Anbefalinger vedrørende kliniske undersøgelser af risikodyr i malkekvægsbesætninger

Transkript

1 Anbefalinger vedrørende kliniske undersøgelser af risikodyr i malkekvægsbesætninger Udarbejdet af Den Danske Dyrlægeforening KU Sund (som grundlag for kvægundervisning) Danske Kvægfagdyrlægers Forening Juni 2013

2 2 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Kliniske undersøgelser af risikodyr Undersøgelse af nykælvere:... 4 Vurdering af koens almentilstand... 4 Skala til bedømmelse af almen tilstand:... 4 Huldvurdering... 4 Skala til bedømmelse af huld:... 4 Vurdering af yveret... 8 Skala til bedømmelse af yver CMT- test Score for CMT: Vurdering af bør Score for bør: Vurdering af skede Skedescore: Undersøgelse af køer dage inden forventet kælvning Vurdering af dyrets almentilstand Vurdering af yveret CMT- test Huldvurdering Undersøgelse af kalve 5-19 dage efter fødsel: Vurdering af almentilstand: Vurdering af navle: Score for navle: Kliniske vurderinger sygdomsforløb/helbredelse:... 16

3 Baggrund Formålet med disse anbefalinger er at give nogle klare, veterinærfagligt velbegrundede anbefalinger for, hvorledes systematiske kliniske undersøgelser af risikodyr kan gennemføres i malkekvægbesætninger med hyppige besøg (hver, hver anden eller hver tredje uge). Risikodyr omfatter nykælverkøer 5-19 dage p.p., køer umiddelbart inden afgoldning ( dage før kælvning) og nyfødte kalve 5-19 dage gamle. Foruden undersøgelse af risikodyrene foretager dyrlægen en klinisk vurdering af de dyr, som den besætningsansvarlige har behandlet siden sidste besøg. Herved sikres, at såvel kliniske som subkliniske sygdomme opdages rettidigt, at der opnås størst mulig sandsynlighed for korrekt diagnose, og at der sikres en effektiv opfølgning på sygdomsbehandlinger indtil helbredelse eller slagtning/aflivning. 3 Kliniske undersøgelser af risikodyr Undersøgelse af dyrene på tidspunkter, hvor køerne og kalvene har størst risiko for at blive syge, er en effektiv måde at anvende de faglige ressourcer på ( risikobaseret overvågning ). Der er flere formål med de kliniske undersøgelser af risikodyr: En veterinærfagligt velfunderet klinisk undersøgelse i højrisikoperioderne skal sikre rettidig identifikation af dyr med såvel kliniske som subkliniske sygdomsproblemer (jf. det udbredte princip om risikobaseret overvågning ). En rettidig identifikation af sygdomsproblemer hos enkeltdyr maksimerer chancen for, at dyrene bliver behandlet, inden problemerne volder det enkelte dyr væsentlig gene eller ulempe (velfærdsfremme). Systematiske og ensartede registreringer af de kliniske fund giver et solidt grundlag for at påvise besætningsvise ændringer/afvigelser i sundhedsstatus over tid ( nøgletalsanalyse ), hvilket giver besætningsdyrlægen et fagligt solidt grundlag for at gennemføre rettidige analyser af sammenhænge mellem produktion, sundhed og reproduktion og foreslå deraf afledte forebyggende og sundhedsfremmende tiltag. Retvisende kliniske registreringer giver også et solidt grundlag for at vurdere, om de iværksatte medicinske behandlinger har en tilstrækkelig virkning ( evidensbaseret rådgivning ) på såvel dyre- som besætningsniveau. Besætningsbesøgene med kliniske registreringer skal foretages i dialog med den besætningsansvarlige og evt. også med et eller flere medlemmer af det personale, der har fået det daglige ansvar for de medicinske behandlinger, da dyrlægen ved disse undersøgelser kan give en case- baseret undervisning/instruktion i erkendelse af sygelige tilstande hos enkeltdyr. Dette vil bidrage til at minimere antallet af fejldiagnoser og behandlinger, hvilket i tilgift vil give en dybtgående indsigt i besætningen og hæve pasningskvaliteten i besætningen. Dette er vigtigt, fordi pasningskvalitet er en meget vigtig forudsætning for at minimere hyppigheden af sygdomstilfælde og medicinforbruget. Specielt i store besætninger med stort personale er denne konkrete fortløbende instruktion i enkeltdyrsbehandling afgørende. Det anbefales at anvende et scoresystem til registrering af data fra de systematiske kliniske undersøgelser af risikodyr. Et ensartet scoresystem kan samtidigt danne grundlag for besætningsdyrlægens dokumentation af besætningens sundheds- og velfærdsstatus samt relevansen af besætningsdiagnoser. Det p.t. mest gennemarbejdede scoresystem er KliniskReg Scorevejledning NYSR. Kvægdatabasen er indrettet til at kunne håndtere de kliniske scoreværdier baseret på denne vejledning. Anvendes andre score- og registreringssystemer, bør besætningsdyrlægen beskrive disse på en dækkende måde. Det kan desuden anbefales, at besætningsdyrlægen med passende intervaller kalibrerer sine egne kliniske vurderinger med kolleger.

4 Undersøgelse af nykælvere: 4 Den kliniske undersøgelse har til formål at beskrive sundhedsstatus hos den nykælvede ko for at finde såvel kliniske som subkliniske sygdomme. Undersøgelsen af nykælvere bør som minimum omfatte yver, CMT, bør/skede, huld samt en vurdering af almentilstand. Undersøgelse for ketose kan anvendes til overvågning af, hvordan koen klarer den fysiologiske belastning ved opstart af en ny laktation. Undersøgelse for ketose bør indgå, når der i besætningen jævnligt er køer, der behandles for ketose, eller når der i besætningen er andre væsentlige stofskiftesygdomme som mælkefeber og andre fordøjelses forstyrrelser i starten af laktationen (0-60 dek.). Vurdering af has og halthed bør foretages, når der i besætningen jævnligt forekommer behandlinger af køer for tyk has, digital dermatitis og andre klovlidelser. Vurdering af koens almentilstand Koens almentilstand bedømmes på baggrund af en visuel vurdering. Den visuelle bedømmelse består af en samlet vurdering af koens fremtoning, vomfylde, evt. dehydrering og hårlag. Ved afvigende fund udvides undersøgelsen med temperatur og auskultation mv. for at stille en evt. diagnose, som indebærer, at almentilstand registreres som syg. Skala til bedømmelse af almentilstand: 0: rask 1: syg Huldvurdering Formål: At give en objektiv beskrivelse af koens huld, hvor ekstreme værdier reelt udtrykker sygdom eller meget høj risiko for sygdom. o Det anbefales at anvende anerkendte huldvurderingssystemer som udviklet af Ferguson og/eller HFS- systemet (Huldvurdering ved Fysisk kontakt som grundlag for en Skønsmæssig vurdering). Skala til bedømmelse af huld: Huldvurderingssystemet udviklet af James Ferguson, Pennsylvania State University. 5- point skala med kvarte point:

5 5

6 6 HFS- metoden (beskrevet af Troels Kristensen, 1986) udføres ved fysisk kontakt med koen. Vurderingen sker ved med hånden at vurdere fedtlaget på de steder, som er vist på figuren nedenfor. Karakterskalaen er vist længere nede.

7 7

8 8 Vurdering af ketose Vurdering af koens stofskifte lige efter kælvning kan give vigtig viden om, hvordan koen har klaret den fysiologiske belastning at påbegynde en ny laktation med en høj produktion af mælk. Undersøgelsen foretages ved måling af ketonstoffer (mest udbredt er undersøgelse for acetoacetat i urin eller betahydroxysmørsyre i mælk). Anbefalet skala til bedømmelse ketose: Til undersøgelse på urin kan fx anvendes Ketostix R (Bayer Diagnostics), der aflæses med værdierne 1 (negativ), 2 (0,5 mmol/l eller "spor"), 3 (1,5 mmol/l), 4 (4 mmol/l), 5 (8 mmol/l) og 6 (16 mmol/l, værdierne 4-6 angiver tydeligt fund af ketonstoffer). Til undersøgelse på mælk kan anvendes Ketolac R (MSD), der aflæses med værdierne 0=0, 1=0,5 mg/dl, 2=1,0 mg/dl, 3=2 mg/dl, 4=5 mg/dl og 5=10 mg/dl. Grad 2 angiver spor af ketonstoffer, mens 3 angives som tydelig ketose. For at adskille ketonstofundersøgelse på mælk entydigt fra urinundersøgelse, skal der til ketolac- værdierne (0-5) lægges 10, hvorefter disse værdier (10-15) anføres Ketostix mmol/l Score Klinik ,5 (SPOR) 3. 1,5 (LILLE ) 4. 4,0 (MODERAT) 5. 8,0 (STOR) 6. 16,0 (STOR) NEGATIV Subklin.ketose? (tvivlsom) MULIG KLINISK KETOSE SANDSYNLIG KLINISK KETOSE Klinisk ketose KLINISK KETOSE Ketolac Mg / dl Score KLINIK ,5 (SPOR) ,0 (LILLE) ,0 13 (MODERAT) 5. 5,0 (STOR) ,0 (STOR) 15 NEGATIV SVAG REAKTION (normal) Subklin. ketose? (tvivlsom) MULIG KLINISK KETOSE SANDSYNLIG KLINISK KETOSE KLINISK KETOSE

9 9 Vurdering af has Formål: At foretage en løbende vurdering af et antal køer med tykke haser (periartritis). Lidelsen har en betydelig indflydelse på såvel koens velfærd som produktion og er udtryk for belastning fra staldsystemet. Vurderingen bør foretages på baggrund af en visuel bedømmelse af hævelser af hasen både udvendigt og indvendigt. Den visuelle bedømmelse kan med fordel suppleres med palpering af hasen. Anbefalet skala til bedømmelse af has I forbindelse med kliniske undersøgelser noteres de køer, der har tykke haser. Der noteres kun nyere og aktive tilfælde. SCORE KLINIK Ingen hævelser, fuldstændigt og tæt hårlag på hasen Håret slidt af i et område på størrelse med en 5- krone. Ingen hævelse af hasen koen upåvirket Håret slidt af i et større område, evt. med sårdannelse. Ingen hævelse af hasen koen upåvirket Let hævelse af hasens yderside og/el. hasespids koen upåvirket Større hævelse af hasens yderside og/el. hasespids koen upåvirket Let hævelse af hasens inderside. Evt. halthed Større hævelse af hasens inderside. Tydelig halthed Større hævelse af hasens inderside - støttehalt Større hævelse af hasens inderside - voldsom støttehalt Større hævelse af hasens inderside - invalid. Vurdering af halthed En vurdering af koens bevægelser og dermed udpegning af køer med halthed kan give et væsentligt bidrag til identifikation af problemer med dyrevelfærd. Desuden vil haltheder i enhver form have en negativ betydning for den enkelte kos velfærd og produktion. Der foretages en visuel vurdering af koen stående og i bevægelse.

10 10 Anbefalet skala til vurdering af haltheder: Procedure: Koen bedømmes stående og gående efter nedenstående skala Score Beskrivelse 0-2 koen står og går normalt (billedscore 1) 3-4 koen står med flad ryg og går med let krummet ryg (billedscore 2) 5 koen står og går med krummet ryg, koen tager små skridt (billedscore 3) 6-7 Koen står og går med krummet ryg. Koen undgår at støtte på ét eller flere ben (billedscore 4) 8-9 Koen står og går med meget krummet ryg. Koen undgår at støtte på ét eller flere ben. Koen står meget stille og har svært ved at rejse sig (billedscore 5)

11 11

12 12 Sprecher, Vurdering af yveret Formål: At foretage en vurdering af eventuelle kroniske forandringer i yveret, der giver en begrundet formodning om, i hvilket omfang koens ydelse er reduceret på den eller de pågældende kirtler. Denne undersøgelse er især vigtig ved vurdering af effekten af behandling af yverbetændelse. Undersøgelse foretages ved palpation af yveret samt udmalkning af sekret. Såfremt vurderingen af yveret foretages på forskellige tidspunkter i forhold til malkningen, bliver vurderingen usikker. Anbefalet skala til bedømmelse af yver Der bør foretages registrering af tilfælde med varige (kroniske) kirtelforandringer (fx kirtelsvind eller indurerede partier). "0=ingen yverforandringer" stigende til "9=yverforandringer med varig ydelsesreduktion over 50 %". Graden 5 eller mere repræsenterer sikre tegn på ydelsestab pga. kroniske forandringer. Er akutte og kroniske forandringer til stede, indberettes kun den kroniske forandring. Akutte tilfælde skal behandles.

13 13 CMT- test Formål: At vurdere mælkens udseende og måle det omtrentlige indhold af celler i mælken. De fire kirtlers reaktion vurderes og sammenlignes. Der kan udtages kirtelprøve fra kirtler med forhøjet CMT- score med henblik på identifikation af evt. patogener. Udmalkning af mælk fra alle fire kirtler i CMT- mål. Vurdering af mælkens farve, fnug, lugt og viskositet. Lige dele mælk og CMT- væske sammenblandes i CMT- mål og graden af viskositet/gelering bedømmes. Det anbefales, at CMT- testen hver gang foretages på samme tidspunkt i forhold til malkning. Anbefalet score for CMT: Køerne scores på en skala fra 1 til 5 (se nedenstående beskrivelse). Scoren angives som 4 cifret tal med en værdi fra hver kirtel i følgende rækkefølge: HF, VF, HB, VB. Scoren 0 angiver, at kirtlen ikke malkes (trepattet) angiver f.eks. at koen har normal CMT- værdi på alle kirtler. CMT- VÆRDI KLINIK Blandingen af mælk og væske forbliver ensartet, flydende og uden at trække skyer, 1 når pladen vippes frem og tilbage. Blandingen bliver let sløret/grynet, og der er tendens til skyer, som bevæger sig 2 hurtigt i takt med pladens bevægelser. Blandingen antager et mere slimet udseende, og reagerer med en svag forsinkelse i forhold til pladens bevægelser, og skyerne er tydeligere og langsommere. Ingen 3 tilhæftning ved omrøring Det slimede udseende forstærkes og overfladen af blandingen fremstår mere uregelmæssig. Der ses begyndende tilhæftning ved omrøring. 4 5 Blandingen er geléagtig og danner en klump ved omrøring Vurdering af bør Undersøgelse af børen har til formål at vurdere involutionen i forhold til antallet af dage fra kælvning. Undersøgelsen danner grundlag for vurdering af, hvorvidt der er behov for medicinsk behandling og for muligheden for, at koen kan blive drægtig igen. Bedømmelsen af børen kan ske på en af følgende to måder. o Rektal undersøgelse, hvor børens størrelse kan vurderes i forhold til antallet af dage fra kælvning og samtidig vurdering af, hvordan det flåd, som kan presses ud af børen, ser ud og mængden heraf. o Vaginal undersøgelse, hvor sammentrækningen af cervix bedømmes sammen med det flåd, som ligger i skeden. Både mængde, udseende, sammensætning og lugt indgår i bedømmelsen. Anbefalet score for bør: Scoren angiver børens tilstand. En score på 5 og derover indikerer, at koen har en behandlingskrævende børbetændelse:

14 14 Score Klinik Intet /en ringe mængde glasklart eller blodtilblandet, mukøst sekret - ingen lugt Ringe mængde blodtilblandet mukøst sekret ingen abnorm lugt Ringe mængde gråligt/blodtilblandet mukøst sekret ingen lugt Rigelige mængder grågult/blodtilblandet seromukøst sekret skorper på halen ingen abnorm lugt Rigelige mængder gråligt/grågult/blodtilblandet seromukøst sekret ingen abnorm lugt Ringe/rigelige mængder sekret varierende tilblanding/farve abnorm lugt Tiltagende mængder sekret varierende tilblanding/farve abnorm lugt Tiltagende mængder sekret begyndende gulbrunt udseende abnorm lugt Rigelige mængder gulbrunt sekret abnorm lugt Store mængder gulbrunt flåd stinkende, abnorm lugt Vurdering af skede Undersøgelse af skeden har til formål at afsløre evt. læsioner og betændelser i skedevæggen opstået i forbindelse med fødslen. Sådanne tilstande har oplagt velfærdsmæssig relevans. Registreringerne er i sig selv betydende for problembaseret rådgivning vedr. reduktion af den ofte høje hyppighed af kalvedød omkring fødslen, da viden om læsioner i fødselsvejen dermed kan anvendes aktivt i rådgivningen. Scoren beskriver graden af læsioner. Bedømmelse af skeden kan ske på en af følgende to måder. o Rektalt: størrelsen og formen af skeden bedømmes, herunder mængden af ødem i væggen. Det vurderes, hvor stor en del af skeden, som evt. er beskadiget. Læsioner i vulva bedømmes visuelt. Evt. smerteytringer fra koen ved undersøgelsen indgår i den samlede vurdering. o Vaginalt: omfanget af læsioner, ødem og evt. sammenvoksninger og deres placering i vulva, skedevæg eller cervix bedømmes. Evt. smerteytringer ved undersøgelsen indgår i den samlede vurdering. Anbefalet skedescore: Scoren angiver skedens tilstand. En score på 5 og derover indikerer, at koen har en behandlingskrævende skedebetændelse/læsion.

15 15 Score Klinik Ingen revner i vulva - ingen revner eller hævelse af skedevæggen. En eller flere små revner i vulva ingen indvendige revner eller hævelse af skedevæggen. En eller flere store revner i vulva ingen indvendige revner eller hævelse af skedevæggen. Evt. revner af vulva. Skedeslimhinden er revnet, så der er dannet små lommer i slimhinden. Dog føles ingen hævelse af skedevæggen. Evt. revner af vulva. Skedeslimhinden er revnet, så der er dannet store lommer i slimhinden. Dog føles ingen hævelse af skedevæggen. Mindre hævelse i skedevæggen føles. Skedevæggen tydeligt hævet ingen problemer med passage til cervix. Skedevæggen tydeligt hævet - modstand ved passage til cervix Skedevæggen meget hævet - stor modstand ved passage til cervix 9 Meget udtalt hævelse i skedevæg meget stor modstand ved passage til cervix Undersøgelse af køer dage inden forventet kælvning Den kliniske undersøgelse har til formål at beskrive sundhedsstatus hos den senlakterende ko for at finde såvel kliniske som subkliniske sygdomme. Resultater af undersøgelsen kan bruges til at udpege køer med væsentlig forøget sygdomsrisiko ved den kommende kælvning, hvilket skal foranledige en relevant forebyggende indsats. Undersøgelsen af køer før afgoldning bør som minimum omfatte yver, CMT, huld samt en vurdering af almentilstand. Vurdering af has og halthed bør foretages, når der i besætningen jævnligt forekommer behandlinger af køer for tyk has, digital dermatitis og andre klovlidelser. Vurdering af dyrets almentilstand Foretages efter samme system som nævnt under nykælvere. Vurdering af yveret Foretages efter samme system som nævnt under nykælvere. CMT- test Foretages efter samme system som nævnt under nykælvere.

16 16 Huldvurdering Foretages efter samme system som nævnt under nykælvere. Halthed Foretages efter samme system som nævnt under nykælvere. Has Foretages efter samme system som nævnt under nykælvere. Undersøgelse af kalve 5-19 dage efter fødsel: Den kliniske undersøgelse har til formål at beskrive sundhedsstatus hos kalven for at finde såvel kliniske som subkliniske sygdomme. Vurdering af almentilstand: Foretages efter samme system som nævnt under nykælvere. Vurdering af navle: Undersøgelsen har til formål at undersøge navlens tilstand og dermed sikre, at navlebetændelse opdages og behandles, inden sygdommen giver kalven problemer. Kalvens navle bedømmes ved palpation. Størrelsen og ømhed samt kalvens alder indgår i bedømmelsen. Anbefalet score for navle: En score over 0 angiver sygdom som bør behandles. 0: normal navle 53: navlebetændelse. Andre kliniske observationer Andre kliniske fund kan med fordel registreres, mulighederne er 51: kalven har diarre; 41: kalven har lungebetændelse 49: for anden observeret lidelse. Kliniske vurderinger af sygdomsforløb/helbredelse: Da sygdomstilfælde kan manifesteres som beskrevet i ovenstående men også på andre og mere komplicerede måder, er det ikke muligt at standardisere registreringen af de nødvendige opfølgende undersøgelser. De skal dog være af en sådan art, at de kan sammenlignes med den indledende diagnostik. Det er besætningsdyrlægens ansvar at beskrive og dokumentere disse undersøgelser.