Bedre yversundhed med PCR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bedre yversundhed med PCR"

Transkript

1 Bedre yversundhed med PCR Jørgen Katholm, Videncentret for Landbrug, Kvæg, og Torben Bennedsgaard, Aarhus Universitet Konklusion Bedre yversundhed med PCR PCR-mastitistesten er meget bedre til at finde B-streptokokker end traditionel dyrkning. 6,2 % af danske malkebesætninger var positive for B-streptokokker ved årsprøven i 2011, og 6,6 % var i B- registeret. Usikkerhed omkring PCR mastitis testen: Ingen positive resultater er forkerte. Årsprøveresultater fra 16 gen er kørt om med 12 gen test. Siden august 2011 er følsomheden for strep. uberis ca. 3 Ct-enheder mindre (højere Ct-værdi). Vi undersøger fortsat årsag til, at testen visse dage giver for mange negative resultater. 69 besætninger var positive for M. bovis ved årsprøveundersøgelsen. M. bovis positive besætninger er formodentlig positive i 2-3 måneder. Tankcelletallet er forhøjet i besætninger med Ct-værdier under 30 for Staf. aureus, Strep. uberis, B- streptokokker og Strep. dysgalactiae. Tankkimtallet er forhøjet i besætninger med Ct-værdier under 30 for Strep uberis, Enterokokker og B- streptokokker. Variationen på PCR mastitis resultat i tankmælksprøver er i løbet af en måned ca. 6 enheder for de fleste gener, ca. 4 for Staf spp, ca. 2 for Klebsiella. For med 75 % sikkerhed at sige, at en forskel på 5 Ct-værdier i tankmælksprøver er reel, kræver det 4 prøver. Der er i 2011 undersøgt enkeltkøer med PCR mastitistesten - en meget stor stigning i forhold til ,0 % af goldkoprøverne i 2011 er positive for B-streptokokker i besætninger, der ved årsprøven i 2010 og 2011 er negative for B-streptokokker. Indledning Kampagnen for bedre mælkekvalitet, Vores Mælk En Ren Fornøjelse, fokuserer blandt andet på et lavere tankcelletal og færre mastitisbehandlinger med antibiotika i laktationen. I 2011 faldt det geometriske tankcelletallet i Danmark til celler/ml og antallet af mastitisbehandlinger i laktationen faldt med 10 % til startede behandlinger. Disse tal er en rigtig positiv udvikling, til gengæld steg antallet af antibiotika goldkobehandlinger med 26 %. Det er anbefalet i kampagnen, at antallet af goldkobehandlinger øges noget, men det bør bestemt ske på baggrund af et forhåbentligt højere fald i antal mastitisbehandlinger i laktationen. Siden 2000 er andelen af de danske malkekvægsbesætninger, der er registreret som B-positive, steget fra omkring 2 % til 6,6 % i Den vigtigste måde at reducere tankcelletallet og antal mastitisbehandlinger er gennem forebyggelse. For at gennemføre forebyggelse af yverinfektioner mest fornuftigt er det nødvendigt at vide, hvilke infektioner der forekommer i besætningen og derigennem målrette forebyggelsen.

2 Ofte vil besætningsdiagnosen for mastitisbehandling være simpelt penicillin. Disse behandlinger kan ifølge lovgivningen udføres uden undersøgelse af mælkeprøver. I mange besætninger kan der derfor være et begrænset antal dyrkninger på mælkeprøver. I disse besætninger kan det derfor være svært at udtale sig om, hvilke bakterietyper der er årsag til mastitis, og dermed hvilke forebyggende tiltag der bør gøres. De fleste mælkeproducenter får nu tankcelletal ved hver afhentning og svingninger i yverinfektioner vil kunne aflæses på tankcelletallet. Derudover vil kocelletal fra ydelseskontrolen også kunne give oplysninger om de inficerede køer. Som hovedregel vil en besætning med mange køer, der har en lille procentdel af det totale celletal være udtryk for Stafylokok aureus infektioner, hvorimod få køer med en høj procentdel af cellerne ofte er udtryk for Streptokok uberis infektioner i besætningen. Det kan således være en udfordring at udpege de væsentligste mastitisårsager. Det har i udlandet i mange år været praktiseret ved at benytte dyrkning på tankmælksprøver og på den måde få indtryk af de dominerende bakterier. Med muligheden for PCR-prøver for flere mastitispatogener med PathoProof testen blev der mulighed for at undersøge forekomsten af genmateriale fra de væsentligste mastitisbakterier i tankmælksprøver. B-streptokok overvågning Vi har siden 2009 foretaget måling med PCR for mastitisbakterier gener i forbindelse med årsprøven for B- streptokokker. Vi er sikre på, at den anvendte PCR mastitistest er meget bedre end traditionel dyrkning, når det gælder udpegning af besætninger som B-positive. Sikkerheden for på en dyrkningsprøve at bestemme, om en besætning har B-streptokokker, har vi beregnet til 68 %, hvorimod den for PCR-prøven er 95,2 % (sensitivitet) (Marshal et al 2011). Vi har på den baggrund pr. 1. september 2011 omlagt B-streptokok-overvågningen til udelukkende at benytte PCR mastitis tankmælksundersøgelsen til årsprøveundersøgelsen og som baggrund for statusberegningen. Andelen af B-positive prøver i årsprøven ved PCR-analysen var i 2009, 2010 og 2011 henholdsvis 7,3% 6,6% og 6,2%. Altså et fortsat lille men glædeligt fald. Antallet af besætninger i B-registeret er derimod som følge af ændringen i testen til udpegningen steget. Stigningen er fra 6,1 % af besætningerne i B-registeret i 2010 til 6,6 % i Omlægningen af testen betyder, at flere besætninger er korrekt udpeget som B-positive, og det skulle gerne være med til at reducere smittespredningen mellem besætninger. Samtidigt vil flere besætninger få information om en begyndende B-streptokokker infektion tidligere. Problemer omkring 2011 tankmælksovervågningen Tankmælkstesten med PCR har desværre ikke været problemfri i Da vi ønskede at vurdere PCRtestens mulighed for også at udpege besætninger med Mycoplasma bovis valgte vi at benytte en nyudviklet test med 16 forskellige grupper af gener modsat den tidligere 12 gen test. Ved de første udsendelser af disse prøvesvar var der en række henvendelser fra både dyrlæger og landmænd omkring for mange negative resultater i testen. Ved den første validering af resultaterne viste der sig også alt for mange negative prøver især for Strep. uberis. Vi valgte derfor i tæt samarbejde med Eurofins den 22. december 2011 kun at beholde resultaterne for de 4 nye gener og samtidig slette alle resultater for de 12 oprindelige gener. Samtlige prøver blev derefter testet med den 12 gen test vi også bruger til alle enkeltko undersøgelserne. Vi har løbende været i diskussion med producenten af testen Thermo Fisher Scientific fra Finland. De har nu oplyst at problemerne skyldtes en opformering af alge gen i den indledende test der bevirkede reduceret reaktion for Stafylokok spp, B-streptokokker og Strep. uberis. Da vores overvågning især er en B-streptokok overvågning, er vi således taknemmelige for at Eurofins hurtigt var medvirkende til at vi fik omtestet alle resultater. De resultater der nu vises af årsprøven er således sammensat af de 4 fra første test og de 12 fra omtesten.

3 Alle prøver er undersøgt på det samme genmateriale fra den oprindelige prøvedato, derfor var nogle af resultaterne desværre noget gamle da de blev udsendt. Denne fejl er rettet i den nye 16 gen test oplyser Eurofins og producenten. Gennemgangen af de nye årsprøveresultater og også en validering af alle enkeltko undersøgelser fra 2011 viste at der var ændret følsomhed med flere negative prøver efter august 2011 i den 12 gen test vi benytter. Konfronteret med dette oplyser firmaet nu at der er ændret på gen-opformeringen for Strep. uberis. Thermo Fisher oplyser at reaktionen for Strep. uberis er mindsket ca. 3 Ct-værdier (ny Ct-værdi på 35 svarer altså til 32 før august 2011). Thermo Fisher havde fået mistanke om at den gamle test opformerede Streptokok canis gener derfor havde de lavet ændringer for at imødegå dette. Vi tror ikke vi har så meget Strep. canis i Danmark. Det undrer os derfor at der er en så forholdsvis stor ændring i testfølsomheden. Eurofins har derfor været meget behjælpelig med at fremskaffe ca. 400 danske prøver med Strep uberis fra de tidligere undersøgelser. Disse stammer vil blive typebestemt og gensekventeret for at få afklaring på om følsomheden er nedsat, eller der var en del Strep.canis i vores tidligere resultater. Endelig er vi fortsat af den opfattelse af vi har specielle dage eller dele af dage hvor alt for mange tankmælkeprøver er negative for næsten alle bakterie gen. Vi havde denne mistanke til især den 26. oktober i 2010 men trods omprøvning af ca. 600 resultater dengang fandt vi ingen forklaring. Der pågår i disse dage et opklaringsarbejde for at finde en mulig forklaring på disse testresultater. Delkonklusion Der er ikke udsendt forkert positive resultater Der var for mange negative resultater for 3 af bakterierne i den oprindelige 16 kit test de er slettet og rettet. Nye prøveresultater med 16 kit er pålidelige. Strep. uberis følsomheden er ændret så der nu er ca 3 Ct værdier mindre udslag i alle test. Ved negative resultater for bakterier der tidligere har haft en tydelig reaktion bør det vurderes grundigt om resultatet er forventeligt, ellers bør tankmælken testes om. Mycoplasma bovis overvågning Som det første land har vi i Danmark testet tankmælksprøver fra alle landets besætninger for M. bovis. Vi testede 3921 prøver og i alt 69 prøver var positive 1,8 %. Af de 44 besætninger der i løbet af sommer og efteråret 2011 havde indberettet kliniske symptomer på M. bovis var 4 positive ved årsprøven (heraf 41 med Ct. værdi under 37 hvilket er sikker positiv, og 8 under 30 hvilket er kraftig positiv). Der blev fundet tegn på Mycoplasma fra flere stammer i 468 tankmælksprøver (heraf 122 med Ct. værdi under 37 og 15 under 30). Af disse 468 havde i alt 404 ingen reaktion over for M. bovis, og af disse havde 73 en Ct. værdi under 37 og 5 en Ct. værdi under 30. Af de første 44 besætninger, der i løbet af sommer og efterår 2011 indrapporterede symptomer, der kunne minde om de beskrevne Mycoplasma-symptomer, var 4 besætninger blandt de 69 positive for M bovis i årsprøven. Ct. værdierne for prøverne var henholdsvis 26, 32, 35 og 38. Yderligere 2 besætninger havde ved årsprøven Ct. værdi over for Mycoplasma flere arter. I forbindelse med afklaringsarbejdet omkring M. bovis har vi i ni mælkeleverende besætninger efter årsprøveresultatet fulgt Ct. værdien for M. bovis i tankmælksprøver i perioden fra december 2011 til februar Tre af de ni havde ingen positiv reaktion på tankmælksprøver. Tendensen er at besætninger med positive reaktioner kun har denne reaktion i kort tid, nemlig 2-3 måneder. Som overvågningsværktøj vil én årlig tankmælksprøve baseret på PCR således kun i begrænset omfang udpege besætninger med mulige symptomer på M. bovis infektion. Derfor er det i højere grad anbefalelsesværdigt at teste løbende før en eventuel handel, som i Sikker livdyrshandel i Sverige. Der er endvidere ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem Mycoplasma i led eller lunger og Mycoplasma i yveret, hvorfor der ikke nødvendigvis behøver at være tankmælksreaktion i en inficeret besætning. Mycoplasma dyrkning fra tankmælk benyttes dog meget i USA som deklaration på, at besætningen er fri for Mycoplasma, og vi tror også at PCR-undersøgelsen er mere følsom for Mycoplasma end dyrkning. PCR-testen er meget hurtigere.

4 PCR for mastitispatogener og generel mastitisrådgivning Som omtalt i indledningen kan det i mange besætninger være svært at udtale sig om de egentlige årsagsforhold omkring mastitisforekomst i en besætning. Dyrkning fra kliniske mastitter kan være et godt arbejdsredskab, men hvis der ikke allerede er prøveresultater, kan det tage tid, inden der er tilstrækkeligt mange resultater til en sikker vurdering. Prøver alene for klinisk mastitis giver heller ikke nødvendigvis det samme resultat som prøver fra køer med forhøjet celletal. PCR for mastitispatogener i tankmælk Dyrkninger fra tankmælk benyttes i udlandet som rådgivningsværktøj til mastitis forebyggelse. Vi har ud fra PCR-resultaterne i 2009-overvågningen belyst, i hvor stor udstrækning Ct- værdier for de enkelte mastitispatogener har sammenhæng med tankcelletal og tankkimtal. For Staf. aureus, Strep. uberis Strep. dysgalactiae og B-streptokokker er der ved Ct-værdier under 30 en lineær sammenhæng. Lavere Ct-værdier i besætningen er ensbetydende med stigende tankcelletal. Sammenhængen er tydeligst for Staf. aureus og Strep uberis. For Strep. uberis, B-streptokokker, Enterococcer, Strep. dysgalactiae og E.coli er der ved Ct-værdier under 30 et lineært sammenhæng, så lavere Ct-værdier i besætningen er ensbetydende med højere tank kimtal. Sammenhængen er mest udtalt for Strep. Uberis og B-streptokokker. I mastitisprojektet for 2011 har vi i 34 besætninger udtaget tankmælksprøver hver måned. Frem mod ydelseskontrollen i april maj måned har vi i en måned forud for ydelseskontrollen udtaget tankmælksprøver ved hver afhentning, og endelig har vi ved den pågældende ydelseskontrol undersøgt samtlige malkende køer med enkeltko PCR-analyse. Det har således været muligt at beskrive variationen fra dag til dag inden for hver af de 12 bakteriegen. For de vigtigste mastitisbakterier er standardafvigelsen på 2,5 3 Ct-værdier i positive besætninger. Dette betyder, at hvis smitteniveauet i besætningen er rimeligt konstant vil 95 % af prøverne give en Ct- reaktion der svinger op til 6 enheder op eller ned i forhold til besætningens gennemsnit. Denne variation virker umiddelbart alt for stor hvis et enkelt prøveresultat skal være vejledende for en mulig rådgivning omkring yversundhed i besætningen. Selve testvariationen på samme prøve er på kun på 1 Ct. værdi. Men udskillelsen af bakterier af de enkelte køer varierer konstant og resulterer i den største del af variationen Denne variation kan omskrives til følgende vejledning For med 75 % sikkerhed at sige at en forskel på 5 Ct værdier i tankmælken er reel kræver det 4 prøver. Hvis man ønsker at erklære besætningen fri for en bestemt bakterie skal man desuden være opmærksom på at der kan være smittede goldkøer i besætningen, som derfor ikke afsløres af en tankprøve. Besætnings rådgivning ud fra PCR-mastitistest på tankmælk Yver-bakterier: Staf. aureus og B-streptokokker. Ved Ct-værdier under 30 for bakterietyper, der er knyttet til yveret, tyder det på, at du kan forbedre yversundheden ved at få undersøgt malkeprocedure og malkeanlæg. Samtidig vil det være fornuftigt at begrænse smittespredning ved at bruge pattedesinfektion og goldbehandling. Miljø-bakterier: Strep. uberis, E. coli, Klebsiella. Ved Ct-værdier under 30 for bakterietyper, der er knyttet til staldmiljøet, tyder det på, at du kan forbedre yversundheden ved at fokusere på renere køer, renere båse og bedre yveraftørring med skum før aftørring. Sår-bakterier: Strep. dysgalactiae, Coryne bovis og A. pyogenes. Ved Ct-værdier omkring 30 for enkelte eller ofte alle disse bakterier der er tilknyttet sår vil det være en rigtig god idé at tænke på bedre pattekanal og pattehud kvalitet. Undgå overmalkning, vurder påvirkning af pattehud eks. solskoldning og frostpåvirkning, eller måske er der virusinfektioner der giver sår på patterne. Forebygges ved god pattedesinfektion og pattesalver.

5 Læs mere om de enkelte bakterier på - se under Fagområder og PCR-test for mastitisbakterier. PCR for mastitis patogener på enkeltkøer Der er i 2011 undersøgt i alt enkeltkøer med PCR for mastitispatogener på Eurofins. Det er en stigning på 445% Der undersøges især køer før goldning. I alt af de køer der er undersøgt i 2011 er mere end 250 dage fra kælvning og er indsendt via ydelseskontrollen. I besætninger der er B-frie ved årsprøven i både 2010 og 2011 er der 767 positive køer (3,0 %) hvorimod der i de B-positive besætninger blev fundet 1462 positive køer (26 %) Det kan ikke udelukkes, at en del af de B-frie besætninger har været PCR-positive på en tankmælksprøve eller en enkeltko og derfor er begyndt at undersøge goldkøer for at kontrollere infektionen. Der er dog også en del nyopstået infektion blandt køer i frie besætninger. Blandt de 34 projektbesætninger var 19 B-frie besætninger. I 11 af disse besætninger forekom der fra 1 til 4 B-positive køer ved enkeltko undersøgelserne. Ud af i alt 2242 køer var 20 køer positive (0,9 %) af disse køer var 14 negative ved omprøve. De øvrige blev slagtet eller behandlet. Ingen af disse køer blev altså bekræftet inficeret. Brug af enkeltko undersøgelser til at vurdere mastitis forekomst og forebyggende indsats Både ved traditionel dyrkning af mælkeprøver og ved PCR-mastitisundersøgelse er det vigtigt at vide, hvilke køer der er undersøgt før resultaterne vurderes. Køer der er undersøgt før goldning, køer der er undersøgt efter forhøjet CMT ved nykælverundersøgelser eller køer der blot er udvalgt til undersøgelse i laktationen på grund af forhøjet kocelletal, mastitis indeks (AMS) eller CMT udgør en selekteret gruppe af køer. De infektioner der især optræder ved disse subkliniske eller milde kliniske mastitter er oftest de smitsomme mastitis former Staf. aureus eller B-streptokokker. Forekomsten af disse to infektioner kan selvfølgelig vurderes ved at se på procent positive med disse infektioner. Miljøbetingede infektioner som Strep uberis eller E.coli vil kun i meget begrænset omfang optræde i disse undersøgelser. Så hvis mastitisforekomst kun vurderes ud fra disse enkeltko-undersøgelser, vil der ofte blive lavet fejlskøn. For at vurdere mastitis forekomsten ud fra enkeltko undersøgelser er det vigtigt også at undersøge de akut opstået mastitis tilfælde og kende bakterieforekomsten blandt disse mastitis tilfælde. Dette er meget vigtigt at huske.

Bedre yversundhed med PCR

Bedre yversundhed med PCR Bedre yversundhed med PCR Hvordan benyttes PCR mastitis undersøgelse på tankmælk og enkeltkøer Specialkonsulent Jørgen Katholm Tankcelletal geometrisk 1987 2011 Hver uge Mastitis behandlinger 2000-2011

Læs mere

Yversundhed - målret din indsats med PCR

Yversundhed - målret din indsats med PCR Yversundhed - målret din indsats med PCR Dansk Kvæg Kongres 2. marts 2010 Kvægfagdyrlæge Jørgen Katholm Dansk Kvæg PCR Polymerase Chain Reaction Opkoncentration af DNA i prøven Kræver ikke levende bakterie

Læs mere

Forebyggelse Undgå, at køerne ligger for langt fremme i sengene, så gødning afsættes inde i senge-

Forebyggelse Undgå, at køerne ligger for langt fremme i sengene, så gødning afsættes inde i senge- Alt om Mælkekvalitet Stafylokokkus aureus 1 Det er den hyppigste årsag til subkliniske infektioner og høje tankcelletal. Det er vigtigt at tænke på stafylokokkerne som sår-infektioner. De forhold, der

Læs mere

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som

Læs mere

Ren mælk i den konventionelle malkestald

Ren mælk i den konventionelle malkestald Ren mælk i den konventionelle malkestald Kvalitetsrådgiver Henrik Abildgaard Hansen Videncentret for Landbrug, Kvæg Mobil nr.: 2172 5957 E-mail: hah@vfl.dk Kvalitetsrådgiverne www.mælkekvalitet.dk Placering

Læs mere

PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver

PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Fra dyrkning Til teknologi PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Tema 11 Få maks. ud af din højteknologi Dansk Kvæg Kongres 24 februar 2009 Jørgen Katholm, Mejeriforeningen Side 1

Læs mere

PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver

PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Fra dyrkning Til teknologi PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Tema 11 Få maks. ud af din højteknologi Dansk Kvæg Kongres 24. februar 2009 Jørgen Katholm, Mejeriforeningen Side 1

Læs mere

Reducer smittespredningen ved robotmalkning

Reducer smittespredningen ved robotmalkning Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab (IVH). Reducer smittespredningen ved robotmalkning Ilka Klaas Lektor Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab (IVH) Reducer smittespredning ved robotmalkning

Læs mere

ELLETAL OG YVERSUNDHED LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER CLANDSKONTORET FOR KVÆG

ELLETAL OG YVERSUNDHED LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER CLANDSKONTORET FOR KVÆG ELLETAL OG YVERSUNDHED LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER CLANDSKONTORET FOR KVÆG 1 »CELLETAL OG YVERSUNDHED«Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Kvæg Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Juli 1995

Læs mere

DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA

DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA Herning februar 2017 Michael Farre, SEGES Dyrlæge DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA DAGENS PROGRAM Baggrund Forebyggelse Hvilke køer skal behandles? Effekt af behandlinger Behandling efter label

Læs mere

Retningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer

Retningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer Retningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer Disse retningslinjer er udarbejdet i et samarbejde mellem: SEGES Kvæg Århus Universitet KU-SUND Den Danske Dyrlægeforening November 2015

Læs mere

Yversundheden i moderne stalde

Yversundheden i moderne stalde Yversundheden i moderne stalde Tema 11 Der er andet og mere end bakterier i yversundhed Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Projekt AMS-acceptabel mælkekvalitet Forsøgsdesign 1996-2002 234 besætninger med ny

Læs mere

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning s Kongres 2004 Lars Holst Pedersen, dyrlæge PhD, Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet, Det burde være så simpelt! Mastitis opstår når bakterier

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006 1 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006 Laboratoriefuldmægtig Rene S. Hendriksen 1, Forskningsprofessor, dyrlæge Frank M. Aarestrup 1, Dyrlæge Kaspar Krogh 2.

Læs mere

mælkeprøver Brug svaret fra dine mælkeprøver og få bedre resultater

mælkeprøver Brug svaret fra dine mælkeprøver og få bedre resultater Forstå svaret på dine M A J 2 0 1 3 mælkeprøver Brug svaret fra dine mælkeprøver og få bedre resultater Det er en stor hjælp at kende fjenden. http://labtestsonline.org/lab/photo/throat1/start/3 Mælkeprøver

Læs mere

AMS - fra til i tankcelletal

AMS - fra til i tankcelletal AMS - fra 200.000 til 120.000 i tankcelletal Holdopdeling v/specialkonsulent og dyrlæge Jørgen Katholm Nyinfektion v/kvalitetsrådgiver Snorri Sigurdsson Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

ON-FARM DYRKNING MANUAL

ON-FARM DYRKNING MANUAL ON-FARM DYRKNING MANUAL Version 1.0 INTRODUKTION On-Farm Dyrkning er et beslutningsstøtteværktøj, der, sammen med information i DMS Dyreregistrering, CMT-test og vejledning fra besætningsdyrlægen samt

Læs mere

Sundhed og velfærd i komposteringsstalden

Sundhed og velfærd i komposteringsstalden Sundhed og velfærd i komposteringsstalden Ilka Klaas Resultater Projekt KoKom miljø og velfærd med kompost Dias 1 http://iph.ku.dk/forskning/produktion-og-sundhed/projekter/kokom/ December 2012 april 2013

Læs mere

Knap halvdelen af køerne behandles for yverbetændelse

Knap halvdelen af køerne behandles for yverbetændelse K050308E1A16.qxd 02/03/05 10:59 Side 16 Knap halvdelen af køerne behandles for yverbetændelse Der er store forskelle mellem besætninger, både hvad angår behandlingshyppighed og forekomst af for højt celletal.

Læs mere

Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE

Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE ick@life.ku.dk Hvorfor fokus på goldperioden? > 50% af yverinfektioner med miljøbakterier

Læs mere

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK Fysiske målinger på mælk - Hvordan måler man, om koen er syg? 1 Introduktion til forsøget Yverbetændelse, også kaldet mastitis, er en ofte forekommende produktionssygdom hos malkekøer

Læs mere

Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014

Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014 Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014 Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014 Lina Cavaco Bjørn Lorenzen Jacob Dyring Jensen

Læs mere

Retningslinjer for brug af antibiotika til kvæg i Danmark

Retningslinjer for brug af antibiotika til kvæg i Danmark Retningslinjer for brug af antibiotika til kvæg i Danmark Disse retningslinjer er udarbejdet i et samarbejde mellem: Videncentret for Landbrug, Kvæg Den Danske Dyrlægeforening KU Sund (som grundlag for

Læs mere

Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning

Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning December 2013 Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning Vejledning vedrørende typiske mangler og fejl ved handlet kvæg Videncentret for Landbrug og SamMark foreslår i dette dokument konkret håndtering

Læs mere

Management af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation

Management af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation Management af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation Baggrund Adjunkt Ilka C. Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KVL ick@kvl.dk Goldperioden er en høj-risiko periode for opståen

Læs mere

Vurdering af PCR mastitis-test

Vurdering af PCR mastitis-test TYPE 1 Vurdering af PCR mastitis-test til diagnostik af intramammære infektioner med Staphylococcus aureus og Streptococcus agalactiae i ydelseskontrolprøver ved besætningsrådgivning Abstract Diagnostic

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener - Uddrag af Mastitisringtest rapporten 21*) Forsker Rene S. Hendriksen 1 Levnedsmiddelingeniør Susanne Karlsmose 1 Laborant Jacob

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011 Rene S. Hendriksen Lars Kunstmann Jacob Dyring

Læs mere

Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010

Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010 Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010 Team Kødproduktion, Sundhed og Råvarekvalitet, Kvæg Videncentret for Landbrug SAMMENDRAG Mejeribranchen har efter branchens retningslinier gennemført rutinemæssige

Læs mere

Hurtigtest for antibiotikarester Undgå medicinrester i mælken

Hurtigtest for antibiotikarester Undgå medicinrester i mælken Hurtigtest for antibiotikarester Undgå medicinrester i mælken vfl.dk Hurtigtest for antibiotikarester Undgå medicinrester i mælken Denne pjece giver gode råd til, hvordan du i tvivlstilfælde ved hjælp

Læs mere

Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015

Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015 Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015 Indsyning Alle dyr skal synes af en dyrlæge ved ankomsten til skuet. Alle dyr skal ind ved indgangen på havnevej, så vi er sikre på at alle kommer forbi dyrlægekontrollen

Læs mere

MØDE 26 januar 2010 Landscentret MODERNISERING AF MASTITISBEKÆMPELSEN

MØDE 26 januar 2010 Landscentret MODERNISERING AF MASTITISBEKÆMPELSEN MØDE 26 januar 2010 Landscentret MODERNISERING AF MASTITISBEKÆMPELSEN Dagsorden 1 Gennemgang af projektet 2 Gennemgang af foreløbige data omkring tankmælks PCR 3 Gennemgang af besætningsbesøg og skema

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2009

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2009 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2009 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2009 Rene S. Hendriksen Susanne Karlsmose Frank

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2010

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2010 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2010 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2010 Rene S. Hendriksen Susanne Karlsmose Jacob

Læs mere

Saneringer og smittebeskyttelse

Saneringer og smittebeskyttelse Saneringer og smittebeskyttelse Heidi Bundgaard Voss, Dyrlæge BVD-administrationen, Dansk Kvæg BVD Virus Dyret udvikler antistoffer Faren er smitte af fostre 0-5 måneder Udvikler tolerance overfor virus

Læs mere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere 1 af 6 21-12-2016 11:36 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere KvægInfo - 2453 Oprettet: 08-01-2015 Nye måleparametre har

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2008

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2008 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2008 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2008 Rene S. Hendriksen Frank M. Aarestrup Kaspar

Læs mere

Den Danske Dyrlægeforenings overvejelser, når landbruget sætter en kampagne i gang

Den Danske Dyrlægeforenings overvejelser, når landbruget sætter en kampagne i gang Den Danske Dyrlægeforenings overvejelser, når landbruget sætter en kampagne i gang Knud Herby Nielsen Kvægfagdyrlæge Skovsgård Fjerritslev Dyrlægerne Skovsgård, 9460 Brovst CV: 1979 dimitteret som dyrlæge

Læs mere

Børbetændelse hos køer

Børbetændelse hos køer Børbetændelse hos køer Jørgen Agerholm Professor i Veterinær Reproduktion og Obstetrik LVK Årsmøde 2014 Hvorfor får en ko børbetændelse?? Dias 2 Hvorfor får en ko børbetændelse???? Koens immunitet Forurening

Læs mere

Sundhed og mælkekvalitet i besætninger med automatiske malkesystemer (AMS)

Sundhed og mælkekvalitet i besætninger med automatiske malkesystemer (AMS) Intern rapport Sundhed og mælkekvalitet i besætninger med automatiske malkesystemer (AMS) Temamøde den 13. december 2005 på Forskningscenter Foulum Morten Dam Rasmussen (red.) Nr. 230 December 2005 Intern

Læs mere

SUNDHEDSREGLER. Adgang til skuet Der er dyrlæge til stede ved modtagelse af dyrene onsdag den 1. juli fra kl. 13.00 til kl. 21.00.

SUNDHEDSREGLER. Adgang til skuet Der er dyrlæge til stede ved modtagelse af dyrene onsdag den 1. juli fra kl. 13.00 til kl. 21.00. SUNDHEDSREGLER Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning og dermed beskytte frie dyr eller besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger, der har sygdomme. Reglerne er lavet i samarbejde

Læs mere

Malk rene køer. du holder bakterier væk når køerne er rene!

Malk rene køer. du holder bakterier væk når køerne er rene! Malk rene køer du holder bakterier væk når køerne er rene! Miljøbakterier lever i koens nærmiljø. Hvis bakterierne trænger op i yveret, giver de som regel yverbetændelse Du kan forebygge miljøbetinget

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Der er en risiko for spredning af smitte ved at udstille dyr på dyrskuer. Alle har et medansvar for at mindske denne risiko.

Der er en risiko for spredning af smitte ved at udstille dyr på dyrskuer. Alle har et medansvar for at mindske denne risiko. Sundhedsregler som gælder ved deltagelse i dyrskuer i Danmark For at undgå smittespredning gælder en række regler for deltagelse på dyrskuer. Reglerne skal beskytte sunde dyr og besætninger mod smitte

Læs mere

Sundhedsregler for dyrskuet

Sundhedsregler for dyrskuet Sundhedsregler for dyrskuet I forbindelse med deltagelse på dyrskuer i Danmark. Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning, så smittefrie dyr eller besætninger beskyttes mod smitte fra dyr

Læs mere

Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK

Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK DAGSORDEN Udfordringen Hygiejne en fælles opgave Efter salget tjener firmaerne for mange penge? Case med brug af malkedata

Læs mere

Yversundhed. i Danmark 2013 TYPE 1

Yversundhed. i Danmark 2013 TYPE 1 TYPE 1 Yversundhed i Danmark 2013 jørgen katholm 1 og torben Werner bennedsgaard 2 1 videncentret for landbrug, kvæg, AGro food PArk 15, 8200 AArHus n 2 institut for HusdyrvidenskAb - epidemiologi og MAnAGeMent,

Læs mere

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning Hans Jørgen Andersen LVK Overgangsperioder fra goldning til kælvning Ved goldning Tilbagedannelse af mælkekirtler Fostervækst Ændret foderoptagelse Stofskifte

Læs mere

Dyrevelfærd kan måles!

Dyrevelfærd kan måles! Dyrevelfærd kan måles! System for dyrevelfærd i svensk og dansk mælkeproduktion Charlotte Hallén Sandgren Igangværende dansk/svensk projekt Vi skal skabe et fælles sprog for velfærd med koen i centrum

Læs mere

Lely Caring. - fokus på pattespray. innovators in agriculture. www.lely.com

Lely Caring. - fokus på pattespray. innovators in agriculture. www.lely.com Lely Caring - fokus på pattespray www.lely.com innovators in agriculture LELY CARING INTRO TIL YVERPLEJE Det er vigtigt med sunde yvere som basis for en optimal mælkeproduktion. I gennemsnit lider én ud

Læs mere

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, helt som det har været hidtil. Den er

Læs mere

Gravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum

Gravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum Gravide og råmælksoste Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum Flowdiagram for ostefremstilling Opvarmning af mælk til 32gr Syrevækker og løbe Modning Opvarmning til 50gr Lagesaltning Afkøling og valleaftapning

Læs mere

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Stafylokokker Stafylokokker findes hos ca 50% af befolkningen 25% er permanent bærer

Læs mere

ABSTRACT. (Key words: compost bedded pack, dairy cow, mastitis, mastitis treatment, udder health, decisionmaking)

ABSTRACT. (Key words: compost bedded pack, dairy cow, mastitis, mastitis treatment, udder health, decisionmaking) 0 RESUMÉ Formålet med dette studium var at evaluere datakvaliteten af registrerede mastititsbehandlinger, samt at evaluere om komposteringsstaldsystemet havde effekt på forekomsten af mastitisbehandlinger

Læs mere

Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg

Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg KvægInfo nr.: 1201 Dato: 26-08-2003 Forfatter: Søren Saxmose Nielsen Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg Af dyrlæge Søren Saxmose Nielsen Institut for Husdyrbrug

Læs mere

Prøveudtagning fra silotanke

Prøveudtagning fra silotanke Prøveudtagning fra silotanke Slutrapport September 2013 vfl.dk Indhold Forord... 4 Sammendrag og konklusion... 4 Permanent monteret prøvehane... 4 Engangskit-sæt... 5 Testens gennemførelse... 5 Silotanke

Læs mere

Værd at vide om. klovsyge. - Hvad er klovsyge? - Behandling - Forebyggelse - Sundhedsprogram

Værd at vide om. klovsyge. - Hvad er klovsyge? - Behandling - Forebyggelse - Sundhedsprogram Værd at vide om klovsyge? - Hvad er klovsyge? - Behandling - Forebyggelse - Sundhedsprogram KLOVSYGE Klovsyge kan være en meget smertevoldende sygdom hos får og geder. Sygdommen er smitsom og skyldes bakterien

Læs mere

Automatisk detektion af klinisk mastitis

Automatisk detektion af klinisk mastitis KvægInfo nr.: 1452 Dato: 21-02-2005 Forfatter: Morten Dam Rasmussen Automatisk detektion af klinisk mastitis Af seniorforsker Morten Dam Rasmussen Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Veterinære bestemmelser

Veterinære bestemmelser Veterinære bestemmelser 2016 18-04-16 Veterinære bestemmelser Der er en risiko for spredning af smitte ved at udstille dyr på dyrskuer. Alle har et medansvar for at mindske denne risiko. KVÆG Alt kvæg

Læs mere

MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH

MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth - hvordan forholder vi os til det? Gennemgang af Staphylococcus

Læs mere

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Luftvejskomplekset hos slagtesvin Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Introduktion Lungesygdom er en dyr lidelse hos slagtesvin. Klinisk sygdom, høj dødelighed Dårlig foderudnyttelse, nedsat tilvækst Årsager

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Skema til målsætning i projekt Ny Sundhedsrådgivning

Skema til målsætning i projekt Ny Sundhedsrådgivning Skema til målsætning i projekt Ny Sundhedsrådgivning Emne Prio ritet Status i dag (pr. kontrol 4.april 06) Delmål / Ketose - hos køer inden for den første måned til halvanden 1. 20 registrerede tilfælde

Læs mere

VETERINÆRE REGLER opdateret den 09.04.14

VETERINÆRE REGLER opdateret den 09.04.14 VETERINÆRE REGLER opdateret den 09.04.14 Det er vigtigt at du læser de veterinære regler godt igennem for det dyr du skal udstille. Det er ærgerligt hvis du kommer til dyrskuet og bliver afvist af dyrlægen

Læs mere

University of Copenhagen. Fald i forekomsten af paratuberkulose Nielsen, Søren Saxmose; Toft, Nils. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Fald i forekomsten af paratuberkulose Nielsen, Søren Saxmose; Toft, Nils. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Fald i forekomsten af paratuberkulose Nielsen, Søren Saxmose; Toft, Nils Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for

Læs mere

Investering og omkostninger til vedligehold i malkestalde, karrusel og automatisk malkning

Investering og omkostninger til vedligehold i malkestalde, karrusel og automatisk malkning Investering og omkostninger til vedligehold i malkestalde, karrusel og automatisk malkning Kvægbrugskonsulent Christian Raun, Sønderjysk Landboforening TEMA 12 Malkesystemer til løsdrift Valg af malkesystem

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

TERMORESISTENTE BAKTERIER

TERMORESISTENTE BAKTERIER TERMORESISTENTE BAKTERIER TERMORESISTENTE BAKTERIER er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8740 5000 W seges.dk Forfatter Helge Kromann, SEGES Review Per Justesen Layout og produktion

Læs mere

KURSUSKATALOG MALKNING, HYGIEJNE OG YVERSUNDHED

KURSUSKATALOG MALKNING, HYGIEJNE OG YVERSUNDHED KURSUSKATALOG MALKNING, HYGIEJNE OG YVERSUNDHED KURSUSKATALOG MALKNING, HYGIEJNE OG YVERSUNDHED SEGES tilbyder skræddersyede kurser til forskellige målgrupper, som giver større indsigt i malkeudstyr og

Læs mere

Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans

Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans university of copenhagen Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans Publication date: 2013 Document Version Peer-review

Læs mere

PLAN OG REGLER 2015 For 4H-udstillere

PLAN OG REGLER 2015 For 4H-udstillere PLAN OG REGLER 2015 For 4H-udstillere 28-04-15 ALMINDELIGE BESTEMMELSER 1) Dyrskuet afholdes d. 19. og 20. juni 2015 på adressen: Halvorsmindevej 31, 9800 Hjørring 2) Ret til at udstille har enhver med

Læs mere

SOP-Goldning beskriver de arbejdsgange, der sikrer en god afgoldning af dine køer.

SOP-Goldning beskriver de arbejdsgange, der sikrer en god afgoldning af dine køer. SOP-Goldning SOP-Goldning beskriver de arbejdsgange, der sikrer en god afgoldning af dine køer. Blandt emnerne er: Udvælgelse med anvendelse af huld- og kirtelprøver Processen omkring afgoldning og den

Læs mere

Reglerne er lavet i samarbejde mellem Landsskuet, Viking Danmark og SEGES Kvæg. Øvrige dyrskuer opfordres til at følge de samme regler.

Reglerne er lavet i samarbejde mellem Landsskuet, Viking Danmark og SEGES Kvæg. Øvrige dyrskuer opfordres til at følge de samme regler. Sundhedsregler 2017 For at undgå smittespredning gælder en række regler for deltagelse på dyrskuer. Reglerne skal beskytte sunde dyr og besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger med sygdomme. Sundhedsreglerne

Læs mere

PED situationen i Europa

PED situationen i Europa PED situationen i Europa Anette Bøtner Dyrlæge Professor i beredskab for virussygdomme DTU Veterinærinstituttet København: Produktionssygdomme Lindholm: Eksotiske virus 3 Lindholm - eksotiske virussygdomme

Læs mere

Årsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup

Årsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Årsrapport 203 vedrørende laboratorie af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Juni 204 Indhold. Indledning... 3 2. Data og materiale... 3 3. Undersøgelser

Læs mere

SUNDHEDSREGLER. Alt kvæg skal være øremærket og registreret i CHR-registret efter gældende regler.

SUNDHEDSREGLER. Alt kvæg skal være øremærket og registreret i CHR-registret efter gældende regler. SUNDHEDSREGLER Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning og dermed beskytte frie dyr eller besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger, der har sygdomme. Reglerne er lavet i samarbejde

Læs mere

MRSA 398. - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager

MRSA 398. - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager MRSA 398 - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager MRSA - Methicillin Resistente Stap. Aureus En helt almindelig stafylokok bakterie Staphylococcus

Læs mere

Virksomheder og parter i FUTUREMILQ. FUTUREMILQ: Høj mælkekvalitet i fremtidens malkesystemer 20-03-2014. et 4-årigt innovationskonsortie

Virksomheder og parter i FUTUREMILQ. FUTUREMILQ: Høj mælkekvalitet i fremtidens malkesystemer 20-03-2014. et 4-årigt innovationskonsortie FUTUREMILQ: Høj mælkekvalitet i fremtidens malkesystemer et 4-årigt innovationskonsortie projekt, der løber i perioden april 2013 til april 2017. Indsæt nyt billede her og slet dette grå felt. Brug de

Læs mere

Optimal brug af antibiotika

Optimal brug af antibiotika Optimal brug af antibiotika B e h a n d l i n g s v e j l e d n i n g Korrekt anvendelse af antibiotika er en forudsætning for et godt behandlingsresultat. Samtidig er det helt afgørende for at undgå resistensudvikling

Læs mere

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014 Sortben og nedvisningsmetoder Endelig Rapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5 Gennemførelse af forsøg...

Læs mere

Sikker malkning. Undgå medicinrester i mælken. Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet

Sikker malkning. Undgå medicinrester i mælken. Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Sikker alkning Undgå edicinrester i ælken Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Ingen hæstof i ælk! Hæstof er uønsket i ælk fordi: Forbrugerne forventer, at ælk er et rent produkt Antibiotika

Læs mere

Yversundheden i moderne stalde

Yversundheden i moderne stalde Yversundheden i moderne stalde Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh, Dansk Kvæg TEMA 11 Der er andet og mere end bakterier i yversundhed Danske kvægbrugere har de seneste år bygget mange moderne staldanlæg med

Læs mere

Sammendrag af resultaterne af årets ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener

Sammendrag af resultaterne af årets ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener kvæg Fra gram positive til negative og Sammendrag af resultaterne af årets ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener [ Rene S. Hendriksen 1, Susanne Karlsmose, Frank M. Aarestrup

Læs mere

Avlsmæssige muligheder for at reducere forekomsten af sygdomme hos kvæg

Avlsmæssige muligheder for at reducere forekomsten af sygdomme hos kvæg Avlsmæssige muligheder for at reducere forekomsten af sygdomme hos kvæg Ulrik Sander Nielsen Landbrugets Rådgivningscenter Sygdomme inddeles i 4 grupper: Mastitis Sygdomsregistrering Reproduktionslidelser

Læs mere

NY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET. - konsekvenser og muligheder

NY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET. - konsekvenser og muligheder NY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET - konsekvenser og muligheder VETERINÆRFORLIGET Kommissorium: 1. Egenkontrol og de obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler vil sikre løbende vejledning, overvågning og

Læs mere

Overvågningen af B-streptokok infektion i danske malkekvægsbesætninger

Overvågningen af B-streptokok infektion i danske malkekvægsbesætninger originalartikel Overvågningen af B-streptokok infektion i danske malkekvægsbesætninger [ Jørgen Katholm ] Dip. ECBHM, kvægfagdyrlæge [ Erik Rattenborg ] Dyrlæge, ph.d. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret,

Læs mere

MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN

MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.D. Videnscenter for Svineproduktion Landbrug og Fødevarer 1 Min plan Lidt

Læs mere

Nye værktøjer til sundhedsstyring. Tema 11 Styr på sundheden

Nye værktøjer til sundhedsstyring. Tema 11 Styr på sundheden Nye værktøjer til sundhedsstyring Tema 11 Styr på sundheden Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Dansk Kvæg Nye værktøjer til sundhedsstyring Nøgletalstjek Yversundhed CTV opgørelse Klovsundhed Blokken klovsundhedsrapport

Læs mere

Slutrapport for kampagnen

Slutrapport for kampagnen J. nr.: 2016-15-60-00155 01/09/2017 Slutrapport for kampagnen Antibiotikabehandling af yverbetændelse og bakteriologisk undersøgelse i forbindelse med behandlingerne INDLEDNING Siden 2010 har der i Danmark

Læs mere

Få overblik over klovtilstanden

Få overblik over klovtilstanden Få overblik over klovtilstanden v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Registreringer og hvad de kan bruges til Opgaver Opgavegennemgang Klovgrafer Denne besætning registrerer ikke klovdata.. Rasmus Christiansen

Læs mere

Lov om hold af malkekvæg oversigt over de vigtigste overgangsordninger og hvornår de forskellige krav træder i kraft

Lov om hold af malkekvæg oversigt over de vigtigste overgangsordninger og hvornår de forskellige krav træder i kraft nyt Nr. 13 02. juli 2010 tema Lov om hold af malkekvæg Loven om hold af malkekvæg er færdig Lov om hold af malkekvæg er færdig og vedtaget. En sejr for den sunde fornuft, videnskaben, køerne og dansk kvægbrug.

Læs mere

OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE

OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE NOTAT NR. 1417 Undersøgelser af sæd fra ornestationer i Danmark har vist, at der er antibiotikaresistente bakterier, bl.a. Proteus og Chlamydier, til stede i en

Læs mere

Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise

Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise med real-time PCR og ELISA DVHS 3. maj 2013 Speciale af cand.med.vet. Camilla Bjørn Olesen 1 De næste 25 min Baggrund Formål

Læs mere

Indtryk fra verdenskongressen for kvægdyrlæger (WBC 2016)

Indtryk fra verdenskongressen for kvægdyrlæger (WBC 2016) Indtryk fra verdenskongressen for kvægdyrlæger (WBC 2016) Af kvægdyrlæge Erling Andersen, LVK Vaccinationer i slagtekalveproduktionen. For nogle uger siden deltog jeg i verdenskongressen for kvægdyrlæger,

Læs mere

Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen

Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen Af Karen Helle Sloth og Marlene Trinderup, AgroTech INDHOLD 1. Sammendrag... 3 2. Baggrund...

Læs mere

Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse

Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2016 Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2016 Lærke Boye Astrup Karl Pedersen Ljudmila Trojanova

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING HVAD ER SMITTEBESKYTTELSE? Tiltag som kan reducere risikoen for, at smitsomme kvægsygdomme introduceres

Læs mere

Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen

Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen Konsulent Niels Bastian Kristensen Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Trim dit AMS system. 1: Biologiske parametre 2: Tekniske løsninger 3: Driftsledelse. V/ Mads Nielsen, AMS profilkonsulent, Sydvestjysk Landboforening

Trim dit AMS system. 1: Biologiske parametre 2: Tekniske løsninger 3: Driftsledelse. V/ Mads Nielsen, AMS profilkonsulent, Sydvestjysk Landboforening Trim dit AMS system 1: Biologiske parametre 2: Tekniske løsninger 3: Driftsledelse V/ Mads Nielsen, AMS profilkonsulent, Sydvestjysk Landboforening Hvad forstår vi ved kapacitet i AMS Høj produktion pr.

Læs mere