Forebyggelse Undgå, at køerne ligger for langt fremme i sengene, så gødning afsættes inde i senge-

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forebyggelse Undgå, at køerne ligger for langt fremme i sengene, så gødning afsættes inde i senge-"

Transkript

1 Alt om Mælkekvalitet Stafylokokkus aureus 1 Det er den hyppigste årsag til subkliniske infektioner og høje tankcelletal. Det er vigtigt at tænke på stafylokokkerne som sår-infektioner. De forhold, der kan give sår og mikroskader i pattekanalen, giver gode vækstbetingelser for stafylokokkerne. Inficerede kirtler og mælk er den vigtigste smittekilde. God malkehygiejne med handsker og desinfektion mellem hver ko kan være vigtig. Brug sektionering så inficerede køer malkes til sidst eller i særskilte hold.. Korrekt malkning, kontakt din kvalitetsrådgiver for kontrol af malkeprocedure og malkeanlæg. De vigtigste forhold skal findes omkring koens pattespids, ved korrekte vakuumforhold, god forberedelse og aftagning. Damp,varmt vand og desinfektion af malkesæt mellem malkninger har været forsøgt med svingende resultat. Malk med handsker. Brug pattedyp lige efter aftagning, gerne et jodprodukt eller lignende med godkendt effekt. Spray giver risiko for langsom spredning af smitte, fordi de enkelte patter ikke rammes korrekt. En god tommelfingerregel er, at en inficeret ko kan smitte de næste fem, der malkes med samme malkesæt. En dansk undersøgelse har afdækket de forskellige stafylokok-populationer på besætningsniveau, og den viste, at de populationer, der fandtes på mennesker og køer, var to forskellige underpopulationer. Slagt køer med en vedvarende infektion. Det er vigtigt at tænke på stafylokokkerne som sårinfektioner. De forhold, der kan give sår og mikroskader i pattekanalen, giver gode vækstbetingelser for stafylokokkerne. Skader Der er stor forskel på de forskellige stafylokok-infektioner i yveret. Visse infektioner er kortvarige, og koen renser sig selv hurtigt, hvorimod andre infektioner oftest giver langvarige subkliniske infektioner og skade i yveret. De bedste behandlingsresultater fås ved goldbehandling med antibiotika. I laktationen er behandlinger af førate-kalvs køer kort tid efter kælvning også muligt med et rimeligt resultat. E. coli 3E. coli er en af de hyppigste årsager til kliniske yverbetændelser i Danmark. Mange infektioner har heldigvis så mildt et forløb, at selvom koen kan være meget påvirket i få timer, får den alligevel selv bugt med infektionen, og efter et døgn er koen normal igen. Yveret er slapt. Men selvom mælken kan være noget ymeragtig, er der ikke længere infektion i kirtlen, og antibiotika er unødvendigt. Dette gælder for over 90 procent af tilfældene af colimastitis. De colibakterier, der forårsager colimastitis, er de samme, som altid forekommer i miljøet. Alle køer har altså i begrænset omfang risiko for at få colibakterier op i pattekanalen, og det vil hurtigt blive bekæmpet. I tilfælde med immunitetsbrist kan de så opformeres, så koen bliver syg. Nedsæt risiko for colibakterier omkring pattespidsen. Undgå, at køerne ligger for langt fremme i sengene, så gødning afsættes inde i senge- Registreringer er en vigtig del af arbejdet i sundhedsrådgivningen. Foto: Torben Worsøe. 28

2 side B-streptokokker 2Omkring seks procent af de danske mælkekvægsbesætninger er smittet med B-streptokokker. CMT-testen Antallet af smittede besætninger har fra 1990 til 2000 ligget konstant på en til to procent, men de seneste år er der sket en stigning. Det kan skyldes den kraftige stigning i besætningsstørrelsen, der medfører, at det er betydeligt sværere at sanere besætningerne for B-streptokokker. Undgå indkøb af køer med smitte. B-streptokokker er knyttet til sår og skader i pattekanalen. Derfor er det forholdene omkring malkningen, malkemaskine, pattedypning og goldbehandling, der er centrale punkter. I 2008 lavede vi en spørgeskemaundersøgelse, der viste, at 25 procent af besætningerne med B-streptokokker bruger pattedyp og ikke goldbehandler en eneste ko med antibiotika. Vi har fundet, at omkring 10 procent af Lely besætninger imod kun fem procent af VMS besætninger har infektion med B-streptokokker. Årsagerne til dette er uklare, men det kan være børstehygiejne eller specielt brugen af pattespray, der i de fleste Lely besætninger, vi har kontaktet, er Astri DIN, er hverdagsværkstøjet, når man skal se, om en ko har infektion. Foto: Torben Worsøe. et mælkesyreprodukt, hvorimod de fleste VMS besætninger bruger et jod produkt, Proactive plus. Sektionering og slagtning af muligt inficerede køer. Korrekt malkning, kontakt din kvalitetsrådgiver for kontrol af malkeprocedure og malkeanlæg. Malk med handsker. Det er veldokumenteret, at pattedyp eller spray og goldbehandling med antibiotika kan være med til at reducere smittespredningen i disse besætninger og bør foretages i alle besætningerne. Benyt derfor jodholdigt pattedyp, eller hvis det ikke er muligt at dyppe så et jodholdigt produkt til spray B-streptokokkerne er specielt smittefarlige i besætninger med falske kokobber og andre patteskader. I disse besætninger kan det i en kortere periode være vigtigt at pattedyppe med en barriere-dyp, der virker på virus, eksempelvis 4XLA, UdderGold, HM Vir Gold og lignende. Det vigtigste er sektionering og slagtning. Bakterierne er meget modtagelige for behandling med penicillin. Hvis ikke køerne tidligere er behandlet, kan der regnes med helbredelse af op til 80 procent af køerne. ne. Monter brystplanke/vandslange eller flyt den, der er, lidt længere tilbage. Køer skal ligge, så bagenden flugter med bagkant af sengene. Rene patter før malkning. God aftørring, brug pattedyp før malkning gerne med desinfektion - ellers skum. Undgå luftindslip ved påsætning og undgå afspark. Derved kan colibakterier suges op i yveret på andre køer, der malker, hvis der forekommer vakuum-drop på malkeanlægget. Det bedste råd er at have frisk foder på foderbordet efter malkning, så køerne står op en halv til en hel time. I denne periode lukkes pattekanalen, og risikoen for bakterier op i patten reduceres. Rene sengebåse, frisk strøelse to gange daglig og hyppig nedskrabning. Undgå at bruge gammel strøelse, der har ligget foran køerne og taget fugt og dermed opformeret bakterier. E. coli-infektionerne forebygges ved at fremme alle forhold, der påvirker koens immunforsvar, som stress, overbelægning, varmestress og stabil fodring. Eventuel vaccination Energiforsyningen skal være så god, at koen ikke kommer i negativ energibalance. Det kan ikke undgås omkring kælvning, men ved problemer med ketose-tilfælde er der oftest mulighed for at rette på goldkofodringen, belægningen i goldkosektionen, forhold omkring kælvningen samt energioptagelsen efter kælvning. Sørg for god plads ved foderbordet både lige før og lige efter kælvning. Normal Selen og E-vitamin forsyning er også vigtig. Vaccination med Startvacc er en mulighed, hvis der konstant er en vis risiko for colimastitis i besætningen. Besætninger med sand har traditionelt mindre risiko for mastitis med miljøbakterier. De fleste colimastitis tilfælde er milde og klares med antibiotikabehandling i et døgn og væskebehandling eksempelvis pumpning samt smertestillende behandling. Ved cirka 10 procent af E. coli-infektionerne bliver koen meget syg og har hurtigt brug for dyrlægehjælp til væskebehandling med koncentreret saltvand og kalk i blodåren. Derudover behandles det første døgn med antibiotika Ved behandling af colimastitis vælges oftest bredspektret antibiotika, og i disse tilfælde skal der altid tages en mælkeprøve. Undersøgelsen af mælkeprøven vil oftest vise, at fortsat antibiotikabehandling er unødvendig. Så brug mælkeprøvesvaret til at reducere antallet af behandlinger. 29

3 Alt om Mælkekvalitet Koagulase negative stafylokokker (CNS ) 4Er et hyppigt fund ved subkliniske infektioner. I nogle få besætninger optræder disse infektioner også som kliniske infektioner, men er oftest meget milde. Bakterierne findes hyppigt i kvier og første-kalvs køer omkring kælvningen. Inficerede kirtler og mælk er den vigtigste smittekilde. God malkehygiejne med handsker og desinfektion mellem hver ko kan være vigtig. Nogle besætninger opdeler køerne, så inficerede køer malkes til sidst eller i særskilte hold. De senere år er der kommet meget information omkring CNS infektionerne især lige efter kælvning. Køer, der er inficeret med CNS, giver omkring en halv liter mere mælk end køer uden infektioner. Det er også vist, at i besætninger med lave tankcelletal forekommer disse CNS infektioner hyppigere så betragt disse infektioner som meget milde, og måske rammer det især gode køer med åbne pattekanaler og høj ydelse, og indtil videre er rådet - prøv at forebygge infektion, men foretag ikke behandling for at fjerne infektionen i inficerede køer. Infektionen er hyppig lige før og efter kælvning med højt celletal, men celletallet bliver normalt i uge to eller tre efter kælvning. Derfor vent med CMT undersøgelse af nykælvere til cirka 10 til 14 dage efter kælvning. Ved fund af CNS infektion: Afvent en til to uger og foretag ny CMT undersøgelse, så vil koen oftest være normal. Korrekt malkning, kontakt din kvalitetsrådgiver for kontrol af malkeprocedure og malkeanlæg. Malk med handsker. En god tommelfingerregel er, at en inficeret ko kan smitte de næste fem, der malkes med samme malkesæt. Damp, varmt vand eller desinfektion af malkesættet mellem malkninger har været forsøgt med svingende resultater. De vigtigste forhold skal findes omkring koens pattespids, sår, vakuumforhold og korrekt pattedyp/spray højst et halvt minut efter aftagning. Undgå så vidt mulig behandling. Der kan kortvarigt være klatter i mælken, som kan framalkes, men langt de fleste af disse mælkeforandringer og periodevis højt celletal kommer sig i løbet af få dage uden behandling. HUSK, at disse køer giver omkring en halv liter mælk mere end andre køer hver dag hele laktationen. Streptokokkus dysgalactia 5Streptokokkus dysgalactia findes som en hyppig årsag til klinisk yverbetændelse og i en del subkliniske infektioner. Alle former for sår kan danne indgangsport for disse bakterier, der findes overalt i miljøet. En sjov detalje er, at vi har kontrolleret alle besætninger på Færøerne to gange på tankmælksprøver, og alle besætninger deroppe er fri for denne bakterie. Så måske er den mere knyttet til halmstrøelse, som de ikke bruger på Færøerne. Optræder også ved større pattesår og ses endvidere sammen med Acanobacterium pyogenes ved infektioner med fluemastitis. Disse blandingsinfektioner ses også i staldperioden ved patteskader eller infektioner, der er opstået i goldperioden. God malkning og pleje af pattehuden. Undgå pattesår og virusinfektioner i pattehuden. Undgå sår og sprækker i pattehuden omkring kælvning Pattedyp gerne i en uge efter goldning og en uge før kælvning med en barrieredyp med gode pattehuds-egenskaber. Smør eventuelt kvier med pattesalve. Pattedyp altid med et middel med gode hudplejende egenskaber og vær meget opmærksom på pattehudens kvalitet. Nogle produkter, eksempelvis med jod, kan i visse perioder især om vinteren give sprækket hud. I disse tilfælde skal der selvfølgelig hurtigt skiftes til produkter med mere hudplejende egenskaber eksempelvis mælkesyrebaserede. 30

4 side Falske kokopper 6Falske kokopper, herpesmammilitis og ringorm nævnes for at øge opmærksomheden på de alvorlige konsekvenser, infektionerne oftest har i besætningen. Forekommer oftest hos nykælvede kvier og nyintroducerede køer. Som omtalt under stafylokokker og B-streptokokker er sår en vigtig indgangsport for disse infektioner. Falske kokopper kan også give infektion på hænderne hos mennesker, malke knopper (milkers nodule). Undgå indkøb af køer eller kvier med infektion. Malk med handsker. Brug pattedyp med god hudfaktor, der sikrer god blød pattehud. Brug barriere-dyp med hudfaktor en uge efter goldning og en uge før kælvning. Smørring af patterne omkring kælvning med pattesalve er også vigtig, da yverødem kan øge modtageligheden for infektionerne. Endelig vil det være fornuftigt at reducere brugen af udtørrende midler i sengebåsene, hvis det gør pattehuden tør og revnet. Perioder med forøget forekomst af disse pattelæsioner kræver en omhyggelig indsats med brug af barriere-dyp eksempelvis 4XLA, UdderGold, HN Vir Gold, Virkon S eller lignende for at reducere smitten og blødgøre pattehuden, så den kan modstå infektionerne. Streptococcus uberis 7 Streptococcus uberis er årsag til 20 til 30 procent af yverinfektionerne i Danmark. Ved problemer med bakterien i besætningen er det oftest få køer, der på celletalsudskriften udgør en høj procentdel af cellerne i tankmælken. Strep. uberis giver typisk høje celletal i tankmælken. Hvis Ct værdien af PCR-testen er under 30, er der en klar sammenhæng mellem andelen af bakterier i tankmælken og tankcelletal. Det samme gør sig gældende for kimtal i besætningen, hvor få køer inficeret med Strept. uberis kan påvirke kimtallet i tankmælken. Streptokokkus uberis kommer fra miljøet. Bakterien findes især, hvor der er gødning, halm og varme. Rene patter før malkning. God aftørring, brug pattedyp før malkning gerne med desinfektion ellers skum. Undgå luftindslip ved påsætning og undgå afspark derved kan colibakterier suges op i yveret på andre køer, der malker, hvis der forekommer vakuum drop på malkeanlægget. Infektionerne optræder typisk som akutte mastitis-tilfælde, men de kan også forekomme hyppigt i goldperioden. Infektioner med Strept. uberis kan også være subkliniske det vil sige symptomløse - og infektioner fra goldperioden kan blusse op som klinisk mastitis længe efter kælvning. Rene køer. Alle former for strøelse bør spredes to gange dagligt, nedskrabning mindst tre gange dagligt. Korrekt båseindretning: Brystplanke cirka 180 cm fra bagkant. Når koen ligger, skal dens bagende flugte med sengens bagkant. Uden brystplanke kravler koen for langt frem uanset madras, sand eller dybstrøelse i sengen. Belægning på dybstrøelse mindst syv kvadratmeter pr. ko og ved sendrægtige og nykælvere gerne 10 kvadratmeter pr. ko. Hvis man trods lav belægning på dybstrøelsen fortsat har problemer med Strep. uberis, bør måtten tømmes. Et næsten forhistorisk syn. Dyrlægen behandler normalt kun, når der opstår problemer, som ikke er beskrevet i besætningsdiagnosen, eller hvor det af besætningsdiagnosen, at det er dyrlægen, der skal behandle. Foto: Torben Worsøe. Husk at fjerne yverhår - specielt ved robotmalkning. Men også i andre besætninger er det vigtigt for at opnå ren malkning. Brug af patteforsegling ved goldning - specielt i forbindelse med antibiotikagoldning det vil nedsætte andelen af inficerede køer efter kælvning Streptococcus uberis er fuldt følsom for penicillin. Oftest vil behandling både i kroppen og i yveret være at foretrække. Da der ofte er voldsom hævelse de første dage, vil smertestillende behandling også være påkrævet. Infektionerne kan være hårdnakkede at kurere og kommer ofte igen efter tre til fire uger. Derfor er længere behandling ved første tilfælde ofte fornuftigt. 31

5 Alt om Mælkekvalitet Klebsiella 8Klebsiella er en bakterie i slægt med E. coli, men yverinfektionerne er kendetegnet ved at være meget mere voldsomme. Ofte dør koen eller ophører med mælkeproduktion på alle patterne. Det er vigtigt at tage prøve af mælken og få stillet den korrekte diagnose for derved at rette forebyggelsen mod klebsiella. Disse infektioner knytter sig især til brug af savsmuld, der har taget varme og fugt, hvorefter der kan ske en voldsom opformering af klebsiella. Brug aldrig savsmuld, der ligger og tager fugt og varme. Brug aldrig frisk savsmuld til strøelse og brug aldrig det, der har ligget foran køerne, det har taget fugt og øger risikoen for opformering af klebsiella. Det samme gør sig gældende for fiberstrøelse. Brug dagligt frisk fiber i den bagerste meter af sengene og sørg for god luft, der kan sikre udtørring af strøelsen Klebsiella forekommer i nogle besætninger pludselig meget hyppigt i cirka 50 til 60 procent af alle prøver fra gødning, vand og sengebåse. I disse besætninger er vomprøver ofte 100 procent positive for klebsiella. Det tyder altså på, at visse vomforhold kan give fremvækst af klebsiella. Det vides ikke hvilke, men et bud kan være manglende cellevægge, struktur eller for meget stivelse. Dette er dog formodninger i øjeblikket. Det er vigtigt at bruge tørt savsmuld fra vakuumpakkede paller. I nogle besætninger kan det være nødvendigt hurtigt at fjerne al savsmuld og i en periode bruge snittet halm. Derudover gælder, at rene køer giver mindre klebsiella. Det bedste råd er at have frisk foder på foderbordet efter malkning, så køerne står op en halv til en hel time, i denne periode lukkes pattekanalen, og risikoen for bakterier op i patten reduceres. Rene sengebåse, frisk strøelse to gange daglig og hyppig nedskrabning hjælper også. Undgå at bruge gammel strøelse, der har ligget foran køerne og taget fugt og dermed opformeret bakterier. Undgå, at køerne ligger for langt fremme i sengene, så gødning afsættes inde i sengene. Er det tilfældet så monter brystplanke/vandslange eller flyt den, der er, lidt længere tilbage. Køer skal ligge, så bagenden flugter med bagkant af sengene. Besætninger med sand har traditionelt mindre risiko for mastitis med miljøbakterier, men klebsiella forekommer også i besætninger med sand. Rene patter før malkning. God aftørring, brug pattedyp før malkning, gerne med desinfektion - ellers skum. Undgå luftindslip ved påsætning og undgå afspark. Derved kan klebsiella-bakterier suges op i yveret på andre køer, der malker, hvis der forekommer vakuum drop på malkeanlægget. Vaccination med Startvacc er en mulighed, hvis der konstant er en vis risiko for klebsiella mastitis. Besætninger med sand har traditionelt mindre risiko for mastitis med miljøbakterier, men klebsiella forekommer også i besætninger med sand. Antibiotika, smertestillende og væskebehandling. Koen er oftest meget syg og har hurtigt brug for dyrlægehjælp til væskebehandling med koncentreret saltvand og kalk i blodåren. Ved behandling af klebsiella vælges oftest bredspektret antibiotika, og i disse tilfælde skal der altid tages en mælkeprøve. Undersøgelsen af mælkeprøven bør ved meget syge køer og dødsfald altid omfatte en typebestemmesle, så disse tilfælde ikke betegnes som colimastitis. Et typisk kendetegn for de klebsiella jeg selv har set, og det er ikke mange, men de havde altid fortsat feber dagen efter start på behandling. Det er typisk for colimastitis, at feberen forsvinder efter 10 til 12 timer, hvorefter koen ofte har lav temperatur ned til omkring 38 grader. Derudover er kirtlen ved klebsiella også meget hævet dagen efter opstart af behandling. 32

6 side Mycoplasma sætter sit ubehagelige præg på blandt andet patterne. Foto: Torben Worsøe. Mycoplasma Bovis 9Mycoplasma bovis er den art af Mycoplasma, som hyppigst er årsag til mycoplasmamastitis. Mycoplasma er vidt udbredt blandt alle kreaturer. Infektionen er fundet i cirka 80 procent af slagtekalve. Hvorfor infektionen med mange års mellemrum optræder ved køer, vides ikke. Det rapporteres fra USA, at store besætninger og kviehoteller giver øget risiko. Andre køer med mycoplasma smitter, så undgå indkøb af inficerede kreaturer. M. bovis smitter ved direkte kontakt mellem kreaturer via næseflåd, spyt (foder, vandtrug) og via mælk. Bakterien findes ofte i de øvre luftveje - selv hos kvæg uden kliniske symptomer. I sommeren og efteråret 2011 var der cirka 60 besætninger med symptomer på M. bovis. Mange af disse havde alvorlige udbrud med haltheder og deraf følgende aflivninger kun cirka halvdelen af disse besætninger har omtalt problemer med de typiske symptomer ved M. bovis mastitis Mycoplasma mastitis starter oftest i en kirtel med coli-lignende mastitis. Efter få dage spreder infektionen sig til alle kirtlerne. Kirtlerne er ødelagt med nærmest pusagtigt sekret. Koen har feber, men er mindre syg end forventet. Mastitis-symptomerne kendes oftest på, at det er akutte mastiter, der ikke kan behandles, og flere køer er angrebet på samme tid. Kronisk inficerede køer har et brunfarvet sekret med sand- eller skællignende bundfald, der kan blive pusagtigt efter flere måneder. De fleste mælkeprøver, der er positive for Mycoplasma, ligner dog helt normal mælk. Ved ledbetændelse kan koen trods hurtig behandling blive så lam, at den må aflives. Ingen indkøb af kreaturer. Undgå kviehotel. Besøgende bør skifte kittel og støvler. God staldhygiejne, gode malkerutiner og isolation eller udsætning af kendte smittebærere er den bedste måde at begrænse smitte inden for besætningen. Sektionering og udsætning. Mycoplasma smitter under malkning fra udstyr eller malkernes hænder. Størst mulig hygiejne er derfor påkrævet. Undgå at røre ved smittede køer, de skal malkes mere. Rene køer, korrekt båseindretning, rigelig strøelse, nedskrabning og brænding af yverhår. Grundig aftørring, forberedelse, påsætning, aftagning og korrekt malkeanlæg. Malk med handsker, der skiftes og desinficeres jævnligt. Dyp før malkning gerne med desinfektion ellers med skum. Pattedesinfektion efter malkning med jod. Antibiotika behandling (andet end penicillin) i flere dage og smertebehandling ved hævet yver. Køer, der er smittet, skal ikke malkes eller behandles. De bør isoleres og slagtes. 33

Bedre yversundhed med PCR

Bedre yversundhed med PCR Bedre yversundhed med PCR Jørgen Katholm, Videncentret for Landbrug, Kvæg, og Torben Bennedsgaard, Aarhus Universitet Konklusion Bedre yversundhed med PCR PCR-mastitistesten er meget bedre til at finde

Læs mere

Ren mælk i den konventionelle malkestald

Ren mælk i den konventionelle malkestald Ren mælk i den konventionelle malkestald Kvalitetsrådgiver Henrik Abildgaard Hansen Videncentret for Landbrug, Kvæg Mobil nr.: 2172 5957 E-mail: hah@vfl.dk Kvalitetsrådgiverne www.mælkekvalitet.dk Placering

Læs mere

DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA

DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA Herning februar 2017 Michael Farre, SEGES Dyrlæge DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA DAGENS PROGRAM Baggrund Forebyggelse Hvilke køer skal behandles? Effekt af behandlinger Behandling efter label

Læs mere

STOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE

STOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE STOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE Stafylokokker og B-streptokokker: Hvordan finder vi køer, der smitter, og hvilken betydning har bakterier på pattehuden for yverbetændelse? Line Svennesen Dyrlæge og Ph.d.-studerende

Læs mere

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som

Læs mere

E. Coli-yverbetændelse og vaccination

E. Coli-yverbetændelse og vaccination E. Coli-yverbetændelse og vaccination Kvægkongres Herning 2019 Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES KVÆGKONGRES 2019 Hvad ved vi om E. coli i Danmark? Vurdering af hygiejne Vurder hygiejne (ko, yver

Læs mere

HÅNDTERING AF MILD YVERBETÆNDELSE VED AFGOLDNING AF ENKELTKIRTLER I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER

HÅNDTERING AF MILD YVERBETÆNDELSE VED AFGOLDNING AF ENKELTKIRTLER I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER HÅNDTERING AF MILD YVERBETÆNDELSE VED AFGOLDNING AF ENKELTKIRTLER I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER ORGANICDAIRYHEALTH - Arbejdspakke 5 DISPOSITION Baggrund Spørgeskemaundersøgelse Eksperimentelt forsøg Opsætning

Læs mere

mælkeprøver Brug svaret fra dine mælkeprøver og få bedre resultater

mælkeprøver Brug svaret fra dine mælkeprøver og få bedre resultater Forstå svaret på dine M A J 2 0 1 3 mælkeprøver Brug svaret fra dine mælkeprøver og få bedre resultater Det er en stor hjælp at kende fjenden. http://labtestsonline.org/lab/photo/throat1/start/3 Mælkeprøver

Læs mere

Reducer smittespredningen ved robotmalkning

Reducer smittespredningen ved robotmalkning Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab (IVH). Reducer smittespredningen ved robotmalkning Ilka Klaas Lektor Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab (IVH) Reducer smittespredning ved robotmalkning

Læs mere

Yversundheden i moderne stalde

Yversundheden i moderne stalde Yversundheden i moderne stalde Tema 11 Der er andet og mere end bakterier i yversundhed Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Projekt AMS-acceptabel mælkekvalitet Forsøgsdesign 1996-2002 234 besætninger med ny

Læs mere

Knap halvdelen af køerne behandles for yverbetændelse

Knap halvdelen af køerne behandles for yverbetændelse K050308E1A16.qxd 02/03/05 10:59 Side 16 Knap halvdelen af køerne behandles for yverbetændelse Der er store forskelle mellem besætninger, både hvad angår behandlingshyppighed og forekomst af for højt celletal.

Læs mere

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK Fysiske målinger på mælk - Hvordan måler man, om koen er syg? 1 Introduktion til forsøget Yverbetændelse, også kaldet mastitis, er en ofte forekommende produktionssygdom hos malkekøer

Læs mere

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning s Kongres 2004 Lars Holst Pedersen, dyrlæge PhD, Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet, Det burde være så simpelt! Mastitis opstår når bakterier

Læs mere

ELLETAL OG YVERSUNDHED LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER CLANDSKONTORET FOR KVÆG

ELLETAL OG YVERSUNDHED LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER CLANDSKONTORET FOR KVÆG ELLETAL OG YVERSUNDHED LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER CLANDSKONTORET FOR KVÆG 1 »CELLETAL OG YVERSUNDHED«Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Kvæg Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Juli 1995

Læs mere

Malk rene køer. du holder bakterier væk når køerne er rene!

Malk rene køer. du holder bakterier væk når køerne er rene! Malk rene køer du holder bakterier væk når køerne er rene! Miljøbakterier lever i koens nærmiljø. Hvis bakterierne trænger op i yveret, giver de som regel yverbetændelse Du kan forebygge miljøbetinget

Læs mere

Yversundhed - målret din indsats med PCR

Yversundhed - målret din indsats med PCR Yversundhed - målret din indsats med PCR Dansk Kvæg Kongres 2. marts 2010 Kvægfagdyrlæge Jørgen Katholm Dansk Kvæg PCR Polymerase Chain Reaction Opkoncentration af DNA i prøven Kræver ikke levende bakterie

Læs mere

Optimal brug af antibiotika

Optimal brug af antibiotika Optimal brug af antibiotika B e h a n d l i n g s v e j l e d n i n g Korrekt anvendelse af antibiotika er en forudsætning for et godt behandlingsresultat. Samtidig er det helt afgørende for at undgå resistensudvikling

Læs mere

Bedre yversundhed med PCR

Bedre yversundhed med PCR Bedre yversundhed med PCR Hvordan benyttes PCR mastitis undersøgelse på tankmælk og enkeltkøer Specialkonsulent Jørgen Katholm Tankcelletal geometrisk 1987 2011 Hver uge Mastitis behandlinger 2000-2011

Læs mere

PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver

PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Fra dyrkning Til teknologi PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Tema 11 Få maks. ud af din højteknologi Dansk Kvæg Kongres 24 februar 2009 Jørgen Katholm, Mejeriforeningen Side 1

Læs mere

PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver

PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Fra dyrkning Til teknologi PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Tema 11 Få maks. ud af din højteknologi Dansk Kvæg Kongres 24. februar 2009 Jørgen Katholm, Mejeriforeningen Side 1

Læs mere

Håndtering af smitsomme sygdomme. Kaspar Krogh VFL, Kvæg

Håndtering af smitsomme sygdomme. Kaspar Krogh VFL, Kvæg Håndtering af smitsomme sygdomme Kaspar Krogh VFL, Kvæg Emner Smitsomme sygdomme hos kvæg i Danmark Overvågningsprogrammer Saneringsprogrammer Nye sygdomme Risikoadfærd og smittebeskyttelse VFL, Kvægs

Læs mere

Lely Caring. - fokus på pattespray. innovators in agriculture. www.lely.com

Lely Caring. - fokus på pattespray. innovators in agriculture. www.lely.com Lely Caring - fokus på pattespray www.lely.com innovators in agriculture LELY CARING INTRO TIL YVERPLEJE Det er vigtigt med sunde yvere som basis for en optimal mælkeproduktion. I gennemsnit lider én ud

Læs mere

Retningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer

Retningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer Retningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer Disse retningslinjer er udarbejdet i et samarbejde mellem: SEGES Kvæg Århus Universitet KU-SUND Den Danske Dyrlægeforening November 2015

Læs mere

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning Hans Jørgen Andersen LVK Overgangsperioder fra goldning til kælvning Ved goldning Tilbagedannelse af mælkekirtler Fostervækst Ændret foderoptagelse Stofskifte

Læs mere

Karakteristik af udbrud og identifikation af årsagsfaktorer for Mycoplasma bovis-udbrud i danske malkekvægbesætninger

Karakteristik af udbrud og identifikation af årsagsfaktorer for Mycoplasma bovis-udbrud i danske malkekvægbesætninger Karakteristik af udbrud og identifikation af årsagsfaktorer for Mycoplasma bovis-udbrud i danske malkekvægbesætninger 2010-2014 Lene Jensen, dyrlæge Institut for Produktionsdyr og Heste Københavns Universitet

Læs mere

Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE

Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE ick@life.ku.dk Hvorfor fokus på goldperioden? > 50% af yverinfektioner med miljøbakterier

Læs mere

Børbetændelse hos køer

Børbetændelse hos køer Børbetændelse hos køer Jørgen Agerholm Professor i Veterinær Reproduktion og Obstetrik LVK Årsmøde 2014 Hvorfor får en ko børbetændelse?? Dias 2 Hvorfor får en ko børbetændelse???? Koens immunitet Forurening

Læs mere

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret

Læs mere

MØDE 26 januar 2010 Landscentret MODERNISERING AF MASTITISBEKÆMPELSEN

MØDE 26 januar 2010 Landscentret MODERNISERING AF MASTITISBEKÆMPELSEN MØDE 26 januar 2010 Landscentret MODERNISERING AF MASTITISBEKÆMPELSEN Dagsorden 1 Gennemgang af projektet 2 Gennemgang af foreløbige data omkring tankmælks PCR 3 Gennemgang af besætningsbesøg og skema

Læs mere

Retningslinjer for brug af antibiotika til kvæg i Danmark

Retningslinjer for brug af antibiotika til kvæg i Danmark Retningslinjer for brug af antibiotika til kvæg i Danmark Disse retningslinjer er udarbejdet i et samarbejde mellem: Videncentret for Landbrug, Kvæg Den Danske Dyrlægeforening KU Sund (som grundlag for

Læs mere

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Dansk Kvægs kongres Tema 10 24/2 2009 kek@landscentret.dk Kvægfagdyrlæge & teamleder Sundhed & Velfærd, Dansk Kvæg Flowdiagram - Management

Læs mere

Sundhed og velfærd i komposteringsstalden

Sundhed og velfærd i komposteringsstalden Sundhed og velfærd i komposteringsstalden Ilka Klaas Resultater Projekt KoKom miljø og velfærd med kompost Dias 1 http://iph.ku.dk/forskning/produktion-og-sundhed/projekter/kokom/ December 2012 april 2013

Læs mere

SOP-Malkning behandler både traditionel malkning og robotmalkning (AMS):

SOP-Malkning behandler både traditionel malkning og robotmalkning (AMS): SOP-Malkning SOP-Malkning behandler både traditionel malkning og robotmalkning (AMS): Traditionel malkning omfatter: Hentning af køerne til malkning Klargøring af malkeanlægget Malkning herunder håndtering

Læs mere

Klov Signaler. Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner. www.cowsignals.com www.vetvice.com

Klov Signaler. Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner. www.cowsignals.com www.vetvice.com Klov Signaler Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner www.cowsignals.com www.vetvice.com Sunde klove: 4 succes-faktorer 1. God klovkvalitet 2. Lavt smittetryk 3. Lille belastning 4. Tidlig

Læs mere

Saneringer og smittebeskyttelse

Saneringer og smittebeskyttelse Saneringer og smittebeskyttelse Heidi Bundgaard Voss, Dyrlæge BVD-administrationen, Dansk Kvæg BVD Virus Dyret udvikler antistoffer Faren er smitte af fostre 0-5 måneder Udvikler tolerance overfor virus

Læs mere

Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK

Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK DAGSORDEN Udfordringen Hygiejne en fælles opgave Efter salget tjener firmaerne for mange penge? Case med brug af malkedata

Læs mere

ON-FARM DYRKNING MANUAL

ON-FARM DYRKNING MANUAL ON-FARM DYRKNING MANUAL Version 1.0 INTRODUKTION On-Farm Dyrkning er et beslutningsstøtteværktøj, der, sammen med information i DMS Dyreregistrering, CMT-test og vejledning fra besætningsdyrlægen samt

Læs mere

INFO OM PROJEKTET FUTUREMILQ OG ANDRE PROJEKTER: FRYSEPUNKT - PRØVEUDTAGNINGSHANER PATTERENGØRING AUTODIP MÆLKEKVALITET

INFO OM PROJEKTET FUTUREMILQ OG ANDRE PROJEKTER: FRYSEPUNKT - PRØVEUDTAGNINGSHANER PATTERENGØRING AUTODIP MÆLKEKVALITET Gårdsteknisk Forum 14. marts 2017 Koldkærgård Per Justesen SEGES - Veterinær- & Kvalitetsforhold INFO OM PROJEKTET FUTUREMILQ OG ANDRE PROJEKTER: FRYSEPUNKT - PRØVEUDTAGNINGSHANER PATTERENGØRING AUTODIP

Læs mere

Vand. The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager, gør noget for at gøre dine køer og dig selv glad!

Vand. The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager, gør noget for at gøre dine køer og dig selv glad! Vand Forfatter: Joep Driessen - Vetvice www.cowsignals.com Oversat af certificeret kosignaltræner Marie Skau The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager,

Læs mere

Videreudvikling af malkesystem

Videreudvikling af malkesystem Videreudvikling af malkesystem Udvikling af stationaer separationsmalker. Et grzesrodsforsknings projekt af Adolf Handrup Mgllevejen 53 9690 Fjerritslev. Projekt jnr. 93S-2462-AOO-00893 Indhold: Baggrund

Læs mere

Fokus på sundhed og reproduktion på den store bedrift

Fokus på sundhed og reproduktion på den store bedrift Fokus på sundhed og reproduktion på den store bedrift Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Den store bedrift Dyrlæge: Sundhedsrådgivning Dyrlæge: Behandling, rutineydelser Økonomirådgiver

Læs mere

STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER

STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER MÆLKEFEBER STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER Definition Ubalance mellem input af næringsstoffer og output i produktion Vedvarende ubalance sygdom Eksempler: Ketose, fedtlever,

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Paratuberkulosebesøg besøgsdato: Vi har talt om:

Paratuberkulosebesøg besøgsdato: Vi har talt om: Paratuberkulosebesøg besøgsdato: 9 5 2006. Vi har talt om: Afsnit 1. Besætningsinformation og målsætninger Besætningen Dato: 9-5- 2006 CHR-nr: XXXXX Ejer: JJ Driftsleder: JJ Ansatte og 2 yngre medhjælpere

Læs mere

Færre halte køer med bedre kokomfort. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program

Færre halte køer med bedre kokomfort. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program Færre halte køer med bedre kokomfort Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program UBC Animal Welfare Program Dr. David Fraser Dr. Nina von Keyserlingk Dr. Dan Weary Undervisningsog

Læs mere

Management af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation

Management af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation Management af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation Baggrund Adjunkt Ilka C. Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KVL ick@kvl.dk Goldperioden er en høj-risiko periode for opståen

Læs mere

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse

Læs mere

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa Den 28. og 29. maj 2010 Indledning: Opgave ark En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske

Læs mere

Den generelle sundhedsstatus og indsatsområder

Den generelle sundhedsstatus og indsatsområder Den generelle sundhedsstatus og indsatsområder v. Dyrlæge Mads Poulsen Hvad får vi at vide oppefra Salmonella B-streptokokker Mycoplasma Yversundhed 1 Salmonella Dublin Et større problem andre steder i

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

Gravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum

Gravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum Gravide og råmælksoste Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum Flowdiagram for ostefremstilling Opvarmning af mælk til 32gr Syrevækker og løbe Modning Opvarmning til 50gr Lagesaltning Afkøling og valleaftapning

Læs mere

Jagten på Spild. Ft.

Jagten på Spild. Ft. Jagten på Spild Erik Andersen, Økologirådgivningen Danmark Thorkild Moos, LandboSyd Anne-Mette Søndergaard, LandboNord Ft. KvægChefgruppen Jagten blæses i gang Jagt på spild, formål.. At sikre alle bliver

Læs mere

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR Generelt: skala 1-9, hvor 9 = bedst (5 er grænse for, hvornår tiltag skal overvejes) Goldkøer Total lejelængde, m (mod væg 3 m, rk.mod rk. 2,85) Lejelængde, nakkerør til bagkant, m (1,75) Lejeblødhed (skala

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Skema til målsætning i projekt Ny Sundhedsrådgivning

Skema til målsætning i projekt Ny Sundhedsrådgivning Skema til målsætning i projekt Ny Sundhedsrådgivning Emne Prio ritet Status i dag (pr. kontrol 4.april 06) Delmål / Ketose - hos køer inden for den første måned til halvanden 1. 20 registrerede tilfælde

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Bedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808

Bedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808 Bedre behandlings- og kælvningsafdeling Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808 DLBR Kvægstalde www.dlbrkvagstalde.dk Bygnings- og kvægrådgivere med speciale i kvægstalde

Læs mere

12 landmænds erfaringer med at gøre medicinering af malkekøer med antibiotika overflødig

12 landmænds erfaringer med at gøre medicinering af malkekøer med antibiotika overflødig Farvel til antibiotika 12 landmænds erfaringer med at gøre medicinering af malkekøer med antibiotika overflødig Et projekt fra Danmarks JordbrugsForskning og Økologisk Landsforening Farvel til antibiotika

Læs mere

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA!

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BORRELIOSE ER EN SYGDOM DER KAN DE. GIVE UBEHAGELIGE FØLGER FOR HUN N TAL MED DIN DYRLÆGE OM, HVORDA MOD D HUN DIN DU BEDST BESKYTTER FLÅTER OG SMITTE MED BORRELIA. HVAD ER

Læs mere

Udbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr.

Udbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr. 9.12.2016 J.nr.: 2016-14-81-03578/ANXU Udbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr. 9. december 2016 Trusselsvurdering*: Der er konstateret udbrud af lumpy skin disease

Læs mere

Hvorfor skal hunden. vaccineres?

Hvorfor skal hunden. vaccineres? Hvorfor skal hunden vaccineres? Hvorfor skal hunden vaccineres? Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod. Hundesyge Hundesyge skyldes et

Læs mere

Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning

Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning December 2013 Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning Vejledning vedrørende typiske mangler og fejl ved handlet kvæg Videncentret for Landbrug og SamMark foreslår i dette dokument konkret håndtering

Læs mere

Når fodringsmanagement bliver konkret

Når fodringsmanagement bliver konkret Når fodringsmanagement bliver konkret Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Gårdejer Per Hauskov Kristiansen, Nr. Nissum og Kvægbrugskonsulent Helle Sievertsen, Lemvigegnens Landboforening I slægtens

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Atypisk mælkefeber. Niels-Henrik Hjerrild

Atypisk mælkefeber. Niels-Henrik Hjerrild Atypisk mælkefeber Niels-Henrik Hjerrild Gården i Munke-Bjergby Niels-Henrik og Christa Hjerrild 3 voksne børn 2 plejebørn 3 fastansatte 270 jerseykøer + opdræt Non-GM mælk Produktion 9.842 kg EKM / årsko

Læs mere

Yversundheden i moderne stalde

Yversundheden i moderne stalde Yversundheden i moderne stalde Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh, Dansk Kvæg TEMA 11 Der er andet og mere end bakterier i yversundhed Danske kvægbrugere har de seneste år bygget mange moderne staldanlæg med

Læs mere

Kvægbrugerens syn på fremtidens avlsmål

Kvægbrugerens syn på fremtidens avlsmål Kvægbrugerens syn på fremtidens avlsmål Tema 2 Matcher avlsmålet kravene til fremtidens malkeko? Kvægbruger Erik Hansen Højager, Hjerting Fremtidens produktionsforhold Hvad påvirker produktionsforhold?

Læs mere

Kokomfort, staldsystem og management betydning for sundhedstilstanden

Kokomfort, staldsystem og management betydning for sundhedstilstanden Kokomfort, staldsystem og management betydning for sundhedstilstanden Tema 8 Sunde køer er vinderkøer Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Dansk Kvæg, afd. For sundhedsrådgivning Løsningen skal ikke altid findes

Læs mere

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold Indhold 1. Malkning - Klargøring til malkning... 1 2. Malkning - Klargøring af malkeanlæg... 2 3. Malkning - Af normalt lakterende køer... 3 4. Malkning - Af antibiotika-behandlede køer... 5 5. Malkning

Læs mere

Milking Time Test i Praktiken

Milking Time Test i Praktiken Milking Time Test i Praktiken Onsdag d 9 juni kl 1020 10:50 Kvalitetsrådgiver HC Larsen vil fortælle om måleudstyret MT2000, som anvendes af kvalitetsrådgiverne til at måle pattespidsvakuum under malkning

Læs mere

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING HVAD ER SMITTEBESKYTTELSE? Tiltag som kan reducere risikoen for, at smitsomme kvægsygdomme introduceres

Læs mere

Samtidig er spillepladen udarbejdet på en sådan måde, at den synliggør, hvor på bedriften smitten foregår.

Samtidig er spillepladen udarbejdet på en sådan måde, at den synliggør, hvor på bedriften smitten foregår. Smittejagten Smittebeskyttelse er ikke et område, der er særligt højt fokus på i dansk kvægproduktion. Det er et begreb, der kan være svært at forholde sig til og se værdien af, når man ikke har problemstillingen

Læs mere

Sundhed og mælkekvalitet i besætninger med automatiske malkesystemer (AMS)

Sundhed og mælkekvalitet i besætninger med automatiske malkesystemer (AMS) Intern rapport Sundhed og mælkekvalitet i besætninger med automatiske malkesystemer (AMS) Temamøde den 13. december 2005 på Forskningscenter Foulum Morten Dam Rasmussen (red.) Nr. 230 December 2005 Intern

Læs mere

Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning.

Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning. Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning. Udarbejdet af Den Danske Dyrlægeforening KU Sund (som grundlag for kvægundervisning)

Læs mere

Læs din ko. Adfærd - en tidlig sygdomsindikator. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program

Læs din ko. Adfærd - en tidlig sygdomsindikator. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program Læs din ko Adfærd - en tidlig sygdomsindikator Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program UBC Animal Welfare Program Dr. David Fraser Dr. Nina von Keyserlingk Dr. Dan

Læs mere

LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD. August 2010

LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD. August 2010 LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD August 2010 PROGRAM Velkomst og introduktion Lovgivning Koens anatomi Det normale kælvningsforløb Det unormale kælvningsforløb Generel oversigt over

Læs mere

Reglerne er lavet i samarbejde mellem Landsskuet, VikingDanmark og SEGES Kvæg. Øvrige dyrskuer opfordres til at følge de samme regler.

Reglerne er lavet i samarbejde mellem Landsskuet, VikingDanmark og SEGES Kvæg. Øvrige dyrskuer opfordres til at følge de samme regler. Sundhedsregler For at undgå smittespredning gælder en række regler for deltagelse på dyrskuer. Reglerne skal beskytte sunde dyr og besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger med sygdomme. Sundhedsreglerne

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg BEK nr 756 af 23/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2009-5401-0068 Senere ændringer til forskriften BEK nr 498

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

Investering og omkostninger til vedligehold i malkestalde, karrusel og automatisk malkning

Investering og omkostninger til vedligehold i malkestalde, karrusel og automatisk malkning Investering og omkostninger til vedligehold i malkestalde, karrusel og automatisk malkning Kvægbrugskonsulent Christian Raun, Sønderjysk Landboforening TEMA 12 Malkesystemer til løsdrift Valg af malkesystem

Læs mere

Logistik i kvægstalden. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500

Logistik i kvægstalden. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Logistik i kvægstalden v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2012 Oldsmobile bygget som

Læs mere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere 1 af 6 21-12-2016 11:36 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere KvægInfo - 2453 Oprettet: 08-01-2015 Nye måleparametre har

Læs mere

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Hvad er god mælk for forbrugeren? Forbrugerkrav Sund og nærende (mager, næringsrig, forebyggende) God

Læs mere

Nyt liv til sengene. Bygningskonsulent Cand. Agro. Inger Dalgaard. Den 24. februar 2014 MCH Herning Kongrescenter. Naturerhverv.dk

Nyt liv til sengene. Bygningskonsulent Cand. Agro. Inger Dalgaard. Den 24. februar 2014 MCH Herning Kongrescenter. Naturerhverv.dk Nyt liv til sengene Bygningskonsulent Cand. Agro. Inger Dalgaard Den 24. februar 2014 MCH Herning Kongrescenter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling

Læs mere

Energibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering. LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane

Energibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering. LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane Energibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane Seges Danske anbefalinger for management af goldkøer 21 tips og kontrolpunkter,

Læs mere

Tilbud og aktuelle varer september + oktober. Vi giver dig midlerne til at nå målet

Tilbud og aktuelle varer september + oktober. Vi giver dig midlerne til at nå målet Tilbud og aktuelle varer september + oktober Vi giver dig midlerne til at nå målet Diarréprodukter til ethvert formål IMMUNOMAX 20% 3 KG 224,- Immunomax Styrker kalvens immunforsvar Giver vanskelige betingelser

Læs mere

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift. SOP-Kælvning SOP-Kælvning beskriver de arbejdsgange, der sikrer dine køer en god kælvning. Beskrivelsen kommer omkring følgende emner: Håndtering af højdrægtige køer med og uden paratuberkulose Kælvetegn

Læs mere

Fremtidens stald. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500. www.susannepejstrup.dk

Fremtidens stald. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500. www.susannepejstrup.dk Fremtidens stald v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2009 Oldsmobile bygget som hestevogn

Læs mere

Mere mælk, sundere køer og. Lelys fri kotrafik. en glad landmand. www.lely.com. innovators in agriculture

Mere mælk, sundere køer og. Lelys fri kotrafik. en glad landmand. www.lely.com. innovators in agriculture Mere mælk, Lelys fri kotrafik sundere køer og en glad landmand www.lely.com innovators in agriculture Frihed = Lykken Mere mælk, sundere køer og en glad landmand med fri kotrafik i Lely-robotten At spærre

Læs mere

KURSUS. Behandling med børstave og behandling med kalk i blodåren

KURSUS. Behandling med børstave og behandling med kalk i blodåren KURSUS Behandling med børstave og behandling med kalk i blodåren 2 BESLUTNINGSTRÆ EFTERBYRD, INFEKTION Afstand fra kælvning Almenbefindende Fra 12 til + 72 timer Koen har ikke kælvet eller er mere end

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling

Læs mere

Lov om hold af malkekvæg oversigt over de vigtigste overgangsordninger og hvornår de forskellige krav træder i kraft

Lov om hold af malkekvæg oversigt over de vigtigste overgangsordninger og hvornår de forskellige krav træder i kraft nyt Nr. 13 02. juli 2010 tema Lov om hold af malkekvæg Loven om hold af malkekvæg er færdig Lov om hold af malkekvæg er færdig og vedtaget. En sejr for den sunde fornuft, videnskaben, køerne og dansk kvægbrug.

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Hvordan arbejder jeg med Gårdråd?

Hvordan arbejder jeg med Gårdråd? Hvordan arbejder jeg med Gårdråd? Praktiske fif til: - systematik - opfølgning - økonomi Oplæg ved LVKs årsmøde februar 2018 af kvægdyrlæge Susanne Sommerlund Hvem er jeg? Kvægdyrlæge i LVK - landbrugsfaglig

Læs mere

Orientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010

Orientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 Orientering om Lov om hold af malkekvæg Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 1 Ikrafttrædelse Loven træder i kraft den 1. juli 2010 For bedrifter, der etableres efter 1-7-10 og tages i brug inden 30.

Læs mere