Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit B er en del af Århus Universitetshospital, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter (BUC). BUC er et afsnit under Psykiatri og Social. BUC har det overordnede ansvar for den sygehusbaserede indsats for børn og unge med psykiatriske problemstillinger. På BUC er der dag- og døgnafsnit. Den overvejende del af behandlingen foregår ambulant. BUC består af børne- og ungdomsafsnit i henholdsvis Risskov, Viborg og Risskov. Den overordnede ledelse af BUC i både Risskov; Viborg og Herning varetages af en centerledelse, som består af en ledende overlæge og en ledende oversygeplejerske. BUC varetager den tværfaglige udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser. Der varetages desuden udredning og behandling af børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser. I udredningen og behandlingen inddrager vi patientens familie og netværk. BUC samarbejder med andre hospitalsafdelinger samt kommunerne i Region Midt. Afsnit B er et specialeafsnit for småbørn i alderen 0-7 år. Afsnittet består af et ambulatorium og et dagafsnit. Dagafsnittet modtager børn i alderen 3-6 år. Der er plads til 8 børn der er fordelt i to grupper. Afsnittes daglige ledelse består af en afdelingssygeplejerske og en overlæge. Afsnit B modtager børn fra hele Region Midt. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle I dagafsnittet er børnene dagindlagte. Børnene kommer fra mandag til torsdag. Mandag til onsdag kl og torsdag kl Af og til er der børn i afdelingen om fredagen kl De fleste børn er i deres egne institutioner om fredagen. Dette med henblik på, at banet bevarer kontakten til institutionen under indlæggelsen samt for at sikre kontinuitet i behandlingen. Det børnepsykiatriske arbejde er kendetegnet ved, at mange forskellige faggrupper samarbejder om udredning og behandling af børnene. I ambulatoriet er der ansat et tværfagligt team, som består af henholdsvis læger, psykologer, distriktspædagoger og distriktssygeplejersker. I dagafdelingen, hvor der ligeledes arbejdes tværfagligt, er der ansat pædagoger og sygeplejersker. Der er desuden tilknyttet en afdelingspsykolog og en afdelingslæge. Den sagsansvarlige pædagog eller sygeplejerske og den sagsansvarlige læge eller psykolog samarbejder tæt omkring børnene og deres familier. Under dagindlæggelsen er barnet tildelt en kontaktpædagog eller kontaktsygeplejerske fra dagafsnittet samt en kontaktlæge eller kontaktpsykolog. De fungerer som sagsansvarlige og forestår kontakten til barnet, familien og familiens netværk. I nogle tilfælde er børnene i skoleafprøvning i hospitalsskolen, som hører under Aarhus Kommune Risskov skole. I disse tilfælde vil der også være et tæt samarbejde med skolens lærere. Under indlæggelsen kan barnet få taget blodprøver og EKG. Der kan være behov for, at barnet drøftes på en neuropædiatrisk konference, hvorfor afdelingen samarbejder med disse instanser. Side 1 af 13

2 Der er under hele indlæggelsen et meget tæt samarbejde med barnets forældre og daginstitution/skole. Forældrene deltager enkelte dage i afsnittet sammen med børnene og personale fra barnets institution tilbydes ligeledes at være med i afdelingen enkelte gange med fokus på psykoedukation og drøftelse af behandling. Der tilbydes vejledning i hjemmet samt i barnets daginstitution. Afsnit B modtager børn fra hele Region Midt. Der samarbejdes før, under og efter indlæggelsen med barnets kommune. Der samarbejdes blandt andet med PPR-psykologer, sagsbehandlere, pædagoger, lærere, skoleog institutionsledelse, pleje- og aflastningsfamilier og praktiserende læger. I dagafdelingen er der ansat en serviceassistent og en sekretær. Til afdelingen er der knyttet en talepædagog som konsulent og en fysioterapeut, som der samarbejdes med ved behov. Afsnit B fungerer som uddannelsessted for læger, psykologistuderende, sygeplejerskestuderende, social og sundhedselever og pædagogstuderende. Patientkategorier/borgerkategorier I Afsnit B undersøges, diagnosticeres og behandles 0-7 årige børn med neuropsykiatriske lidelser herunder autismespektrumforstyrrelser. En del børn bliver desuden diagnosticeret med komorbide lidelser som ADHD, mental retardering, sprogforstyrrelser, Tourette, adfærdsforstyrrelse og forskellige somatiske tilstande. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger I dagafsnittet arbejdes der med to former for dagindlæggelser. Udredning og behandling. En udredningsindlæggelse varer op til 12 uger og resulterer i diagnostisk afklaring samt anbefalinger til og afprøvning af behandling. En behandlingsindlæggelse varer ligeledes op til 12 uger. I tæt samarbejde med barnets familie og øvrige netværk vælges inden indlæggelsen, hvilke fokuspunkter der skal arbejdes med under behandlingsindlæggelsen. Generelt arbejdes der i afsnittet målrettet i forhold til undersøgelse ressourcer og vanskeligheder barnet kan have i forhold til f.eks. generel udvikling, sociale kompetencer, leg/fantasi, sprog, kommunikation, opmærksomhed, kognitivt niveau og adfærd. På baggrund heraf lægges en behandlingsplan. Når barnet indlægges i afdelingen, er det vigtigt at være åben og undersøgende. Det er vigtigt, at kunne rumme barnet, med det formål at få barnets vanskeligheder grundigt observeret og beskrevet. De daglige observationer, danner baggrund for en grundig beskrivelse af barnet. Beskrivelsen er en vigtig del af den diagnostiske udredning og behandling. Udfordringen kan være at forholde sig afventende i forhold til iværksættelse af behandlingsstrategier. Side 2 af 13

3 De indlagte børn har ofte børn med komplekse sygeplejefaglige problemstillinger. Selv om børnene indlagt i afdelingen ofte har diagnoser indenfor samme område er der individuelle forskelle og deres familiære ressourcer og problemområder kan være meget forskellige. Mange af børnene har komorbide lidelser. Det kan være de fysiologiske behov der fylder som eksempelvis spise- og søvnforstyrrelser. Det kan være medicinsk behandling, uhensigtsmæssig adfærd eller motoriske problemer, der fylder mest. Kendetegnende er dog, at behandlingerne som oftest er sat i værk ud fra en grundig forståelse for børnenes grundlæggende vanskeligheder, som oftest er gennemgribende udviklingsforstyrrelser samt komorbide tilstande. Som kontaktsygeplejerske/pædagog for barnet deltager man typisk i de undersøgelser, der udføres med barnet. Barnets forældre tilbydes ligeledes at deltage. Undersøgelserne er typisk lægeundersøgelse (FNU), talepædagogisk undersøgelse, psykologisk undersøgelse, autismespecifik undersøgelse (ADOS) og eventuelt undersøgelse af fysioterapeut. Når barnet er grundigt undersøgt og problemstillingerne er beskrevet, ændres fokus i retning mod at bestemme og implementere egnede behandlingsstrategier der kan støtte børnene og deres familier. Da børnenes og familiernes behov og muligheder for at anvende strategierne efter udskrivelsen er forskellige, ligger der en udfordring i at afklare, hvad der kan arbejdes videre med efter udskrivelsen. Under indlæggelsen afprøves behandling og derefter implementeres det, der er muligt at arbejde videre med i hjemmet, institutionen etc. Det daglige arbejde i afsnittet med børnene bygger på en fastlagt miljøterapeutisk ramme, der henter belæg i international viden om de grundlæggende vanskeligheder, der kendetegner børn med forstyrrelser inden for det autistiske spektrum. Dette sker altid med udgangspunkt i en individuel tilgang, da børnene er forskellige. Behandlingsstrategierne kan eksempelvis rette sig mod autismesymptomer, der besværliggør læring og deltagelse i det sociale, mod adfærdsforstyrrelser eller mod andre symptomer udledt af tilstande som ADHD, retardering m.m. Der er samtidig opmærksomhed på sundhedsfremmende og forebyggende sygepleje. En central udfordring er at identificere, hvilke behandlingsstrategier der skal prioriteres og hvordan behandlingen skal tilrettelægges, så barnet kan profitere af denne. I udvælgelse af behandlingsstrategier i implementeringen af disse skal der være opmærksomhed på forskellige perspektiver herunder blandt andet barnets, familiens og det professionelle netværks perspektiv. Behandlingstiltagene planlægges og prioriteres i tæt samarbejde med barnets forældre og med stor respekt for forældrenes holdning til situationen. Udfordringen kan ligge i at afklare, hvilke muligheder familien har for at implementere behandlingstiltagene i hjemmet. I anbefalingerne er søges der altid at vælge de behandlingstiltag der bedst sikrer barnets trivsel og udvikling. Der er en vigtig sygeplejeopgave i undervisning/vejledning til såvel forældre som institutionspersonale. Familien står ofte med et barn, de kan have svært ved at forstå og tackle. De har brug for støtte og vejledning omkring de behandlingstiltag, der skal hjælpe barnet, hvorfor der i forældresamarbejdet også Side 3 af 13

4 ligger en del psykoedukation og forældresamtaler. Undervisning og samtaler sker altid med udgangspunkt i, hvor forældrene er i deres proces. Vejledning til barnets forældre og til personalet i barnets institution kan være to meget forskellige opgaver, hvor det det er vigtigt at være sig bevidst, at forældrene som regel står med en sorg og måske er i en kriseproces, mens institutionspersonalet naturligt nok har en mere professionel tilgang til problemstillingerne. I forældrearbejdet ligger der en stor opgave i at hjælpe forældrene til at mestre de opgaver, der er knyttet til at have et barn med vanskeligheder. Nogle familier er meget sårbare og nogle forældre kan selv have psykiatriske vanskeligheder. Den daglige forekommende kommunikation med forældrene sker gennem barnets kontaktbog. Ved afslutning af behandlingsforløb sker der en videreformidling af observationer, diagnoser og behandling til de forskellige tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere. Typiske kliniske sygeplejeopgaver De sygeplejefaglige opgaver, den sygeplejestuderende vil møde i afsnit B, omfatter sygeplejens virksomhedsområde som helhed. Der er fokus på at udføre, formidle, lede og udvikle sygepleje. Udførende aspekt: Observation af barnet i både strukturerede og ustrukturerede aktiviteter, når barnet er alene, når barnet er i samspil med andre børn og når barnet er sammen med forældrene og andre voksne. Der planlægges aktiviteter for barnet med henblik på at observere barnet i forskellige situationer med det formål at lave en grundig og alsidig beskrivelse af barnet. Observationerne danner baggrund for en beskrivelse af barnet, som anvendes i forbindelse med den diagnostiske udredning og behandling. I tilfælde af at barnet skal behandles medikamentelt, observeres barnet i forhold til virkninger og bivirkninger. Der foregår en kontinuerlig vurdering af barnets ressourcer og vanskeligheder og der handles miljøterapeutisk på baggrund af denne vurdering af barnet. Der foretages kontinuerlig evaluering af interventionerne. Der er et tæt samarbejde med barnets familie baseret på respekt for familiens normer og værdier. Det er vigtigt, at der i kontakten med familien er opmærksomhed på om familien kan være påvirket af sorg eller være i krise samt om forældrene selv har vanskeligheder. Der er opmærksomhed på eventuelle etiske dilemmaer, og hvis sådanne identificeres handles der herpå. Du får mulighed for: At observere barnet og reflektere over barnets udviklingsniveau At deltage i planlægningen, udførelsen og evalueringen af det miljøterapeutiske arbejde i forhold til det enkelte barn At arbejde selvstændigt ud fra den miljøterapi og de behandlinger der er aftalt i forbindelse med de enkelte Side 4 af 13

5 børn At deltage ved observations og vejledningsbesøg i barnets daglige institution At modtage daglig faglig sparring i praksisfællesskabet Gennem deltagelse i det miljøterapeutiske, sygeplejefaglige og pædagogiske arbejde at få en bred indsigt i, hvordan psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser kan manifestere sig hos børn At få forståelse for forskellige kommunikative aspekter i relation til barnets problemstillinger At få kendskab til barnets sproglige og kommunikative ressourcer og vanskeligheder At få et indblik i, hvordan det påvirker familierne at have et barn med børnepsykiatriske vanskeligheder At få indsigt i forældresamarbejdet i afsnittet, herunder bl.a. psykoedukation, vejledning og forældresamtaler At få indsigt i, hvordan behandlingen planlægges med respekt for forældrenes situation At deltage i et længerevarende forløb med barnet/familien At planlægge og indgå i fælles aktiviteter med barnet At udøve aktiviteter sammen med barnet som f.eks. bagning, indkøb, løsning af opgaver og gåture At få kendskab til kontaktpersonens ansvarsområder At reflektere over normer, værdier og handlinger I samarbejde med barnets kontaktperson og/eller klinisk vejleder at analysere egne reaktioner og vurderinger At håndtere uforudsigelighed Eventuelt at varetage medicinadministration At anvende E dok samt lokale standarder og instrukser Formidlende aspekt: Inden barnet starter i afdelingen afholdes der en opstartssamtale med forældrene, hvor forældrene kan udtrykke deres forventninger til indlæggelsen. Når barnet starter i afdelingen forventes det at forældrene deltager de første to formiddage. Her er der mulighed for at observere barnet i samspil med forældrene. De observationer og beskrivelser, der laves på barnet, dokumenteres løbende i EPJ. Disse fremlægges desuden til barnets forældre og møder og konferencer til interne og eksterne samarbejdspartnere. Der er en daglig dialog med forældrene om observationer, behandling og dagens forløb via barnets kontaktbog. Som en del af behandlingen, både under og efter dagindlæggelsen, vejledes forældrene om hensigtsmæssige handlemuligheder i forhold til deres barn. Dette foregår både i konkrete dagligdags situationer sammen med barnet eller i planlagte vejledningssessioner. Der ligger en stor formidlingsopgaveopgave i at hjælpe forældrene til eksempelvis at erhverve ny viden samt nye måder at forstå og handle i forhold til barnet og den øvrige familie. Der ydes sparring og vejledning til personalet i den institution barnet skal gå i efter udskrivelsen samt til andre relevante professionelle, der er involveret i omsorg for og behandling af barnet. Du får mulighed for: At formidle observationer og behandling via kontaktbogen til forældrene Side 5 af 13

6 At forholde dig til etiske dilemmaer, der kan være forbundet med formidling via kontaktbogen. At formidle til forældrene med respekt for familiens normer og livsvilkår At varetage psykoedukation i samarbejde med barnets kontaktperson At formidle observationer og behandling på tværfaglige konferencer og møder At planlægge og formidle en dagsstruktur til barnet gennem visuel støtte med blandt andet uge- og dagsskema. Målet er at planlægge en hensigtsmæssig dagsrytme for barnet I det daglige samvær med børnene at formidle aktiviteter, løse opgaver knyttet til børnene m.m. At planlægge og varetage sygeplejefaglige opgaver ud fra didaktiske overvejelser At dokumentere observationer samt planlagt og udført behandling i EPJ (velvære, integritet, profylakse og sikkerhed) At reflektere over formidling til det familiære og det professionelle netværk At forholde dig til etiske dilemmaer ved at indgå i en faglig dialog og argumentation At formidle et fagligt emne til sygeplejersker og pædagoger på et personalemøde At deltage i den daglige sparring i praksisfællesskabet Ledende aspekt: Ved opstart af alle nye forløb udarbejdes der en behandlingsplan i samarbejde med den sagsansvarlige læge eller psykolog. På afsnittet arbejdes der i to grupper og hver fredag planlægger og koordinerer hver gruppe den kommende uge. Planlægningen tager udgangspunkt i fokus for udredning og behandling af de enkelte børn samt i hvilke ressourcer og kompetencer, der er til rådighed i personalegruppen. Under dagindlæggelsen er det vigtigt, at barnet ikke er sammen med den samme sygeplejerske/pædagog hver dag. Dette skal medvirke til at styrke fleksibilitet hos barnet, og det kan medvirke til at optimere observationer og behandling af barnet. De enkelte aktiviteter planlægges så ønskede sammenhænge barnet indgår i kan observeres, hvorved der kan et så grundigt billede af barnet som muligt. Det enkelte barns dag planlægges så aktiviteterne på en gang tilgodeser barnets behov og optimerer personalets muligheder for observationer af barnet i strukturerede og ustrukturerede sammenhænge. Ovenstående kræver overblik og planlægning, hvorfor vi gør meget ud af at få ugen grundigt planlagt med henblik på at få prioriteret, koordineret og uddelegeret opgaverne. Vi hjælper hinanden i gruppen og på tværs af grupperne. Ved afslutning af forløb planlægges og koordineres overlevering og vejledningsforløb på tværs af sektorer og afdelinger. Du får mulighed for: At lede en mindre gruppe af børn i en organiseret aktivitet som f.eks. morgensang, gymnastik, rytmik eller aktiviteter i storebørnsgruppe At strukturere og lede barnets hverdag under hensynstagen til barnets ressourcer og barnets vanskeligheder At få ideer til og planlægge, udføre og lede nye aktiviteter for børnene At koordinere og prioritere samt udvise overblik og ledelse herunder at strukturere og prioritere egen Side 6 af 13

7 arbejdsdag under hensynstagen til ressourcer og kompetencer i afsnittet At prioritere og uddelegere til det øvrige personale At udarbejde ugeplan for gruppen blandt andet ud fra overvejelser om, hvad der er hensigtsmæssigt for det enkelte barn og ud fra gruppemedlemmernes faglige og personlige kompetencer At have overblik over begge grupper og komme med forslag til, hvordan personalet kan arbejde på tværs af grupperne At vide hvornår og hvordan kolleger skal medinddrages som sparringspartnere med det formål at optimere kvaliteten af sygeplejen samt patientsikkerheden At håndtere uforudsigelighed At deltage aktivt i forbindelse med møder og konferencer At arbejde med organisatoriske og ledelsesmæssige aspekter i form af f.eks. planlægning og tilrettelæggelse af behandlingsmøder og ugentlige dispositionskonferencer At deltage i fælles dialog om organisation og ledelse, herunder få kendskab til BUC s vision, mission og strategi Udviklende aspekt: Der er i afdelingen mulighed for at forholde sig undrende til miljøterapien, sygepleje og pædagogik og ad denne vej identificere sygeplejefaglige udviklingsbehov med begrundet argumentation ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. BUC har en målsætning om at være på forkant med udviklingen gennem deling og udbredelse af viden, forskningsresultater og best practice i hele organisationen. I afsnittet arbejder vi med udvikling af den børnepsykiatriske sygepleje inden for den miljøterapeutiske ramme. I afsnittet arbejder vi udviklende med patientsikkerheden. I afsnittet har vi fokus på implementering af kliniske retningslinjer i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel. Vi anvender E-dok og EPJ som et dagligt arbejdsredskab. Du får mulighed for: Begrunde egne vurderinger og handlinger såvel i det nære praksisfællesskab som på møder og konferencer ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden At fremlægge patientforløb på tværfaglige konferencer med anvendelse af fagsprog og argumentationer hentet fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden At undervise personalet i et sygeplejefagligt tema At forholde dig undrende og undersøgende i forhold til sygeplejen i afsnittet og identificere sygeplejefaglige udviklingsbehov At tilegne dig ny viden og være parat til at diskutere denne i praksis At udvikle et koncept i forhold til nye aktiviteter med udgangspunkt i den børnegruppe, der aktuelt er dagindlagt i afsnittet At indgå i kvalitets- og udviklingsarbejde herunder vurderer kvaliteten i sygeplejen og i det enkelte patientforløb og tage medansvar for at sikre eller udvikle kvaliteten At indgå i et eksisterende udviklingsprojekt eller i et, der er planlagt til at gå i gang Gennem dialog med udviklingssygeplejerske at arbejde med planlagt studieaktivitet om udviklingsprojekt Side 7 af 13

8 Typiske patientforløb/borgerforløb Langt størstedelen af dagindlæggelserne i afdeling B er planlagte. Børnene kan være henviste af eksempelvis kommunen, PPR, andre børneafdelinger, praktiserende læge eller speciallæge. Henvisningerne er ofte sket ud fra iagttagelser foretaget af bekymrede forældre, praktiserende læge, neuropædiater eller institutionspersonale. Børnene henvises til afsnit B, hvis der er mistanke om gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Udredningen og behandlingen på afsnit B kan enten foregå ambulant, som ugeobservation eller som en dagindlæggelse. Valget afhænger af kompleksiteten af barnets vanskeligheder og af, hvorvidt barnet er i stand til at indgå i et ambulant udrednings- og behandlingsforløb. Langt størstedelen af børnene, der henvises til afsnit B, udredes ambulant. Børn, der indlægges i dagafsnittet, er typisk børn, hvor der er mistanke om comorbiditet og/eller børn der har svært ved at samarbejde omkring undersøgelser. Inden barnet dagindlægges afholdes der en forkonference, hvor der udarbejdes en behandlingsplan for barnet. En dagindlæggelse indledes med, at forældrene er med barnet i dagafdelingen de første to dage fra Her præsenteres de bland andet for den behandlingsplan, der er udarbejdet for deres barn. I dagafsnittet observeres barnet alene og i samspil med de andre børn samt i samspil med personalet og med forældrene. Der er i perioden planlagt aktiviteter, der sikrer, at vi ser barnet i så mange forskellige sammenhænge som muligt. I løbet af indlæggelsen afholdes kontinuerligt behandlingsmøder og konferencer med deltagelse af implicerede parter med henblik på tværfagligt at følge og justere planen samt at opstille relevante behandlingsmål. Der afholdes intern konference efter ca. 6 ugers indlæggelse, hvor der samles op på alle undersøgelser og observationer, og hvor der typisk kan stilles diagnose(r). Herefter afholdes der en samtale mellem barnets forældre og barnets kontaktpersoner, hvor forældrene orienteres om resultaterne fra den interne konference. Barnets kontaktperson i afdelingen udarbejder løbende en funktionsbeskrivelse, der indeholder en beskrivelse af barnet samt en beskrivelse af iværksatte behandlingstiltag. Efter ca. 12 uger afholdes der en udskrivningskonference med deltagelse af barnets forældre, det professionelle netværk samt barnets kontaktpersoner fra afsnittet. På denne konference orienteres der om udredningen og behandlingen af barnet og der er mulighed for at drøfte barnets fremtid. Deltagerne på udskrivningskonferencen har på forhånd fået udleveret funktionsbeskrivelsen af barnet. Efter udskrivelsen er der mulighed for psykoedukation til forældre og bedsteforældre i forhold til udvalgte diagnosegrupper samt vejledning og undervisning til institutionspersonale. Enkelte børn tilknyttes en distriktspædagog/sygeplejerske og læge med henblik på opfølgning på medikamentel behandling. Ligeledes tilbydes sparring/vejledning 2 gange til forældre og børnehave, som varetages af kontaktsygeplejerske eller kontaktpædagog. Side 8 af 13

9 Sygeplejemetoder Observationsmetoderne i afsnittet består af klinisk observation af barnet alene eller i samspil med andre i ustrukturerede og strukturerede sammenhænge. Der benyttes videooptagelser af barnet. Optagelserne kan indgå som en del af udredningen. I forbindelse med udredning af ADHD og søvnforstyrrelse anvendes der scoringsskemaer. Observationerne systematiseres ud fra 12 behovsområder under relevante søgeord i forhold til både fysiske og psykiske data. En gang om ugen afholder hver gruppe et møde, hvor hvert barn gennemgås. Der reflekteres over de fælles observationer og behandlingen justeres. Der udarbejdes sygeplejediagnoser, handlinger og mål og der evalueres løbende på resultat af disse. Udgangspunkt for drøftelserne tages i det enkelte barns behandlingsplan og aftaler med forældrene. Den grundlæggende metode er sygeplejeprocessen. En gang om ugen afholdes en dispositionskonference sammen med personalet i barnets gruppe, teamkontaktpersoner og afdelingssygeplejersken. På denne konference samles der op på den forløbne uge i forhold til observationer, evaluering af behandlingstiltag og forældresamarbejde. I løbet af en 12-ugers dagindlæggelse afholdes der 2 behandlingsmøder med deltagelse af det tværfaglige team og afdelingssygeplejersken, hvor observationer og behandling diskuteres. På baggrund heraf vurderes og planlægges individuelle behandlingsstrategier. I miljøterapien anvendes metoder, der er relevante for behandlingen af børn med eksempelvis autisme spektrum forstyrrelser og opmærksomhedsforstyrrelser. Der udarbejdes individuelle behandlingsstrategier, som kan bestå af TEACCH-inspirerede tiltag i form af f.eks. visuel støtte. TEACCH er en forkortelse af Treatment and Education of Autistic and related Communication-handicapped Children. Det er et struktureret undervisningsprogram udviklet i North Carolina i USA. Der arbejdes med kommunikationssystemet PECS (Picture Exchange Communication Systeme), Marte Meo samt andre miljøterapeutiske tilgange. Der er faglig vejledning for miljøpersonalet ca. 3 gange om måneden. Dette gælder kun for det faste personale. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder En gang om ugen afholdes møde for dagafsnittets personale. I disse møder indgår faglige drøftelser, og personalet har på skift ansvaret for disse møder. Nye sygeplejetiltag drøftes og ny viden deles mellem faggrupper. På møderne indgår orientering vedrørende EPJ, sikkerhed, arbejdsmiljø m.v. Ca. hver 3. måned afholdes fælles undervisning for hele afdeling B. De mest erfarne medarbejdere i afsnittet har mulighed for fordybelsesperioder med henblik på udvikling af Side 9 af 13

10 sygeplejen i afsnittet. Senest er der udarbejdet et skema, der fungerer vejledende i forhold til afsøgningen af barnets udviklingsniveau. Der er løbende udviklingsprojekter i gang i afdelingen. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I den kliniske undervisning er det den studerende, der sammen med den kliniske vejleder har ansvaret for at strukturere og koordinere uddannelsesforløbet, så målene kan opfyldes. Der afholdes planlægningssamtale indenfor den første uge, hvor der tages udgangspunkt i gensidige forventninger. Den studerende har til planlægningssamtalen udarbejdet en skitse til en individuel klinisk studieplan. Denne færdiggøres i løbet af uge 2. En gang ugentligt er der afsat en time, hvor den studerende og den kliniske vejleder mødes til vejledning. Målet med den ugentlige vejlednings- og evalueringssamtale er at få den studerende til at redegøre for og reflektere over egne handleforslag. Den studerende afleverer skriftligt oplæg/noter i eportfolio til vejledning 1-2 hverdage før den aftalte vejledning. I oplægget skal indgå tanker om, hvilke teorier det er relevant at inddrage. Omdrejningspunktet skal være en patientcase, en problematik eller et dilemma, den studerende oplever i afsnittet. Ved den ugentlige vejledning vil der være evaluering og planlægning samt ajourføring af den individuelle kliniske studieplan. Ligeledes er der mulighed for undervisning og opgavegennemgang med den studerende samt opfølgning på eportfolio. Den kliniske vejleder har ansvaret for, at vejledningssamtalen bliver sat i kalenderen og prioriteret. Alle medarbejdere i afsnittet fungerer som ad hoc vejledere, og dagligdagen er præget af mange drøftelser og refleksioner, som den studerende vil kunne indgå i. Vi har god erfaring med før-, under- og efter- vejledning i forhold til praksissituationer og har mange muligheder dagligt for at dette kan praktiseres. Den uddannelsesansvarlige vil introducere de studerende til organisationen, samt deltage i samtale mellem det kliniske undervisningssted og studerende ved behov. Den studerende vil under de kliniske studier møde mandag til fredag i dagvagter. Den studerende har ret til en ugentlig studiedag, der tilrettelægges individuelt under hensyntagen til læringsmulighederne. Den studerende får mulighed for at indgå i det daglige arbejde med børnene i dagligdagen og for at deltage i diverse møder og konferencer. Der er rig mulighed for at tage udgangspunkt i konkrete dagligdagssituationer, som kan danne baggrund for de skriftlige opgaver, der skal udarbejdes i studieforløbet. Lærings og studiemiljø Idet afsnit B er en del af et universitetshospital, er der stor tradition for at oplære og introducere mange forskellige personalegrupper og studerende. Vi har i afsnit B en meget åben holdning i forhold til læring og nye initiativer, idet vores speciale herunder observation og behandling af børnene kræver megen kreativitet samt gode refleksionsevner. Side 10 af 13

11 Vi har et højt fagligt niveau og en god kultur for at undres sammen og for at skabe fagligt begrundede hypoteser i dagligdagen, som afprøves til barnets bedste. Dette er et spændende felt for dig som studerende at være i, idet du vil opleve åben- og lydhørhed i forhold til dine tanker og refleksioner. I dagligdagen vil du som studerende opleve dig som en del af tværfagligheden, og der er rig mulighed for at være tæt på andre faggrupper. Du vil som studerende sandsynligvis opleve, at børnepsykiatrien er et svært speciale at komme ind i. Derfor er starten af det kliniske studieforløb præget af tæt vejlederstøtte. I takt med at du falder til i afdelingen og føler dig tryg ved opgaverne, er der stigende mulighed for at udføre selvstændige sygeplejeopgaver med børnene. Det kan være såvel individuelle aktiviteter med et enkelt barn som planlægning og udførelse af aktiviteter med en større børnegruppe. Som studerende deltager du i dokumentation i dagligdagen, ligesom du i samarbejde med personalet kan deltage i udarbejdelse af konferenceoplæg. Ligeledes kan du få mulighed for mundtligt at fremlægge på møder og konferencer. Der er muligheder for at forholde sig observerende og analyserende i forhold til tværfaglige konferencer, eksterne og interne, og i forhold til overgangen mellem sektorer. Der vil være oplagte sygeplejerelevante opgaver og udviklingsområder at tage fat på i forhold til de den planlagte studieaktivitet med fokus på udvikling af klinisk sygepleje. I samarbejde med udviklingssygeplejersken på stedet vil vi i afsnit B forberede os på relevante emner. Der vil være mulighed for, at du under udarbejdelse af den planlagte studieaktivitet ud over den kliniske vejleder også kan sparre med udviklingssygeplejersken, den uddannelsesansvarlige sygeplejerske, andre modul 12 studerende eller andre relevante personalemedlemmer. Vejlednings- og evalueringstilbud I løbet af den første uge vil den kliniske vejleder give dig introduktion til afdelingen. Ved udgangen af den første uge gennemgås din individuelle kliniske studieplan for praktikperioden. I praktikperioden er der en gang om ugen afsat tid til vejledning, hvor den studerende og den kliniske vejleder mødes. Vejledningsseancerne bruges til løbende ajourføring af den individuelle kliniske studieplan. Der vil være vejledning og refleksion i forhold til aktuelle oplevelser og problemer, den studerende er stødt. Der vil være planlægning af aktiviteter, så den studerende når sine mål. I det daglige arbejde med børnene er der rig mulighed for før-, under- og eftervejledning. Den studerende kan følges med klinisk vejleder eller ad hoc vejleder og løbende få feedback på udført sygepleje. Der afsættes tid til tilbagemelding og støtte i forhold til de for modulet planlagte studieopgaver. Der er mulighed for vejledning/sparring med relevante fagpersoner i forhold til den planlagte studieaktivitet med fokus på udvikling af klinisk sygepleje. Efter den studerendes fremlægning af studieaktiviteten gives tilbagemelding af relevante fagpersoner. I afsnittet tilbydes undervisning i fagspecifikke emner, ligesom afdelingssygeplejersken tilbyder introduktion til den overordnede og organisatoriske del af afsnittet. Der afholdes ved afslutningen af studieforløbet et evalueringsmøde med mulighed for gensidig feedback. Side 11 af 13

12 Eksempel på et klinisk studieforløb Uge 1: Velkomst og introduktion til afdelingen (den kliniske vejleder). Planlægningssamtale med udgangspunkt i den studerendes kliniske uddannelsesplan. Introduktion til klinikken. Uge 2: Introduktion til organisationen (den uddannelsesansvarlige sygeplejerske). Den individuelle kliniske studieplan færdiggøres. Tæt vejledning i den kliniske praksis Uge 3-4: Seminar. Tæt vejledning i den kliniske praksis. Uge 5-6: Planlagt studieaktivitet med fokus på udvikling af klinisk sygepleje. Tæt vejledning i den kliniske praksis Uge7-8: Øget klinisk selvstændighed. Uge 9-10: Intern klinisk prøve. Øget klinisk selvstændighed. Uge 10: Evalueringssamtale med mulighed for gensidig feedback. Forventninger til den studerende At den studerende møder op i afsnittet som aftalt. At den studerende er medansvarlig for planlægningen af klinisk undervisning ud fra kendskab til egen læringsstil og tidligere erfaringer samt gennem brug af den individuelle kliniske studieplan. At den studerende møder velforberedt til vejledning. At den studerende er medansvarlig for vejledningsseancerne. At den studerende er opsøgende overfor læringssituationer og vejledning i dagligdagen. At den studerende tager medansvar for faglig udvikling med stigende selvstændig igennem praktikken herunder er ansvarlig for at arbejde ud fra egne- og fælles faglige refleksioner og evalueringer At den studerende bruger eportfolio til planlægning og refleksion. At den studerende undres over praksis med respekt for mono- og tværfagligheden. At den studerende møder børn og familier med ydmyghed og med respekt for forskellige normer og livsvilkår. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer I afsnit B er den kliniske vejleder Rikke Eivindson. Rikke har været på afsnittet siden december Hun har haft vejlederfunktionen for sygeplejestuderende i et år og for social- og sundhedsassistentelever i et år. Hun tog uddannelsen som klinisk vejleder i februar Mailadresse: rikkeivi@rm.dk Afsnittets adresse er: Afsnit B, Harald Selmersvej 66, 8240 Risskov, tlf Krav vedrørende klinisk pensum Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår et selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i eportfolio Side 12 af 13

13 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center følges de fra sygeplejeskolen gældende retningslinjer for studieaktivitet, bedømmelser af planlagte- og fastlagte studieaktiviteter og intern prøve. For at blive indstillet til intern klinisk prøve forventes det, at den studerende: Deltager aktivt og interagerende i den daglige praksis og udvise engagement og ansvarlighed i forhold til indfrielse af læringsudbyttet for Modul 12. Bevidst arbejder med at omsætte teoretiske læring til praksis og tydeliggøre refleksioner og metoder i forhold til den psykiatriske sygepleje. Udarbejder en individuel klinisk studieplan som løbende ajourføres. At den studerende anvender eportfolio efter retningslinier herfor. Udarbejder planlagt studieaktivitet med fokus på udvikling af klinisk sygepleje efter retningslinjerne herfor. Forbereder og gennemfører eget seminar og deltager i medstuderendes seminar. At den studerende finder selvvalgt litteratur og dokumenterer dette i eportfolio. Den kliniske vejleder afgør, om den studerende har været studieaktiv. Udarbejdet af: BUC Risskov. Afsnit B. Afdelingssygeplejerske: Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen:, oktober 2013 Side 13 af 13