Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering er en del af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter (BUC) i Risskov. Det er et alment børnepsykiatrisk afsnit bestående af et ambulatorium og et døgnafsnit for skolebørn i alderen 7-13 år. Da afsnittet har landsdelsfunktion, henvises der ikke kun børn fra regionen men også børn fra andre børnepsykiatriske afdelinger i Jylland og på Fyn. I ambulatoriet er der ansat et tværfagligt team, som består af henholdsvis læger, psykologer, socialrådgivere, distriktspædagoger og sygeplejersker. Der henvises omkring 500 børn om året med henblik på en børnepsykiatrisk undersøgelse eller behandling I døgnafdelingen er der 8 sengepladser, og her indlægges de børn, hvis undersøgelse eller behandling ikke kan varetages i ambulant regi. Afdelingens personale består af pædagoger, sygeplejersker og en social og sundheds assistent samt et team af læger og psykologer. Afsnittets daglige ledelse varetages af en afdelingssygeplejerske og en overlæge, der har ansvaret for både døgnafsnittet og ambulatoriet. BUC i Risskov er en del af det sygehusbaserede tilbud som Region midt har til børn og unge med en psykisk problemstilling og er ud over Risskov placeret i henholdsvis Herning og Viborg. Centeret har omkring 500 ansatte heraf ca. 330 i Risskov, 85 i Herning og 60 i Viborg. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 9

2 Den overordnede ledelse i både Risskov, Herning og Viborg varetages af en overlæge og en oversygeplejerske. BUC er på tværs af de geografiske områder opdelt i henholdsvis de børnepsykiatriske og de ungdomspsykiatriske afsnit. Disse har hver sin ledelse. Samarbejdsrelationer På er der som tidligere nævnt 8 døgnpladser til børn mellem 7 og 13 år. Børnene tilbydes indlæggelse fra mandag morgen til fredag middag. Indlæggelsestiden kan variere fra få uger til flere måneder. Hvis særlige behandlingsmæssige forhold gør det nødvendig, er der mulighed for, at tilbuddet om indlæggelse også omfatter weekenden. er delt op i 2 grupper med 4 børn i hver. Der er en fast personalegruppe knyttet til hver af grupperne, som består af pædagoger og sygeplejersker. Personalet arbejder henholdsvis i dag- og aftenvagter samt i weekenden, hvis der er behov for det. Døgnafsnittet en fast nattevagt. Personalet i afdelingen samarbejder med døgnafdelingens team, som består af læger og psykologer samt lærerne på skolen. Under en indlæggelse er det en læge eller psykolog fra teamet, der får ansvaret for undersøgelse eller behandling. Barnet får desuden tildelt 1-2 af afdelingens personale samt en af lærerne i skolen som kontaktpersoner. Undersøgelsen og behandlingen tilrettelægges efter det enkelte barns problemstilling og foregår blandt andet gennem miljøterapi, familiesamtaler/-terapi, individuelle samtaler/terapi og medikamentel behandling. Hvis der er behov for det, er der mulighed for at inddrage en fysioterapeut, diætist eller socialrådgiver i forløbet. Patient/borger kategorier Afsnittet undersøger og behandler børn med børnepsykiatrisk lidelse. Det kan dreje sig om børn med depression, psykotiske reaktioner, svære tilfælde af angst og spiseforstyrrelser. Desuden undersøges og behandles børn med udviklingsforstyrrelser både af gennemgribende karakter (infantil autisme og Aspergers syndrom) og specifik karakter (opmærksomhedsforstyrrelser m.m.). `s målgruppe afgrænses ikke udelukkende af strengt diagnostiske kriterier. I visitationen indgår også en vurdering af andre forhold såsom sygdommens sværhedsgrad, tidligere udrednings- og behandlingsforløb, den personlige og sociale belastning og endelig vores muligheder for gennem undersøgelse og behandling at afhjælpe den aktuelle problematik. Centrale kliniske problemstillinger En døgnindlæggelse i afsnit C giver personalet mulighed for at undersøge, observere, beskrive og behandle barnets problemer i et professionelt tværfagligt miljø. Arbejdet med børnene bygger på miljøterapeutiske principper og tager udgangspunkt i at støtte barnet og skabe ændringer, der kan forbedre barnets situation. Arbejdet omfatter såvel sociale, psykoterapeutiske som medikamentelle tiltag. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 9

3 Gennem aktiviteterne i afdelingen skabes der mulighed for, at personalet kan observerer børnene i forskellige situationer, med henblik på diagnosticering og anbefaling af efterfølgende behandlingstiltag. Da afsnit C er en almen børnepsykiatrisk afdeling og der derfor indlægges børn med mange forskellige diagnoser, kan der være stor forskel på de enkelte børns behov. Mange af de børn, der indlægges, kan have svært ved at forholde sig til sociale relationer og en helt almindelig hverdag. Det kan blandt andet. skyldes, at de er psykotiske, angste, deprimerede eller har problemer med overblik, koncentration og empati. Det er personalets opgave at hjælpe barnet med at få en overskuelig hverdag, at skærme barnet mod for mange indtryk samt at tilpasse eventuelle udfordringer til barnets niveau. Afdelingens ugeplan er her et vigtigt redskab, idet den er med til at skabe overblik og tydelighed omkring afdelingens dagligdag og de faste aktiviteter. Hvis der er behov for det, kan ugeplanen tilpasses det enkelte barns formåen og behov. Mange af de børn, der indlægges i afdelingen, har et stort ønske om at indgå i sociale relationer. Andre børn kan af forskellige grunde have svært ved at indgå i sociale relationer, og deres sociale netværk kan derfor være lille eller ikke eksisterende. Børn, der er deprimerede eller psykotiske, kan have svært ved at overskue at være sammen med andre og vælger derfor at trække sig. Børn med f.eks. ADHD eller Aspergers syndrom kan være tilbøjelige til at kommer i konflikt med andre på grund af deres mangel på socialt overblik og impulsivitet. En vigtig opgave for personalet er derfor at støtte disse børn i de sociale situationer og hjælpe dem med at udvikle strategier til at håndtere det, der er svært for dem. Aktiviteterne i den miljøterapeutiske behandling og rammerne om disse åbner muligheder for, at personalet kan observerer børnene og arbejde med deres sociale kompetence, evnen til overblik og struktur eller andre relevante problemstillinger. I arbejdet anvendes blandt andet metoder som sociale historier, ugebreve og faste samtaler med børnene. Sigtet med disse aktiviteter er at give børnene mulighed for at udvikler sig og få en bedre forståelse for egne ressourcer og vanskeligheder. Som en del af indlæggelsesforløbet tilbydes forældrene et samtaleforløb med den sagsansvarlige teamperson og kontaktpersonen i afdelingen. Her har forældrene mulighed for at fortælle om deres oplevelse af situationen. De kan blive informeret om behandlingen og de tiltag, man ønsker at iværksætte, samt modtage råd og vejledning i forhold til at det indlagte barn. Nogle familier får tilbud om et terapeutisk forløb rettet mod dem som forældre eller som familie. Ved indlæggelsen afholdes en indlæggelseskonference. Her deltager barnets forældre og andre relevante personer fra barnets netværk. Formålet er at indsamle informationer, som kan være relevante for indlæggelsesforløbet. Under indlæggelsen afholdes der en eller flere arbejdskonferencer. Her har personalet som er en del af behandlingsforløbet mulighed for at fremlægge og diskuterer observationer, forståelsen af barnet og dets situation, behandlingsmuligheder samt andre ting, som kan være relevante for forløbet. Indlæggelsen afsluttes med en udskrivningskonference. Her fremlægges det for forældrene og andre personer som er relevante i forhold til det videre forløb, hvad man er nået frem til under indlæggelsen. Ved alle konferencerne er det kontaktpersonens opgave at redegøre for de observationer, der gøres i afdelingen. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 9

4 Tværfaglige og tværsektorielle forhold Det børnepsykiatriske arbejde er kendetegnet ved, at mange forskellige faggrupper samarbejder om undersøgelser, udredning og behandling af børn og familier. I døgnafsnittet er der ansat sygeplejersker, pædagoger, en social og sundhedsassistent samt en husmedhjælper. Der er tilknyttet faste lærere til afsnittet. Der er muligheder for bistand fra fysioterapeut og diætist. Personalet i døgnafsnittet samarbejder med et behandlerteam, bestående af læger, psykologer og sekretærer. Der findes en hospitalsskole, hvor 3 lærere fast underviser børn fra afsnit C. Med forældrenes samtykke samarbejdes der med relevante personer i barnets netværk. Det kan blandt andet være sagsbehandler, skolepsykologer, plejefamilie samt personale fra skole og fritidstilbud. I døgnafsnit C uddanner vi sygeplejestuderende og pædagogstuderende. De studerende deltager i det daglige arbejde på afsnittet under vejledning af det uddannede personale. Desuden deltager de i møder, undersøgelser og konferencer. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener De børn, der henvises til afsnit C, henvises oftest fra praktiserende læger, andre hospitalsafdelinger og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. For en stor del af børnene vælger man at tilbyde et ambulant forløb, da de på den måde kan blive i deres vante rammer. I andre tilfælde vælger man at tilbyde barnet en døgnindlæggelse. Det kan f.eks. være i situationer, hvor det vurderes, at barnets situation er så kompleks, at en udredning i ambulant regi ikke er tilstrækkelig, eller hvis et barnets psykiske tilstand er så alvorlig, at en indlæggelse er nødvendig. Indlæggelsestiden for børn, som indlægges til en udredning på baggrund af mistanke om, at de har en problematik inden for det udviklingsforstyrrede område eller som generelt mistrives, er på 2-4 mdr. Indlæggelsestiden for de børn der indlægges til behandling for en spiseforstyrrelse, en depression eller psykotiske symptomer kan vare op mod ½ år. Når et barn bliver indlagt, vil barnet og familien blive tilknyttet en kontaktperson fra henholdsvis døgnafsnittet og behandlerteamet. De to kontaktpersoner har i fællesskab ansvaret for kontakten til familien og behandlingsansvaret i samarbejde med overlægen og afdelingssygeplejersken. Under indlæggelsen afholdes der dispositionskonference en gang om ugen samt arbejdskonference i den udstrækning, der er behov for det. Den viden man får om barnet og resultatet af de forskellige undersøgelser fremlægges og diskuteres ved disse konferencer. Det er her de overordnede linjer for indlæggelsen fastlægges. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 9

5 Men udgangspunkt i de beslutninger, der træffes på dispositionskonference eller arbejdskonference, er det kontaktpersonen fra døgnafsnittet, der sammen med det øvrige personale i gruppen, planlægger og udfører af den miljøterapeutiske behandling i afdelingen. Når barnet skal udskrives, sker det efter forudgående aftale med forældrene. Der afholdes en udskrivningskonference, hvor man inviterer forældre og andre relevante personer med. På konferencen samles og videregives erfaringerne fra indlæggelsesforløbet med henblik på at få tilrettelagt det videre forløb bedst muligt. Efter indlæggelsen er der mulighed for, at barnet og familien får tilbudt et ambulant forløb i ambulatoriet. Kontaktpersoner fra døgnafsnit, behandlingsteam eller skolen tilbyder at formidle den viden, man har fået under indlæggelsen, til relevante personer i barnets netværk. Sygeplejefaglige opgaver Miljøpersonalets (sygeplejersker og pædagoger) opgave er at observere og beskrive det enkelte barns vanskeligheder og ressourcer. I samarbejde med teampersoner, iværksætter forskellige behandlingstiltag for at støtte barnet eller skabe ændringer, som kan medvirke til forbedring af barnets og familiens tilværelse. arbejder ud fra en kombination af miljøterapi, familiesamtaler, familieterapi og individuel terapi. Kontakten til det enkelte barn er struktureret omkring et kontaktpersonsystem, hvor hvert barn/familie har en kontaktperson fra afdelingen og en læge/psykolog fra teamet. For at give børnene tryghed og forudsigelighed er dagligdagen bygget op omkring et ugeskema. I afdelingen arbejder man ud fra en anerkendende tilgang til børnene, og med udgangspunkt i at barnets udvikling fremmes bedst i et positivt defineret miljø. Mange af de børn, som indlægges i afdeling, er præget af, at de skiller sig ud fra deres kammerater. De har problemer med at leve op til de krav eller forventninger, der stilles til dem. De kan have svært ved at indgå i sociale relationer eller at magte de opgaver de bliver stillet i skolen. De bliver måske ofte mødt med negative forventninger fra omgivelserne. Det er derfor vigtigt at hjælpe barnet til indgå i sociale relationer og genvinde tilliden til andre mennesker samt finde modet til at give sig i kast med nye opgaver. At kunne etablerer, vedligeholde og afslutte kontakten til børnene har en central betydning for indlæggelsesforløbet og resultatet af dette. For en del af børnene kan være en stor udfordring at være i kontakt med andre og de har måske en speciel kontaktform. Dette stiller krav til personalet om at kunne indgå i en vedvarende proces, hvor en åben, undersøgende og rummelig holdning er en vigtig forudsætning. Mange af de børn, som er til observation for en udviklingsforstyrrelse, kan have svært ved at skabe sig overblik og struktur i deres hverdag. Her er det i første omgang personalets opgave at hjælpe disse børn til at få overblik og struktur på hverdagen i afdelingen. Dernæst må de lære barnet metoder, som kan hjælpe det med at håndterer disse besværligheder siden hen. Børn, som er psykotiske eller som har en depression, kan have svært ved at overskue hverdagen i den akutte fase. Her er opgaven at skærme barnet mod for meget kontakt og for mange indtryk samt at tilpasse Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 9

6 planen og udfordringerne til det enkelte barns behov. En del af de børn, som har det svært, kan være meget udadrettede i deres reaktioner på krav og frustrationer. Med udgangspunkt i en faglig forståelse af barnet, er det her personalets opgave i første omgang at kunne rumme disse reaktioner. Efterfølgende kan situationerne bruges i et fremadrettet perspektiv. Da børnene er indlagte hele døgnet, er det personalets opgave at træde i forældrenes sted, når disse ikke selv er til stede. Det er personalets opgave at drage omsorg for børnene, tage hånd om almindelige dagligdag gøremål og være behjælpelig i forbindelse med praktiske ting. Enkelte af børnene er i medicinsk behandling. Det er personalets opgave at administrer medicinen og observere virkning og eventuelle bivirkninger. Det er personalets opgave at beskrive og dokumentere undersøgelses-, behandlings- og hændelsesforløb i de relevante systemer, som f.eks. kardex. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter (BUC) arbejdes der overordnet set med implementering af den danske kvalitetsmodel. Vi har derfor blandt andet fokus på patientsikkerhed, tilfredshedsundersøgelser og kontaktpersonsordningen. I døgnafsnittet er der løbende fokus på områder vi ønsker at udvikle og forbedre. For tiden arbejdes der, i tråd med den danske kvalitetsmodel, blandt andet med: Hvordan man kan indføre strukturerede samtaleforløb med børnene i afdelingen At udvikle og forbedre afdelingens visuelle støttesystem At beskrive kontaktpersonens arbejdsområde At udarbejde en procedure for modtagelse af nye børn i afsnittet De kliniske vejledere fra BUC deltager i et aktionsforskningsprojekt med titlen: Udvikling af læringsmiljø i psykiatrien. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder I afsnit C arbejdes der ud fra miljøterapeutiske principper, hvilket betyder at afdelingens ugeplan og aktiviteterne spiller en central rolle i forhold til observationerne, udredningen og behandlingen af børnene. For at skabe en større overskuelighed er afdelingen og personalet delt i to grupper. Ved indlæggelsen får hvert barn en til to kontaktpersoner i afdelingen, som er gennemgående for barnet og familien under indlæggelsen. Lige som de overordnede beslutninger for indlæggelsesforløbet træffes på dispositions- eller Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 9

7 arbejdskonferencerne, træffes de overordnede beslutninger for den miljøterapeutiske behandling på gruppemøderne. Disse afholdes en gang om ugen. Det er en af kontaktpersonerne, der har det overordnede ansvar for at formidle disse beslutninger og som i kardex udarbejder en plan for miljøterapien i forhold til de konkrete arbejdsområder. Den miljøterapeutiske indsats suppleres med elementer fra den kognitive tilgang, sociale historier, ugebreve, børnemøder og individuelle støttesystemer. Disse metoder inddrages i et forsøg på at bibringe barnet en forståelse for sin egen situation og lærer forskellige metoder til at håndterer det, som er svært. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Under praktikken er det den studerende, der sammen med den kliniske vejleder i afdelingen er ansvarlig for at strukturerer og koordinerer uddannelsesforløbet. I den første uge vil den kliniske vejleder give den studerende en overordnet introduktion til afdelingen. Den studerende skal i løbet af denne uge færdig gøre sin individuelle kliniske studieplan. Denne plan skal sikre, at målene for praktikken nås, og den danner grundlag for planlægningen af forløbet. Planen tager udgangspunkt i den aktuelle situation og kan justeres undervejs, hvis det er hensigtsmæssigt for forløbet. Den kliniske vejleder følger den studerende under hele forløbet. En gang om ugen er der afsat en time til vejledning af den studerende. Her kigges der på, hvor den studerende er i forhold til sine mål, og hvad der skal være fokus på i den kommende uge. Der gives introduktion, vejledning og tilbagemelding i forbindelse de skriftlige opgaver, ligesom der vil være mulighed for, at den studerende kan tage situationer eller emner op, som optager ham/hende. Den studerende vil blive tilknyttet den ene af afdelingens 2 grupper og vil primært følges med en sygeplejerske eller en pædagog fra denne gruppe. Denne har mulighed for at vejlede den studerende med henblik på, at finde, udfører og evaluerer studieegnede opgaver i hverdagen. Sygeplejersken eller pædagogen indgår i et samarbejde med den kliniske vejleder. E-portfolioen spiller en vigtig rolle i det kliniske forløb. Den studerende får mulighed for at tage udgangspunkt i konkrete dagligdags situationer i forbindelse med de skriftlige opgaver, der skal udarbejdes under forløbet. Læringsmiljø /Studiemiljø En vigtig forudsætning for at få et tilfredsstillende udbytte at praktikopholdet på afsnit C er, at man er i stand til at skabe en god kontakt til børnene. Den studerende må derfor påregne, at de første 1 2 uger vil gå med at lære afdelingen at kende. Han/hun må i denne periode arbejde på at skabe en relation til børnene. Herefter vil den studerende blive medkontaktperson for et eller måske to af børnene, og der vil blive mulighed for at deltage i møder og konferencer, hvor observationer, behandling og miljøterapeutiske tiltag diskuteres og afklares. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 9

8 Den studerende vil komme til at indgå aktivt i gruppens daglige aktiviteter. Fra at følges tæt med en fra personalegrupper, vil den studerende få stadig mere selvstændige opgaver. Det kan f. eks. handle om at observerer børnene i forskellige situationer, planlægge og deltage i aktiviteter, udarbejde støttesystemer, at skrive kardex og være med til at lave konferenceoplæg. Der er mulighed for, at den studerende kan følge børnenes skoledag eller deltage i eventuelle undersøgelser med børnene. Vejlednings- og evalueringstilbud Den kliniske vejleder vil i løbet af den første uge give den studerende en introduktion til afdelingen. Ved udgangen af den første uge gennemgås den studerendes individuelle kliniske studieplan for praktikperioden. Planen justeres herefter løbende, så den tilpasses den studerendes behov og de aktuelle muligheder i afdelingen. I praktikperioden er der, en gang om ugen afsat tid til, at den kliniske vejleder kan vejlede den studerende. Vejledningen tager udgangspunkt i den studerendes behov og kan f.eks. relatere sig til aktuelle opgaver afdelingen, udarbejdelse af opgaver, tilbagemelding på opgaver samt planlægning af aktiviteter eller situationer, som af en eller anden årsag optager den studerende. I afsnittet kan der tilbydes undervisning i f.eks. miljøterapi, kommunikation rettet mod børn, forskellige børnepsykiatriske sygdomme, kontaktpersonens rolle samt de metoder,. der benyttes i afdelingen. Udover den undervisning, der er rettet mod det daglige arbejde, er der mulighed for at afdelingssygeplejersken introducerer den studerende til den overordnede og organisatoriske del af afsnittet. Der er mulighed for at en distriktspædagog eller sygeplejerske fortæller om arbejdet i ambulatoriet. I slutningen af den kliniske studieperiode evalueres forløbet af henholdsvis den studerende og den kliniske vejleder Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder på afsnit C. hedder Susanne Overgaard. Hun har arbejdet inden for det psykiatriske speciale i 25 år og har erfaring såvel inden for voksenpsykiatri, socialpsykiatri som inden for børne- og ungdomspsykiatri. Susanne har gennem en lang årrække gennem flere perioder fungeret som klinisk vejleder. Hun har en diplomuddannelse i Sundhedsfaglig vejledning og supervision, hvoraf det ene af modulerne er den kliniske vejleder uddannelse. Susanne kan træffet på telefon , eller du kan skrive en mail til susaover@rm.dk. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i e-portfolioen. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 9

9 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser I afsnit C følges de af Århus Sygeplejeskoles gældende retningslinjer for studieaktivitet, bedømmelse af de obligatoriske opgaver og krav til intern klinisk prøve. For at blive indstillet til intern klinisk prøve på skal den studerende vise studieaktivitet ved at: Benytte de relevante lokale undervisningsmuligheder og opsøge læringssituationer. I samarbejde med klinisk vejleder udarbejde og ajourføre individuel klinisk studieplan for perioden. Være forberedt til ugentlige vejledningsdage. Udarbejde patientforløb, sygdomsforløb og patientfortælling efter retningslinjer herfor. Gennemføre eget og deltage i andre studerendes seminar. Anvende E-portfolioen efter retningslinjer herfor. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 9