Del 1: Virksomheder, som uddanner lærlinge
|
|
- Patrick Dalgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Del 1: Virksomheder, som uddanner lærlinge Danske Malermestre: Virksomhedernes tilfredshed med erhvervsskolerne I februar 2013 lavede Håndværksrådet en undersøgelse af de små og mellemstore virksomheders tilfredshed med erhvervsskolerne. Undersøgelsen blev foretaget i samarbejde med følgende organisationer: dofk, CAD, Danske Malermestre, Dansk Håndværk, DS Håndværk & Industri, Dansk Låsesmede Forening, Skrædderlauget, FAI, SKAD, og Danske Anlægsgartnere. Denne afrapportering indeholder kun svar fra medlemmerne af Danske Malermestre. Første del beskæftiger sig kun med de virksomheder, som uddanner lærlinge. Anden del beskæftiger sig med de virksomheder, som ikke uddanner lærlinge. Undersøgelsen er sendt til 1403 malervirksomheder, hvoraf 527 har svaret ultimo februar. Det giver en svarprocent på 38 pct. Figur 1: Uddanner din virksomhed lærlinge? 44% 5 Ja Nej Antal respondenter: pct. af virksomhederne uddanner lærlinge i deres virksomhed på nuværende tidspunkt, mens 44 pct. ikke uddanner lærlinge.
2 Figur 2: Hvor mange lærlinge har du lige nu i din virksomhed? 6 52% % 2 Antal respondenter: 282 Størstedelen af de maler-virksomheder som uddanner lærlinge i deres virksomhed har mellem 1 og 3 lærlinge. 52 pct. af virksomhederne har 1 lærling på nuværende tidspunkt, mens 34 pct. har 2-3 lærlinge i deres virksomhed. 12 pct. af virksomhederne har 4-6 lærlinge, 1 pct. har 7-10 lærlinge, og 1 pct. har 11 eller flere lærlinge. 12% 1% 1% eller flere Figur 3: I hvilken region ligger din virksomhed? 27% 2 24% 2 19% 22% 1 8% Region Hovedstaden Antal respondenter: 305 Region Sjælland Region Midtjylland Region Nordjylland Region Syddanmark 27 pct. af virksomhederne ligger i Region Midtjylland, mens hver fjerde virksomhed ligger i Region Hovedstaden. 22 pct. ligger i Region Syddanmark og 19 pct. ligger i Region Sjælland. 2
3 Figur 4: Hvor mange ansatte er der lige nu i din virksomhed (alle ansatte, inkl. dig selv)? 3 31% % 1 Antal respondenter: 304 Hovedparten af virksomhederne har mellem 2 og 19 ansatte. 30 pct. har 2-4 ansatte i virksomheden, mens knap hver tredje virksomhed har mellem 5 og 9 ansatte. Mere end hver femte virksomhed har mellem 10 og 19 ansatte, og 5 pct. er enmandsvirksomheder. 11 pct. har mellem 20 og 49 ansatte, mens kun 1 pct. har 50 eller flere ansatte i deres virksomhed. 11% % 3
4 Figur 5: Hvilke(n) skole(r) samarbejder du med om lærlinge? TEC Teknisk Erhvervsskole Center 14% Syddansk Erhversskole 11% Københavns Tekniske Skole 9% AARHUS TECH 12% EUC Sjælland Holstebro Tekniske Skole 9% 9% Erhvervsskolen Nordsjælland 8% Tech College Aalborg 7% EUC Syd Tradium EUC Vest EUC Nordvestsjælland Teknisk Skole Silkeborg 4% 4% 4% Selandia - CEU Svendborg Erhvervsskole Roskilde Tekniske Skole 2% 3% 3% Mercantec 1% Learnmark Horsens EUC Nord 1% 2% 4% 8% 12% 14% 1 Hovedforløbet Grundforløbet Antal respondenter (grundforløbet): 188 Antal respondenter (hovedforløbet): 179 Omkring 14 pct. af virksomhederne samarbejder med TEC Teknisk Erhvervsskole Center om lærlinge på både hovedforløbet og grundforløbet. 12 pct. samarbejder med Aarhus Tech på hovedforløbet, og 11 pct. samarbejder med Syddansk Erhvervsskole på hovedforløbet. TEC Teknisk Erhvervsskole Center, Syddansk Erhvervsskole og Københavns Tekniske Skole ligger i top over de skoler, som flest virksomheder samarbejder med om lærlinge på grundforløbet. I alt samarbejder virksomhederne med omkring 19 forskellige skoler. 4
5 Figur 6: Hvor mange timers undervisning får din(e) lærling(e) i gennemsnit om ugen på skoleopholdene? % 1 11% Antal respondenter: timer timer Færre end 32 timer Ved ikke 11 pct. af virksomhederne svarer, at deres lærling(e) i gennemsnit får 37 timers undervisning om ugen. Lidt mere end hver tredje virksomhed svarer at deres lærling får timers undervisning om ugen, mens hver fjerde virksomhed svarer, at deres lærling(e) får færre end 32 timers undervisning om ugen. 30 pct. af virksomhederne ved ikke, hvor mange timers undervisning deres lærling(e) får om ugen. Figur 7: Antal undervisningstimer fordelt på erhvervsskoler (på grundforløbet): AARHUS TECH 33% 33% TEC Teknisk Erhvervsskole Center 1 38% 27% Københavns Tekniske Skole 14% 41% 18% Holstebro Tekniske Skole 13% 31% 2 Syddansk Erhversskole 9% 32% 14% Erhvervsskolen Nordsjælland 38% 31% EUC Sjælland 29% 18% timer timer Færre end 32 timer 5
6 Figur 8: Antal undervisningstimer fordelt på erhvervsskoler (på hovedforløbet): AARHUS TECH 33% 33% TEC Teknisk Erhvervsskole Center 17% 4 2 Holstebro Tekniske Skole 13% 31% 2 Københavns Tekniske Skole 31% 2 EUC Sjælland 29% 24% Syddansk Erhversskole OBS: I begge figurer er der kun medtaget skoler, hvor mindst 15 respondenter har svaret. ved ikke er udeladt i figuren, og derfor summer søjlerne ikke til 100 pct. Hver tredje af de 21 virksomheder, som samarbejder med Aarhus Tech, vurderer at deres lærling(e) på grundforløbet og hovedforløbet får 37 timers undervisning i gennemsnit om uge. På Syddansk Erhvervsskole, hvor 22 virksomheder har svaret, er det kun 9 pct. på grundforløbet og 5 pct. på hoveforløbet som vurderer, at deres lærling får 37 timers undervisning. På TEC Teknisk Erhvervsskole Center, hvor 26 virksomheder har svaret, vurderer 38 pct. på grundforløbet og 46 pct. på hovedforløbet, at deres lærling(e) får timers undervisning. På grundforløbet på Erhvervsskolen Nordsjælland, hvor 16 virksomheder har svaret, vurderer 31 pct., at deres lærling(e) får færre end 32 timers undervisning om ugen. Figur 9: Hvor mange lærerfri timer har din(e) lærling(e) i gennemsnit om ugen på skoleopholdene? timer timer Færre end 32 timer % 18% 0 3 timer 4 6 timer Mere end 6 timer Ved ikke, om der er lærerfri timer Antal respondenter: 170 Kender ikke antallet, men der ér lærerfri timer 6
7 6 pct. af virksomhederne svarer, at deres lærling(e) i gennemsnit har 0-3 lærerfri timer om ugen på skoleopholdene. 5 pct. svarer at deres lærlinge har 4-6 lærerfri timer om ugen, mens 11 pct. svarer, at deres lærling har mere en 6 lærerfri timer i gennemsnit om ugen. 60 pct. ved ikke om der er lærerfri timer, mens knap hver femte virksomhed ikke kender antallet af lærerfri timer, men ved at de findes. Kombinationen af relativt få respondenter på de enkelte skoler og en meget høj andel, som ikke ved, om der er lærerfri timer, gør det vanskeligt at konkludere noget om antallet af lærerfri timer på de enkelte skoler. Figur 10: I hvor høj grad oplever du, at din(e) lærling(e) har lært tilstrækkeligt på skoleopholdet? % 2 2 8% I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke Ved ikke Antal respondenter: pct. af virksomhederne oplever, at deres lærling(e) i høj grad har lært tilstrækkeligt på skoleopholdene, mens 61 pct. svarer, at deres lærling(e) i nogen grad har lært tilstrækkeligt. Til gengæld svarer hver fjerde virksomhed at lærlingen(e) i lav grad eller slet ikke har lært tilstrækkeligt på skoleopholdene. 5 pct. svarer ved ikke. De virksomheder som mener at lærlingen(e) i lav grad eller slet ikke har lært tilstrækkeligt på skoleopholdene peger på, at lærlingen(e) manglede at lære følgende: Almindeligt malerarbejde Disciplin Materialelære Opmåling Matematik og beregning Tapetopsætning og væv Rette arbejdet til Beskæring Bundbehandlinger og farveblanding De lærer for lidt om hverdagen i en virksomhed At bruge værktøjet korrekt 1% 7
8 Læse en byggetegning Kvalitet, farvelære, opmåling prisliste-forståelse Faglig respekt Epoxy og skimmelsvamp Håndtering af sprøjter At anvende teorien i praksis Isolering af kolde og fugtige vægge Generel malerteknik Figur 11: I hvor høj grad oplever du, at din(e) lærling(e) har lært tilstrækkeligt på skoleopholdet fordelt på erhvervsskoler (grundforløbet) EUC Sjælland 24% 53% 18% TEC Teknisk Erhvervsskole Center 1 52% 28% Københavns Tekniske Skole 62% 24% Erhvervsskolen Nordsjælland 7% 33% 53% Holstebro Tekniske Skole 63% 19% AARHUS TECH 71% 24% Syddansk Erhversskole 71% 19% I høj grad I nogen grad I lav grad 8
9 Figur 12: I hvor høj grad oplever du, at din(e) lærling(e) har lært tilstrækkeligt på skoleopholdet fordelt på erhvervsskoler (hovedforløbet) EUC Sjælland 24% 47% 24% TEC Teknisk Erhvervsskole Center 21% 42% 33% Holstebro Tekniske Skole 63% 19% Syddansk Erhversskole 78% 17% AARHUS TECH 71% 24% Københavns Tekniske Skole 69% 2 OBS: I begge figurer er der kun medtaget skoler, hvor mindst 15 respondenter har svaret. ved ikke er udeladt i figuren, og derfor summer søjlerne ikke til 100 pct. På Erhvervsskolen Nordsjælland, hvor 17 virksomheder har svaret, oplever 53 pct. af virksomhederne på grundforløbet, at deres lærling(e) i lav grad har lært tilstrækkeligt på skoleopholdet, mens at til sammenligning oplever kun 19 pct. på både grundforløbet og hovedforløbet på Holstebro Tekniske Skole, hvor 16 virksomheder har svaret, at deres lærling(e) i lav grad har lært tilstrækkeligt. På EUC Sjælland, hvor 17 virksomheder har svaret, oplever 24 pct. på både grundforløbet og hovedforløbet, at deres lærling(e) i høj grad har lært tilstrækkeligt, mens10 pct. på grundforløbet og ingen på hovedforløbet på Københavns Tekniske Skole, hvor 21 virksomheder har svaret, oplever, at deres lærling(e) i høj grad har lært tilstrækkeligt på skoleopholdet. Sagt om læring: I høj grad I nogen grad I lav grad Generelt er de svende, som bliver udlært, ikke gode nok. Skolepraktik er i en meget dårlig løsning. Væk med den. Lad os få nogle vilkår, så vi kan få flere i mesterlære. Der er for meget spildtid i forløbet. Eleverne lærer mere i praksis fremfor udbyttet af undervisningen. Lærlingene finder generelt, at skoleopholdene er for lange, kedelige, irrelevante og for langt fra virkeligheden. De opgaver som eleverne bliver sat på malerlinjen, er mildt sagt håbløst forældede. Tiden bliver i bred udstrækning brugt til at øve malertekniker, som ikke har været aktuelle i mange år. Jeg syntes ikke, at skolerne løfter opgaven med at give den grundlæggende teori om en moderne byggeopgave. Mon ikke man kunne sætte få timer af til at lære de unge mennesker, hvordan man grundlæggerne læser en simpel bygge tegning. 9
10 Jeg syntes, at det er blevet lidt for nemt til svendeprøverne i dag. Skolerne smider om sig med medaljer til højre og venstre. Ikke for at være negativ, men har man flere åbenlyse fejl, er det vel ikke til sølvmedalje. Vi har på nuværende tidspunkt ingen elever, men har haft det næsten alle de 12 år, hvor vi har eksisteret. I skolen har de ikke lært meget. Der er larm, uorden og ingen krav. Det virker som en dagskole for utilpassede unge desværre. Det er svært at sige præcis, hvad der manglede. Men det er tankevækkende, at eleverne stadig laver det samme på skolerne, som jeg selv for 17 år siden, når nu malerfag har ændret sig meget de sidste 10 år. Generelt mener vi, at indholdet på skolerne er passende. Men vi mener også, at de fleste skoleophold kan klares på samme tid, hvis arbejdsdagen gik fra klokken 7-16 som den gør hjemme i virksomheden. Vi oplever ofte, at vore elever står på værkstedet ved tiden for at finde de materialer de skal bruge næste dag på skolen. Mere effektiv tid på skolen, vil give mere tid til den praktiske del i virksomheden. Figur 13: Hvordan vurderer du de faglige kvalifikationer blandt underviserne på erhvervsskolen/den tekniske skole? % Antal respondenter: 276 De fleste maler-virksomheder synes at de faglige kvalifikationer blandt underviserne på erhvervsskolerne er nogenlunde tilfredsstillende. 8 pct. vurderer at underviserne faglige kvalifikationer er særdeles gode, mens 65 pct. vurderer at de er i orden. 14 pct. vurderer at de faglige kvalifikationer er ringe, mens 1 pct. vurderer at de er meget ringe. 12 pct. ved ikke hvordan undervisernes faglige kvalifikationer er. 14% 1% 12% Særdeles gode I orden Ringe Meget ringe Ved ikke 10
11 De virksomheder, som mener, at de faglige kvalifikationer hos underviserne på erhvervsskolerne er særdeles gode peger på følgende: Lærerne brænder for faget Lærerne har altid styr på tingene Lærerne udviser stort engagement Lærerne er fagligt dygtige De virksomheder, som mener at de faglige kvalifikationer hos underviserne på erhvervsskolerne er i orden peger på følgende: Pensummet er irrelevant for en malersvend Lærerne er dygtige håndværkere Lærerne brænder ikke nok for faget Det er længe siden lærerne har været ude i den virkelige verden Lærerne er måske for unge Lærerne har en god faglig indsigt Alt det tekniske er i orden, men lærerne mangler erhvervsviden Lærerne er en dårlig koordinator i forhold til virksomheden De virksomheder som mener at de faglige kvalifikationer hos underviserne på erhvervsskolerne er ringe eller meget ringe peger på følgende: Lærerne trænger til at blive opdaterede på, hvad der foregår ude i den virkelige verden Lærerne mangler erhvervserfaring Lærerne er uengagerede og fraværende Lærerne er ude af trit med faget i dag Der er for meget fravær blandt underviserne Lærerne har for lidt tid til at undervise Lærerne er ikke gode nok til at lære fra sig Lærerne er gået i stå og groet fast Lærerne er dårlige til at undervise Der er for meget pjat i timerne 11
12 Figur 14: Hvordan vurderer du de faglige kvalifikationer blandt underviserne på erhvervsskolen/den tekniske skole fordelt på erhvervsskoler (grundforløbet) EUC Sjælland 13% 5 13% Københavns Tekniske Skole 11% 72% 11% TEC Teknisk Erhvervsskole Center 8% 64% 8% Holstebro Tekniske Skole 63% AARHUS TECH 7 14% Syddansk Erhversskole 89% Særdeles gode I orden Ringe Figur 15: Hvordan vurderer du de faglige kvalifikationer blandt underviserne på erhvervsskolen/den tekniske skole fordelt på erhvervsskoler (hovedforløbet) TEC Teknisk Erhvervsskole Center 8% 58% 13% Holstebro Tekniske Skole 63% EUC Sjælland 5 13% AARHUS TECH 7 14% Syddansk Erhversskole 88% Særdeles gode I orden Ringe OBS: I begge figurer er der kun medtaget skoler, hvor mindst 15 respondenter har svaret. ved ikke er udeladt i figuren, og derfor summer søjlerne ikke til 100 pct. På TEC Teknisk Erhvervsskole Center, hvor 25 virksomheder har svaret, vurderer 8 pct. på både grundforløbet og hovedforløbet, at de faglige kvalifikationer blandt underviserne er særdeles gode. På Syddansk Erhvervsskole, hvor 19 virksomheder har svaret, vurderer 89 pct. på grundforløbet og 88 pct. på hovedforløbet, at de faglige kvalifikationer er i orden, mens ingen vurderer at de er særdeles gode hverken på grundforløbet eller hovedforløbet. På EUC Sjælland, hvor 16 virksomheder har svaret, vurderer 12
13 13 pct. på grundforløbet og 6 pct. på hovedforløbet, at de faglige kvalifikationer blandt underviserne er særdeles gode. Sagt om lærernes faglige kvalifikationer: Lærerne er vist ok, men pensummet er i vid udstrækning irrelevant for livet som malersvend. Grunden til, at jeg ikke har taget særdeles gode, er nok fordi jeg syntes, at faglærerene mangler lidt forståelse for, at det ikke er nogle super bogligt dygtige elever, som man får ind på de tekniske skoler. Mange har svært ved det boglige, det skulle de tage en del mere hensyn til. Lærerne kunne godt trænge til, at få en opdatering om, hvordan der er ude i den virkelige verden. Lærerne har altid styr på tingene, og de viser et stort engagement både på grundforløbet og hovedforløbet. Man kan mærke, at det er mange år siden, de selv har været i en malervirksomhed. De følger ikke med tiden. Det er stort set samme undervisning, som da jeg gik på skolen for 23 år siden. Figur 16: Hvordan vurderer du generelt standarden på skolens udstyr, maskiner og materialer? % 2 1% Niveauet er særdeles godt Antal respondenter: % Niveauet er i orden Niveauet er ringe Niveauet er særdeles ringe 1 Ved ikke Selvom der er meget få virksomheder som decideret roser standarden på skolen udstyr, maskiner og materialer, synes hovedparten af virksomhederne at standarden er nogenlunde tilfredsstillende. Kun 1. pct. af virksomhederne vurderer at niveauet er særdeles godt, mens 72 pct. vurderer at niveauet er i orden. 11 pct. vurderer derimod at niveauet er ringe, mens 16 pct. svarer at de ikke ved, hvordan niveauet er. 13
14 De virksomheder som vurderer, at niveauet på skolens udstyr, maskiner og materialer er ringe eller særdeles ringe peger på følgende: Værktøjet er gammelt og slidt Skolen bruger for mange genbrugsmaterialer som for eksempel søm og skruer og gammelt træ Båsene vedligeholdes ikke eller er i dårlig stand Båselokaler er dårlige Der er for lidt plads i båsene Båsene til svendeprøverne er for nedslidte Der er for mange PC er og for få pensler Figur 17: Hvordan vurderer du generelt standarden på skolens udstyr, maskiner og materialer fordelt på erhvervsskoler (grundforløbet) EUC Sjælland 7% 53% 7% Københavns Tekniske Skole 78% TEC Teknisk Erhvervsskole Center 4% 7 8% AARHUS TECH 81% Holstebro Tekniske Skole 7 Syddansk Erhversskole 67% Niveauet er særdeles godt Niveauet er i orden Niveauet er ringe 14
15 Figur 18: Hvordan vurderer du generelt standarden på skolens udstyr, maskiner og materialer fordelt på erhvervsskoler (hovedforløbet) EUC Sjælland 7% 53% 7% TEC Teknisk Erhvervsskole Center 4% 71% 8% AARHUS TECH 81% Holstebro Tekniske Skole 7 Syddansk Erhversskole 72% OBS: I begge figurer er der kun medtaget skoler, hvor mindst 15 respondenter har svaret. ved ikke er udeladt i figuren, og derfor summer søjlerne ikke til 100 pct. På AARHUS TECH, hvor 21 virksomheder har svaret, Holstebro Tekniske Skole, hvor 16 virksomheder har svaret, og Syddansk Erhvervsskole, hvor 21 virksomheder har svaret, vurderer ingen virksomheder, at standarden på skolens udstyr, maskiner og materialer er særdeles god, hverken på grundforløbet eller hovedforløbet. På EUC Sjælland, hvor 15 virksomheder har svaret, vurderer 7 pct. på både grundforløbet og hovedforløbet, at standarden er særdeles god. Figur 19: Hvordan oplever du skolens håndtering af mødedisciplin (møde til tiden, møde til al undervisning, aflevering af evt. opgaver)? Niveauet er særdeles godt Niveauet er i orden Niveauet er ringe 3 31% 28% Skolen griber ind over Skolen griber ikke for manglende disciplin tilstrækkeligt ind over for manglende disciplin Antal respondenter: 281 Skolen griber ikke ind over for manglende disciplin Ved ikke 15
16 Mere end hver tredje virksomhed oplever, at skolen griber ind over for manglede disciplin, mens 31 pct. oplever, at skolen ikke griber tilstrækkeligt ind over for manglende disciplin. 5 pct. oplever at skolen slet ikke griber ind over for manglende disciplin, mens 28 pct. ikke ved om skolen griber ind eller ej. De virksomheder, som oplever at skolen griber ind over for manglende disciplin peger på følgende: Det virker som om, at det fungerer Eleven får både en mundtlig og skriftlig advarsel Virksomheden bliver med det samme orienteret om fravær enten telefonisk, pr. brev eller mail Der er god dokumentation og information via elevplanen Virksomheden får besked om ulovligt fravær Lærerne ringer til virksomheden, hvis lærlingen gentagne gange ikke dukker op De virksomheder, som oplever at skolen enten ikke griber tilstrækkeligt ind over for manglende disciplin/slet ikke griber ind peger på følgende: Afleveringstidspunktet kan blive flyttet Der er nogle elever, som kommer og går som det passer dem Næsten alle, som kommer i praktik i virksomheden, kommer for sent Faglærerne passer ikke selv tiden Skolen orienterer ikke virksomheden, hvis en lærling har fravær eller møder for sent Det er ikke altid, at virksomheden får besked om fravær Der bliver talt i mobiltelefon i timerne Mødetidspunkterne bør være som i virksomheden De unge mennesker får lov til at sløse tiden væk 16
17 Figur 20: Hvordan oplever du skolens håndtering af mødedisciplin fordelt på erhvervsskoler (grundforløbet) Holstebro Tekniske Skole 5 Københavns Tekniske Skole 41% 3 12% AARHUS TECH 38% 38% TEC Teknisk Erhvervsskole Center 38% 38% Syddansk Erhversskole 33% 19% EUC Sjælland Skolen griber ind over for manglende disciplin Skolen griber ikke tilstrækkeligt ind over for manglende disciplin Skolen griber ikke ind over for manglende disciplin Figur 21: Hvordan oplever du skolens håndtering af mødedisciplin fordelt på erhvervsskoler (hovedforløbet) Holstebro Tekniske Skole 5 TEC Teknisk Erhvervsskole Center 43% AARHUS TECH 38% 38% Syddansk Erhversskole 33% 22% EUC Sjælland 2 31% Skolen griber ind over for manglende disciplin Skolen griber ikke tilstrækkeligt ind over for manglende disciplin Skolen griber ikke ind over for manglende disciplin OBS: I begge figurer er der kun medtaget skoler, hvor mindst 15 respondenter har svaret. Ved ikke er udeladt i figuren, og derfor summer søjlerne ikke til 100 pct. På Holstebro Tekniske Skole, som 16 virksomheder samarbejder med, oplever halvdelen af virksomhederne (50 pct.), at skolen griber ind over for manglende disciplin både på grundforløbet og hovedforløbet. På EUC Sjælland, hvor 16 virksomheder har svaret, oplever 25 pct., at skolen griber ind over for manglende disciplin på både grundforløbet og hovedforløbet. På AARHUS TECH, hvor 21 virksomheder har svaret, oplever 5 pct. på både grundforløbet og hovedforløbet, at skolen slet ikke griber ind over for manglende disciplin. 17
18 Sagt om disciplin: Jeg får besked fra skolen, hvis der er noget i vejen, og derefter har jeg en dialog med skolen om, hvad der skal ske. Jeg har hørt og fået tilbagemeldinger fra mine lærlinge om, at der er nogle elever, som kommer og går som det passer dem. Der er meget uro i klasserne. Nogle elever løser ikke de opgaver, som de bliver sat til, og der er ingen konsekvenser. Mester hører intet om, hvilken dage eleverne har været der, eller hvis de bare kommer nogle timer for sent. Hvis min lærling ikke møder til tiden eller er fraværende gentagende gange, ringer læreren til mig. Figur 22: Hvordan vurderer du antallet af skoler, der udbyder grundforløbet på din(e) lærlinges uddannelse? % 4 37% 2 8% 3% For mange skoler For få skoler Passende Ved ikke Antal respondenter: 282 Lidt over halvdelen af virksomhederne vurderer, at antallet af skoler, der udbyder grundforløbet på deres lærling(e)s uddannelse er passende. 8 pct. vurderer at der er for mange skoler, mens 3 pct. vurderer, at der er for få skoler. 37 svarer, at de ikke ved om der er for mange eller for få skoler. 18
19 Figur 23: Hvordan vurderer du antallet af skoler, der udbyder hovedforløbet på din(e) lærlinges uddannelse? % % For mange skoler For få skoler Passende Ved ikke Antal respondenter: 275 Lidt over halvdelen af virksomhederne vurderer, at antallet af skoler, som udbyder hovedforløbet på deres lærling(e)s uddannelse er passende. 6 pct. vurderer at der er for mange skoler, mens 4 pct. vurderer, at der er for få skoler. 36 svarer, at de ikke ved, om der er for mange eller for få skoler. De virksomheder, som vurderer at antallet af enten hovedforløbsskoler eller grundforløbsskoler er passende peger på følgende: Virksomheden er geografisk godt placeret i forhold til den skole de samarbejder med. Der skal kun optages elever, som brænder for det Der skal være skoler i lokalområdet, så afstanden ikke bliver for stor Antallet af skoler skal passe til økonomien Man skal passe på, at skolerne ikke bliver for store De virksomheder, som mener at der er for mange hovedforløbsskoler eller grundforløbsskoler, peger på følgende: Der er flere som tager grundforløbet, end der er lærepladser til Der er ikke nok lærerpladser Lærlingene får ikke en ensartet uddannelse Holdene og skolerne bliver for små Mangler kvalificeret undervisning De virksomheder, som mener at der er for få hovedforløbsskoler eller grundforløbsskoler peger på følgende: Der mangler en skole på Lolland-Falster Der må gerne være flere mindre skoler, som hurtigere kan erklære eleverne for egnede eller uegnede 19
20 Figur 24: Hvordan vurderer du afstanden til den eller de hovedforløbsskole(r), som du samarbejder med? 9% 3% 88% Antal respondenter: 282 Passende For lang Ved ikke Langt de fleste af virksomhederne (88 pct.) vurderer at afstanden til den eller de hovedforløbsskoler, som de samarbejder med er passende. 9 pct. vurderer at afstanden er for lang, mens 3 pct. svarer ved ikke. Figur 25: Mener du, at din virksomhed ved tilstrækkeligt om de forskellige former for uddannelsesaftaler fx ny mesterlære, korte uddannelsesaftaler, virksomhedsog skoleadgangsvejen? % 4 29% 2 1 Ja, vi kender og ved Vi kender nogle af tilstrækkeligt om alle de aftaletyperne, men ikke forskellige aftaletyper alle Antal respondenter: 279 Vi ved ikke nok om de forskellige aftaletyper 4% Ved ikke 29 pct. af virksomhederne svarer, at de kender og ved tilstrækkeligt om alle de forskellige former for uddannelsesaftaler. Halvdelen svarer at de kender nogle af aftaletyperne, men ikke alle. 16 pct. svarer derimod, at de ikke ved nok om de forskellige aftaletyper, mens 4 pct. svarer ved ikke. 20
21 Figur 26: Har du erfaringer med korte uddannelsesaftaler, hvor aftalen kun gælder en del af uddannelsen (typisk et skoleforløb og en praktikperiode)? % 4 2 Ja, positive erfaringer Antal respondenter: 281 4% Ja, negative erfaringer Nej, vi har indtil nu ikke brugt korte uddannelsesaftaler 4% Ved ikke 62 pct. af virksomhederne har indtil nu ikke brugt korte uddannelsesaftaler. Til gengældt har knap hver tredje virksomhed brugt korte uddannelsesaftaler og har positive erfaringer med dem. 4 pct. har negative erfaringer med korte uddannelsesaftaler mens 4 pct. svarer ved ikke. Figur 27: Har du erfaring med lærlinge i ny mesterlære? 2 74% Ja Nej Antal respondenter: pct. af virksomhederne har erfaringer med lærlinge i ny mesterlære, mens 74 pct. ikke har. 21
22 Figur 28: Hvordan oplevede du samarbejdet med skolen om ny mesterlære? 1 11% 74% Samarbejdet fungerede godt Samarbejdet fungerede mindre godt Ved ikke Antal respondenter: 76 Blandt dem som har erfaringer med ny mesterlære oplevede 74 pct. at samarbejdet med skolen fungerede godt. 11 pct. oplevede at samarbejdet fungerede mindre godt, mens 15 pct. svarer, at de ikke ved, hvordan samarbejde med skolen fungerede. Nævn 3 ting, der fungerer godt ved den erhvervsskole, som du samarbejder med: Virksomhederne oplister følgende områder, som fungerer godt: - God dialog og samarbejde mellem skole og virksomhed - Skolens beliggenhed og afstanden til skolen - Administrationen - Skolen er aktiv for at få eleverne i praktik - Skolen indkalder i god tid - Der er struktur på elevernes arbejdsdag - Lærerne er dygtige, kompetente og engagerede - Skolen inddrager og lytter til virksomhederne åbne over for forslag - Der er gode faciliteter på skolen - Skolen er god til farvelære, finere maling og dekorationer - Kommunikationen og informationen fra skolen og lærerne til virksomheden - Midtvejsevalueringen - Skoleopholdene - Skolen har styr på tingene - Undervisningsmaterialerne er gode - Mester får altid svar på eventuelle spørgsmål - Hjælpsomme og venlige lærere - Håndteringen af mødedisciplin og fravær - Fagligheden er i orden - Skolen er nem at komme i kontakt med - Skolen laver opfølgning og giver tilbagemeldinger i forhold til eleverne 22
23 Nævn 3 områder, hvor samarbejdet med erhvervsskolen kunne blive bedre: Virksomhederne oplister følgende områder, som kunne blive bedre: - Kontakten og dialogen mellem virksomhed og lærerne under uddannelsen - Flere undervisningstimer - Bedre til at bruge logbogen - Bedre faciliteter og båse - Bedre orientering og håndteringen af disciplin og fravær - Skolen burde inddrage mester og det lokale uddannelsesudvalg mere og lytte til forslag - Flere kompetente og engagerede lærere - Bedre orientering og kommunikation fra skolen til virksomheden - Mere tid til den enkelte elev være opmærksom på elevers behov - Bedre erhvervsforståelse - Højere fagligt niveau - Bedre planlægning af skoleophold - Bedre undervisning og relevante opgaver - Mere nytænkning af faget (fx innovation) - Bedre værktøj, udstyr og maskiner - Mere information og feedback fra skolen - Stille større krav til eleverne 23
24 De lokale uddannelsesudvalg Figur 29: Er du medlem af et eller flere lokale uddannelsesudvalg på erhvervsskolerne? 11% 89% Ja Nej Antal respondenter: pct. af virksomhederne er medlem af et eller flere lokale uddannelsesudvalg på erhvervsskolerne 1. Figur 30: Har du kontakt til et eller flere lokale uddannelsesudvalg på de(n) erhvervsskole(r) du benytter? 1 8 Ja Nej Antal respondenter: pct. har kontakt til et eller flere af de lokale uddannelsesudvalg på de(n) erhvervsskole(r) de benytter. 1 Virksomhederne er bl.a. medlem af de lokale uddannelsesudvalg på følgende erhvervsskoler: Selandia, Mercantec, Svendborg Erhvervsskole, Syddansk Erhvervsskole, Tech College Aalborg, EUC Syd, EUC Sjælland, EUC Vest, Roskilde Tekniske Skole, Erhvervsskolen Nordsjælland, TEC - Teknisk Erhvervsskole Center, Københavns Tekniske Skole. 24
25 Figur 31: Har du kendskab til det lokale uddannelsesudvalg på den erhvervsskole, du benytter? 23% 77% Ja Nej Antal respondenter: pct. har kendskab til det lokale uddannelsesudvalg på den erhvervsskole, som de benytter, mens 83 pct. ikke har kendskab til uddannelsesudvalget. Figur 32: Har du på noget tidspunkt været i kontakt med det lokale uddannelsesudvalg i forbindelse med en lærlings uddannelse? 2 7 Ja Nej Antal respondenter: 161 Hver fjerde virksomhed har på et eller andet tidspunkt været i kontakt med det lokale uddannelsesudvalg i forbindelse med en lærlings uddannelse. 25
26 Figur 33: Hvordan synes du, at arbejdet fungerer i de(t) lokale uddannelsesudvalg? % 2% Det fungerer godt Det fungerer nogenlunde Det fungerer dårligt Det er forskelligt fra udvalg til udvalg Ved ikke Antal respondenter: 155 Hver fjerde virksomhed synes, at arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg fungerer godt. 46 pct. svarer at det fungerer nogenlunde, mens 5 pct. svarer at det fungerer dårligt. 2 pct. svarer at det er forskelligt fra udvalg til udvalg, mens 22 pct. ikke ved, hvordan arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg fungerer. Følgende virksomheder har svaret på spørgsmålet: De virksomheder, som er medlem af det lokale uddannelsesudvalg. De virksomheder, som har kendskab til det lokale uddannelsesudvalg. De virksomheder, som er i kontakt med uddannelsesudvalget. De virksomheder, som har været i kontakt med uddannelsesudvalget på et tidspunkt. 26
27 Del 2: Virksomheder, som ikke uddanner lærlinge Denne del af undersøgelsen beskæftiger sig kun med de virksomheder, som ikke uddanner lærlinge i deres virksomhed på nuværende tidspunkt. Figur 34: Uddanner din virksomhed lærlinge? 44% 5 Ja Nej Antal respondenter: pct. af virksomhederne uddanner lærlinge i deres virksomhed på nuværende tidspunkt, mens 53 pct. ikke uddanner lærlinge. Figur 35: Har du tidligere haft lærlinge 49% 51% Ja Nej Antal respondenter: 220 Omkring halvdelen af de virksomheder, som ikke uddanner lærlinge i deres virksomhed på nuværende tidspunkt har tidligere haft lærlinge. 27
28 Figur 36: Hvad er den vigtigste årsag til, at din virksomhed ikke uddanner lærlinge? % 4 29% 2 19% Vi har ikke nok arbejde 2% Det er for dyrt Det er for besværligt 2% Vi kan ikke blive godkendt Andre årsager Antal respondenter: 218 Omkring halvdelen af virksomhederne svarer, at grunden til at de ikke uddanner lærlinge er fordi de ikke har nok arbejde. Knap hver femte virksomhed svarer derimod at det er for besværligt, mens kun 2 pct. svarer, at det er for dyrt. 2 pct. kan ikke blive godkendt til at have lærlinge, mens 29 pct. svarer, at der er andre årsager til at de ikke uddanner lærlinge. Det er bl.a.: Virksomheden er nystartet Virksomheden er et enmandsfirma Virksomheden er i gang med at blive afviklet Virksomheden er ikke klar til ansvaret Mester arbejder ikke fuldtid Samarbejdet med den tekniske skole fungerer ikke De unge har en forkert indstilling til faget Virksomhedens ejer går snart på pension Virksomheden holder pause fra at uddanne lærlinge Virksomheden kan ikke garantere, at der er nok arbejde Det er for besværligt og ufleksibelt at have lærlinge Virksomheden har en aftale med en kommende lærling Virksomheden laver kun malerberegning 28
29 Sagt af virksomheder, som ikke uddanner lærlinge: Jeg vil nok med tiden gerne have en lærling. "Jeg ønsker ikke alt bøvlet med lønregnskab og forsikring. Desuden er det alt for usikkert, hvad der kommer af arbejde. Erhvervsskolerne kunne udleje lærlinge på kontrakter af 3 måneders varighed. På den måde kunne de små mestre uden ansatte hjælpe med at få udlært svende uden alt det administrative bøvl. Har haft to elever fra skolen på prøve. De udeblev, var syge, sløve og så videre. Det har betydet en foreløbig fobi imod lærlinge. hvis vi havde lidt mere fast arbejde i form af flyttelejligheder, så ville vi med glæde have en ny lærling Når jeg har arbejde nok i ordrebogen, kunne jeg godt tænke mig at tage en elev ind. Jeg syntes at det er vigtigt, at der uddannes elever, og vi bør som mestre tage et ansvar. Jeg har skam udlært både voksen- og tilskudslærlinge, og jeg har fundet det meget interessant. Men jeg har oplevet at man fra skolens side ikke rigtig har gået eleverne på klingen med, om det er et fag, som de ønsker eller ej. "Det er for besværligt når man driver enkeltmands virksomhed. Alle de latterlige regler om årlig godkendelse af el-værktøj og stiger. Den tekniske skole mangler desuden vilje til at kassere de uegnede elever. 29
30 Fakta: Danske Malermestre Undersøgelsen er sendt til 1403 medlemmer af Danske Malermestre, hvoraf 527 har svaret ultimo februar. Det giver en svarprocent på 38 pct. 56 pct. af virksomhederne uddanner lærlinge. Blandt de virksomheder, som uddanner lærlinge, fordeler antallet af lærlinge sig således: 52 pct. har 1 lærling, 34 pct. har 2-3 lærlinge, 12 pct. har 4-6 lærlinge og 2 pct. har 7 eller flere lærlinge. Virksomhederne fordeler sig geografisk således: 24 pct. i Region Hovedstaden, 19 pct. i Region Sjælland, 27 pct. i Region Midtjylland, 8 pct. i Region Nordjylland og 22 pct. i Region Syddanmark. Blandt de virksomheder, som uddanner lærlinge ser medarbejderstaben således ud: 5 pct. har 1 ansat, 30 pct. har 2-4 ansatte, 31 pct. har 5-9 ansatte, 22 pct. har ansatte, 11 pct. har ansatte og 2 pct. har mere end 50 ansatte. Den samlede skoletilfredsheds-undersøgelse er sendt til 8221 virksomheder, hvoraf 2886 har svaret. Det giver en svarprocent på 35 pct. Følgende organisationer har også deltaget i undersøgelsen: Dansk Håndværk, DS Håndværk & Industri, dofk, Dansk Låsesmede Forening, Skrædderlauget, FAI, SKAD, CAD og Danske Anlægsgartnere. 30
Del 1: Virksomheder, som uddanner lærlinge
Del 1: Virksomheder, som uddanner lærlinge dofk: Virksomhedernes tilfredshed med erhvervsskolerne I februar 2013 lavede Håndværksrådet en undersøgelse af de små og mellemstore virksomheders tilfredshed
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Den konkrete undervisning summary
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Den konkrete undervisning summary Håndværksrådets skoletilfredsundersøgelse peger tydeligt i retning af, at eleverne på erhvervsskolerne ikke får
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Undervisernes faglige kvalifikationer summary
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Undervisernes faglige kvalifikationer summary Undersøgelsen viser, at virksomhederne generelt finder de faglige kvalifikationer hos de undervisere,
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. De lokale uddannelsesudvalg summary
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 De lokale uddannelsesudvalg summary De lokale uddannelsesudvalg skal bygge bro mellem erhvervslivet og erhvervsskolerne, og derfor omfatter undersøgelsen
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Kvaliteten af skoleopholdene og mødedisciplin summary
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Kvaliteten af skoleopholdene og mødedisciplin summary Undersøgelsen viser, at virksomhederne overordnet set har et positivt syn på kvaliteten af
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Antal erhvervsskoler og deres beliggenhed summary
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Antal erhvervsskoler og deres beliggenhed summary Virksomhedernes tilfredshed med antallet af erhvervsskoler og deres beliggenhed er også en del
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Viden om og brug af de forskellige aftaletyper summary
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Viden om og brug af de forskellige aftaletyper summary De senere års økonomiske krise i Danmark har ført til en stor mangel på praktikpladser,
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Skolens udstyr, værktøj og materialer summary
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Skolens udstyr, værktøj og materialer summary Udstyr, værktøj og materialer i en ordentlig kvalitet, der svarer til lærlingenes hverdag i praktikvirksomhederne,
Læs merePresserende behov for en kvalitetsreform. Skoletilfredshedsundersøgelse, september 2013 Kvaliteten halter på erhvervsskolerne
Skoletilfredshedsundersøgelse, september 2013 Kvaliteten halter på erhvervsskolerne Landets erhvervsskoler har store problemer med kvaliteten. Det viser den hidtil mest omfattende undersøgelse af virksomhedernes
Læs mereBygningsstruktør Kloakrørlægger Tagdækker. Anlægsstruktør. Brolægger
pr. 31/01. 2015 AMU Nordjylland 57 36 94 Campus Bornholm 30 31 CELF 26 34 7 69 139 Den jydske Haandværkerskole 211 214 Erhvervsskolen Nordsjælland 68 216 286 Erhvervsskolerne Aars 5 5 EUC Nord 50 141 191
Læs mereBygningsstruktør Kloakrørlægger Tagdækker. Anlægsstruktør. Brolægger
pr. 31/7. 2016 AMU Nordjylland 51 26 78 AMU-Fyn 14 6 20 Campus Bornholm 29 29 CELF 30 25 14 80 149 Den jydske Haandværkerskole 7 197 204 Erhvervsskolen Nordsjælland 76 217 295 Erhvervsskolerne Aars 5 5
Læs mereUndersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder
Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Der er kommunalvalg den 19. november 2013. I den forbindelse har Håndværksrådet i samarbejde med en række Håndværker-
Læs mereTak fordi, du vil svare på spørgsmålene og på den måde hjælpe med at gøre
Tak fordi, du vil svare på spørgsmålene og på den måde hjælpe med at gøre uddannelsen endnu bedre. Gik du på den samme erhvervsskole under hele dit uddannelsesforløb? Hvilken erhvervsskole gik du på? (1)
Læs mereAnlægsstruktør. Flisemontør. Murer
pr. 31/01. 2015 CELF 14 11 30 Den jydske Haandværkerskole 14 14 Erhvervsskolen Nordsjælland 17 20 EUC Nord 20 21 43 EUC Nordvest 10 5 15 EUC Nordvestsjælland 12 28 41 EUC Sjælland 9 6 39 56 EUC Syd 8 12
Læs mereAnlægsstruktør. Flisemontør. Murer
pr. 31/3. 2016 CELF 11 22 40 Den jydske Haandværkerskole 22 22 Erhvervsskolen Nordsjælland 12 20 32 EUC Nord 18 27 45 EUC Nordvest 10 11 21 EUC Nordvestsjælland 14 29 44 EUC Sjælland 10 5 39 55 EUC Syd
Læs mereByggeriets Uddannelser. Bygningsstruktør. Anlægsstruktør. Elever i skolepraktik Juli 2018 Murer. Tømrer
Juli 2018 Campus Bornholm 7 7 CELF 50 55 College360 6 6 Den jydske Haandværkerskole 18 18 Erhvervsskolen Nordsjælland 14 17 EUC Nord 23 26 EUC Nordvest 4 5 9 EUC Nordvestsjælland 18 21 EUC Sjælland 7 15
Læs mereBygningsstruktør. Anlægsstruktør. Brolægger
Indgåede uddannelsesaftaler i perioden 1/1. 31/1. 2015 CELF 7 Den jydske Haandværkerskole 16 16 Erhvervsskolen Nordsjælland 16 17 Erhvervsskolerne Aars EUC Nord 15 15 EUC Nordvest 7 9 EUC Nordvestsjælland
Læs mereUndersøgelse af erhvervsvilkårene for medlemmerne af Roskilde Borger, Håndværker- og Industriforening
Undersøgelse af erhvervsvilkårene for medlemmerne af Roskilde Borger, Håndværker- og Industriforening Der er kommunalvalg den 19. november 2013. I den forbindelse har Håndværksrådet i samarbejde med en
Læs mereBygningsstruktør Kloakrørlægger Gulvlægger Tømrer. Anlægsstruktør
Indgåede uddannelsesaftaler i perioden 1/2. - 29/2. 2016 Den jydske Haandværkerskole 5 5 Erhvervsskolen Nordsjælland 15 18 EUC Nord 5 6 EUC Nordvestsjælland 5 15 EUC Sjælland 5 15 EUC Syd 6 6 HANSENBERG
Læs mereUndersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder
Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Der er kommunalvalg den 21. november 2017. I den forbindelse har Håndværksrådet i samarbejde med Håndværker- og industriforeningen
Læs mereByggeriets Uddannelser. Bygningsstruktør. Anlægsstruktør. Elever i skolepraktik August 2018 Murer. Tømrer
August 2018 Campus Bornholm 7 7 CELF 40 45 College360 5 5 Den jydske Haandværkerskole 19 19 Erhvervsskolen Nordsjælland 4 22 26 EUC Nord 4 18 22 EUC Nordvest 4 6 10 EUC Nordvestsjælland 13 15 EUC Sjælland
Læs mereMånedsstatistik januar 2012
Månedsstatistik januar 2012 EL Statistikken er baseret på de seneste tal fra UNI-C, offentliggjort medio januar og dækkende aktivitet til og med november. Næste statistik offentliggøres medio februar.
Læs mereByggeriets Uddannelser. Bygningsstruktør. Anlægsstruktør. Elever i skolepraktik November 2018 Murer. Tømrer
November 2018 CELF 30 33 Den jydske Haandværkerskole 13 13 Erhvervsskolen Nordsjælland 20 20 EUC Nord 11 13 EUC Nordvest 5 EUC Nordvestsjælland 7 9 EUC Sjælland 16 17 EUC Syd 14 15 HANSENBERG 16 16 Herningsholm
Læs mereBygningsstruktør Kloakrørlægger Tagdækker. Brolægger
pr. 31/3. 2016 AMU Nordjylland 56 28 85 AMU-Fyn 10 13 Campus Bornholm 29 29 CELF 24 25 12 76 138 Den jydske Haandværkerskole 5 183 188 Erhvervsskolen Nordsjælland 64 204 270 Erhvervsskolerne Aars 5 5 EUC
Læs mereAARHUS TECH 17,75 0,403746202 9 AMU Nordjylland 22,07 0,403746202 11 AMU-Vest 13,83 0,403746202 7 CELF - Center for erhv.rettede udd.
Bilag 1: Korrigerede institutionsfordelte kvoter til skolepraktik i 2015 Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger Beregningsgrundlag absolutte tal AARHUS TECH 17,75 0,403746202 9 AMU Nordjylland 22,07
Læs mereOversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler
Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler Af nedenstående oversigt fremgår hvilke uddannelser, den enkelte skole er blevet godkendt til at udbyde med skolepraktik
Læs mereMesterskaber i Skills for unge elektrikere
Mesterskaber i Skills for unge elektrikere i elbranchen I forbindelse med udvælgelsen af kandidater til DM i Skills for unge elektrikere fastholder Dansk El Forbund og TEKNIQ, at der afholdes udtagelseskonkurrencer
Læs mereByggeriets Uddannelser. Bygningsstruktør. Anlægsstruktør. Elever i skolepraktik Februar Murer. Tømrer
Februar Campus Bornholm 7 7 CELF 39 43 Den jydske Haandværkerskole 11 11 Erhvervsskolen Nordsjælland 6 21 27 EUC Nord 4 15 19 EUC Nordvest 5 7 EUC Nordvestsjælland 4 7 11 EUC Sjælland 20 22 EUC Syd 15
Læs mereOversigt over institutionsfordelte kvoter for 2018 på dimensionerede uddannelser
Oversigt over institutionsfordelte kvoter for 2018 på dimensionerede uddannelser 15. august 2017 Sags nr.:16/12498 Den 30. juni udmeldtes den institutionsfordelte kvoter for de uddannelser, der dimensioneres
Læs mereBygningsstruk ktør. Gulvlægg gger
i perioden 1/9. - 30/9. 2011 CELF 5 7 Den jydske Haandværkerskole 19 19 Erhvervsskolen Nordsjælland 5 11 16 Mu urer EUC Nord 7 10 EUC Nordvest 5 5 10 EUC Nordvestsjælland 8 EUC Sjælland 5 12 EUC Syd 8
Læs mere14. december 2012 Sags nr.: 006.62M.391. Kvoter til skolepraktik i 2013
Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelse Kopi til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, de faglige udvalg for de pågældende uddannelser og Danske Erhvervsskoler - Lederne Afdeling for
Læs mereOversigt over institutionsfordelte kvoter på dimensionerede uddannelser
Oversigt over institutionsfordelte kvoter på dimensionerede uddannelser i 2018 18. september 2017 Sags nr.:16/12498 Den 30. juni udmeldtes den institutionsfordelte kvoter for de uddannelser, der dimensioneres
Læs mereNedenfor ses en oversigt over de institutionsfordelte kvoter for hver uddannelse.
Bilag 1: Oversigt over institutionsfordelte kvoter i 2020 Nedenfor ses en oversigt over de institutionsfordelte kvoter for hver uddannelse. 25. oktober 2019 Sagsnr.: 19/12665 1) Beklædningshåndværker EUC
Læs mere2012 2008 2009 2010 2011 1. 2. 2012 2012 AMU
(AMU) Antal kursister og Tid - Kalenderår og Institutioner og AMU EUU - FKB og AMU EUU - Fag Anvendelse af 5-S modellen for operatører Etablering af selvstyrende grupper AMU Nordjylland 1.082 1.024 346
Læs mereOversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler
Oversigt over godkendelser til udbud af skolepraktik i et praktikcenter fordelt på skoler Af nedenstående oversigt fremgår hvilke uddannelser, den enkelte skole er blevet godkendt til at udbyde med skolepraktik
Læs mereVirksomhedernes tilfredshed er uændret
Virksomhedernes tilfredshed er uændret - Virksomhedstilfredshedsmåling 2017 Praktikvirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod 2020. Det er et af de mål for erhvervsuddannelsernes udvikling, der blev
Læs mereBilag: Erhvervsuddannelserne
Bilag: Erhvervsuddannelserne Dette bilag viser hvordan tilmeldingen til erhvervsuddannelserne fordeler sig på erhvervsuddannelsesinstitutionerne for 2014 og 2015. Bilaget indeholder 26 tabeller. Tabel
Læs mere1. Tilgang. 2. Bestand. 3. Skolepraktik. 4. Korte aftaler +14,8% +3,7% Årlig tilgang af aftaler : Tilgang 2018 er:
Vvs-energiuddannelserne Et overblik på udviklingen inden for tilgang og bestand på landsplan, institutitioner, specialer af virksomhedsaftaler, skolepraktikaftaler, korte aftaler mm. Senest opdateret:
Læs mereNeden for ses en oversigt over de institutionsfordelte kvoter for hver uddannelse.
Bilag 1: Oversigt over institutionsfordelte kvoter i 2019 Neden for ses en oversigt over de institutionsfordelte kvoter for hver uddannelse. 29. juni 2018 Sagsnr.:18/06167 1) Bygningsmaler Erhvervsskolen
Læs mereVejledning om udarbejdelse af. Målrapportering 2014
Vejledning om udarbejdelse af Målrappering 2014 for statsfinansierede selvejende institutioner under Undervisningsministeriet Erhvervsrettede uddannelser (med undtagelse af Social- og Sundhedsskoler) Kvalitets-
Læs mereVTU Udvikling af praktiksamarbejde. Alle skoler. Benchmarkrapport. Svarprocent: 46% (6310/13721)
VTU 2016 - Udvikling af praktiksamarbejde Benchmarkrapport Alle skoler Svarprocent: 46% (10/131) Indhold Introduktion I Sammenfatning af undersøgelsens resultater II Elevernes præstation, Samarbejde og
Læs mereUU Skive Ungdommens Uddannelsesvejledning
Erhvervsuddannelser og unge i Skive Kommune Fra august 2015 træder den nye EUD-reform i kraft. Derfor kan det være interessant at kigge på en status inden start. UU Skive har tal på alle unge under 25
Læs mereBygningsstruktør. Kloakrørlægger Tagdækker. Anlægsstruktør. Brolægger
pr. 30/4. 2016 AMU Nordjylland 49 24 74 AMU-Fyn 10 14 Campus Bornholm 29 29 CELF 25 25 11 79 141 Den jydske Haandværkerskole 180 184 Erhvervsskolen Nordsjælland 69 210 281 Erhvervsskolerne Aars 5 5 EUC
Læs mereTabel 2 - hele 2011 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere
Tabel 2 - hele - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere FKB 2205 Finansiel rådgivning og forsikring 183407 CPH WEST - Uddannelsescenter København Vest 0,00 621402 IBC International
Læs mereETU 2015 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2016
ETU 2015 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2016 Benchmarkingrapport for EUD Ekskl. SOSU Rapporten er baseret på 251 svar Indhold Indhold Del I Datagrundlag Del II Resultater for Elevtrivsel på institutionsniveau
Læs mereAnlægsteknik Plejeteknik
pr. 31/10. 2015 AMU Nordjylland 13 15 29 6 66 Jordbrugets UddannelsesCenter Århus 19 95 78 192 Kold college 10 27 28 65 Roskilde Tekniske Skole 25 126 123 29 307 Selandia - CEU 12 42 36 90 Tech College
Læs mereVTU Udvikling af praktiksamarbejde. ESB benchmarkrapport. Svarprocent: 42% (7203/17203)
VTU 2017 - Udvikling af praktiksamarbejde ESB benchmarkrapport Svarprocent: 42% (7203/17203) Indhold Introduktion I Sammenfatning af undersøgelsens resultater II Elevernes præstation, Samarbejde og Information
Læs mereVTU Udvikling af praktiksamarbejde. Pædagogisk assistent. Områderapport. Svarprocent: 77% (10/13)
VTU 2016 - Udvikling af praktiksamarbejde Områderapport Svarprocent: 77% (10/13) Indhold Introduktion I Sammenfatning af undersøgelsens resultater II Elevernes præstation, Samarbejde og Information & vejledning
Læs mereVTU Udvikling af praktiksamarbejde NEXT. Skolerapport. Svarprocent: 39% (339/866)
VTU 2016 - Udvikling af praktiksamarbejde Skolerapport Svarprocent: 39% (339/866) Indhold Introduktion I Sammenfatning af undersøgelsens resultater II Elevernes præstation, Samarbejde og Information &
Læs mereUddan en møbelsnedkerlærling og få en dygtig faglært arbejdskraft
Uddan en møbelsnedkerlærling og få en dygtig faglært arbejdskraft Hvorfor uddanne en møbelsnedker? Der bliver mangel på faglærte i fremtiden. De sidste nye tal viser, at vi kommer til at mangle ca. 30.000
Læs mereVTU Udvikling af praktiksamarbejde. Social- og sundhedsassistentuddannelsen. Områderapport. Svarprocent: 56% (10/18)
VTU 2016 - Udvikling af praktiksamarbejde Områderapport Social- og sundhedsassistentuddannelsen Svarprocent: 56% (10/18) Indhold Introduktion I Sammenfatning af undersøgelsens resultater II Elevernes præstation,
Læs mereSide 1 265416 Roskilde Tekniske Skole 1890 Teknisk designer GODK J jan-01-2008 265416 Roskilde Tekniske Skole 1390 Træfagenes byggeuddannelse GODK J jan-01-2008 265416 Roskilde Tekniske Skole 1410 Snedkeruddannelsen
Læs mereUddan en bygningssnedkerlærling og få en dygtig faglært arbejdskraft
Uddan en bygningssnedkerlærling og få en dygtig faglært arbejdskraft Hvorfor uddanne en bygningssnedker? Der bliver mangel på faglærte i fremtiden. De sidste nye tal viser, at vi kommer til at mangle ca.
Læs mere1 af8. Bilag 5.1 AO bruttoliste over alle skoler numerisk sorteret på aktivitet
(AMU) Antal kursister og Tid - Kalenderår og Afholdende institution og AMU EUU - Fag Bilag 5.1 AO bruttoliste over alle skoler numerisk sorteret på aktivitet 2011 2012 2013 Total Anvendelse af 5-S modellen
Læs mereTabel 2-2011 og 2012 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere
2205 Finansiel rådgivning og forsikring 2236 Administration og assistance i tandklinikken HANSENBERG 0,14 Haderslev Handelsskole 0,32 0,46 HANSENBERG 1,08 Herningsholm Erhvervsskole 0,31 Tech College Aalborg
Læs mereIBC har i perioden 1/10 1/ gennemført den lovpligtige ETU. Følgende er resultaterne af ETU for Hovedforløbet.
IBC har i perioden 1/10 1/12 2016 gennemført den lovpligtige ETU. Følgende er resultaterne af ETU for Hovedforløbet. IBC har 519 besvarelser. Samlet antal besvarelser udgør 7.557 Spørgeramme IBC Alle skoler*
Læs mereSocial- og sundhedsuddannelsen, UC Diakonissestiftelsen
VTU 2016 - Udvikling af praktiksamarbejde Skolerapport Social- og sundhedsuddannelsen, UC Diakonissestiftelsen Svarprocent: 59% (19/32) Indhold Introduktion I Sammenfatning af undersøgelsens resultater
Læs mere- Godschauffør - Renovationschauffør - Flyttechauffør - Lager og transport - Lager og logistik - Kranfører
Udbud af RKV i forhold til erhvervsuddannelserne på transportområdet. TUR har anmodet skolerne om at udfylde nedenstående skema. Skemaet giver et landsdækkende overblik over hvor og hvordan virksomheder
Læs mereReferat fra møde i det lokale uddannelsesudvalg indenfor maler
0 Referat fra møde i det lokale uddannelsesudvalg indenfor maler 03-04-2014 Selandia Til stede / afbud / fraværende uden afbud Til stede: Charlotte Haslund Pet Vedel Helle Lemvig Ellis Jørgensen Niels
Læs mereVTU Udvikling af praktiksamarbejde. SOSU Nykøbing F. Skolerapport. Svarprocent: 73% (22/30)
VTU 2016 - Udvikling af praktiksamarbejde Skolerapport SOSU Nykøbing F. Svarprocent: 73% (22/30) Indhold Introduktion I Sammenfatning af undersøgelsens resultater II Elevernes præstation, Samarbejde og
Læs mereVTU Udvikling af praktiksamarbejde. SOSU Nord. Skolerapport. Svarprocent: 70% (26/37)
VTU 2017 - Udvikling af praktiksamarbejde Skolerapport SOSU Nord Svarprocent: 70% (26/37) Indhold Introduktion I Sammenfatning af undersøgelsens resultater II Elevernes præstation, Samarbejde og Information
Læs mereVTU Udvikling af praktiksamarbejde. Hotel- og Restaurantskolen. Skolerapport. Svarprocent: 43% (75/176)
VTU 2016 - Udvikling af praktiksamarbejde Skolerapport Svarprocent: 43% (/1) Indhold Introduktion I Sammenfatning af undersøgelsens resultater II Elevernes præstation, Samarbejde og Information & vejledning
Læs mereETU 2016 Elevtrivselsundersøgelse December 2016
ETU 2016 Elevtrivselsundersøgelse December 2016 Benchmarkingrapport for EUD Ekskl. SOSU Rapporten er baseret på 20937 svar Indhold Indhold Del I Datagrundlag Del II Resultater for Elevtrivsel på institutionsniveau
Læs mereAntal. LO-Storkøbenhavn 1352 53 4,1 % 307 29,4 % BEC Business Education College 33-2 -5,7 % -32-49,2 % Niels Brock 8-10 -55,6 % -1-11,1 %
Den 22. juni 2009 3UDNWLNSODGVV JHQGHHOHYHUDSULOIRUGHOWSn/2 VHNWLRQHU Denne opgørelse baserer sig på tal for perioden april måned 2009. Tallene er offentliggjort af Undervisningsministeriet, og beregningerne
Læs mereEUD-statistik Vvs-energiuddannelsen
2013 EUD-statistik Vvs-energiuddannelsen Technology College Aalborg Campus Bornholm Herningsholm Erhvervsskole Aarhus TECH Learnmark Horsens Erhvervsskolen Nordsjælland SDE - Vejle KTS TEC EUC Vest Hansenberg
Læs mereTabel 2 - hele 2010 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere
Godkendt institution Afholdende institution Samlet 2010 (ÅE) FKB 2205 Finansiel rådgivning og forsikring 183407 CPH WEST - Uddannelsescenter København Vest 183407 CPH WEST - Uddannelsescenter København
Læs mereTALE TIL VINDERE AF ÅRETS LÆREPLADS 2017
TALE TIL VINDERE AF ÅRETS LÆREPLADS 2017 Kære nominerede virksomheder I er tre meget stærke kandidater Og valget af den endelige vinder af Årets Læreplads har ikke været nemt Derfor vil jeg først fortælle
Læs mereVTU Udvikling af praktiksamarbejde. EUC Lillebælt. Skolerapport. Svarprocent: 49% (132/270)
VTU 2016 - Udvikling af praktiksamarbejde Skolerapport Svarprocent: 49% (132/2) Indhold Introduktion I Sammenfatning af undersøgelsens resultater II Elevernes præstation, Samarbejde og Information & vejledning
Læs mereVTU Udvikling af praktiksamarbejde. Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole. Skolerapport. Svarprocent: 52% (34/66)
VTU 2016 - Udvikling af praktiksamarbejde Skolerapport Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole Svarprocent: 52% (34/66) Indhold Introduktion I Sammenfatning af undersøgelsens resultater II Elevernes præstation,
Læs mereSpørgeskema hvorfor har virksomheden ikke lærlinge?
Spørgeskema hvorfor har virksomheden ikke lærlinge? Dansk Byggeri uddannelsesudvalg sætter fokus på, hvorfor en del af medlemsvirksomhederne ikke har lærlinge. I den forbindelse er medlemsvirksomheder,
Læs mereSusanne Bomholt Andersen, Kristian Henriksen, Lars Kühnau Frederiksen. Evt. ansvarlig for opfølgning
Lokalt uddannelsesudvalgsmøde for VVS Mødedato: Mødested: Møde indkaldt af: Deltagere: Mandag den 4. december 2017, kl. 11-13 efterfølgende jule frokost. Milnersvej 48, 3400 Hillerød, mødelokale 1 (1.
Læs mereVTU Udvikling af praktiksamarbejde. Social- og Sundhedsskolen Fyn. Skolerapport. Svarprocent: 84% (32/38)
VTU 2017 - Udvikling af praktiksamarbejde Skolerapport Social- og Sundhedsskolen Fyn Svarprocent: 84% (32/38) Indhold Introduktion I Sammenfatning af undersøgelsens resultater II Elevernes præstation,
Læs mereVTU Udvikling af praktiksamarbejde SOPU. Skolerapport. Svarprocent: 67% (107/159)
VTU 2017 - Udvikling af praktiksamarbejde Skolerapport SOPU Svarprocent: 67% (107/159) Indhold Introduktion I Sammenfatning af undersøgelsens resultater II Elevernes præstation, Samarbejde og Information
Læs mereVTU Udvikling af praktiksamarbejde. Campus Bornholm. Skolerapport. Svarprocent: 58% (40/69)
VTU 2016 - Udvikling af praktiksamarbejde Skolerapport Svarprocent: 58% (40/) Indhold Introduktion I Sammenfatning af undersøgelsens resultater II Elevernes præstation, Samarbejde og Information & vejledning
Læs mereSkærpede krav til svejsere
Skærpede krav til svejsere skærpede krav til svejsere 2013 1 Skærpede krav til svejsere Senest 1. juli 2014 skal stål- og aluminiumkonstruktioner være CE-mærket, når de bliver leveret til brug i bygge-
Læs mereVTU Udvikling af praktiksamarbejde. Randers Social- og Sundhedsskole. Skolerapport. Svarprocent: 91% (10/11)
VTU 2016 - Udvikling af praktiksamarbejde Skolerapport Svarprocent: 91% (10/11) Indhold Introduktion I Sammenfatning af undersøgelsens resultater II Elevernes præstation, Samarbejde og Information & vejledning
Læs mereEUD-statistik Elektrikeruddannelsen
2013 EUD-statistik Elektrikeruddannelsen EUC Nord Technology College Aalborg Skive Tekniske Skole TRADIUM Den jydske Haandværkerskole Herningsholm Erhvervsskole Aarhus TECH Erhvervsskolen Nordsjælland
Læs mereUndervisningsministeriet. Frederiksholms Kanal København K (Sendt pr. til:
Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K (Sendt pr. e-mail til: euteko@stukuvm.dk) Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelsers (REUs) indstilling vedr. kvotefordelingen
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om
Læs mereTabel 15 - hele Antal kursister fordelt på FKB'ere og institutioner i HAKL
FKB Administration AMU-Djursland 15 0,0 BEC Business Education College (Ballerup EUC) 1.180 1,8 2.099 3,9 2.677 2,8 Bornholms Erhvervsskole 5 0,0 Business College Horsens 704 1,1 975 1,8 2.238 2,3 1.965
Læs mereVTU Udvikling af praktiksamarbejde. Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole. Skolerapport. Svarprocent: 53% (29/55)
VTU 2017 - Udvikling af praktiksamarbejde Skolerapport Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole Svarprocent: 53% (29/55) Indhold Introduktion Sammenfatning af undersøgelsens resultater I II Elevernes præstation,
Læs mereVTU Udvikling af praktiksamarbejde. Hotel- og Restaurantskolen. Skolerapport. Svarprocent: 39% (223/574)
VTU 2017 - Udvikling af praktiksamarbejde Skolerapport Hotel- og Restaurantskolen Svarprocent: 39% (223/574) Indhold Introduktion I Sammenfatning af undersøgelsens resultater II Elevernes præstation, Samarbejde
Læs mereVTU Udvikling af praktiksamarbejde. SOSU Nykøbing F. Skolerapport. Svarprocent: 66% (33/50)
VTU 2017 - Udvikling af praktiksamarbejde Skolerapport SOSU Nykøbing F. Svarprocent: 66% (33/50) Indhold Introduktion I Sammenfatning af undersøgelsens resultater II Elevernes præstation, Samarbejde og
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 45 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 45 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal
Læs mereVTU Udvikling af praktiksamarbejde. Herningsholm Erhvervsskole. Skolerapport. Svarprocent: 49% (423/859)
VTU 2016 - Udvikling af praktiksamarbejde Skolerapport Svarprocent: 49% (423/859) Indhold Introduktion I Sammenfatning af undersøgelsens resultater II Elevernes præstation, Samarbejde og Information &
Læs mereVTU Udvikling af praktiksamarbejde. Social- og Sundhedsskolen Fyn. Skolerapport. Svarprocent: 96% (27/28)
VTU 2016 - Udvikling af praktiksamarbejde Skolerapport Svarprocent: 96% (27/28) Indhold Introduktion I Sammenfatning af undersøgelsens resultater II Elevernes præstation, Samarbejde og Information & vejledning
Læs mereVTU Udvikling af praktiksamarbejde. EUC Lillebælt. Skolerapport. Svarprocent: 55% (178/324)
VTU 2017 - Udvikling af praktiksamarbejde Skolerapport EUC Lillebælt Svarprocent: 55% (1/324) Indhold Introduktion I Sammenfatning af undersøgelsens resultater II Elevernes præstation, Samarbejde og Information
Læs mereAnlægsgartnerassistent. Anlægsteknik Plejeteknik
Det Faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri Igangværende uddannelsesaftaler maj 218 AMU Nordjylland 22 24 43 16 18 Jordbrugets UddannelsesCenter Århus 115 127 242 Kold college 29 36 68 Roskilde Tekniske
Læs mereVTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse
VTU 14 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Social- og sundhedsskolen Silkeborg Svarprocent: 84% (26 besvarelser ud af 31 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag
Læs mereVTU Udvikling af praktiksamarbejde. Kold College. Skolerapport. Svarprocent: 44% (168/378)
VTU 2017 - Udvikling af praktiksamarbejde Skolerapport Kold College Svarprocent: 44% (168/3) Indhold Introduktion I Sammenfatning af undersøgelsens resultater II Elevernes præstation, Samarbejde og Information
Læs mereRegistrering af ansøgninger om forsøg på eud
Registrering af ansøgninger om forsøg på eud Nr. Ansøger 1. Niels Brock Praktik i egen virksomhed 2. Skanderborg Odder Center for Uddannelse Spredning af dansk og matematik i grundforløbene 3. Nordjyllands
Læs mereVTU Udvikling af praktiksamarbejde. EUC Nord. Skolerapport. Svarprocent: 35% (120/345)
VTU 2016 - Udvikling af praktiksamarbejde Skolerapport Svarprocent: 35% (120/345) Indhold Introduktion I Sammenfatning af undersøgelsens resultater II Elevernes præstation, Samarbejde og Information &
Læs mereETU 2010 Elevtrivselsundersøgelse
ETU 2010 Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkrapport for EUD ekskl. SOSU Svarprocent: % (30088/40281) Indhold Indhold Del I Velkommen til trivselsundersøgelsen, datagrundlag og sammenfatning af undersøgelsens
Læs mereSkolepraktik tilfredshedsundersøgelse STU 2011
Skolepraktik tilfredshedsundersøgelse STU 2011 165 skolepraktikelever er i oktober blevet bedt om deres mening, hvoraf 118 har svaret. Hvilket giver en svarprocent på 71,5 %. Forklaring Der er i denne
Læs mereAnlægsgartnerassistent. Anlægsteknik Plejeteknik
Det Faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri Igangværende uddannelsesaftaler November Anlægsgartnerassistent AMU Nordjylland 12 23 22 1 67 Jordbrugets UddannelsesCenter Århus 89 11 19 Kold college
Læs mereVTU Udvikling af praktiksamarbejde. Skive Teknisk Skole. Skolerapport. Svarprocent: 55% (183/330)
VTU 2016 - Udvikling af praktiksamarbejde Skolerapport Skive Teknisk Skole Svarprocent: 55% (1/330) Indhold Introduktion I Sammenfatning af undersøgelsens resultater II Elevernes præstation, Samarbejde
Læs mereReferat fra møde i det lokale uddannelsesudvalg for maler Bygge og anlæg
0 Referat fra møde i det lokale uddannelsesudvalg for maler Bygge og anlæg Til stede / afbud / fraværende uden afbud 22-01-2015 Selandia Til stede: Charlotte Haslund Ellis Jørgensen Helle Lemvig Niels
Læs mereVTU Udvikling af praktiksamarbejde. EUC Nordvestsjælland. Skolerapport. Svarprocent: 46% (142/309)
VTU 2017 - Udvikling af praktiksamarbejde Skolerapport EUC Nordvestsjælland Svarprocent: 46% (142/309) Indhold Introduktion I Sammenfatning af undersøgelsens resultater II Elevernes præstation, Samarbejde
Læs mereAdgangsbegrænsning til grundforløb for elever optaget i grundforløb fra og med 1. august 2015
Til skoler der udbyder erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 000 Fax 3392 302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-4-30-44
Læs mereproduktør uddannelsen
produktør uddannelsen Hvad er en produktør? En produktør er industriens fleksible medarbejder. Produktøren klargør anlæg og maskiner og giver en hånd med ved reparationsarbejdet. Produktøren monterer løsdele,
Læs mere