Danmarks olieog gasproduktion og anvendelse af undergrunden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks olieog gasproduktion og anvendelse af undergrunden"

Transkript

1 8 Danmarks olieog gasproduktion og anvendelse af undergrunden

2 Energistyrelsen beskæftiger sig nationalt og internationalt med opgaver i relation med energiforsyning og forbrug samt indsatsen for at nedbringe CO2-udslippet. Energistyrelsen har dermed ansvaret for hele kæden af opgaver knyttet til produktion og forsyning, transport og forbrug af energi, herunder energieffektivisering og -besparelser, forsknings- og udviklingsprojekter indenfor vedvarende energi samt nationale CO2-mål og indsats til begrænsning af udslippet af drivhusgasser. Energistyrelsen har også ansvaret for den nationale klimatilpasningsindsats. Derudover gennemfører Energistyrelsen analyser og vurderinger af udviklingen på klimaog energiområdet nationalt som internationalt og varetager danske politiske interesser på klima- og energiområdet i det internationale samarbejde. Energistyrelsens rådgiver ministeren om klima- og energispørgsmål og varetager administrationen af den danske lovgivning på områderne. Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er med virkning fra den 23. november 27 en styrelse under Klima- og Energiministeriet. Energistyrelsen Amaliegade København K Telefon Telefax Hjemmeside Udgivet: Juni 29 Oplag: 1.9 eksemplarer Forsidefoto: Øvrige fotos: Redaktør: Illustrationer og kort: Energistyrelsen på tilsynsbesøg på boreplatformen Mærsk Resolute (Energistyrelsen, GNC) Energistyrelsen, DONG Energy, Mærsk Olie og Gas AS, Hess Denmark ApS, Nord Stream Mette Søndergaard, Energistyrelsen Philippa Pedersen, Bettina Nøraa Larsen og Sarah Christiansen, Energistyrelsen Tryk: Scanprint AS Trykt på: Omslag: 2 g, indhold: 13 g Layout: Metaform og Energistyrelsen ISBN ISSN NORDISK MILJØMÆRKNING Tryksag Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Rapporten inklusive figurer og tabeller findes også på Energistyrelsens hjemmeside ISBN www ISSN www

3 FORORD Produktionen af olie og gas fra den danske del af Nordsøen har stor betydning for Danmarks energiforsyning og nationaløkonomi. Den meget høje oliepris i første halv del af 28 sikrede, at Danmark igen fik milliardstore indtægter fra Nordsøen på trods af at produktionen som forventet faldt i 28. Efterforsknings- og udbygningsniveauet var i 28 fortsat højt, men finanskrisen og de faldende oliepriser har siden kølet interessen lidt ned. Med til billedet hører også, at der fortsat er gode muligheder for nye fund og forøget indvinding i de kommende år. Regeringen har sat det mål, at Danmark indenfor en årrække skal være uafhængig af fossile brændsler. Det vil gavne klimaet og på langt sigt vores energiforsyningssikkerhed. Målet om uafhængighed af fossile brændsler betyder, at der skal gøres en indsats for at skaffe en større del af energiforsyningen fra vedvarende energikilder, samtidigt med at der skal spares på energien. Geotermi er en vedvarende energikilde, der i kombination med andre typer vedvarende energi, kan indgå i fjernvarmeforsyningen. Potentialet for geotermi er i en rapport fra 28 vurderet til at være stort nok til at kunne levere en væsentlig del af boligopvarmingen i hovedstadsområdet i flere tusinde år. Det må formodes, at et lignende potentiale ligger gemt i undergrunden i andre dele af Danmark. Energistyrel sen vil derfor fremlægge en redegørelse om muligheder og begrænsninger for anvendelse af geotermi i hele Danmark. Geotermi er et af emnerne i et nyt kapitel om anvendelsen af undergrunden i dette års rapport. Regeringen har ligeledes et mål om at nedbringe udledningen af drivhusgassen CO2 til atmosfæren. Deponering af CO2 i undergrunden (CCS) er en af de teknologier, der kan medvirke til at nedbringe CO2-udledningerne til atmosfæren forholdsvist hurtigt. Energieffektivisering af olie- og gasindvindingen har i 28 haft stor fokus. Den sene produktion fra felterne er dyrere at indvinde såvel økonomisk som energimæssigt idet ressourcerne er sværere tilgængelige. Klima- og energiministeren har derfor aftalt en handlingsplan med de danske operatører om en styrket indsats for at reducere energiforbruget offshore. Der bliver dermed også offshore gjort en indsats for at spare på energiforbruget og mindske udledningen af CO2, og de nyeste tal viser, at det går den rigtige vej. Energieffektiviseringen af offshoresektoren vil fortsætte i 29 og årene fremover. Energistyrelsen skal bidrage til at sikre, at den danske offshoresektor er blandt de førende i Nordsøområdet indenfor sikkerhed og sundhed. Opgaven løses gennem tilsyn med selskabernes ledelsessystemer og anlæg såvel offshore som onshore, og godkendelser og regelfastsættelser sker i samarbejde med arbejdsmarkedet parter. København, juni 29 Ib Larsen Forord 3

4 4

5 INDHOLD Forord 3 1. Koncessioner og efterforskning 6 2. Produktion og udbygning Anvendelse af undergrunden Miljø og klima Sikkerhed og sundhed Reserver Økonomi 64 Omregningsfaktorer 74 Bilag A Producerede og injicerede mængder 76 Bilag B Producerende felter 79 Bilag C Reserveopgørelse 12 Bilag D Økonomiske nøgletal 121 Bilag E Gældende økonomiske vilkår 122 Bilag F1 Kort over dansk koncessionsområde 123 Bilag F2 Kort over dansk koncessionsområde 124 det vestlige område Indhold 5

6 1 KONCESSIONER OG EFTERFORSKNING Den fortsatte interesse for olie- og gasefterforskning i den danske undergrund har i 28 vist sig både ved tildelingen af en ny koncession samt to nye koncessionsansøgninger i Åben Dør området og en stigning i antallet af vurderingsboringer i forhold til sidste år. Der er i Nordsøen endvidere gjort forsøg med en ny geofysisk undersøgelsesmetode. Der befinder sig fortsat mange olie- og gasressourcer i den danske undergrund, og flere steder er der gjort fund, som kan vise sig at være af betydelig størrelse. Yderligere efterforskning, der kan bidrage til en bedre forståelse af områderne, er dog stadig vigtig. Fortsat forskning i ny teknologi samt afprøvning af nye efterforskningsmetoder har også stor betydning for Danmarks olie- og gasproduktion i fremtiden. SVANE FUNDET MÅSKE DANMARKS STØRSTE GASFELT En af de efterforskningsboringer, der har påvist kulbrinter, er Danmarks hidtil dybeste boring Svane-1A. Brønden blev boret i tilladelse 4/98 i 21/22, og fortrolighedsperioden på brønddata fra Svane-1A ophørte den 17. juni 28. Yderligere vurde ringer af fundet kan meget vel påvise, at Svane fundet kan udvikles til Danmarks største gasfelt. Svane-1A er boret i Tail End Graven i det nordøstlige område af den danske del af Central Graven, se figur 1.1. Den blev boret som en lodret boring med et enkelt sidespor til en dybde af knap seks km og nåede et godt stykke ned i lag af sen jurassisk alder. Som Danmarks hidtil dybeste boring giver Svane-1A vigtig information om efterforskningspotentialet i de dybe dele af den danske Central Grav. fig. 1.1 Kort over det danske område af Nordsøen med placeringen af Svane-1A boringen i Tail End Graven, samt den omtrentlige udbredelse af Svane fundet. Svane-1A boringen Forkastning Licens grænser Tail End Graven Omtrentlig udbredelse af Svane fundet Det Norsk-Danske Bassin Ringkøbing-Fyn Højderyggen 4/98 Central Graven 6 15' 6 Koncessioner og efterforskning

7 fig. 1.2 Forsimplet lagsøjle fra Svane-1A boringen Kvartær Geologisk tid Jura Kridt Palæogen og Neogen Lagsøjle Dybde (m) Der blev gjort fund af kulbrinter i form af gas og kondensat (se ordforklaringer i boks 1.1) i flere sandstenslag af Sen Jura alder i 5.4 til 5.9 m dybde, se figur 1.2. Svane-1A, der blev boret ca. 3 m dybere end oprindeligt planlagt, gennem borede mere end 63 m gasfyldt reservoir uden at nå hverken bunden af reservoir sandstenen eller gas/vandkontakten. På grund af den store dybde var det af boretekniske årsager ikke muligt at bore brønden dybere og nå til bunden af reservoiret. Gas og kondensat blev prøveproduceret fra de øverste reservoirintervaller, og sandsynligvis findes der tør gas i de nederste mere massive sandstenslag. Tykkelsen af det gasfyldte reservoir tyder på, at der er et effektivt overliggende segl, der har kunnet forhindre kulbrinterne i at strømme væk fra området. Derudover viser resultaterne, at der findes en dybereliggende kildebjergart, der er under de rette tryk- og temperaturforhold til at danne gas, se boks 1.1. Geokemiske analyser fra prøveproduktionen peger på, at kilden til gassen er kulaflejringer. Kildebjergarten er derfor sandsynligvis kullag af Mellem Jura og Karbon alder, der findes endnu dybere i undergrunden. boks 1.1 Ordforklaringer En kildebjergart er en bjergart, der indeholder så meget organisk materiale, at det under de rette temperatur- og trykforhold omdannes til kulbrinter dvs. olie og gas. En reservoirbjergart er en porøs bjergart, som kan indeholde vand, olie eller gas i hulrummene mellem mineralkornene, dvs. i porerne. Porøsitet angiver, hvor mange porer og dermed hvor meget plads, der er til fluiderne i bjergarten, mens gennemtrængeligheden, der også kaldes permeabilitet angiver, hvor let fluiderne kan passere gennem bjergarten. Hvis både gas, olie og vand findes i et reservoir vil gas ligge over olie, og olie vil ligge over vand på grund af deres forskellige massefylder. Kontakten mellem gas og olie eller gas og vand kaldes gas/væskekontakten. Når kulbrinter er dannet i en kildebjergart, vil en naturlig strømning begynde. Denne strømning kaldes migration. Migrationen skyldes, at olie og gas er lettere end det vand, der i øvrigt befinder sig i porerne. Olie og gas søger derfor opad. Migrationen kan foregå i porer, i sprækker og langs forkastninger i de forskellige lag i undergrunden.? 6. Hvis kulbrinterne når en reservoirbjergart med et segl, kan olien og gassen samles under seglet. Et segl kan være et overliggende tæt lag som f.eks. salt eller ler, som olien og gassen ikke kan passere igennem. Sandsten Kalksten Lersten Naturligt dannet gas består af en blanding af gasmolekyler med forskellig vægt. Hvis gassen kun indeholder lette molekyler kaldes den tør gas, mens den kaldes våd gas, hvis den indeholder mange tunge molekyler. Når trykket og temperaturen falder, kondenserer de tunge molekyler til væske, der kaldes kondensat. Koncessioner og efterforskning 7

8 De gennemborede dele af reservoiret indikerer, at Svane fundet kan vise sig at være større end Tyra feltet, der er det felt, der indtil videre har produceret mest gas i Danmark. Fortsætter reservoiret i Svane fundet endnu dybere, kan der ligge yder ligere ressourcer gemt i undergrunden. En af de største udfordringer i forbindelse med indvinding fra Svane fundet er kvaliteten af sandstensreservoiret. Reservoirkvaliteten bestemmes især af reservoirbjergartens porøsitet og permeabilitet, se boks 1.1. Svane-1A boringen viste lav porøsitet og permeabilitet i reservoirlagene, men seismiske data fra hele området indikerer at, reservoirkvaliteten i andre dele af strukturen, der endnu ikke er gennemboret, kan vise sig at være bedre. Sandstenen, som udgør reservoiret i Svane fundet, er pga. den store dybde udsat for høje temperaturer og tryk. Dette har gjort sandstenen meget tæt og vanskeliggør produktion af kulbrinter. En feltudbygning vil sandsynligvis kræve et stort antal dybe boringer med hydraulisk frakturering (trykopsprækning) af reservoiret. I andre dele af verden produceres gas med stor succes netop vha. hydraulisk frakturering fra sandstensreservoirer, der er lige så tætte, som det reservoir, der blev fundet med Svane-1A boringen. På grund af de komplicerede reservoirforhold er Svane fundet stadig under vurdering. Med yderligere dataindsamling og studier til bedre forståelse af reservoirkvaliteten i hele Svane fundet samt teknologiske fremskridt indenfor udbygning og produktion af felter under høje temperaturer og højt tryk kan Svane fundet vise sig at blive Danmarks største gasfelt. fig. 1.3 Ændringer i Åben Dør området i 28 ÅBEN DØR TILLADELSER Tildelingen af en ny koncession og modtagelsen af to nye koncessionsansøgninger i Åben Dør området i 28 bekræfter olieselskabernes fortsatte interesse for efterforskning i den danske undergrund også uden for de traditionelle områder i Nordsøen, se figur 1.3. boks ' Åben dør procedure I 1997 blev der indført en Åben Dør procedure for alle ikke-koncessionsbelagte områder øst for 6 15 østlig længde, dvs. hele landområdet samt området offshore med undtagelse af den vestlige del af Nordsøen. Området er vist i bilag F1. Modtager Energistyrelsen mere end en ansøgning til samme område gælder ifølge udbudsvilkårene først-til-mølle-princippet. Det betyder, at Energistyrelsen behandler den først modtagne ansøgning først. 1/8 Ansøgning modtaget i 28 Ansøgning modtaget i 28 Ny tilladelse i 28 Øvrige tilladelser I Åben Dør området er der ikke hidtil gjort kommercielle fund af olie eller gas. Kravene til arbejdsprogrammet i en Åben Dør ansøgning er derfor mere lempelige end i området i den vestlige del af Nordsøen, som dækkes af udbudsrunder. Olieselskaberne kan løbende inden for den årlige åbningsperiode fra den 2. januar til den 3. september søge om koncessioner. Koncessionskort samt invitationsskrivelse til Åben Dør proceduren kan findes på Energistyrelsens hjemmeside, 8 Koncessioner og efterforskning

9 Klima- og energiministeren gav den 31. marts 28 Danica Resources ApS (8 pct.) og Nordsøfonden (2 pct.) tilladelse til efterforskning og indvinding af olie og gas. Tilladelsen, der har nummer 1/8, dækker et område i den vestlige del af Østersøen samt landområder på Lolland-Falster og Langeland. Danica Resources ApS, der er operatør for tilladelsen, er et dansk registreret selskab etableret i 27. Den 18. september 28 ansøgte Danica Jutland ApS, et nyoprettet dansk registreret selskab, om tilladelse til efterforskning og indvinding af olie og gas i henhold til Åben Dør proceduren i et område i Midtjylland. Ansøgningen bliver nu behandlet af Energistyrelsen. Under behandlingen er der løbende forhandlinger med ansøgeren. Nordsøfonden statsdeltager i danske olie- og gastilladelser Fra første koncessionsrunde i 1984 har staten deltaget i alle tildelte tilladelser. DONG varetager statsdeltagelsen i tilladelser udstedt til og med 24, mens rollen som statsdeltager i tilladelser udstedt fra og med 25 varetages af Nordsøfonden. Nordsøfonden er i dag 2 pct. partner i alle nyere danske olie- og gastilladelser pt. 19 tilladelser. Nordsøfonden deltager i tekniske, økonomiske, juridiske og kommercielle drøftelser med operatøren og øvrige partnere i tilladelserne om, hvilke efterforskningsog indvindingsaktiviteter, der skal iværksættes. Drøftelserne danner grundlag for en lang række beslutninger af betydning for fremtidige indtægter og udgifter. Det er Nordsøfondens mål at medvirke til at sikre staten et så højt økonomisk udbytte som muligt af fondens deltagelse. Nordsøfonden skal derfor være en aktiv og kompetent samarbejdspartner, der fremmer en sammenhængende og omkostningsbevidst efterforskning og produktion i Danmark. Nordsøfonden har via sin brede deltagelse i tilladelserne kendskab til de mange rettighedshaveres aktiviteter og planer og kan herigennem bidrage til koordinering af viden om efterforskning og produktion af olie og gas i Danmark. Dette er til gavn for statens samlede viden om undergrunden og kan samtidig give et væsentligt bidrag til rettighedshavernes beslutningsgrundlag. Ud over at deltage i alle nyere olie- og gastilladelser bliver Nordsøfonden i 212 også 2 pct. partner i Dansk Undergrunds Consortium (DUC) sammen med Mærsk, Shell og Chevron. I de kommende år skal Nordsøfonden derfor opbygge en organisation, der på kvalificeret vis kan varetage statens overtagelse af denne andel i DUC. Dette kræver bl.a., at fonden tilføres kommercielle kompetencer med henblik på det bedst mulige salg af en anseelig olie- og gasproduktion. Nordsøfonden er en lille organisation, der trækker på eksisterende statslig ekspertise, herunder navnlig fra Energistyrelsen og GEUS samt ekspertviden fra den private olie- og gasindustri. Nordsøfonden deltager pr. 1. januar 29 i følgende tilladelser: 1/5, 2/5, 1/6, 2/6, 3/6, 4/6, 5/6, 6/6, 7/6, 8/6, 9/6, 11/6, 12/6, 13/6, 14/6, 1/7, 2/7, 3/7 og 1/8. Koncessioner og efterforskning 9

10 Den 3. september 28 indsendte GMT Exploration Company LLC og Jordan Dansk Corporation en koncessionsansøgning til et område, der for størstedelens vedkommende overlapper med det område, som Danica Jutland ApS den 18. september 28 indgav ansøgning om. Da først-til-mølle-princippet gælder inden for Åben Dør om rådet, behandler Energistyrelsen kun den først indsendte ansøgning, se boks 1.2. Den 9. april 29 trak GMT Exploration Company LLC og Jordan Dansk Corporation ansøgningen tilbage. fig. 1.4 Ændringer i området vest for 6 15' østlig længde i 28 Del af 9/95 Del af 4/95 Del af 4/ ' NABOBLOK ANSØGNING DONG E&P har søgt Energistyrelsen om tilladelse til at efterforske et koncessionsfrit område i Nordsøen. Området er såkaldt naboblok til tilladelse 4/98, se figur 1.4. Klima- og energiministeren har besluttet at indlede en såkaldt naboblokprocedure, der giver alle nabo-rettighedshaverne mulighed for at søge om tilladelse til området, med henblik på at tildele en tilladelse til efterforskning og indvinding af olie og gas. Energistyrelsen har derfor inviteret rettighedshaverne til alle tilstødende tilladelser til senest den 4. maj 29 at ansøge om tilladelse til efterforskning og indvinding af olie og gas for området. 1/6 Tilbagelevering Tilladelser Naboblok ansøgning Naboblokprocedure Naboblokproceduren giver rettighedshaveren til en tilladelse mulighed for at søge om en naboblok, hvis et prospekt eller et fund strækker sig uden for tilladelsen i et område, der ikke i forvejen er dækket af en tilladelse. Hvis betingelserne for at søge om en naboblok er opfyldt, kan der indledes en naboblokprocedure. I en naboblokprocedure får rettighedshaverne til alle øvrige tilstødende områder mulighed for også at indsende en ansøgning om tilladelse til efterforskning og indvinding af olie og gas. ÆNDRINGER AF TILLADELSER Energistyrelsen skal godkende alle overdragelser og forlængelser af tilladelser samt vilkårene herfor. Koncessionsoversigten på Energistyrelsens hjemmeside, opdateres løbende og indeholder beskrivelser af alle ændringer i form af forlængelser, overdragelser af andele og arealtilbageleveringer. Endvidere henvises til bilag F1 og bilag F2, der viser tilladelserne i det danske koncessionsområde. Overdragelser Talisman Oil Denmark Limited har overdraget deres 24 pct. andel i tilladelse 13/6 til Talisman Energy Denmark AS, et datterselskab af Talisman Energy Norge AS. Overdragelsen havde effekt fra den 31. december 27. Talisman Oil Denmark Limited havde herefter kun andel i tilladelse 6/95. Norwegian Energy Company ASA (Noreco) overtog med virkning fra den 1. januar 28 Talisman Oil Denmark Limited og dermed 3 pct. andel i tilladelse 6/95. Efterfølgende er navnet Talisman Oil Denmark Limited, den 19. juni 28, ændret til Siri (UK) Limited. 1 Koncessioner og efterforskning

11 Med virkning fra den 1. januar 28 har Bayerngas Danmark ApS overtaget Petro- Canada Denmark GmbH s andel på 25 pct. i tilladelserne 4/98 og 5/98 samt deres 2 pct. andel i tilladelse 1/6. Efterfølgende har Energistyrelsen godkendt Bayerngas Danmark ApS s overdragelse af andele på 1 pct. i tilladelse 5/98 samt 8 pct. i tilladelse 1/6 til DONG E&P A/S. Bayerngas Danmark ApS har ikke tidligere deltaget i koncessioner på dansk område. Altinex Oil Denmark har med virkning fra den 28. april 28 overtaget Chevron Denmark Inc. s 12 pct. andel i tilladelserne 9/95 og 9/6. Shell Olie- og Gasudvinding Danmark B.V. (Holland) Dansk Filial har overdraget sin andel på 36,8 pct. i tilladelserne 9/95 og 9/6 til Danoil Exploration A/S (1 pct.) med virkning fra den 16. december 28 og til PA Resources AB (26,8 pct.) med virkning fra den 23. december 28. Jordan Dansk Corporation har overdraget 55 pct. af andelen i tilladelse 2/7 til GMT Exploration Company LLC. Efter overdragelsen er Jordan Dansk Corporation s andel i tilladelsen 25 pct. Overdragelsen, der blev godkendt den 7. april 28, havde effekt fra den 27. september 27 og omfattede også overdragelse af operatørskabet i tilladelsen fra Jordan til GMT. Vilkår for tilladelser Tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter (koncessioner) gælder som udgangspunkt for en periode af 6 år. Hver tilladelse indeholder et arbejdsprogram, som nærmere beskriver den efterforskning rettighedshaveren skal udføre, herunder tidsfrister for de enkelte undersøgelser og efterforskningsboringer. Enkelte tilladelsers arbejdsprogram kan indeholde bestemmelser om, at rettighedshaveren på et nærmere fastsat tidspunkt før den 6-årige periode udløber, enten skal tilbagelevere tilladelsen eller forpligte sig til at udføre f.eks. en efterforskningsboring. Ved tilladelsens udløb kan Energistyrelsen forlænge en tilladelse med op til 2 år ad gangen, hvis rettighedshaveren, efter at have udført det oprindelige arbejdsprogram, vil påtage sig yderligere forpligtelser til at efterforske. Kun undtagelsesvist kan efterforskningsperioden forlænges ud over 1 år. En sådan forlængelse kan f.eks. gives, når det er hensigtsmæssigt at rettighedshaveren får tid til at afklare produktionsmulighederne for et marginalt fund. Data, som selskaber indhenter i medfør af tilladelser efter undergrundsloven, omfattes generelt af en 5-årig fortrolighedsperiode. Hvis en tilladelse ophører, begrænses fortrolighedsperioden dog til 2 år. Når fortrolighedsperioden er ophørt, får andre olieselskaber adgang til de indhentede data. På den måde kan selskaberne forbedre deres kortlægning af undergrunden og deres vurderinger af mulighederne for efterforskning i områderne. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) formidler alle frigivne oplysninger fra boringer, seismiske undersøgelser m.v. indhentet i forbindelse med efterforsknings- og indvindingsaktiviteter. Koncessioner og efterforskning 11

12 Forlængelser En forudsætning for en forlængelse af en tilladelse er, at rettighedshaveren forpligter sig til at foretage yderligere efterforskningsarbejde i det pågældende område. Energi styrelsen har i 28 forlænget efterforskningsperioden for fire tilladelser, alle i den vestlige del af det danske område. Efterforskningsperioden for tilladelse 6/95 med DONG E&P A/S som operatør er forlænget frem til den 15. november 29. Efterforskningsperioden for tilladelse 9/95 med Mærsk Olie og Gas AS som operatør er, efter tilbagelevering af den sydlige del af området, forlænget med et år til den 1. januar 21. Tilbageleverede områder kan ses på figur 1.4. Efterforskningsperioden for tilladelse 4/98 med DONG Central Graben E&P Ltd. som operatør blev den 11. juni 28 forlænget i 6½ måned til den 1. januar 29. Den 18. december 28 er tilladelsen, efter tilbagelevering af den sydlige del af området, forlænget med yderligere to år frem til den 1. januar 211. Efterforskningsperioden for tilladelse 5/98 med DONG E&P A/S som operatør er forlænget frem til den 15. juni 21. Ophørte tilladelser og areal-tilbageleveringer Ud over de ovennævnte tilbageleveringer af dele af arealet i tilladelse 9/95 og 4/98 (se afsnittet om forlængelser) blev en mindre del af tilladelse 4/95 tilbageleveret, og tilladelse 1/6 ophørte i 28. De tilbageleverede områder fremgår af figur 1.4. I tilladelse 4/95 blev et mindre område tilbageleveret den 29. januar 28 i forbindelse med revision af feltafgrænsningen for Nini feltet. Den nye feltafgrænsning kan også ses på figur 2.1 i afsnittet Udbygning og produktion. DONG E&P A/S er operatør for tilladelsen. Tilladelse 1/6, der omfattede et område i den syd-østlige del af Central Graven, ophørte den 22. maj 28. Mærsk Olie og Gas AS var operatør for tilladelsen. fig. 1.5 Indsamlede geofysiske data i perioden 2-28 km km D seismik i km 3D seismik i km 2 CSEM i km FORUNDERSØGELSER Niveauet for indsamling af 2D seismik var højere i 28 end i 27, mens indsamling af 3D seismik var noget lavere end i det foregående år. Til gengæld blev der i 28 for første gang på dansk område indsamlet CSEM data, som er forklaret nærmere i boks 1.3. Figur 1.5 viser en oversigt over indsamlet 2D og 3D seismik samt CSEM data i perioden fra Geofysiske undersøgelser udført vest for 6 15 østlig længde i 28 kan ses på figur 1.6. Mærsk Olie og Gas AS har med OHM Surveys som indsamlingsentreprenør udført den første CSEM undersøgelse på dansk område. Der blev indsamlet 11 km CSEM data i Det Sammenhængende Område (DSO) og tilladelse 8/6. StatoilHydro udførte i 28 en 3D seismisk undersøgelse i den norske del af Nordsøen med Fugro Geoteam som indsamlingsentreprenør. En mindre del på 91 km² af under søgelsen strakte sig ind på dansk område i nærheden af tilladelse 4/ Koncessioner og efterforskning

13 fig. 1.6 Geofysiske undersøgelser foretaget vest for 6 15' østlig længde i 28 in ss ST87-Kasper ke Ba ns Da sk or tn De Horn ra ra lg ra en nt rav Cel G Højd eryg gen n vb fig. 1.7 Forundersøgelser foretaget øst for 6 15' østlig længde i 28 en Gr av nt Ce Ringkøbing-Fyn DUC ' CSEM undersøgelse i 28 3D seismik i D seismik i 28 Forundersøgelser foretaget øst for 6 15 østlig længde kan ses på figur 1.7. Vattenfall A/S fik den 1. februar 28 en forundersøgelsestilladelse dækkende hele det danske område for at kunne undersøge, om der findes geologiske strukturer, der er egnede til CO2-lagring. Vattenfall fokuserede i 28 på et landområde i Nordvestjylland, hvor de med Deutsche Montan Technologie som indsamlingsentreprenør indsamlede 238 km 2D seismik. Vattenfall A/S fik i februar 29 forlænget forundersøgelsestilladelsen frem til den 14. april 21. Vattenfall 8 Aalborg 2D seismik i 28 Geokemiske undersøgelser DONG E&P fik den 1. februar 28 en forundersøgelsestilladelse dækkende hele det danske område for at kunne undersøge om der findes geologiske strukturer, der er egnede til CO2-lagring. DONG E&P har endnu ikke gennemført undersøgelser i forbindelse med tilladelsen. DONG E&P A/S har i tilladelse 3/7 i Nordvestjylland foretaget en geokemisk undersøgelse i samarbejde med GORE Surveys. Dette er gjort ved at nedsætte 256 enheder i jorden og i havbunden. Enhederne, som kan opfange spor af kulbrinter, er efterfølgende genindsamlet og analyseret geokemisk. DONG E&P A/S foretager nu yderligere tolkning af data fra de geokemiske undersøgelser. Koncessioner og efterforskning 13

14 boks 1.3 CSEM, Controlled Source ElectroMagnetic CSEM er en nyere marin undersøgelsesmetode der indtil for bare få år siden ansås for udelukkende at kunne anvendes på vanddybder over ca. 2 meter. Nyere indsamlingsteknikker og bedre databehandlingsmetoder har nu gjort det muligt at foretage undersøgelser på lavere vanddybder med gode resultater. Dermed kan metoden også bruges på dansk område. CSEM metoden bygger på, at kulbrinteholdige sedimentære lag har lav elektrisk ledningsevne, mens vandmættede sedimentære lag har høj elektrisk ledningsevne. Under de rette betingelser kan man derfor ved hjælp af CSEM metoden skelne mellem kulbrinteholdige og vandholdige strukturer i undergrunden og derved mindske risikoen for at bore en tør boring. Lag af f.eks. salt eller tætte bjergarter som basalt kan have en elektrisk ledningsevne som ligner kulbrintefyldte sandstens meget. Dette kan gøre tolkningen af data kompliceret, især hvis området, der undersøges, i forvejen er dårligt kendt. Derudover har CSEM data en lav opløsning, der hurtigt bliver dårligere med dybden i undergrunden. Det er derfor vigtigt at tolkningen af CSEM data integreres med data med højere opløsning som fx 3D seismik. Ved CSEM undersøgelser trækkes en elektrisk kilde (en sender) tæt hen over havbunden. Kilden udsender kontrolleret elektromagnetisk energi, der udbreder sig gennem undergrunden. Dermed induceres et elektrisk felt i lagene i undergrunden, og signalet fra dette registreres af modtagere, der på forhånd er placeret på havbunden. Modtagerne, der indsamles og genanvendes, når dataindsamlingen er afsluttet, registrerer oplysninger om den elektriske ledningsevne af strukturer i undergrunden. Der forskes meget i elektromagnetiske teknologier til brug i kulbrinteefterforskningen i øjeblikket, og CSEM er en metode, der vinder mere og mere indpas verden over. BORINGER Der blev i 28 udført i alt syv efterforsknings- og vurderingsboringer, hvilket er tre boringer mere end i 27. Placeringen af boringerne samt en sammenligning af antal efterforsknings- og vurderingsboringer i perioden fra 2-28 er vist på figur 1.8. Vurderingsboringer på felterne er endvidere vist på feltkortene i bilag B. På Energistyrelsens hjemmeside, findes en oversigt over samtlige danske efterforsknings- og vurderingsboringer. Efterforskningsboringer Siri-6 (564/2-1) DONG E&P A/S har som operatør for tilladelse 6/95 boret efterforskningsboringen Siri-6 ca. 4 kilometer vest for Siri feltet i den danske del af Nordsøen. Boringen blev påbegyndt den 21. december 28 og afsluttet den 3. januar 29. Siri-6 blev boret som en lodret boring og sluttede i kalklag af Danien alder i en dybde af m under havbunden. Boringen fandt sandstensreservoir i Paleocæne lag, men der blev ikke gjort fund af kulbrinter. Der blev udtaget kerneprøver i boringen og foretaget målinger til brug for en nærmere vurdering af boringen. 14 Koncessioner og efterforskning

15 fig. 1.8 Efterforsknings- og vurderingsboringer foretaget i 28 vest for 6 15' østlig længde Nuværende tilladelser 9/95 Gita-1X Siri-6 6/95 Det Norsk-Danske Bassin Efterforsknings- og vurderingsboringer foretaget fra 2-28 Antal 1 8 7/89 RIGS-4 9/6 6 4 Central Graven 2/6 2 VBA-8X BO-3X TSEA-3B Ringkøbing-Fyn Højderyggen Efterforskningsboringer Vurderingsboringer HDE-1X 6 15' A.P. Møller - Mærsk Det Sammenhængende Område Da ikke alle selskaberne i tilladelse 6/95 ønskede at deltage i boringen, blev den kun udført af DONG E&P A/S og Altinex Oil Denmark A/S som en såkaldt sole risk boring. Derved deltog Siri (UK) Limited, som er det sidste selskab i tilladelsen, ikke i boringen. Gita-1X (564/22-5) Som operatør for tilladelserne 9/95 og 9/6 har Mærsk Olie og Gas AS boret efterforskningsboringen Gita-1X ca. 1 kilometer syd for Harald feltet i den danske del af Nordsøen. Borearbejdet blev påbegyndt den 16. december 28 og afsluttet den 21. april 29. Gita-1X blev boret som en lodret boring og sluttede i lag af Mellem Jura alder i en dybde af m. Boringen fandt mellem jurassiske sandstenslag med indhold af kulbrinter. Der blev foretaget en række målinger til brug for en nærmere vurdering af resultatet af boringen. Boringen blev udført i samarbejde mellem rettighedshaverne i tilladelse 9/95 og den tilstødende tilladelse 9/6. De to grupper deltog hver med 5 %. Koncessioner og efterforskning 15

16 fig. 1.9 Illustration af inddelingen af det danske koncessionsområde. 555/13-11 (HDE-1X) er boret inden for det markerede område Boringer Boringer i undergrunden kan generelt opdeles i to grupper, nemlig efterforskningsog vurderingsboringer samt indvindingsboringer. Efterforsknings- og vurderingsboringer udføres for at undersøge om en kortlagt struktur indeholder olie og gas og for i givet fald at afgøre, hvor stor forekomsten er, mens formålet med indvindingsboringer er at producere kulbrinterne fra en forekomst Alle danske efterforsknings- og vurderingsboringer nummereres ud fra et overordnet system. Som eksempel har vurderingsboringen HDE-1X nummeret 555/ De første seks cifre angiver brøndens geografiske placering i det danske koncessionsområde, se figur 1.9. Det danske koncessionsområde er inddelt i blokke på baggrund af det geografiske koordinatsystem (Europæisk datum 195) Overordnet er området inddelt med hele længdegrader og hele breddegrader. 555 angiver således, at der er tale om den blok, der ligger mellem 55 og 56 N og 5 og 6 Ø. Hver af disse blokke er yderligere opdelt i 32 mindre blokke, og de næste to cifre angiver, hvilken af disse mindre blokke, brønden er boret i. De sidste cifre er løbenummeret for boringer i den konkrete blok. HDE-1X er derfor efterforskningsog vurderingsboring nummer 11 indenfor blok 555/ Indvindingsboringer omfatter både produktionsboringer og injektionsboringer. Produktionsboringerne fører olie, gas og vand til overfladen, mens der i injektionsboringerne sendes vand eller gas ned i reservoirerne for at presse olie hen mod pro duk tionsboringerne og derved øge indvindingen. Indvindingsboringerne nummereres efter det anlæg, de er boret fra. Vurderingsboringer HDE-1X (555/13-11) Mærsk Olie og Gas AS udførte i februar 28 en lodret vurderingsboring nordøst for den eksisterende udbygning af Halfdan oliefeltet i Det Sammenhængende Område (DSO) i Nordsøen. Boringen sluttede i Øvre Kridt kalklag og havde til formål at undersøge reservoirkvalitet og kulbrintemætninger. Boringen viste tilstedeværelse af kulbrinter. Bo-3X (554/11-5) Fra marts til april 28 udførte Mærsk Olie og Gas AS, som led i den videre udbygning af Valdemar-Bo feltet, boringen af Bo-3X brønden syd for Valdemar området i Det Sammenhængende Område. Bo-3X blev boret som en lodret vurderingsboring og sluttede i Nedre Kridt kalklag. Boringen viste tilstedeværelse af kulbrinter, og studier er nu i gang med henblik på at undersøge muligheden for indvinding i området. Rigs-4/4A (564/3-5) Hess Danmark Aps påbegyndte den 3. juli 28, som operatør for selskaberne i tilladelse 7/89 og 2/6, Rigs-4/4A boringen sydøst for Syd Arne feltet. Rigs-4/4A blev boret som en næsten lodret boring og sluttede i lerlag af Tidlig Kridt alder i meters dybde under havets overflade. Boringen fandt kalklag af Sen Kridt alder med indhold af olie. Der blev udtaget kerneprøver i boringen og desuden udført en sideboring ca. 1 kilometer mod sydøst for at vurdere udstrækningen af de olieholdige lag. Resultaterne fra boringen skal nu vurderes nærmere. 16 Koncessioner og efterforskning

17 VBA-8XA (554/7-15) I forbindelse med udbygning af Valdemar-Bo feltet udførte Mærsk Olie og Gas AS fra oktober til november 28 en vurderingsboring i den øvre del af kalken i Bo området af feltet. Boringen blev boret som en afbøjet boring og er efterfølgende blevet færdiggjort som gasbrønd. TSEA-3B (554/12-14) Mærsk Olie og Gas AS påbegyndte i november 28 en vurderingsboring i den sydøstlige del af Tyra feltet i Det Sammenhængende Område. Boringen blev udført som en afbøjet boring og sluttede i kalklag af Danien alder. Formålet var at vurdere olieforekomsten i de øvre kalklag. TSEA-3B blev efterfølgende lukket permanent, og en gasproduktionsbrønd, TSEA-3D, blev boret som et sidespor i nordlig retning mod Tyra feltet, se kapitel 2: Produktion og udbygning. Koncessioner og efterforskning 17

18 2 PRODUKTION OG UDBYGNING I 28 har olieselskaberne fortsat bevaret interessen for at investere i indvinding af olie og gas fra den danske undergrund. En medvirkende årsag har været verdensmarkedets høje oliepris, der toppede i juli måned 28 med en pris på omkring 148 US$ pr. tønde. De fleste danske felter har passeret perioden med maksimal produktion med den anvendte teknologi. Hvis interessen for olie- og gas produktion fra de eksisterende felter i Danmark skal bevares fremover, er der behov for udvikling af ny teknologi således, at det bliver muligt at indvinde de mere sværttilgængelige olie- og gasressourcer, som i dag efterlades i undergrunden. PRODUKTIONEN I 28 Alle producerende olie- og gasfelter i Danmark er placeret i Nordsøen, se figur 2.1. Der er i alt 19 felter af varierende størrelse. Produktionsanlæggenes placering og de vigtigste rørledninger til produktion og injektionsvand kan ses på figur 2.2. Platformskomplekserne på de enkelte felter er beskrevet og vist i bilag B. Indvindingen af olie og gas varetages af tre operatører; DONG E&P A/S, Hess Denmark ApS og Mærsk Olie og Gas AS. Samlet er i alt 1 selskaber partnere i de producerende felter, og de enkelte selskabers andel af produktionen kan ses på figur 2.3. fig. 2.1 Danske olie- og gasfelter Nini 6 15' Siri Cecilie Lulita Harald Amalie Freja Svend Syd Arne Boje området Producerende oliefelt Producerende gasfelt Kommercielt oliefelt Kommercielt gasfelt Valdemar Elly Dagmar Rolf Roar Gorm Adda Tya r Skjold Tyra SØ Dan Sif og Igor områderne Halfdan Alma Licensområder Ka r ka Regnar 6 15' Feltafgrænsning 18 Produktion og udbygning

19 Indvindingen i den danske del af Nordsøen kom i 28 fra i alt 283 produktionsbrønde (24 olie, 79 gas). Herudover var 111 injektionsbrønde (4 gas, 17 vand) aktive. I forhold til 27 er antallet af produktionsbrønde steget ca. 1 pct., og antallet af injektionsbrønde er faldet ca. 11 pct. Antallet af brønde her kan afvige fra antallet angivet i bilag B. Dette skyldes at, enkelte brønde kan have fungeret både som injektionsbrønd og som produktionsbrønd i løbet af året. Bilag B angiver status for antallet af brønde ved årsskiftet. fig. 2.2 Placering af produktionsanlæg i Nordsøen 28 Nini 7 km Planlagt Nini Øst Planlagt 32 km Siri 13 km Lulita Harald Cecilie Svend 2 km Gas (29 km) Gas ( 26 km) Gas (8 km) Syd Arne 65 km til Nybro Valdemar til Nybro Roar Tyra Gas (235 km) Rolf 16 km Tyra Sydøst Olie (33 km) til Fredericia Oliefelt Gasfelt Olieledning Gasledning Dagmar til NOGAT Gorm 19 km 27 km 33 km Halfdan Skjold 26 km Dan Gas (29 km) Flerfaseledning Kraka Rørledninger ejet af DONG Regnar Rørledning ejet 5 pct. af DONG og 5 pct. af DUC selskaberne Produktion og udbygning 19

20 fig. 2.3 Selskabsmæssig fordeling af olieproduktionen pct Produktion af olie og gas fra de enkelte felter er angivet i bilag A. Gasproduktionen er opdelt i salgsgas, injektionsgas, gas til brændstof samt afbrændt gas. Ligeledes er der i bilag A angivet tal for produktion og injektion af vand samt CO2-udledning. Produktionstal for hvert år siden produktionsstarten i 1972 kan findes på Energistyrelsens hjemmeside, Olieproduktionen I 28 blev der produceret 16,7 mio. m³ olie, hvilket er et fald på 7,8 pct. i forhold til i Shell 4, A.P. Møller- 33,9 Mærsk Chevron 13, DONG E&P 5,1 Hess 3,9 Altinex Oil Siri (UK) RWE-DEA Altinex Petroleum Danoil 2, 1,1,7,1,1 Olieproduktionen toppede i 24 med 22,6 mio. m³. Dermed fortsætter produktionen fra den danske del af Nordsøen som forventet med at være aftagende. Produktionen i 28 var dog større end forventet i prognoserne for 28. Produktionens historiske forløb gennem de seneste 25 år er vist i figur 2.4. Hvis faldet i produktionen skal vendes kræver det nye investeringer. Investeringerne kan være i form af udvikling af ny produktionsteknologi, der øger indvindingsgraden, samt efterforskning, der fører til nye fund, som kan udbygges sammen med allerede gjorte fund. I dag er der produceret ca. 2 pct. af de kendte ressourcer i den danske undergrund. Det forventes, at der kan produceres mindst 6 pct. yderligere, hvilket vil efterlade godt 7 pct. af olieressourcerne i undergrunden. Denne resterende del af olien betragtes som svær eller umulig at producere med den produktionsteknologi, der anvendes i dag. Historisk set er indvindingsgraden tidligere øget ved hjælp af teknologiudvikling. Indvindingen fra de danske oliefelter i Nordsøen foregik de første år ved naturlig dræning af felterne. Naturlig dræning kaldes også primær indvindingsmetode. Omkring midten af 198 erne blev de sekundære indvindings metoder indført. De sekundære indvindingsmetoder er baseret på brug af lange vandrette brønde og vandinjektion og har gennemgået en løbende udvikling siden indførelsen. Det har ført til en forøgelse af indvindingsgraden fra 5-1 pct. til de ca. 3 pct., som er på flere felter i dag. Figur 2.5 viser en status for indvindingsgraden fordelt på de enkelte felter. fig. 2.4 Produktion af olie og gas Olieproduktion mio. m 3 Gasproduktion, salgsgas mia. Nm3 2 Produktion og udbygning

Danmarks olie- og gasproduktion - og udnyttelse af undergrunden

Danmarks olie- og gasproduktion - og udnyttelse af undergrunden Danmarks olie- 9 og gasproduktion - og udnyttelse af undergrunden FORORD Danmark er nettoeksportør af olie og gas, og indtægterne fra olie- og gasproduktionen er på et højt niveau. Det er dog vigtigt

Læs mere

DANMARKS OLIE- OG GASPRODUKTION. samt anden anvendelse af undergrunden

DANMARKS OLIE- OG GASPRODUKTION. samt anden anvendelse af undergrunden DANMARKS OLIE- OG GASPRODUKTION samt anden anvendelse af undergrunden 2013 Forord Mens EU-landenes afhængighed af importeret naturgas fra især Norge, Rusland og Nordafrika nærmer sig 70 pct., har Danmark

Læs mere

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,

Læs mere

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Telefon 33 92 67 00 Telefax 33 11 47 43 Hjemmeside www.ens.dk. Udgivet: Juni 2006 2.

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Telefon 33 92 67 00 Telefax 33 11 47 43 Hjemmeside www.ens.dk. Udgivet: Juni 2006 2. Danmarks olie- og gasproduktion 2005 Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Transport- og Energiministeriet. Energistyrelsen beskæftiger sig med områderne indvinding, forsyning og

Læs mere

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Velkomst: Status og perspektiver for dansk offshore - vurderet af Peter Blach fra kompetence centeret

Læs mere

OIL AND GAS DANMARKS OLIEOG GASPRODUKTION. and Subsoil. anvendelse af undergrunden

OIL AND GAS DANMARKS OLIEOG GASPRODUKTION. and Subsoil. anvendelse af undergrunden OIL AND GAS DANMARKS PRODUCTION IN DENMARK OLIEOG GASPRODUKTION and Subsoil samt anden Use anvendelse af undergrunden 2012 FORORD Når man ser på den historiske udvikling for den danske olie- og gasproduktion,

Læs mere

Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas

Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas Peter Helmer Steen, CEO Dansk Gasforening, Hotel Scandic, 13. november 2014 Nordsøfonden hvem er vi? Nordsøenhedens overordnede mål At skabe størst

Læs mere

Danmarks olie og gasproduktion 1994

Danmarks olie og gasproduktion 1994 e energistyrelsen Danmarks olie og gasproduktion 1994 Energistyrelsen er oprettet ved lov i 1976 og varetager Miljø- og Energiministeriets faglige og forvaltningsroressige opgaver på energiområdet Energistyrelsen

Læs mere

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark Folketing Rollefordeling EPU Skatteudvalg - Finansudvalg Skatteministeriet Klima, Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter Tekniske drøftelser mellem Brønderslev / Frederikshavn Kommuner og Total / Nordsøfonden / Energistyrelsen på møde afholdt fredag den 16. marts 2012 i Brønderslev Formålet med mødet med de tekniske direktorater

Læs mere

HGS. Geotermisk Demonstrationsanlæg. Varmepumpebygning. Geotermivandskreds med boringer. Varmepumpe bygning. Kastrup Luftfoto

HGS. Geotermisk Demonstrationsanlæg. Varmepumpebygning. Geotermivandskreds med boringer. Varmepumpe bygning. Kastrup Luftfoto HGS Geotermisk Demonstrationsanlæg Geotermivandskreds med boringer Geotermivandskreds med boringer Varmepumpebygning Varmepumpe bygning Kastrup Luftfoto HGS - Princip for geotermisk indvinding Drivvarme

Læs mere

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Skifergasi Danmark Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Hvad er skiffer gas? Kulbrintedannelsenbehøver fire komponenter: 1. Moderbjergart 2. Reservoir 3. Forsegling 4. Fælde Moderbjergart? En moderbjergartindeholder

Læs mere

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelser.

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og

Læs mere

Undergrundsloven. Med kommentarer af Bo Sandroos. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Undergrundsloven. Med kommentarer af Bo Sandroos. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Undergrundsloven Med kommentarer af Bo Sandroos Jurist- og Økonomforbundets Forlag Undergrundsloven med kommentarer Bo Sandroos Undergrundsloven med kommentarer Lovbekendtgørelse nr. 960 af 13. september

Læs mere

FONDSBØRSMEDDELELSE. Olieaktiviteterne i Nordsøen beskatnings- og koncessionsforhold

FONDSBØRSMEDDELELSE. Olieaktiviteterne i Nordsøen beskatnings- og koncessionsforhold FONDSBØRSMEDDELELSE Olieaktiviteterne i Nordsøen beskatnings- og koncessionsforhold har indgået aftale med Regeringen. Aftalen ændrer og øger beskatning af indtægter under koncession i Nordsøen indtil

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer

Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer Paul Thorn Niels Schrøder Ole Stecher Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Roskilde Universitet Boks 260 4000 Roskilde pthorn@ruc.dk Introduktion:

Læs mere

DONG E&P A/S køb af aktiverne i Statoil E&P A/S

DONG E&P A/S køb af aktiverne i Statoil E&P A/S DONG E&P A/S køb af aktiverne i Statoil E&P A/S Journal nr. 3:1120-0401-34/Energi2/CP Rådsmødet den 29. maj 2002 Resumé 1. DONG E&P A/S anmeldte den 30. april 2002 selskabets betingede køb af aktiverne

Læs mere

Undersøgelse af mulighederne for begrænsning af CO 2 -udledningerne fra aktiviteter i Nordsøen

Undersøgelse af mulighederne for begrænsning af CO 2 -udledningerne fra aktiviteter i Nordsøen Undersøgelse af mulighederne for begrænsning af CO 2 -udledningerne fra aktiviteter i Nordsøen Skatteministeriet Miljø- og Energiministeriet Februar 1999 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 1.1. Kommissorium...

Læs mere

Årsrapport 2014. Nordsøfonden Nordsøenheden

Årsrapport 2014. Nordsøfonden Nordsøenheden Årsrapport 2014 Nordsøfonden Nordsøenheden Årsrapporten for 2014 omhandler i modsætning til tidligere år både Nordsøfonden og Nordsøenheden. Nordsøfonden ejer statens andele i danske olie- og gaslicenser.

Læs mere

Geotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag

Geotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag Geotermisk energi Energien under vores fødder Vores undergrund rummer energi nok til at dække en stor del af vores opvarmningsbehov. Men hidtil har denne energikilde ligget næsten ubenyttet hen. På trods

Læs mere

Transport- og Energiministeriet 6. udbudsrunde Danmark

Transport- og Energiministeriet 6. udbudsrunde Danmark Transport- og Energiministeriet 6. udbudsrunde Danmark Indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter i et område i Nordsøen I henhold til 12, stk. 1, litra a,

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

POTENTIALET I NORDSØEN

POTENTIALET I NORDSØEN POTENTIALET I NORDSØEN REALISERING GENNEM TRE VÆKSTMOTORER UDARBEJDET AF QUARTZ+CO OKTOBER 2013 FORORD I forbindelse med etableringen af brancheforeningen Olie Gas Danmark (OGD) medio 2012 blev Quartz+Co

Læs mere

Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund 1)

Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund 1) LOV nr 535 af 29/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 4. maj 2015 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin. Energistyrelsen, j.nr. 1001/1021-0003 Senere

Læs mere

Serviceeftersynet. af vilkårene for kulbrinteindvinding. Tværministerielt udvalg med deltagelse af SKM, FM, EVM og KEBMIN.

Serviceeftersynet. af vilkårene for kulbrinteindvinding. Tværministerielt udvalg med deltagelse af SKM, FM, EVM og KEBMIN. Serviceeftersynet af vilkårene for kulbrinteindvinding Tværministerielt udvalg med deltagelse af SKM, FM, EVM og KEBMIN. 04-03-2013 Side 1 Del I Olie og gas i Nordsøen Produktion og oliepriser 04-03-2013

Læs mere

THE QUEST FOR OIL. Game Guide

THE QUEST FOR OIL. Game Guide Game Guide THE QUEST FOR OIL Et computerspil der har som generelt mål at give en detaljeret indføring i geografiske forhold og den globale olieindustri. Sådan vinder du i Quest for Oil Du kan både spille

Læs mere

Dansk gasproduktion - potentiale og markedsudvikling

Dansk gasproduktion - potentiale og markedsudvikling Dansk gasproduktion - potentiale og markedsudvikling Oliver Vindex Nielsen, Senior Commercial Advisor Gastekniske Dage, Middelfart, 13. maj 2013 Dagens hovedbudskaber Der er store mængder gas (og olie)

Læs mere

Årsrapport 2013. Nordsøfonden

Årsrapport 2013. Nordsøfonden Årsrapport 2013 Nordsøfonden Indholdsfortegnelse Oplysninger om Nordsøfonden 3 Nordsøfondens hovedtal 5 Ledelsesberetning 7 Regnskabspraksis 21 Regnskab 27 Resultatopgørelse 29 Balance 30 Pengestrømsopgørelse

Læs mere

Geotermi - varme fra jordens indre. Status og muligheder i Danmark

Geotermi - varme fra jordens indre. Status og muligheder i Danmark Geotermi - varme fra jordens indre Status og muligheder i Danmark Oktober 2009 Geotermi varme fra jordens indre Status og muligheder i Danmark Oktober 2009 Denne redegørelse om status og muligheder for

Læs mere

TEMAHÆFTE Quest for Oil

TEMAHÆFTE Quest for Oil TEMAHÆFTE Quest for Oil Temahæfte Side 2 A. Indholdsfortegnelse Temahæfte 1. Baggrund: Olieeventyret historie og betydning 1.1 Vilkår for olieindvinding... 3 1.2 Geologiske betingelser for at finde olie...

Læs mere

NYVURDERING AF GEOTERMISK ENERGI Har geotermien en fremtid i Danmark?

NYVURDERING AF GEOTERMISK ENERGI Har geotermien en fremtid i Danmark? NYVURDERING AF GEOTERMISK ENERGI Har geotermien en fremtid i Danmark? Kai Sørensen, Anders Mathiesen, Ole V. Vejbæk og Niels Springer Temperaturen stiger med ca 30º C pr. km ned gennem den danske undergrund.

Læs mere

KAPITEL III VÆRDIEN AF DEN DANSKE OLIE OG NATURGAS

KAPITEL III VÆRDIEN AF DEN DANSKE OLIE OG NATURGAS Dansk Økonomi efterår 1999 KAPITEL III VÆRDIEN AF DEN DANSKE OLIE OG NATURGAS III.1 Sammenfatning Samfundsøkonomisk overskud ved produktion af olie og naturgas i Nordsøen I kapitlet belyses overskuddets

Læs mere

Nordsøenhedens årsrapport 2006

Nordsøenhedens årsrapport 2006 Nordsøenhedens årsrapport 2006 1. Beretning... 3 1.1. Præsentation... 3 1.2 Nordsøenhedens mission og vision... 3 1.3 Årets resultat... 4 1.4 Faglige resultater i 2006... 4 1.5 Forventninger til det kommende

Læs mere

Møde med Offshore Center Danmark. Status for olieefterforskning i Grønland 2009

Møde med Offshore Center Danmark. Status for olieefterforskning i Grønland 2009 Møde med Offshore Center Danmark Status for olieefterforskning i Grønland 2009 Oversigt 1. Grønland i tal 2. Kort præsentation af Nunaoil A/S 3. Licenssystemet 4. Olie- og gassektoren i Grønland 5. Olieefterforskning

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

ANS0GNING OM TILLADELSE TIL FORUNDERS0GELSER I DEN DANSKE DEL AF NORDS0EN - XANA-lX AFLASTNINGSBR0ND

ANS0GNING OM TILLADELSE TIL FORUNDERS0GELSER I DEN DANSKE DEL AF NORDS0EN - XANA-lX AFLASTNINGSBR0ND MAERSK OIL Mill!rsk Olie og Gas A/S Esplanaden 50 1263 Copenhagen K Denmark Tlf.: +45 3363 4000 En erg istyrelsen Energiindvinding Ressourceenheden Amaliegade 44 1256 K0benhavn K Att.: Hr. lens Skov-Spilling

Læs mere

VVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion. Ikke-teknisk resumé

VVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion. Ikke-teknisk resumé VVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion Ikke-teknisk resumé 2006 Udarbejdet af: COWI A/S for Hess Denmark ApS Layout: COWI A/S Oplag: 200 stk. Fotos: Hess Denmark ApS, Scanpix Udgivelsesdato: Oktober

Læs mere

Årsrapport 2012. Nordsøfonden

Årsrapport 2012. Nordsøfonden Årsrapport 2012 Nordsøfonden Indholdsfortegnelse Oplysninger om Nordsøfonden 3 Nordsøfondens hovedtal 5 Ledelsesberetning 8 Regnskabspraksis 22 Regnskab 29 Resultatopgørelse 29 Balance 31. december 30

Læs mere

Drejebog om geotermi. Etablering og drift af geotermiske anlæg til. fjernvarmeforsyning

Drejebog om geotermi. Etablering og drift af geotermiske anlæg til. fjernvarmeforsyning Drejebog om geotermi Etablering og drift af geotermiske anlæg til fjernvarmeforsyning Energistyrelsen 2013 Drejebog om geotermi FORORD Denne drejebog om etablering og drift af geotermiske anlæg til produktion

Læs mere

Drejebog om geotermi. Etablering og drift af geotermiske anlæg til. fjernvarmeforsyning

Drejebog om geotermi. Etablering og drift af geotermiske anlæg til. fjernvarmeforsyning Etablering og drift af geotermiske anlæg til fjernvarmeforsyning Projektdeltagere Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab (projektleder) Merkurvej 7 6000 Kolding Kontakt: Søren Berg Lorenzen sbl@geotermi.dk

Læs mere

Miljøstatusrapport 2013 Den danske Nordsø

Miljøstatusrapport 2013 Den danske Nordsø Miljøstatusrapport Den danske Nordsø Forord Maersk Oil Miljøstatusrapport 1 Forord Integreret miljøledelse og højt aktivitetsniveau Indhold Forord 3 Miljøperformance - resumé 5 Fokusområder i 014 7 8 Aktivitetsniveauet

Læs mere

Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser

Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser I medfør af 3, stk. 3, i lov om energipolitiske foranstaltninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 263 af 27. april 1989, 37 i lov om anvendelse af Danmarks

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1.

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. april 2014 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding Ombygning af fjernvarmesystemet i Geding til en mere energieffektiv drift ved

Læs mere

Olie og gasefterforskning i Nordsøen: MENNESKETS UUDSLUKKELIGE TØRST EFTER ENERGI

Olie og gasefterforskning i Nordsøen: MENNESKETS UUDSLUKKELIGE TØRST EFTER ENERGI N Y T F R A G E U S Olie og gasefterforskning i Nordsøen: MENNESKETS UUDSLUKKELIGE TØRST EFTER ENERGI G E O L O G I OLIENS ABC NORDSØENS ABC NORDSØENS PLAYS OG RESSOURCER N R. 2 & 3 O K T O B E R 1 9 9

Læs mere

Afgørelse - klage over Energistyrelsens miljøvurdering af en plan for nye udbud af olie- og gaslicenser i Nordsøen

Afgørelse - klage over Energistyrelsens miljøvurdering af en plan for nye udbud af olie- og gaslicenser i Nordsøen Bruch Kultur e.v. Neutrebbiner Str. 11 15320 Neuhardenberg Deutschland Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Høringssvar vedrørende lovforslag til harmonisering af beskatning af kulbrinteindvinding

Høringssvar vedrørende lovforslag til harmonisering af beskatning af kulbrinteindvinding Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Peter Ambus 5. november 2013 Høringssvar vedrørende lovforslag til harmonisering af beskatning af kulbrinteindvinding Brancheforeningen

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 126 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål I, H og J om langsigtet strategi for naturgas, lagerkapacitet og miljøpåvirkning

Læs mere

Hvorfor lagre varme der er varme i undergrunden

Hvorfor lagre varme der er varme i undergrunden Allan Mahler am@geotermi.dk Specialist og tekniksansvarlig Præsentation ved kursus i Ingeniørforeningen: Varmeproduktion og varmelagring ved geotermi, 30-31 januar 2012 Gengivelse er tilladt med kildeangivelse:

Læs mere

Fælles høringssvar til udkast til forslag til Lov om ordning for økonomisk risikoafdækning af geotermiboringer (ordning for geotermi)

Fælles høringssvar til udkast til forslag til Lov om ordning for økonomisk risikoafdækning af geotermiboringer (ordning for geotermi) Til Energistyrelsen Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab A.M.B.A. Merkurvej 7 DK-6000 Kolding Tlf +45 7630 8000 (sendt pr. e-mail til ens@ens.dk, cc: ld@ens.dk) www.geotermi.dk Cvr-nr. 32 33 03 71 Fælles

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

tilbage til undergrunden - geologisk lagring og genbrug af CO 2

tilbage til undergrunden - geologisk lagring og genbrug af CO 2 tilbage til undergrunden geologisk lagring og genbrug af i Danmark AF HENRIK OLSEN 1 OG UFFE WILKEN 2 Undergrunden leverer vores vigtigste energikilder. Men energiproduktionen fra de fossile brændsler

Læs mere

Vurdering af det geotermiske potentiale i området omkring Rødding-1 boringen vest for Skive by

Vurdering af det geotermiske potentiale i området omkring Rødding-1 boringen vest for Skive by Side 1/15 Til: Skive Geotermi A/S, ved Direktør Lars Yde Fra: GEUS, L.H. Nielsen, C.M. Nielsen, A. Mathiesen, L. Kristensen & J. Therkelsen Kopi til: Jens Jørgen Møller; Flemming G. Christiansen; Journalen

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR)

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) N O T AT 14. december 2012 J.nr. Ref. AEW Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) 1. Beskrivelse af CCS/EOR CCS står for Cabon Capture Storage, altså

Læs mere

Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET. Orientering

Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET. Orientering Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET Orientering 2009 DISKO VEST RUNDREJSE, VINTEREN 2008 Virksomheder i West Disko Area licenser med feltaktiviteter i 2008 I marts og tidligt i april 2008 afholdt olieselskaberne

Læs mere

Fossil-Smackover-Multi-Well-JV. Projekt navn: www.useb.dk. www.fossiloil.com. www.choiceexploration.com

Fossil-Smackover-Multi-Well-JV. Projekt navn: www.useb.dk. www.fossiloil.com. www.choiceexploration.com www.useb.dk www.fossiloil.com www.choiceexploration.com Der udbydes hermed et spændende olie projekt i Alabama bestående af 2 kilder, som skal bores til en dybde af 14.500 fod. Projekt navn: Fossil-Smackover-Multi-Well-JV

Læs mere

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

UNDERGRUNDEN SOM GEOTERMISK RESSOURCE

UNDERGRUNDEN SOM GEOTERMISK RESSOURCE UNDERGRUNDEN SOM GEOTERMISK RESSOURCE Specialkonsulent Thomas Vangkilde-Pedersen Seniorrådgiver, geolog Anders Mathiesen Statsgeolog Lars Henrik Nielsen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

OLIE OG GAS I DANSK UNDERGRUND

OLIE OG GAS I DANSK UNDERGRUND 2013 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 1 OLIE OG GAS I DANSK UNDERGRUND OLIE- OG GASDANNELSE I NORDSØBASSINET JURASSISKE SANDSTENSRESERVOIRER MIOCÆNE KULBRINTER SKIFERGAS I DANMARK FORBEDRET TEKNIK FOR OLIEINDVINDING

Læs mere

Partnerskabspuljer til fremme af el og gas til transport

Partnerskabspuljer til fremme af el og gas til transport Partnerskabspuljer til fremme af el og gas til transport Indkaldelse af ansøgninger 2015 September 2015 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Tlf 33 92 67 00 Fax 33 11 47 43 E-mail: ens@ens.dk

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning European Technology Platform for Zero Emission Fossil Fuel Power Plants (ZEP) fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning CCS = Capture and Storage Med

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2006/16 Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 Kortlægning af Danienkalk-Skrivekridt grænsen samt forkastninger i denne

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

VARMEPLAN. Hovedstaden. Fuld tryk på visionerne i nye scenarier

VARMEPLAN. Hovedstaden. Fuld tryk på visionerne i nye scenarier Nyhedsbrev nr. 5 - maj 2009 Fuld tryk på visionerne i nye scenarier Januar måneds midtvejsseminar har sat sit præg på arbejdet i projekt Varmeplan, og nye scenarier for fremtidens forsyning har set dagens

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere