Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen"

Transkript

1 Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelser. Det opvejer hidtil de negative nyheder fra Energistyrelsens olieproduktionsskøn og dollarkursen. Nordsøindtægterne er større end beregnet i Finansministeriets 2015-plan fra 2007, men på linje med Finansministeret skøn i Konvergensprogrammet fra Den højere oliepris vil imidlertid øge olieproduktionsskønnet, da det bliver mere rentabelt. Endvidere kan nye store gasfund øge indtægterne fra Nordsøen yderligere, vurderer Energistyrelsen. AE foreslår, at merindtægterne fra Nordsøen placeres i en oliefond og investeres i klima og uddannelse. af chefanalytiker Martin Madsen 3. december 2009 Analysens hovedkonklusioner Det Internationale Energi Agentur har i en nye prognose fra november 2009 løftet olieprisen sammenlignet med den prognose, som Finansministeriet hidtil har benyttet. Det øger isoleret set indtægterne fra Nordsøen med 85 mia. kr. målt som en engangsindtægt i dag, hvilket svarer til en varig årlig indtægt fra i dag og al fremtid på 1,7 mia. kr. Energistyrelsens seneste prognose for olieproduktionen fra juni 2009 gav anledning til en nedjustering af olieproduktionen, hvilket trak Nordsøindtægterne ned. Ligeledes trækker en lavere dollarkurs indtægterne ned, så det opvejer den øgede oliepris. Olieindtægterne er imidlertid stadig permanent højere end i 2015-planen. Nedskrivning af olieproduktionen skyldes delvist de tidligere lavere olieprisforventninger, der gjorde olieindvinding mindre rentabel end nu oplyser Energistyrelsen. I Energistyrelsens gasproduktion indgår ikke det nye store gasfund fra Svane-feltet. Her kan der ligge en fremtidig finansieringsjoker. Kontakt Chefanalytiker Martin Madsen Tlf Mobil Presseansvarlig Janus Breck Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Nyt olieprisskøn er langt mere positivt end Finansministeret hidtil har turde indregne Det Internationale Energi Agentur (IEA) har i november offentliggjort World Energy Outlook 2009, som giver det seneste bud på den langsigtede olieprisudvikling. Her forventes det, at olieprisen i 2020 vil nå 100 dollar pr. tønde og 115 dollar pr. tønde i 2030, begge målt i 2008-priser. I dag er olieprisen ca. 78 dollar pr. tønde prognosen fra IEA nedjusterer godt nok olieprisen i forhold til sin 2008-prognose, men der er tale om en langt højere oliepris i forhold til IEAs og 2007-prognoser, som Finansministeriet anvendte i hhv planen og Konvergensprogram 2008 (KP08). I KP08 valgte Finansministeriet ikke, at indregne Det Internationale Energi Agenturs 2008-prognose af forsigtighedshensyn. Det vender vi tilbage til. I stedet valgte Finansministeriet at fortsætte med at anvende IEAs 2007-prognose. Derfor er der tale om, at olieprisen er opjusteret faktisk med hele 50 dollar pr. tønde i 2030 i forhold til IEA 2007-prognose, som Finansministeriet anvendte i sin seneste lange fremskrivning af Nordsøindtægterne. Det fremgår af tabel 1. Tabel 1. Oliepris ifølge Det Internationale Energi Agentur $ pr. tønde olie, 2008-priser IEA IEA 2008 (Finansministeriet så bort fra denne prognose af forsigtighedshensyn I KP08) IEA 2007 (Finansministeriet anvendte denne prognose i ØR, aug. 08 og KP08 dec. 08) IEA 2006 (Finansministeriet anvendte denne prognose i 2015-planen (aug. 07) Kilde: AE pba. Finansministeriet, diverse publikationer og Internationale Energi Agenturs World Energy Outlook november 2009, Executive Summery side 6 Figur 1 viser olieprisantagelsen frem mod 2040, som en linear interpolation af IEAs skøn for olieprisen i hhv. 2015, 2020 og Efter 2030 er olieprisen forudsat uændret målt i 2008-priser. Figur 3. Forventning til IEAs 2009-prognose for olieprisen på mellemfristet sigt $ pr. tønde 2008-priser 140 $ pr. tønde 2008-priser plan Konvergensprogram 2008 (KP08) AE pba IEAs 200-prognose 40 Kilde: AE pba. Finansministeriet, diverse publikationer og Internationale Energi Agenturs World Energy Outlook november

3 Af figur 3 ses det, at olieprisen, som i dag ligger på ca. 78 dollar pr. tønde Brent-olie, ventes at løfte sig igen oven på krisens kraftigte produktions- og efterspørgselsnedgang. På lidt længere sigt forventes knaphed på olieressourcer og stigende efterspørgsel at føre til yderligere stigende oliepriser. Det er bemærkelsesværdigt, at olieprisen i dag, på trods af krisen, ligger højere end IEAs langsigtede oliepris på 65 dollar pr. tønde i 2007-prognosen, som Finansministeret af forsigtighedshensyn valgte at bruge som udgangspunkt i sin seneste Nordsø-fremskrivning fra Nyt internationalt olieprisskøn øger fremtidige Nordsøindtægter I 2015-planen fra 2007 opgør Finansministeriet bidraget fra Nordsøindtægter til 6,2 mia. kr priser (svarende til 0,35 pct. af BNP) målt på den finanspolitiske holdbarhed - også kaldt råderummet dvs. den varige indtægt år efter år fra og med 2007 og i al fremtid. Året efter offentliggørelsen af 2015-planen blev indtægterne fra Nordsøen opjusteret, således at råderummet varigt blev forbedret med ca. 1 mia. kr. Det fremgår af Finansministeriets Økonomiske Redegørelse fra august 2008 side 16 og 174, hvor der står: Ifølge 2015-planen fra august 2007 indgår indtægterne fra Nordsøen som et varigt finansieringsbidrag på ca. 0,35 pct. af BNP eller godt 6 mia. kr. årligt (2008-priser) i al fremtid Med de aktuelle olieprisforudsætninger, inklusive Det Internationale Energi Agenturs (IEA) skøn for den langsigtede oliepris fra 2007 (World Energy Outlook, November 2007), lavere dollarkurs og ændrede produktionsskøn [Energistyrelsens Danmarks olie- og gasproduktion, 07 juni 2008], er den varige virkning af Nordsø-provenuerne i størrelsesordenen 1 mia. kr. højere end forudsat i august Dette lå også til grund for Finansministeriets seneste lange Nordsøfremskrivning i Konvergensprogrammet fra december 2008 (KP08) på trods af, at der på det tidspunkt var offentliggjort en ny oliepris-prognose i november 2008 fra Det Internationale Energi Agentur. Men Finansministeriet valgte for første gang at se bort fra IEAs prognose af forsigtighedshensyn. Således skriver Finansministeriet på side 11 i Konvergensprogrammet fra december 2008 (KP08): Det Internationale Energi Agentur (IEA) har i november 2008 udgivet en ny prognose, hvor skønnet for den reale råoliepris er opjusteret med pct. i forhold til IEA-prognosen fra Den finanspolitiske holdbarhedsindikator styrkes med ca. 0,2 pct. af BNP, svarende til ca. 4 mia. kr., hvis den nye IEA-prognose lægges til grund for fremskrivningen i Konvergensprogrammet. På baggrund af det store fald i olieprisen siden sommeren 2008 og de aktuelle spotpriser på under 50$ pr. tønde, er det imidlertid af forsigtighedshensyn valgt at lægge IEA-prognosen fra 2007 til grund for KP08-forløbet. Siden Finansministeriets Konvergensprogram 2008 er der kommet tre nye oplysninger, som er centrale for beregningen af provenuet fra Nordsøen: 1. Øget oliepris ifølge IEAs 2009-prognose i forhold til den 2007-olieprisprognose som Finansministeriet anvendte (men et fald i forhold til IEAs 2008-prognose). 2. Øget dollarkurs ifølge Finansministeriets Økonomiske Redegørelse fra august Fald i olieproduktionen ifølge Energistyrelsens 2009-prognose. 3

4 Tabel 2 viser, at den varige råderumsvirkning fra Nordsø-indtægterne med de nye oplysninger for oliepris, produktion og dollarkurs er øget til 7 mia. kr. Det er således en varig forbedring af de offentlige finanser med 0,8 mia. kr. i forhold til 2015-planen, mens indtægterne er uændrede i forhold til KP08. Tabel 1 viser også bidraget til de højere Nordsøindtægter fordelt på oliepris, olieproduktion og dollarkurs i forhold til Finansministeriets seneste Nordsøfremskrivning i KP08. Her fremgår det, at den højere olierpris bidrager positivt til Nordsøprovenuet med 1,7 mia. kr. ift. KP08. Det opvejes dog af nedjusteringen af olie- og gasproduktionen, som bidrager negativt med 1,1 mia. kr. samt en lavere dollarkurs med Finansministeriets antagelser som bidrager negativt med 0,6 mia. kr. ift. KP08. Det fremgår af tabel 2 og uddybes nedenfor. Tabel 2. Nordsø-råderum og bidrag fra ny information (med 2007 som udgangsår) Mia. kr., 2008-niveau plan, august ,2 2. Konvergensprogram, december ,0 3. Nordsøråderum med ny information om oliepris, produktion og $-kurs, december ,0 4. Samlet ændring fra 2015-planen til nu med ny information (3-1) 0,6 5. Samlet ændring fra Konvergensprogram 2008 til nu med ny information (3-2) 0,0 Heraf bidrag fra: 5.1 Det Internationale Energi Agenturs seneste oliepris-prognose, november ,7 5.2 Energistyrelsens seneste prognose for olie- og gasproduktion, juni ,1 5.3 Finansministeriets seneste dollarkurs-prognose, august ,6 Kilde: AE pba. Finansministeriets publikationer ( Økonomisk Redegørelse hhv. august 2008, december 2008 og august 2009, Konvergensprogram december 2008), Det Internationale Energi Agenturs World Energy Outlook 2009, november 2009 og Energistyrelsen Danmarks olie- og gasproduktion 08, juni Årligt olieprisbidrag på 1,7 mia. kr. er lig éngangsindtægt på 85 mia. kr. i dag Råderummet fra det nye olieprisskøn på 1,7 mia. kr. er dog en hypotetisk størrelse, hvor man omregner olieindtægter år for år til en fast årlig indtægt i al fremtid fra og med i dag, dvs. en såkaldt annuitet. Omregningen fra varig råderum til en éngangsindtægt i dag afhænger af diskonteringsfaktoren (dvs. den nominelle rente fratrukket den nominelle BNP-vækst), som Finansministeriet i 2015-planen antages til knap 2 pct. Et råderum på 1,7 mia. kr. svarer til en engangsindtægt i dag på 85 mia. kr. Det fremkommer ved at dividere 1,7 mia.kr. med diskonteringsfaktoren på 2%. Det fremgår af figur 2. 4

5 Figur 2. Råderumsbidrag fra oliepris på 1,7 mia. kr. svarer til engangsindtægt på 85 mia. kr. i dag Kilde: AE pba. Finansministeriets antagelser om rente og vækst i 2015-planen, teknisk baggrundsrapport, december Nordsøindtægter er opjusteret særligt efter 2015 i forhold til regeringens 2015-plan Det forudsættes, at der er en gradvis udtømning af olie- og gasreserverne i Energistyrelsens produktionsfremskrivning, som falder bort i årene efter Dermed har indtægterne midlertidig karakter. Det fremgår af figur 3. Figur 3. Indtægter fra Nordsøen i 2015-plan, Konvergensprogram 2008 og med nye oplysninger Pct. af BNP 2,0 Pct. af BNP 2,0 1,5 1,5 1,0 1,0 0,5 0,5 0, plan Konvergensprogram 2008 (KP08) KP08 korrigeret for nye oplysninger om produktion, oliepris og valutakurs 0,0 Kilde: AE pba. Finansministeriet Økonomisk Redegørelse august 2009, Det Internationale Energi Agenturs World Energy Outlook 2009, november 2009 og Energistyrelsen Danmarks olie- og gasproduktion 08, juni

6 Der er imidlertid stor usikkerhed om indtægterne fra Nordsøen de kommende årtier, da der er usikkerhed om olieprisen, olieproduktionen, der kan påvirkes af ny teknologi, samt dollarkursen. Alle forhold har betydning for indtægterne fra Nordsøen. Finansministeriet opdaterer sin Nordsøfremskrivning i deres næste Konvergensprogram, som er udskudt fra primo december til ultimo januar Dollarkursen er lavere end Finansministeriet sidste år I Konvergensprogrammet fra 2008 som er baseret på Økonomisk Redegørelse, december 2008 er det forudsat, at dollarkursen er 5,8 i Denne kurs holdes konstant i den lange fremskrivning. Finasnministeriet har nedjusteret dollarkursen sit seneste skøn i Økonomisk Redegørelse, august 2009 til 5,2 i Det fremgår af tabel 3. Det betyder, at en tønde olie målt i kroner er øget mindre end løftet i olieprisen ovenfor (målt som dollar pr. tønde) antyder. Dollarkursen på 5,2 fastholdes i AEs fremskrivning. Tabel 3. Dollarkurs ifølge Finansministeriet 2010 Kr. pr. dollar KP08 baseret på Økonomisk Redegørelse, december ,8 Økonomisk Redegørelse, august 2009 som anvendes i denne AE-fremskrivning 5,2 Kilde: AE pba. Finansministeriet. Olieproduktionen er nedjusteret Energistyrelsens seneste prognose for olieproduktionen fra publikationen Danmarks olie- og gasproduktion 08 fra juni 2009 viser, at olieproduktionen er nedjusteret kraftigt i forhold til både prognosen, som lå til grund for 2015-planen, og 2008-prognosen, som lå til grund for Danmarks Konvergensprogram Det fremgår af figur 4. Forklaringen på nedskrivning af produktionsprognoserne skyldes ifølge Energistyrelsen, at nye og bedre analyser mht. teknologi og efterforskning har vist, at det tidligere store teknologibidrag ikke er muligt. Flere steder i verden anvendes allerede en ny generation af indvindingsteknologi, der kaldes tertiære indvindingsmetoder eller EOR, der er en forkortelse af Enhanced Oil Recovery, som betyder forbedret olieindvinding. EOR benyttes endnu ikke i Danmark. Globale erfaringer med forskellige EORmetoder viser, at den gennemprøvede EOR-metode med injektion af CO 2, kan være anvendelig på danske felter. Størrelsesordenen af teknologi- og efterforskningsbidragene afhænger dog af den skønnede udvikling i olieprisen. Et højt niveau for olieprisen vil alt andet lige gøre det mere rentabelt at udvikle ny teknologi, som kan øge indvindingen af olie og gas. Det vil påvirke holdbarheden af de offentlige finanser positivt, hvis indtægter fra olie- og gasindvinding i Nordsøen er større eller fortsætter længere end antaget, blandt andet via højere oliepriser og forbedret indvindingsteknologi udover det forudsatte. I Børsen den 27. juli 2009 udtaler en kontorchef fra Energistyrelsen i forbindelse med nedjusteringen af olieproduktionen: Vi mener derfor ikke, at vi befinder os i en normalsituation og at der, i takt med at krisen tager af igen, nok vil være grundlag for at opjustere skønnet igen 6

7 Figur 4. Energistyrelsens tre seneste produktionsprognoser Anm.: Forklaring på produktionsknækket i 2013 skyldes indfasningen af yderligere potentiale på Halfdan-feltet samt at Hire-feltet sættes i gang. Ny udbygning af produktion giver en kortvarig stigning som efterfølgende henfalder. Kilde: Energistyrelsen. Gasproduktionen kan vise sig at blive en joker Gasproduktionen er stort set uændret i forhold til 2015-planen. Det fremgår af figur 5. På Energistyrelsens hjemmeside 1 fremgår det, at selv om Energistyrelsen har været nødt til at nedskrive oliereserverne, er der lyspunkter i de fremtidige udsigter for aktivitetsniveauet i Nordsøen Energistyrelsen vurderer således, at der er store potentialer i DONG Energy E&P s Svane-gasfund Svane-fundet har været under vurdering siden 2002, og i 2008 udløb fortroligheden af brønddata fra boringen. Energistyrelsen skønner på baggrund af de tilgængelige data, at Svane-reservoiret kan indeholde endnu mere gas end Tyra, hvis akkumulerede produktion og reserver overstiger 100 mia. Nm3, svarende til års dansk forbrug. Ifølge Energistyrelsens prognose for gasproduktionen indgår Svane-reservoiret ikke med særligt stort potentiale. Under ¼ af potentialet er efter Energistyrelsens udsagn indregnet i produktionsprognoserne, som er vist i figur 4. Så her kan der ligge en fremtidig finansieringsjoker. Det har imidlertid ikke været muligt at få oplysninger om, hvad potentialt er, målt i millarder kroner. 1 7

8 Figur 5. Energistyrelsens gasprognoser Mia. Nm 3 15 Mia. Nm Kilde: Energistyrelsen ENS 2007-prognose anvendt i 2015-plan ENS 2008-prognose anvendt i Konvergensprogram 2008 ENS 2009-prognose 0 AE: Placer de ekstra olieindtægter i en Nordsøfond AE foreslår, at de ekstra milliarder placeres i en oliefond til offentlige investeringer i renere/energibesparende teknologi, vedvarende energi, grøn transport og uddannelse, som er kendetegnet ved ikke at være permanente udgifter. Olieressourcerne ventes at slippe op om år. Ved at olieindtægterne placeres i en fond og investeres frem for at bruge indtægterne på skattelettelser og forbrug, sikrer man, at ikke kun nuværende generationer, men også fremtidige generationer får gavn af denne midlertidige indtægtskilde. Norge har netop en sådan oliefond. En Nordsøfond vil dels sikre, at der prioriteres midler til centrale målsætninger på klima- og uddannelsesområdet, dels at undgå en gentagelse af, en finansminister bliver forblændet af de mange olieindtægter og fejlagtigt tror, at man kan købe hele verden (som Thor Pedersen udtalte i forbindelse med finansloven i 2006). De store offentlige overskud under højkonjunkturen skyldtes i høj grad de ekstraordinært store Nordsø-indtægter og skyggede over regeringens uansvarlige politik, som betød, at finanspolitikken gik fra at være holdbar efter velfærdsaftalen i sommeren 2006 (ifølge Finansministeriet selv) til, at finanspolitikken igen var uholdbar i efteråret 2007, da 2015-planen med ufinansierede skattelettelser blev vedtaget. En Nordsøfond kan eksempelvis bestå af de ekstraordinære Nordsøindtægter der forventes at komme i forhold til 2015-planen. 8

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND

REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND 6. august 28 af Martin Madsen (tlf. 33557718) REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. mia. kr. i 28 og sætter dermed ny rekord. Indtægterne

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest

Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest Det offentlige forbrug er rekordhøjt målt som andel af den samlede danske produktion (BNP). Baggrunden skal dog findes i, at krisen har bevirket

Læs mere

OLIEINDTÆGTER HVOR MEGET FÅR VI IND?

OLIEINDTÆGTER HVOR MEGET FÅR VI IND? 23. november 2005/MW Resumé: OLIEINDTÆGTER HVOR MEGET FÅR VI IND? Siden årtusindskiftet er statens indtægter fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen mangedoblet, og deres samfundsmæssige og statsfinansielle

Læs mere

ØKONOMISK KRISE: OFFENTLIGE INVESTERINGER ER DEN BEDSTE MEDICIN

ØKONOMISK KRISE: OFFENTLIGE INVESTERINGER ER DEN BEDSTE MEDICIN 26. januar 2009 af chefanalytiker Martin Madsen tlf. 33 55 77 18 / 20 95 64 05 ØKONOMISK KRISE: OFFENTLIGE INVESTERINGER ER DEN BEDSTE MEDICIN Udsigterne til stigende ledighed og negativ vækst i år og

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 460 af 16. maj 2013 (alm. del).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 460 af 16. maj 2013 (alm. del). Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 460 Offentligt J.nr. 13-0173341 Den 13. juni 2013 TilFolketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 460 af 16. maj 2013 (alm.

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

ØKONOMI Februar 2017 MB 1

ØKONOMI Februar 2017 MB 1 ØKONOMI 1 Februar 217 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til samfundsøkonomien via skatteindtægterne samtidig med, at aktiviteterne i Nordsøen skaber arbejdspladser

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Finanspolitikken på farlig kurs

Finanspolitikken på farlig kurs Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt MINISTEREN Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Dato 23. maj 2006 J nr. 004-439 Frederiksholms Kanal

Læs mere

God samfundsøkonomi i vækstpakke

God samfundsøkonomi i vækstpakke God samfundsøkonomi i vækstpakke Det kortsigtede behov for en vækstpakke er ikke i konflikt med det langsigtede krav om en holdbar finanspolitik tværtimod er der god samfundsøkonomi i en vækstpakke. Offentlige

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

RESSOURCER OG PROGNOSER

RESSOURCER OG PROGNOSER RESSOURCER OG PROGNOSER 1 29. august 2016 RESSOURCER OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert andet år en opgørelse over de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang sigt. I

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Færre investeringer i folkeskolen siden 2001 trods flere elever

Færre investeringer i folkeskolen siden 2001 trods flere elever Færre investeringer i folkeskolen siden 001 trods flere elever Folkeskoleinvesteringerne er ifølge de kommunale regnskaber faldet med 1, mia. kr. i perioden 001 til 008. I samme periode er antallet af

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- 18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter

Læs mere

Svag underliggende vækst i det private forbrug

Svag underliggende vækst i det private forbrug Svag underliggende vækst i det private forbrug Nationalregnskabet for første halvår 20 har vist flotte stigninger i det private forbrug. En ekstraordinær kold vinter og forår har dog givet en markant stigning

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Regeringen overdriver virkning af egen krisepolitik

Regeringen overdriver virkning af egen krisepolitik Regeringen overdriver virkning af egen krisepolitik Statsminister Lars Løkke Rasmussen overdriver virkningen af regeringens krisepolitik, når han siger, at Regeringens aktive krisehåndtering har sikret,

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektoren befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder?

Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder? Nulvækst er en reduktion af den offentlige beskæftigelse med 24. i forhold til i dag Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder? Finansministeriet vurderer, at den offentlige beskæftigelse vil vokse

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 59 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 59 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 59 Offentligt MINISTEREN Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Dato 4. oktober 2007 J nr. 004-U03-41 Frederiksholms

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

Vending på vej i bygge- og anlægssektoren?

Vending på vej i bygge- og anlægssektoren? Arbejdsløsheden for de byggefaglærte er begyndt at stige igen efter et lille fald omkring årsskiftet. I juni 1 var hele 13½ pct. af de forsikrede i a-kasserne for byggefaglærte arbejdsløse, når man medregner

Læs mere

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Danmark kæmper i år med et underskud på de offentlige budgetter på 88 mia. kr., svarende til 5,1 pct. af BNP. Det ventes, at EU-kommissionen vil give

Læs mere

Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende investeringer og beskæftigelse?

Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende investeringer og beskæftigelse? Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 233 Offentligt Talepapir samrådsspørgsmål V Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job

Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Ledighedstal januar 010 Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Selvom arbejdsløsheden lå stort set uændret fra december 009 til januar 010, tyder intet endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi

Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste i Danmark. De rigeste får således 30 gange

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Gennem de sidste måneder er vækstskøn for flere lande blevet nedjusteret. De nyeste forventninger til den økonomiske vækst tegner et mere pessimistisk

Læs mere

Fremrykket provenu ved pensionsloft

Fremrykket provenu ved pensionsloft Der har på det seneste været nogen debat om størrelsen af det fremrykkede provenu ved et samlet pensionsloft på 1. kr. Senest er Finansministeriet kommet med et nyt bud, der ikke afviger meget fra deres

Læs mere

Baggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen

Baggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen Baggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen 1 Olie- og gasproduktion Den historiske olie- og gasproduktion for perioden 1990-2014 er vist på figur 1, og Energistyrelsens prognose fra 2015

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten

Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Statsfinanserne risikerer at blive svækket med 20 mia. kr. som følge af fortsat lavvækst. Danmarks hovedudfordring er at få gang i vækst

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage

Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage Siden krisen brød ud, er antallet af unge kontanthjælpsmodtagere steget med 16.2 fuldtidspersoner. I januar 211 var således ca. 44. unge under 3 år på kontanthjælp.

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner.

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner. \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\doer-11-00\kap-1-ln.doc Af Lise Nielsen 14. december 2000 Foreløbige vurderinger af DØR's rapport, kapitel I: Konjunkturvurdering Det følgende er AE s foreløbige kommentarer

Læs mere

Fremrykning af velfærdsaftalen:

Fremrykning af velfærdsaftalen: Fremrykning af velfærdsaftalen: Stor effekt på kort sigt ingen på langt sigt Fremrykningen af velfærdsaftalen bidrager stort set ikke til løsningen af de langsigtede holdbarhedsproblemer i dansk økonomi.

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Nybyggeriet fortsat i krise

Nybyggeriet fortsat i krise Det påbegyndte nybyggeri faldt igen i 3. kvartal 1 og ligger dermed fortsat på et niveau, der ikke er set lavere siden 199. De øvrige indikatorer for bygge- og anlægssektoren peger generelt på en fortsat

Læs mere

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk Råvarepriserne er faldende Råvarepriserne er over de seneste måneder faldet. Faldet skyldes en kombination af faldende energipriser, udsigt til normal høst samt en stagnerende produktion i verdensøkonomien.

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Talepapir Merprovenu og Togfonden. Samrådsspørgsmål A:

Talepapir Merprovenu og Togfonden. Samrådsspørgsmål A: Skatteudvalget 2013-14 L 79 endeligt svar på spørgsmål 34 Offentligt Talepapir Merprovenu og Togfonden Samrådsspørgsmål A: Ifølge regeringens økonomiske redegørelse fra december 2013 er statens Nordsø-indtægter

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Afgifterne på øl og sodavand blev reduceret 1. juli 2013 i forbindelse med Vækstplan DK. Sigtet var at mindske grænsehandelen. En foreløbig status på afgiftsændringerne

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Serviceeftersynet. af vilkårene for kulbrinteindvinding. Tværministerielt udvalg med deltagelse af SKM, FM, EVM og KEBMIN.

Serviceeftersynet. af vilkårene for kulbrinteindvinding. Tværministerielt udvalg med deltagelse af SKM, FM, EVM og KEBMIN. Serviceeftersynet af vilkårene for kulbrinteindvinding Tværministerielt udvalg med deltagelse af SKM, FM, EVM og KEBMIN. 04-03-2013 Side 1 Del I Olie og gas i Nordsøen Produktion og oliepriser 04-03-2013

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Danmark lysår fra græske tilstande

Danmark lysår fra græske tilstande Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere