NOAHs kommentarer til høring af Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund (undergrundsloven)
|
|
- Rebecca Olesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOAH Friends of the Earth Denmark 15. december 2010 HØRINGSSVAR Miljøbevægelsen NOAH Friends of the Earth Denmark Nørrebrogade 39, 1 DK-2200 København N Tlf noah@noah.dk NOAHs kommentarer til høring af Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund (undergrundsloven) Overordnede indvendinger mod lovforslaget a. Lovforslaget bør suppleres med en tekst, der tydeliggør, at det overordnede formål er at understøtte opfyldelsen af Danmarks klima- og energipolitiske målsætninger, samt en global bæredygtig udvikling. Tilladelse til CO 2 -lagring skal ikke finde sted, med mindre det er en erklæret del af Danmarks klima- og energipolitik. b. Lovforslagets implementering af CCS-direktivet kan føre til brud på det ellers i dansk miljøpolitik grundfæstede princip om ikke at bruge undergrunden til deponering af affald, og om at forurening bør bekæmpes ved kilden (udfasning af af kul frem for at øge brugen via CCS). For at forhindre brud på den nugældende politik, bør CCS og CO 2 -lagring så vidt muligt fravælges i forbindelse med en prioritering. c. Forslaget er alt for lempeligt i forhold til at lade den danske stat overtage ansvaret for uheldsramte og lukkede CO 2 -lossepladser. NOAH mener ikke, at staten skal fungere som forsikringsselskab for rettighedshavere eller operatører og derigennem pådrage de nuværende skatteborgere eller kommende generationer et økonomisk ansvar for et eventuelt CO 2 -lager. Rettighedshaveren skal ikke kunne slippe ud af sit ansvar tidligere end minimumsperioden på 20 år, som CCS-direktivet stipulerer i Artikel 18. Tværtimod bør ansvarsperioden efter forsegling som minimum forlænges til 40 år. d. Lovforslaget skal stille krav om udarbejdelse af en beredskabsplan for bebyggelser, der ligger over et eventuelt CO 2 -lager. Formålet med lovforslaget er bl.a. 1) At implementere EU s CCS-direktiv (2009/31/EF) om geologisk lagring af CO 2, 2) Indføje bestemmelser om geotermisk energi, 3) Sikre, at der kan ske en prioritering af anvendelsen af undergrunden, 4) Give ministeren mulighed for at påbyde samordnet indvinding og udnyttelse af anlæg, samt 5) Revidere bestemmelser vedr. godkendelse af planer for indvinding af råstoffer. NOAH Friends of the Earth Denmark er det danske medlem af verdens største netværk af miljøorganisationer, Friends of the Earth International, der forbinder organisationer i 77 lande. I Europa er 30 grupper forbundet i Friends of the Earth Europe.
2 Indledning Efter NOAHs mening mangler lovforslaget at relatere sig til de overordnede klima- og energipolitiske målsætninger, hvis realisering Undergrundsloven er en central del af, og som bør understøttes frem for modarbejdes. Der tænkes her på opfyldelse af Danmarks Kyotomålsætning, Danmarks kommende andel af EU s interne byrdefordeling ved en 20/30 % overordnet reduktionsmålsætning samt regeringens og Folketingets udtalte ønske om, at gøre Danmark fossilfri senest omkring år Lovforslaget bør derfor suppleres med en tekst, der tydeliggør, at det overordnede formål er at understøtte opfyldelsen af Danmarks klima- og energipolitiske målsætninger, samt en global bæredygtig udvikling. Vi hilser derfor specielt lovforslagets etablering af en ramme for godkendelse af geotermiske anlæg samt muligheden for samtidig at kunne prioritere geotermi velkommen. Med de nævnte manglende relationer til de overordnede klima- og energipolitiske målsætninger in mente, frygter vi imidlertid, at prioriteringsmuligheden lige såvel kan bruges til at fremme CO 2 - lagring og tilladelser til ny olie-gas indvinding som til udnyttelse af Danmarks geotermiske potentiale i energisektoren. Geotermi anvendt i de områder, der i dag forsynes med fjernvarme fra centrale (kulfyrede) kraftværker, vil kunne indgå positivt i et nyt fleksibelt energiforsyningssystem, og muliggøre en lukning af disse værker. Dermed vil geotermi effektivt kunne bidrage til, at de overordnede klimaog energipolitiske målsætninger opfyldes. CO 2 -lagring vil derimod være en del af et teknologikompleks (CCS), der fastholder og udbygger afhængigheden af fossile brændsler i strid med Folketingets vedtagne målsætning om det modsatte. Det er derfor NOAHs opfattelse, at geotermi skal have første prioritet, i forhold til én eventuel lagring af CO 2 og indvinding af olie og gas. Frem for at blive intensiveret gennem nye indvindingstilladelser bør indvinding af olie og gas aftrappes i takt med omstillingen til en energiforsyning uden fossile brændsler. Problemet med manglende henvisning til de overordnede klima- og energipolitiske målsætninger illustrerer, at der er et stort behov for en dansk klimalov. En sådan lov skal som foreslået af NOAH indeholde klare målsætninger for den reduktionsvej, der skal følges frem mod et fossilfrit Danmark og med beskrivelse af en række programmer, som skal fastholde processen inden for de forskellige sektorer. En klimalov skal også foreskrive, at anden lovgivning (fx undergrundsloven) skal understøtte klimalovens målsætninger og Side 2 af 8
3 NOAHs konkrete kommentarer til Forslag om ændring af undergrundsloven med tilhørende bemærkninger Vi benytter flg. nomenklatur: Lovforslaget, fx 23 b, stk.5. Almindelige bemærkninger, fx AB 1 Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, fx Til nr. 3 AB 2: Danmark har [...] ikke tidligere tilladt deponering af affald i Danmarks undergrund i henhold til undergrundsloven. Den holdning og praksis mener vi i NOAH, at Danmark skal fortsætte. At tillade CO 2 -lagring vil være et klart brud herpå, og oven i købet et brud af enorme dimensioner. Lovforslaget understøtter en end-of-pipe løsning og bryder med det grundfæstede miljøpolitiske princip om at fjerne forureningen ved kilden (at udfase brugen af kul frem for at øge brugen af kul via CCS). AB 2.1: Det nævnes, at der er interesse for lagring af CO 2 i Danmark. Men det er forkert at fremstille interessen som om danskerne støtter CCS. Det korrekte ville være at skrive, at det svenskejede energiselskab Vattenfall har vist interesse for CO 2 -lagring og indsendt en ansøgning om tilladelse til at anvende den danske undergrund til lagring af CO 2. Med til billedet hører, at der faktisk er stor bekymring og modstand mod CO 2 -lagring blandt borgerne i Jammerbugt Kommune, der har organiseret sig i Foreningen Nej til CO 2 -lagring. Som miljøminister (dengang ressortminister for CCS) lovede Connie Hedegaard at tage initiativ til en offentlig debat om CCS. Men den er aldrig blevet realiseret hverken af Connie Hedegaard eller Lykke Friis. Det er derfor helt ubegrundet at hævde, at der (generelt) er interesse for CO 2 -lagring i Danmark. Vi kræver den ensidige beskrivelse fjernet fra bemærkningerne. AB 4: NOAH hilser muligheden for en prioritering af anvendelsen af undergrunden velkommen, forudsat dette sker med henvisning til at prioriteringen skal understøtte det politiske ønske om en udfasning af de fossile brændsler i den danske klima- og energipolitik. Af hensyn til at sikre optimal offentlighed og gennemsigtighed i beslutningsprocessen omkring prioritering af anvendelsen af den danske undergrund, kræver vi, at beslutning om prioritering først kan ske efter at beslutningsgrundlaget har været forelagt Folketingets Energipolitiske Udvalg med alle tilhørende dokumenter gjort fuldt tilgængelige for offentligheden. AB 5: Forslaget om, at ministeren skal kunne påbyde samordnet indvinding og udnyttelse af anlæg, skal ses på baggrund af et ønske om at øge udvindingen af olie og naturgas fra Nordsøen. Det rejser spørgsmålet om behovet for specielt at etablere et forbedret lovgrundlag for at udvinde yderligere fossile resurser fra Nordsøen. NOAH mener, at den nuværende lov kan tage hånd om tilladelser i forbindelse med de p.t. producerende felter, samt den allerede besluttede og sandsynliggjorte udbygning, der forventes at blive givet tilladelse til inden for de næste 5 år. Klimavidenskaben fortæller os, at der globalt ikke er basis for at afbrænde de tilbageværende fossile resurser, idet dette vil overskride det globale CO 2 -budget under 2 graders målsætningen. Danmarks resterende CO 2 -budget under denne målsætning og en initial 7 % år for år reduktion er kun på i størrelsesordenen 650 Mt CO 2eq 2. De nuværende kendte oliereserver i Nordsøen 3 er på 146 mio. m 3, svarende til ca. 386 Mt CO 2. Naturgasreserven skønnes til 79 mia. Nm 3 svarende til Danmarks olie og gasproduktion 09 og udnyttelse af undergrunden. Energistyrelsen Side 3 af 8
4 ca. 177 Mt CO 2. Udledningen af CO 2 fra kul vil forudsat en lineær afvikling og udfasning til 2032 bidrage med omkring 176 Mt CO2. Hertil skal lægges udledningen af andre drivhusgasser end CO 2 fra landbrug m.m. samt Danmarks andel af udledningerne fra international luft- og skibsfart. Tilsammen kommer brugen af kendte danske olie- og naturgasreserver i kombination med en udfasning af kul i energiforsyningen op på i størrelsesordenen 739 Mt CO 2 altså langt mere end de 650 Mt CO 2eq der kan tillades, såfremt Danmark skal gøres fossilfrit i 2032 samt bidrage med et retfærdigt bidrag til reduktion af den globale udledning af klimagasser. NOAH mener derfor ikke, at der er behov for at påbyde en samordnet indvinding og udnyttelse af anlæg til øget udvinding af olie og naturgas, men at anlæggene skal afvikles i takt med, at det bliver uøkonomisk at fortsætte produktionen fra de nuværende felter. AB 7: De økonomiske konsekvenser for det offentlige er i bemærkningerne til at overse. Det er en meget lemfældig omgang med begrebet økonomisk risiko. Private virksomheder kan lukke af mange grunde. De senere år har budt på mange forskellige pludselige kollaps af store selskaber, som blev regnet for at være solide (fx Enron og en række banker). Spørgsmålet handler om, hvem der har det økonomiske ansvar for CO 2 -lagrene på kort og langt sigt? IPCC skønner, at over 99 % af den lagrede CO 2 "med stor sandsynlighed" stadig vil være i lageret efter 100 år og at over 99 % af den lagrede CO 2 "med sandsynlighed" stadig vil være i lageret efter år. På trods af denne vurdering vil der i praksis kunne opstå lækager, som skal være dækket økonomisk af den lageransvarlige. Lækager kan tænkes at forekomme som følge af jordskælv, kontakt til dybe borehuller eller uventede perforeringer i de strukturer over CO2- lageret der forudsættes at afskærme den superkritiske CO2 mod at bevæge sig op mod jordoverfladen eller havbunden. Teknologiens historie byder på et utal af eksempler på, at "usandsynlige hændelser" indtraf alligevel. Klimaproblemernes tidshorisont og dermed lagrenes holdbarhed rækker langt ud over et traditionelt virksomhedsperspektiv og aktualiserer dermed spørgsmålet om det langsigtede ansvar for lagrenes vedligeholdelse, overvågning og dækning ved lækage. Rettighedshaverne vil være økonomisk motiverede for at lade lageransvaret overgå til myndighederne hurtigst muligt eller så snart lagrene er fyldt op. Sker dette, er der risiko for at fremtidige generationer af skatteydere kommer til at betale for omkostninger af enhver art, der måtte opstå i tilknytning til lagrene. Selv om sikkerhedsspørgsmålet og tidshorisonten formentlig også er af en anden karakter end ved lagring af radioaktivt affald fra atomkraftværker, så er det en fælles forudsætning for begge disse store teknologier (a-kraft og CCS), at samfund i fremtiden kan være stabile gennem hundreder af år på et teknisk højt niveau, med en viden og en økonomi, der kan sikre, at overvågning og evt. indgriben over for disse lagre kan finde sted, så mennesker ikke udsættes for alvorlig fare. NOAH mener derfor, at operatøren foruden den foreslåede 30-års garanti for dækning af overvågningsomkostninger, løbende under deponeringsperioden og frem til ansvarsoverdragelsen, skal indbetale økonomiske garantier til den danske stat (Klimainvesteringsfond samt Klimainnovationsfond) svarende til mindst 20 % af den indtægt som et salg af den deponerede mængde CO2 ville indbringe ved salg af CO2-kvoterne på EU s CO2- kvotemarked. Side 4 af 8
5 For Nordsøen, der udgør et højrisikoområde for deponering af CO2 på grund af de hundredvis af nuværende og forhenværende borehuller samt en destabiliseret undergrund som følge af mange års oppumpning af olie og gas, bør en sikkerhedsstillelse på op til 50 % overvejes. AB 9: Lovforslaget vurderes i bemærkningerne ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. NOAH er meget uenig i den vurdering. En dansk CO2-losseplads vil primært skulle modtage CO2 fra et eller flere danske kulfyrede kraftværker. Kulkraftværker er i sig selv dyre, men med CCS vil de blive langt dyrere. De vil derfor af virksomhedsøkonomiske grunde være nødt til at køre døgnet rundt for at kunne forrente sig. CCS-værker vil derfor typisk levere grundlast i et dansk energisystem og vil derfor blokere for en yderligere udbygning af vind, biomasse og andre VE-teknologier i det danske energisystem. CCS fortrænger med andre ord vedvarende energi fra et kommende energimarked, og det vil gå hårdt ud over vindmølleindustrien og andre VEteknologier, som ellers kunne forventes at indgå i et kommende intelligent fleksibelt vedvarende energisystem. Oven i de økonomiske konsekvenser for staten kan der blive tale om økonomiske konsekvenser for kommuner, der huser et CO 2 -lager, hvis ikke det økonomiske ansvar for beredskab m.m. udtrykkeligt pålægges rettighedshaverne. AB 11: Konsekvenser for borgerne her omtales kun eventuelle administrative konsekvenser, der skønnes ikke-eksisterende. Der burde foreligge en vurdering af de økonomiske konsekvenser for borgerne, idet man kan forvente betydelige forringelser af ejendomspriserne i det område, som et eventuelt CO 2 -lager vil berøre. I det konkrete eksempel i Nordjylland vil de leve i mange års usikkerhed om, hvad det betyder, nu hvor Vattenfalls projekt er udskudt - måske til AB 12: NOAH bestrider, at geologisk lagring af CO 2 kan have positive miljømæssige konsekvenser, sådan som det nævnes her. I Annekset anfører vi i kort form en række argumenter, som bl.a. omhandler negative miljømæssige konsekvenser i kulproducerende lande pga. øget forbrug af kul. Men klimamæssigt vil CCS også have en negativ virkning, idet selve løftet om og udsigten til at kunne etablere CCS vil betyde, at man vil blive ved med at opføre kulkraftværker og prioritere vedvarende energisystemer lavere med den konsekvens, at det tilbageværende globale drivhusgasbudget opbruges, inden en betydelig del af kraftværker (og industrier) vil have installeret CCS. Selv når CCS er installeret, vil emissionerne til atmosfæren være ca. 30 % af emissionerne uden CCS. 4. AB 15: Skemaet bør justeres, så det tager højde for de forhold vi har nævnt under AB 7-12 Vedrørende Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser 23 og/eller 23 d: NOAH mener, at loven eksplicit skal indeholde en bestemmelse om, at tilladelse til efterforskning eller lagring ikke kan gives, med mindre det er en vedtaget dansk klimaog energipolitik at anvende CCS. 4 Palle Bendsen og Kim Ejlertsen: An assessment of cumulative CO2 reductions from carbon capture and storage at coal fuelled plants in a carbon constrained world Side 5 af 8
6 Til nr. 10 ( 23): Bemærkningerne lukker op for, at der kan meddeles tilladelse til mere end en form for aktivitet i en bestemt lokalitet, fx ved at begrænse tilladelser i dybden opadtil og nedadtil. Ud fra forsigtighedsprincippet og risikoen for udslip fra kommende CO 2 -lossepladser mener vi, at der ikke skal tillades en flersidig anvendelse af undergrunden ikke mindst i Nordsøen med mange borehuller og en destabiliseret undergrund der mange steder synker som følge af udvindingen af olie og naturgas. Det vil udelukke Enhanced Oil Recovery - hvor injicering af CO 2 skal forøge olieproduktionen men vi mener som anført ovenfor, at olieproduktionen bør aftrappes i takt med udtømningen af de tilbageværende reserver af olie og naturgas jf. Energistyrelsens fremskrivninger 5. Lagring af CO 2 For at lagring af CO 2 kunne give mening, skulle den foregå i et tempo og en takt, der fuldt ud matchede udledningen af CO 2 fra kilden. Lovforslaget omtaler ikke, hvordan det kunne sikres. Hvis der er problemer med at lagre CO 2 fra en kilde, fx pga. af defekte pumper, ville det så betyde, at kilden (fx et kraftværk) skulle indstille produktionen eller ville det blive tilladt, at føre røggasstrømmen uden om CCS-anlægget? Disse situationer tager lovforslaget ikke højde for. Til nr. 11 og 23 b, c og i Lovforslaget bør eksplicit stille krav om udarbejdelse af en beredskabsplan i tilfælde af udsivende CO 2 for 1) bebyggelser, der ligger over et eventuelt CO 2 -lager; 2) grundvandsforekomster. Til nr. 11 og 23 c 3 og stk. 2 Der er behov for mere åbenhed og mulighed for offentligheden til at kommentere og involvere sig i de overordnede beslutninger, der skal tages forud for beslutning om udbudsmateriale om, hvordan Danmarks undergrund må anvendes. NOAH frygter, at vidtgående beslutninger om Danmarks energifremtid (som f.eks. tilladelse til CO2-lagring) risikerer at blive truffet af ministeren egenhændigt eller i et lukket udvalg. NOAH mener, at forslaget på dette sted er meget mangelfuldt i forhold til offentlighedens inddragelse tidligt i processen. Forslaget lever fx ikke op til Århus-konventionens artikel 6, stk. 4, som lyder: Hver part sørger for, at offentligheden inddrages tidligt i processen, mens alle muligheder stadig er åbne og effektiv offentlig deltagelse kan finde sted. Århus-konventionens artikel 6 om Offentlig deltagelse i afgørelser vedrørende konkrete aktiviteter og artikel 7 om Offentlig deltagelse i planer, programmer og politikker vedrørende miljøet skal netop sikre, at offentligheden inddrages tidligt i processen. Til nr. 11 og 23 j Det foreslåede stk. 2, nr. 2 giver ifølge bemærkningerne operatøren mulighed for at anmode om lukning af et lager, før tilladelsens betingelser er opfyldt. Blandt de mulige begrundelser nævnes, at forretningen bliver urentabel for operatøren på grund af mangel på adgang til CO2, meget høje driftsomkostninger eller meget lave kvotepriser. Dvs., at hvis Danmark får succes med at udfase de fossile brændsler, må lageret lukke måske ikke så mærkeligt. Men det er igen en illustration af, at det rationelle valg må være, at lade klima- og 5 Fig. 6.8 Side 6 af 8
7 energipolitikken, fx via en klimalov, bestemme, om CCS overhovedet skal tages i anvendelse. Det vil være spild af samfundsmæssige resurser at tillade etableringen af CCS og altså CO2-lagring, hvis politikken er at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler. Meget høje driftsomkostninger eller meget lave kvotepriser er heller ikke betryggende som argumenter. Vi har set kvotemarkedet kollapse, og der er ingen garanti for en fast høj kvotepris fremover. Til nr. 11 og 23 n og p Forslaget er alt for lempeligt i forhold til at lade den danske stat overtage ansvaret for uheldsramte og lukkede CO 2 -lossepladser. Den finansielle sikkerhedsstillelse kan etableres på forskellige måder. Som eksempler kan nævnes bankgaranti, forsikring, herunder at staten går ind som forsikrer og derved afløfter en del af ansvaret, fonde, m.v. Men hvis staten afløfter ansvaret, så er det vel det samme som at sige, at der kan være økonomiske konsekvenser for det offentlige? NOAH mener ikke, at staten skal fungere som forsikringsselskab for rettighedshavere eller operatører og derigennem pådrage de nuværende skatteborgere eller kommende generationer et økonomisk ansvar for et eventuelt CO 2 -lager. Rettighedshaveren skal ikke kunne slippe ud af sit ansvar tidligere end minimumsperioden på 20 år, som CCS-direktivet stipulerer i Artikel 18. Tværtimod bør ansvarsperioden efter forsegling som minimum forlænges til 40 år. Til nr. 11 og 23 q: Forslaget nævner, at rettighedshaveren ved overdragelsen skal stille et beløb svarende til 30 års overvågningsomkostninger til rådighed for staten. Men når IPCC taler om 100 år og 1000 år, virker det overilet, at staten allerede skal overtage omkostningerne efter kun 30 år. Til nr. 14 og 37 a, stk. 2 og 3: NOAH har ovenfor ( 23 c) kritiseret, at forslaget er meget mangelfuldt i forhold til offentlighedens inddragelse tidligt i processen. En mangelfuld inddragelse af offentligheden gør sig også gældende i 37 a, som omtaler klageadgang, idet udvidet klageadgang kun er tildelt enhver med væsentlig og individuel interesse. Bemærkningerne til forslagets 37 a, stk. 3 siger: Klageadgangen for enhver med væsentlig og individuel interesse i afgørelsen er med den foreslåede bestemmelse udvidet til alle afgørelser og ikke kun miljømæssige afgørelser. Århus-konventionen er således fortsat opfyldt, idet der er tale om en udvidelse af klageadgangen. NOAH kræver, at den udvidede klageadgang også gives til lokale eller landsdækkende natur-, miljø- og energiorganisationer og -foreninger. Side 7 af 8
8 ANNEKS Principielle vurderinger vedr. CCS NOAH finder, at der en lang række argumenter imod CCS. De vigtigste er: Miljøpolitik: CCS strider mod grundlæggende principper i miljøpolitikken om forebyggende indsats, om at indgreb mod forurening skal ske ved kilden, og om at forureneren skal betale. Principper som EU - og Danmark - i teorien tilslutter sig, men som EU og hermed Danmark ser bort fra ved at finansiere udvikling af CCS. Klima: CCS er uegnet til at afhjælpe klimaproblemerne, fordi CCS ikke kan levere tilstrækkelige begrænsninger i udledningen af CO 2. Bidraget fra CCS vil komme alt for sent og være alt for dyrt. Mens man venter på, at CCS kommer til at fungere og bliver udbredt (tidligst 2030), vil kulkraftværkerne nå at udsende så store mængder CO2, at den globale opvarmning vil løbe løbsk 6. Energisystemet: CCS binder os til en centraliseret og ufleksibel kulbaseret energiforsyning, som modvirker omstillingen til vedvarende energi 7. CCS er meget dyrt og vil lægge beslag på offentlige og private midler, der ville være bedre brugt til at fremme energibesparelser og vedvarende energi. CCS forøger kraftværkernes energiforbrug med %. Der er ingen garanti for, at den lagrede CO2 ikke på et tidspunkt slipper ud i atmosfæren igen. Det bliver de kommende generationer, der må betale, hvis noget går galt. Miljø: Kulminedrift har en negativ virkning på miljøet (kulslam, naturødelæggelser ved open pit og mountain top removal, udledning af metan), og CCS vil kræve brydning og transport af % mere kul. Anvendelse af CCS i Danmark vil således have skadelige virkninger på miljøet langt uden for Danmarks økonomiske territorium. Endelig er CCS ikke nødvendigt: I Danmarks tilfælde er der lavet en række forskellige scenarier 8, der ikke involverer CCS, men som sandsynliggør, at Danmark kan blive uafhængig af fossile brændsler inden for en årig periode. Yderligere argumentation findes på Kontakt: Palle Bendsen tlf / Kim Ejlertsen tlf NOAH Energi og Klima NOAH Friends of the Earth Denmark Nørrebrogade 39, 1 tv København N 6 Palle Bendsen og Kim Ejlertsen: An assessment of cumulative CO2 reductions from carbon capture and storage at coal fuelled plants in a carbon constrained world. NOAH, Det er hyppigt blevet modsagt af tilhængere af CCS med argumenter om, at der er brug for alle teknologier. Men en mail fra Chris Davies, MEP, som var rapporteur på CCS-direktivet (og de facto lobbyist for ZEP), til den franske regerings permanente repræsentant løfter sløret for, at det ikke er sådan, man argumenterer på de indre linjer: If we could be assured that the Presindency s proposals will deliver the demonstration projects we might be open to exploring the suggestion about renewables made here, but that is still some way off. 8 Vedvarende Energi, Greenpeace, IDA, NOAH ( ) og senest Klimakommissionen. Side 8 af 8
CCS - kullenes redning?
CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som -lagring. Forskere og industri har længe
Læs mereEnergistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014
Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Att: Dorte Wied Christensen Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N 35361212 noah@noah.dk www.noah.dk NOAHs 1 høringssvar vedr. Udkast til forslag
Læs mereCCS - kullenes redning?
CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre CO2 fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som CO2-lagring. Forskere og industri
Læs mereUdkast til en dansk klimalov
Udkast til en dansk klimalov Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Klimaloven bliver den Europas stærkeste? 11. oktober 2012 Nationalmuseet, Festsalen, København Sammenhæng mellem sandsynligheden
Læs mereNotat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen
Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov
Læs mereGRUND- O G NÆRHEDS NO TAT 6. maj 2013 J.nr. 1008/ Ref. ACL/JSK/NZ
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 228 Offentligt GRUND- O G NÆRHEDS NO TAT 6. maj 2013 J.nr. 1008/1017-0021 Ref. ACL/JSK/NZ Europa-Kommissionens meddelelse om the Future of
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereTransforming DONG Energy to a Low Carbon Future
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400
Læs mereNotat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen
Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov
Læs mereNordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg
Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereHvorfor en omstilling De svindende energiressourcer
Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende
Læs mereUdvinding af skifergas i Danmark
Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens danske energimarked
Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.
Læs mereSamlenotat til Folketingets Europaudvalg
Europaudvalget 2019 Rådsmøde 3713 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Dato 5. september 2019 Rådsmøde (energi) den 24. september 2019 Dagsorden Side
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt N O T AT T I L FOLKE TI NGE TS EUROP AU D V AL G Klima-, Energi- og Bygnings ministeriet 31. oktober 2014 Kommissionens forslag til Rådets direktiv
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mere12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro
12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen
Læs mereAnnual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014
Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereFremtidens danske energisystem
Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78
Læs mereUDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund
UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereEn visionær dansk energipolitik. Januar 2007
En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt G R UND- OG NÆ RHEDS NOT AT Den 7. februar 2013 Departementet: Ref. Stkj/svfri Sagsnummer: KOMMISSIONENS HENSTILLING om minimumsprincipper for efterforskning
Læs mereVind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling
Læs mereFRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST
FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY
Læs mereFutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereUdvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?
Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereNOAH s holdning til CCS som klimaredskab
NOAH s holdning til CCS som klimaredskab Efter NOAH s mening er der en lang række problemer ved CO2-separering og lagring (på engelsk Carbon Capture and Storage), som tilsammen gør, at vi må afvise det
Læs mereKlimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!
Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og
Læs mereKommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU
Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereMARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI
MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereEnergipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.
Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 31. Marts 2016 Hvorfor købte vi Fynsværket? Vi vil sikre varmeforsyningen Vattenfall ønskede at lukke
Læs mereNordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien
Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer
Læs mereBasisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
Læs mereKristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi
Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage
Læs mereSådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
Sådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden Professor Systemanalyseafdelingen To store udfordringer Klimaændringer Forsyningssikkerhed To store udfordringer Klimaændringer Forsyningssikkerhed
Læs mereDet Fremtidige Energisystem
Det Fremtidige Energisystem - Gassens Rolle Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Hovedbudskab Danmark er i stand til at indfri målsætningen om at blive uafhængig af fossile brændsler inden
Læs mereBaggrundsnotat om klima- og energimål
12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereFOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?
AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,
Læs mereHvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?
Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs mereEt balanceret energisystem
Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:
Læs mereBemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030
Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser
Læs mereProblemer ved CO 2 -handel og offsetting
Problemer ved CO 2 -handel og offsetting Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Handel med klimaet? Skal Danmark fortsat bruge CO 2 -handel og offsetting i klimapolitikken? 27. oktober 2011
Læs mereGRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.
GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn
Læs mereEnergivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030
Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe
Læs mereGår jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer
Læs mereVision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus
DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens
Læs mereNyt stort fjernvarmesystem i Køge
Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner
Læs mereKlimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen
Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere
Læs mereIndlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007
Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen
Læs mereGas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark
Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereBehov for flere varmepumper
Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund 1)
Fremsat den {FREMSAT} af klima- og energiministeren (Lykke Friis) Forslag til Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund 1) (Implementering af CCS-direktivet, efterforskning og indvinding
Læs mereDanmarks energirejse 1972-2013
Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug
Læs mere100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling
100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy Grøn energiomstilling i EU Arr. med
Læs mereCentrale målsætninger i regeringsgrundlaget
På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:
Læs mereEnergiaftalen 2012 en faglig vurdering
Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Ingeniørforeningen 2012 Energiaftalen 2012 en faglig vurdering 2 Energiaftalen Den 22. marts indgik regeringen og det meste af oppositionen en aftale om Danmarks
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereBRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT
Læs mereAftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereAnbefaling til Frederikshavn Kommune vedrørende efterforskningsboring Vendsyssel 1 skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og miljørapport.
Anbefaling til Frederikshavn Kommune vedrørende efterforskningsboring Vendsyssel 1 skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og miljørapport. Vendsyssel Energi- og Miljøforening vil med denne anbefaling gøre
Læs mereKlimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI
Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen
Læs mereNordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut
Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.
Læs mereLokale energihandlinger Mål, muligheder og risici
Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.
Læs mereVejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef
Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien
Læs mereDen rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien
Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk
Læs mereTænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.
Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook
Læs mereTemamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes
Læs mereHøringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger.
SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere Forbrugernes stemme i energidebatten! Energistyrelsen dwc@ens.dk, skn@ens.dk, klimasekr@ens.dk Herrestrup, den 27. februar 2014. Høringssvar til forslag til
Læs mereBasisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt
Læs mereKP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kvotesystem / personligt ansvar Før KP var indsatsen for klimaet frivillig, og baseret
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereTEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.
TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. september 2016 SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN Det korte svar er
Læs mereBiobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør
Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012 Thomas Færgeman Direktør CO2 i atmosfæren Kilde: GEO5 Hvad er målet? For højt til at være sikkert For lavt til at være muligt? Illustration: David
Læs merePLAN FOR UDBUD AF GEOTERMI DECEMBER 2012
PLAN FOR UDBUD AF GEOTERMI DECEMBER 2012 PLAN FOR UDBUD AF GEOTERMI DECEMBER 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. GEOTERMI I DANMARK 2 1.1. ENERGISTRATEGI 2 1.2. POTENTIALER 2 1.3. MARKED 4 2. VILKÅR FOR UDBUD
Læs mereMiljøorganisationen NOAH
1 Miljøorganisationen NOAH www.visdomsnettet.dk 2 Miljøorganisationen NOAH Hvad er NOAH? NOAH er en landsdækkende miljøbevægelse, der består af grupper, der støtter hinanden i det fælles arbejde med at
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereDansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013
Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at
Læs mereOverskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning
Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem
Læs mere