NOAHs kommentarer til høring af Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund (undergrundsloven)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOAHs kommentarer til høring af Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund (undergrundsloven)"

Transkript

1 NOAH Friends of the Earth Denmark 15. december 2010 HØRINGSSVAR Miljøbevægelsen NOAH Friends of the Earth Denmark Nørrebrogade 39, 1 DK-2200 København N Tlf NOAHs kommentarer til høring af Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund (undergrundsloven) Overordnede indvendinger mod lovforslaget a. Lovforslaget bør suppleres med en tekst, der tydeliggør, at det overordnede formål er at understøtte opfyldelsen af Danmarks klima- og energipolitiske målsætninger, samt en global bæredygtig udvikling. Tilladelse til CO 2 -lagring skal ikke finde sted, med mindre det er en erklæret del af Danmarks klima- og energipolitik. b. Lovforslagets implementering af CCS-direktivet kan føre til brud på det ellers i dansk miljøpolitik grundfæstede princip om ikke at bruge undergrunden til deponering af affald, og om at forurening bør bekæmpes ved kilden (udfasning af af kul frem for at øge brugen via CCS). For at forhindre brud på den nugældende politik, bør CCS og CO 2 -lagring så vidt muligt fravælges i forbindelse med en prioritering. c. Forslaget er alt for lempeligt i forhold til at lade den danske stat overtage ansvaret for uheldsramte og lukkede CO 2 -lossepladser. NOAH mener ikke, at staten skal fungere som forsikringsselskab for rettighedshavere eller operatører og derigennem pådrage de nuværende skatteborgere eller kommende generationer et økonomisk ansvar for et eventuelt CO 2 -lager. Rettighedshaveren skal ikke kunne slippe ud af sit ansvar tidligere end minimumsperioden på 20 år, som CCS-direktivet stipulerer i Artikel 18. Tværtimod bør ansvarsperioden efter forsegling som minimum forlænges til 40 år. d. Lovforslaget skal stille krav om udarbejdelse af en beredskabsplan for bebyggelser, der ligger over et eventuelt CO 2 -lager. Formålet med lovforslaget er bl.a. 1) At implementere EU s CCS-direktiv (2009/31/EF) om geologisk lagring af CO 2, 2) Indføje bestemmelser om geotermisk energi, 3) Sikre, at der kan ske en prioritering af anvendelsen af undergrunden, 4) Give ministeren mulighed for at påbyde samordnet indvinding og udnyttelse af anlæg, samt 5) Revidere bestemmelser vedr. godkendelse af planer for indvinding af råstoffer. NOAH Friends of the Earth Denmark er det danske medlem af verdens største netværk af miljøorganisationer, Friends of the Earth International, der forbinder organisationer i 77 lande. I Europa er 30 grupper forbundet i Friends of the Earth Europe.

2 Indledning Efter NOAHs mening mangler lovforslaget at relatere sig til de overordnede klima- og energipolitiske målsætninger, hvis realisering Undergrundsloven er en central del af, og som bør understøttes frem for modarbejdes. Der tænkes her på opfyldelse af Danmarks Kyotomålsætning, Danmarks kommende andel af EU s interne byrdefordeling ved en 20/30 % overordnet reduktionsmålsætning samt regeringens og Folketingets udtalte ønske om, at gøre Danmark fossilfri senest omkring år Lovforslaget bør derfor suppleres med en tekst, der tydeliggør, at det overordnede formål er at understøtte opfyldelsen af Danmarks klima- og energipolitiske målsætninger, samt en global bæredygtig udvikling. Vi hilser derfor specielt lovforslagets etablering af en ramme for godkendelse af geotermiske anlæg samt muligheden for samtidig at kunne prioritere geotermi velkommen. Med de nævnte manglende relationer til de overordnede klima- og energipolitiske målsætninger in mente, frygter vi imidlertid, at prioriteringsmuligheden lige såvel kan bruges til at fremme CO 2 - lagring og tilladelser til ny olie-gas indvinding som til udnyttelse af Danmarks geotermiske potentiale i energisektoren. Geotermi anvendt i de områder, der i dag forsynes med fjernvarme fra centrale (kulfyrede) kraftværker, vil kunne indgå positivt i et nyt fleksibelt energiforsyningssystem, og muliggøre en lukning af disse værker. Dermed vil geotermi effektivt kunne bidrage til, at de overordnede klimaog energipolitiske målsætninger opfyldes. CO 2 -lagring vil derimod være en del af et teknologikompleks (CCS), der fastholder og udbygger afhængigheden af fossile brændsler i strid med Folketingets vedtagne målsætning om det modsatte. Det er derfor NOAHs opfattelse, at geotermi skal have første prioritet, i forhold til én eventuel lagring af CO 2 og indvinding af olie og gas. Frem for at blive intensiveret gennem nye indvindingstilladelser bør indvinding af olie og gas aftrappes i takt med omstillingen til en energiforsyning uden fossile brændsler. Problemet med manglende henvisning til de overordnede klima- og energipolitiske målsætninger illustrerer, at der er et stort behov for en dansk klimalov. En sådan lov skal som foreslået af NOAH indeholde klare målsætninger for den reduktionsvej, der skal følges frem mod et fossilfrit Danmark og med beskrivelse af en række programmer, som skal fastholde processen inden for de forskellige sektorer. En klimalov skal også foreskrive, at anden lovgivning (fx undergrundsloven) skal understøtte klimalovens målsætninger og Side 2 af 8

3 NOAHs konkrete kommentarer til Forslag om ændring af undergrundsloven med tilhørende bemærkninger Vi benytter flg. nomenklatur: Lovforslaget, fx 23 b, stk.5. Almindelige bemærkninger, fx AB 1 Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, fx Til nr. 3 AB 2: Danmark har [...] ikke tidligere tilladt deponering af affald i Danmarks undergrund i henhold til undergrundsloven. Den holdning og praksis mener vi i NOAH, at Danmark skal fortsætte. At tillade CO 2 -lagring vil være et klart brud herpå, og oven i købet et brud af enorme dimensioner. Lovforslaget understøtter en end-of-pipe løsning og bryder med det grundfæstede miljøpolitiske princip om at fjerne forureningen ved kilden (at udfase brugen af kul frem for at øge brugen af kul via CCS). AB 2.1: Det nævnes, at der er interesse for lagring af CO 2 i Danmark. Men det er forkert at fremstille interessen som om danskerne støtter CCS. Det korrekte ville være at skrive, at det svenskejede energiselskab Vattenfall har vist interesse for CO 2 -lagring og indsendt en ansøgning om tilladelse til at anvende den danske undergrund til lagring af CO 2. Med til billedet hører, at der faktisk er stor bekymring og modstand mod CO 2 -lagring blandt borgerne i Jammerbugt Kommune, der har organiseret sig i Foreningen Nej til CO 2 -lagring. Som miljøminister (dengang ressortminister for CCS) lovede Connie Hedegaard at tage initiativ til en offentlig debat om CCS. Men den er aldrig blevet realiseret hverken af Connie Hedegaard eller Lykke Friis. Det er derfor helt ubegrundet at hævde, at der (generelt) er interesse for CO 2 -lagring i Danmark. Vi kræver den ensidige beskrivelse fjernet fra bemærkningerne. AB 4: NOAH hilser muligheden for en prioritering af anvendelsen af undergrunden velkommen, forudsat dette sker med henvisning til at prioriteringen skal understøtte det politiske ønske om en udfasning af de fossile brændsler i den danske klima- og energipolitik. Af hensyn til at sikre optimal offentlighed og gennemsigtighed i beslutningsprocessen omkring prioritering af anvendelsen af den danske undergrund, kræver vi, at beslutning om prioritering først kan ske efter at beslutningsgrundlaget har været forelagt Folketingets Energipolitiske Udvalg med alle tilhørende dokumenter gjort fuldt tilgængelige for offentligheden. AB 5: Forslaget om, at ministeren skal kunne påbyde samordnet indvinding og udnyttelse af anlæg, skal ses på baggrund af et ønske om at øge udvindingen af olie og naturgas fra Nordsøen. Det rejser spørgsmålet om behovet for specielt at etablere et forbedret lovgrundlag for at udvinde yderligere fossile resurser fra Nordsøen. NOAH mener, at den nuværende lov kan tage hånd om tilladelser i forbindelse med de p.t. producerende felter, samt den allerede besluttede og sandsynliggjorte udbygning, der forventes at blive givet tilladelse til inden for de næste 5 år. Klimavidenskaben fortæller os, at der globalt ikke er basis for at afbrænde de tilbageværende fossile resurser, idet dette vil overskride det globale CO 2 -budget under 2 graders målsætningen. Danmarks resterende CO 2 -budget under denne målsætning og en initial 7 % år for år reduktion er kun på i størrelsesordenen 650 Mt CO 2eq 2. De nuværende kendte oliereserver i Nordsøen 3 er på 146 mio. m 3, svarende til ca. 386 Mt CO 2. Naturgasreserven skønnes til 79 mia. Nm 3 svarende til 2 3 Danmarks olie og gasproduktion 09 og udnyttelse af undergrunden. Energistyrelsen Side 3 af 8

4 ca. 177 Mt CO 2. Udledningen af CO 2 fra kul vil forudsat en lineær afvikling og udfasning til 2032 bidrage med omkring 176 Mt CO2. Hertil skal lægges udledningen af andre drivhusgasser end CO 2 fra landbrug m.m. samt Danmarks andel af udledningerne fra international luft- og skibsfart. Tilsammen kommer brugen af kendte danske olie- og naturgasreserver i kombination med en udfasning af kul i energiforsyningen op på i størrelsesordenen 739 Mt CO 2 altså langt mere end de 650 Mt CO 2eq der kan tillades, såfremt Danmark skal gøres fossilfrit i 2032 samt bidrage med et retfærdigt bidrag til reduktion af den globale udledning af klimagasser. NOAH mener derfor ikke, at der er behov for at påbyde en samordnet indvinding og udnyttelse af anlæg til øget udvinding af olie og naturgas, men at anlæggene skal afvikles i takt med, at det bliver uøkonomisk at fortsætte produktionen fra de nuværende felter. AB 7: De økonomiske konsekvenser for det offentlige er i bemærkningerne til at overse. Det er en meget lemfældig omgang med begrebet økonomisk risiko. Private virksomheder kan lukke af mange grunde. De senere år har budt på mange forskellige pludselige kollaps af store selskaber, som blev regnet for at være solide (fx Enron og en række banker). Spørgsmålet handler om, hvem der har det økonomiske ansvar for CO 2 -lagrene på kort og langt sigt? IPCC skønner, at over 99 % af den lagrede CO 2 "med stor sandsynlighed" stadig vil være i lageret efter 100 år og at over 99 % af den lagrede CO 2 "med sandsynlighed" stadig vil være i lageret efter år. På trods af denne vurdering vil der i praksis kunne opstå lækager, som skal være dækket økonomisk af den lageransvarlige. Lækager kan tænkes at forekomme som følge af jordskælv, kontakt til dybe borehuller eller uventede perforeringer i de strukturer over CO2- lageret der forudsættes at afskærme den superkritiske CO2 mod at bevæge sig op mod jordoverfladen eller havbunden. Teknologiens historie byder på et utal af eksempler på, at "usandsynlige hændelser" indtraf alligevel. Klimaproblemernes tidshorisont og dermed lagrenes holdbarhed rækker langt ud over et traditionelt virksomhedsperspektiv og aktualiserer dermed spørgsmålet om det langsigtede ansvar for lagrenes vedligeholdelse, overvågning og dækning ved lækage. Rettighedshaverne vil være økonomisk motiverede for at lade lageransvaret overgå til myndighederne hurtigst muligt eller så snart lagrene er fyldt op. Sker dette, er der risiko for at fremtidige generationer af skatteydere kommer til at betale for omkostninger af enhver art, der måtte opstå i tilknytning til lagrene. Selv om sikkerhedsspørgsmålet og tidshorisonten formentlig også er af en anden karakter end ved lagring af radioaktivt affald fra atomkraftværker, så er det en fælles forudsætning for begge disse store teknologier (a-kraft og CCS), at samfund i fremtiden kan være stabile gennem hundreder af år på et teknisk højt niveau, med en viden og en økonomi, der kan sikre, at overvågning og evt. indgriben over for disse lagre kan finde sted, så mennesker ikke udsættes for alvorlig fare. NOAH mener derfor, at operatøren foruden den foreslåede 30-års garanti for dækning af overvågningsomkostninger, løbende under deponeringsperioden og frem til ansvarsoverdragelsen, skal indbetale økonomiske garantier til den danske stat (Klimainvesteringsfond samt Klimainnovationsfond) svarende til mindst 20 % af den indtægt som et salg af den deponerede mængde CO2 ville indbringe ved salg af CO2-kvoterne på EU s CO2- kvotemarked. Side 4 af 8

5 For Nordsøen, der udgør et højrisikoområde for deponering af CO2 på grund af de hundredvis af nuværende og forhenværende borehuller samt en destabiliseret undergrund som følge af mange års oppumpning af olie og gas, bør en sikkerhedsstillelse på op til 50 % overvejes. AB 9: Lovforslaget vurderes i bemærkningerne ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. NOAH er meget uenig i den vurdering. En dansk CO2-losseplads vil primært skulle modtage CO2 fra et eller flere danske kulfyrede kraftværker. Kulkraftværker er i sig selv dyre, men med CCS vil de blive langt dyrere. De vil derfor af virksomhedsøkonomiske grunde være nødt til at køre døgnet rundt for at kunne forrente sig. CCS-værker vil derfor typisk levere grundlast i et dansk energisystem og vil derfor blokere for en yderligere udbygning af vind, biomasse og andre VE-teknologier i det danske energisystem. CCS fortrænger med andre ord vedvarende energi fra et kommende energimarked, og det vil gå hårdt ud over vindmølleindustrien og andre VEteknologier, som ellers kunne forventes at indgå i et kommende intelligent fleksibelt vedvarende energisystem. Oven i de økonomiske konsekvenser for staten kan der blive tale om økonomiske konsekvenser for kommuner, der huser et CO 2 -lager, hvis ikke det økonomiske ansvar for beredskab m.m. udtrykkeligt pålægges rettighedshaverne. AB 11: Konsekvenser for borgerne her omtales kun eventuelle administrative konsekvenser, der skønnes ikke-eksisterende. Der burde foreligge en vurdering af de økonomiske konsekvenser for borgerne, idet man kan forvente betydelige forringelser af ejendomspriserne i det område, som et eventuelt CO 2 -lager vil berøre. I det konkrete eksempel i Nordjylland vil de leve i mange års usikkerhed om, hvad det betyder, nu hvor Vattenfalls projekt er udskudt - måske til AB 12: NOAH bestrider, at geologisk lagring af CO 2 kan have positive miljømæssige konsekvenser, sådan som det nævnes her. I Annekset anfører vi i kort form en række argumenter, som bl.a. omhandler negative miljømæssige konsekvenser i kulproducerende lande pga. øget forbrug af kul. Men klimamæssigt vil CCS også have en negativ virkning, idet selve løftet om og udsigten til at kunne etablere CCS vil betyde, at man vil blive ved med at opføre kulkraftværker og prioritere vedvarende energisystemer lavere med den konsekvens, at det tilbageværende globale drivhusgasbudget opbruges, inden en betydelig del af kraftværker (og industrier) vil have installeret CCS. Selv når CCS er installeret, vil emissionerne til atmosfæren være ca. 30 % af emissionerne uden CCS. 4. AB 15: Skemaet bør justeres, så det tager højde for de forhold vi har nævnt under AB 7-12 Vedrørende Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser 23 og/eller 23 d: NOAH mener, at loven eksplicit skal indeholde en bestemmelse om, at tilladelse til efterforskning eller lagring ikke kan gives, med mindre det er en vedtaget dansk klimaog energipolitik at anvende CCS. 4 Palle Bendsen og Kim Ejlertsen: An assessment of cumulative CO2 reductions from carbon capture and storage at coal fuelled plants in a carbon constrained world Side 5 af 8

6 Til nr. 10 ( 23): Bemærkningerne lukker op for, at der kan meddeles tilladelse til mere end en form for aktivitet i en bestemt lokalitet, fx ved at begrænse tilladelser i dybden opadtil og nedadtil. Ud fra forsigtighedsprincippet og risikoen for udslip fra kommende CO 2 -lossepladser mener vi, at der ikke skal tillades en flersidig anvendelse af undergrunden ikke mindst i Nordsøen med mange borehuller og en destabiliseret undergrund der mange steder synker som følge af udvindingen af olie og naturgas. Det vil udelukke Enhanced Oil Recovery - hvor injicering af CO 2 skal forøge olieproduktionen men vi mener som anført ovenfor, at olieproduktionen bør aftrappes i takt med udtømningen af de tilbageværende reserver af olie og naturgas jf. Energistyrelsens fremskrivninger 5. Lagring af CO 2 For at lagring af CO 2 kunne give mening, skulle den foregå i et tempo og en takt, der fuldt ud matchede udledningen af CO 2 fra kilden. Lovforslaget omtaler ikke, hvordan det kunne sikres. Hvis der er problemer med at lagre CO 2 fra en kilde, fx pga. af defekte pumper, ville det så betyde, at kilden (fx et kraftværk) skulle indstille produktionen eller ville det blive tilladt, at føre røggasstrømmen uden om CCS-anlægget? Disse situationer tager lovforslaget ikke højde for. Til nr. 11 og 23 b, c og i Lovforslaget bør eksplicit stille krav om udarbejdelse af en beredskabsplan i tilfælde af udsivende CO 2 for 1) bebyggelser, der ligger over et eventuelt CO 2 -lager; 2) grundvandsforekomster. Til nr. 11 og 23 c 3 og stk. 2 Der er behov for mere åbenhed og mulighed for offentligheden til at kommentere og involvere sig i de overordnede beslutninger, der skal tages forud for beslutning om udbudsmateriale om, hvordan Danmarks undergrund må anvendes. NOAH frygter, at vidtgående beslutninger om Danmarks energifremtid (som f.eks. tilladelse til CO2-lagring) risikerer at blive truffet af ministeren egenhændigt eller i et lukket udvalg. NOAH mener, at forslaget på dette sted er meget mangelfuldt i forhold til offentlighedens inddragelse tidligt i processen. Forslaget lever fx ikke op til Århus-konventionens artikel 6, stk. 4, som lyder: Hver part sørger for, at offentligheden inddrages tidligt i processen, mens alle muligheder stadig er åbne og effektiv offentlig deltagelse kan finde sted. Århus-konventionens artikel 6 om Offentlig deltagelse i afgørelser vedrørende konkrete aktiviteter og artikel 7 om Offentlig deltagelse i planer, programmer og politikker vedrørende miljøet skal netop sikre, at offentligheden inddrages tidligt i processen. Til nr. 11 og 23 j Det foreslåede stk. 2, nr. 2 giver ifølge bemærkningerne operatøren mulighed for at anmode om lukning af et lager, før tilladelsens betingelser er opfyldt. Blandt de mulige begrundelser nævnes, at forretningen bliver urentabel for operatøren på grund af mangel på adgang til CO2, meget høje driftsomkostninger eller meget lave kvotepriser. Dvs., at hvis Danmark får succes med at udfase de fossile brændsler, må lageret lukke måske ikke så mærkeligt. Men det er igen en illustration af, at det rationelle valg må være, at lade klima- og 5 Fig. 6.8 Side 6 af 8

7 energipolitikken, fx via en klimalov, bestemme, om CCS overhovedet skal tages i anvendelse. Det vil være spild af samfundsmæssige resurser at tillade etableringen af CCS og altså CO2-lagring, hvis politikken er at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler. Meget høje driftsomkostninger eller meget lave kvotepriser er heller ikke betryggende som argumenter. Vi har set kvotemarkedet kollapse, og der er ingen garanti for en fast høj kvotepris fremover. Til nr. 11 og 23 n og p Forslaget er alt for lempeligt i forhold til at lade den danske stat overtage ansvaret for uheldsramte og lukkede CO 2 -lossepladser. Den finansielle sikkerhedsstillelse kan etableres på forskellige måder. Som eksempler kan nævnes bankgaranti, forsikring, herunder at staten går ind som forsikrer og derved afløfter en del af ansvaret, fonde, m.v. Men hvis staten afløfter ansvaret, så er det vel det samme som at sige, at der kan være økonomiske konsekvenser for det offentlige? NOAH mener ikke, at staten skal fungere som forsikringsselskab for rettighedshavere eller operatører og derigennem pådrage de nuværende skatteborgere eller kommende generationer et økonomisk ansvar for et eventuelt CO 2 -lager. Rettighedshaveren skal ikke kunne slippe ud af sit ansvar tidligere end minimumsperioden på 20 år, som CCS-direktivet stipulerer i Artikel 18. Tværtimod bør ansvarsperioden efter forsegling som minimum forlænges til 40 år. Til nr. 11 og 23 q: Forslaget nævner, at rettighedshaveren ved overdragelsen skal stille et beløb svarende til 30 års overvågningsomkostninger til rådighed for staten. Men når IPCC taler om 100 år og 1000 år, virker det overilet, at staten allerede skal overtage omkostningerne efter kun 30 år. Til nr. 14 og 37 a, stk. 2 og 3: NOAH har ovenfor ( 23 c) kritiseret, at forslaget er meget mangelfuldt i forhold til offentlighedens inddragelse tidligt i processen. En mangelfuld inddragelse af offentligheden gør sig også gældende i 37 a, som omtaler klageadgang, idet udvidet klageadgang kun er tildelt enhver med væsentlig og individuel interesse. Bemærkningerne til forslagets 37 a, stk. 3 siger: Klageadgangen for enhver med væsentlig og individuel interesse i afgørelsen er med den foreslåede bestemmelse udvidet til alle afgørelser og ikke kun miljømæssige afgørelser. Århus-konventionen er således fortsat opfyldt, idet der er tale om en udvidelse af klageadgangen. NOAH kræver, at den udvidede klageadgang også gives til lokale eller landsdækkende natur-, miljø- og energiorganisationer og -foreninger. Side 7 af 8

8 ANNEKS Principielle vurderinger vedr. CCS NOAH finder, at der en lang række argumenter imod CCS. De vigtigste er: Miljøpolitik: CCS strider mod grundlæggende principper i miljøpolitikken om forebyggende indsats, om at indgreb mod forurening skal ske ved kilden, og om at forureneren skal betale. Principper som EU - og Danmark - i teorien tilslutter sig, men som EU og hermed Danmark ser bort fra ved at finansiere udvikling af CCS. Klima: CCS er uegnet til at afhjælpe klimaproblemerne, fordi CCS ikke kan levere tilstrækkelige begrænsninger i udledningen af CO 2. Bidraget fra CCS vil komme alt for sent og være alt for dyrt. Mens man venter på, at CCS kommer til at fungere og bliver udbredt (tidligst 2030), vil kulkraftværkerne nå at udsende så store mængder CO2, at den globale opvarmning vil løbe løbsk 6. Energisystemet: CCS binder os til en centraliseret og ufleksibel kulbaseret energiforsyning, som modvirker omstillingen til vedvarende energi 7. CCS er meget dyrt og vil lægge beslag på offentlige og private midler, der ville være bedre brugt til at fremme energibesparelser og vedvarende energi. CCS forøger kraftværkernes energiforbrug med %. Der er ingen garanti for, at den lagrede CO2 ikke på et tidspunkt slipper ud i atmosfæren igen. Det bliver de kommende generationer, der må betale, hvis noget går galt. Miljø: Kulminedrift har en negativ virkning på miljøet (kulslam, naturødelæggelser ved open pit og mountain top removal, udledning af metan), og CCS vil kræve brydning og transport af % mere kul. Anvendelse af CCS i Danmark vil således have skadelige virkninger på miljøet langt uden for Danmarks økonomiske territorium. Endelig er CCS ikke nødvendigt: I Danmarks tilfælde er der lavet en række forskellige scenarier 8, der ikke involverer CCS, men som sandsynliggør, at Danmark kan blive uafhængig af fossile brændsler inden for en årig periode. Yderligere argumentation findes på Kontakt: Palle Bendsen tlf / Kim Ejlertsen tlf NOAH Energi og Klima NOAH Friends of the Earth Denmark Nørrebrogade 39, 1 tv København N 6 Palle Bendsen og Kim Ejlertsen: An assessment of cumulative CO2 reductions from carbon capture and storage at coal fuelled plants in a carbon constrained world. NOAH, Det er hyppigt blevet modsagt af tilhængere af CCS med argumenter om, at der er brug for alle teknologier. Men en mail fra Chris Davies, MEP, som var rapporteur på CCS-direktivet (og de facto lobbyist for ZEP), til den franske regerings permanente repræsentant løfter sløret for, at det ikke er sådan, man argumenterer på de indre linjer: If we could be assured that the Presindency s proposals will deliver the demonstration projects we might be open to exploring the suggestion about renewables made here, but that is still some way off. 8 Vedvarende Energi, Greenpeace, IDA, NOAH (http://www.global-klima.org/ressourcer/pdf-filer/energiplan2050_scr.pdf ) og senest Klimakommissionen. Side 8 af 8

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som -lagring. Forskere og industri har længe

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre CO2 fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som CO2-lagring. Forskere og industri

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

NOAH s holdning til CCS som klimaredskab

NOAH s holdning til CCS som klimaredskab NOAH s holdning til CCS som klimaredskab Efter NOAH s mening er der en lang række problemer ved CO2-separering og lagring (på engelsk Carbon Capture and Storage), som tilsammen gør, at vi må afvise det

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling 100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy Grøn energiomstilling i EU Arr. med

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning European Technology Platform for Zero Emission Fossil Fuel Power Plants (ZEP) fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning CCS = Capture and Storage Med

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 126 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål I, H og J om langsigtet strategi for naturgas, lagerkapacitet og miljøpåvirkning

Læs mere

Fælles høringssvar til udkast til forslag til Lov om ordning for økonomisk risikoafdækning af geotermiboringer (ordning for geotermi)

Fælles høringssvar til udkast til forslag til Lov om ordning for økonomisk risikoafdækning af geotermiboringer (ordning for geotermi) Til Energistyrelsen Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab A.M.B.A. Merkurvej 7 DK-6000 Kolding Tlf +45 7630 8000 (sendt pr. e-mail til ens@ens.dk, cc: ld@ens.dk) www.geotermi.dk Cvr-nr. 32 33 03 71 Fælles

Læs mere

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Med denne præsentation skal det slås fast, at Det politiske mål om fossil uafhængighed er på plads Gassen er et

Læs mere

Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser

Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser I medfør af 3, stk. 3, i lov om energipolitiske foranstaltninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 263 af 27. april 1989, 37 i lov om anvendelse af Danmarks

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR)

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) N O T AT 14. december 2012 J.nr. Ref. AEW Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) 1. Beskrivelse af CCS/EOR CCS står for Cabon Capture Storage, altså

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Mål for vedvarende energi

Mål for vedvarende energi Mål for vedvarende energi - 2030 mål, Eu s og Danmarks omstilling til vedvarende energi, hvordan, hvor hurtigt og hvorfor VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe Gunnar Boye Olesen Debatmøde "EUs klima-og energistrategi

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Geoengineering Det teknologisk klimafix NOAHs Forlag

Geoengineering Det teknologisk klimafix NOAHs Forlag Geoengineering Det teknologisk klimafix Kunstige træer, der suger CO 2 ud af luften. Gødskning af verdenshavene med jernsulfat, så havet kan optage mere CO 2 fra luften. Spredning af svovlpartikler i atmosfæren,

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund 1)

Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund 1) LOV nr 535 af 29/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 4. maj 2015 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin. Energistyrelsen, j.nr. 1001/1021-0003 Senere

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas

Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas Peter Helmer Steen, CEO Dansk Gasforening, Hotel Scandic, 13. november 2014 Nordsøfonden hvem er vi? Nordsøenhedens overordnede mål At skabe størst

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Atomkraft uden fremtid

Atomkraft uden fremtid Atomkraft uden fremtid I 1985 blev det besluttet, at atomkraft ikke skulle være en del af energiforsyningen i Danmark. Det skete, fordi der var et klart flertal imod atomkraft i den danske befolkning,

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Undergrundsloven. Med kommentarer af Bo Sandroos. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Undergrundsloven. Med kommentarer af Bo Sandroos. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Undergrundsloven Med kommentarer af Bo Sandroos Jurist- og Økonomforbundets Forlag Undergrundsloven med kommentarer Bo Sandroos Undergrundsloven med kommentarer Lovbekendtgørelse nr. 960 af 13. september

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelser.

Læs mere

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

En visionær dansk energipolitik

En visionær dansk energipolitik En visionær dansk energipolitik Det er regeringens vision, at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende vedvarende energi. I dag

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

CO 2. -opsamling og -lagring i Europa. Sikker. Klimaindsats

CO 2. -opsamling og -lagring i Europa. Sikker. Klimaindsats Sikker -opsamling og -lagring i Europa Klimaindsats -opsamling og -lagring (eller CCS fra engelsk carbon capture and storage ) er en ny teknologi, der kan blive et vigtigt element i kampen mod klimaændringer.

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere