Pædagogikkens filosofi- og idéhistorie (15 ECTS) Pædagogisk Filosofi

Transkript

1 Århus og København, Efterår 2011 Holdnr. Pædagogikkens filosofi- og idéhistorie (15 ECTS) Pædagogisk Filosofi Fagansvarlig: Jørgen Huggler, Mål ifølge Studieordningen 2011 Pædagogikkens filosofi- og idéhistorie Modulet består af følgende prøve(r): 1. Pædagogikkens filosofi- og idéhistorie Formål: Efter gennemført modul har den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk og teoretisk funderet grundlag:- viden om og overblik over vigtige dele af den filosofiske traditions bidrag til pædagogikken.- viden om pædagogikkens idéhistorie.- forståelse af pædagogisk filosofiske problemstillingers, begrebers og opfattelsers historiske karakter og kontekstafhængighed.- færdighed i at analysere og redegøre for klassiske pædagogisk filosofiske tekster.- færdighed i at reflektere over, vurdere og diskutere pædagogisk filosofiske problemstillinger og ideer i et længere tidsperspektiv- kompetence mht at redegøre for pædagogisk filosofiske begreber, tankegange og problemstillinger i et historisk perspektiv- kompetence mht. selvstændigt at kunne udvikle sin viden om pædagogikkens filosofi- og idéhistorie. Undervisningsform:Undervisningen tilrettelægges som en variation af forelæsninger, projektorienterede forløb og oplæg fra studerende. Undervisningssprog:Dansk - på dele af studiet kan der forekomme undervisning på engelsk Pensum:Se kapitel 4. Studieordningens regelbestemmelser under afsnittet Om prøver. Se herudover i undervisningsplanen. Kursusbeskrivelse:Der studeres klassiske ( kanoniske ) pædagogisk filosofiske tekster, og der analyseres en række pædagogisk filosofiske begrebers og begrebskompleksers idéhistoriske udvikling. Disse kan f.eks. være: Erfaring og læring, dannelse og uddannelse, opdragelse og undervisning, viden og vilje, følelser og fornuft, tro og videnskab, umyndighed og myndighed, individ og fællesskab, privat og offentlig, civilisation og kultur, natur og kultur, stat og samfund, udvikling og vækst. PRØVEFORMER 1 Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag Individuel Mundtlig Udleveret/stillet spørgsmål 45 minutter 45 minutter Alle sædvanlige Fremlæggelse BemærkningEn individuel bunden mundtlig eksamination af 45 minutters varighed inklusive votering med forberedelse af 45 minutters varighed på baggrund af et på forhånd fastlagt pensum. Eksaminanden kan medbringe hjælpemidler til eksamen (kompendier, faglitteratur, noter, ordbøger). Bedømmelsen er med intern censur og bedømmes bestået/ikke bestået. 1 af 13

2 Session 1 Dato og klokkeslæt: Århus, mandag d. 5. september kl København, tirsdag d. 6. sept., kl Titel: Introduktion til semesteret Studieordning. Undervisningsplan. Vejledning og eksamen. Blackboard. Introduktion til kurset i pædagogikkens idéhistorie I. Ove Korsgaard: Statsborgerskab, medborgerskab og identitet. I Ove Korsgaard: Medborgerskab, identitet og demokratisk dannelse, DPUs Forlag 2005: * Montesquieu: Om lovens ånd, bd. 1, Gads forlag 1998: Anne-Marie Eggert Olsen: Paideia et forhold mellem individ og stat. I Anne-Marie Eggert Olsen: Pædagogikkens filosofi tanker om menneskets frembringelser. Roskilde Universitetsforlag 2004: Se ovenfor. Gælder også forberedelsen til de andre kursussessioner. 2 af 13

3 Session 2 Dato og klokkeslæt: Århus, mandag d. 12. sept., kl København, tirsdag d. 13. sept., kl Titel: Martin Luther Indføring i Luthers pædagogiske tænkning - perspektiveret i forhold til hans samfundsopfattelse. Der læses to tekster af Luther. Dels en tekst fra Den lille Katekisme, som giver nogle fingerpeg om Luthers opfattelse af bibelstudium og hermeneutik. Dels en tekst rettet til de tyske byers rådsherrer med Luthers forslag om, hvad man bør gøre, nu hvor reformationen har afskaffet en række af de institutioner, der tidligere traderede viden. * Martin Luther: "Dr. Martin Luthers lille Katekismus" (Fortalen). I Leif Grane (red.) Den danske folkekirkes bekendelsesskrifter. Anis, 1976: * Martin Luther: Til rådsherrerne i alle Tyske Byer. I Martin Luther: Udvalgte skrifter, bd. 4. Gads Forlag, 1964: Ove Korsgaard: Kampen om folket. Et dannelsesperspektiv på dansk historie gennem 500 år. Gyldendal 2004: [Ikke i kompendium] 3 af 13

4 Session 3 Dato og klokkeslæt: Århus, mandag d. 19. sept., kl København, tirsdag d. 20. sept., kl Titel: John Locke Underviser: Jørgen Huggler Indføring i Lockes pædagogiske tænkning - perspektiveret i forhold til hans erkendelsesteoretiske afvisning af medfødte ideer og hans liberale syn på menneske og samfund. Centralt i Lockes filosofi er hans afvisning af medfødte ideer. Det har tydelige konsekvenser for hans pædagogiske tænkning. Denne vil her blive sammenholdt med hans politiske filosofi. * John Locke: Some Thoughts concerning Education (1690). Uddrag fra The Educational Wrightings of John Locke, ed. J. L. Axtell, Cambridge University Press 1968: & * John Locke: An Essay concerning Human Understanding, Book I (1689): org/title/761/ Noter fra R. Woolhouses udgave, Penguin 1997: [Kun Chap. I & II (= s. 1-20) gennemgås. Chap. III-IV læses kun kursorisk] John Locke: Two Treatises of Government (1690), ed. P. Laslett, Cambridge University Press 1996: , ISBN (Læses kun kursorisk) 4 af 13

5 Session 4 Dato og klokkeslæt: Århus, mandag d. 26. sept., kl København, tirsdag, d. 27. sept., kl Titel: Jean-Jacques Rousseau Indføring i Rousseaus pædagogiske tænkning - perspektiveret i forhold til hans politiske filosofi. Rousseau er en central figur i den moderne pædagogiske filosofi. Han søger at undgå vilkårlighed i opdragelsen ved at skelne mellem tre lærere, naturen, tingene og menneskene. Nogle af Rousseaus basale pædagogiske overvejelse vil her blive præsenteret og diskuteret i forhold til hans politiske filosofi. * Rousseau: Samfundspagten. Rhodos, 1987: * Rousseau: Émile, Borgens Forlag, 1962:7-35. * Rousseau: The Government of Poland. The Bobbs-Merrill Company. Indianapolis and New York, 1992: Alexander von Oettingen om Rousseau i Steinsholt og Løvlie (ikke i kompendiet) Wolfgang Klafki: Dannelsesteori og didaktik. Klim 2000: af 13

6 Session 5 Dato og klokkeslæt: Århus, mandag d. 3. okt., kl København Tirsdag d. 4. okt., kl Titel: J.G. Herder Indføring i Herders historiefilosofi og de dermed forbundne pædagogiske ideer. Herder fremfører en universel historiefilosofi. Denne ser hele menneskehedens udvikling som en dannelsesproces, samtidig med, at den betoner de enkelte kulturers egenværdi. * J.G. Herder: Også en historiefilosofi til menneskehedens dannelse. Det lille forlag, [Købes] Peter Kemp: Verdensborgeren som pædagogisk ideal. Hans Reitzels Forlag 2005: Susanne Wiborg: "Political and Cultural Nationalism in Education. The ideas of Rousseau and Herder concerning National Education". In Comparative Education Vol. 2, 2000: Ove Korsgaard: Kampen om folket. Et dannelsesperspektiv på dansk historie, 2004: [ikke i kompendium]. 6 af 13

7 Session 6 Dato og klokkeslæt: Århus, mandag d. 10. okt., kl København, tirsdag d. 11. okt., kl Titel: Immanuel Kant og W. v. Humboldt Underviser: Jørgen Huggler 1) Indføring i Kants pædagogiske tænkning perspektiveret i forhold til hans syn på kultur og samfund. 2) Indføring i Humboldts dannelsestænkning. Kant adskiller sig fra Rousseau ved et mere positivt syn på kulturen. Kultur er udviklingen af menneskets særlige natur. Kant har et positivt bud på, hvordan denne udvikling kan hjælpes videre pædagogisk. Retningen for denne udvikling bør imidlertid udstikkes af noget, der ligger ud over naturen selv, nemlig moralen. Herved hæfter Kant sig ved problemet om at frigøre mennesket til egen myndighed gennem en pædagogik, der indebærer tvang og ufrihed. Humboldt sigter mod en universel udvikling af mennesket i dets forhold til verden. * I. Kant: Om pædagogik, Klim, 2000: * I. Kant: Besvarelse af spørgsmålet: Hvad er oplysning? I Kant: Oplysning, historie, fremskridt, Slagmark, 1993: * I. Kant: Idé til en almen historie med verdensborgerlig hensigt. I Kant: Oplysning, historie, fremskridt, Slagmark, 1993: * Wilhelm von Humboldt: Theorie der Bildung des Menschen (1793). Uddrag fra W. v. Humboldt: Bildung des Menschen in Schule und Universität, ed. K. Püllen, Heidelberg 1964: Alexander von Oettingen: Det pædagogiske paradox et grundstudie i almenpædagogik. Klim 2001: (kapitlet om Herbart). Alexander von Oettingen: Det pædagogiske paradox et grundstudie i almenpædagogik. Klim 2001: (kapitlet om Schleiermacher). 7 af 13

8 Session 7 Dato og klokkeslæt: Århus, mandag d. 24. okt., kl København, tirsdag d. 25. okt., kl Titel: N.F.S. Grundtvig og J.N. Madvig Indføring i Grundtvigs og Madvigs forskellige dannelsestanker perspektiveret i forhold til den samfundsmæssige kontekst. Grundtvig gør sig en række tanker om forskellige skoleformers betydning: almueskolen, borgerskolen og universitetet, og ser i teksten her dem i forhold til datidens politiske problemer. Madvig gør op med Grundtvigs nordiske partikularisme til fordel for et mere universelt synspunkt. * N.F.S. Grundtvig: Statsmæssig Oplysning, Arnold Busck, 1983:23-78 & * J.N. Madvig: Om Skandinavismens Forhold til den almindelige Cultur. Et foredrag holdt i det skandinaviske Selskab den 27de januar København [Mere læselig udgave forventes udleveret i forbindelse med undervisningen] Ove Korsgaard: Fra religion til nation som kernen i den kollektive identitet i Danmark. I Udfordringer til folkekirken. Kirken staten folket (red. J. H. Schjørring & J, T. Bak, Forlaget Anis 2006: af 13

9 Session 8 Dato og klokkeslæt: Århus, mandag d. 31. okt., kl København, tirsdag d. 1. nov., kl Titel: Emile Durkheim & Pierre de Coubertin 1) Indføring i Durkheims tanker om forholdet mellem opdragelse og samfund. 2) Indføring i Coubertins syn på sportens æstetiske betydning i moderniteten. Durkheim ser opdragelsen som en særlig form for socialisering. Han finder derfor opdragelsen bundet til det samfund, den historisk set foregår i, og som den skal tjene. Dermed afviser han et universelt humanistisk dannelsesideal. Coubertin, stamfaderen til den olympiske idé, sammenkæder sport, æstetik og modernitet. * Emile Durkheim: "Opdragelsen, dens natur og dens rolle". I Emile Durkheim: Opdragelse, uddannelse og sociologi, 1975: * Emile Durkheim: Pædagogik og sociologi. Opdragelse, uddannelse og sociologi, 1975: *Pierre de Coubertin: Den Olympiske idé. Det Lille Forlag 1996: & af 13

10 Session 9 Dato og klokkeslæt: Århus, mandag d. 7. nov., kl København, tirsdag d. 8. nov., kl Titel: Hitler Indføring i Hitlers syn på opdragelse og undervisning. Hitler ser opdagelse som et middel til underkastelse under førerens vilje og nationalsocialismens idé. Han gjorde ensretning til et program for opdragelse og undervisning af sine børn, sin ungdom. Som ti-årige skulle de i Jungvolk, som fjorten-årige skulle de videre i Hitlerjugend og til sidst skulle de ind i partiet. Herefter fulgte arbejdstjenesten og indkaldelsen til værnemagt eller Bund Deutscher Mädel. Og, erklærede Hitler, de bliver ikke frie igen, hele deres liv. * Adolf Hitler: Min kamp/2, Jørgen Paludans Forlag 1966:24-50 * Gidio Knopp: Hitlers børn. Schønberg 2003: Ove Korsgaard: Kampen om folket. Et dannelsesperspektiv på dansk historie gennem 500 år, Gyldendal 2004: (Ikke i kompendium) 10 af 13

11 Session 10 Dato og klokkeslæt: Århus, mandag d. 14. nov., kl København, tirsdag d. 15 nov., kl Titel: John Dewey og Hal Koch Underviser: Jørgen Huggler Indføring i Deweys og Kochs forskellige opfattelser af forholdet mellem demokrati og uddannelse. Dewey kaldes pragmatist. Han betoner erfaringens betydning og angiver nogle kriterier for et værdifuldt, demokratisk samfund. Derudfra bedømmer og kritiserer han tidligere ideer om forholdet mellem uddannelse og samfund. Koch er måske ikke så meget pragmatiker som Dewey. Koch regner nemlig i yderste ende med absolutte standarder. Men han mener ikke, at disse kan være tilgængelige andet end gennem søgen og samtale. * John Dewey: kap.7 i Demokrati og uddannelse (1916) Århus: Klim 2005: Claus Madsen/Per Munch: Indledning til en klassiker John Dewey I dansk uddannelsessammenhæng, i: John Dewey: Demokrati og uddannelse (1916) Århus: Klim 2005: s * Hal Koch: Hvad er demokrati, Gyldendal, 1970: Ove Korsgaard: "Hal Koch: En republikaner i grundtvigiansk klædedragt". I Ove Korsgaard (red.): Poetisk demokrati, Gads Forlag, 2001: af 13

12 Session 11 Dato og klokkeslæt: Århus, mandag d. 21. nov., kl København, tirsdag d. 22 nov., kl Titel: Opdragelse til medborgerskab Indføring i forskellige opfattelser af opdragelse til medborgerskab. Ifølge Kant er mennesket den eneste skabning, der behøver opdragelse. Et menneske fødes ikke som menneske, og det fødes ej heller til at leve i netop det samfund, det fødes ind i. At lære det kræver støtte, opmuntring, vejledning og tilpasning, kort sagt opdragelse. Ethvert samfund har behov for at få opdraget den opvoksende generation til at kunne overtage ansvaret for samfundets opretholdelse og videreførelse. Men på hvilken måde imødekommer de pædagogiske tænkere, der indgår i kompendiet, behovet for opdragelse til medborgerskab? * Jürgen Habermas: "Den europæiske nationalstat - om suverænitetens og statsborgerskabets fortid og fremtid. I Jürgen Habermas: Politisk filosofi. Gyldendal, 2001: * Martha Nussbaum: Radikal ondskab i liberale demokratier forsømmelsen af de politiske følelser. I Folkeskolens filosofi. Philosophia 2008: af 13

13 Session 12 Dato og klokkeslæt: Århus, mandag d. 9. jan., kl København, tirsdag d. 10. jan., kl Titel: Pædagogikkens idéhistorie Underviser(e): Jørgen Huggler og Ove Korsgaard Afrunding, eksamensforberedelse, spørgetime. 13 af 13