KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI Af Lars Kjær

Transkript

1 KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI Af Lars Kjær

2 KØBENHAVN CA OLUF NIELSENS KORT Hvilke forskelle og ligheder eksisterede der imellem indbyggerne i forskellige områder af byen?

3 SOCIALTOPOGRAFISK UNDERSØGELSESKORT

4 BYUDVIKLING ETABLERING AF NYE KVARTERER OG BYDELE (S.U.F.S.K.) OMRÅDER UNDER OPBYGNING Nordvest for S. Petri

5 BYUDVIKLING ETABLERING AF NYE KVARTERER OG BYDELE OMRÅDER UNDER UDBYGNING Klædeboderne Kødmangerstræde Kannikestræde Bjørnebrostræde Østergade Vest for Højbro Farvegade og Kompagnistræde

6 BYUDVIKLING ETABLERING AF NYE KVARTERER OG BYDELE UBEBYGGEDE OMRÅDER Omkring Fiolstræde Store områder langs Østvolden

7 BYUDVIKLING TAGKONSTRUKTIONER AF STEN, FJÆLLE ELLER STRÅ Den indre bykerne og hovedstrøg Yderkanterne Fjælle, sten eller strå

8 BYUDVIKLING GRUNDSTØRRELSER Typisk variation imellem ca. 250m 2 ca. 500 m 2 Største grund låpåøstergade, ca m 2 Den mindste låpånørregade, ca. 28 m 2 Små grunde skyldtes i nogle tilfælde opdelinger ved salg. En gård var en overordnet bygningsenhed og grundstørrelsen varierede meget. En gård pårådhusstræde var ca. 462 m 2 ; en gård på Brolæggerstræde var 59 m 2 En bod var en udlejningsejendom og grundstørrelsen varierede meget. Store boder med brugsret til gårdsrum, jord og flere bygninger variererede imellem ca. 177m2 og ca. 287m2. 1 SJÆLLANDSK ALEN = 0,6326 m.

9 UDVIKLING I EJENDOMSFORHOLD CENTRALISERING Hvad lå bag centraliseringen på ejendomsmarkedet? Gejstlige institutioner overtog ejendomsmarkedet Donationer Sognekirkernes opkøb Alternes opkøb Borgmestre og rådmænd tjente penge på udlejning Lars Vinner Klædeboderne, Las Vinner stræde, Rådhusstræde og Wombestuestræde Jep Klausen Bjørnebrostræde, Færgestræde, Klædeboderne, Pilestræde og i S. Clemens Sogn

10 UDVIKLING I EJENDOMSFORHOLD CENTRALISERINGENS KONSEKVENSER Konsekvenser Ændring i ejerskabsformen 1450 = flere borgere havde rettigheder i samme gård 1450 = rettighederne samles på én hånd Individuelle aktører (adelige, borgmestre, gejstlige og rådmænd) Kollektive aktører (borgere med mindre økonomi) Flere lejeaftaler til håndværkere Konflikter imellem byråd og kapitlet Jep Klausen pressede kapitlet til at opgive ejerskabet over en grund på Klædeboderne (1450erne) Esbern Skriver overfaldt hr. Morten, evig vikar ved St. Mikkels alter i Vor Frue kirke (1480erne) Besættelsen af det gamle Rådhus (1490erne) Forøget konkurrence imellem sognekirkerne Vor Frue, den største modtager af donationer To konflikter om tienende betalinger (s. Nikolaj og s. Clemens) Sognekirkernes administration af fabrica De proaktive og de reaktive kirkeværger

11 UDVIKLING I EJENDOMSFORHOLD VOR FRUE SOGN

12 SOCIAL TOPOGRAFI TIDSLINJE/VÆSENTLIGT BRUD

13 SOCIAL TOPOGRAFI HORISONTALE NETVÆRK (SET UD FRA SKØDER) Hansestæder Lübeck Stralsund Nederlandene Deventer

14 SOCIAL TOPOGRAFI HORISONTALE NETVÆRK (SET UD FRA SKØDER) Sjælland Amager Antvorskov Ballerup Brandelev Esrum Helsingør Knardrup Kloster Køge Langeland Roskilde Slagelse Vallensbæk Æbelholt Skåne Falsterbo Lund Malmø Skanør Hansestæder Anklam Lübeck Travemünde Halland Nederlandene Plüschow s-hertogenbosch Smachthagen Baltikum Livland Paris

15 SOCIAL TOPOGRAFI FORSKELLIGE SOCIAL- OG ERHVERVSGRUPPERS KONCENTRATIONER

16 SOCIAL TOPOGRAFI FORSKELLIGE SOCIAL- OG ERHVERVSGRUPPERS KONCENTRATIONER

17 SOCIAL TOPOGRAFI NY FORTOLKNING AF ROSENGÅRDEN OG FISKETORVET Traditionel fortolkning Nielsen Rørdam Bruun Ramsing Lindberg Møller 1800tallet 1900tallet Rosengården = næsten ubebygget - lav social status Fiskehandel = Fisketorvet Alternativ og ny fortolkning Rosengården = bebygget - høj social status Fiskehandel = Gammeltorv

18 SOCIAL TOPOGRAFI EKSKLUSIVE FUNKTIONER Økonomisk dynamik Donationer Ejendomshandel Byens udbygning Internationalt handelsnetværk Regionale forbindelser Religiøsitet Vækst i bygningsfondene Vækst i antal af messer og altre Kirkernes ombygninger Politisk dynamik Kongens by Administrativt centrum Udvikling af samarbejdet imellem borgerskab og kongemagt

19 SOCIAL TOPOGRAFI REGIONAL HIERARKISK POSITIONERING I 1400TALLET København Lund Malmø Roskilde Økonomisk dynamik Religiøsitet X Politisk dynamik

20 SOCIAL TOPOGRAFI SAMMENHÆNGENDE REGIONAL UDVIKLING Traditionel tolkning Lund og Roskilde blev overhalet af København og Malmø Ændringer i vilkårene for dansk handel skabte kun dynamik i kystbyerne Møntslagning Slutning fra nutiden Ny hypotese Roskilde og Lund blev ikke overhalet af København og Malmø Den økonomiske dynamik øvede også indflydelse på Lund og Roskilde Kannikeresidenser i Roskilde Nedgang pga. Brænd 1440erne Krig (DK-SV) Reformation

21 SOCIAL TOPOGRAFI SAMMENHÆNGENDE REGIONAL UDVIKLING

22 AFSLUTNING Hvilke forskelle og ligheder var der imellem indbyggerne i forskellige områder af byen? Der eksisterede både velstillede og fattige områder De fattigste områder var området nord for S. Petri vest for Nørregade og s. Clemens Sogn, det rigeste område var Fisketorvet og Højbro Plads Der eksisterede koncentrationer af rigsrådsadel og kongens administration, borgmestre og rådmænd og håndværkere Håndværkerne i byens økonomiske centre, altså Gammeltorv, Tyskmannegade og Fisketorvet boede til leje Ejendomsbesiddelsen blev grundet centraliseringen knyttet borgmestre, adelige og kirkelige institutioner. Grundejerne boede ved byens økonomiske centre Den økonomiske dynamik i Øresundsregionen øvede betydelig indflydelse på byen, men det er ikke sikket, at dette var på bekostning af regionens andre byer.