KNOGLER I 3D BASERET PÅ GENNEMLYSNINGSMODALITET

Transkript

1 ADIOGRAFEN RADIOGRAF RÅDET 41. ÅRGANG - AUGUST 2013 KNOGLER I 3D BASERET PÅ GENNEMLYSNINGSMODALITET SIDE I DETTE NUMMER: 6 PATIENTERNE KLAGER 8 FOLKEMØDET: LOKAL, NATIONAL 16 KAN DET UNDGÅS? OG INTERNATIONAL POLITIK BOGANMELDELSER: ETIK OG BØRNERADIOGRAFI

2 EMNEORD RADIOGRAFEN Radiografen udkommer 10 gange årligt. Oplag: eksemplarer. Eftertryk af artikler og billedmateriale er kun tilladt med redaktionens godkendelse. REDAKTION: ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Michael Dreyer FAGLIG OG GRAFISK REDAKTØR: Troels Jeppensen Henvendelse til redaktionen kan ske på IND HOLD FORMAND: Charlotte Graungaard Falkvard Tlf PRODUKTION: RADIOGRAF RÅDETS KONTOR: H. C. Ørsteds Vej 70, 2. sal 1879 Frederiksberg C. Giro Tlf Fax kontakt@radiograf.dk Homesite: Mandag-torsdag Fredag ISSN Der tages forbehold for trykfejl. Synspunkter i Radiografens artikler dækker ikke nødvendigvis Radiograf Rådets holdninger. KLS Grafisk Hus A/S trykt CO 2 neutralt PATIENTERNE KLAGER KAN DET UNDGÅS? Radiograf Rådets to repræsentanter i Disciplinærnævnet (tidligere Patientklagenævnet) beskriver kort, hvad der sker, når en patient klager over udførelsen af en undersøgelse? Og hvad kan du selv gøre for at være med til at undgå, at der bliver klaget? FOLKEMØDET: LOKAL, NATIONAL OG INTERNATIONAL POLITIK Interesseorganisationer, virksomheder, PR-konsulenter og lobbyister har for længst lugtet, at vejen til beslutningstagerne er kortere fire dage om året. Det gælder også Radiograf Rådet, og det var i den sags tjeneste, Hovedbestyrelsen drog mod Allinge i midten af juni. KNOGLER I 3D BASERET PÅ GENNEMLYSNINGSMODALITET På Radiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, bliver et stigende antal konventionelle knogleundersøgelser i dag suppleret med en serie af gennemlysningsbilleder, der efterfølgende rekonstrueres til 3-dimensionelle snitbilleder som vi kender dem fra CT. PRAKTIKOPHOLD I YORK York er den mest fantastiske lille by. Der bor ca mennesker incl. de mange forstæder rundt om byen. Byen er en del af North Yorkshire regionen. Læs beretningen et praktikophold, støttet af Radiograf Rådets studiefond.. DEADLINES BOGANMELDELSER Vi har ladet to ekspertyr indenfor fagområderne etik og børneradiografi anmelde de nyeste bøger på området. 2ND ESRTO FORUM Leveringsfrister Stof og annoncer til redaktionen Udkommer ca. Med støtte fra blandt andet Radiograf Rådets uddannelsesfond har to radiografer med speciale i stråleterapi været til ESTRO ÅRGANG September Oktober November I HVERT NUMMER LEDER 3 KORT NYT 4-5 STUDIESIDEN 22 KURSUSKALENDEREN 23 2 RADIOGRAFEN AUGUST 2013

3 FORMANDEN HAR ORDET VERDENSKONGRES I DANMARK I 2020? Af Charlotte Graungaard Falkvard, Formand Der er syv år til vi når 2020, så vi er et stykke ude i fremtiden nu. Ikke desto mindre, så er det jo disse tidsrammer, der skal arbejdes i, når store begivenheder skal planlægges og ikke mindst forberedes. Og det er stort. Hovedbestyrelsen har på mødet i juni besluttet, at Radiograf Rådet skal gå efter at vinde ISRRT s verdenskongres til Danmark i Vi går efter det, fordi vi mener, at radiografien i Danmark har noget at byde resten af verden på. Og fordi vi kan. Radiograf Rådets engagement i ISRRT er vokset gennem de seneste år, og vi har gjort en indsats for at udbrede kendskabet til, at vi som radiografer har en verdensorganisation. Så at forsøge at trække en verdenskongres til Danmark føles naturligt på nuværende tidspunkt. Men som det står ovenfor, skal vi VINDE kongressen derfor er arbejdet allerede startet. Vi skal være klar med vores bud på Verdenskongressen i 2016 og intet er givet på forhånd. Det er besluttet at kongressen skal ligge i Aalborg. Aalborg er en fantastisk by og det er relativt nemt at komme til Aalborg. For at optimere og konkretisere vores bud har vi allieret os med Visit Aalborg, der vil hjælpe os med at gøre vores bud klar på det praktiske plan. Vi har også haft et møde med lufthavnsdirektøren, og alene lufthavnen kan tilbyde en masse i forhold til at byde 1200 radiografer fra hele verden velkommen. Der er selvfølgelig også et kæmpe arbejde forude med at afsøge mulighederne for at få foredragsholdere til forskellige temaer, sponsorer og firmaer til udstillingsområdet samt udarbejdelse af en foreløbig masterplan for hele kongressen. Og så skal vi også have et tema for Verdenskongressen. Når vi så har vundet kongressen, har vi fire år til at kreere et videnskabeligt program, der kommer til at gøre indtryk. Her skal vi have en masse af jer radiografer til at bidrage. Jeg forestiller mig, at vi etablerer en videnskabelig organisation, men det kommer I til at høre meget mere om, når vi har vundet kongressen. Jeg er meget optimistisk og jeg tror fuldt og fast på, at vi kan give et interessant bud på en spændende og velorganiseret kongres. Dermed har vi også chancen for at være værter ved Verdenskongressen AUGUST 2013 RADIOGRAFEN 3

4 KORT NYT STATEN OPGIVER NATIONALT PATIENTINDEKS Staten opgiver at færdigudvikle it-løsningen, der skulle samle alle tilgængelige patientdata direkte i de elektroniske patientjournaler. Det sker, efter statens myndighed for udvikling af sundheds- IT. NSI har konkluderet, at det 15,5 mio. kr. dyre projekt ikke kan afsluttes inden for budgettet, da forudsætningerne i projektets businesscase har vist sig ikke at holde stik. Dermed er der sat endeligt punktum for patientindekset, der skulle have været klar til brug i 2011, men undervejs er blevet ramt af flere forsinkelser. ECR 2014 ECR minder om, at for at opnå fordelene af den reducerede kursusafgift for radiografer til ECR i 2014 skal I være ECR medlemmer inden udløbet af Du kan melde dig ind online indtil den 28. august (kl ). Hvis du allerede var medlem I 2012 vil du modtage en påmindelse om fornyelse inden da. European Society of Radiology the world s biggest radiological society DATOER FOR PLANLAGTE LØNSTIGNINGER LØNSTIGNING 1. APRIL OKTOBER 2013* 1. JANUAR OKTOBER 2014* *REGULERINGSORDNING Ved dette års forhandlinger om OK13 blev det aftalt med regionerne og kommunerne, at reguleringsordningen skulle udmøntes sammen med de generelle lønstigninger pr. 1. oktober 2013 og 1. oktober Da Sundhedskartellet indgik aftalerne, var skønnet at udmøntningen fra reguleringsordningen ville blive negativ. Dette skøn har overordnet holdt stik og udmøntningen fra reguleringsordningen modregnes i de generelle lønstigninger pr. 1. oktober I regionerne bliver udmøntningen -0,46 procent. Det betyder, at den samlede lønstigning pr. 1. oktober 2013 er på ca. 0,15 procent. RAM MØDER I EFTERÅRET I efteråret bliver RAM møderne genoplivet i Aarhus og København. Der vil være møder om onsdagen i Aarhus og torsdag i København (Gentofte). Datoerne er 9-10/10, 23-24/10, 6-7/11 og 20-21/11. Det kommer til at koste 500 kr. at deltage i alle fire møder. Der vil komme en nærmere beskrivelse af indhold mm. i næste nummer af Radiografen. Se endvidere i Kursuskalenderen på side 23 her i bladet. SPILCOMPUTERE GIVER MR-SKANNINGER MED LEVENDE BILLEDER Forskere ved Aarhus Universitetshospital har brugt kraftige grafikkort fra spilcomputere til at levere levende billeder fra MR-skanninger. I stedet for at billederne bliver fremkaldt på MRscannerens hardware, bliver de rå billeddata overført til vores game-computer, som fremkalder billederne bl.a. via grafikkortet, forklarer MR-fysiker på Aarhus Universitetshospital Lau Brix til Ingeniøren. Efter fremkaldelse bliver de færdige billeder sendt tilbage til MR-scanneren, hvor brugeren får dem præsenteret med ca. et enkelt billedes forsinkelse. Det store antal billeder i sekundet gør, at brugeren får præsenteret en lille film i stedet for still-billeder. Det kunne være en kræftknude i leveren. Ved at bruge vores teknik sammen med software til tracking af anatomiske strukturer kan man meget præcist sige noget om, hvor en given struktur - eksempelvis en kræftknude - i leveren befinder sig i real-tid. Denne information forventer vi at kunne bruge til at styre en ny type strålebehandlingsapparat, som ventes at komme på markedet om to-tre år, fortæller Lau Brix. 4 RADIOGRAFEN AUGUST 2013

5 MANGEL PÅ RADIOLOGER KAN SKADE MAMMOGRAFISCREENINGSPROGRAMMET Den seneste opgørelse fra Dansk Kvalitetsdatabase for Brystkræftscreening (2012) viser, at det danske mammografiscreeningsprogram har høj international standard. Men for at standarden fortsat kan holdes, skal der på landsplan uddannes langt flere radiologer. Jeg frygter, at indenfor de næste 5 6 år er halvdelen af radiologerne i Region Syddanmark gået på pension, og jeg tror, at det samme er gældende i de andre regioner. Uddannelsen som radiolog tager fire år, og så tager det altså et par år at lære at tolke selv bitte små forandringer i brystet for at kunne be- eller afkræfte, om der kan være tale om brystkræft, fastslår ledende overlæge Walter Schwartz fra Odense Universitetshospital. HVOR BLEV APRIL- LØNSTIGNINGEN AF? Flere skarpsindige radiografer har bemærket, at de ikke har fået den planlagte lønstigning den 1. april Der er ikke noget at være urolig for. Den er på vej. Når den ikke er faldet den 1. april skyldes det, at man ligesom ved tidligere overenskomster, har afventet at alle parter endeligt og officielt får orden på alle detaljer. Når det er faldet på plads udbetales lønstigningen med tilbagevirkende kraft gældende fra den 1. april REGIONALE AKTIVITETER SJÆLLAND: Region Sjælland har to arrangementer i den kommende tid. Kom og kør Go-cart med dine kollegaer fredag d. 30. august Der er spisning bagefter. Der er en beskeden brugerbetaling til arrangementet. Torsdag d. 26. september kl mødes vi for at høre om Roskilde Sygehus Vugge. Kom med og hør hvordan Roskilde Kloster kan føre sin historie helt tilbage til begyndelsen af 1200-tallet. Rundvisningen varer 1 t 15 m, og bagefter er der spisning. Læs om begge arrangementer på regionens hjemmeside: radiograf.dk/om-os/region-sjaelland MIDT: MEDLEMSARRANGEMENT PÅ KUNSTMUSEUM AROS Torsdag den 10. Oktober 2013 Kaffe/the/kage kl Kl Rundvisning på udstillingen Guld-skatte fra den danske guldalder Der er mulighed for at se resten af museet, og for at købe mad m.m. i museets restaurant efter rundvisningen (bordbestilling anbefales ). Alle radiografer, røntgensygeplejersker og studerende, der er medlem af Radiograf Rådet eller DSR er velkommen.der er begrænsede pladser, derfor først til mølle princippet. Tilmelding senest den 25. september 2013 til alicemunk@mail.dk AUGUST 2013 RADIOGRAFEN 5

6 PATIENTERNE KLAGER KAN DET UNDGÅS? Hvad sker der, når en patient klager over udførelsen af en undersøgelse? Og hvad kan du selv gøre for at undgå at der bliver klaget? Af Karen Lisbeth Bræstrup og Charlotte Graungaard Falkvard 6 RADIOGRAFEN AUGUST 2013

7 Bliver der klaget over dit arbejde kan klagen i sidste instans ende i Disciplinærnævnet (tidligere Patientklagenævnet). Her er Radiograf Rådet repræsenteret af to nævnspersoner, der er med til at afgøre sagerne, efter at sagerne har været til udtalelse/behandling hos sagkyndige radiografer og juridiske sagsbehandlere i Moderniseringsstyrelsen. De to nævnspersoner sikrer konkret, i arbejdet med sagerne, at tingene går ordentlig for sig. Det er i kraft af vores rolle som nævnspersoner, at vi skriver denne artikel. Vores formål med denne artikel er, med nævnsarbejdet som indgangsvinkel, at gøre radiografen opmærksom på, at der kan være faldgruber i det daglige arbejde, og at der kan være konsekvenser, som følge af de beslutninger, du træffer mange af i løbet af en dag. Faldgruber I en række konkrete sager, er vi stødt på afgørelser, der lagde ansvaret over på radiografen, selvom der lå kutymer på afdelingen for undersøgelserne. Vi vil derfor gerne have, at du og dine kolleger reflekterer over jeres kutymer/procedurer og faldgruber i disse. Tænker du eller din afdeling over Om der ukritisk laves undersøgelser af bækken/hofter på skadelejer, der er indkøbt af eksempelvis skadestuer uden radiologisk medvirken? Om ovenstående sikrer den optimale billedkvalitet? Hvad proceduren er, hvis optagelserne ikke er optimale, eksempelvis pga. adipositas? (Forflytning til andet leje, dialog med lægen eller din beslutning?) Hvis ansvar det er, hvis optagelserne ikke er optimale? I en konkret sag har vi set radiografer blive gjort ansvarlige for ikke-optimal billedkvalitet til trods for, at det var afdelingens kutyme at fotografere skadehofter på skadeleje. Og på trods af at der til skadekonferencen var foreslået supplerende CT. Tænker du eller din afdeling over Hvis ansvar det er at fjerne tøj, lynlåse, hårnåle, smykker, bleer mm? Hvis det ikke er fjernet, hvis ansvar er det så, at der er forstyrrende elementer i billedet? Hvad der sker, hvis proceduren ikke overholdes? I en konkret sag har vi set, at ansvaret falder tilbage på radiografen, til trods for, at afdelingens procedurer siger, det er skadestuens ansvar at klæde patienter af til røntgen. Tænker du eller din afdeling over At demente ikke altid er optimalt undersøgt inden røntgenundersøgelse. At demente ikke altid frembyder almindelige kliniske symptomer. Dit ansvar i forhold til demente er ikke større end for andre, men det kræver måske større omtanke og arbejde, inden du når samme niveau for billedmaterialet end for andre patienter. Vi har endnu ikke set radiografer gjort ansvarlige for ikke diagnosticerede hoftefrakturer hos demente, men det har været i overvejelse. Så overvej om dit etiske og moralske ansvar har særlige udfordringer hos denne patienttype. Procedurer Generelt er det vigtigt, at afdelingen har procedurer, at de er kendt af personalet og naturligvis at de følges. Derudover er det vigtigt, at der er procedurer for, hvad proceduren er, når procedurer ikke overholdes eller kan overholdes. Procedurer bør ikke tænkes som noget statisk, men som dynamiske retningslinjer, der hele tiden skal holdes op mod det optimale for patienten. Selv om procedurer er nødvendige og i en vis udstrækning også din juridiske sikring, så fritager de dig ikke for at tænke og være i dialog med omverdenen (specielt ved afvigelser), ej heller for dit selvstændige ansvar som autoriseret fagperson. Kan du tage juridisk, etisk og moralsk ansvar for dine beslutninger? Måske denne artikel, kan inspirere til at tage en debat om emnet på din afdeling. Procedurer bør ikke tænkes som noget statisk, men som dynamiske retningslinjer. AUGUST 2013 RADIOGRAFEN 7

8 Mellem og mennesker besøgte Allinge på Folkemødets første dag. Over 4000 overværede åbningen på Cirkuspladsen. FOLKEMØDET: LOKAL, NATIONAL OG INTERNATIONAL POLITIK Folkemødet har vokset sig fra at være et lokalt sammenrend af politikere og meningsdannere til at være en stor begivenhed på nationalt plan, skrev formanden Charlotte Graungaard Falkvard i sin leder i maj. Af Troels Jeppesen Folkemødet går - trods navnet - måske hen over hovedet på de fleste danskere. Men interesseorganisationer, virksomheder, PR-konsulenter og lobbyister har for længst lugtet, at vejen til beslutningstagerne er kortere fire dage om året. Det gælder også Radiograf Rådet, og det var i den sags tjeneste, Hovedbestyrelsen drog mod Allinge i midten af juni. At Folkemødet på Bornholm er en voksende begivenhed, oplevede bestyrelsen på egen hånd allerede under transporten til øen. En fuldt booket færge fra Ystad er åbenbart ikke hverdag, og det gav en pæn forsinkelse at få alle biler ombord. Til gengæld stod Peter Mygind for en hel times underholdning under overfarten, hvilket næppe er en hverdags begivenhed. Verdenskongres til Danmark For at udnytte tiden på Bornholm bedst muligt, havde Hovedbestyrelsen planlagt et ordinært bestyrelsesmøde på ankomstdagen der dog blev lidt kortere end planlagt. På mødet blev der blandt andet diskuteret planer og udsigter for at få ISRRT s verdenskongres til Danmark i RADIOGRAFEN AUGUST 2013

9 En mindre gruppe har undersøgt mulighederne for en eventuel placering og valget er faldet på Aalborg. Byen er allerede nu en god konference location og arbejder kontinuerligt på at styrke sin position og muligheder med en fast plan frem mod Arbejdet for at komme med et udbud er således allerede sat i gang. Det endelige valg af værtsland for verdenskongressen i 2020 bliver fortaget af ISRRT s Board i 2016, og valget vil blive offentliggjort som en del af årets verdenskongres. Fodquiz Dagen efter var det tid til at kikke nærmere på Folkemødet. Radiograferne lagde hårdt ud allerede kl. 10 om morgenen, hvor formand Charlotte Graungaard Falkvard var sat i stævne, som deltager i en quiz om fødder. Det var LasF's (Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter) event på Folkemødet, hvor de i deres lille telt afholdt Fodquizen. To hold skulle konkurrere på spørgsmål inden for fire kategorier: Fodterapeuter, fødderne og deres sygdomme, specialerne og deltagernes egne fødder. Formanden havde, sammen med sekretariatet, øvet og terpet alle (for os) tænkelige spørgsmål omkring fødderne. Charlottes hold kom da også godt fra start og fik hurtigt en føring på 6:1. Derefter overhælede Quizholderens fantasifulde og detaljerede spørgsmål desværre Charlottes paratviden. Kombineret med På mødet blev der blandt andet diskuteret planer og udsigter for at få ISRRT s verdenskongres til Danmark i en række tvivlsomme dommerkendelser blev pointstillingen hurtigt udjævnet, så holdene stod på lige fod. Herefter var det lidt svært for vores hold at finde fodfæste, og det endte med en sejr til konkurrenterne. DE LEVEREGLER FOR 5FOLKEMØDET Hovedbestyrelsen var godt rustet, da de indtog Allinge. Forinden havde de forberedt sig blandt andet med inspiration fra de fem Leveregler for folkemødet: LEVEREGEL #1: Læg et program for hvad du skal høre, og hvem du håber at få i tale, inden du ankommer til Bornholm. LEVEREGEL #2: Grib i stedet chancen for at få en snak med en samarbejdspartner eller politiker, som du ellers ikke har kunnet få i tale - og som lige pludselig står på pladsen foran dig. LEVEREGEL #3: Opsøg de arrangementer, hvor arrangørerne gør en indsats for at tale til og inddrage deltagerne. Det er hér, du har mulighed for at sætte netop din sag, holdning og budskaber på dagsorden blandt en større kreds af interessenter. LEVEREGEL #4: Lav kaffeaftaler med så mange som muligt, mens du og de er samlet på Bornholm. LEVEREGEL #5: Slap af og nyd det cirkus, Folkemødet også er for det er et cirkus. Således opvarmet med en trænet spørgeog svarlyst indtog Hovedbestyrelsen og formandskabet resten af Folkemødet. Mærkesager Selvom der ikke var garantier for umiddelbar succes, så holdt bestyrelsen sig ikke tilbage. Inden mødet var de fælles mærkesager pudset af, og hvert medlem havde lagt sin plan for dagen. På Folkemødet havde de mulighed for at fremstå som de, der virkelig har en viden og en indsigt omkring vores fagområde. En indsigt som vi (radiografer) gerne vil dele med andre. Det overordnede budskab var patientsikkerheden konkretiseret ved indførelsen af strålepasset. Om dette budskab fæstnede sig hos nogle af landspolitikerne er svært at sige her og nu. Men uanset hvad, så skal Folkemødet ses som en investering på den lange bane. AUGUST 2013 RADIOGRAFEN 9

10 KNOGLER I BASERET PÅ På Radiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, bliver et stigende antal konventionelle knogleundersøgelser i dag suppleret med en serie af gennemlysningsbilleder, der efterfølgende rekonstrueres til 3-dimensionelle snitbilleder som vi kender dem fra CT. Janni Jensen. Radiograf Odense Universiteteshospital, OUH & LiseLudvigsen. Radiograf Odense Universiteteshospital, OUH Radiologisk Afdeling, OUH, anskaffede sig for ca. 5 år siden et nyt digitalt gennemlysningsapparatur, hvortil der blev indkøbt et særlig 3D post-processing softwaresystem. Via en enkelt 180 graders rotation (ca. 3-4 sekunder) med kontinuerlig gennemlysning har man efterfølgende muligheden for via post-processing at rekonstruere snitbilleder i sagital, axial og coronal planet, med dynamiske akser og snittykkelse ned til 0.1 mm. I sig selv er 3D/snitbilleder af knogler ikke noget nyt. Vi kender det alle fra CT og MR, men baseret på gennemlysningsteknik var området indtil videre ukendt for os. Vi har, på Radiologisk afdeling OUH, valgt at benævne denne undersøgelse for 3D rotationsradiografi, i litteraturen bruges også betegnelsen 3D-RX. Denne teknik, med 3D billeder via gennemlysning, er internationalt især anvendt per-operativt, hvor det eksempelvis i forbindelse med intraartikulære frakturer er muligt at se leddet i tre planer under selve operationen og således have muligheden for, at korrigere eventuel inkongruens i led-fladen med det samme. 1 I forbindelse med intraartikulære eller lednære frakturer, som osteosynteres, kan 3D gennemlysningsteknikken også anvendes peroperativt, hvor eventuel intraartikulær beliggenhed af osteosyntesemateriale kan vurderes og korrigeres. 2 På radiologisk afdeling, OUH var denne mulighed for 3D rotationsradiografi via gennemlysning således en helt ny og uudforsket mulighed. Vi startede derfor helt fra bunden, og overvejede hvilke anatomiske områder og patologier det ville være muligt, og ikke mindst relevant, at få fremstillet og muligvis belyst bedre med denne teknik, end hvad almindelig digital røntgen kan tilbyde. En overvejelse var også, om der var områder, hvor 3D rotationsradiografi kunne supplere eller sågar erstatte en potentiel CT-skanning. Her ville dosis være en væsentlig faktor at tage med i betragtningen, sammen med det faktum, at man kan foretage en 3D rotationsradiografi stående og fuldt vægtbærende. Den effektive dosis som følge af en 3D rotationsradiografi af et fodled med alloplastik er cirka 0,001194mSv, hvor tilsvarende effektive dosis på fodled i tre planer, DR på same apparatur er cirka 0,000179mSv. En CT med Gemstone Spectral Imaging (GSI) af fod/fodled medfører en effektiv dosis på cirka 0.4mSv. Der er således en substantiel dosis besparelse at hente ved 3D rotationsradiografi sammenholdt med CT af fodled. Dog skal det også med i overvejelserne at man ved en 3D rotationsradiografi ikke råder over samme muligheder for billedbehandling og post-processing. Muligheden for at foretage 3D rotationsradiografien fuldt vægtbærende er især relevant for knæ, ankel og fod optagelser. En udfordring ved 3D rotationsradiografien er, at det fotograferede område skal placeres i eksakt isocenter, hvilket betyder at hofter og skuldre er en udfordring rent praktisk, da der stadig skal være plads til at røret kan rotere 180 grader uden at kollidere med patienten. Det er dog muligt, og der udføres i dag cirka 1 til 2 hofte-artrografier om ugen på Radiologisk Afdeling. En hofte-artrografi foregår på den måde, at man under gennemlysning injektierer kontrast i hofteleddet på patienter med en hoftealloplastik, hvor der klinisk og/eller på almindelige røntgenbilleder formodes at være løshed, som ofte mistænkes ved fund af en opklaret zone mellem femurstemmet og/eller acetabulatcuppen og knogle eller cement. Umiddelbart efter injektion af kontrastvæske i hofteleddet laves først en subtraktionsradiografi med et AP og et skråbillede (ca. 45 ) som bekræfter tilstedeværelse af kontrast i led kapsel. Efterfølgende laves en 3D rotationsradiografi mhp. at vurdere, om der er nedsivning af kontrast omkring komponenter, cement og knogle, samt mere præcist hvilke zoner der er involveret. Udover hofte-artrografierne er det indtil nu primært ekstremiteter, der laves 3D rotationsradiografi på. Gennem projekter på Radiologisk Afdeling og i samarbejde med ortopædkirurger er vi nået frem til, at især det vægtbærende element er en kæmpe force. Af denne årsag er patienter med fod- og ankelproblemer blevet den hyppigst fotograferede patientgruppe på denne modalitet. Fordelen ved at foretage en vægtbærende undersøgelse af fod/ankelled gør sig især gældende hos patienter med smerter som ikke umiddelbart forklares på konventionel røntgen og/eller CT. Hos disse patienter mistænkes ofte instabilitet i et eller flere af fodrodens små led, som ofte kun er synlige med fuld korrekt anatomisk belastning på foden. I det følgende vil vores foreløbige erfaringer med brugen af 3D rotationsradiografi blive præsenteret via forskellige cases med tilhørende billeder og forklaringer. 10 RADIOGRAFEN AUGUST 2013

11 GENNEMLYSNINGSMODALITET CASE 1. PATIENT MED STAR ALLOPLASTIK OBS. INSTABILITET Denne patient med talocrural artrodese og en Scandinavian Total Ankle Replacement (STAR) alloplastik har en tiltagende fejlstilling i bagfoden hvor man klinisk mistænker talocrural og/eller talocalcanær instabilitet. Patientens konventionelle røntgenbilleder (billede 1, AP) viser følger efter STAR alloplastik. Dog kan den kliniske mistanke om valgusstilling i talocruralleddet og/eller talocalcanærleddet, samt eventuel instabilitet i disse subtalære led ikke vurderes og udmåles mere eksakt grundet overlejring. På et coronalt snitbillede fra 3D rotationsradiografien (billede 2) udmåles vinklen mellem tibias længdeakse og calcaneus længdeakse til at udgøre ca. 45 valgus-vinkling og den mistænkte subtalære instabilitet bekræftes og kvantificeres hermed med patienten stående fuldt vægtbærende i normal anatomisk stilling. 1 2 Den patientgruppe som oftests undergår en 3D rotationsradiografi er patienter som pga. artrit, artrose eller frakturfølger, har fået isat en total ankelleds alloplastik. Den alloplastik som anvendes på OUH er den såkaldte STARalloplastik som består af tre komponenter: en tibia komponent, en talus komponent og en spacer som udgør ankel leddet mellem de to komponenter. En kendt bivirkning ved en STAR kan, som ved hofte- og knæ-alloplastikkerne, være knogleresorption i tæt relation til komponenterne som på sigt kan medføre løsning og mulig migrering af komponenterne. En anden kendt komplikation er forekomsten af regulære knoglecyster, ikke kun i relation til komponenterne men også i det omkringliggende knoglevæv. 3 Disse knoglecyster kan i mange tilfælde være svære at diagnosticere med sikkerhed på konventionelle røntgenbil- Billede 1. Vægtbærende almindelig digital vægtbærende røntgen af en patient med en STAR alloplastik (pil). Billede 2. Vægtbærende 3D rotationsradiografi af samme patient som billede 1 med en STAR alloplastik. Vinklen mellem tibias længdeakse og calcaneus længdeakse udmåles til ca. 45 (blå streg) og bekræfter således en grad af instabilitet i ankelleddet. Desuden ses følger efter talocalcanær artrodese (pil) som ikke er komplet ophelet og der er multiple cyster i relation til artrodesen. leder, især hvis cysterne er beliggende i tæt relation til taluskomponenten som er halvmåneformet og således dækker for en del af talus. Da en cyste er tre dimensional er det ligeledes svært, at vurdere omfanget af den på et to dimensionalt røntgenbillede. CASE 2. PATIENT MED STAR ALLOPLASTIK, OBS. SMERTER Denne patient med en STAR alloplastik kommer til en ekstra røntgen kontrol grundet smerter. Patientens almindelige vægtbærende røntgenbilleder (Billede 3 og 4) viser en umiddelbar velbeliggende STAR alloplastik. Dog giver billederne mistanke om en opklaret zone medialt i relation til tibia komponenten (pil) (AP) samt anteriort i relation til talus komponenten (pil) (LAT). Desuden bemærkes en opklaring i mediale maleol som må mistænkes for at repræsentere en cyste. Fortsættes næste side. 3 4 Billede 3 og 4. Vægtbærende AP og lateral optagelse af en STAR patient med velbeliggende alloplastik og mistanke om opklaring i relation til tibia og taluskomponenten (pile). AUGUST 2013 RADIOGRAFEN 11

12 CASE 2. PATIENT MED STAR ALLOPLASTIK, OBS. SMERTER Der laves herefter en 3D rotationsradiografi for, at komme nærmere en afklaring på patientens smerteproblematik og be- eller afkræfte de knoglecyster som de almindelige røntgenbilleder giver mistanke om. 3D rotationsradiografien bekræfter mistanken om en cyste i talus og viser desuden yderligere cyster, hvoraf den ene strækker sig til talocalcanær leddetfortsættes næste side Billeder 5-7. Snit billeder fra en 3D rotationsradiografi af samme patient som billeder 3 og 4. Billederne bekræfter forekomsten af to store samt flere mindre cyster i talus, de to store cyster ses i tæt relation til komponenten og med svær udtynding af corticalis mod det talocalcanære led (pile). Desuden bekræftes mistanken om en cyste i mediale maleol (blokpil). Efter en 3D rotationsradiografi er det også muligt at fremstille 3D billeder hvor man kan undertrykke knoglevævet i billedet og dermed fremhæve metalkomponenterne hvorved deres indbyrdes beliggenhed kan vurderes. Nedenstående billeder 8 og 9 viser, at de to STAR komponenter ikke er beliggende parallelle, hvilket i nogle tilfælde kan være svært at se på såvel konventionelle røntgenbilleder som på snitbillederne fra en 3D rotationsradiografi. 8 9 Billede 8. Med vinkling så at man kommer parallelt på tibiakomponenten og det ses således, at taluskomponenten IKKE er parallel på tibiakomponenten. Billede 9. Med vinkling således at man kommer parallelt på taluskomponenten og det bekræftes, at tibiakomponenten IKKE er parallel på taluskomponenten. Denne teknik med at undertrykke knoglevævet og diagnosticere på billederne er ikke videnskabeligt valideret på radiologisk afdeling og det har ej heller været muligt, at finde artikler om den diagnostiske værdi af denne teknik. Det er således blot en mulighed der eksisterer og som vi vil undersøge nærmere i fremtiden mhp. værdien af disse informationer. Udover de ovennævnte hofter, ankel og fod 3D rotationsradiografier har vi også lavet enkelte optagelser af håndled med Gibbonproteser, crus med marvsøm samt knæfrakturer osteosynteret med skruer. 12 RADIOGRAFEN AUGUST 2013

13 CASE 3.KNÆ MED OSTEOSYNTESE Denne patient har en intra-artikulær fraktur gennem bagkanten af tibia som er osteosynteret med to skruer. Patienten har fortsatte smerter og man mistænker pseudoarthrose. Patienten undergår såvel CT skanning som vægtbærende 3D rotationsradiografi, og begge modaliteter bekræfter pseudoarthrose af frakturen. 11 CASE 4 Billede 11. 3D rotationsradiografi af en knæfraktur som er osteosynteret med 2 skruer. Der er manglende brodannende heling som tegn på pseudoarthrose (pil). En patient med retrogradt marvsøm i tibia fikseret med to skruer distalt har også fået foretaget en 3D rotationsradiografi på grund af persisterende smerter, et sår over mediale malleol som ikke vil hele samt tiltagende fejlstilling i fodroden. På forhånd var vi lidt skeptiske omkring billedkvaliteten af denne undersøgelse, da man kunne forvente en del artefakter fra marvsømmet. Vi havde ikke tidligere lavet rotationsradiografi på patienter med den slags materiale isat. 3D rotationsradiografi billederne viser da også en del artefakter, som det ses på billederne 12 og 13 nedenfor. Der er følger efter talocalcanær og talocrural artrodese med retrograd marvsøm fikseret med to skruer proksimalt (hvid pil). Når serien af billeder gennemgås ses en progredierende opklaring omkring marvstemmet som, ca. 4 cm proksimalt for spidsen af mediale maleol, tiltager og gennembryder corticalis over et område på cirka 1 cm (blå pil) Billede 12 og 13 viser er patient med talocalcanær og talocrural artrodese med retrograd marvsøm (hvid pil) og opklaring som gennembryder corticalis medialt (blå pil på begge billeder). FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR ROTATIONSRADIOGRAFI Vi har indtil nu lavet rotationsradiografi på håndled, håndrod, hofter, knæ, underben, ankler og fødder, med ankler/fødder og hofter som de oftest forekommende undersøgelser. Derudover har der været et projekt med rotationsradiografi af columna cervicalis som dog ikke umiddelbart gav en optimal billedkvalitet grundet forskel i vævstykkelse mellem skulder og cervical columna og det er desværre ikke muligt at bruge automatik og ændre kv og ma i forskellige dele af billedet i henhold til vævstykkelse, idet hele billedet optages med samme eksponeringsparametre. Vi håber i den nære fremtid, at udvide antallet og typen af undersøgelser der med fordel kan laves en rotationsradiografi på. Vores største konkurrent til 3D rotationsradiografier er og bliver midlertidigt CT-skanning, som råder over langt flere post-processing muligheder som 3D rotationsradiografi ikke kan leve op til. Den største force ved en rotationsradiografi har indtil nu vist sig, at være muligheden for at udføre undersøgelsen vægtbærende, hvilket naturligvis vil være en undersøgelsestype som vi vil arbejde videre med. Litteraturliste 1. Carelsen B., Haverlag R., Ubbink D. Th., Luitse J. S. K. & Goslings J. C. (2008). Does intraoperative fluoroscopic 3D imaging provide extra information for fracture surgery? Arch Orthop Trauma Surg. Vol. 128, pp Kendoff D., Ortega G., Citak M., Citak M., Hufner T., Krettek C. & Olivier L. C. (2009). Limitations and pitfalls of 3-D fluoroscopic navigation in orthopaedic trauma surgery. Technology and Health Care. Vol. 17, pp Hanna R. S., Haddad S. L. & Lazarus M. L. (2007). Evaluation of periprosthetic Lucency After Total Ankle Arthroplasty: Helical CT Versus Conventional Radiography. Foot & Ankle International. Vol. 28. No. 8. AUGUST 2013 RADIOGRAFEN 13

14 Praktikophold i YORK Jeg har tidligere boet og arbejdet i England. Så da jeg startede på radiografuddannelsen og havde et stort ønske at komme på studieophold med mit nye fag, var det oplagt at søge om et praktikophold i England. Af Tine Vind, hold 69, PH Metropol København Jeg kom af sted på mit modul 11 fra den 1. februar til den 30. april Men det var ikke en nem begyndelse. Jeg troede faktisk ikke, det ville lykkes. Jeg havde søgt PH Metropol i september og University of Leeds den 1.oktober 2012, som reglerne foreskrev, og fik en mail om, at jeg ville få besked i løbet af 4 uger. Men ingenting skete. Først d. 21. december 2012 fik jeg brev om optagelse i Leeds, men de havde endnu ikke fundet et hospital, der havde en praktikplads til mig. Det var en smule nervepirrende, da der var en del ting, der skulle på plads på hjemmefronten. Men d. 20. januar 2013 faldt brikkerne på plads. Jeg skulle til York District Hospital. Desværre kunne de kun tilbyde mig et kollegieværelse den første måned, så jeg skulle selv finde en bolig for resten af tiden. De foreslog et lille B+B, som de nogle gange brugte til andre elever, men det var for dyr en løsning for mig. Jeg måtte vente til jeg var der, og det viste sig heldigvis også, at alle var meget søde og hjælpsomme, og jeg fandt hurtigt et lille værelse gennem en ansat på hospitalet. York er den mest fantastiske lille by. Der bor ca mennesker incl. de mange forstæder rundt om byen, og byen er en del af North Yorkshire regionen. Den er nem at finde rundt i med en masse små hyggelige gader og mange tea-rooms, kagebutikker 14 RADIOGRAFEN AUGUST 2013

15 og et chokolademuseum. Der er mange historiske seværdigheder, bl.a. Jorvik Vikingecenter, hvor man kan få en lille togtur gennem vikingetiden i York, og selvfølgelig en af Nord Europas største gotiske katedraler fra middelalderen. York Minister blev bygget mellem Alt med billeddannelse hørte under radiograferne. Det betød også alt ultralyd incl. nakkefoldescanninger og før fødselscanninger. York er også kendt for sine mange spøgelser, og der er nok 6-10 forskellige Ghostwalks and Hunts gennem byen hver aften. Alle originale med hver deres fokus på forskellige spøgelseshistorier om romerske legioner, der går igen i folks kældre til gravrøverhistorier. Der er også rig mulighed for at få dejlige naturoplevelser i Yorkshire Dales og Lake District, og ikke at forglemme, skønne gåture i The North York Moors, som er en nationalpark. York District Hospital er under National Health Service (NHS)- trust og dækker en befolkningsgruppe på ca mennesker i York, North Yorkshire, North East Yorkshire og Ryedale. NHS står for 2300 hospitaler overalt i England og har et budget på over 110 milliarder pund om året. De havde ca. 1,7 mill. ansatte, heraf aut. sygeplejersker (inkl. radiografer) og læger i Kun det kinesiske folks Liberation Army, den amerikanske Wall-mart supermarkedskæde og indiske Railways har flere ansatte. På 36 timer bliver der behandlet over 1 million patienter på NHS hospitaler. York District Hospitals budget alene er på ca. 400 mill. Pund(ca. 4 mia. kroner) og har over 8000 ansatte i alt. Det er ikke ligefrem et landsbyhospital, men heller ikke et af de store derovre. Rigshospitalet havde ca ansatte og et budget på ca. 6,8 milliarder i 2011 bare til sammenligning. York Hospital er ansvarlig for screeningsprogrammer i Yorkshire området, f.eks. mammografi og nakkefoldsscanninger. Men det er ikke NHS, der finansierer dette. Screeningprogrammernes budget hører under staten på en anden måde. I Mammografiafdelingen betyder dette bl.a., at de skal hente deres penge fra 2 forskellig kilder. Den almindelige klinik funktion, når kvinder henvender sig med et særligt problem eller mistanke står NHS for. Ved indkaldelse og mammografiscreening skal pengene hentes i en anden kasse. Det hele er lidt forvirrende, fordi NHS er en Trust og screeningprogrammerne har et fastlåst budget. Der foregår en del fundraising, hver gang større ting skal indkøbes. Senest var det f.eks. 4 mammografiscreenings busser. Screeningsprogrammet skal dække et meget stort område, da ikke alle hospitaler tilbyder denne service. Det betyder, at nogle personer skal køre temmelig langt for at komme til disse undersøgelser, og det kan selvfølgelig være et problem for nogen både økonomisk og logistisk. En løsning var mammografibusser, der holder i forskellige byer rundt i regionen og i bestemte perioder, så beboerne i disse byer bliver indkaldt til screening, når bussen er i deres by. Jeg var så heldig at få lov til at tage med til Whitby, hvor der holdt en bus i den periode jeg var i Breast Imaging Unit. Disse busser skal vise en 90 % besøgsrate for at opretholde deres finansierings tilskud. Dvs. 90 % af de indkaldte kvinder skal møde op til deres screenings tid. Yorkshire er generelt set en af de rigere regioner i England pga. flere store fabrikker og de mange turister i området. Det betyder også, at boligpriserne er højere i området som dermed har flere veluddannede beboere med højere indkomster. De passer bedre på sig selv og tager glædeligt imod screeningstilbuddet Derfor har York Hospital et 98 % fremmøde i disse busser, mens andre steder i England, f.eks. nede omkring Manchester, har svært ved at få kvinderne til at møde op. Derfor må de bruge en del af deres budget på reklamefremstød, hvor York i stedet kan bruge det på personale og udstyr. Det kan virke lidt uretfærdigt, at det er organiseret på den måde. De har i England en faggruppe, der kaldes Image Support Workers, som er støttepersonale for radiograferne. De henter patienter på afdelingerne, checker blodprøver, tager venflon ud og holder øje med patienterne efter CT og MR undersøgelser (de lægger ikke venflon). De tager også oral kontrast op på afd. til patienterne. Dette betyder, at radiograferne når flere patienter, især i CT bemærkede jeg. De har 30 patienter om dagen på en 4-slice scanner. 3 radiografer i rummet der skiftedes til at lave rekonstruktioner, starte ny undersøgelse op og lægge pt. på lejet og anlægge venflon. De havde meget travlt, og det kunne jo kun lade sig gøre, når de også havde en image support worker. Men interessant, synes jeg. En anden interessant ting var radiografprofessions ansvarsområder. Alt med billeddannelse hørte under radiograferne. Det betød også alt ultralyd incl. nakkefoldescanninger og før fødselscanninger. Det var mest sonografer, der udførte undersøgelserne i ultralyd. Der har været en stor mangel på radiologer i England i mange år, så de løste problemet ved at uddanne mange beskrivende radiografer både indenfor ultralyd og specialer som hjerne CT og colon. De har en ny sonograf uddannelse på Leeds universitet, hvor man som nyuddannet radiograf kan starte på en 1-årig overbygning til sonograf med det samme. Det er jo spændende. Systemet med de beskrivende radiografer fungerer rigtig godt for hospitalet. Radiograferne og patienterne får hurtigere svar, når der er flere, der kan beskrive billederne. Der er f.eks. altid en beskrivende radiograf på arbejde i skadestuens røntgenrum. Så kan billederne beskrives med det samme, hvis der er tvivl og til oplæring af radiografeleverne, så de bliver dygtigere til at se på billederne. Det giver da stof til eftertanke.. Og så er de dejlige uformelle i England og kalder alle deres patienter, Dear eller Love. Så bliver man da glad. AUGUST 2013 RADIOGRAFEN 15

16 DIMITTERENDE JUNI 2013 UC NORDJYLLAND HOLD 10V Bagest fra venstre: Mikkel Graversen, Birgitte Olesen, Tove Dyrløv Dornhoff, Mads Strøm Røjkjær, Rafal Henryk Pasja, Lasse Wendt Timm. Midten fra venstre: Mads Max Krintel Petersen, Veronika Elise Dahl, Vibeke Gonez, Marie Stjernholm Andersen, Simon Frost, Maja Jürgensen, Lisa Lund Pedersen. Nederst fra Venstre: Sayhya Rajendran, Camilla Maria Andersen, Anna Daarbak Nielsen, Belinda Richard Friedrichsen, Stine Rasmussen, Maria Sve Rian. UC LILLEBÆLT HOLD RAD 110 Bagest fra venstre: Søren Thomsen, Jonas Pilgaard, Anders Kondrup, Cathrine Wiig, Gry Axelsen (S), Alice Bang, Nana Villadsen, Ulrich Hansen, Anders Berthelsen (S) Midterste række fra venstre: Heidi Schøler, Lise Hansen, Annemette Jessen, Pernille Germansen Nielsen, Trine Hansen, Karen Wind, Steffen Hansen Forrest fra venstre: Maria Madsen, Anja Møller(S), Anna van der Steen, Rana Rasul Al Shameri, Roshi Ayub, Stine Daugaard. På billedet mangler: Kim Tran (S) og Patrick Lukondji (S) PH METROPOL HOLD 68 Det har desværre ikke været muligt at få navnene i forhold til placering på billedet: Hannen Mahmoud Chuhaiber (S), Stine Stegmann Hansen (S), Thomas Christensen, Nina Ebsen, Katja Fønss, Troels Gräs, Ane Emborg Jensen, Stine Løfberg Larsen, Astrid Lysemose, Charlotte Elsebeth Bach Nielsen, Hulia Salahaldin, Ingibjørg Svabo Samuelsen og Anne Holm Sønderby. På billedet mangler: Soheila Faizi, Jeppe Nielsen-Hannerup og Varan Ucak. (S): stråleterapeutisk studieretning

17 Kan du spare penge på dit billån? Billån, kun 4,45% * variabel rente Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr Nu har Radiograf Rådet sørget for, at det kan blive billigere for dig at have bil. Som medlem kan du nemlig få et billån hos Lån & Spar med en meget lav rente på kun 4,45 %. Hvis du har et dyrt billån et andet sted, kan du flytte lånet til Lån & Spar og spare penge hver eneste måned. Og du behøver ikke at flytte alle dine konti. Du kan også låne til at købe ny bil. Det eneste krav er, at du selv har 20 % i udbetaling og at du er medlem af Radiograf Rådet. Se et låneeksempel her: Bilens pris kr. Udbetaling (20 %) kr. Lånebeløb kr. Månedlig ydelse kr. Rente 4,45 %. Løbetid 10 år. Debitorrente 4,52 %. ÅOP 5,61 %. Gebyr til banken kr. Gebyr til andre kr. Samlede renter i perioden kr. Tilbagebetaling i alt kr. Renten er variabel, angivet p.a. og gældende pr. 1. august Lånet forudsætter kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet. Ring til Lån & Spar på og få at vide hvor mange penge du kan spare. Måned efter måned. Du skal blot oplyse os ganske få ting. Ringer du på hverdage mellem 9 og 17, får du svar med det samme. Du kan også læse mere om billån på radiografbank.dk Her kan du også lave dine egne beregninger på billån. i samarbejde med

18 BARNERADIOGRAFI EN VEILEDNING I PRAKSIS Anmelder: Beth Vinther Reimer, radiograf. el and na Tjønn Ruth Mo e Lagesen Bent A BA R NER FI DIOGR A i pr ak dning En veile sis Barneradiografi en veiledning i praksis af Ruth M. Tjønneland og Bente Lages, er en rigtig god og let tilgængelig fagbog målrettet til radiografer og andet radiologisk plejepersonale. Den har mange ligheder med den ti år gamle Engelske Paediatric Radiography af Maryann Hardy og Stephen Boynes (2003). Bogen byder på en fin gennemgang af hvad det vil sige at arbejde med børne- radiografi, og kommer godt rundt om alt fra de bløde værdier omkring barnets udvikling, kommunikationen med børn, overvejelser omkring barnets fysiske udvikling, eksponeringsparametre til strålehygiejne mm. Derudover er der en let beskrivelse af normalanatomien og speciel børne-patologi (dog er det ikke alle patologiske specialer man kan finde i bogen). Det giver brugeren af bogen en mulighed for hurtigt og let at få opdateret eller genopfrisket sin viden om de fleste forhold omkring diverse sygdomsbilleder hos børn. Bogen indeholder små hints til hvilke overvejelser man bør have i mente ved billedoptagelse af børn. Man kan fornemme, at bogens forfattere har en stor og lang erfaring med børn og radiografi, hvilket gør bogen meget troværdig de bruger meget vendingen Vi har erfaring med som giver et indtryk af, at de ikke er ude på at pålægge læseren en bestemt arbejdsteknik - men snarere siger: det har virket for os! Det er jo sådan i vores fag, og med arbejdet med mennesker, at der ikke altid er en endegyldig løsning på en problemstilling. Løsningen afhænger både af patient, problemstilling, indikation, teknik/apparatur og radiologens forventninger til billedkvalitet i henhold til ALARA. Kapitlet om CT og MR giver en fin introduktion til de specielle overvejelser man bør gøre sig ved disse to specialer, det bærer dog lidt præg af at det er skrevet af to andre forfattere, hvilket giver nogle gentagelser omkring det at samarbejde med børn, men i det store hele kommer de fint rundt om, hvilke overvejelser man som radiograf bør gøre sig. Jeg savner dog et kapitel omkring billedkvalitet, med billedeksempler idet kravet til CT-billeder af børn, ikke bør sammenlignes med de billeder vi tager af voksne, både med hensyn til anatomi, fysiologi og støjforhold i billedet. Det er en bog, som jeg vil mene bør have sin plads på alle radiologiske afdelinger, som kommer i berøring med børn. ETIK OG VÆRDIER I SYGEPLEJEN Anmelder: Karen Johnsen, radiograf. Jørgen Husteds nye bog Etik og værdier i sygeplejen er på 416 sider i 20 kapitler. Jeg har læst bogen over et par måneder, et kapitel i ny og næ; og det er sådan, jeg vil anbefale den læst. Husted gør ingen dyd af at forenkle, og det er her, bogen har sin styrke. Som læser får man noget at tænke over, for bogen viser, at det etiske landskab er komplekst, at forhold kan ses fra flere teoretiske vinkler, og at valg kan begrundes forskelligt. I første kapitel vises, hvordan professionel fagudøvelse består af såvel faglig kompetent som etisk forsvarlig praksis og figuren viser professionsetikkens plads under sidstnævnte. I bogen bredes værdierne omsorg og respekt ud for læseren, og forskellen på autonomi og selvbestemmelse uddybes, hvis man skal fremhæve noget frem for andet. Der er kapitler om pligtetik, konsekvensetik, dydsetik og omsorgsetik samt kapitler om forskellige syn på og fortolkninger af sundhed og sygdom; og de kan alle læses hver for sig. 18 RADIOGRAFEN AUGUST 2013 Der bruges selvklart meget plads på analyse af sygeplejerskers etiske retningslinjer i bogen og ligesom i bogen Etik og værdier i socialt arbejde fra 2009, bringer Husted sit etiske hjul på banen som en beslutningsmodel i spillet mellem pligter, konsekvenser og dyder. Sidste kapitel indeholder 72 sider med cases, som diskuteres i forhold til sygeplejeetiske retningslinjer. Der er ingen løftede pegefingre i bogen. Det handler ikke om præcist, hvad vi skal gøre, men det handler om, at professioner får drøftet, hvad der er godt at gøre i den aktuelle praksis. Etik og værdier i sygeplejen af Jørgen Husted, udgivet på Hans Reitzels Forlag, 2013

19 KURSUS I CT STRÅLEBESKYTTELSE 30. SEPT. 2. OKT Antallet af CT-scanninger er steget og der rejses indimellem spørgsmål om undersøgelsesberettigelse i forhold til dosis. Statens Institut (SIS) har i april 2012 udsendt vejledninger omkring CT strålebeskyttelse baseret på den seneste forskning, og CT-scanningsproducenterne kommer med nye dosisbesparende metoder. Målgruppe: Radiografer, og andet personale, som arbejder med CT i dagligdagen, enten helt eller delvist. Kursets formål: At opdatere dig med den seneste viden omkring CT og strålebeskyttelse, Inspirere dig til at udvikle dosisoptimering omkring CT og implementere den på din afdeling. Undervisningsformen: En vekselvirkning mellem foredrag, dialog, workshops og CT-øvelser. Underviserne: En blanding af speciale- og forskningsradiografer, læger, fysikere og applikationsspecialister. Arrangør: Radiograf Rådets kursusafdeling, Radiografkurser. Sted: Radiograf Rådets kursuslokaler, H.C. Ørsteds Vej 70, 2. sal, 1879 Frederiksberg C. samt en aften på radiologisk afdeling, Bispebjerg Hospital. Pris: kr ,-. Prisen er inklusiv forplejning under kurset. Hotelværelse kan bestilles gennem Radiograf Rådet. Pris for 2 nætter kr (så længe ledige værelser haves). Tilmelding: Senest den 20. sept på kursus@radiograf.dk. Husk at oplyse EAN nr. og kontaktperson Tilmeldingen er bindende. Ved afbud før den 20. sept refunderes 50 % af beløbet. Ved mindre end 20 tilmeldinger aflyses kurset og det fulde beløb refunderes. EndEligt kursusprogram findes på radiograf rådets hjemmeside: Årsrapport Pensionskassen for Sygeplejersker Alle beløb i mio. kr. Koncernen Pensionskassen Resultatopgørelse Resultatopgørelse for året for året Indtægter 2.436, ,1 Medlemsbidrag 2.436, , , ,6 Investeringsresultat efter efter pensionsafkastskat 4.844, , , ,7 Indtægter i alt 7.280, , , ,2 Udgifter Pensionsudbetalinger 1.488, ,2 47,4 48,7 Administration 47,4 48, , ,9 Udgifter i alt 1.535, , , ,8 Til rådighed 5.744, , , ,5 Overført til pensionshensættelser , ,5-98,9-113,4 Gruppeforsikringer -98,9-113,4 843, ,9 Årets resultat der overføres til egenkapitalen 843, ,9 Regnskabet er et sammendrag af pensionskassens og koncernens årsrapport, som er revideret og påtegnet af pensionskassens revisorer uden forbehold. Årsrapporten er godkendt på pensionskassens generalforsamling den 23. april Årsrapport og skriftlig beretning kan læses på pka.dk. Koncernen Pensionskassen Balance pr. 31. december Aktiver , ,9 Obligationer m.v , , , ,8 Investeringsforeningsandele 7.550, , , ,9 Kapitalandele , , , ,3 Afledte finansielle instrumenter Tilknyttede virksomheder 1.372, , , , , ,6 Ejendomme 2.595, , , ,5 Aktiver i alt , , , ,2 Passiver Hensat til pensioner , ,2 215,3 303,7 Medlemskapital 215,3 303, , ,2 Egenkapital , , , , ,4 0,0 Afledte finansielle instrumenter , ,0 Gæld til kreditinstitutter 5.459,4 0, , ,4 Øvrige passiver 933, , , ,5 Passiver i alt , ,4

20 2ND ESTRO FORUM april 2013 / Geneva, Switzerland European Society for Radiotherapy and Oncology, er onkologiens svar på ECR i Wien. Her fortæller Torben og Ester om deres besøg. Af radiograf Torben Aagaard og stråleterapeut Ester Thøgersen. Medicinsk fysik på Aarhus Universitetshospital. Vi mødtes den 19. april i Billund lufthavn for at flyve til Geneve til årets ESTRO- konference. Hver med vores bidrag. Afdelingens procedure er, at man skal deltage med noget, for at kvalificere sig til konferencer. Her deltager RTT er (radiation therapists / radiografer), onkologer og fysikere. Sideløbende med hinanden er der præsentationer rettet mod hver faggruppe, men det er frit for, at gå til præcis de præsentationer der har interesse. Den fem dage lange konference havde et stort område med udstillinger og præsentationer af det nyeste udstyr og software. Hos Varian fik vi en præsentation af brugerfladen for proton behandling. Vi er jo meget spændte på, at skulle starte op med tilbud om proton-behandlinger i Danmark. Ligeledes fik vi en præsentation af kommende opgradering til eclipse (dosisplanlægnings-program). Noget der imponerede os var muligheden for smartsegmentation, altså muligheden for at udføre indtegning af normalvæv på baggrund af et anatomisk-atlas og et bibliotek af allerede eksisterende indtegninger. Torben var udtaget til en oral presentation (som vi har lært man IKKE siger nej tak til). Han blev skam også kaldt til podiet som hr. Doktor Torben Aagaard. Ester havde en poster med, som skulle passes lørdag aften mellem for interesserede. Forskningsmetodologi for stråleterapeuter Begge præsentationer er resultatet af vores deltagelse i afdelingens Forskningsmetodologi for stråleterapeuter. Et uddannelsesinitiativ der i 2011 blev søsat internt i stråleterapiafdelingen og afdelingen for medicinsk fysik på AUH. Formålet med initiativet var at supplere deltagernes uddannelse som stråleterapeut/radiograf med en viden om problemorienteret tænkemåde i kvantitativ forskningsmetodologi og om faserne i en videnskabelig proces. Slutmålet med forløbet var således gennemførelsen og udarbejdelsen af et udviklingsprojekt og dertil hørende forsknings-protokol, dataindsamling og bearbejdning m.m. og efterfølgende abstract til fx ovennævnte ESTRO-konference. Uddannelsesforløbet indledtes med en teoretisk del med undervisning i forskellige emner: Epidemiologi og evidens, bio-statistik, litteratur-søgning m.m. og derudover træning i kritisk artikel-gen- 20 RADIOGRAFEN AUGUST 2013