Miljørigtigt byggeri og miljørigtige byer. Arkitektonisk kvalitet er også miljøkvalitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljørigtigt byggeri og miljørigtige byer. Arkitektonisk kvalitet er også miljøkvalitet"

Transkript

1 Miljørigtigt byggeri og miljørigtige byer Arkitektonisk kvalitet er også miljøkvalitet

2 Titel: Miljørigtigt byggeri og miljørigtige byer Undertitel: Arkitektonisk kvalitet er også miljøkvalitet Udgivelsesår: 2003 Forfatter: Dansk Center for Byøkologi, arkitekt m.a.a. Rie Øhlenschlæger Fotos: Dansk Center for Byøkologi, hvor intet andet er nævnt Lay-out / tryk: Aka Print, Århus ISBN: Udgiver Realdania Nicolai Eigtveds Gade København K Forside: Suva, et kontor og bolighus, Basel. Arkitekt: Herzog + de Meuron 2

3 Miljørigtigt byggeri og miljørigtige byer Arkitektonisk kvalitet er også miljøkvalitet 1. Indledning 4 2. Miljøorienterede byer - danske og europæiske eksempler 16 Ørestad, København 18 Hvissing Vest, Glostrup 20 Skejby, Århus 22 Kronsberg, Hannover, Tyskland 23 Leidsche Reijn, Utrecht, Holland 24 Nieuwland, Amersfort, Holland Miljøorienteret byggeri - danske og europæiske eksempler 26 Økohus 99, Kolding 27 Økohus 99, Skejby. Århus 28 Lærkelængen, Albertslund 29 Ikast-Seminariet 30 Rockwool, Hedehusene 31 Munksøgård, Trekroner, Roskilde 32 Stenurten, København 33 Bogruppe 4, Hjortshøj 34 Tre Gudor, Viken, Sverige 35 Hal 26, Hannover, Tyskland 36 Windberg, München, Tyskland 37 Enschede, Holland 38 Östratornskolan, Lund, Sverige 39 Alterra, Wageningen, Holland 40 Akademie Mont Cenis, Herne, Tyskland Krav til byggeri og bybygning Oversigt over miljøhensyn i viste eksempler Litteraturliste 47 3

4 Nye kvaliteter til byen Renovering af bolig, Paddington Australien Arkitekt: Glenn Murcutt, modtager af Den Grønne Nål 1999

5 I will explore the ways in which buildings can enrich the public spaces of our cities, respond to the changing needs of their users and exploit technologies that sustain rather than pollute. Buildings should inspire and compose cities that celebrate society and respect nature. Our present need for sustainable building now offers opportunities to re-establish ambition and to evolve new aesthetic orders - it could provide the impetus for the revival of the profession of architecture. (Cities for a small Planet, Sir Richard Rogers, architect, 1997 ) Fonden Realdania ønsker at skabe udvikling ved at støtte projekter, der giver forandring og bringer medgang til en egn eller en region; at skabe ny viden gennem forskning og udviklingsprojekter samt opsamle og formidle viden. Fonden har fem fokusområder: Nye kvaliteter til byerne Sikring af den historiske arv Bedre kvalitet og større produktivitet i byggeriet Nye ejer- og boligformer Større folkeligt kendskab til god arkitektur, godt håndværk og bedre byggeskik Under overskriften Nye kvaliteter til byerne understreges det, at Fonden vil være med til at skabe bæredygtige byer forstået som: Byer, der socialt og kulturelt er mangfoldige, så vi undgår store etniske og sociale ghettoer. Byer, der giver de bedste muligheder for beskæftigelse til alle Byer, der miljømæssigt er bæredygtige med et fornuftigt energiforbrug og en hensigtsmæssig trafik. Fonden ønsker at fremme Bedre kvalitet og større produktivitet i byggeriet bl.a. ved fokus på det byggedes kvalitet og udvikling af lavenergibygninger. Mange bygherrer udtrykker ønske om miljørigtigt byggeri, og landets kommuner ønsker bæredygtig udvikling. Regeringen udgav juni 2002 Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling, Fælles fremtid udvikling i balance. De fleste er enige i de overordnede visioner, men der er ofte en meget lang vej fra visioner til den fysiske realisering. Der er et åbenlyst behov for at fremme den konkrete realisering af de gode visioner. Denne udvikling vil Fonden Realdania gerne støtte. Dette hæfte er udarbejdet af Dansk Center for Byøkologi for Fonden Realdania for at give et komprimeret billede af miljøindsatsen i det byggede miljø i Danmark og i vore nærmeste nabolande som baggrund for arbejdet i Fonden Realdania. Hæftet skal ses i fortsættelse af en lang række udgivelser om byøkologi og miljørigtigt byggeri som bl.a. Byøkologiske løsninger - status for viden og erfaringer udgivet af Boligministeriet Hæftet præsenterer en række væsentlige nyere danske initiativer til fremme af miljøkvaliteter i det byggede miljø. Hæftet giver således ikke en samlet fremstilling af udviklingen. En bredere oversigt over miljøindsatsen i dansk byggeri kan fås på Dansk Center for Byøkologi s internetbaserede database over byggeri med miljøindsats. Se Der er til illustration af udviklingen i byggesektoren i Danmark vist et udpluk af karakteristiske eksempler på miljøorienterede byområder og byggeri. Til sammenligning er tilsvarende udvalgt enkelte europæiske eksempler på miljøorienterede byområder og byggeri, hvor indsatsen har været markant. Projekternes miljømæssige virkemidler er omtalt, hvorimod faktuelle informationer om reduktioner i miljøbelastning kun foreligger i enkelte tilfælde. I et afsluttende kapitel er omtalt en række indsatsområder som kunne fremme en udvikling mod mere arkitektonisk kvalitet koblet med miljøkvalitet. Bagest i hæftet findes en oversigt over miljøhensyn i de viste eksempler samt en litteraturliste. I Danmarks nationale strategi for bæredygtighed (juni 2002) står der i forordet: Vi har alle et ansvar for at sikre en bæredygtig udvikling. Det er vigtigt, at alle - regeringen, erhvervslivet, kommuner og amter, frivillige organisationer og befolkningen - deltager i gennemførelsen af strategien. 5

6 Passiv solenegi og zoneopdeling af bolig, Ramshusene, Bornholm, Arkitekt: Anne Ørum-Nielsen Kvalitet i byerne arkitektur og bæredygtighed En forbedring af byernes fysiske miljø og en minimering af miljøbelastningen kræver en helhedsorienteret indsats som frembringer arkitektonisk kvalitet defineret som optimal æstetisk, funktionel og miljømæssig kvalitet. Byen som skaber de optimale rammer om menneskers nutidige liv med respekt for historien og med forståelse for, at en helhedsorienteret kvalitet i det fysiske miljø har betydning, ikke blot for det fysiske og psykiske velbefindende, men også for den langsigtede økonomi og ikke mindst for minimering af den miljøbelastning vi udsætter naturen for. En etik for det fysiske miljø er under udvikling opfyldelse af nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare (citat Gro Harlem Brundtland). Miljøet og arkitekturen Energikrisen i halvfjerdserne satte fokus på bygningernes energiforbrug og medførte stramninger i Bygningsreglementet. Interesse for energiminimering dukkede op, isoleringstykkelserne voksede og vinduesarealerne krympede for at spare på energien. Enkelte arkitekter begyndte at arbejde med brug af passiv solenergi og zoneopdeling af boligen. Mens minimering af energiforbrug til opvarmning blev en folkesag havde en generel miljøbevisthed ringe kår. Byggeriets orientering mod minimering af miljøbelastningen startede perifert blandt miljøforkæmpere, hvoraf kun ganske få var arkitekter. Spektakulære eksperimenterende byggerier voksede frem, oftest markant anderledes og ofte uden større arkitektonisk kvalitet. Byggetilladelser og belåning voldte generelt store problemer. Et kendt, og vellykket eksempel fra denne periode er byfornyelsesejendommen i Baggesensgade på Nørrebro i København, hvor uopvarmede glasudestuer på etageejendommens vestfacade dels gav passiv solvarmtilskud til boligopvarmningen, dels udvidede boligens opholdsareal i en stor del af året. Efterfølgende har mange etageejendomme fået glasudestuer, desværre i en lang række tilfælde med øget energiforbrug som resultat, fordi beboerne har opsat elradiatorer i udestuen, så det rare ekstra opholdsrum kan bruges uanset udetemperaturen. Dette sidste eksempel er ét blandt mange, der understreger, at bæredygtigt byggeri kun fungerer optimalt, hvis fysisk udformning og miljøbevidst adfærd spiller sammen. Både landsbysamfundet ved Torup i Nordsjælland og Andelssamfundet i Hjortshøj ved Århus er eksempler på nyopførte eksperimenterende bebyggelser båret frem af visionære selvbyggere, som ønskede at opbygge alternative samfund baseret på miljøbevidsthed og socialt fællesskab. Beboerne, ofte stemplet som meget alternative af det omgivende samfund, har måttet kæmpe lange og seje kampe med kommunale plan- og bygningsmyndigheder og finansieringsinstitutter for at få realiseret deres visioner. Internationale inspirationer Inspireret af bl.a. byøkologiske aktiviteter i Berlin (herunder IBA Byggeudstillingen 1987 ) og Brundtlandrapporten Our Common Future udgav Miljøministeriet i 1987 hæftet Byøkologi, hvor den daværende miljøminister Chr. Christensen fastslår, at et af de aspekter, 6

7 Andelssamundet i Hjortshøj, forskellige arkitekter Baggesensgade, København, byøkologi i byfornyelsen Arkitekt: Floyd Stein 7

8 der fremover må lægges vægt på, er byøkologi. Eksempler på dansk miljøpolitik for bybygning og byggeri Miljøministeriets betænkning Byøkologiske anbefalinger fra 1994 førte videre til udarbejdelsen af en byøkologisk handlingsplan i Boligministeriet Byøkologi, bygninger og boliger Handlingsplan I Boligministeriets byøkologiske handlingsplan understreges, at byggeog boligpolitikken er gode redskaber til fremme af byøkologi, og det noteres at Boligministeriets muligheder omfatter: Krav, såsom love, bekendtgørelser, cirkulærer og vilkår for offentlig støtte Støtte, f.eks. tilskud En indsats i statens eget byggeri Adfærdsregulering, f.eks. forbrugsafgifter, præmiering, konkurrencer, miljømærkning og information Adfærdspåvirkning, såsom demonstrationsprojekter og konkurrencer Samarbejdsaftaler med andre offentlige og private instanser Fremme af værktøjer for udvikling af økologisk adfærd. Ældreboliger Kreutzberg Berlin Arkitekt: Otto Steidle Offentlig regulering til fremme af miljørigtige byer og byggeri Den offentlige regulering af planlægning og byggeri sker via lovgivning og tilskudsordninger af forskellig art. De overordnede lovkomplekser er Planloven, som regulerer lands-, region-, kommuneog lokalplanlægningen, og Byggelovgivningen (med Bygningsreglementet) som regulerer byggeriet. Disse statslige regelsæt skal med jævne mellemrum revideres og rummer oplagte muligheder for en udvikling mod mere markante krav til miljømæssig kvalitet. 8

9 Af formålsparagrafferne til både Planloven og Byggeloven fremgår ønsket om at fremme bæredygtighed. I Planlovens formålsparagraf står således: Loven skal medvirke til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og bevarelse af dyre- og plantelivet. Det har været billedet, at den statslige lovgivning på den ene side har talt om bæredygtighed og at lovgivningen ikke har forhindret bæredygtige initiativer, men at den på den anden side, med sine begrænsede reguleringer over for kommunerne, heller ikke markant har forceret en bæredygtig udvikling. Bygningsreglementet Boligministeriets revision af Bygningsreglementet med udgivelse i 1995, BR95, havde en vision om at gøre byggeriet grønnere, sundere og arkitektonisk mere spændende. I BR95 stillede man, med begrebet varmeramme, fokus på energiminimering, samtidig med, at man satte nogen fokus på indeklimaet ved krav til ventilation og ved bestemmelser om begrænsning af forurening fra byggematerialer. Et efterfølgende lovkrav om individuel måling af ressourceforbrug i 1997 var også et skridt mod en begrænsning af miljøbelastningen. Hedebygade, byfornyelse, København 9

10 Planlovens rammer for lokalplanlægningen kritiseres for manglende mulighed for at stille krav om miljømæssig kvalitet i bebyggelserne. Et katalog over emner, der kan reguleres i lokalplaner, udelukker i store træk muligheden for at stille krav om bæredygtige materialer og teknikker, hvor disse ikke indgår i den visuelle karakteristik af bebyggelsen. Manualer, vejledninger og servitutter En række progressive kommuner søger at fremme bæredygtighed i planlægning og byggeri via kommunale manualer og vejledninger med krav til kommunens eget byggeri og det støttede byggeri og anbefalinger til det øvrige byggeri. Enkelte kommuner fremmer bæredygtighed specifikt via tinglyste miljøservitutter på de grunde kommunen sælger, som supplement til lokalplanerne. Havrevangen, Hillerød Arkitekt: Vilhelm Lauritzens tegnestue Nye kontorhuse i København forsynes i stor stil med mekanisk køling, som øger elforbruget. En undersøgelse fra 2001 tyder på, at 85-90% af nye kontorbyggerier i København og 70% på landsplan får mekanisk køling. Køling er i princippet ikke tilladt ifølge Bygningsreglementet, men bygherrerne får dispensation. I Danmark er elforbruget i den private servicesektor vokset med 29% fra 1990 til 2000 og på europæisk plan går 4% af elforbruget til køling (ugebladet Ingeniøren januar 2002). VVM og SMV Indførelse af krav om udarbejdelse af Vurdering af Virkninger på Miljøet i forbindelse med store anlægs- og byggearbejder de såkaldte VVM - redegørelser og senere kravet om strategiske miljøvurderinger af planlægningstiltag (SMV) er også forsøg på at fremme miljøhensyn. Planlovrevision En Planlovsrevision i 2000 har skærpet tonen, idet der nu er krav til kommunerne om at udarbejde Agenda 21 strategiredegørelser for bl.a. at fremme bæredygtig byudvikling og byomdannelse, og mindske miljøbelastningen. Eksempler på værktøjer til fremme af det miljørigtige byggeri Miljørigtig Projektering I begyndelsen af 90 erne igangsatte Miljøstyrelsen et udviklingsprojekt Miljørigtig projektering under ledelse af Foreningen af Rådgivende Ingeniører i samarbejde med Praktiserende Arkitekters Råd, Statens Byggeforskningsinstitut (By & Byg), Dansk Teknologisk Institut og en række rådgivningsfirmaer og bygherrer. Håndbog i Miljørigtig Projektering, BPS 121, udkom i 1998 med vejledning til kortlægninger, prioriteringer og miljøprogrammer. Håndbogen kan hjælpe de projekterende til at gennemføre og 10

11 Hal 26 Hannover, Tyskland Arkitekt: Thomas Herzog, modtager af Den Grønne Nål

12 dokumentere en projekteringsproces, hvor miljøforhold inddrages. Værktøjet bruges hos en række større rådgivere, men er langtfra bredt anvendt. BPS 121 kritiseres for at være vanskelig tilgængelig, og er i sin metodik heller ikke garant for miljørigtigt byggeri. Beat 2002 En række andre værktøjer til de projekterende er under udvikling/afprøvning f.eks. Beat 2002, en database til brug for vurdering af en given konstruktions eller en bygnings miljøprofil. Databasen er udarbejdet og vedligeholdes hos Statens Byggeforsknings Institut, By og Byg og kan købes der. Metoder til miljødeklarering af byggevarer og miljødeklarering og - klassificering af bygninger er under udvikling og afprøvning på Statens Byggeforsknings Institut. Grønne regnskaber Principper for Grønne regnskaber er udviklet, og forskellige digitale regneark er på markedet. Der er stigende interesse for grønne regnskabsprincipper til opgørelse af ressourceforbrug og miljøbelastning. Grønne regnskaber anvendes i dag bl.a. hos en række boligselskaber. Fra By & Byg s hjemmeside kan downloades regneark til Grønt regnskab for boliger og Grønt regnskab for skoler. Byfornyelse, Dannebrogsgade, København Arkitekt: Boye Lundgaard. Totaløkonomi Totaløkonomiske betragtninger inddrages naturligt som argument for valg af bæredygtige løsninger - hvor højere anlægsudgifter modsvares af lavere driftsomkostninger qua mindre ressourceforbrug og længere levetider. Trambolin er et værktøj udviklet for det daværende Boligministerium til 12

13 brug for totaløkonomiske beregninger. Byggesektoren er dog kritisk overfor dette værktøj, og anvender det kun sporadisk. Optibuild er et værktøj med speciel fokus på totaløkonomisk beregning af byøkologiske tiltag i byggeriet, udviklet af et privat ingeniørfirma. Vurderingsværktøjer Endvidere er der forskellige værktøjer med tjeklister og pointsystemer til vurdering af miljøindsatsen i byggeriet på markedet f.eks. Green Build udviklet af et privat ingeniørfirma i et internationalt samarbejde. Database med miljørigtigt byggeri Dansk Center for Byøkologi har på foranledning af By- og Boligministeriet udviklet databasen for at videreformidle erfaringerne fra de bedste danske renoveringer og nybyggerier, hvor der er arbejdet med miljørigtige løsninger. Databasen er både et udstillingsvindue og et værktøj for alle, der er interesserede i miljørigtige løsninger i byggeriet. Databasen henvender sig både til den offentlige og den private sektor - for eksempel kommuner, rådgivere, bygherrer, boligejere, entreprenører og studerende. Miljøcertificering Senest ser man nu at entreprenørerne begynder at blive miljøcertificeret efter ISO Også enkelte rådgivere er i gang med at blive miljøcertificerede. Her er en ny konkurrenceparameter i byggesektoren. Miljøpris og miljøpolitik hos rådgiverne I slutningen af firserne begyndte dele af den professionelle danske arkitektverden at interessere sig for miljøet. I slutningen af halvfemserne havde mange af de større og meget kendte tegnestuer nogen fokus på miljøet bl.a. inspireret af markante udenlandske projekter udført af arkitekter som Norman Forster, Thomas Herzog og Glenn Murcutt m.fl. Danske Arkitekters Landsforbund indstiftede i halvfemserne miljøprisen Den Grønne Nål, med det formål at fremme miljørigtig bybygning og byggeri af høj arkitektonisk kvalitet. - Da man i en årrække fra 1998 valgte at give Den Grønne Nål til udenlandske arkitekter, som havde formået at skabe arkitektur af høj kvalitet - både arkitektonisk og miljømæssigt, gav det en markant opmærksomhed i den danske arkitektstand, som i 1998 erkendte at være bagefter. Nålen blev i 1998 givet til den tyske arkitekt Thomas Herzog, i 1999 til den australske arkitekt Glenn Murcutt, i 2000 til den hollandske arkitekt Adriaan Geuze og i 2001 til de østrigske arkitekter Baumschläger & Eberle. I slutningen af halvfemserne fremlagde Foreningen af Rådgivende Ingeniører en miljøpolitik, som understreger ingeniørstandens interesse i at arbejde for mere miljørigtigt anlægsarbejde og byggeri. Ca. et år senere præsenterede Danske Arkitekters Landsforbund en miljøpolitik, som udover at understrege standens medansvar for UIA s (Den Internationale Arkitektorganisation s) miljøpolitik også selv udpeger en række indsatsområder for at højne et arkitektonisk kvalitetsbegreb, som også inkluderer miljøet. Ministerielle projekter Efter at Boligministeriet havde lanceret byøkologien som indsatsområde i starten af halvfemserne, fulgte først Projekt Renovering, som bl.a. fokuserede på byøkologiske løsninger og igangsatte en lang række pilotprojekter, inspireret af bl.a. projekter som Baggesensgade. Et af disse store pilotprojekter, Hedebygade karréen på Vesterbro i København, blev af Boligministeriet, Byfornyelsesselskabet og Københavns Kommune udråbt til flagskib og modeleksempel for fremtidig byfornyelse. Karréen, med sine mange forskellige eksperimenter med metoder og teknikker til ressourcebesparelser, er fortsat studiemål for mange både danske og udenlandske delegationer. I 1995 udskrev Boligministeriet en ambitiøs arkitektkonkurrence om fremtidens økologiske boliger Økohus 99 som resulterede i opførelse af projekter i Århus og Ikast, tegnet af tegnestuen Vandkunsten, og et projekt i Kolding tegnet af tegnestuen 3 X Nielsen. Helhedsorienteret Byfornyelse er ligeledes et forsøg på at skabe arkitektonisk kvalitativ sammenhæng i byomdannelsen, hvor det helhedsorienterede Det er DAL/AA s opfattelse, at den arkitektoniske kvalitet bør omfatte et kvalificeret arbejde med miljøet på alle niveauer og i alle de discipliner, som er omfattet af arkitekturens praksis. Det er DAL/AA s opfattelse, at der er meget stort sammenfald mellem de elementer, som skaber stærk, smuk og velfungerende arkitektur og de elementer som skaber miljørigtig arkitektur. (uddrag fra DAL/AA s Miljøpolitik juni 2000) 13

14 Byggepanelets prioriterede miljøpåvirkninger Energiforbruget og dets miljøeffekter Materialeforbrug og begrænsning af affaldsdannelse Forbrug af sundheds- og miljøbelastende stoffer Byggepanelets tentative miljømål påpeger, under en overordnet målsætning om en faktor 10 reduktion af miljøbelastningen frem til år 2050, bl.a. nødvendigheden af: Økohus 99, Kolding Arkitekt 3xNielsen dækker en sammenkædning af løsninger vedr. hus, gaderum og friarealer/gårdrum. Projekt Hus er derimod et byggepolitisk initiativ som i sin startfase i markant grad undgik at beskæftige sig med miljøindsats i byggeriet. Først Aktionsplanen og senere Program til fremme af økologisk byggeri var finanslovsaftaler om støtte bl.a. til udvikling af det økologiske byggeri. Aktionsplanen er afsluttet og Program til fremme af økologisk byggeri er nedlagt efter 1 (af forventet 4) års uddeling af midler til udvikling, afprøvning og implementering af økologi i byggeriet. Byggepanelets Handlingsplan I efteråret 2000 nedsatte Miljøstyrelsen en række produktpaneler herunder et produktpanel for byggesektoren med repræsentanter for bygherrer, entreprenører, producenter, rådgivere, forbrugere og myndigheder. Byggepanelet fik til opgave at udarbejde en handlingsplan for en bæredygtig udvikling i den danske byggesektor. En ambitiøs opgave, som efter mange diskussioner blev løst i enighed af de ca. 20 repræsentanter fra alle sider af byggeriet. Byggepanelet identificerede de 3 væsentligste miljøpåvirkninger og formulerede et sæt tentative miljømål på disse indsatsområder. At den eksisterende bygningsmasse reducerer energiforbruget med 10% frem til år 2005 og med 50% inden år At det samlede energiforbrug i nybyggeri skal reduceres med 50% inden år 2005 og med mindst 75% inden 2010 At brugen af vedvarende energi skal forøges markant At de samlede affaldsmængder skal stabiliseres inden 2004 og på sigt reduceres At 90% af byggeaffaldet skal genanvendes inden år 2004 At anvendelse af særligt prioriterede uønskede sundheds- og miljøbelastende stoffer skal udfases inden år Den af Byggepanelet udarbejdede handlingsplan er overdraget til Erhvervs- og Boligstyrelsen under Økonomi- og Erhvervsministeriet og til Miljøstyrelsen med opfordring om at igangsætte implementeringen sammen med øvrige udviklingsinitiativer i byggesektoren. (se 14

15 Admstrationsbygning Graf Arkitekter Baumschläger & Eberle

16 Miljøorienterede byer - danske og europæiske eksempler Økohus 99, Kolding Arkitekt 3xNielsen

17 Leidsche Reijn, Utrecht, Holland Miljørigtig udvikling i danske byer Én arkitektonisk og miljømæssig kvalitetstilvækst i byerne kræver en helhedsorienteret indsats der rækker fra den overordnede planlægning til beslutninger om udbygningen i forstæderne og valg af byens aptering. Udgangspunkt for en bæredygtig planlægning er, som for bæredygtigt byggeri, kortlægningen, altså en registrering af landskabelige, geologiske, biologiske, botaniske og klimatiske ressourcer og potentialer. Flere danske kommuner har ønsket at planlægge nye "økologiske byområder". Vejle, Ballerup og Glostrup kommuner har sådanne eksempler. Den lovbefalede Agenda 21- strategi er et af de redskaber kommunerne kan anvende i det helhedsorienterede arbejde for miljømæssig og arkitektonisk kvalitet. Stort udbud og lille efterspørgsel har i nogle byudviklingsområder, trods intentioner om bæredygtig udvikling, begrænset lysten til at stille krav til de nye anlægsarbejder og byggerier. Her er udvalgt enkelte karakteristiske eksempler på byområder, hvor miljømæssige kvalitetsambitioner har været proklameret. Tankevækkende er det at et af de nyeste byområder, Ørestad stiller færre krav til miljøkvaliteten end Skejbygårdsområdet fra 1988! Miljørigtig udvikling i europæiske byer Med fokus på miljøorienteret byudvikling ser man både i Tyskland, Holland, Finland og Sverige eksempler på nye byområder med store ambitioner om at fremme en bæredygtig udvikling. Dansk Center for Byøkologi har besøgt nye byområder, hvor de politiske ambitioner har været fulgt tæt af handling i området, hvor bevidstheden om miljøindsatsen og markedsføringen af den har været højt prioriteret. I Holland har både energiselskabet REMU og ministerier, som en del af det store VINEX- program, der over en årrække skal skaffe mere end nye boliger i Holland, investeret i "produktudvikling" af nye byområder med høj miljøprofil. 17

18 Ørestad, København Emne: Lokalplan og miljøvision Realiseret bybygning: Fra 1998 Ørestad er en ny bydel i København som planlægges helt fra grunden. Ørestad tænkes udviklet som en grøn by med både boliger, erhverv, undervisning, sociale og kulturelle institutioner. I Ørestadsselskabets Miljøredegørelse 2000 skriver man om Miljøvisionen for Ørestad at "Ambitionen for Ørestad er at skabe en bydel, hvor fremtidens energivenlige, miljøvenlige og økologiske byggeri udvikles og demonstreres. Ørestad udvikles over en lang årrække. Den overordnede miljøvision er derfor, at alle aktiviteter i Ørestad skal søges gennemført efter de til enhver tid nyeste principper for en miljømæssig, bæredygtig udvikling. Bæredygtig udvikling er af FN s Miljøprogram defineret som "forbedring af folks livskvalitet under hensyntagen til økosystemernes bæreevne". Fra Københavns Kommunes 2001-udgave af "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" er minimumskravene gældende for kommunalt og støttet byggeri i Ørestad. For øvrige anlægs- og byggearbejder anbefales pjecen som inspiration. Ørestad er undervejs, hvorfor den arkitektoniske og miljømæssige kvalitet retfærdigvis ikke bør vurderes endnu. Det er dog tydeligt, at Ørestadselskabets ønsker om og inspiration til økologisk byggeri kan have svært ved at føre til realiserede økologiske byggerier. Regnvandskanalen i Ørestad Foto: Ørestadsselskabet 18

19 Miljømæssige virkemidler: Metro prioriteres Pleje af naturområde ved Grønjordssøen Nye parker Beplantninger til mikroklimaforbedringer Kvalitetsmaterialer i offentlige arealer f.eks. granit til veje og pladser Regnvand ledes til åben kanal som arkitektonisk element (regnvand fra veje renses før kanal) Lavtemperaturfjernvarme (kraftvarme), eventuelt geotermisk energi Boliger lokaliseret med henblik på udnyttelse af passiv solvarme Miljøstationer integreres Opfordring til miljøbevidste løsninger i byggeriet Naturlig ventilation i størst muligt omfang i statslige byggerier

20 Hvissinge Vest, Glostrup Emne: lokalplanlægning og deklaration. Realisering: I Glostrup Kommune opføres på baggrund af en arkitektkonkurrence 200 boliger som "økologisk byggeri" efter ønske fra både kommunalbestyrelsen og de kommende beboere. Man har for området Hvissinge Vest søgt at indarbejde krav, også til den miljømæssige kvalitet, i lokalplan og en tinglyst deklaration på grundene. aktørernes ønsker og en totaløkonomiberegning. De deklarerede krav efterfølges af en række anbefalinger om yderligere miljøsikring af bebyggelsen. Glostrup Kommune har i den konkrete sag forpligtet sig til at kontrollere at de stillede krav overholdes. Hvissinge Vest er stadig på vej. Men allerede det minutiøse forarbejde med arkitektkonkurrence, præcisering og tinglysning af krav om miljøkvaliteter vil givet sikre en bebyggelse af relativt høj miljømæssig standard. "Et bærende element i lokalplanens intentioner om byøkologi er arkitektonisk kvalitet i bred forstand den visuelle og funktionelle kvalitet som baggrund for livskvaliteten i området." "Ved placering af den tæt-lave bebyggelse tæt omkring torve og stræder og minimering af grundbredderne ved parcelhusene opnås maksimal udnyttelse af de befæstede arealer og reduktion af omkostningerne til drift og anlæg af veje og forsyningsanlæg." (fra salgsmaterialet) Lokalplanen har under nugældende regelsæt vist sig som et mindre egnet redskab til fremme af miljørigtigheden. Kommunen har derfor sikret yderligere miljøkvaliteter via salgsmaterialet for grundene med tinglysning på området. Beslutning om hvilke miljømæssige krav der skulle stilles, blev taget på baggrund af en meget grundig kortlægning af de lokale forhold, en afvejning af Lokalplan illustrationer Arkitekt: Peter Juul Jeppesen 20

21 Miljømæssige virkemidler: Elbesparelser: Hårde hvidevarer skal have energimærke A Der skal anvendes lavenergilyskilder på alle indendørs og udendørs fællearealer Der skal etableres fælles udendørs tørrepladser i tilknytning til boliger Ved valg og styring af ventilation, pumper og lys etc. skal bygherren dokumentere, at disse anlæg er søgt optimeret m.h.t. elforbrug. Lavenergibyggeri: Alle boliger tilsluttes fjernvarmenettet Der installeres individuelle varmemålere Varmeforbruget reduceres til 67% af BR95 og Småhusreglementet jf. beregningsmodel i Småhusreglementet Alle huse udstyres med behovsstyret mekanisk ventilation og varmegenvindingsanlæg, der lever op til gældende krav (BR95) for større anlæg Der etableres hovedmålere, så tab fra distributionssystemet kan registreres. Det dokumenteres overfor Glostrup Kommune, at nye boligers varmesystemer sikrer størst mulig afkøling og lavest mulig returtemperatur for fjernvarmevandet. Vandbesparelser: Der installeres hovedvandmåler for Hvissinge Vest området Der installeres individuelle vandmålere Der installeres 3-6 liters toiletter Der installeres pumpefri regnvandsopsamling til havevanding Der installeres vand- og energibesparende armaturer håndvask max 6 l/min, køkkenvask max 12 l/min, bad max 12 l/min Udbygning af affaldssortering, genanvendelse og lokalkompostering: Der afsættes plads til udbygget sortering af affald i køkken og ved skraldestativer Der afsættes plads til lokal kompostering i etagebebyggelserne Alt haveaffald og grønt køkkenaffald skal hjemmekomposteres hos haveejerne Der afsætte plads til indsamling af følgende affaldstyper: Flasker og glas, papir, pap, jern og metal, affald af elektriske artikler og elektroniske produkter, farligt affald (bl.a. batterier), og storskrald. Miljørigtig projektering og økologiske byggematerialer: Det påhviler grundejeren i forbindelse med projektering af byggeriet at udfylde et spørgeskema vedr. byøkologiske tiltag for det kommende byggeri i Hvissinge Vest Bygherren skal dokumentere et miljøledelsessystem (ikke nødvendigvis certificeret), der sikrer at miljøbelastningen minimeres under byggeriet. Herunder skal der gennemføres affaldssortering under byggeriet i henhold til kommunens regulativer og regler. Til byggeriets væsentligste dele anvendes materialer som gips, træ, natursten, tegl, beton, glas, stål og aluminium. Byggematerialer, der skal deponeres ved nedrivning, fravælges som hovedregel der må ikke anvendes trykimprægneret træ PVC skal, hvor det er muligt erstattes af alternativer. 21

22 Skejbygårdsområdet, Århus Emne: Lokalplan, vejledninger i byøkologi og deklaration Realisering: Fra 1988 Helt tilbage i 1988 planlagde Århus Kommune det 45 ha store nye byområde som skulle rumme 1000 boliger, 7 børne-, ungdoms- og kulturinstitutioner samt m 2 erhvervsbyggeri. Området rummer både parcelhuse, tætlave boliger og etagehuse. Århus Kommune ønskede at der blev taget økologiske hensyn ved udformningen og driften af det nye byområde. For at sikre dette blev der indarbejdet en række byøkologisek hensyn i lokalplanen. Der er desuden udarbejdet 4 vejledninger i byøkologi for forhold, der ikke er hjemmel til at regulere ved hjælp af lokalplanen. Vejledningerne rummer både minimumskrav (som er baseret på enkle og eksisterende teknikker) og anbefalinger, som inddrager forsøgsteknikker og dyrere løsninger. Minimumskravene er alle tinglyst i en deklaration for lokalplanområdet. Kommunen reducerer tilslutningsafgiften med 40% når der ikke udledes regnvand til kloaknettet. Byområdet forventedes at få en reduktion i forbruget af el,vand og varme på 20 50%. Der er desværre endnu ikke foretaget en samlet evaluering af Skejbygårdområdet! Energiforsyningsselskabet erklærer dog at forbruget af varme og el er markant lavere end i et referenceområde. Et af vinderprojekterne fra Økohus 99- konkurrencen er opført i området. Økohus 99, Skejby Arkitekt: Vandkunsten Miljømæssige virkemidler: Minimumskrav til affaldssortering indendørs sortering: I boligen opdeles affaldet i 5 fraktioner: papir, glas, organisk affald, restaffald og miljøfarligt affald Under køkkenvasken indrettes sorteringssystem til mindst 2 fraktioner: Organisk affald og restaffald I etageboliger skal der være 2 affaldsskakte eller skiftemulighed mellem organisk affald og restaffald ved hjælp af trykknap. Minimumskrav til affaldssortering udendørs sortering: Der afsættes plads til beholdere på hjul til organisk affald og restaffald Der afsættes plads til komposteringsplads for hver bolig eller som fællessystem for flere husstande For hver 20 husstande etableres en genbrugsplads med plads til minicontainere til henholdsvis: Papir, pap, glas og blandet plast. Minimumskrav til vandinstallationer: Der installeres vandmålere i alle boliger Der installeres vandbesparende armaturer ved alle køkken- og håndvaske samt bruser Der installeres vandbesparende toiletter i alle boliger I etageboliger og rækkehuse installeres opvaske- og vaskemaskiner med lavt vandforbrug Minimumskrav til elinstallationer: Der installeres elmåler i alle boliger Der installeres lavenergibelysning i fællesområder. Udendørs og trappebelysning skal have lavenergibelysning der styres af skumringsrelæer. Såfremt de valgte armaturer ikke kan monteres med lavenergibelysning, kan der i stedet tilknyttes bevægelsesmeldere og trappeautomater så lyset kun er tændt når der færdes personer på arealerne. De indbyggede hårde hvidevarer skal have så lavt elforbrug som muligt. Udsugnings- og ventilationsanlæg skal forsynes med styringsanlæg, så unødigt elforbrug undgås. Minimumskrav til varmeinstallationer: Der installeres varmemålere i alle boliger I etagehuse med varmtvandscirkulation, skal cirkulationssystemet kunne styres, så unødigt varmetab undgås. Minimumskrav til nedsivning af regnvand: Belægninger på stier, småveje og parkeringspladser skal være gennemtrængelige for regnvand, så det kan nedsives til grundvandet Regnvand fra tage afledes via faskine el.lign. og nedsives til grundvandet. Minimumskrav for beplantningsplaner: For at optimere planternes vækstbetingelser, skal terrænreguleringer og kørsel på friarealerne så vidt muligt undgås under byggeprocessen Beplantningen i området skal sikre læ Hvor det ikke er muligt at plante træer, anvendes klatreplanter på mure, hegn eller fritstående espalierer Hegn og trægrupper etableres med et varieret artsvalg af frugtsættende og danske løvfældende arter Det skal dokumenteres, at der sikres miljømæssig forsvarlig plejeindsats på de grønne områder Der skal på de fælles friarealer sikres plads til opsamling af regnvand i regnvandssøer. 22

23 Emne: Bæredygtig byudvikling, økologi og energioptimering Realisering: 1993 Kronsberg, Hannover, Tyskland Sammen med EXPO 2000 i Hannover planlagde man den nye bydel Kronsberg med 3 overordnede hensigtserklæringer: Økologisk optimering i Kronsberg Byen som en have Byen som social organisme Bydelen er planlagt på baggrund af en arkitektkonkurrence og der er efterfølgende udarbejdet en "Kronsberg Standard" for alle boligområder, erhvervsbyggerier og byrum. Kravene bliver indbygget i kontrakter ved grundsalg og ved aftaler med developere. Kronsberg Standarden handler både om økologiske krav, energiminimering og krav til arkitektonisk kvalitet, og definerer krav til både grønne arealer, vejanlæg og bygninger. Der er en lang række miljømæssige målsætninger for Kronsberg bl.a. skal CO2- emmisionen reduceres med 60% i forhold til tysk standard bygningsreglement Miljømæssige virkemidler: Lavenergibyggeri max 55 kwh/m2/år til rumopvarmning Kompakt byggeri Kun sunde og miljørigtige byggematerialer Minimering af kuldebroer Solpaneler Solceller Vindenergi som væsentligste el-forsyningskilde Naturgasfyret centralt kraft-varmeanlæg Synlig regnvandsopsamling i offentlige arealer for langsom nedsivning lokalt Delvist begrønnede tage 0,8 p-plads pr bolig p-plads pr bolig på gaden Affaldssortering med containere under terræn Reparations- og genanvendelsesservice/netværk Overskudsjord anvendes til design af lokale biotoper Der er udarbejdet et detaljeret kvalitetssikringskoncept, som skal sikre at "Kronsberg Standarden" realiseres. I forbindelse med et EU Thermie- program har man i Kronsberg opført 9 projekter, som har haft højere miljømål end den generelle Kronsberg Standard. Her er bl.a. som højt industrialiseret elementbyggeri opført en "Passivhaussiedlung" hvor den tilførte varme er mindre end 15kWh/m 2 /år. Der er træhuse isoleret med celluloseuld og 4-etagers boligblokke omkring et glasoverdækket atrium en mikroklimazone. 23

24 Leidsche Reijn, Utrecht, Holland Emne: Udviklingsstrategi, planlægning og realisering Realiseret: Frem til 2015 udvikles vest for Utrecht den nye bydel Leidsche Rein, hvor visionen er at bygge kompakte bæredygtige bygninger i et bydistrikt med sin egen unikke karakter og identitet - i 2015 vil området komme til at indeholde nye boliger (30% alment byggeri og 70% privat andelsbyggeri), en virksomhedspark, kontorbygninger m.v. Miljømæssige virkemidler: Optimeret offentlig transportmulighed Biler skal parkere udenfor boligområderne max hastighed i bebyggede områder 30 km/t Cykler og fodgængere prioriteres Indkast til affaldssortering integreres i design af færdselsarealer (containere under niveau) Byggerier skal være kompakte bebyggelsesprocent i gennemsnit 35% Vandforsyningen til boligerne vil ske af to rørledninger (A: drikkevand og B: brugsvand fra floden til toilet og vask). Boligerne vil blive opvarmet med overskudsvarme fra Utrechts elforsyning, hvilket overflødiggør centralvarme og reducerer CO2 udslippet i forbindelse med opvarmning. Bevaringsværdige bygninger i området integreres i planlægningen og genbruges Gamle vejforløb i området bevares og integreres i ny plan Eksisterende vegetation skånes og indgår i ny plan (bl.a. en æbleplantage) Der etableres en 300 ha stor økologisk park centralt i byområdet (designet af West 8) Der etableres byhaver Der etableres vådområder langs kanaler for dyre- og planteliv Miljømæssige krav til materialer bl.a. krav om FSC-mærket træ (tjekkes ved byggetilladelse) Byområdet dækker i alt 2500 ha. Leidsche Reijn er det største boligprojekt indenfor regeringens VINEX-program, der anbefalede byggeri af nye boliger i nærheden af eksisterende byer eller vækstområder. Den eksisterende motorvejsføring, som ligger mellem Utrecht og Leidsche Reijn vil i forbindelse med etableringen af bydelen blive omlagt til tunnel primært dækket af grønne arealer. Leidsche Reijn vil, bl.a. i kraft af placeringen udenfor Utrecht, blive lettilgængelig for bilister, som dog kun må køre 30 km/t indenfor byområdet og skal parkere i yderområderne. Dansk Center for Byøkologi besøgte Leidsche Rein i september 2000 og indtrykket var, at bæredygtighedshensyn indarbejdes som en naturlig del af byudviklingen. Projektet har stor politisk opbakning. 24

25 Emne: Solcellestrategi, lokalplan Realisering: Nieuwland, Amersfort, Holland Der er i Holland en målsætning om at installere 1 million solcelleanlæg med en samlet effekt på MW inden Amersfoort, en by med ca indbyggere, startede Nieuwland- projektet i 1997 i samarbejde med energiforsyningselskabet REMU. Projektets primære målsætning har været fokus på solenergi, men en række andre miljømæssige virkemidler er også taget i brug. Nieuwland er såvel en ny bydel som et storskala energiprojekt, der bl.a. rummer boenheder. Det er verdens hidtil største bygningsintegrerede solcelleanlæg på ca m 2 med en årlig ydelse svarende til normalforbruget for familier ( kwh). Hovedparten af anlæggene er installeret på tagene af 501 beboelseshuse, en sportshal, en vuggestue og flere skolebygninger. Der satses på en bred vifte af udnyttelse af solenergien: Passiv sol til rumopvarmning, termisk sol til opvarmning og varmt brugsvand og solceller til elforsyning. Det er karakteristisk for bebyggelsen at de anvendte solceller altid har flere funktioner: som solceller og som f.eks. tagdækning, facadepanel, ovenlys eller pergola. I Nieuwland er det REMU som ejer og vedligeholder de flader, hvor solcellerne er integreret. Der er i Holland en målsætning om at installere 1 million solcelleanlæg med en samlet effekt på 1500 MW inden år 2020, - det svarer effektmæssigt til 4 gange et traditionelt kraftværk som f.eks. Studstrup Værket ved Århus. Den hollandske stat bruger årligt 20 mio. euro til solcelleaktiviteter. Hertil kommer et tilsvarende beløb fra det hollandske erhvervsliv. Centralt i bydelen ligger REMU Sustainable Energy Information Center i et "balanceret energihus" hvor man vil demonstrere, at huset kan gøres selvforsynende med energi på årsbasis. Dansk Center for Byøkologi besøgte Nieuwland i foråret 2001, og indtrykket var, at der i området er en meget stor miljøbevidsthed, bl.a. grundet de meget synlige solcelleanlæg. Bydelens huse demonstrerer både "solcellearkitektur" af høj kvalitet og mindre heldige løsninger. Miljømæssige virkemidler: Genbrug af nedbrudt tegl til kanalbolværker Passiv sol til opvarmning af boliger Bygningsintegrerede solceller Solfangere til opvarmning og varmt brugsvand Opsamling af regnvand til toiletskyl, tøjvask og havevanding Isolering med celluloseuld (i Energihuset) Træværk af lokalt fældet lærk (i Energihuset) Ingen trykimprægneret træ 25

26 Miljøorienteret byggeri - danske og europæiske eksempler 26 Miljørigtig udvikling i byggeriet i Danmark "God arkitektur er altid bæredygtig" var i mange år danske arkitekters svar, når miljøforkæmpere kritiserede byggesektoren for dens store miljøbelastning. Sætningen burde være rigtig, men er det næppe i dag! Det er almindelig standard i konkurrenceprogrammer og byggeprogrammer at skrive, at der skal tages økologiske eller bæredygtighedshensyn ved udformningen af projektet. Mange projekter påberåber sig da også miljøindsats, men det er karakteristisk, at der ikke findes mange projekter, som med høj arkitektonisk kvalitet samtidig er gennemgribende miljøsikret (her forstået som et byggeri, hvor alle beslutninger om konstruktioner, materialer og forsyninger er miljøoptimeret). Økologiske ekstreme eksperimentalbyggerier har i Danmark primært fundet sted i det private boligbyggeri, f.eks. brug af pressede lerjordsten, ressourcelette isoleringsmaterialer og plantebaserede byggeplader. Det er sjældent at se et dansk projekt, hvor designprocessen har taget udgangspunkt i en dybtgående viden om miljøtilpasning og har resulteret i, at form, konstruktion og materialevalg er miljømæssige virkemidler. Ofte har miljøindsatsen været "additiv økologi" teknologiske løsninger tilføjet et traditionelt byggeri! Naturlig ventilation i et hus, hvor naturlige luftstrømme har trange kår! Både stat og kommuner og meget betydende bygherrer kunne, i langt højere grad end tilfældet er, være trendsættende ved at bygge markant miljørigtigt byggeri. Heldigvis har en række interessante skridt mod udvikling af en syntese af arkitektonisk og miljømæssig kvalitet vist sig, også i Danmark de senere år. Miljørigtig udvikling i byggeriet i nabolande Både i Tyskland og i Holland har statslige byggedirektorater opprioriteret miljøkrav til det offentlige byggeri og har gennemført statslige miljørigtige byggerier, der skulle tjene som flagskibe og inspiration for det private byggeri. Reichtag i Berlin og Alterra i Wageningen (se side 40 ) er sådanne eksempler. Den professionelle byggeindustri i både Schweiz og Østrig har produktudviklet bl.a. massivtræsløsninger (som de senere år også bruges i enkelte danske byggerier) og vægelementer af presset lerjord. Et europæiske udviklingsprojekt, CEPHEUS, med 221 boliger fordelt på 14 projekter har bevist, at der kan bygges boliger uden varmesystem, med et årligt energiforbrug på kun 15 kwh/m 2 til varme og varmt vand. Mange tyske tegnestuer betragter miljøarbejdet som en uadskillelig del af arkitektarbejdet på linje med behovet for arbejdet med bygningens statik. Miljøindsatsen viser sig bl.a. i materialevalget, ved brug af genbrugsmaterialer, ved genanvendelse af bygningsanlæg og som markante lavenergikoncepter. "Skønhed og økologisk korrekthed, den mest fuldendte løsning på en arkitektonisk opgave" Sir Norman Foster om arbejdet med Swiss Re-bygningen i London

27 Emne: 59 almene boliger, rækkehuse i 2 etager Bygherre: AAB - Kolding Opført: 1998 Adresse: Slåenvej 2 120, Kolding Arkitekt: Arkitektfirmaet 3 x Nielsen Ingeniør: COWI rådgivende ingeniører A/S Projektet er et af vinderprojekterne fra Boligministeriets konkurrence om Økohus 99 forslaget genindførte funktionalismens øst-vest placerede boligblokke med sydvendte opholdsarealer og indgangsareal på nordsiden. Gaderummets sociale funktioner nedprioriteres til fordel for en lidt misforstået soloptimering, som i sommerperioden kan medføre overophedning af boligen. En solvæg integreret i sydfacaden opvarmer luft, som ledes i indstøbte kanaler gennem beton lejlighedsskellene, hvorved betonen opvarmes langsomt i dagtimerne og afgiver varme til boligerne i aften og nattetimerne. Lette facadepartier på indgangssiden er beklædt med uimprægneret lærk. Der er regnvandsopsamling fra tagfladerne, som bruges til vaskeriet i bebyggelsens fælleshus. Der er taget hensyn til indeklimaet ved materialevalget, således er køkkeninventar og gulvlak indeklimamærket. En evaluering af Økohus 99 i Kolding har vist at byggeriet har haft merudgifter i anlægsfasen på ca 1000kr/m 2 i forhold til rammebeløbet, hvilket svarer til en merudgift på 40 kr/m 2. Samtidig viser det sig at varmeforbruget kun er ca 80% af BR95 varmerammen, en besparelse som kan mærkes. Miljømæssige virkemidler: Lagring af passiv solenergi i lejligheds skillevægge af beton Solvæg til opvarmning af ventilationsluft og luft til opvarmning af skillevægge Store vinduesarealer mod syd til passiv solopvarmning af boligen Facadebeklædning af uimprægneret lærk Genbrug af regnvand til fællesvaskeri Minimering af befæstede arealer Affaldssortering Indeklimamærkede materialer Solfanger til varmt vand i fællesvaskeri Foto: 3xNielsen Økohus 99, Kolding Foto: 3xNielsen 27

28 Økohus 99, Skejby, Århus Emne: 38 almene boliger, rækkehuse 2 og 3 etager Bygherre: Boligforeningen Ringgården Opført:1998 Adresse: Skejbytoften , 8200 Århus N Web-adr.: Arkitekt: Tegnestuen Vandkunsten Ingeniør: I-68 Både Økohus 99 i Skejby, og et tilsvarende i Ikast er resultat af en indbudt konkurrence udskrevet af Boligministeriet i 1995 med det formål at sætte fokus på økologi i byggeriet. Med et målt gennemsnitligt varveforbrug år 2000 på 31,9 kwh/m 2 (varme og varmtvand) har økohus 99, Skejby placeret sig markant under det niveau, som BR95 forlanger af dansk boligbyggeri. Projektet er berømmet for en indsats for at udvikle dansk boligarkitektur under indtryk af en øget opmærksomhed mod det miljørigtige. Planløsningen er utraditionel, idet soverum er placeret i stueetagen og køkken og opholdsrum på 1. sal (begrundet i den kendsgerning at varmen stiger op). De 2 etager bindes sammen af det uopvarmede solrum, Miljømæssige virkemidler: Ekstraisolering i forhold til BR95 Energiruder U-værdi 0,9 Varmeveksling på mekanisk ventilation Solpanel til varmt brugsvand på skrånende sydfacade CTS-anlæg til registrering af forbrug Genbrugsbeton i indvendige vægge, gulv og fundamenter Sunde materialer prioriteret Passiv solvarme akkumuleres i uopvarmet glasinddækket klimazone mod syd Korte forsyningsstrenge med "fremtidens skorsten" Synlig energimåling med en stor skrånende sydvendt glas/alufacade. Solrummet kan alt efter temperaturforhold stå i åben forbindelse med opholdsrummet - eller i kolde perioder - være isoleret fra opholdsrummene. Det uopvarmede solrum er dog altid gennemgangsrum og forbindelsesled mellem boligens 2 etager. Solrummets meget store temperaturudsving blev især i bebyggelsens første tid oplevet som problematisk af beboerne. Husets installationer er alle koblet på en såkaldt installationsskorsten, hvilket minimerer føringsveje og installationer. En evaluering af bebyggelsen udført af Statens Byggeforskningsinstitut By & Byg, viser at beboerne har vænnet sig til de fordele og ulemper som denne planløsning giver, og at bebyggelsen er meget eftertragtet, især på grund af de gode dagslysforhold. Evalueringen viser desuden at den øgede byggeudgift tjenes ind ved lavere energi- og vandforbrug. Totaløkonomien i det miljøorienterede byggeri kommer beboerne til gode. I en vurdering af konstruktionernes miljøprofiler (Rob Marsh "Arkitektur og Miljø) påpeges det dog at den materialerelaterede miljøbelastning knyttet til de store glas/alufacader i solrummet) kan veje tungere end reduktionen i opvarmningsbehov hidrørende fra øget solvarme og bedre isolering. Boligforeningen gennemfører fortsat opdatering af de grønne regnskaber for bebyggelsen. 28

29 Emne: Holsbjergskolen Indskolingshus til ca 80 børn Bygherre: Albertslund Kommune Opført: 1998 Adresse: Herstedvestervej 44, 2620 Albertslund, Arkitekt: Box 25 Arkitekter Ingeniør: Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Indskolingshuset er en længebygning med plads til både klasseundervisning og til aktiviteter for grupper af varierende størrelse. Rummene har forskellig karakter, varieret via rumhøjde, belægninger, form, dagslysforsyning. Huset og dets nærmeste omgivelser bruges til at synliggøre forskellige biologiske kredsløb, samtidig med at konstruktion og materialer viser miljømæssig omtanke, således er der i ovenlystårnene over fællesrummene indbygget solceller (som udover at producere el også fungerer som solafskærmning der kaster et rumdefinerende skyggemønster på de krumme vægflader). Overvågning af forbrug af el, vand og varme finder sted i grupperummene. Miljøtiltag ses som pædagogiske redskaber i undervisningen. Miljømæssige virkemidler: Bygningsanlægget formgivet så det fremmer miljøundervisningen Bygningsform åbner sig mod nordlyset og lukker af mod for megen varme fra sydsolen Regnvandsopsamling til kanaler som bruges i undervisningen Solceller i ovenlys - elproduktion, "solur" og delvis skygge Synlig overvågning af ressourceforbrug Træ er lærk, oregon pine og fyr Drivhus integreret i bygningen Udearealer beplantet med frugtbuske og - træer Materialer delvist miljøsikrede Foto: Box 25 arkitekter Foto: Box 25 arkitekter Lærkelængen, Albertslund Bygningens tag og gulv følger terrænnets fald mod syd, således at huset åbner sig mod nordlyset og lukker mod sydsolens hede. Tagvandet opsamles i en kanal langs husets lærketræsbeklædte sydfacade. Kanalen har overløb til grøfter, der markerer grundens grænser. Friarealernes befæstede områder er armeret græs, således at der er lokal nedsivning af regnvand til grundvandet. Indskolingshuset er et smukt og på mange måder godt miljøsikret hus, som giver inspiration til undervisningen og gode rammer om livet i skolen. 29

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Arkitektoniske udfordringer

Arkitektoniske udfordringer Danvak, Lysteknisk Selskab og Ingeniørhøjskolen i Århus 16. november 2006 - Nye energirammer til BR95 Arkitektoniske udfordringer Rie Øhlenschlæger arkitekt m.a.a. AplusB rådgivning om Arkitektur og Bæredygtighed

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Byggeri af lavenergi i Egedal Kommune Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Jan Poulsen Specialkonsulent Egedal Kommune jan.poulsen@egekom.dk Byudvikling med omtanke 2003 Vækstområde

Læs mere

Sådan arbejder en ambitiøs bygherre med bæredygtighed. Palle Jørgensen, Direktør Boligforeningen Ringgården

Sådan arbejder en ambitiøs bygherre med bæredygtighed. Palle Jørgensen, Direktør Boligforeningen Ringgården Sådan arbejder en ambitiøs bygherre med bæredygtighed Palle Jørgensen, Direktør Boligforeningen Ringgården Konkurrenceprogram Lisbjerg Plusenergi 2013 BÆREDYGTIGHEDSKRAV Generelt anvendelige boliger Fokus

Læs mere

Lærkehaven Lystrup. Sustainable Housing In Europe. Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen

Lærkehaven Lystrup. Sustainable Housing In Europe. Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen Lærkehaven Lystrup Sustainable Housing In Europe Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen Direktør Palle Jørgensen Boligforeningen Ringgården Fokus på miljøet Sustainable

Læs mere

INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI. Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj

INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI. Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj Flemming C. Østergaard Arkitekt MAA 15 år hos Årstiderne Arkitekter P/S Skitsering, projektering og projektleder HVEM ER HAN...?

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI BUSINESS 6 CASE BYGGERI GRØNNE INDKØB EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI Stenløse Syd er et helt byområde, som er udviklet

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Stenløse Syd. 65 lavenergiboliger

Stenløse Syd. 65 lavenergiboliger Stenløse Syd 65 lavenergiboliger Velkommen til Stenløse Syd nye, moderne lavenergiboliger Stenløse Syd er Stenløse-Ølstykke Boligforenings seneste boligafdeling i en helt ny bydel af samme navn. Boligerne

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

Byg energivenligt og reducer dine energiudgifter med 65 %

Byg energivenligt og reducer dine energiudgifter med 65 % 16. december 2009 Byg energivenligt og reducer dine energiudgifter med 65 % Har man truffet et valg om at få bygget sit eget hus helt fra bunden, følger der mange beslutninger med; valg af byggestil, husets

Læs mere

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House TII, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

BÆREDYGTIGHED I DANSKE ALMENE BOLIGER - MED ET BRUGERFOKUS

BÆREDYGTIGHED I DANSKE ALMENE BOLIGER - MED ET BRUGERFOKUS INNOBYG + KEA BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET 12. NOV 2014 JAN JOHANSSON / FORSKNING & INNOVATION BÆREDYGTIGHED I DANSKE ALMENE BOLIGER - MED ET BRUGERFOKUS JAN JOHANSSON / FORSKNING & INNOVATION 2 FORSKNINGSSAMARBEJD

Læs mere

Der er 9 lokale Energitjenester

Der er 9 lokale Energitjenester Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

ENERGI-O BOLIGEN. Det visionære svar på fremtidens behov

ENERGI-O BOLIGEN. Det visionære svar på fremtidens behov ENERGI-O BOLIGEN Det visionære svar på fremtidens behov 1 Forord ved Lejerbo 2 Den arkitektoniske hovedidé 3 Boligen- 4 grundmodeller 4 Energiforbrug 5 Placeringen i landskabet 6 Kontakter side 3 1. IDEEN

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

MILJØVENLIGT BYGGERI

MILJØVENLIGT BYGGERI LOKALE- OG ANLÆGSFONDEN En introduktion til hvordan nybygninger, tilbygninger og ombygninger kan gøres mere miljøvenlige MILJØVENLIGT BYGGERI sund fornuft, men hvordan? 1 MILJØ ER SUND FORNUFT HVORDAN

Læs mere

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE Christensen & Co En ung dansk virksomhed Christensen & Co (CCO) er en ung dansk arkitektvirksomhed, der arbejder i hele Skandinavien. Ejer og direktør Michael Christensen

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Plan for bæredygtig byudvikling i Roskilde Kommune 2007-2012

Plan for bæredygtig byudvikling i Roskilde Kommune 2007-2012 i Roskilde Kommune 2007-2012 December 2006 J.nr.: 01.01.00P21 Sagsid: 200000076 Planen er udarbejdet af en projektgruppe i Teknisk forvaltning Køgevej 80 Telefon 46 31 10 00 Kontaktperson: Peter Krarup,

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

BYØKOLOGIPROJEKTET l HEDEBYGADEKARREEN, KØBENHAVN Uddrag af beskrivelse af delprojekt 6 - originalmaterialet kan rekvireres hos SBS

BYØKOLOGIPROJEKTET l HEDEBYGADEKARREEN, KØBENHAVN Uddrag af beskrivelse af delprojekt 6 - originalmaterialet kan rekvireres hos SBS BYØKOLOGIPROJEKTET l HEDEBYGADEKARREEN, KØBENHAVN Uddrag af beskrivelse af delprojekt 6 - originalmaterialet kan rekvireres hos SBS Delprojekt 6 - Flexible facader Oktober 1998 Enghavevej 28 A-B Projektets

Læs mere

Bæredygtighed i CAS. Innobyg Den bæredygtige byggeplads hvordan? Lisbet Michaelsen Januar 2014

Bæredygtighed i CAS. Innobyg Den bæredygtige byggeplads hvordan? Lisbet Michaelsen Januar 2014 Bæredygtighed i CAS Innobyg Den bæredygtige byggeplads hvordan? Lisbet Michaelsen Januar 2014 Ganske kort om min baggrund Akademiingeniør-Byg i 1991, Lyngby Underviste 1 år på Teknisk skole i Gladsaxe

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Arkitekturpolitik Århus

Arkitekturpolitik Århus Arkitekturpolitik Århus Rie Øhlenschlæger arkitekt m.a.a. AplusB rådgivning om Arkitektur og Bæredygtighed e Økohus 99, Århus Rie Øhlenschlæger arkitekt m.a.a. AplusB rådgivning om Arkitektur og Bæredygtighed

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør!

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! af Projektleder Ole Alm, Det Grønne Hus og EnergiTjenesten i Køge De fleste ved godt, at det er en god ide

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

27. Oktober 2012 www.oertoft.com

27. Oktober 2012 www.oertoft.com 1 Agenda Introduktion Lars Ørtoft Rådgivende Ingeniørfirma A/S Keep it simpel simple løsninger Vester Voldgade 123 energiscreening I intentioner med renovering I vedvarende energiformer I indeklima I projektering

Læs mere

På denne måde sikres, at solenergiprojektet erstatter Avedøreværkets leverancer med lokal bæredygtig energi.

På denne måde sikres, at solenergiprojektet erstatter Avedøreværkets leverancer med lokal bæredygtig energi. Fra bevaringsværdig til bæredygtig bevaringsværdighed. - integration af solenergi i en bevaringsværdig boligafdeling i Hvidovrebo 1 Afdeling 6 i Hvidovrebo en smuk bebyggelse fra 1950 erne. Afdelingen

Læs mere

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Forord Bygningsreglement for småhuse (småhusreglementet), der trådte i kraft den 15. september 1998, indeholder i afsnit 11 bestemmelser for,

Læs mere

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse Boliv Vejle 6. april 2011 Direktør Palle Jørgensen Boligforeningen Ringgården Hvad gør vi i Ringgården? Attraktive boliger? Hvad skal der

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Vej & Park miljøvenlig forvaltning. sådan styrer vi miljøindsatsen

Vej & Park miljøvenlig forvaltning. sådan styrer vi miljøindsatsen Vej & Park miljøvenlig forvaltning sådan styrer vi miljøindsatsen [2] [3] Vej & Park tar ansvar for miljøet Vej & Park har ansvaret for en række væsentlige miljøpåvirkninger i byens offentlige rum. Derfor

Læs mere

til alle typer boligorganisationer

til alle typer boligorganisationer H å n d b o g Grøn Bolig til alle typer boligorganisationer for bedre miljø og økonomi Grøn Bolig En kort introduktion Denne håndbog handler om Grøn Bolig for alle typer boligorganisationer. Boligområder

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nye rækkehuse Teglværkshaven 60 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. september 2012 Til den 3. september 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

VEDTAGET. 28. november 2012. Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune

VEDTAGET. 28. november 2012. Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune VEDTAGET 28. november 2012 Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune Indledning Der er en stigende bevidsthed om behovet for en bæredygtig udvikling med en fornuftig udnyttelse af

Læs mere

Mere end 80 forskellige

Mere end 80 forskellige FREMTIDENS PARCELHUS Mere end 80 forskellige svanemærkede, sunde, lavenergihuse er på vej til danskerne. Fremtidens Parcelhuse er en udstilling af 86 parcelhuse, dobbelthuse og rækkehuse. Husene skal vise,

Læs mere

i de almene boliger i lørdag den 11. september 2010 Boligforeningerne i Århus

i de almene boliger i lørdag den 11. september 2010 Boligforeningerne i Århus i de almene boliger i lørdag den 11. september 2010 Boligforeningerne i Århus Der findes ca. 710 boligorganisationer på landsplan. De har bygget godt Almene boliger har eksisteret i godt 100 år. Der er

Læs mere

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster. 'Bolig for livet' 'Bolig for livet' var det første af seks demohuse i 'Model Home 2020'-serien. Det blev indviet i april 2009, og en testfamilie familien Simonsen flyttede ind i huset 1. juli 2009. Familien

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem

Læs mere

Agendaplan for Galgebakken 2011-2014

Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Årsrevision 2011-2012 Galgebakkens Agendaplan. Årsrevision 2011-2012 Side 1 af 8 Historie Driften af boligafdelingen Galgebakken har igennem årene investeret mange

Læs mere

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk Byggeaffald styr på sorteringen 9623 6644 affald@avv.dk AVVTlf. www.avv.dk Hvad er byggeaffald? Bygge- og anlægsaffald er alt affald, som fremkommer ved anlægsarbejder, nedrivning, nybyggeri og renovering.

Læs mere

Teknik og omkostninger ved bygningsindpassede solceller i ejendomme.

Teknik og omkostninger ved bygningsindpassede solceller i ejendomme. Peder Vejsig Pedersen Direktør, Civ. Ing. Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev, Danmark Tlf.: +45 44 66 00 99, fax: +45 44 66 01 36, e-mail: pvp@cenergia.dk, www.cenergia.dk. I

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 tegnestuen tegnestuen københavn// aalborg// 1987-2012 19 medarbejdere pt. tegnestuer/ københavn hjørring

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Kreativrum S23. Indgang. lift. Udvidelse af vandrehal 95kvm. Auditorium m. 55 pladser 80kvm (inkl. rampe) siddetrappe. glasfoldevæg.

Kreativrum S23. Indgang. lift. Udvidelse af vandrehal 95kvm. Auditorium m. 55 pladser 80kvm (inkl. rampe) siddetrappe. glasfoldevæg. Kreativrum S23 Indgang Udvidelse af vandrehal 95kvm siddetrappe Auditorium m. 55 pladser 80kvm (inkl. rampe) lift glasfoldevæg Vandrehallen Ny personaleforberedelse (19 pladser) 57kvm 77kvm 64kvm 70kvm

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger Peder Vejsig Pedersen Direktør, Civ.ing. Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev, Danmark Tlf.: +45 44 66 00 99, fax: +45 44 66 01 36, e-mail: pvp@cenergia.dk, www.cenergia.dk. Præsentation

Læs mere

Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House

Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House Formål og vision Der er et særligt behov for et godt og sundt indeklima i børneinstitutioner og skoler for at styrke trivslen og indlæringsevnen

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Agenda Totaløkonomi i energineutralt byggeri Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Totaløkonomi i energineutralt byggeri Energiberegner Brugervenlig

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Øbyvej 12 6990 Ulfborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 24. september 2012 Til den 24. september 2022. Energimærkningsnummer 310005802

Læs mere

Forskning i anvendelse LED-lys i Albertslund Kommune

Forskning i anvendelse LED-lys i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Forskning i anvendelse LED-lys i Albertslund Kommune Del 1 Strategi i Albertslund Belysningsplan LED-lys Del 2 Solcelle- og LED-lys De 4 komponenter Chaussestenen der lyser arkitektfirmaet

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 10 Adresse: Østerhøjvej 66 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2750 Ballerup BBR-nr.: 151-143865-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling

Læs mere

8 dogmer. Fremtidens bæredygtige byer og bygninger KIBS seminar 27.08.09

8 dogmer. Fremtidens bæredygtige byer og bygninger KIBS seminar 27.08.09 En by skal være sådan at en lille dreng kan gå rundt i den og finde ud af hvad han vil bruge livet til Louis Kahn, arkitekt 8 dogmer Fremtidens bæredygtige byer og bygninger KIBS seminar 27.08.09 Rie Øhlenschlæger

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse 2007 2009 Leverandør af»hjertet«til vinderprojektet i Solar Decathlon 2007. I 2007 leverede Nilan A/S teknologi til vinderprojektet

Læs mere

Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen

Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen Bilag 1 Screeningskema for PCB Er bygningen, anlægget eller dele heraf opført eller renoveret i perioden fra 1950 til1977, er der risiko

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere