Martha Hjemmet + NTS + Lind & Risør + Crillo. Eva Louise Strandmose // Borups Plads 3, 3.th // 2200 Kbh N // // eva@strandmose.

Transkript

1 Brochoures & Flyers Martha Hjemmet + NTS + Lind & Risør + Crillo Eva Louise Strandmose // Borups Plads 3, 3.th // 2200 Kbh N // // eva@strandmose.dk

2 CRILLO VINYL DAY Share your vinyl gems! Crillo is for Copenhagen's record collectors and music lovers to come together to share vinyl treasures from around the world. Expect to hear Italian Soundtracks, Psych Jazz, Deep Funk, Groovy Schlager, Brazilian Beat and the good freaked-out stuff in-between. Open decks for the random, the rare, the obscure, the over-looked and the sublime. Facebook: Crillo Månefiskeren, Christiania Sunday June 5th 2-7 Open minds and open ears welcome!

3 Martha Hjemmet Strategi og kompetenceudviklingsplan

4 Indhold Indledning... 1 Hvorfor strategiplan?... 2 Baggrund for strategiplanen... 3 Hvad er strategien så?... 6 Mission Martha Hjemmets ledestjerne... 9 Overskrifter for møder i

5 Indledning Igennem de sidste par år har Martha Hjemmet gennemgået en særdeles positiv udvikling, hvor fokus primært har været på at ændre på de fysiske rammer og på at få samlet 6 institutioner til en stor moderne fusioneret daginstitution. Visionen har været at skabe de bedste rammer for et positivt stimulerende lege og udviklingsmiljø for børnene samt fysiske rammer for et godt arbejdsmiljø for personalet. Det har desuden fra starten af været leder Anna Fiskers mission at skabe en fælles kultur for hele huset. En kultur båret af høj professionalisme og pædagogisk faglighed. Mange bolde er kastet i luften, og mange er grebet af en engageret personalegruppe. Vi er på kort tid nået rigtig langt. Der er allerede et fælles fodslag om mange overordnede pædagogiske tiltag. Tiden er kommet til, at der bliver sat et udvidet fokus på husets samlede pædagogiske linje. Ønsket er at styrke samarbejdet endnu mere mellem de forskellige afdelinger og arbejde videre på den røde tråd i det pædagogiske arbejde. 1

6 Hvorfor strategiplan? Det overordnede mål for at have en strategiplan for en pædagogisk virksomhed er baseret på et ønske om at etablere fagligt bæredygtige miljøer, hvor der er garanti for, at de tilstrækkelige pædagogiske kompetencer er til stede. Det er ligeledes målet med denne plan, og den er skabt med det for øje, at vi opererer i et spændingsfelt mellem mange forskellige interessenter og en mangfoldighed af krav og forventninger. At arbejde i en pædagogisk organisation betyder desuden i disse år, at man skal forholde sig til øgede krav om dokumentation af det pædagogiske arbejde samt dokumentation af kvaliteten i ydelserne. En virkelighed der indimellem føles som en stressfaktor for det pædagogiske personale. Vi forstår denne frustration, men ser bestemt også positive sider i disse nye udfordringer for den pædagogiske faglighed. Men det er klart, at der ligger en stor udfordring for det pædagogiske personale i netop kravet om øget dokumentation. Tidligere blev pædagoger ikke uddannet i at tilegne sig en didaktisk kompetence, derfor føles det indimellem uoverkommeligt for pædagoger med al denne dokumentation og skriftlighed alene af den grund, at det er uvant for dem at tænke og arbejde didaktisk. Kort fortalt betyder det at arbejde didaktisk, at man evner at opsætte nogle mål for sit arbejde samt en plan for, hvorledes man når disse mål og herefter refleksioner over, hvordan man kan evaluere på, om man nu også nåede disse mål. De nye pædagoger, der uddannes i disse år, får uddannelse i didaktisk kompetence. Der er på alle seminarier lagt meget mere fokus på fag som fokuserer på didaktik og skriftlighed. Det, der er røget ud med badevandet i denne sammenhæng, er så f.eks. et selvstændigt fag som psykologi, der nu blot henlægges som emne under faget pædagogik. Det kan man beklage, men er altså et resultat af en omprioritering. Faktum er, at der overalt i dette videnssamfund blæser vinde om øget dokumentation og evaluering, og det er en virkelighed, som vi som pædagoger også agerer i og må forholde os aktivt til. Ydermere ser vi i disse år en professionskamp, hvor forskellige faggrupper kæmper om professionsstatus, terræn og goder. Pædagogprofessionen er ligeledes presset fra andre professioner samt de ufaglærte. Det er derfor til vores eget gode, hvis vi bliver bedre til at kunne tydeliggøre vores arbejde samt eksplicitere, hvilken viden vi agerer på baggrund af. Derfor er vi af den holdning, at pædagoger skal blive bedre til at tydeliggøre, hvad det er de går og gør. Når det er sagt, så er der dog den meget vigtige pointe, at det skal ske uden en nedprioritering af de forhold, der substantielt berettiger pædagogprofessionens eksistens. Et helt centralt element ved pædagogisk virksomhed er nemlig, at ikke alt lader sig beskrive i såkaldt systemrationelle og instrumentelle termer. Ikke alt ved vores arbejde kan indfanges med dokumentations og evalueringsredskaber. Desuden er det en daglig udfordring at finde tiden til dokumentation. Med de nye krav er der som bekendt nemlig ikke tilført flere ressourcer, så den helt store udfordring består i at balancere mellem tid til og fokus på børnene og så til at trække sig for at skrive/dokumentere. Et mål med at lave en strategiplan er, at ledelsen udpeger en retning for organisationen. At nå mål kræver tydelighed i alle processer. Det er ligeledes vores ledelsesstil, at der hersker en vis transparens. At alle processer er gennemskuelige og tydelige for alle interessenter og involverede. At lave en plan som denne er derfor et led i arbejdet om at skabe tydelighed overfor såvel medarbejdere, forældre som forvaltning. De vigtigste krav for os med en plan som denne er, at den skal skabe: høj pædagogisk kvalitet for børnene, en god arbejdsplads, som udfordrer de ansatte og et åbent og tillidsfuldt samarbejde mellem forældre og institutionen. 2

7 Baggrund for strategiplanen Et vitalt aspekt af strategisk ledelse af forandringer i institutionsverden er dialog og medinddragelse i vigtige beslutninger om institutionens fremtid. For at en forandringsproces skal lykkes, er det afgørende, at medarbejdere oplever sig selv som medskabere i institutionens udvikling. Derudover er det helt centralt, at alle bidrager med åbenhed, interesse og motivation til at deltage aktivt i forandringsprocesserne. Det er langtfra tilstrækkeligt, at der fra ledelses side udstikkes en linje, vejen skal betrædes af medarbejderne selv. Det kan afføde et frugtbart miljø, hvor der er plads til kritiske diskussioner undervejs. Det vil kun være sundt og stimulerende for hele processen, men det fordrer, at man i personalegruppen tager ansvar og går åbent ind i forløbet. Vi vil her berøre et tiltag, der allerede er truffet beslutning om, men som der løbende skal arbejdes videre med. Det udgør nemlig som sådan fundamentet for al pædagogisk udvikling. Vi har fra starten af sagt til personalet, at vi forventer en høj faglighed af dem. Med høj faglighed menes i udgangspunktet en villighed til at se på sin egen faglighed, åbenhed for andres spørgsmål hertil og en åbenhed for at lade sig inspirere af hinanden. Derfor arbejder vi på Martha Hjemmet på at få gennemhullet den med, at fordi man spørger undrende til en kollega, så er det ensbetydende med, at man ikke bryder sig om vedkommende eller synes, at han/hun er en dårlig kollega. At arbejde som pædagog eller medhjælper er funderet i det vilkår, at vi hele tiden bruger os selv. Det gør selvsagt også pædagoggerningen ekstra sårbar, men det er et vilkår og helt centralt for pædagoger, at pædagogens virkemidler er sig selv som menneske. Derfor er det uhyre vigtigt, at der hersker konsensus om, at man her i huset kan spørge ind til hinandens handlinger og antagelser, hvilket altid vil berøre også det personlige. Professor i psykologi Per Schultz Jørgensen har sagt følgende om pædagogens udfordring: Det vigtige er, at personen får sat en erkendelsesproces i gang, der giver grundlag for større personlig integritet og forståelse af egne virkemidler. (Schultz Jørgensen, 2003). Og på spørgsmålet hvorfor det er så vigtigt, svarer Schultz Jørgensen: Det er instrumentet: kontakten til andre mennesker, den følsomme registrering af den, tolkningen af den, bearbejdningen af den og ændringen af den. Den kontakt, der er lærerens og pædagogens hovedinstrument, uanset man erkender det eller ej. (Schultz Jørgensen, 2003). De personlige egenskaber og kvalifikationer er i fokus, og det er en tendens, der i øvrigt ses overalt på arbejdsmarkedet. Såvel det offentlige som det private. For pædagoger er der dog ikke tale om blot et modefænomen, om end der med al sandsynlighed også er sat ekstra fokus herpå indenfor det pædagogiske område de senere år. Der er dog tale om et fundamentalt og væsentligt træk for pædagogprofessionen. Et ligeså typisk men også vanskeligt træk ved pædagogprofessionen er, at pædagoger skal ville noget med dem, de har med at gøre. Det duer ikke, at pædagogen går på arbejde kun for 3

8 at hæve sin løn. Gjorde hun det, ville det være dræbende for relationen (Weicher & Fibæk Laursen, 2003 ). En sådan etisk fordring kræver et vist refleksivt niveau samt igen høj grad af personlig involvering. Pædagogerhvervet betegnes ofte som en relationsprofession. Disse relationer, som arbejdet er centreret om, eksisterer ikke i et tomrum. De defineres af såvel de personer, som indgår i interaktionen såvel som udefrakommende faktorer, der sætter rammerne og betingelserne for interaktionen. Mennesket udvikles gennem konstante samspil med dets omgivelser, og omgivelserne påvirkes af menneskerne. For at vi kan udvikle os fagligt, er det derfor grundlæggende vigtigt, at der i institutionen skabes kultur for, at man taler sammen om hinandens faglighed og kan bære, at der spørges ind til den. Desuden at man opøver det mod det kræver selv at spørge sine kollegaer, når der er noget man undrer sig over, ikke forstår eller noget, der irriterer en. Det er derudover en væsentlig medspiller i arbejdet med at undgå sladder. Pædagogen har formynderens position, da hun som udgangspunkt har med mennesker at gøre, som ikke selv har valgt at modtage behandlingsmæssig, social eller pædagogisk støtte (Buss, 2003), Dette fordrer en etisk sans. Pædagogen foretager sig noget med henvisning til den andens bedste og skal kunne legitimere sin handlemåde på den ene eller anden vis. Det unikke bliver så tilegnelse og træning af sansen for at kunne handle på trods af, at der kunne være handlet anderledes i den pågældende situation, hvor et valg træffes mellem forskellige hensyn. Et helt særligt træk og vilkår for pædagogprofessionen beskrives nemlig af rektor ved DPU Lars- Henrik Schmidt således: Den praktiske viden handler nemlig om det, der kunne være anderledes, og når en pædagog gør noget og gør noget af sig selv, så kunne man have gjort noget andet det ved man, fordi en kollega, lærebogen fra seminariet eller den næste institution ville have handlet eller faktisk handler anderledes. Når man kunne have handlet anderledes, er man ansvarlig for sin handling. Og når man kan gøres ansvarlig for sin handling, kan man også bebrejdes denne handling. (Schmidt, 1998). Hermed har vi forsøgt at tydeliggøre hvorfor omdrejningspunktet for al pædagogisk udvikling tager sit udgangspunkt i en kultur, hvor der er konstruktive samtaler og diskussioner om sin egen og de andres faglighed. Dette arbejder vi som sagt løbende med på Martha Hjemmet. Men tilbage til udgangspunktet og baggrunden for nærværende strategiplan. Vi har årligt MUS-samtaler med personalet. Udover at personalet har krav på og skal have disse MUS-samtaler, så giver det os en enestående mulighed for at få et billede af husets tilstand. At få et samlet indtryk af, hvad der bør arbejdes videre med. Den enkelte medarbejder får ligeledes taletid og mulighed for selv at sætte på dagsorden, hvad de mener, der fremover bør fokuseres på. På den måde bliver de direkte involveret, og det er vigtigt for os, da vi tror på, at strategier er noget, der så at sige skal vokse ud af institutionens daglige praksis. Vi har derudover på et personalemøde spurgt personalet, hvilke emner de mente var vigtige, at huset arbejdede videre med fremover. Ledelsesteamets konstruktive diskussioner bibringer også løbende til et samlet billede af, hvor huset bør bevæge sig hen. Eksisterende strukturer og processer i huset har derfor påvirket vores opfattelse og formulering af strategien. Strategiplanen er lagt i stor respekt for og under hensynstagen til personalets behov og ønsker, hvilket forhåbentligvis øger motivationen i hele huset for at sætte skub i forandringsprocesserne. Det som er nyt og så alligevel ikke, er vores fokus på Martha Hjemmets måltidskultur. Forstået således at vi nu i et par år har vægtet utrolig højt maden og måltidets betydning. Det har været en stor værdi for huset, men i 2010 bærer vores arbejde med kogebogen sammen med Nikolaj endelig frugt, da bogen udkom, og på den måde sætter skub i et gammelt ønske om at belyse måltidets betydning endnu mere. 4

9 5

10 Hvad er strategien så? Dagligdagen på Martha Hjemmet er præget af nogle medarbejdere, der gør en stor indsats for at give børnene så mange udfordringer, gode oplevelser og så megen nærhed og varme som muligt. Personalet i alle 3 afdelinger holder utrolig meget af at arbejde med børn og er dygtige og kompetente i forhold til den aldersgruppe, de arbejder med. Ofte er hverdagen meget travl med mange gøremål, men der hersker en stor velvilje til at holde humøret oppe og klare skærene, selv når det er lige før det brænder på grundet f.eks. sygdom blandt personalet. Det er imponerende indimellem, hvor meget personalet når uden at miste hverken overblik eller fokus på børnene. Det er dog vigtigt at have for øje, at ingen brænder sit lys i begge ender. Vi har alle et fælles ansvar for at passe på hinanden, men også for at passe på os selv. Vi ønsker i den forbindelse, at alle bliver bekendt med vores stress politik, og derudover har vi endnu engang revideret vores medarbejderhåndbog, så den nu fremstår klar, og vi vil bruge tid på at få den implementeret hele vejen rundt i organisationen. Det skulle også modvirke unødig stress, når der hersker klarhed om ens arbejdsopgaver og rutinerne i huset. Vi har udviklet strategien ud fra 3 overordnede ledetråde. De kan sammenfattes således: 1) Teamsamarbejde 2) Pædagogisk praksis 3) Metode tilgang Under punkt 1 er vi allerede begyndt med at rette fokus på samarbejde og trivsel. Vi har nu af to omgange haft psykolog Ole Schouenborg ude og fortælle om først trivsel i arbejdet og dernæst om teamsamarbejde. Som ovenstående beskrevet så følger implementering af bl.a. medarbejderhåndbogen. I forhold til punkt 2 så vil vi arbejde koncentreret på Martha Hjemmets måltids kultur. Vi mener, at det pædagogiske måltid indeholder så mange psykologiske og pædagogiske dimensioner, der rækker ud over måltidets stund, og som med fordel kan overføres på anden pædagogisk praksis. Derudover skal vi fortløbende arbejde med læreplanen og med vores tema-måneder. Læreplanen skal gøres til et aktivt og levende dokument, som vi anvender løbende i vores pædagogiske planlægning, dokumentation og evaluering. Ligeledes skal vi forsat have fokus på didaktikken i arbejdet med temaer. Planlægning efter mål, metode og overvejelser over evaluering. 6

11 Vi er for nylig blevet enige om, at forsøge at arbejde med 4 temamåneder om året. Ønsket om at have færre temaer på et år er begrundet i, at vi tror på, at vi på den måde bedre kan genere energi og fordybelse til de perioder. Personalet har ytret ønske om flere heldagsture. Det kan med fordel planlægges under temaerne og meget gerne på tværs af afdelingerne. Et ønske fra personalet har desuden været at arbejde videre med børns deltagelse i fællesskabet samt en udvidet opmærksomhed på de stille børn. Vi ser, at der er rigtig gode muligheder for at arbejde hermed under arbejdet med henholdsvis måltidskultur, læreplansarbejdet, temaerne og ikke mindst med følgende pædagogiske metode: fokus på det narrative, der beskrives i punkt 3. I forhold til punkt 3 så fortsætter vi det spændende og meget vigtige arbejde med fokus på det narrative. Det vil vi gøre ved fastholdelse og udvikling af vores anvendelse af praksisfortællinger og ved at deltage i et pilotprojekt under supervision af Tom Ritchie. Vi har været så heldige at kunne være med i Toms projekt, som han overordnet kalder Narrativ tænkning og narrative muligheder om selvfortællinger og pædagogisk praksis. Vi vil også gerne udbrede kendskabet til systemisk tænkning/teori og lære at anvende nogle systemiske metoder som f.eks. GRUS samtaler. Helt centralt i systemisk teori er sprogets betydning, og derfor er det systemiske perspektiv i den forstand blot en forlængelse af en narrativ tilgang eller to sider af samme sag. Huset bærer præg af mange skift i struktur og arbejdsopgaver. Derfor konstaterer vi, at ændringsbehovene går mere på at arbejde videre med de grundlæggende antagelser, normer og værdier i huset. På den måde kan man sige, at det er organisationskulturen, der skal synliggøres, bringes til diskussion og arbejdes videre med. Den vision og de værdier vi nu kommunikerer videre for huset er af en sådan karakter, at personalet på Martha Hjemmet kan føle, at det at arbejde i huset har betydning og giver mening, og derfor har det et formål at engagere sig heri. Da forandringsbehovene på sin vis er formuleret dels af medarbejderne selv og dels af allerede igangværende tiltag, så bliver det meningsfuldt frem for, hvis det var noget helt nyt og udefra kommende dikteret. Personalet på Martha Hjemmet har tidligere brugt mange ressourcer og megen tid på at formulere, hvad f.eks. en anerkendende tilgang til arbejdet og til hinanden betyder og til at få implementeret metoden praksisfortællinger. Der er også brugt mange timer på at få defineret et læringssyn og beskrevet en læreplan. Dette grundige 7

12 arbejde respekteres, og går hånd i hånd med, hvad vi fremover skal arbejde med. Som ovenstående skrevet så går det allerede godt på Martha Hjemmet, men vi kan gøre det bedre. Og fremover skal vi arbejde på at styrke samarbejdet endnu mere blandt personalet i huset. Vi har tidligere beskrevet, hvorfor en pædagogisk arbejdsplads er særligt sårbar i forhold til konstruktive samtaler om hinandens pædagogiske virksomhed. Det at give hinanden positiv som negativ konstruktiv kritik på hinandens arbejde går indenfor vores felt også på hinandens personligheder. Derfor viger mange tilbage med at komme med deres spørgsmål, undren eller ros. Men ud skal det, og så vælger man i stedet kollegaen, som står ved siden af. Den metode accepterer vi ikke på Martha Hjemmet, men vi anerkender, at det er en løbende udfordring for os alle at blive gode til at give udtryk for sin undren og at sige til og fra. Vi er en en arbejdsplads befolket med meget forskellige mennesker. Forskellige af sind, temperament, baggrund og forskellige i kompetencer og ønsker for det pædagogiske arbejde. Det kolliderer indimellem, og samarbejdet kan bære præg heraf. Vi vil gerne en gang for alle slå fast, at vi i så stort et hus har brug for hinandens forskelligheder. Det er det, som giver dynamikken, og er med til at skabe et højt fagligt niveau. Et af omdrejningspunkterne i vores værdigrundlag er respekt for hinandens forskelligheder. Når man sammensætter en gruppe (f.eks. en stues personale) så er det en helt almindelig social dynamik, at gruppen meget hurtigt vil homogenisere sig, prøve at komme til at ligne hinanden. Vi kan dog ikke understrege nok vigtigheden af, at vi sætter en ære i at holde fast i de forskelligheder, folk kommer med. At det er der vi reelt kan få en arbejdsplads til at fungere optimalt. Vores udfordring består i at give plads til hinanden og lære at samarbejde bedre på baggrund af og på trods af vores forskelligheder. To strategier hertil er som allerede nævnt at arbejde på at spørge mere og argumentere mere for vores faglighed. Måden at gøre det på er forsat funderet i anerkendende kommunikation. Kernen til at kunne være anerkendende består, ifølge den norske teoretiker Berit Bae, i en bevidsthed omkring personlig afgrænsning. Det, der foregår i mig, er ikke nødvendigvis det, der foregår i en anden. Altså vi har hver vores perspektiv og må ikke tage for givet, at vores egne fortolkninger er de gældende. Det er lettere og samtidigt mere nuanceret at forholde sig til en kollegas handling, når man har indsigt i dets intentioner. 8

13 Mission Martha hjemmets ledestjerne Ledelsesteamet har efter mange overvejelser fået kogt vores mission på Martha Hjemmet ned til følgende: er værdifuld for huset, og hvor der er mulighed for, at man hele tiden kan lære noget nyt og blive udfordret på sin faglighed. På Martha hjemmet har vi mod til at være nysgerrige på hinandens intentioner Visionen for Martha Hjemmet er, at vi bliver rigtig gode til at kommunikere anerkendende med vores kollegaer, hvilket vil fremme ikke blot trivslen men også vores faglige udvikling. Martha Hjemmet skal være det bedste sted for såvel de små som de store børn at være. Det skal være stedet, hvor børnene glæder sig til at komme hen til sine venner og til de voksne, hvor der er rart, sjovt og spændende at være. Hvor der er udfordringer, hvor man lærer en masse nyt og hvor der er plads til omsorg og nærvær for det enkelte barn. Martha Hjemmet skal være en udfordrende og god arbejdsplads for personalet, hvor man kan glæde sig til at komme hen også fordi man som medarbejder ved, at man bliver set og respekteret for den man er og for den indsats man yder. At man hver dag føler, at man Martha Hjemmet skal være et indbydende og trygt sted for forældre at aflevere deres børn. Et hus som ind- byder til åben dialog mellem forældre og personale. Et hus hvor forældrene føler, at de bliver set og hørt og kan søge råd og støtte hos personalet. En pædagogisk organisation er underlagt politisk styring, hvilket betyder, at vi indimellem må tilpasse vores aktiviteter til de nye omverdensbetingelser. Vi kan ikke altid forudse, hvad vi pålægges af krav udefra, men res egen strategi for sammenfattes med føl- vogende, og i tilfældig rækkefølge, 8 punkter for Martha Hjemmet: Anerkendende kommunikation blandt de voksne teamsamarbejde, styrke vores faglighed. Kendskab til systemisk tænkning, teori og metode Læreplaner, dokumentation og evaluering heraf Temaèr / didaktik Måltids kultur Narrativ tænkning og narrative muligheder Implementering af medarbejderhåndbog, diverse politikker og bog om de pædagogiske principper Praksisfortællinger 9

14 Layout: Eva Louise Strandmose : eva@strandmose.dk Brohusgade 7-9, 2200 København N : : : martha@marthahjemmet.dk Overskrifter for møder i april: Pædagogisk dag/ Martha Hjemmets måltidskultur v Nikolaj Løngreen 23. april: Pædagogisk dag/narrativ tænkning og narrative muligheder om selvfortællinger og pædagogisk praksis v. Tom Ritchie 4. maj: Afd. Personalemøde gennemgang af medarbejderhåndbog 10. maj: Fælles personalemøde. Ved Tom Ritchie, opfølgning på projekt om det narrative 2. juni: Fælles personalemøde. Ved Tom Ritchie, afslutning på projekt om det narrative 12. juni: Personale sommerfest 23. august: Fælles personalemøde med opfølgning på MH`s måltidskultur - med udgangspunkt i allerede producerede praksisfortællinger 14. september: Afd. Personalemøde: Måltid, det narrative, læreplan og principdel 24. september: Høstfest for børn, forældre og personale 6. oktober: Fælles personalemøde: Oplæg om den systemiske tænkning/teori. Systemiske hovedpointer 28. oktober: pæd. Dag: Forsat implementering af det systemiske perspektiv. Oplæg og GRUS 29. oktober: Pæd. Dag: Evaluering af læreplaner, gruppearb. + valg af nyt emne. Kig på diverse politikker 30. oktober: Pæd. Dag: Læring i et inkluderende perspektiv 4. november: Afd. Personalemøde: Refleksion over praksis 29. november: Fælles personalemøde. Oplæg ved Camilla/familieplads projekt + tema evaluering 10. december: Julefrokost

15 Årsplan Den pædagogiske principdel Martha Hjemmet

16

17 Indhold Martha Hjemmets historiske rødder... 3 Martha Hjemmet i Faktuelle oplysninger - Fysiske rammer - Grundnormering og personalesammensætning Martha Hjemmets principper... 6 Børnesyn og værdigrundlag... 6 Pædagogisk grundsyn - anerkendende pædagogik og praksis... 7 Pædagogiske metodetilgange - praksisfortælling... 8 Martha Hjemmets læringssyn Det pædagogiske læringsmiljø Fordybelse i mindre grupper - Leg, læring, udvikling og dannelse Den kulturelle mangfoldighed Integration Pædagogisk dokumentation Det pædagogiske måltid madens centrale betydning på Martha Hjemmet. 18 Pædagogiske projekter og temaer Inklusion - og hvordan børn lærer i sociale fællesskaber Venskaber Den gode tone Specielle indsatsområder Fra fritidshjem til idrætsfritidshjem Familiepladser et særligt indsatsområde i forhold til trivsel, læring og fællesskaber Tosprogede børn med behov for særlig sprogfremmende tiltag Videnoverdragelse ved børns overgang fra dagtilbud til fritidsinstitution/skole Samtænkning - samarbejde mellem fritidshjem og skole Organisationsopbygning Ledelsesteam Personaleteam Lovpligtige udvalg og tiltag Forældresamarbejde Forældrehyggeeftermiddage Forældreinformationsmøder Forældremøder Samarbejde med ligeværdige relationer Bestyrelsesarbejdet på Martha Hjemmet... 36

18 2

19 Martha Hjemmets historiske rødder Martha Hjemmet er en selvejende integreret daginstitution/dagtilbud på indre Nørrebro. Børn og personale beriges med en mangfoldighed i form af 25 kulturelle baggrunde. En global verden i et lokalt område. Martha Hjemmets historie og beliggenhed i Brohusgade på Nørrebro går tilbage til husets opførelse og indvielse den 23. juni Huset er bygget til sundhedsfremmende og socialpædagogisk arbejde for børn og unge, i begyndelsen som en vuggestue, senere udvidet med en polioklinik til børn og en arbejdsstue for piger og drenge. I 1905 blev der oprettet optagelseshjem for børn. Martha Hjemmet har i en længere årrække været opdelt med seks dagtilbud: to fritidshjem, to børnehaver og to vuggestuer - i alt 206 børn. Den 1. januar 2007 blev de seks dagtilbud lagt sammen til én integreret daginstitution. Efterfølgende forestod en stor ombygning og renovering af Martha Hjemmet. Martha Fonden påtog sig denne bekostelige opgave. Fonden, der er socialt og pædagogisk engageret, ønskede at gøre en forskel på Nørrebro ved en gennemgribende modernisering af institutionen. Et eksempel på dette er Martha Hjemmets køkkenfaciliteter, der gør det muligt, at alle børn uanset alder kan tilbydes et måltid mad hver dag. Fra den 1. maj 2007 og 8 måneder frem var børn og medarbejdere udflyttet til andre lokaler. 40 vuggestuebørn flyttede midlertidigt til Blågårdsgade, 50 børnehavebørn til en feriekoloni i Gilleleje og 80 fritidshjemsbørn til Hellig Kors Skole. Udflytningen betød, at de seks institutioner i udflytningsperioden fusionerede til tre afdelinger af institutionstyperne vuggestue, børnehave og fritidshjem. Den 1. januar 2008 flyttede de tre afdelinger tilbage til renoverede og moderniserede lokaler i Brohusgade 7-9. De tre afdelinger udgør i dag Martha Hjemmet. Martha Fonden som ejer huset i Brohusgade 7-9 har sin baggrund i Den Danske Diakonissestiftelse. Der findes dog ingen særlig formel forbindelse parterne imellem. Det fortaber sig i historien, både hvordan forbindelsen er opstået og hvordan den har udviklet sig. I vedtægterne er det dog fastslået, at Diakonissestiftelsen godkender Martha Fondens bestyrelse. I mange år har Martha Fonden som sin vigtigste opgave understøttet Martha Hjemmets økonomiske drift. Afdelingerne er igen delt op i grupper, som vi har valgt at opkalde efter vilde blomster. 3

20 Martha Hjemmet i Faktuelle oplysninger: Adresse: Brohusgade København N Hjemmeside: -adresse: martha@marthahjemmet.dk Hovedtelefonnummer: Åbningstider: Martha Hjemmet har åbent mandag fredag fra kl Der er ikke åbent i weekender og helligdage. Der afholdes ni årlige lukkedage, fordelt på fire pædagogiske lukkedage, hvor personalet holder heldagsmøder, og fem ferielukkedage i forbindelse med helligdage. Lukkedagene opdateres år for år på hjemmesiden. I 2010 er dagene placeret således: Marts: Mandag den 29. Påske: ferielukkedag Tirsdag den 30. Påske: ferielukkedag Onsdag den 31. Påske: ferielukkedag April: Torsdag den 22. Pædagogisk dag Fredag den 23. Pædagogisk dag Maj: Fredag den 14. Kristi himmelfart: ferielukkedag Oktober: Torsdag den 28. Pædagogisk dag Fredag den 29. Pædagogisk dag December: Fredag den 31. Nytårsaften: ferielukkedag 4

21 Fysiske rammer Martha Hjemmet består af en stor, treetagers, renoveret og moderniseret bygning, der strækker sig over to opgange. Alle lokaler fremstår lyse og imødekommende. Der er arkitektonisk kælet for mange detaljer, så farver og former giver et spændende pædagogisk miljø. Vores fælleslokaler huser værksted, rytmiklokale og idrætslokale. Vores topmoderniserede storkøkken laver hver dag sund økologisk mad til alle børnene. Vi har tre pædagogiske køkkener, der danner rammen om børnenes mellemmåltider. Vi har en elevator, der imødekommer de krav, der stilles til et moderne institutionsbyggeri. Martha Hjemmets miljø og omgivelser Martha Hjemmet er begunstiget med en stor legeplads, der udgør den indre gård. Legepladsen fremstår lys, og der er gode legemuligheder for store og små. Martha Hjemmet og de øvrige institutioner i lokalområdet har et kreativt og pædagogisk samarbejde med flere lokale eksterne projekter, fx Nørrebro Festival, karnevalsoptog, Nørrebro Fodboldcup etc. Grundnormering og personalesammensætning Ledelse og samarbejde Ledelsen består af en leder og tre afdelingsledere, der alle er på fuld tid. Leder og afdelingsledere udgør et ledelsesteam, der i fællesskab varetager de ledelsesmæssige opgaver, hvilket vil blive beskrevet i et særskilt afsnit. I dagligdagen arbejder Martha Hjemmets afdelinger tæt sammen. Vuggestueafdelingen Vi er normeret til 54 småbørn i alderen nul til tre år, hvilket vil sige, at vi modtager børn fra seks måneder. Som hovedregel vil et barn, der går i en vuggestuegruppe, blive tilbudt en plads i børnehavegruppe, når det er fyldt to år og ti måneder, medmindre særlige forhold taler imod at skifte gruppe. Vuggestueafdelingen består af fem grupper: Violerne, Klokkeblomsterne, Blåstjernerne, Anemonerne og Troldurterne. Hver gruppe rummer cirka 11 børn og er bemandet med to pædagoger og en pædagogmedhjælper. Børnehaveafdelingen Vi er normeret til 72 børnehavebørn i alderen tre til seks år. Børnene i denne gruppe tilbydes plads på fritidshjem, når de begynder i skole. Hvis et børnehavebarn skal begynde i en skole i vores lokalområde, tilbydes det plads i Martha Hjemmet fritidshjemsafdeling. Det forudsætter dog, at barnet på forhånd er skrevet op hos Københavns kommunes Pladsanvisning. Børnehaveafdelingen består af fire grupper: Smørblomsterne, Brændenælderne, Valmuerne og Mælkebøtterne. Hver gruppe rummer cirka 18 børn og er bemandet med to pædagoger og en pædagogmedhjælper. Fritidshjemsafdelingen Vi er normeret til 80 store børn i alderen seks til ti år. De fordeler sig på fire grupper: Stokroserne, Løvetand, Bjørnekløerne og Kongelys. Hver gruppe rummer cirka 20 børn og er bemandet med en pædagog og en pædagogmedhjælper. 5

22 Martha Hjemmets principper Børnesyn og værdigrundlag Martha Hjemmets menneskesyn bygger på et humanistisk helhedssyn. Gennem en anerkendende tilgang til den etniske og kulturelle forskellighed i børnegruppen og blandt børnenes forældre udviser vi respekt for forskellighed. Vi ser grundlæggende de forskellige normer og værdier som sociale og pædagogiske ressourcer. Grundlaget for vores pædagogiske arbejde er anerkendelse af og respekt for det enkelte menneskes unikke værdighed, uanset nationalitet, social og økonomisk status, køn, alder, seksuel præference og tro. Vi arbejder ud fra den grundlæggende opfattelse, at børn trives og udvikler sig ved at blive mødt, lyttet til og forstået af voksne med fokuseret opmærksomhed på barnet og indlevelse i barnets oplevelse af verden. I hverdagen lægger vi vægt på, at børnene har medindflydelse i beslutninger, der vedrører deres dagligdag i Martha Hjemmet. 6

23 Børnenes individuelle udvikling understøttes, og oplevelsen af egne ressourcer og muligheder fremmes gennem dialog og målrettede pædagogiske aktiviteter. Pædagogisk grundsyn - Anerkendende pædagogik og praksis At anerkende betyder for os, at vi respekterer og værdsætter barnets ret til et eget perspektiv, til egne følelser og til egne forståelser af sig selv og af sin omverden. den handling og den ytring for barnet? Hvad vil barnet med handlingen, og hvordan oplever barnet situationen? Hvad er det, barnet prøver at realisere eller forstå? De pædagogiske aktiviteter og det sociale liv i Martha Hjemmet, tilrettelægges og organiseres så det bedst muligt fremmer dannelsen og vedligeholdelsen af børnenes venskaber og skaber grundlag for udvikling af fællesskaber og oplevelse af tilhørsforhold. Vi respekterer de fire hovedprincipper i FN s Børnekonvention: 1. Beslutninger om barnets bedste 2. Vigtigheden af at lytte til barnet 3. Beskyttelse af barnets liv og udvikling 4. Barnets ret til at slippe for diskriminering. En subjekt subjekt-relation mellem barnet og den voksne er en forudsætning for, at den voksne ser og oplever barnet som et ligeværdigt individ, der har sine egne rettigheder og sin egen integritet. Forudsætningen for trivsel, læring og udvikling er for os en anerkendelse af det menneske, barnet allerede er. De gode intentioner ER i barnet, og de bringes til udfoldelse ved at blive mødt med tillid og tiltro af ansvarlige voksne. Herved udvikles barnets selvværd, selvtillid og selvstændighed - barnets tro på sig selv, og forudsætningerne for barnets respekt for andre. Et børneperspektiv tager udgangspunkt i mulighedernes perspektiv. Det betyder, at barnet mødes af voksne med en oprigtig nysgerrighed, forståelse og indlevelse. Den voksne må være lyttende og åben for barnet og spørge sig selv: Hvad betyder netop den adfærd, Anerkendelse af børn kræver villighed til at dele definitionsmagten og til at lade sig berøre og bevæge af barnets bidrag til det sociale samspil. ( Mere anerkendelse i børnehøjde. Artikel af Annette Holmgren, 2007 Dansk Psykologisk Forlag.) Begrebet definitionsmagt henviser til, at voksne er i en overmægtig position i forhold til barnet, når det gælder barnets oplevelse af sig selv. For at kunne opbygge et positivt selvbillede, skabe sig selv og få selvagtelse er barnet meget afhængigt af de reaktioner, det får fra sine omsorgspersoner. Anerkendelse kommer praktisk til udtryk gennem den konkrete måde, voksne agerer i relationen til barnet, og den skal udspringe af en grundlæggende opfattelse af ligeværdighed og respekt. 7

24 Pædagogiske metodetilgange praksisfortælling Arbejdsmetoden praksisfortælling er en narrativ tilgang til det pædagogiske arbejde. Narrativ henviser til en fortællings fremadskridende handling. Metoden anvendes på Martha Hjemmet som et observationsredskab til at indfange og beskrive de pædagogiske iagttagelser her i fortællingens fremadskridende form. Fortællingens form er god til at indfange og formidle oplevelser af komplekse handlinger i nuet og i forløb over tid. Fortællingerne baseres på de konkrete forløb og situationer, der opstår i løbet af dagen, og på de oplevelser pædagogen får gennem den daglige pædagogiske praksis med børnene. Fortællingerne bidrager til at nuancere vores forståelse af børnene. Derfor kaldes metoden praksisfortælling. Et eksempel på en praksisfortælling fra børnehaven: Tema: Børnesamling i rundkreds Hver dag inden vi spiser frokost, holder vi samling i gruppen. Vi sidder alle sammen i en rundkreds på gulvet, også de voksne. Samlingen varierer, men ofte synger vi sange og leger lege, som børnene kender. En pige på cirka tre år optræder som x i følgende fortælling. Vi sidder alle samlet, x er den første, der fortæller noget hjemmefra. De voksne lytter, men bliver hurtigt afbrudt af et andet barn, der begynder at fortælle noget andet. Vi begynder at synge et par sange - nogle vi har sunget før. En praksisfortælling er en repræsentation af én iagttagers oplevelse og forståelse. Det betyder, at der er flere forskellige perspektivmuligheder. Praksisfortællingen har til formål at skærpe den pædagogiske refleksion i en handling og efterfølgende i forhold til en handling. Refleksionen skal bidrage til at kvalificere pædagogens konkrete indsigt i bestemte forløb, og pædagogens opfattelse og forståelse af det enkelte barn i forhold til barnets dannelse, udvikling og læring. Refleksionen skal desuden kvalificere pædagogens møde med barnet og pædagogens forståelse af samspillet mellem barn og pædagog. Herunder ikke mindst pædagogens egen indflydelse på og betydning for relationen og interaktionen med barnet. Metoden giver mulighed for at arbejde med egen personlig og faglig identitet samt udvikling af fælles faglige grundforståelser og for at forstå det enkelte barn nuanceret og i sin egen personlige, sociale og kulturelle udviklingsfortælling. X synger ikke med. Efter et stykke tid siger pædagogen: Vi skal alle synge med. Efter sangen er slut, siger pædagogen til x: Jeg kunne ikke høre, du sang med! X svarer: Det er fordi, I synger så højt! Et andet barn siger hurtigt: X sang ikke med, men det gjorde jeg! Pædagogen svarer tilbage til barnet: Nej det gjorde hun ikke, det var flot, du sang med! I mellemtiden sidder x og kigger på det andet barn. Pædagogen begynder på en ny sang. De andre børn er straks med, men x deltager ikke. 8

25 Fortællingen perspektiveres nu i en refleksionsgruppe på mindst tre personer. 1. Fortælleren læser op. 2. Fortællerens perspektiv: Hvad handler historien om? 3. Børneperspektivet: Hvad forsøger pigen at meddele? Hvilke intentioner tror pædagogen, pigen har i fortællingen? Hvilket billede har pigen af sig selv? 4. Voksenperspektivet: Hvilke billeder får pædagogen af barnet, når hun hører fortællingen? Hvilke billeder har pædagogen af pigen fra andre situationer? Hvilke styrker og kompetencer udviser barnet i fortællingen? Hvad karakteriserer relationen mellem pigen og pædagogen? 5. Pædagogisk perspektiv: Hvilke pædagogiske værdier udtrykkes i fortællingen? Hvad viser fortællingen om de pædagogiske princippers betydning for pigen? 6. Læringsperspektivet: Hvad lærte pigen? Hvad lærte pædagogen af fortællingen? Hvordan påvirker fortællingen pædagogens videre handlinger over for pigen? 9

26 10

27 Martha Hjemmets læringssyn Når vi i Martha Hjemmet taler om læringssyn og tilrettelæggelse af læringsmiljøer, har vi først og fremmest opmærksomheden på, at visse forudsætninger skal være til stede, for at en optimal læring kan finde sted. Vi mener, at visse basale behov skal være dækket. Med basale behov menes her behov for søvn, mad, sikkerhed og tryghed. Desuden er vi opmærksomme på mere jordnære behov, såsom at barnet er iført tøj, der passer til vejr og aktivitet. Et sultent, søvnigt, frysende og utrygt barn har ringe muligheder for at indgå i en optimal læreproces. Dernæst vil vi fremhæve, at læring finder sted alle vegne. Vi læner os ikke op af en skolastisk læringsforståelse, hvor barnet ses som det tomme kar, der skal fyldes, og pædagogen som den, der med passende mellemrum fylder på. Hos os er læring ikke synonymt med undervisning. Vi ser læring som en biopsykologisk omprogrammering, hvor ny erkendelse finder sin vej, en udvikling og en dannelsesproces, som foregår hele tiden og allermest intenst i legen. Det betyder, at børns læring ikke kan styres ud fra en simpel input/output-logik. Vi kan ikke styre eller kontrollere, hvor, hvornår og i hvilken form læring finder sted. Vi kan ikke sætte lighedstegn mellem det stof, der eventuelt søges fyldt på barnet, og barnets faktiske læringsudbytte. Læring foregår i processer og er socialt forankret. Barnets læring er et produkt af samspillet mellem barnet selv og omgivelserne. Barnet er ikke passiv modtager, men derimod aktivt og medproducerende af samspillet og læringen. Praksis er levende og i bevægelse. (Fra: Inklusionens pædagogik, Carsten Pedersen (red.)) Vi har i vores læreplan valgt at prioritere beskrivelsen af vores læringssyn forholdsvis omfattende. Vi mener, at det er væsentligt med en forståelse af vores læringssyn som baggrund for vores argumentation for samt beskrivelse af vores pædagogiske praksis. Vi læner os i Martha Hjemmet op af en situeret og relationel betinget læringsforståelse. Altså at læring ikke overvejende er en indre kognitiv proces, men opstår i en situation tilknyttet en særlig kontekst og formet af relationerne, der indgår i den givne kontekst. Vi mener, at læring har at gøre med erhvervelse af vaner, kundskaber og færdigheder og i særdeleshed tillige med dannelse af identitet. Børns læring og udvikling sker gennem deres deltagelse i de sammenhænge, hvori de indgår. Et centralt begreb bliver derfor deltagelse. At være deltager fordrer, at barnet er værdsat og har medindflydelse i fællesskabet. Derudover er forudsætningen for, at der finder læring sted, at barnet oplever deltagelsen som meningsfuld. Mening er produktet af forhandlinger mellem deltagere i konkrete situationer. Oplevelsen af, at noget er meningsfyldt, giver engagement og intensitet, der er nødvendige ingredienser i en vellykket læringsproces. Psykolog og lektor ved DPU Hans Henrik Knoop siger: Glade børn lærer mere. Han fremhæver legens betydning i forhold til børns læring. Børn lærer mest intenst og effektivt via leg. Det gør de blandt andet fordi, det i legen er lysten, der driver værket. Børn lærer mest, når de er aktive, nysgerrige og drevet af den lærelyst, som de er født med, samt når de mødes af meningsfulde udfordringer, som der er perspektiv i sammen med mennesker, som de har det godt sammen med. I legen snakker børnene om det, de er i gang med, og de beslutter i fællesskab, hvad de videre skal gøre. Deres udsagn og handlinger kan opfattes som udtryk for engagement og intensitet. I legen forhandles desuden de givne spilleregler. Deltagerne udvider, bekræfter eller omfortolker det, som foregår, og som de selv er en del af. Det er netop denne genforhandling af den fælles mening, der giver anledning til oplevelsen af mening og oplevelsen af tilhørsforhold (Fra: Inklusionens pædagogik, Carsten Pedersen (red.)) 11

28 Afgørende bliver det så for barnet, at det får mulighed for netop deltagelse i fællesskaber, hvor læring og meningsforhandling finder sted. Nogle gange ekskluderer børn sig selv fra et fællesskab, og det kan være ganske uproblematisk. Andre gange kan det være vanskeligt for børn at finde vej til eller at få adgang til fællesskaber. Desuden er ikke alle positioner eller deltagelsesmåder lige rare eller lige hensigtsmæssige. Derfor mener vi, at børn indimellem har brug for hjælp fra os voksne til at udvikle deltagelsesmåder eller muligheder. Noget af det, der kendetegner en god børneleg, er, at den er selvstyret af børnene, og der er en høj grad af frihed og fravær af voksenstyring. Men begrundet i ovenstående beskrevne problematik og vores ønske i Martha Hjemmet om at arbejde for, at børns deltagelse i fællesskaber fremmes, samt at modvirke social eksklusion, fordrer det nogle gange pædagogisk intervention. Den voksne kan gribe ind ved at tilføre nye dimensioner til legen, der kan vække andre børns interesse, pædagogen kan formidle kundskab. Interventionen kan også have et mere støttende formål, hvor der søges et vendepunkt i legen. Under alle omstændigheder ser vi den voksnes ansvar som værende den, der skal arbejde for at fjerne hindringer i miljøet, som modvirker deltagelse og dermed læring. Hermed har vi berørt de voksnes betydning for børns læring. Børn lærer også meget af at kigge på og lytte til os voksne samt af de voksnes måde at omgås andre voksne på, både kollegialt og i forældresamarbejdet, så ud over at være forbilleder kan vi bidrage til læring på en socialt inkluderende måde. De pædagogiske iagttagelser, der er baggrund for interventionen, skal derfor altid være samspilsfokuserede. I Martha Hjemmet lægger vi stor vægt på den pædagogiske refleksion og dialogen om hinandens arbejde. At gribe ind i børns leg og forsøge at styre børns læreprocesser er selvsagt en vanskelig sag, som aldrig kan formel- eller regelsættes, men må vurderes fra den ene situation til den anden. Men refleksioner over praksis samt kollegial samtale og supervision kan medvirke til dannelsen af forestillinger om handlingens betydning for barnets læringsmuligheder set i et inklusionsperspektiv. Sammenfattende kan siges, at vores perspektiv på læring altså er socialt og kontekstuelt og derfor ses det af afgørende betydning for os, at børnene har mulighed for deltagelse i fællesskaber. Vi udelukker dog ikke andre læringsforståelser og er også i Martha Hjemmet optaget af, at børn lærer forskelligt og i forskellige tempi. At børn lærer ved at bruge alle deres sanser. At børn lærer ved det, som kan kaldes mesterlære, hvor de spejler sig i såvel de voksne som i de andre børn. Vi er dog primært fokuserede på at skabe socialt inkluderende læringsmiljøer. 12

29 13

30 Det pædagogiske Læringsmiljø Det er Martha Hjemmets opgave at understøtte barnet gennem vores læringssyn ved at etablere et positivt og oplevelsesrigt læringsmiljø, hvor barnet udfordres på dets nysgerrighed og dets lyst til at tilegne sig ny viden og nye færdigheder. Vores hensigt med vores læringsmiljø er at styrke og understøtte barnets muligheder og kreativitet gennem leg, indlevelse og respekt for de demokratiske værdier, der gør barnet til en aktiv medborger. En medborger, der kritisk udfordrer og tager et medansvar for den samfundsmæssige proces, der påvirker den enkelte medborger og dets omverden. Fordybelse i mindre grupper Det er et pædagogisk princip på Martha Hjemmet, at vi i videst muligt omfang forsøger at skabe afgrænsede læringsmiljøer, hvor fordybelse og overskuelighed giver barnet de bedste muligheder for at kunne koncentrere sig i mindre legegrupper. Det pædagogiske princip betyder, at vi styrker nærværet og dermed den pædagogiske relation til det enkelte barn og gruppen. Fysisk betyder det, at rummene fungerer med rumdelere, der fleksibelt kan skabe rum for netop den leg, børnene eller pædagogerne konstruerer. Vi har også fysisk mulighed for, at børn og voksne fordeler sig i mindre grupper, når der iværksættes pædagogiske aktiviteter i huset eller på ture ud af huset. Kommunikativt betyder det, at mindre grupper giver bedre mulighed for at etablere et legemiljø, der opfordrer børnene sprogligt til at kunne udtrykke deres ønsker og behov i de sociale fællesskaber. 14

31 Leg, læring, udvikling og dannelse Legen ser vi som den drivkraft, der udviklingsmæssigt skærper barnets nysgerrighed til at lære omverdenen og sig selv at kende. Legen er fundamental for, at barnet oplever og sanser sin krop, sine følelser og sine færdigheder. Primær socialisering finder sted i familien. Barnets identitet defineres objektivt som en placering i en bestemt verden, og kan subjektivt kun tilegnes sammen med denne verden. Sagt på en anden måde finder identificeringen sted inden for rammer, der angiver en særlig social verden. Barnet lærer, at det er, hvad det bliver kaldt. Ethvert navn indebærer et navnesystem, der på sin side antyder en afgrænset social placering. Der er på den måde en vekselvirkning mellem det at få et navn og på den måde en identitet som Søren. Således tilegnes også den verden, som identiteten peger på. Dannelse af identitet er derfor en livslang dannelsesproces. Dannelsesprocessen forstyrres eller påvirkes i vores hverdag. De biologiske og psykologiske systemer fx Søren konfronteres med, vil sige egne og andres normer, moralbegreber og etiske kodeks for vores måde at interagere i de sociale samværsformer. Spørgsmålet om Hvem er jeg, Søren? bliver i denne dannelsesforståelse en vekselvirkning, der dels består af mønstre eller systemer, vi i vores barndom har fået påført gennem vores nære og tætte relationer fx familien og det miljø, vi er opvokset i, dels de forstyrrelser eller påvirkninger vi selv overfører ved vores adfærd og sprog til andre mennesker gennem vores sociale verden. Vores livserfaringer og erkendelser bliver på den måde sociale konstruktioner, hvormed vi forsøger at forstå og se verden. Med andre ord, det gør Søren som synonym for det enkelte menneske til en unik person. Jeg et konstrueres altså i hvert minut, vi lever, som en selvreflekterende levende personlighedsdannelse. Det moderne menneske, som vi i dag oplever i alle alderstrin, er på den ene side frisat til at kunne indgå i forskellige sammenhænge, hvor mennesket kan vælge at skifte roller og udtryk. På den anden side opretholdes en tryghed og en tillid til det kendte, der giver fodfæste for en stund, det vi er opvokset med som internaliserede grundlæggende antagelser om verden. At træffe valg bliver den udfordring, der er med til at styrke vores måder at opleve og få tilfredsstillet individets egne kompetencer og styrkeområder på. Det er i denne sammenhæng vigtigt for os at påpege, at vi på Martha Hjemmet giver børnene mulighed for at afprøve, selviscenesætte eller gennemspille så mange facetter af deres talenter som overhovedet muligt, sådan at de i deres liv bliver fortrolige med at udnytte deres mange muligheder optimalt. Målet kunne være at erobre de udfordringer og muligheder livet byder på. 15

32 Den kulturelle mangfoldighed Mangfoldigheden i det kulturelle ophav den kulturelle arv. Integration At integrere sig som individ, at skabe pædagogiske forudsætninger for integration i en daginstitution forudsætter i en pædagogisk kontekst, at barnet skal mødes ligeværdigt. Integration betegnes fx i sanseintegration som den proces, hvor barnet i sin udvikling integrerer og modner sine kompetencer. Vi oplever ikke integration ud fra et mangelsyn, men ser mangfoldigheden og de individuelle forskelligheder som en ressource, der beriger fællesskabet. De normer og den institutionskultur, hvori barnet skal agere, forudsætter, at det pædagogiske ansvar og det pædagogiske læringsmiljø socialiserer barnet ind i de nære og nødvendige venskabsrelationer. Derudover skal vi som daginstitution samarbejde med familien og dér skabe og udvikle de forudsætninger, barnet sprogligt og normmæssigt har brug for, så det kan kommunikere med sin omverden i en samfundsmæssig sammenhæng. 16