Folkeuniversitetet. Kognitionspsykologi. ved Thomas Alrik Sørensen. 29. Oktober 2008 Købmagergade 44 Auditorium 1. FU Kognition.

Transkript

1 Folkeuniversitetet Kognitionspsykologi ved Thomas Alrik Sørensen 29. Oktober 2008 Købmagergade 44 Auditorium 1

2 Kursusplan 10. september Introduktion 17. september Hjernen og metoder 24. september Historie og problemløsning 1. oktober Problemløsning og skemata 8. oktober Opmærksomhed 15. oktober Efterårsferie 22. oktober Neglekt og Transmitterstoffer 29. oktober Hukommelse 5. november Lateralisering i hjernen 12. november Kontrol af handlinger 19. november Emotioner 26. november Affektive lidelser 3. december Bevidsthed

3 Program for i dag Hukommelse (primær vs sekundær) Stadie modellen Arbejdshukommelse (STM vs WM) Langtidshukommelse Amnesistisk syndrom Afbryd endeligt med spørgsmål undervejs

4 James, 1890 Primær og sekundær hukommelse Primary memory [ ] is, whether attention have been turned to the impression or not, an extremely lively one, but is subjectively quite distinct from every sort of after-image or hallucination.... It vanishes, if not caught by attention, in the course of a few seconds. Even when the original impression is attended to, the liveliness of its image in memory fades fast (Exner, quoted by James, page 646, James, 1890) Memory proper, or secondary memory as it might be styled, is the knowledge of a former state of mind after it has already once dropped from consciousness; or rather it is the knowledge of an event, or fact, of which meantime we have not been thinking, with the additional consciousness that we have thought or experienced it before (page 648, James, 1890)

5 eller The objects we feel in this directly intuited past differ from properly recollected objects. An object which is recollected, in the proper sense of that term, is one which has been absent from consciousness altogether, and now revives anew. It is brought back, recalled, fished up, so to speak, from a reservoir in which, with countless other objects, it lay buried and lost from view. But an object of primary memory is not thus brought back; it never was lost; its date was never cut off in consciousness from that of the immediately present moment. In fact it comes to us as belonging to the rearward portion of the present space of time, and not to the genuine past. (page , James, 1890)

6 Multi modal modellen 80 Primecy og Recency 70 Amnesi (vender vi tilbage til) % Korrekte Uden forsinkelse 30 sek forsinkelse Seriel positionen Glanzer & Cunitz (1966)

7 Multi modal modellen Frit efter Atkinson & Shiffrin (1968)

8 Multi modal modellen Modellen løber dog ind i en række problemer, med den serielle informationsbearbejdning, der er grundlæggende for modellen

9 Tre patienter med KTH problemer I Warrington, Logue & Pratt (1971)

10 Tre patienter med KTH problemer II Warrington, Logue & Pratt (1971)

11 Tre patienter med KTH problemer III Normal , Normal Men ingen Recency Warrington, Logue & Pratt (1971)

12 Hukommelsen Stadie modellen får her et problem Korttidshukommelse Langtidshukommelse

13 Øvelse (rehersal)? Stadie modellen i modvind Craik & Watkins (1973) FP s opgave var at huske det sidste ord der begyndte eksempelvis med G house garden girl car tower grain table elephant anchor train giraffe 0 2 4

14 Craik & Watkins (1973) Predicted from the rehearsal tim e hypothesi s Craik & Watkins data house garden girl car tower grain table elephant anchor train giraffe Intervening item s (rehearsal tim e) 0 2 4

15 Amnestisk Syndrom Amnesi = Hukommelses deficit - Retrograd (Bagudrettet) - Anterograd (Fremadrettet) Dobbelt dissusation - KTH uden LTH - LTH uden KTH Stærkt belæg for at der er en opdeling af to typer af hukommelse, som også James beskrev men der var jo problemer med Stadie modellen for hukommelse?

16 Arbejdshukommelsen Baddeley forslår et langt mere dynamisk lager Et lager der kan fastholde og manipulere elementer Herved spiller den en rolle for en række kognitive funktioner: Indkodning og læring Genkaldelse Forståelse Logisk tænkning Visuelle skitseblok Central eksekutiv Fonlogisk løkke Baddeley (2000, 2003)

17 Den episodiske buffer

18 CE og SAS Norman & Shallice (1989) - Supervisory Attentional System (SAS) (Shallice, 1982)

19 Lageropdelingen i hukommelsen Sensoriske modaliteter Ét korttidslager eller en arbejdshukommelse og ét langtidslager eller???

20 Krav for at tale om et system Class inclusion operations Operere med information indenfor et givent område eller klasse Properties and relations Type af information, regler, neuralt grundlag samt funktion Convergent dissociations Klart adskille sig fra eksisterende hukommelsessystemer Schacter and Tulving (1994) Schacter, Wagner, and Buckner (2000)

21 Langtidshukommelse Eksplicit Declarativ Graf & Schacter (1985) Implicit Non-declarativ Semantisk Episodisk Tulving (1972) Schacter & Tulving (1994) Priming Procedural Betingning - Hovedparten af opdelingen har stærk belæg fra patientstudier

22 Eksplicit hukommelse

23 Semantisk hukommelse Tulving (1972, p. 386) It is a mental thesaurus, organised knowledge a person possesses about words and other verbal symbols, their meanings and referents, about relations among them, and about rules, formulas, and algorithms for the manipulation of these symbols, concepts, and relations.

24 Episodisk hukommelse Wheeler, Stuss & Tulving (1997, p. 333) Dets hovedkaraktaristika er; its dependence on a special kind of awareness that all healthy human adults can identify. It is the type of awareness experienced when one thinks back to a specific moment in one s personal past and consciously recollects some prior episode or state as it was previously experienced.

25 Forskellen på autobiografisk og episodisk hukommelse Episodisk Triviel (Morgenmad) Huskes kun en kort tid Autobiografisk Opleves som vigtig (Forældre) Gemmes over længere perioder

26 Det deklarative system er altså det, vi bevidst kan erindre os om Derved også det system der rammes ved amnestisk syndrom, hvor patienter mister en del af deres bevidste verden Implicit hukommelse

27 Amnestis Syndrom Amnesi (Amnestisk syndrom) Retrograd (Retro - mode) Anterograd (Ante - poker) Hvordan er det ikke at besidde en langtidshukommelse? Memento (2000)

28 Patient HM 10 år: mindre epileptiske anfald ( brain plasticity ) 16 år: kraftige epileptiske anfald 27 år: stadigt stigende anfald - respondere ikke længere på medicinen 1. sep udføres en bilateral lobotomi af den mediale temporallap Man fjernede bl.a. Amygdala Uncus Den hippocampale gyrus Samt 2/3 dele af hippocampus (anterior)

29 Patient HM

30 Den psykologiske test 2 år (1955) efter operationen bliver HM undersøgt af psykologer: Når han bliver spurgt om datoen, siger han: Det er marts måned 1953 Han var ikke klar over at han var blevet opereret endnu Heller ikke konsekvenserne af operationen Selvom psykologen havde hilst på HM inden undersøgelsen, nægter HM at han skulle have mødt psykologen før

31 De psykologiske test Hans IQ blev målt til 112 Andet der var ok Perception Abstrakt tænkning Logisk tænkning Motivation Kan normalt følge en samtale Problemløsning Tidlig hukommelse Langtidshukommelsen var forsvundet og dog

32 Procedural hukommelse Opgave: Tegne en streg mellem de to stjerner Testpersonen kan kun se stjernen via et spejl Hver gang han tegner over en af stregerne er det en fejl HM bliver bedre selvom han kan ikke huske at han har prøvet opgaven før

33 Indlæring af færdigheder Pursuit rotor task Corkin (1968)

34 Priming Warrington & Weiskrantz (1968) Undersøg en liste med 16 ord (eks.: elephant, house, motel, ect.) Hukommelses test Genkendelsestest Var følgende ord på listen: (house, banana, ect.) Cued test 3 bogstaver af ordets begyndelse (ele, mot ) Skriv resten af ordet Alle ord på listen med de tre begyndelses bogstaver kunne være mindst 10 forskellige: (eks.: Mother, Moth, Motor, ect.) Hvordan ser data ud?

35 Graf et al. (1984)

36 Priming og Skill-learning Dobbelt dissusiation mellem Alzheimers og Huntingtons patienter Baseret på data fra Butters et al. (1990)

37 Betingning Klassisk betingning Instrumentel betingning Operrant betingning Eks. frygtindlæring HM og hans læge Inspireret af Claparède (1911) HM ville ikke længere hilse Som ved Claparède s patient

38 Langtidshukommelse Eksplicit Declarativ Amnestisk Huntington Alzheimer Implicit Non-declarativ Amygdala Semantisk Episodisk Priming Procedural Betingning

39 Clive Der er mig bekendt ikke noget filmmateriale om HM Der findes dog et tilfælde der minder en del, i udtrykket, om HM ( Clive Wearing )

40 Opsummering Hos amnestiske patienter ses hukommelsens rolle tydeligt Men ville det ikke være vidunderligt med en perfekt hukommelse? Findes der eksempler på folk der ikke kan glemme?

41 En ikonisk hukommelse S. V. Shereshevskii S (Luria, 1968) Eksempler: - Han kunne se på en tavle fyldt med nonsens og reproducere den år efter - Han kunne huske lange lister af nonsens stavelser - Komplekse videnskabelige formularer - Tal med mere end 100 cifre - Han kunne huske disse, selv når han blev bedt om at reportere dem i baglæns rækkefølge (Normale har en spændvidde på omkring 7 / 4) En gang blev S uden varsel bedt om at gengive en liste med 50 ord han var blevet vist 15 år tidligere også denne kunne han citere fejlfrit

42 Shereshevskii Hvordan kunne Shereshevskii huske så præcist? Mentalt billede Sikke en lav gul stemme du har (Luria, 1975) Numre blev associeret med former, farver og folk Synæstesi Rajan Srinavasen Mahadevan π til 31811ende decimal (men normal tal spændvidde) Daniel Paul Tammet π til 22514ende decimal (savant syndrom) Men selvom så god hukommelse alm. Intelligens Savant syndrome: Kim Peek (Rain Man) Tilbage til S abstrakt og social tænkning var meget svært. Læsevanskeligheder, da han ikke kunne holde minderne tilbage når han læste et ord.

43 Vores hukommelse Så det er måske meget snedigt at vi ikke har en perfekt hukommelse S har store problemer, ligeledes er de fleste med savant syndrom meget handikappet Mig bekendt er det kun ca. 2 savanter, der har et normalt liv S lider den sidste del af sit liv meget under ikke at kunne glemme

44 Tak for i aften