Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats

Transkript

1 Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats Områdets navn: Helhedsplanen Aalborg Øst Alabu Bolig og Lejerbo Aftalens parter: Alabu Bolig Lejerbo Aalborg Kommune Samarbejdsaftalen gælder fra: Underskrifter: Dato Klaus Ringgaard, direktør, Alabu Bolig Dato Pia Hesselvig, forretningsfører, Lejerbo Dato Kim G. Pedersen, By og Landskabsforvaltningen, Aalborg Kommune Aftaledokumenter Det er et krav, at der udarbejdes en strategisk samarbejdsaftale for at opnå Landsbyggefondens støtte til boligsocial indsats. Aftalen forpligter kommune og boligorganisationer i forhold til organisering og styring af den pågældende bevilling. Ændringer i den strategiske samarbejdsaftale skal godkendes af Landsbyggefonden. 1

2 Konkrete aftaler om specifikke aktiviteter mellem den boligsociale indsats og de lokale kommunale institutioner, foreninger eller andre aktører skal fastlægges i særskilte delaftaler for hvert indsatsområde, der hører under den strategiske aftale. Bestyrelsen for den boligsociale indsats skal i den forbindelse sikre, at delaftalerne for de valgte indsatsområder løbende ajourføres, og de ajourførte aftaler skal til enhver tid kunne rekvireres af Landsbyggefonden. Følgende dokumenter skal vedlægges denne strategiske samarbejdsaftale: - Et organisationsdiagram (ad samarbejdsaftalens pkt. 2) - En delaftale for hvert af de valgte indsatsområder (ad samarbejdsaftalens pkt. 5) - En beredskabsplan jf. regulativets 6 - En milepælsplan for den samlede projektperiode - Et budget udarbejdet i skabelonen fra - Et aktivitetsskema udarbejdet i skabelonen fra - Et bilag med centralt genererede målinger ved indsatsens starttidspunkt - Et kommissorium for bestyrelsen 1. Formål med den boligsociale indsats Aalborg Øst er en bydel i forandring. Massive investeringer og mange renoveringsprojekter i bydelen skaber mulighed for at fastholde momentum i udviklingen af en mere bæredygtig og sammenhængende bydel - og ikke mindst en ny fortælling om bydelen, hvor der forventes en vækst på boliger i de kommende år. Det er i den kontekst denne boligsociale indsats skal ses. De store renoveringer og mange fysiske forandringer vil skabe en ny og attraktiv bydel. Der vil i dele af Aalborg Øst ske forandringer i beboersammensætningen, men en stor del af de beboere der bor i Aalborg Øst i dag, vil også være at finde i bydelen om 10 år. Det er derfor af stor betydning, at der sideløbende med de mange fysiske forandringer er en supplerende og målrettet boligsocial indsats der tager udgangspunkt i områdets konkrete problemkompleks og den nuværende beboersammensætning. Den boligsociale indsats i 9220 Alabu/Lejerbo er en ny selvstændig boligsociale indsats, der bygger oven på tidligere indsatser i fælles projektet Her er det blandt andet lykkedes at etablere en række nye aktiviteter og sikre et godt samarbejde og netværk på bydelsniveau, samt at initiere nye interessenter til at tage del i bydelens udvikling. Der er fortsat brug for en boligsocial helhedsplan i disse områder, som et centralt brobyggende led og en platform for samarbejde og samskabelse omkring indsatser rettet mod boligområdets problemkompleks. Lejerbo og Alabu Bolig ønsker i denne boligsocial helhedsplan sammen med Aalborg Kommune i perioden et særligt fokus på område og beboerniveau. Boligorganisationerne og Aalborg Kommune ønsker med denne indsats at styrke sammenhængskraften og 2

3 fastholde en positiv social udvikling i boligområderne for alle beboere, men også specifikt i forhold til grupper af beboere med særlige udfordringer. Aalborg Øst er en levende bydel med social og kulturel mangfoldig. Den boligsociale indsats skal understøtte udviklingen af en varieret beboersammensætning og samtidig styrke de nuværende beboere til aktivt at tage del i udviklingen af boligområderne og bydelen. Denne boligsociale indsats skal understøtte udviklingen af et Aalborg Øst med øget tryghed og trivsel. Et Aalborg Øst med gode opvækstvilkår for børn og unge, der bidrager til mulighederne for at bryde den sociale arv. Et Aalborg Øst der nærmer sig niveau for de øvrige almene boligområder i Aalborg Kommune i forhold til de statistiske nøgletal. De overordnede mål med indsatsen er således at: Styrke tryghed og den almene trivsel i boligafdelingerne ved at fremme naboskabet, bryde den sociale isolation og gøre beboerne mere aktive i det sociale liv i boligområdet/bydelen Fastholde en positiv udvikling i forhold til at nedbringe kriminalitet i området med et særligt fokus på at nedbringe kriminalitet blandt unge. Fastholde og styrke børn og unge i forhold til skolegang og uddannelse. Styrke forældrenes ressourcer og muligheder for aktivt medborgerskab herunder at være aktive på arbejdsmarkedet og dermed være gode rollemodeller for deres børn. Styrke børn og unges generelle trivsel og udvikling, samt styrke forældrenes kompetencer, sådan at mulighederne for at bryde den sociale arv øges. Aalborg Øst er kendetegnet ved social og kulturel mangfoldighed. De nedenstående statistiske data tegner et billede af et område hvor en del af de voksne beboere er udfordret på en række parametre. Der er både tale om lavt uddannelsesniveau, langt lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end i resten af Aalborg Kommune, herunder høj andel af beboere på enten førtidspension eller passiv kontanthjælp, højere grad af fysisk og psykisk sygdom som også kan påvirke tilknytningen til arbejdsmarkedet, mindre overskud i hverdagen, og risiko for social isolation. Der er endvidere en gruppe beboere som er særlig socialt udsatte og sårbare, der lever i risiko for social isolation. Der er en relativ stor andel af sårbare familier, og dermed også større udfordringer for børn og unge. Særligt omkring trivsel, skolegang og uddannelsesniveau viser data, at området skiller sig ud i forhold til Aalborg Kommune generelt. Det er en del af den fælles strategi for denne boligsociale helhedsplan at arbejde eksperimenterende i forhold til at koble de kommunale velfærdsydelser tættere på boligområderne og beboerne i form af et styrket samarbejde, fremskudte indsatser og samskabelse omkring nye initiativer. 2. Organisering Parterne bag den strategiske samarbejdsaftale skal etablere en projektorganisation med en ansvarlig bestyrelse for gennemførelsen af den boligsociale indsats, således at en éntydig og kompetent ledelse kan sikre koordinering af den lokale indsats og prioritere på tværs af alle niveauer og organisationer, - herunder boligorganisationer, boligafdelinger og kommune jf. regulativets 6, stk Under bestyrelsen kan der etableres en eller flere (tematiske/lokale) styre-/følgegrupper. I store boligsociale indsatser kan det være en overvejelse værd at nedsætte én 3

4 styregruppe for hvert indsatsområde i den boligsociale indsats, medens det i mindre og små indsatser ofte er tilstrækkeligt med én styregruppe, der dækker det hele. Beskrivelsen af organiseringen skal suppleres med et organisationsdiagram. Endvidere skal det beskrives, hvordan sekretariatsbetjening af bestyrelsen vil foregå. Der igangsættes to helhedsplaner i bydelen Aalborg Øst i perioden Ud over indeværende boligsociale helhedsplan i Alabu/Lejerbos boligområde, er der en boligsocial helhedsplan i en del af Himmerland Boligforenings afdelinger. Der er nedsat en fælles bestyrelse på tværs af de to helhedsplaner i Aalborg Øst. (Se vedlagte forretningsorden og kommissorium) Fælles bestyrelse Den fælles bestyrelse skal sikre, at indsatserne i de to helhedsplaner i Aalborg Øst koordineres samt varetage den strategiske ledelse. Således har bestyrelsen det overordnede ansvar for at helhedsplanerne gennemføres i overensstemmelse med de strategiske samarbejdsaftaler. Bestyrelsen skal have fokus på udvikling, koordinering, synergi imellem og forankring af de mange indsatser- både fysiske og sociale - i boligområdet. Dette fokus gælder både i forhold til indsatser, der er tilknyttet helhedsplanerne og for de øvrige indsatser i området, altså at styrke en positiv og helhedsorienteret udvikling i Aalborg Øst. Det er bestyrelsens opgave at sikre en entydig, kompetent ledelse af de to helhedsplaner samt sikre fremdrift gennem målsætning og opfyldelse af den strategiske samarbejdsaftale. Bestyrelsen tilpasser efter dialog med Landsbyggefonden, de strategiske samarbejdsaftaler, hvis udviklingen i området tilsiger det. Bestyrelsen er endvidere ansvarlig for helhedsplanens budget. Bestyrelsen består af: Direktør Alabu bolig, Klaus Ringgaard Forretningsfører Lejerbo, Pia Hesselvig Direktør Himmerland Boligforening, Ole Nielsen Leder af Center for Tværfaglig Forebyggelse, Denise Bakholm Leder af Team Bolig, By- og Landskabsforvaltningen Kim G. Pedersen Endnu ikke udpeget strategisk leder fra Aalborg Kommune Lokal styregruppe Der nedsættes en lokal styregruppe for Alabu/Lejerbos helhedsplan, for at sikre lokal forankring af helhedsplanen. Den lokale styregruppe er ansvarlig for helhedsplanens konkrete udmøntning og implementering af delaftalerne. Styregruppen følger implementeringen og resultaterne tæt og skal samtidig forsyne bestyrelsen med det nødvendige vidensgrundlag for deres arbejde. Hvis der bliver behov for efterfølgende ændringer og justeringer af delaftalerne for helhedsplanen, defineres ønskerne af den lokale styregruppe. Bestyrelsen forelægges indstillinger til væsentlige ændringer af delaftaler fra den lokale styregrupper. Ændringer med økonomisk konsekvens forelægges altid bestyrelsen til godkendelse. Dog kan mindre ændringer aftales inden for rammerne af styregruppens kompetencer, som præciseret i kommissoriet for bestyrelsen. 4

5 Den lokale styregruppe består af: - En ledelsesrepræsentant fra hver af de to boligorganisationer lokale kommunale ledelsesrepræsentanter fra samarbejdspartnere, hvor medarbejdere fx er medfinansieret i indsatsen. Det er af stor betydning at der er lokale repræsentanter fra flere kommunale forvaltninger. - De to organisationsformænd fra boligorganisationerne Der kan også ad hoc indtræde andre relevante samarbejdspartnere fx fra det kommunale netværk, erhvervslivet, kulturinstitutioner eller lignende. Ledelsesrepræsentanten fra Alabu Bolig er mødeleder og ansvarlig for afholdelse af disse møder. Projektlederen deltager i møderne og har en sekretærfunktion for styregruppen. Projektmedarbejdere deltager ad hoc. Den lokale styregruppe mødes kvartalsvis - 4 gange årligt. Møderne vil blive afholdt forud for møderne i bestyrelsen. Bestyrelsens møder fastlægges årligt og efterfølgende fastlægges styregruppens møder. Som udgangspunkt er styregruppemødet cirka 3 uger før bestyrelsesmødet. Den lokale styregruppe betjenes af projektleder ansat i boligorganisationen og Netværkskoordinator fra Aalborg Kommune. Projektsekretariat Der etableres et nyt lokalt projektsekretariat. Sekretariatet vil være beliggende på Saltumvej, en central placering i forhold til de relevante boligafdelinger. Projektsekretariatet varetager den daglige fremdrift af helhedsplanens indsatser og aktiviteter. Projektsekretariatet er bestående af ansatte i helhedsplanens aktiviteter. Projektlederen refererer til direktør i Alabu Bolig Klaus Ringgaard. De ansatte i helhedsplanen refererer til projektlederen. Politisk følgegruppe Der nedsættes en politisk følgegruppe bestående af organisationsformænd for de to organisationer, samt 2 medlemmer fra hver af de 4 afdelingsbestyrelser. Den politiske følgegruppe er et orienterings- og debatforum, der har til formål at inddrage beboerdemokratiet og sikre et nært lokalt ejerskab i forhold til helhedsplanens aktiviteter. Følgegruppen muliggør endvidere hurtigt at opfange signaler fra afdelingerne, samt udvikle ideer på tværs og inspirere til understøttende aktiviteter på afdelingsniveau som ikke er finasieret af helhedsplanens midler. Projektlederen er ansvarlig for afholdelse af disse møder. Faglige netværk Der etableres et fagligt netværk for hver af de 4 indsatser. De faglige netværk har til formål at kvalificere indsatsen og aktiviteterne mere konkret, sikre bred kontakt til målgrupperne og relevante netværk, samt forankre indsatserne løbende. Desuden skal de faglige netværk sikre koordinering af aktiviteter i den enkelte helhedsplan, men også en vis koordinering med aktiviteterne i bydelens anden helhedsplan. I udvikling og implementering af nogle få aktiviteter suppleres der ad hoc med arbejdsgrupper der arbejder mere konkret med planlægning og udførsel. De faglige netværk skal endvidere bidrage til, at der ikke etableres paralle eller løsrevne aktiviteter, dels i forhold til bydelens anden helhedsplan men også i forhold til kommunale tiltag. De faglige netværk er bestående af medarbejdere der er med i eller samarbejdspartnere i delaftalerne. Der vil således være en bred repræsentation af medarbejdere eller ledere på lokalt praksisniveau. Det faglige netværk omkring den kriminalpræventive indsats er fælles og tværgående for de to helhedsplaner i bydelen 5

6 Det faglige netværk for Forebyggelse og Forældreansvar, arbejder det første år opdelt i de to helhedsplaner. I forhold til aktiviteten Cafe Familiestart er der en tværgående arbejdsgruppe. I praksis forsøges det planlagt sådan at møderne med netværkene kan afvikles effektivt og i forlængelse af hinanden, sådan at ressourceforbruget fra de medfinansierede medarbejdere mindskes. I løbet af det første år skal der arbejdes med at udvikle en fælles model for det faglige netværk sådan at det efterfølgende til dels kan sammentænkes. Projektlederne er ansvarlige for at evaluere det faglige netværk og udvikle en model der foreligges styregrupperne og bestyrelsen efter det første år. Det faglige netværk omkring uddannelse og beskæftigelse er til dels et fælles tværgående fagligt netværk med bydelens anden helhedsplan. Det faglige netværk har her en udvidet funktion i forhold til at også at forpligte sig til at kortlægge målgruppens udfordringer helt konkret når helhedsplanen er i drift samt følge udviklingen tæt i helhedsplansperioden. Det faglige netværk skal sikre en skarp rollefordeling og koordinering de to helhedsplaner imellem og i forhold til kommunale indsatser. Mødefrekvensen i forhold til de faglige netværk vil fremgå i delaftalen. Hver helhedsplan udpeger en projektmedarbejder i den enkelte indsats der er ansvarlig for afholdelse af disse møder. Møderne fastlægges i et fælles års hjul på tværs af de to helhedsplaner. Herunder fremgår organisationsdiagram for Alabu/Lejerbo Helhedsplanen Aalborg Øst 6

7 3. Beskrivelse af områdets overordnede problemkompleks, beboere og tryghedssituation Denne boligsociale helhedsplan omfatter 4 almene boligafdelinger med i alt 1141 boliger beliggende i bydelen Aalborg Øst. Overordnet set, er der mange af de demografiske og sociale udfordringer, der karakteriserer et særligt udsat boligområde, der kan genfindes i Aalborg Øst. I helhedsplanens boligområde er der en overvejende stor andel af beboere på overførselsindkomster, en relativ stor beboergruppe med anden etnisk baggrund end dansk, flere sårbare og socialt udsatte beboere, en højere grad af ungdomskriminalitet (set i forhold til Aalborg Kommune generelt). Der var pr. 1. januar 2016 i alt 2077 beboere i boligområdet. Heraf er 456 (22 %) børn og unge under 18 år, 1386 (66 %) voksne beboere i den erhvervsaktive alder (18-64 år) og 235 (11%) ældre over 65 år (De boligstatistiske nøgletal, Danmarks Statistik BL Tabeller). Aldersfordelingen følger stort set det kommunale gennemsnit, dog er der relativt flere børn under 18 år og relativt færre beboere over 50 år i boligområdet end i Aalborg Kommune. Alabu/Lejerbo helhedsplan omfatter de 4 boligafdelinger, Grønneparken, Skallerupparken, Saltumvej og Skallerupvej. Der er tale om 4 boligafdelinger med hver deres karakteristika, men også med en række fælles træk i forhold problemkomplekset, som det vil fremgå af nedenstående data, der alle tager udgangspunkt i det boligstatistiske nøgletal fra Danmarks Statistik (BL tabeller). Alle opgørelser er fra 1. januar 2016, med mindre andet er anført. De 4 boligafdelinger: 1.Grønneparken, Alabu Bolig, afdeling 25: I alt 740 boliger med 1200 beboere. Afdelingen er opført i 1975 som betonbyggeri i 3-4 etager. Afdelingen er renoveret i 2 omgange i henholdsvis 1986 og 1996 og fremstår i dag som et moderne byggeri med murstensfacader, gode velindrettede lejligheder og med moderne køkken. Afdelingens kendetegn ift. beboersammensætning: I 72 % af husstandene er der én voksen (Heraf er 12% enlige forsørgere og 60 % enlige) Der er 30 % indvandrere/efterkommere (48 % af alle børn/unge mellem 0-17 år er indvandrere/efterkommere) 53 % af børn/unge under 18 år bor med en enlig forsørger Der er et lavt uddannelses- og beskæftigelsesniveau, 37 % har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. 55% af alle beboere mellem 18 og 64 år er uden for arbejdsmarkedet, 8 % er ledige. (Opgørelsen er pr ) Der er forholdsvis mange, 26 %, i den erhvervsaktive alder på førtidspension eller passiv kontanthjælp, mod blot 7 % i Aalborg Kommune generelt. I disse beboergrupper bemærker trivselsmedarbejderen og beboerrådgiveren, at der er mange beboere med massive sociale problemstillinger, herunder en del beboere med psykisk sygdom/sårbarhed og en del med misbrugsproblemer. Indkomsten er lav den gennemsnitlige husstandsindkomst er 58 % af det kommunale gennemsnit. 28 % af beboerne over 15 år har en personlig indkomst under kr. 7

8 Grønneparken har i en årrække været på Flygtninge-, Integrations- og Boligministeriets liste over særligt udsatte boligområder i Danmark 1. Afdelingen er i 2016 ikke længere på listen. Afdelingen karakteriseres også som et særlig udsat boligområde (SUB-område) i Politiets tryghedsindeks. Afdelingen har i mere en 25 år haft en beboerrådgiver ansat og i forlængelse heraf er en række boligsociale tiltag. Her er et fokus på individuel socialfaglig rådgivning samt at styrke det sociale liv via en række beboeraktiviteter. Der har endvidere siden 2012 været ansat en trivselsmedarbejder 12 timer pr. uge, der har haft fokus på håndtering af klagesager og nabokonflikter med det formål at styrke trygheden blandet beboerne i området. 2. Skallerupparken, Lejerbos afdeling I alt 216 boliger med 428 beboere. Afdelingen er opført i 1972 som betonbyggeri i 1-2 etager. Byggeriet fremstår med gule murstensfacader. Byggeriet er på mange måder utidssvarende og nedslidt og står over for en omfattende fysisk renovering, der forventes påbegyndt i (Pt. afventes tilbagemelding fra Flygtninge-, Integrations- og Boligministeriet ift. reduktion af boliger) Afdelingens kendetegn ift. beboersammensætning: Der er forholdsmæssigt mange børn/unge mellem 0 og 17 år (29 %) i Aalborg Kommune generelt er der 18 % børn og unge under 18 år. Der er mange børnefamilier (29 %) 17 % af husstandene har enlige forsørgere mod 6 % i Aalborg Kommune generelt. 60 % af børn og unge mellem 0 og 17 år bor med én forsørger. 35 % af beboerne er indvandrere/efterkommere (39 % af alle børn/unge under 18 år) Der er et lavt uddannelses- og beskæftigelsesniveau. 33 % har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. 57 % af alle beboere mellem 18 og 64 år er uden for arbejdsmarkedet, 6 % er ledige. (Opgørelsen er pr ) 22 % i den erhvervsaktive alder er på enten førtidspension eller passiv kontanthjælp. Indkomsten er lav. Husstandsindkomsten er på 63 % af det kommunale gennemsnit. Hele 38 % af beboerne over 15 år har en personlig indkomst under kr. 3. Saltumvej Alabu Bolig, afdeling 21 I alt 139 boliger med 333 beboere. Afdelingen er opført i 1969 som betonbyggeri i 2 etager. Afdelingen er renoveret i 1996 og fremstår i dag med murstensfacader. Bygningerne er såkaldte conboxhuse. Bygningsmæssigt har afdelingen en række alvorlige byggetekniske problemstillinger. Der er en aktuel sagsbehandling i gang ved LBF og kommune i forhold til en omfattende renovering/delvis nedrivning. Afdelingens kendetegn ift. beboersammensætning: Der er forholdsvis mange børn og unge under 18 år (36 %) i Aalborg Kommune er dette tal 18 % 39 % af husstandene er børnefamilier 19 % er enlige forsørgere 45 % af alle børn/unge under 18 år bor med én forsørger. 38 % af beboerne er indvandrere/efterkommere (55 % af alle børn/unge mellem 0 og 17 år) Der er et lavt uddannelses- og beskæftigelsesniveau. 42 % har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. 50% af alle beboere mellem 18 og 64 år er uden for arbejdsmarkedet, 12 % er ledige. (Opgørelsen er pr ) 1 Her opgjort som Sebbersundvej mv. 8

9 22 % i den erhvervsaktive alder er på enten førtidspension eller passiv kontanthjælp Indkomsten er lav. Den gennemsnitlige indkomst pr. person i husstanden er kun 60 % af det kommunale gennemsnit. Hele 43 % af beboerne over 15 år har en personlig indkomst på under kr. Der kan i denne afdeling spores en tendens til en negativ spiral i forhold til mobiliteten (BL tabel 15), i det en større andel tilflyttere end fraflyttere er på offentlig forsørgelse. Dette er en udvikling der bør følges i helhedsplans perioden 4. Skallerupvej Alabu Boligs afd. 23 I alt 46 boliger med 116 beboere. Opført i 1972 som betonbyggeri i 2 etager. Oprindeligt var der 72 boliger. Afdelingen er renoveret i Der er i dag kun boliger der fremstår som et moderne byggeri med velindrettede familieboliger med alle moderne faciliteter. Der foreligger ingen særskilte aktuelle data fra Danmarks statistik pga. afdelingens størrelse. De to afdelinger på Skallerupvej og afdelingen på Saltumvej har i samarbejde i ca. 2 år haft en beboerrådgiver ansat (22 timer), hvis opgave er at understøtte det sociale miljø og støtte de sårbare beboere. Beboerrådgiveren tilkendegiver, at der på Saltumvej/Skallerupvej opleves kulturelle forskelle mellem de etniske danske beboere og beboere med anden etnisk baggrund. I ovenstående gennemgang af en række væsentlige beskrivende parametre for hver af de fire forskellige afdelinger, er det tydeliggjort, at der generelt er enslydende udfordringer i de fire afdelinger. Dog er der i Grønneparken en højere andel af beboere på overførselsindkomster generelt, 26 % mod 22 % i både Skallerupparken og på Saltumvej. Grønneparken har i forhold til både Skallerupparken og Saltumvej også en lavere andel af beboere med anden etnisk oprindelse end dansk. Den største andel, 38 %, findes på Saltumvej. Til trods for interne forskelle i de fire boligafdelinger, er der problemstillinger og udfordringer der går på tværs. Det er særligt det lave uddannelses- og beskæftigelsesniveau, især blandt de unge mellem år, samt den store andel af beboere på overførselsindkomster der kan vække bekymring i det samlede billede af Aalborg Øst. Endvidere er der i de fire boligområder en høj andel af enlige beboere. I Grønneparken findes den højeste andel af hustande med enlige, i 60 % af samtlige husstande i Grønneparken bor der enlige uden børn. I Skallerupparken er det 46 % af alle husstande, og på Saltumvej bor der enlige i 36 % af husstandene (Boligstatistiske nøgletal, Danmarks Statistik). Boligafdelingernes kerneudfordringer samlet set med udgangspunkt i Landsbyggefondens indsatsområder: Indsatsområde 1, Tryghed og trivsel: Tryghed og trivsel er komplekse parametre, der påvirkes af mange faktorer og i sidste ende er subjektive størrelser. I forhold til denne indsats anvendes begreberne i forhold tryghed og trivsel på afdelingsniveau, og defineres i sammenhæng med naboskab og sammenhængskraft i lokalområdet som væsentlig faktorer i forhold til et velfungerende boligområde. Tryghed De 4 boligafdelinger som helhedsplanen omfatter, opleves af beboerne som relativt trygge. Der findes dog ikke tryghedsmålinger for det samlede område, men boligområdet Grønneparken indgår 9

10 som særligt udsat boligområde (SUB-område) i Politiets Tryghedsindeks, hvilket betyder, at det, på baggrund af Politiets analyser, er karakteriseret som et særlig utrygt boligområde i Danmark. Af disse analyser fremgår det, at det generelle tryghedsniveau i Grønneparken er relativt højt. I 2015 var andelen af grundlæggende trygge borgere i Grønneparken steget fra 72,3 % i 2014 til 80,5 % i Til sammenligning var andelen af trygge beboere i Aalborg by 87% i 2014 og 89% i 2015 (Politiets Tryghedsindeks). Grønneparken er det særligt udsatte boligområde i Danmark, hvor der fra 2014 til 2015, er sket det største fald i utrygheden ved nabolagsproblemer, hvilket ses ved en stigning på 5,6 point til en indeksscore på 64,5 i indekset for oplevet tryghed (Politiets Tryghedsindeks:27). Beboerne i Grønneparken er således et af de SUB-område hvor beboerne er mindst utrygge ved problemerne i deres nabolag. Her er Grønneparken på niveau med Aalborg by, hvor scoren i indekset for oplevet tryghed er på 63,3 i Ud over et fald i utrygheden oplever beboerne i Grønneparken også færre problemer i deres nabolag i 2015 end de gjorde i Her er stigningen også på omkring 5 point, og indeksscoren for oplevede nabolagsproblemer i 2015 var således på 69,9. I Aalborg by var indeksscoren for oplevede nabolagsproblemer i 2015 på 79,9. Tilliden til politiet er ligeledes stigende indeksscoren for oplevede tillid til politiet var i 2014 på 77,4 mens det i 2015 var steget til 81,7 - lidt lavere end i Aalborg generelt, som er på 85 begge år (Politiets tryghedsindeks). I helhedsplanens samlede område ligger antallet af kriminalretslige afgørelser, sigtede og sigtelser pr borgere højere end det kommunale niveau. De sidste år har der været et fald i antallet af afgørelser. Pr var der i alt 106 sigtelser, 48 sigtede og 42 afgørelser i helhedsplanens boligområde (LBF, nøgletal). Naboskab, klagesager og udsættelser Naboskabet opfattes som relativt svagt mange steder i boligafdelingerne. Flytteprocenten har de seneste år været relativ stabil i de afdelinger der indgår i helhedsplanens boligområde. Pr var flytteprocenten 20 % (BL-tabeller, Danmarks Statistik), en relativ højflytteprocent i forhold til det gennemsnitlige niveau i Aalborg Kommune som er på 13.2 procent. Den seneste renovering af Alabu afd. 23 er afsluttet i Naboskabet påvirkes også af, at en del beboere har et relativt begrænset netværk. Boligorganisationernes medarbejdere oplever, at der er en del konflikter der blusser op på baggrund af bagateller eller misforståelse og som relativt hurtigt eskalerer. En mindre del af disse konflikter fører til klagesager i boligorganisationen. Boligorganisationernes erfaringer er, at der bag mange konflikter gemmer sig beboere med psykisk sårbarhed, misbrug eller andre sociale problemer. Nedenfor ses et overblik over antal af klagesager i de forskellige boligafdelinger. Antal klagesager i årerne 2014 og 2015 i Alabu og Lejerbos afdelinger i Aalborg Øst Grønneparken Skallerupparken(Lejerbo) * 4 Saltumvej 10 8 Skallerupparken 8 6 I alt Kilde: Egne optællinger i Alabu og Lejerbo Note: Der er diskretioneret ved mindre end 3 klagesager i boligafdelingen Antallet af udsættelsessager i Alabu og Lejerbos afdelinger i Aalborg Øst ligger ret stabilt med 16 udsættelser i 2014 og 17 udsættelser i Heraf sker langt de fleste udsættelser i Grønneparken, hvor 10

11 der var 9 udsættelser i 2014 og i 2015 var der i alt 12 udsættelser i Grønneparken (egne optællinger i Alabu og Lejerbo). Ses udsættelserne i forhold til antal af beboere i det samlede helhedsplansområde svarer de 17 udsættelser til 0,8 %. Til sammenligning var der i 2015 i de almene boliger i Aalborg kommune 0,25% fogedsager, der endte med udsættelse 2. Ofte er der i forbindelse med udsættelsessager, og andre fraflytningssager vedrørende socialt udsatte beboere efterfølgende en større renovering af lejlighederne. Her opgør boligforeningerne tab ved fraflytninger, og i 2015 var der tab ved fraflytning på i alt kr. Størstedelen af denne udgift er i Grønneparken (egne optællinger i Alabu og Lejerbo). Tryghed er mange ting og for en relativ stor andel af beboerne i helhedsplanens område gælder det, at de lever i en social utryg situation. Som ovenstående datagennemgang viser, lever mange af beboerne og familierne med komplekse sociale udfordringer. Et lavt uddannelses- og beskæftigelsesniveau kan betyde særdeles vanskelige økonomiske forhold og mange udfordringer med at få tilværelsen til at hænge sammen. De seneste stramninger i forhold til kontanthjælpsloftet har forstærket den sociale utryghed for en del af beboerne i boligområdet. Udsatte beboere I det samlede boligområde var der i følge data fra Danmarks Statistik pr. 1. januar 2015, 40 % fuldtidspersoner i den erhvervsaktive alder mellem år der var på en eller anden form for offentlig forsørgelse. Størst er grupperne af henholdsvis førtidspensionister (15 %) og passive kontanthjælpsmodtagere (10 %). Disse to beboergrupper ligger begge over det kommunale gennemsnit, med hhv. 5 % førtidspensionister i Aalborg Kommune generelt set og blot 2 % af Aalborg kommunes befolkning er på passiv kontanthjælp (BL tabeller, Danmarks Statistik) Den højeste andel af førtidspensionister er i Grønneparken, mens Saltumvej har den højeste andel af passive kontanthjælpsmodtagere. Desuden er der en relativ stor andel af enlige uden børn (53% - mod 42 % i kommunen) og især i Grønneparken hvor den største beboergruppe er enlige uden børn (60%). I disse beboergrupper ser boligområdets personale såvel som fagpersoner i kommunen en forholdsvis stor andel af psykisk sårbare beboere og beboere med misbrugsproblematikker. En særlig udfordring i helhedsplanens boligområder er de socialt udsatte borgere, især i gruppen af enlige voksne på kontanthjælp eller førtidspension, er der en relativ stor beboergruppe af socialt sårbare udsatte beboere. De udsatte beboere lever ofte i en form for mistrivsel, det kan være mere eller mindre synligt og de kan have en adfærd der virker utrygsskabende for de øvrige beboere. Både i form af støj og konflikter, men også i form af social isolation. Udfordringen opleves som størst i Grønneparken hvor episoder forårsaget af disse beboere i perioder fylder meget i beboerrådgiveren arbejde. Det har ført til, at boligafdelingen har ansat en særlig trivselsmedarbejder på 12 timer pr. uge en pensioneret betjent som tidligere var ansat i nærpolitiet i Aalborg Øst - og derfor bekendt med området og mange af områdets beboere. Medarbejderen er ansat til at håndtere klagesager og tage sig af konfliktmægling i den sammenhæng. Der eksisterer i forhold til denne gruppe særligt udsatte beboere et samarbejde med de kommunale opsøgende funktioner (jf. servicelovens 99). I alt i helhedsplanens område er den kommunalt opsøgende funktion i kontakt med 55 beboere, hvor af de fleste bor i Grønneparken eller på Skallerupvej. Det er oftest borgere med psykiske problemer samt en gruppe af dårligst fungerende socialt udsatte ofte med langvarigt misbrug, massive sociale psykiske og fysiske problemer (Kommunalt rekvirerede tal vedlagt). 2 Data fra Aalborg Kommune, bearbejdet af Netværkskoordinatorerne. 11

12 Hertil kommer, at der er en særligt opsøgende funktion henvendt til borgere med et misbrug som er hjemløse eller funktionelt hjemløse. En del af disse borgere har tilknytning til helhedsplanens område. Mere præcist data har ikke været muligt at fremskaffe, men både beboerrådgiverne og trivselsmedarbejderen har kontakt til denne kommunale funktion 3. Endvidere viser Region Nordjyllands Sundhedsatlas 4, at borgere i det sogn, Nørre Tranders Sogn, hvor helhedsplanens boligområder er beliggende, har et højere forbrug af psykiatriske sundhedsydelser. Mens forbruget af somatiske ydelser er lavere end i såvel Aalborg Kommune som hele Region Nordjylland. I forhold til Psykiatriske ambulante besøg er forbruget på 2,98 % mens det i Aalborg Kommune er 1,98 % og i regionen 1,80 % 0,59 % af borgere i Nr. Tranders Sogn har i 2014 været indlagt på psykiatrisk sygehus, i Aalborg Kommune gælder dette for 0,39 % af borgerne (Region Nordjyllands sundhedsatlas). Med den forholdsvis store andel af beboere med psykisk sårbarhed, herunder også misbrug og lignende problemstillinger er der risiko for at disse beboere bliver særligt udsatte. I Beboerrådgivningen i boligafdelingerne er det oplevelsen, at ensomhed og social isolation fylder meget for mange beboere. Boligorganisationernes medarbejdere tilkendegiver, at en del beboere har et relativt lille, eller slet intet socialt netværk, og føler sig sat uden for fællesskabet. Med social isolation og ensomhed følger ofte en oplevet utryghed ved at bo tæt på andre mennesker, som man ikke kender, og som evt. har andre værdier og/eller en anden adfærd end en selv. Dette gælder også den anden vej, hvor de sårbare eller socialt udsatte bliver en beboergruppe der ikke er en integreret del af boligområdet. Det kan forstærkes af de kulturelle og sproglige udfordringer der er med de mange forskellige nationaliteter repræsenteret i områderne. Opsamling I det ovenstående er det beskrevet hvilke kerneudfordringer der ligger inden for indsatsområdet tryghed og trivsel. Boligområdet opfattes af beboerne som et generelt trygt område, med få oplevede nabolagsproblemer. I relation til tryghed og trivsel i boligområderne er en væsentlig udfordring for de boligsociale indsatser, den relativ store beboergruppe på førtidspension og passiv kontanthjælp, hvoraf en del er beboere der er særligt sårbare og socialt udsatte. Det bemærkes i sær af boligorganisationernes personale, at det særligt er i den gruppe af sårbare beboere og særligt udsatte beboere, at der er store udfordringer som påvirker det sociale miljø i boligområderne. Det kan være misbrugsmiljøer med livlig aktivitet, utrygsskabende adfærd, voldsomme episoder, udrykninger af Politi og ambulancer. Det kan være beboere der lever med psykisk sygdom, som ind imellem udviser en til tider voldsom eller uforståelig opførsel. Det er alle faktorer der påvirker det sociale miljø i boligområderne og som også er en særdeles vigtige faktor for det sociale miljø boligområdernes børn og unge skal vokse op i. Indsatsområde 2, Kriminalpræventiv indsats Aalborg Øst har en relativ høj grad af kriminalitet sammenlignet med Aalborg Kommune som helhed. I de ni boligafdelinger, som er omfattet af begge helhedsplaner i Aalborg Øst, er antallet af sigtelser pr personer på omkring 65, hvilket er højt sammenlignet med 23 sigtelser pr personer i Aalborg Kommune som helhed. Både antallet af sigtede pr personer og antallet af afgørelser pr personer ligger også over det kommunale niveau. 5 3 Mere om de opsøgende funktioner på flg. link: 4 Regions Nordjyllands Sundhedsatlas viser forbrug af sundhedsydelser på sogneniveau, kommuneniveau og for hele regionen. 5 BL-tal 2016, Danmarks Statistik; bearbejdet af Netværkskoordinatorerne, Aalborg Kommune. 12

13 Personer på 15 år og derover fordelt på kriminalretslige afgørelser og sigtelser Antal pr personer. 6 Himmerland Alabu/Lejerbo Aalborg Kommune Sigtelser 89,2 108,8 76,6 65,1 101,7 128,6 55,5 63,8 25,8 29,3 27,0 23,0 Sigtede 37,3 35,2 40,9 34,1 43,5 42,5 28,4 28,9 11,3 11,6 12,1 10,5 Afgørelser 36,0 27,3 34,4 37,6 45,3 46,1 28,4 25,4 10,6 11,8 12,4 10,9 Ifølge Landsbyggefondens boligsociale data gælder det for alle ni afdelinger, at andelen af årige, som er blevet sigtet for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, har været stigende og udgjorde en andel på 4,2 % pr. 100 unge i aldersklassen i Denne andel er stor sammenlignet med den gennemsnitlige andel i kommunen på 0,8 %. (OBS på LBF data da to afdelinger pt. ikke indgår tilrettes når data foreligger) Tallene viser, at der er behov for særligt fokus på denne gruppe. Andel af de årige, som er sigtet mindst én gang ift. kriminalretslige sigtelser pr. 100 beboere. Angivet i pct Gennemsnit Helhedsplansområder Aalborg Øst 2,7 2,5 4,0 4,2 8 3,4 Aalborg Kommune 1,1 1,0 0,8 0,8 0,9 Almene boligsektor 2,3 2,4 2,1 2,0 2,3 Hele Landet 1,0 1,0 0,9 0,9 1,0 Tal fra Nærpolitiet viser 9, at området i 2015 havde følgende afgørelser (sigtede) inden for disse lovområder: Lov om euforiserende stoffer: 31 personer, heraf var der flest personer mellem år Hærværk: 7 personer, heraf var 5 personer under 17 år Vold: 19 personer, heraf var 5 beboere under 17 år Kerneudfordringen er den relativt høje ungekriminalitet i boligområderne set i forhold til Aalborg Kommune som helhed. Der en relativ stor andel af sårbare familier i Aalborg Øst og dermed også større udfordringer for børn og unge i boligområderne. Særligt i forhold til generel trivsel, skolegang, uddannelsesniveau samt tilknytning til arbejdsmarkedet viser data, at området skiller sig negativt ud i forhold til Aalborg Kommune som helhed. Forskning viser, at det er en risikofaktor for ungdomskriminalitet, hvis den unge ikke får en ungdomsuddannelse, hvis barnet eller den unge har en sag i socialforvaltningen, hvis forældrene er uden arbejde, og hvis familien lever i fattigdom. 10 Fagpersoner fra SSP oplever i relation til de unge i boligområderne i Aalborg Øst, at det primært er drenge inden for målgruppen år, som er særligt udsatte i forhold til at blive inddraget i kriminalitet. Tegnene er ofte, at de er i dårlig trivsel, de er ustabile i 6 BL-tal 2016, Danmarks Statistik. 7 Boligsociale Data, Landsbyggefonden Indikatorer, punkt 6. 8 Absolutte tal: 24 unge. 9 Data fra Nærpolitiet; bearbejdet af Netværkskoordinatorerne, Aalborg Kommune. 10 Frederiksen et al., 2016: Inspirations- og videnskatalog til boligsociale indsatser - implementering og virkning af 40 boligsociale aktiviteter støttet af Landsbyggefonden. CFBU Center for Boligsocial Udvikling. 13

14 skolen, de får generelt lavere karakterer end deres kammerater, og de er ofte børn af enlige forældre. Aalborg Kommune har via Center for Tværfaglig Forebyggelse og SSP-samarbejdet et veludbygget kriminalitetsforebyggende arbejde i Aalborg Øst. Vurderingen er, at en boligsocial indsats kan underbygge dette arbejde via en fortsat facilitering og udvikling af tværgående netværk af aktører i bydelen, der i dagligdagen er i berøring med kriminalitetstruede børn og unge. Dette for at sikre fælles tråd og indsats i det kriminalitetsforebyggende arbejde over for bydelens børn og unge. De unge kriminelle og kriminalitetstruedes liv beskrives af fagpersoner ved SSP som værende fattig på dannelse og kultur. Ifølge SSP mangler de unge perspektiver, der åbner deres verden med udsyn til positive livskoncepter, som virker som mulige valg for dem. Derfor vurderes det, at muligheden for akut at kunne tilbyde målrettede indsatser til målgruppen af udsatte unge, eksempelvis for at bryde uheldige og uroskabende grupperinger op, har et væsentligt kriminalitetsforebyggende potentiale. SSP peger endvidere på, at forebyggende indsatser som sigter mod at få de unge i målgruppen i uddannelse, samt forebyggende indsatser som retter sig mod forældrene til børn i dårlig trivsel, hvor forældrene har det psykisk svært og mangler viden om dansk kultur og samfund, ligesom de mangler værktøjer til opdragelse, har et væsentligt kriminalitetsforebyggende potentiale, hvorfor helhedsplanernes indsatsområder Uddannelse og beskæftigelse og Forebyggelse og forældreansvar også forventes at bidrage kriminalpræventivt. Indsatsområde 3, Uddannelse og beskæftigelse: Helhedsplanens boligafdelinger er samlet set præget af et lavt uddannelses- og beskæftigelsesniveau. 37 % af beboerne mellem år har grundskolen som højeste uddannelsesniveau. Der er hvad angår uddannelse (grundskole) et spænd på mellem 33 % og 42 % i afdelingerne, hvor Saltumvej har det laveste niveau. (15 % i kommunen) Skolegang og overgang til ungdomsuddannelse Pr. 1. januar 2015 var der 71 unge mellem år i området, som enten var i gang med en uddannelse eller har fuldført en uddannelse. Heraf er 59 unge mellem år i gang med en uddannelse. Det svarer til 83 % af alle unge mellem i boligområdet der enten er i gang eller har fuldført en ungdomsuddannelse. I Aalborg Kommunen gælder dette for 96% af alle de unge mellem år der enten er i gang eller har gennemført en uddannelse. Blandt de unge årige er der et lavt uddannelsesniveau. 27 % (i alt 126 unge) af de unge mellem 18 og 29 år der enten er i gang med en uddannelse eller har fuldført en uddannelse, havde pr kun grundskolen som højeste uddannelsesniveau, mens dette tal i kommunen var 10 % (BL nøgletal, Danmarks Statistik) I Aalborg Øst er der tre lokale folkeskoler, og i helhedsplanens boligområder, viser dataudtræk fra Aalborg Kommunes skoleforvaltning, 11 at der i alt er 256 skolebørn i de 4 boligafdelinger. Heraf går 72 % på de lokale folkeskoler i Aalborg Øst, mens 28 % frekventerede andre skole. Flest skolebørn fra de fire boligområder går på Mellervangskolen (91 børn = 36 %), 52 børn eller 20% går på Herningvejen skole og 40 børn eller 16% af børnene i boligområderne går på Tornhøjskolen (Aalborg Kommune, Skoleforvaltningen) Generelt er der på de tre skoler i Aalborg Øst en højere fraværsprocent end det er tilfældet i Aalborg Kommune generelt set. Tornhøjskolen har en fraværsprocent på 7,0 % fravær i skoleåret 2014/2015 mod det kommunale gennemsnit på 5,0 for samme skoleår. Mellervangskolen havde i skoleåret 2014/2015 en fraværsprocent på 6,6 %, mens Herningvej Skole havde en fraværsprocent på 6,1% (Aalborg Kommune, Kvalitetsrapport for skolerne 2015). 11 Dataudtræk pr. 10. april

15 I 8. klasse foretager skolerne og UU-Aalborg i fælleskab en vurdering af uddannelsesparathed En relativ stor andel af elever i 8.klasse på de tre skoler i Aalborg Øst vurderes ikke uddannelsesparate. På Herningvej Skole vurderes 44,12 % elever i 8. klasse pr ikke uddannelsesparate (15/34 elever). På Tornhøjskolen gælder det for 42,86 % (12/28) og på Mellervangskolen er det 35,29 % af 8. klasses eleverne (12/34) (UU-Aalborg, optælling). Dette ligger væsentlig under det kommunale niveau, der generelt set er 15,2 %. Det konkrete niveau for uddannelsesparatheden for 8.klasses elever bosiddende i de 4 boligafdelinger kendes desværre ikke. Vurderes eleven ikke uddannelsesparat, iværksætter skole og UU en målrettet indsats for eleven. Af de centralt genererede data modtaget fra Landsbyggefonden fremgår det, at karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag (dansk og matematik) for 9.klasseselever bosat i de almene boligafdelinger i Aalborg Øst er lavt. I 2015 var det på 4,7, mens det for Aalborg Kommune var 7,2, den almene sektor 5,6 og for hele landet 7,0. (OBS på LBF data da to afdelinger pt. ikke indgår tilrettes når data foreligger) Det samlede karaktergennemsnit i 9. klasse i skoleåret 2014/2015 på Tornhøjskolen var 4,9. Herningvej Skole har et karaktergennemsnit i 9.kl. på 5,0, mens Mellervang har et karaktergennemsnit på 5,7. På både Herningvej Skole og Mellervangskolen ligger karaktergennemsnit ret stabilt i skoleårene fra 2011/2012 til 2014/2015, på Tornhøjskolen er karaktergennemsnittet faldende igennem disse skoleår. Karaktergennemsnittet på Tornhøjskolen er faldet fra 5,7 i 2011/2012 til 4,9 i 2014/2015 (Kvalitetsrapport Aalborg Kommune). Medtager man socialøkonomiske referencer forholder det sig som vist nedenfor. Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Aalborg 12 Skole Skoleår Skoleår Skoleår 2014/ / /2013 Socioøk. Forskel reference Socioøk. Forskel reference Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Herningvej Skole 5,0 5,6-0,6 6,5 6,3 0,2 6,8 6,4 0,4 Mellervangskolen 5,7 6,0-0,3 5,7 5,8-0,1 5,9 5,7 0,2 Tornhøjskolen 5,3 5,6-0,3 5,0 5,2-0,2 5,1 5,2-0,1 Det fremgår endvidere, at andelen af 9. klasses elever bosat i de almene boliger i Aalborg Øst, der ikke har aflagt prøve i enten dansk eller matematik i 2015 er 3,0 %, hvilket er højere end i Aalborg Kommune hvor der er tale om, at 0,5 % af eleverne i 9. kl ikke får aflagt prøve i enten dansk eller matematik. I den almene sektor generelt er det 2,7 % og hele landet 1,1 % af 9. klasses elever der ikke har aflagt prøve i enten dansk eller matematik. 12 Tabel fra Ministeriet for Børn, Unge og Ligestilling. Opførte noter til tabel: Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. 15

16 I overgangen fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse er der udfordringer for eleverne på de tre lokale skoler i Aalborg Øst. Andelen af elever fra de tre skoler der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutning af 9. klasse er lavere end det kommunale niveau på 86,7 % i året Andel elever (gennemsnit for drenge og piger) der er i gang med uddannelse 15 måneder efter 9.kl i 2013 på det tre folkeskoler i øst 13 : Tornhøjskolen: 62,75 % Herningvej Skole: 83 % Mellervangskolen: 85,5 % Det kommunale niveau er 86,7 % Af de i alt 465 børn og unge under 18 år i boligafdelingerne var 198 af dem var i gang med en uddannelse. Oplevelsen fra UU er, at en del af de unge fra boligområderne ikke er stabile i deres uddannelsesforløb, og således skifter flere gange undervejs. Det fremgår af ovenstående gennemgang af data, at der er tale om et sårbart børne- og ungemiljø, hvor særligt en relativ høj andel elever i 8. kl. vurderes ikke uddannelsesparate, set i forhold til Aalborg Kommune generelt lavt karaktergennemsnit, en højere andel 9.klasses elever, der ikke får aflagt samtlige prøver og hvor en del af de unge ikke kommer i gang med en uddannelse efter grundskolen. Samtidig er der for de voksne beboere i helhedsplanens boligafdelinger et generelt lavt uddannelsesniveau, hvor en stor andel af beboerne har grundskolen som højest opnåede uddannelse. De unge årige Af de centralt genererede data udleveret af Landsbyggefonden fremgår det, at uddannelsesniveauet for de årige (i de to helhedsplansområder i Aalborg Øst) også er lavt, idet 25,6 % af de unge under 25 år har grundskole som højst fuldførte uddannelse, og samtidig ikke er i gang med en uddannelse. I Aalborg Kommune er dette tal 10,7 % - i den almene sektor 24,1 % og i hele landet 16,0 %. (OBS på LBF data da to afdelinger pt. ikke indgår tilrettes når data foreligger) Uddannelsesniveauet er også lavt for de årige. Her har hele 36,3 % grundskolen som højeste uddannelse. Tilsvarende gælder det for 11,7 % af de årige i kommunen 29,2 i den almene sektor og 13,8 % i hele landet. Beskæftigelsen i boligafdelingerne er lav. Beskæftigelsesgraden for de årige svinger mellem % for de 4 afdelinger hvor 69 % af Aalborg Kommunes borgere i denne aldersgruppe er i job. Beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere ligger mellem % med et gennemsnit på 39 %. Lavest er den på Skallerupvej og Saltumvej med henholdsvis 32 og 35 %. Kommuneniveauet er 48 %. Også hos de unge mellem år er beskæftigelsen ligeledes lav. Kun 36 % af de unge er i job mod 56 % i kommunen som helhed Af BL tabellerne (2015) fremgår det, at der er i alt 465 unge mellem år i helhedsplanens område. Heraf er 165 (36%) i beskæftigelse, 24 er ledige (5%) og 276 (59%) uden for arbejdsmarkedet. Af den sidste gruppe er de 198 unge under uddannelse. 68,8 fuldtidspersoner i aldersgruppen er på offentlig forsørgelse heraf er 41 på en kontanthjælpsydelse og 9 på førtidspension. UU oplyser, at der blandt de unge mellem 15 og 29 år er en relativ stor andel der har afsluttet en uddannelse, og her er der ikke muligt, at se i de statistiske data præcist om de pt. er i beskæftigelse eller på 13 Kvalitetsrapport

17 anden måde i gang. Både UU og jobcenter Ung vurderer, at alle der kan være i gang er i gang. Der er tæt opfølgning i disse forløb blandt andet via Aalborg Kommunes ungestrategi. Opsamling Generelt er der et lavt uddannelses-og beskæftigelsesniveau i helhedsplanens boligområde. Det gælder for så vidt særligt de unge, hvor en relativ stor andel elever i 8 kl. vurderes ikke uddannelsesparate, de lidt ældre, hvor 25,6 % har gennemført grundskolen, men ikke er i gang med en uddannelse, og den erhvervsaktive aldersgruppe hvor uddannelsesniveauet også er relativt lavt. Der tegner sig et billede af et område med en negativ social arv inden for uddannelses-og beskæftigelsesområdet. Hvor elever i skolerne har lave karaktergennemsnit, hvor flere elever ikke får aflagt alle afgangsprøver i 9. kl, hvor flere unge ikke kommer i gang med en uddannelse efter grundskolen og hvor voksne, ofte som følge af lavt uddannelsesniveau, har en lav beskæftigelsesgrad og dermed også lav indkomst. Indsatsområde 4, Forebyggelse og forældreansvar Boligafdelingerne i Alabu/Lejerbo helhedsplan har en stor andel børnefamilier, en del af disse familier kan på forskellig vis kan betegnes som sårbare eller særligt udsatte. Kerneudfordringerne i boligområderne er at der er et lavt uddannelses-og beskæftigelsesniveau, lav indkomst, mange enlige beboere samt en relativ høj andel beboere med anden etnisk baggrund end dansk. Disse udfordringer gør sig også gældende for de børnefamilier der bor i boligafdelingerne. Hertil kommer, at andelen af enlige forældre er over dobbelt så høj som i Aalborg Kommune 14 % i helhedsplanens boligområde er enlige med børn mod 6 % i Aalborg kommune. Mange børnefamilier i helhedsplansområdet er dermed kendetegnet ved, at de har økonomiske, helbredsmæssige og sociale udfordringer der vanskeliggør familielivet. For nogle betyder det, at forældrene er sårbare og/eller udsatte, så de har vanskeligt ved at varetage forældrerollen i forhold til dét at støtte op om deres barn/unge. Dette kommer til udtryk på flere forskellige måder, blandt andet i forhold til familiernes anvendelse af dagtilbud, forældrenes understøttelse af børns skolegang, fritidsliv og uddannelsesvalg, samt at undgå at børn og unge indgår i kriminalitet og misbrug. Boligområderne er kendetegnet ved at: Der er pr. 1. januar 2016 i alt 274 børnefamilier i området med i alt 456 børn og unge under 18 år. Det vil sige ca. 1,66 børn pr. familie, hvor det kommunale niveau er 1,58 børn pr. familie (BL nøgletal, Danmarks Statistik). De 456 børn/unges fordeling i boligafdelingerne: Grønneparken 185, Skallerupvej-Lejerbo 120, Skallerupvej (Alabu) 35 og Saltumvej 116. Der er 196 børn er i aldersgruppen 0 6 år og 260 børn/unge i aldersgruppen 7 17 år. 222 børn/unge under 18 år, hvilket svarer til 49 %, har en anden etnisk baggrund end dansk. 41 % af de 0-6-årige og 54 % af de årige har en anden etnisk baggrund end dansk. 217 (48 %) børn/unge lever i familier med én forsørger mens 235 børn bor med 2 forsørgere. Endvidere er der særligt sårbare familier, hvor børnene modtager særlig støtte fra kommune. Pr. 1. januar 2015 modtog 39 % af børn/unge i de 4 afdelinger særlig støtte efter serviceloven mod kun 12 % i kommunen som helhed. Familiegruppen Øst En manuel gennemgang af Aalborg Kommunes Familiegruppes sager i Grønneparken har tidligere vist en relativ stor andel af forældre som er psykisk sårbare med problematikker som angst og adfærdsforstyrrelser. Gennemgangen viser, at de sårbare forældre ofte er ramt af en lang række sociale begivenheder der betyder, at der er tale om komplekse og tunge sager. Analysen viste også, at der ud 17

18 over de aktive sager er en relativ stor andel af familier der inden for en periode på et år havde haft en aktiv sag. På baggrund af det sårbare børn og ungemiljø, samt det faktum at en stor andel af familier har en aktiv sag i Familiegruppen søgte Boligorganisationen og Aalborg Kommune i 2011 Ministeriet for By-, Bolig og Landdistrikter om tilskud til en særlig børn- og ungeindsats i Grønneparken. Der blev således tildelt midler som et led i Initiativaftalerne i særligt udsatte boligområder så Aalborg Kommune kunne etablere en særlig fremskudt enhed af Familiegruppen. De erfaringer der er fra dette projekt ønskes der viderebygges på i denne helhedsplan. Beboerrådgivningerne i boligområdet har også kontakt til en relativ stor andel af børnefamilier i området. Her opleves det også, at familierne ofte har relativ mange og komplekse udfordringer. Særligt de vanskelige økonomiske forhold for mange familier fylder meget i Beboerrådgivningens regi, og senest har kontanthjælpsloftet skabt stor usikkerhed blandt mange. Daginstitutioner Der er i alt 196 børn mellem 0 og 6 år i boligafdelingerne og 260 børn/unge i aldersgruppen 7 17 år. Af nedenstående tabel, fremgår det, at der generelt er en høj andel af børnene i boligområdet der er i dagtilbud. Særligt er der blandt de 3-5-årige fra boligområderne en høj procentdel (97,5%) i pasningstilbud, også højere end hvad det er tilfældet i Aalborg Kommune som helhed (94,6%). Endvidere er der også en højere andel af boligområdets årige (40,8 %) der er i dagtilbud set i forhold til andelen i kommunen generelt (23,1%). Andel i % af de 1-14-årige i dagtilbud, opgjort pr. 1.1 Boligområdet Aalborg Kommune I alt 63,8 68,5 69,7 74,7 72,6 66,6 67,7 68,0 67,6 64,7 1-2 år 71,2 78,2 82,4 86,3 88,9 89,1 88,8 88,8 89,8 89,2 3-5 år 89,0 92,4 89,2 97,4 97,5 95,6 95,7 95,1 95,3 94,6 6-9 år 82,7 86,5 87,1 86,4 81,8 83,6 83,6 83,8 84,2 81, år 29,5 35,1 39,5 43,1 40,8 26,7 28,9 29,4 27,6 23,1 Kilde: Boligstatistiske nøgledata, Danmarks Statistik Det er særligt følgende institutioner i lokalområdet, der har børn fra de helhedsplanens boligområde: Vuggestuen Smedegårdsvej (15), Børnehaven Smedegårdsvej (17), Børnehaven Feggesundvej (16) og Børnehaven Skallerupvej (34) Alle disse institutioner har sociale normeringer 14, der betyder, at der er ekstra personale i institutionen hvor det vurderes, at der er brug for ekstra støtte til de sårbare familier og børn. Skolerne Som tidligere beskrevet har de tre lokale skoler udfordringer på en række statistiske parametre i forhold til uddannelsesparathed, overgang til ungdomsuddannelse og fravær. De tre lokale folkeskoler har således et højere fraværsniveau end hvad der er tilfældet i kommunen generelt. Tornhøjskolen har et niveau på 7,2 %, mens Herningvej Skole og Mellervang har fraværsprocenter på hhv. 6,1 % og 6,6 %. skoleåret 2015/2016 tal 14 De sociale normeringer kan tildeles daginstitutioner der er beliggende i boligområder med en større andel af familier med behov for en supplerende indsats (Aalborg Kommune, Evaluering af sociale normeringer 2015). 18

19 Skolelederne fra de tre lokale skoler beskriver, hvordan de oplever, at særligt det høje fravær og mangel på deltagelse i forhold til den faglige undervisning er en væsentlig udfordring for en del elever. Det kan handle om, at forældrene her ikke sætter de rammer for barnet, som er hensigtsmæssige i forhold til for eksempel sengetider, lektielæsning eller sikrer et stabilt fremmøde i det hele taget. Tandplejen Via tal fra den kommunale tandpleje bemærkes det, at der er stor variation i tandsundheden i Aalborg Kommunes geografiske områder. I det geografiske område til den kommunale tandplejeklinik på Tornhøjskolen (Tornhøj, Mellervang, Herningvej) er der 1,3 gange så mange carriesudbrud blandt de 18- årige. Således forlader blot 33,33 % af de 18-årige i Tornhøjklinikkens område den kommunale tandpleje Carries fri. Samtidig er der 1,4 gange så mange gennemsnitlig skadede tandflader blandt de 18-årige der forlader den kommunale tandpleje i Tornhøj som i kommunen generelt. (Tornhøj: 4,05/ Aalborg Kommune: 2,78 antal gennemsnitlig skadede tandflader) (Aalborg Kommunes Tandpleje). Noget tyder således på at de kommunale tandplejetilbud ikke i tilstrækkelig grad når de sårbare familier i Aalborg Øst. Opsamling Opsummerende er der i boligafdelingerne mange enlige forsørgere, relativ mange forældre med anden etnisk baggrund end dansk, mange familier med lav indkomst som følge af arbejdsløshed, offentlig forsørgelse og/eller massive sociale problemstillinger. Dette påvirker børnenes opvækstvilkår og deres muligheder for at klare sig i skole og uddannelsessystem. Mange familier og børn/unge har brug for særlig støtte og ifølge rådgiverne i Familiegruppen i Aalborg Øst er mange forældre udfordret af psykisk sygdom/sårbarhed og lignende. De komplekse udfordringer som mange forældre har betyder, at de kan have svært ved at være kompetente rollemodeller for deres børn, samt at have overskud til at være aktive og deltagende i for eksempel børnenes skolegang, fritidsliv og lignende. Samlet opsamling Aalborg Øst er i en omdannelses proces fra udsat boligområde til en attraktiv bydel med massive renoveringer og investeringer i blandt andet den almene boligmasse. Der er på mange områder en positiv udvikling i gang, og mange beboere er engagerede i bydelens udvikling Der er af stor betydning at der sideløbende arbejdes med boligsociale tiltag med det formål at styrke beboerne yderligere, og særligt børn unge og familier i forhold til øget tryghed og trivsel i boligområderne, og gennem indsatser øge mulighederne for at bryde den negative sociale arv. I ovenstående gennemgang af data tegner der sig et billede af fire boligområder i Aalborg Øst med en række udfordringer i relation til beboernes generelle trivsel. Der er generelt en oplevelse af at det er trygge boligområder og tidligere undersøgelser har vist at beboerne i Aalborg Øst er glade for at bo i bydelen 15. Der tegner sig et billede af et boligområde hvor: der blandt beboerne er en oplevelse af et trygt boligområde med relativt få nabolagsproblemer (SUB- Grønneparken) der kan spores en spirende tendens til lovovertrædelser blandt de helt unge mellem 10 og 17 år uddannelses-og beskæftigelsesniveauet generelt er lavt, karaktergennemsnittet på det tre lokale folkeskoler er lavt, og fraværsprocenterne relativt høje. 15 Christensen, Ann-Dorthe og Jensen, Sune Qvotrup (2012): Stemmer fra en bydel: etnicitet, køn og klasse i Aalborg øst 19

20 en stor andel elever allerede i 8. klasse vurderes ikke uddannelsesparate. en stor andel af årige ikke har eller er i gang med en uddannelse ud over grundskolen. en stor andel af beboere er på overførselsindkomster, primært førtidspension og (passiv) kontanthjælp. en relativ stor del af beboergruppen har komplekse sociale, fysiske og psykiske problemer, en del heraf er særligt sårbare og udsatte. en stor del af familierne har én forsøger en stor del af familierne/forældrene har udfordringer med at have overskud og være aktive i deres børns skolegang og herved være gode rollemodeller for deres børn På baggrund af ovenstående er der et klart behov for at arbejde med alle Landsbyggefondens 4 indsatsområder i denne boligsociale helhedsplan. 4. Fælles tværgående målinger Landsbyggefonden indhenter årligt en status på en række centralt genererede målinger. Målingerne er tilgængelige for bestyrelsen for den enkelte boligsociale indsats via Der er tale om registerbaserede målinger, der er fælles på tværs af alle boligsociale indsatser på landsplan, der modtager støtte fra 2015 til 2018-midlerne. Målingerne giver en karakteristik af udfordringerne i boligområdet - herunder de målgrupper i boligområdet, som indsatsen skal skabe forandringer for. Det samlede billede af målingerne er et udtryk for en temperaturmåling for området. Det er en forudsætning for tildeling af midler fra Landsbyggefonden, at bestyrelsen for den boligsociale indsats løbende følger, hvordan disse målepunkter udvikler sig. Et bilag med de centralt genererede målinger ved indsatsens starttidspunkt skal vedlægges nærværende aftale. 5. Indsatsområder Den konkrete handleplan med aktiviteter for hvert indsatsområde fastlægges i særskilte delaftaler én delaftale pr. indsatsområde. Indholdet i delaftalerne skal således lede hen imod de opsatte formål og lokalt fastsatte mål i nærværende strategiske samarbejdsaftale samt fastlægge den indbyrdes ansvars- og rollefordeling mellem de parter, der er involveret i indsatsen. I dette afsnit skal det fremgå, hvilke af de fire mulige indsatsområder der indgår i den boligsociale indsats. Under hvert indsatsområde skal det overordnede formål med indsatsområdet beskrives. Herudover skal det angives, hvilke lokalt opstillede målinger (succeskriterier) parterne i fælleskab fastsætter for den boligsociale indsats samt datakilden for disse. Målene skal sættes for den fireårige periode, hvor den boligsociale indsats forløber. Vær opmærksom på, at de lokalt opstillede målinger kan være af såvel kvantitativ art (nedbringelse af antal udsættelser, udgifter til hærværk, reduktion i skolefravær, mv.) som kvalitativ art (vedrøre samarbejde, metodeudvikling, forankring/drift mv.). 20

21 Bestyrelsen har ansvar for at følge op på de lokalt opstillede målinger (succeskriterier) inden for de valgte indsatsområder for at sikre resultatopnåelse. Som en del af den årlige revision i forbindelse med regnskabsaflæggelse skal boligorganisationen over for revisionen dokumentere, at der løbende følges op på de opstillede (lokale) mål (jf. vejledningen side 7, ad.1). 5.1 Tryghed og trivsel Formål: Styrke tryghed og den almene trivsel i boligafdelingerne ved at fremme naboskabet, gøre beboerne mere aktive i det sociale liv i boligområdet/bydelen og bryde den sociale isolation ved at: At fasholde den generelle tryghed og opnå en oplevede tryghed i afdelingen der svarer til øvrige områder i Aalborg Kommune. Styrke naboskabet og øge beboeres deltagelse i aktiviteter og dermed styrke den enkeltes sociale netværk og generelle trivsel Forebygge udsættelser og reducere antallet af naboklager ved at styrke de særlige sårbare beboere til en bedre trivsel i boligen og i boligområdet Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Flytteprocenten i helhedsplanens boligområder nærmer sig niveauet i den almene boligsektor generelt 16. Baseline 2015: Boligområder i helhedsplanen: 20 % Almene boligsektor i 2013: 13,2 % Andelen af beboere, der føler sig grundlæggende trygge i deres boligområde øges, så det nærmer sig niveauet for Aalborg by Baseline 2015: Boligområderne: 80,5 % Aalborg Kommune: 89 % Indekset for tillid til myndighederne øges, så det når niveauet for Aalborg by Baseline 2015: Boligområderne: 81,7 Aalborg Kommune: 85 Datakilde: BL tabeller Politiets Tryghedsindeks (Her måles på boligområdet Grønneparken der indgår som SUB-område) Politiets Tryghedsindeks (Her måles på boligområdet Grønneparken der indgår som SUB-område) 16 Der er en forventet forestående renovering af én af boligafdelingerne i helhedsplanens område, hvilket muligvis kan påvirke flytteprocenten. Dette vil der blive taget højde for i målingen i helhedsplanens drift. Flytteprocenten er opgjort på baggrund af antal fraflyttede personer. 21

22 Indekset for oplevede nabolagsproblemer når niveauet for Aalborg Kommune Baseline 2015: Boligområderne: 69,9 Aalborg Kommune: 79,9 Niveauet for antal udsættelse (effektive fogedsager) i boligområdet frem mod år 2020 falder med 50 % Politiets Tryghedsindeks (Her måles på boligområdet Grønneparken der indgår som SUB-område) Alabu/Lejerbos egne optællinger samt data fra Aalborg Kommune Baseline 2015: Boligområdet: 17 udsættelser, svarende til 0,82%- v/2077 beboere Almene boliger i Aalborg Kommune: 0,25 % effektive fogedsager 5.2 Kriminalpræventiv indsats Formål: Formålet med den kriminalpræventive indsats er at forebygge og nedbringe ungekriminalitet i boligområderne. Øvrige indsatsområder i de boligsociale helhedsplaner understøtter ligeledes dette formål. Forebyggelsesarbejdet handler om at undgå, at børn og unge bliver en del af kriminelle og uroskabende miljøer, samt at undgå, at børn og unge fristes til at frekventere radikaliserede og ekstremistiske miljøer. Børn og unge skal i stedet være med i positive sociale og faglige fællesskaber og støttes bedst muligt i forhold til aktivt fritidsliv, skolegang og uddannelse (Indsatsområde Uddannelse og Beskæftigelse ). Ligeledes sigtes mod øget forældreansvar og viden om kriminalitetsforebyggelse via forældreuddannelse og forældrenetværk (Indsatsområde Forebyggelse og forældreansvar ). Indsatsen skal udvikle en bydelsorienteret, kriminalitetsforebyggende indsats. Mål for indsatsen er: At børn og unge i området ikke bliver kriminelle At forbygge uroskabende adfærd i området At børn og unge deltager i organiserede fritidsaktiviteter eller klargøres til uddannelse og job Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Andelen af de årige som er blevet sigtet mindst én gang for overtrædelser af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, pr. 100 beboere i aldersklassen, er faldet med 25 % i 2020 Datakilde: Boligsociale Data indikatorer, punkt 6. Baseline: 2015 Boligområdet: 4,2 % (24 personer) Kommunen: 0,8 % 22

23 Antallet af sager med børn/unge fra boligområdet til behandling i den kriminalpræventive indsats i SSP regi er faldet med 20 % i 2020(Niveau 1 og 2) 17 SSP sekretariatet Baseline for antal sager i SSP-regi: Boligområdet: Kommunen: Baseline kan tidligst etableres 1/ At der ved udgangen af 2018 er etableret en samarbejdsmodel for et velfungerende samarbejde mellem boligforeninger, politi og kommunale indsatser om afdelingernes kriminalitetstruede unge, og at denne er forankret ved helhedsplanernes udløb. Helhedsplanen i samarbejde med Center for Tværfaglig Forebyggelse 5.3 Uddannelse og beskæftigelse Formål: Fastholde og styrke børn og unge i forhold til skolegang og uddannelse. Styrke forældrenes ressourcer og muligheder for aktivt medborgerskab herunder at være aktive på arbejdsmarkedet og dermed være gode rollemodeller for deres børn. Konkrete mål: Flere børn/unge skal gennemføre grundskolen og i højere grad blive vurderet uddannelsesparate Flere unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse Forældrene får øget deres ressourcer, kompetencer og viden om job og uddannelse så deres muligheder for at komme tættere på arbejdsmarkedet dermed øges Andelen af børn (fra de tre lokale folkeskoler) der i 8.klasse vurderes ikke uddannelsesparate er faldet til 25 % i 2020 Skoledata/Kvalitetsrapport Baseline pr Herningvej Skole: 44,12 % (15/34) Tornhøjskolen: 42,86 % (12/28) Mellervangskolen: 35,29 % (12/34) Aalborg Kommune: 15,2 %. 17 Aalborg Kommune har en niveauopdelt indsats over børn og unge med kriminalitetsadfærd. Der arbejdes med fire niveauer: Niveau 1: Bekymrende adfærd (fx eleven færdes i og omkring miljøer med alkohol eller som begår simpel førstegangskriminalitet). Niveau 2: Alvorligt bekymrende adfærd og/eller påbegyndt kriminalitet (fx gentagen butiks- og brugstyveri, hærværk, besiddelse af hash, overtrædelse af våbenloven). Niveau 3: Gentagen alvorlig kriminalitet. Niveau 4: Personfarlig kriminalitet. SSP-samarbejdet på den enkelte skole er ansvarlig for, at der sker handling i forhold til de elever, der er omfattet af niveau 1 og 2. Handling på niveau 1 og 2 kan fx være bekymringsbrev eller hjemmebesøg. Niveau 3 og 4 behandles af Familiegrupperne og er således ikke en del af denne indsats. Se evt. mere om samarbejdet på 23

24 Gennemsnit for andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse (fra Mellervangskolen og Herningvej Skole) svarer til niveauet for Aalborg Kommune i 2020 Skoledata/Kvalitetsrapport Baseline 2015 tal fra 2013 Tornhøjskolen: 62,75 % Herningvej Skole: 83 % Mellervangskolen: 85,5 % Aalborg Kommune: 86,7% Andelen af unge mellem 20 og 24 år, som har grundskole som højest fuldførte uddannelse, og ikke er i gang med en uddannelse, er under 20 % i 2020 BL tabeller, indikatortal fra LBF Baseline 2015: Andel årige med grundskolen som højest fuldførte uddannelse, som ikke er i gang med en uddannelse: Boligområdet: 25,6 % Almene boligsektor: 21,9% Aalborg Kommune: 9,1% 24

25 Karaktergennemsnittet i bundne prøvefag for 9. klasse svarer til de respektive socioøkonomiske referencer for henholdsvis Herningvej Skole, Mellervangskolen og Tornhøjskolen i 2020 Baseline: 2015 Herningvej Skole: -0,6 Mellervangskolen: -0,3 Tornhøjskolen: -0,3 Kvalitetsrapporter for Herningvej Skole, Mellervangskolen og Tornhøjskolen samt dataudtræk fra Ministeriet for Børn, Unge og Ligestilling 18 Karaktergennemsnit Baseline 2015: Boligområdet: 4,7 Almene boligsektor: 5,6 Aalborg Kommune: 7,2 5.4 Forebyggelse og forældreansvar Formål: Styrke børn og unges trivsel og udvikling, samt styrke forældrenes ressourcer og kompetencer, sådan at mulighederne for at bryde den sociale arv øges. Øge forældres kompetencer, ressourcer og netværk, så de kan støtte deres børn og unge gennem opvækst, uddannelse og job Øge børns generelle sundhed, trivsel og udvikling Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Datakilde: 18 Tabel fra Ministeriet for Børn, Unge og Ligestilling. Opførte noter til tabel: Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. 25

26 Andelen af 1-5- årige børn der går i daginstitution fastholdes på nuværende niveau BL tabeller Baseline 2015: Boligområdet: 93,2% Aalborg Kommune: 91,9% Nedbringe antallet af 50 undersøgelser omkring børn og unge i boligområdet, så det nærmer sig kommuneniveau i Opgørelse over B&U sager (pga. nyt registreringssystem kan vi først få baseline ) Baseline registreres pr og succeskriterie konkretiseres Øgede sprogkompetencer blandt boligområdets børn Sprogniveau blandt børn i boligområdet nærmer sig kommuneniveau i 2020 Succeskriterium konkretiseres. Baseline konkretiseres januar 2017 Screening sker ved barnets tredje år i de daginstitutioner som børnene er tilknyttet samt ved sprogkonsulenter, som kommer i familier, der ikke er tilknyttet institution. Områdeledere og sprogkonsulenter leverer data. (når baseline er dannet januar 2017) fastsættes det præcise succeskriterium I samarbejde med de tre skoler arbejdes der supplerende på at udvikle en model, der gør det muligt at følge udviklingen i sprogkompetencer på tværs af bydelen på baggrund af de obligatoriske sprogscreeninger i O. klasse. Forventelig baseline medio Lokal evaluering Helhedsplanens proces og resultater følges løbende tæt og med de intervaller, som er beskrevet under succeskriterierne for hver af indsatserne. I udvalgte aktiviteter vil beboerne også blive inddraget i evaluering af aktiviteter. Projektlederen er i tæt dialog med projektmedarbejdere, de faglige netværk, samt den lokale styregruppe, der orienteres og inddrages i implementeringen af helhedsplanen. I den lokale styregruppe følges der op på delaftalerne og det vurderes hvorvidt der kræves justeringer. Justeringer i delaftalerne kræver godkendelse i Styregruppen. Større justeringer, særligt af økonomisk karakter, bringes altid til godkendelse i Bestyrelsen. Bestyrelsen følger helhedsplanes strategiske fremdrift, og årligt vil den strategiske samarbejdsaftale drøftes og det vurderes hvorvidt, det er nødvendigt med justeringer på det strategiske niveau. Revision af den strategiske samarbejdsaftale kræver godkendelse af Landsbyggefonden. Alle krav om evaluering af aktiviteter og indrapporterting af resultater til Landsbyggefonden overholdes. 26

27 7. Ressourcer i den boligsociale indsats I skemaet nedenfor anføres hovedtallene fra finansieringsdelen af budgettet for den boligsociale indsats. Organisation Finansiering Landsbyggefonden Lokal medfinansiering Samlet budget for den boligsociale indsats kr kr kr. 8. Samspil med øvrige tiltag og områdebaserede indsatser Aalborg Øst er som beskrevet i formålet med helhedsplanen en bydel i forandring. Den boligsociale indsats skal ses i sammenhæng med en omfattende omdannelse af en bydel, som Aalborg Kommune også har udpeget til vækstområde. De mange investeringer og fysiske forandringer vil således også være en vigtig faktor i omdannelse af bydelen, og være den kontekst den boligsociale helhedsplan skal ses i. Alabu Bolig og Lejerbo deltager aktivt i denne omdannelsesproces med omfattende fysiske renoveringer af boligområderne og også en række supplerende boligsociale tiltag. Lejerbo og Alabu Bolig har etableret en Beboerrådgivning i alle 4 afdelinger (svarende til 1 ½ medarbejder) finasieret af lejerne selv. Helhedsplanen supplerer og understøtte en række af de initiativer der er i Beboerrådgivningens regi. Omvendt vil Beboerrådgivningerne være en vigtig aktør og platform i forhold til implementering, rekruttering til og forankring af helhedsplanens initiativer, da der er en meget tæt beboerkontakt og stor beboeropbakning. Her arbejdes der med individuel rådgivning i forhold til sociale spørgsmål, fattigdomskompenserende tiltag som fx julehjælp eller ferieophold, oplevelser for børn og unge, netværksskabende aktiviteter og andre tiltag for at styrke den enkelte beboere og det sociale liv i afdelingen. Der arbejdes her med en empowerment-orienteret tilgang i et tæt samspil med afdelingsbestyrelserne i området. Boligorganisationerne bestræber sig på at have en god og relativ tæt relation til beboerne, yde en god service og også via beboerrådgivningens tilbud at påtage sig et udvidet socialt ansvar i områderne. Nærpolitiet i Aalborg Øst er en vigtig samarbejdspartner i forhold til at fastholde en positiv udvikling i boligområderne især omkring at øge trygheden i og nedbringe kriminalitet. Nordjyllands Politi har under den samlede strategi Tryg Aalborg, i foråret 2016 via et strategisk samarbejde med Aalborg Kommune iværksat indsatsen Tryg Bydel, som skal fastholde eller øge trygheden i de 2 SUB områder i Aalborg, herunder Grønneparken. Indsatsen medfører en tæt kontakt til beboerne og deres nærområde og fokus er på samskabelsesbaserede initiativer, som skal understøtte trygheden i boligområdet og virke kriminalitetsforebyggende. Aalborg Kommune har også en lang række kommunedækkende indsatser, som den boligsociale helhedsplan vil få et tæt samspil med. Disse vil mere specifikt fremgå af delaftalerne. I forhold til mere områdebaserede kommunale tiltag som helhedsplanen kan ses i samspil med, kan nævnes Sundhedsværkstedet Øst, Kvarterværkstedet og Bibliotek og Kulturhuset, Trekanten. De er alle vigtige 27

28 samarbejdspartnere for boligorganisationerne i forhold til at skabe en social bæredygtig, levende og attraktiv bydel. Den boligsociale helhedsplan vil iværksætte en række konkrete indsatser der kan supplere og understøtte øvrige tiltag i bydelen og skabe en positiv udvikling for den enkelte beboer, boligafdelingerne og Aalborg Øst som hel bydel. 9. Underretning Boligorganisationerne Alabu Bolig og Lejerbo og Aalborg Kommune indgår i tæt samarbejde om at løfte og udvikle Aalborg Øst og de involverede boligafdelinger. Det er et fælles ansvar at sikre gode betingelser for et konstruktivt samarbejde om den boligsociale helhedsplans fremdrift. Helhedsplanens parter forpligtiger sig til at underrette hinanden om væsentlige organisatoriske og strategiske ændringer og forhold, der kan få betydning for samarbejdet om og fremdriften af helhedsplanen. Alle parter har ansvar for hurtigst muligt at underrette om forhold der kan få betydning for det konstruktive samarbejdes forsatte forløb. Underretninger viderebringes til Bestyrelsen, hvor alle parter er repræsenteret. Bestyrelsen kan så træffe beslutning om det videre forløb. Se i øvrigt dokumenterne vedrørende kommissorium og beredskabsplan for helhedsplanen. 28

29 10. Konflikthåndtering Konflikter forsøges løst i det daglige igennem en tæt, løbende dialog mellem parterne på det niveau hvor konflikten hører til. Skaber dette ikke en løsning involverer medarbejderen sin nærmeste leder. Konflikter med beboere, frivillige og omkring den daglige opgaveløsning er projektledelsen ansvarlig for at håndtere. Er dette ikke muligt søges der sparring og hjælp i det faglige netværk eller den lokale styregruppe. Vedrører konflikten en af afdelingsbestyrelserne, håndteres denne konflikt i samarbejde med boligselskabets repræsentanter i den lokale styregruppe. Vedrører konflikten en aktivitet, hvor kommunen er ansvarlig, skal projektledelsen håndtere denne med de relevante kommunale repræsentanter i den lokale styregruppe. Konflikter der ikke kan løses af parterne inden for det enkelte indsatsområde bringes til den lokale styregruppe, der træffer en beslutning for, hvordan konflikten kan løses. Er konflikten af principiel karakter bæres den videre til bestyrelsen. Opstår der konflikter mellem de to helhedsplaner i bydelen forsøges uenigheden løst i en dialog mellem de to projektledere, bidrager det ikke til en løsning inddrages ledelsen i boligorganisationerne. Uenigheder af mere principiel karakter bringes til den lokale styregruppe og bestyrelsen. 11. Revision af samarbejdsaftalen Revision af den strategiske samarbejdsaftale kræver godkendelse i Landsbyggefonden. 29