Landsbyggefonden prækvalifikationsansøgning for Vejle områderne Løget og Nørremarken

Transkript

1 Landsbyggefonden prækvalifikationsansøgning for Vejle områderne Løget og Nørremarken Ansøgning til en boligsocial indsats fra 2017 Opsummering Ansøgningen om prækvalifikation er en fælles ansøgning for områderne Løget (989 husstande) og Nørremarken (1061 husstande) og den fælles koordination omkring områderne, lokale Styregrupper og en fælles bestyrelse. Områderne har mange fælles træk som muliggør synergi ved tværgående indsatser. Imidlertid er det også vigtigt at tage højde for særlige træk og prioriteringer - ikke mindst for at bevare det lokale engagement og ejerskab. Fx består Nørremarken af 3 boligafdelinger: Moldeparken (ØsterBO), Finlandsparken (AAB) og Lejerbos afdeling på Finlandsvej, som har forskellige kulturer. Moldeparken står foran at gennemføre en gennemgribende fysisk renovering af afdelingen hvilket betyder, at området alene ønsker at deltage i tryghed og trivsel og beskæftigelse og uddannelse. I Løget afsluttes en omfattes renovering i I arbejdet med prækvalifikationen har der været enighed om, at den sociale netværksdannelse og de positive erfaringer der er arbejdet med gennem mange år er en afgørende forudsætning for at nå de politisk fastsatte mål om at bryde den sociale arv og større trivsel og tryghed. Både Løget og Nørremarken er godt på vej, men de statistiske tal viser også der stadig er store forskelle mellem områderne og kommunen. 1. Problemkomplekset 1.1. Statistiske nøgletal for boligområderne i forhold til Vejle kommune generelt: De statistiske tal fra boligområderne viser 1, at der i forhold til kommunen er: mange børn og unge under 17 år, Nørremarken 35,3% Løget 23,5% under 17 år mens den i kommunen er 22,5%. mange med anden etnisk baggrund end dansk. På Nørremarken 65,7%, Løget 49,8%, mens den i Vejle Kommune er 10,4% mange med generel lav uddannelse. 47,8% på Nørremarken, 52,2% i Løget har grundskole samt uoplyst, mens det i Vejle Kommune er 22,6%. Både i Løget og på Nørremarken er antallet med gymnasial uddannelse svagt faldende fra 2010 til 2014 (fra 7 til 5,9% og fra 8,6 til 7,6% mens den er svagt stigende i kommunen fra 6,1 til 6,5%). Antallet med erhvervs/kort videregående uddannelse er også markant lavere i begge områder. mange udenfor arbejdsmarkedet. På Nørremarken 48,8%, I Løget 55%, mens der i kommunen er 21,3% udenfor arbejdsmarkedet i alderen år. Tallene er stigende i hele kommunen, men størst i områderne. Antallet i beskæftigelse er faldet fra 2010 til 2014 til henholdsvis 36,2% i Løget og 41,9% i Nørremarken. I kommunen 74,8% mange med lav indkomst. På Nørremarken kr. i gennemsnit, i Løget kr. i gennemsnit i husstanden mens det i kommunen er kr. På Nørremarken er gennemsnittet kun steget 79 kr. 1 Danmarks Statistik. Nøgletal fra boligområderne Løget og Nørremarken

2 fra 2010 til I Løget er den stedet med 1766 kr. I kommunen som helhed er den steget med kr. 29,8% i Løget har en personlig indkomst under kr. Det tilsvarende tal for Nørremarken er 32,8%. I kommunen 21,7%. flere sigtede og flere afgørelser på Nørremarken og i Løget end i kommunen som helhed. I Løget er der dog sket et stort fald i antal sigtede fra 2011 til 2014 fra 82,2 til 49,6 pr personer. På Nørremarken fra 40,3 til 36,8, mens antal sigtede i kommunen er steget lidt fra 21,6 til 23,6 pr personer. Selvom der er flere afgørelser pr personer. (henholdsvis 19,2 og 20,7) i kommunen er tallet faldet på Nørremarken og Løget. Boligstatistikkerne viser én side af boligområderne og synliggør nogle udfordringer som kan belyses nærmere af de lokale projektkoordinatorer, afdelingsformænd og samarbejdspartnere i kommunen. De vurderer med udgangspunkt i statistikkerne og den hverdag de kender i afdelingerne, at der er udfordringer og potentielle problemstillinger i forskellig grad under alle de indsatsområder Landsbyggefonden nævner i regulativet. 2. Mål & Visioner Visionen er, at områderne Løget og Nørremarken er resiliente/robuste og attraktive bydele, der udnytter områdernes ressourcer til at skabe medborgerskab, tryghed, trivsel og plads til forskellighed. Visionen er en god balance mellem det, der er beboernes ansvar og de ansattes ansvar, således at der gennem et godt samarbejde mellem parter i og udenfor områderne, eks. beboernetværk, institutioner, foreninger og boligforeningerne er skabt og fastholdt en række lokale tilbud. Visionen er en hel kommune i balance hvor der samskabes om at gøre borgere og byområder resiliente. Målet er, at: - forskellen mellem områderne og kommunens øvrige områder gradvis bliver mindre - at de mange ressourcer i områderne aktiveres. Fx de mange udenfor arbejdsmarkedet. Alle har noget at bidrage med. Alle har glæde af at bidrage. - samarbejdet mellem områder og afdelinger sker på tværs, men med respekt for de enkelte områders særegenhed og individuelle traditioner. - udnytte brobygningen mellem Vejle Kommune og de boligsociale helhedsplaner bedre. Vi har haft et stærkt samarbejde på det strategiske niveau i Boligpolitisk Styregruppe, men vil gerne udnytte det bedre gennem den Boligsociale bestyrelse og indsatserne i områderne. Vi vil arbejde i retning af visionen ved at fortsætte og forstærke indsatser inden for de 4 indsatsområder: 1. Tryghed og trivsel 2. Beskæftigelse og uddannelse 3. Forebyggelse og forældreansvar 4. Kriminalpræventiv indsats og forebyggelse. 2

3 2.1. TRYGHED OG TRIVSEL Sociale netværk hvor beboerne er inddraget er afgørende for at skabe tryghed, trivsel og godt naboskab. Udfordringen er, at der trods mange års aktiv indsats der har skabt større inddragelse af beboerne, stadig er mange, der føler sig ensomme og har svært ved at komme ind i fællesskabet og følge de mange aktiviteter der er i områderne. Der kan være fordomme mellem forskellige beboergrupper, fx unge, ældre, etniciteten mv. som skaber utryghed. Det er primært frivillige der er ansvarlige for aktiviteterne, men der er stadig brug for støtte til de frivillige og at de frivillige trænes i at blive stærkere som tovholdere. Formålet er at forebygge utryghed og ensomhed og at styrke de frivillige og netværket. Målgruppen er alle beboere. De konkrete aktiviteter udvikles i samarbejde med beboerne, men der tænkes i retning af følgende: opgangsambassadører der skaber netværk, ejerskab og beboernes relationer indbyrdes klyngeråd (I Finlandsparken) som skaber fællesskab, læring og styrker demokratiet ferieaktiviteter og tryghedsskabende aktiviteter i fællesskab med kommunale og andre samarbejdspartnere sommerhøjskole som en brobyggende aktivitet, med stor grad af netværk og integration. opkvalificering af frivillige og erfaringsudveksling mellem områderne, herunder også kontakt til andre frivilligorganisationer Beboernetværk og traditioner der skaber fællesskab på tværs, bl.a. ældreklub og forebyggelse af ensomhed. 2 Fokus på formidling til forskellige målgrupper, fx Aktivitetskalender, beboerblad, sociale medier og fokus på at udbrede de gode historier og skabe relationer til naboområder BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE Udfordringerne fremgår i statistikkerne og er ikke ny viden i de udsatte boligområder. I indeværende helhedsplanperiode har der også været noget fokus på emnet, men især omkring undervisning og i mindre grad beskæftigelse. Det er et område der kan skal udvikles yderligere i forberedelse af den endelige helhedsplan. Det er et emne der kræver tæt samarbejde med kommunen, men boligområdet kan være brobyggende. Formålet at få flere i uddannelse og nærmere arbejdsmarkedet. Vi vil supplere den kommunale indsats. Første skridt er at få konkretiseret relevante målgrupper i samarbejde med Jobcentret hvorefter de konkrete tiltag kan beskrives. Følgende indsatser er forslag som vi henholdsvis vil fortsætte med eller udvikle: Lokale undervisningstilbud, der giver kompetenceudvikling i trygge omgivelse og kan være et springbræt til at komme videre. Fx med stærkere brobygning til VUC og netværkslokomotivet og rekrutteringsgrundlag for frivillige. Sikre lokal adgang til IT og undervisning, så alle får kompetencer til at navigere i det digitale samfund. Beskæftigelsesindsats med kommunal involvering, men forstærket og øget fokus på målgrupper, alder og relevante projekter samt tættere samarbejde med virksomheder og andre eksterne. 2 Undersøgelse fra Marselisborg kompetencecenter

4 Øget brobygning mellem Jobcenter (mere synlig i områderne) og medarbejderne i helhedsplanen, da øget kontakt kan være et springbræt til at få flere beboere i arbejde Iværksætteri, fx samarbejde med lokale iværksættersteder, socialøkonomisk virksomhed eller Mind your own business. (Behov for udvikling her) Unge på vej som skal favne unge der har brug for introduktion til arbejds- og voksenlivet. Det kan være mentorordninger, lommepengeprojekt og småjobs i området eller hos lokale virksomheder. Projektet skal videreudvikles og vi skal se hvad der lykkes andre steder. Målet er at skabe robuste unge. Humanitær forum: Sætte aktiviteter der flytter fokus fra egne udfordringer til andre store udfordringer, fx tøjindsamling, Produktion, Mentorer for flygtninge FOREBYGGELSE OG FORÆLDREANSVAR Udfordringen er, at det kan være svært at få kontakt til forældre, især fædrene. Der kan være uro blandt enkelte grupper og det kan være en udfordring af få forældrene til at tage ansvar for egne børn, fx sørge for at holde sengetid når det er skoledag dagen efter. Aktiviteterne er tænkt som: Ny type trivselsuddannelse til afløsning af nuværende sundhedsagentuddannelse med en blanding af bydelsmødre, far + barn aktivitet, forældrekursus, børn & ældre. Ikke én type kursus, men varierende i form og målgruppe. Sundhedsagenterne har gjort en stor forskel for beboere og området, men skal retænkes. Trivselselementet skal gøres tydeligere og det at styrke den enkeltes robusthed. Guidet forældrelæsning i samarbejde med sundhedspleje, Sprogskolen, biblioteket og frivillige. Fokus på udsatte grupper, fx traumatiserede forældre. Samarbejdet med den opsøgende socialpsykiatri bør og kan udbygges så man kan fange netværket og bruge hinanden bedre. Beboerrådgivning flytte sten på vejen - fx omkring gældsrådgivning kombineret med socialfaglig rådgivning, samtaler (i køkkenbordssamtaler i nærmiljøet) om det der optager forældre, borgerguide find vej i kommunen KRIMINALPRÆVENTIV INDSATS OG FOREBYGGELSE Der er lang tradition for tæt samarbejde med SSP og lokale klubber i forhold til børn og unge og der er allerede drøftelse i gang omkring en samarbejdsaftale for den kommende periode. Udfordringen er, at der hele tiden vokser nye generationer op som skal fanges op i tide. Ind i mellem kan der være smågrupper af unge som kan virke truende på andre beboere og generelt kan de unge blive en udfordring når de kommer i teenageårene. Det hjælper når de frivillige, eksempelvis i cafeen i Kvarterhuset i Løget kender de unge gennem lang tid, men stadig en udfordring at ha plads til alle. Aktiviteterne der foreslås er både kendte og nye: Foreningsliv. På Nørremarken er Nørremarkens forenede sportsklub oprettet i nuværende periode og er næsten selvkørende. Vi ønsker fokus på, at der generelt bliver et bredere samarbejde til flere foreninger, også andet end idræt. Ungerådene skal have fælles retning og mål. Ikke aktivitetsråd, men ansvar. Vigtigt med tæt samarbejde med klub, SSP, skole som kender og kan følge de unge. Sikkerhed omkring færdsel på nettet, fx ikke at udlevere Nem id, billeder, antimobning mv. Værested og opkvalificering af unge. Rollemodeller, men med udbygget samarbejde med klubber så der ikke er parallelle steder, men at vi understøtter hinanden. 4

5 Digitalt ungdomsforum med dialog og formidling af tanker og ideer. Årets unge rollemodel -A la frivilligpris o.a. 3. Organisering De boligsociale medarbejdere ansættes i én af boligorganisationerne under en fælles boligsocial leder der har personaleledelsen for alle. Medarbejderne placeres i områderne og kan arbejde på tværs. Bestyrelsen for det boligsociale arbejde Bestyrelsen skal have en tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra boligselskaberne administrative og politiske ledelse samt repræsentanter fra Vejle Kommunes administrative ledelse der har relevans for helhedsplanens indsatsområder. Herudover udpeger de lokale Styregrupper hver en repræsentant til bestyrelsen. Den boligsociale leder varetager betjeningen af den boligsociale bestyrelse. Bestyrelsen er ansvarlig for den overordnede ledelse og styring af helhedsplanen, træffer de overordnede beslutninger for den boligsociale helhedsplan, sikrer evaluering og effektmåling og er ansvarlig for fremdrift i forhold til de opstillede mål og milepæle. Bestyrelsen har det overordnede økonomiansvar, sikre en overordnet koordinering og i det hele taget bane vejen for den helhedsplanen. Den politiske forbindelse til kommunen sker gennem den Boligpolitiske Styregruppe. BPS er i indeværende projektperiode betjent af BolivVejle, men overgår til kommunal sekretariatsbetjening. Lokale styregrupper De lokale styregrupper er udførende på indsatserne og aktiviteterne i helhedsplanen og kan bede bestyrelsen tage initiativ hvis der er hindringer for udførelsen af helhedsplanen, eks. opfølgning på samarbejdsaftaler. De lokale styregruppen skal sikre, at der er en jævnlig og tæt dialog mellem de boligsociale medarbejdere og afdelingsbestyrelsen /-erne og andre lokale parter. Nogle indsatser vil gå på tværs af begge områder. Andre vil være mere lokalt rettet. 4. Medarbejderressourcer Vi forventer, at der skal ansættes 1 leder + 6 medarbejdere til at støtte gennemførelse af den boligsociale helhedsplan. Alle medarbejdere kan arbejde på tværs. Der ansættes 2 medarbejdere som kan være primær kontaktperson i hvert at de to områder. (Tryghed og trivsel + forebyggelse og forældreansvar) 1 medarbejder ansættes til beboerrådgivning/gældsrådgivning 1 medarbejder ansættes til at understøtte øget uddannelse/beskæftigelse herunder brobygning til kommunens indsats 1 ungemedarbejder 1 medarbejder til kriminalpræventivt arbejde. 5