Liv kan beskrives som en SUKKERETS VÆRDIFULDE BINDING
|
|
- Helle Johannsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SUKKERETS VÆRDIFULDE BINDING Kemikere vil meget gerne kunne bygge små molekyler af sukkerstoffer (oligosakkarider) i laboratoriet, da sådanne molekyler kan have stor forskningsmæssig og kommerciel værdi. En stor udfordring er at styre den kemiske binding mellem molekylets grundkomponenter, men her kan de rette metalforbindelser hjælpe på vej, viser Robert Madsens forskning. m forfatteren Carsten R. Kjaer, Aktuel Naturvidenskab Artiklen bringes i samarbejde med Det Frie Forskningsråd Natur og Univers. Det Frie Forskningsråd dækker alle videnskabelige hovedområder og uddeler hvert år godt 1 mia. kr. til forskningsprojekter baseret på forskernes egne ideer. Det Frie Forskningsråd består af 84 anerkendte forskere udpeget på baggrund af deres høje faglige kompetence. Formand for Det Frie Forskningsråd Natur og Univers er professor ved Danmarks Tekniske Universitet, Lars Arge. Læs mere på detfrieforskningsraad.dk Liv kan beskrives som en slags kompliceret kemi. g i livets kemi spiller tre typer makromolekyler en hovedrolle, nemlig proteiner, nukleinsyrer og oligosakkarider, hvor sidstnævnte består af kulhydrater (sukkerstoffer). De indgår i stort set alle processer i levende organismer. Forskere er derfor meget interesserede i at studere disse biomolekyler og deres vekselvirkninger, fordi det kan være nøglen til at forstå en lang række biologiske processer. Dermed er det også af stor praktisk værdi, fx i forbindelse med udvikling af nye lægemidler. Til studierne har man brug for simple udgaver af disse komplekse molekyler, som man har 100 % styr på. Dvs. man skal fx være sikker på, at det udelukkende er et veldefi neret molekyle, man arbejder med og ikke en blanding af fl ere varianter. Det er meget svært at skaffe sådanne veldefi nerede molekyler ved blot at isolere dem fra naturlige kilder. Derfor forsøger kemikere i stedet at gøre nature kunsten efter og bygge simple udgaver af molekylerne op i laboratoriet. Den kunst har forskerne bragt til et stade, hvor man i dag hurtigt og effektivt kan bygge relativt store molekyler af proteiner og nukleinsyrer på specialiserede syntesemaskiner. ligoakkariderne har derimod vist sig som en langt mere vanskelig nød at knække for kemikerne.»det er en meget arbejdskrævende proces at bygge oligosakkarider via kemisk syntese,«fortæller Robert Madsen, der er professor ved Institut for Kemi på DTU. Men der er grund til optimisme: I et projekt fi nansieret af Det Frie Forskningsråd Natur og Univers har Robert med sin forskningsgruppe opnået resultater, der peger på, at oligosakkarider i fremtiden vil kunne fremstilles betydeligt mere effektivt i laboratoriet. Kemisk modulbyggeri Når man betragter den kemiske struktur af proteiner, nukleinsyrer og oligosakkarider, er det karakteristisk for dem, at de populært sagt alle er modulopbyggede. Dvs. de er opbygget af et stort tal grundlæggende enheder, der er bundet sammen. Proteinerne er grundlæggende opbygget af lange kæder af aminosyrer, som foldes i 20 AKTUEL NATURVIDENSKAB NR
2 Dannelsen af en glykosidbinding i laboratoriet Glykosyl-donor Glykosyl-acceptor Glykosidbinding ( eller ) Promoter 4 1 Kemisk gruppe, der forlader molekylet ved reaktionen P = beskyttelsesgrupper Disakkarid-produkt Øverst ses princippet i dannelsen af en glykosidbinding i laboratoriet, hvor to monosakkarider en donor og en acceptor kobles sammen. Alle hydroxygrupper (H), man ikke ønsker indgår i bindingen, er blokeret af beskyttelsesgrupper. I dette eksempel sker bindingen R R R R Br H H H H R ved kulstofatomerne med position hhv. 1 og 4 i de to kulstofringe. Koblingen kan give anledning til to rumligt forskellige udgaver af det endelige disakkarid. For at få reaktionen til at forløbe er der brug for reagenser (promoter), som også forbruges i reaktionen. Molybdæn R R R H Br Spaltes fra Glykosidbinding 6 1 R H H H R En tilsvarende reaktion er illustreret herover. Her bruges metallet molybdæn til at guide reaktionen, så man ikke behøver blokere alle hydroxygrupperne. Molybdæn binder sig til to af hydroxygrupperne og forøger derved deres reaktivitet, så bindingen sker her fremfor ved andre hydroxygrupper i dette tilfælde ved kulstofatomerne med position 1 og 6. Udover de viste forbindelse indgår der også reagenser i reaktionen, som er tilsat med henblik på at binde det fraspaltede hydrogen og brom. en kompliceret struktur i det aktive proteinmolekyle. Nukleinsyrerne (som DNA) er opbygget af en lang streng af kemiske byggeblokke kaldet nukleotider. Hvad oligosakkarider angår, antyder navnet allerede, at der her er tale om få (oligos = ringe antal på græsk) sakkarider. Grundenheden i oligosakkarider kaldes monosakkarider, og dem fi ndes der en del forskellige af fx glukose, fruktose og mannose, som er nogle af de mere kendte. Generelt siger man, at der er tale om et oligosakkarid, når stoffet indeholder mellem 3 og ca. 25 monosakkarider. Forbindelser med fl ere monosakkarider kaldes polysakkarider og kan være meget komplekse molekyler med tusindvis af monosakkarider koblet sammen som i stivelse, cel- lulose og glykogen.»for en kemiker kan det være en udfordring bare at koble to monosakkarider sammen«, fortæller Robert.»g hvis man vil koble 25 monosakkarider sammen, snakker vi om et helt ph.d.-projekt. Til sammenligning kan man på syntesemaskiner let koble op til 50 nukleotider eller aminosyrer sammen til et veldefi neret molekyle«. Hermed er det også antydet, at problemet ikke ligger i at skaffe byggeklodserne monosakkariderne men at det hele handler om den kemiske binding, der kobler monosakkariderne sammen. En tricky binding Mens aminosyrer og nukleotider kobles sammen med simple Robert Madsen Robert Madsen er professor ved institut for Kemi på DTU. Han modtog sin ph.d.-grad i kulhydratkemi fra DTU i 1992 og arbejdede herefter som postdoc i USA ved henholdsvis Duke University og Stanford University. Siden 1996 har han forsket i kulhydrater og metallers kemi ved DTU, hvor han blev udnævnt til professor i Hans forskningsgruppe har uddannet over 30 ph.d. studerende og modtaget mange bevillinger fra både private og offentlige råd og fonde. Robert Madsen har også modtaget fl ere priser for sin forskning herunder Torkil Holms Forskningspris og Bjerrum-Brønsted-Lang forelæsningen. AKTUEL NATURVIDENSKAB NR
3 H H H 1 4 H 1 H H 6 H H Kompleksiteten i polysakkarider kan illustreres med molekylet glykogen, som er opbygget af tusindvis af glukosemolekyler (den farvede struktur i midten er et enzym, glucogenin). Alle de lineære kæder er forbundet med α-1,4-glykosidbindinger, mens forgreningspunkterne er et resultat af α-1,6-glykosidbindinger. Glykogen fungerer i dyr og mennesker som energidepot. Illustration: Mikael Häggström kemiske bindinger (kaldet hhv. amidbindinger og fosfodiesterbindinger), er den kemiske binding mellem to monosakkarider en mere kompliceret sag. Denne type binding kaldes en glykosidbinding, og for syntesekemikeren er der to udfordringer i at få den til at opføre sig præcis som ønsket.»den ene udfordring er, at der kan dannes to rumligt forskellige udgaver af det resulterende molekyle, når man kobler monosakkarider sammen«, siger Robert.»g den anden er, at der er fl ere forskellige kemiske grupper på monosakkariderne, der potentielt kan indgå i bindingen. Så den store kunst er at få bindingen til at ske netop der, hvor man ønsker den.«det er den anden af disse udfordringer, Robert har haft fokus på i sit projekt. Monosakkarider er grundlæggende opbygget som ringformede strukturer, hvor ringen primært består af kulstofatomer. På nogle af kulstofatomerne sidder der såkaldte hydroxygrupper, der kemisk set består af et hydrogen- og et oxygenatom (H). En glykosidbinding opstår ved, at et monosakkarid reagerer med en hydroxygruppe på et andet monosakkarid.»problemet er så, at der på monosakkarider kan være 3-5 hydroxygrupper, og hvis man ønsker, at bindingen opstår et helt specifi kt sted, skal man have styr på de øvrige hydroxygrupper, så de ikke blander sig utidigt,«fortæller Robert. Traditionelt har man gjort det ved at reagere hydroxygrupperne med kemiske forbindelser, så kun en af dem er fri til at reagere, mens de andre er blokerede, når de to monosakkarider skal kobles sammen. Denne fremgangsmåde kræver i sagens natur en række ekstra reaktioner i syntesen af det færdige oligosakkarid. Derudover skal de molekyler, man bruger til at blokere hydroxygrupperne med, fjernes igen efter at oligosakkaridet er dannet. Det kræver endnu en arbejdsgang og producerer også et affaldsprodukt, der skal håndteres. Metaller kan dirigere koblingen»i forskningsprojektet har vi arbejdet med at udvikle en ny strategi til at koble monosakkariderne 22 AKTUEL NATURVIDENSKAB NR
4 Aminosyrer koblet sammen i protein H NH 2 C CH R Struktur af aminosyre R C R N H Amidbinding C T G T A P R R Fosfodiesterbinding Nukleinsyrer som DNA og proteiner er ligesom oligosakkarider modulopbyggede. Men de kemiske bindinger, der kobler modulerne sammen, er mere simple og derfor lettere at lave i laboratoriet. Illustrationen viser den principielle struktur af disse bindinger, hhv. amidbindingen og fosfodiesterbindingen. I laboratoriet kan man i dag let fremstille oligomerer af DNA og RNA med automatiske syntesemaskiner. Billedet viser en model fra det danske fi rma ligomaker Aps. Med et sådant apparat kan man fx lave 10 oligomerer bestående af hver 20 nukleotider på under 2,5 time. Foto: ligomaker. sammen uden at bruge kemiske beskyttelsesgrupper til at skærme hydroxygrupperne af«, fortæller Robert.»Det minder en smule om, hvordan processen foregår i naturen, hvor enzymet glykosyl-transferase klarer sammenkoblingen, ved at enzymet binder substratet i sit aktive site, sådan at kun en bestemt reaktion kan forekomme.«tricket er at udnytte metalholdige forbindelser til at dirigere koblingen, således at den kun fi nder sted med én bestemt hydroxygruppe.»princippet består i, at et monosakkarid med frie hydroxygrupper blandes med et metal, hvorved metallet binder til to af hydroxygrupperne. Afhængig af det valgte metal, kan der herefter ske to ting. Enten forøges reaktiviteten af én af de bundne hydroxygrupper, således at den efterfølgende kobling med et andet monosakkarid kun fi nder sted med denne gruppe. Alternativt kan metallet nedsætte reaktiviteten af begge hydroxygrupper, og koblingen vil herefter fi nde sted med en tredje gruppe, som ikke er bundet til metallet,«forklarer Robert. Han fortæller, at metallet kan være tin eller bor, som dog begge har ulemper. Tin-forbindelser er giftige og vanskelige at adskille fra organiske forbindelser, mens bor-forbindelser er kostbare. I projektet har Robert og kolleger derfor undersøgt en række andre metaller.»vi opdagede, at molybdæn-forbindelser også kan anvendes til at dirigere koblingen,«siger Robert.»Molybdæn-forbindelser er både billige og relativt ugiftige og udgør derfor et godt alternativ til tin- og bor-forbindelserne. Molybdæn-forbindelser virker ved at binde til to hydroxygrupper i et monosakkarid, hvilket øger reaktiviteten af den ene gruppe. Koblingen til et andet monosakkarid sker derefter kun til denne hydroxygruppe, på trods af at molekylet indeholder adskillige andre hydroxygrupper.«på denne måde er det muligt at koble to monosakkarider, uden at hydroxygrupperne i det ene først skal skærmes via en række separate reaktioner. Det dannede produkt vil være et disakkarid, som efterfølgende kan reagere videres via samme reaktion til et trisakkarid. Ifølge Robert Madsen AKTUEL NATURVIDENSKAB NR
5 FRSKNINGSARTIKEL Videre læsning Böttchera, S. & Thiema, J. (2014): Glycosylation Employing Unprotected Carbohydrate Acceptor Components. Current rganic Chemistry, 18, (Artiklen er pay per view ). Projekttitel: Metal-Directed Glycosylation with Unprotected Carbohydrates Virkemiddel: Forskningsprojekter (2012). Syntesemaskiner til at lave oligosakkarider er så småt ved at blive kommercielt tilgængelige. Billedet viser The glyconeer fra det tyske fi rma GlycoUniverse GMbH. er det ikke realistisk at lave længere oligo sakkarider udelukkende ved brug af metaller til at dirigere koblingerne.»men teknikken gør det muligt nemt at fremstille en række di- og trisakkarider, som kan fungere som byggesten i fremstillingen af længere oligosakkarider,«siger han. Forskning med mange perspektiver Der er en hel række områder, hvor let adgang til at fremstille veldefi nerede oligosakkarider, kan få stor praktisk betydning. Det gælder ikke mindst inden for udviklingen af nye lægemidler. ligosakkarider er involveret i en lang række vitale processer i vores organisme som kommunikation mellem celler, immunrespons, udvikling af kræft og andre sygdomme. Derfor er forbedrede metoder til at fremstille oligosakkarider afgørende for at kunne studere nogle af de fundamentale biologiske vekselvirkninger, disse molekyler indgår i, ligesom de i sig selv kan være en komponent i et nyt lægemiddel. Indenfor fødevareområdet kan der også være interessante anvendelser fx i forbindelse med fremstilling af kulhydrater, som kan tilsættes fødevarer. gså indenfor udvikling af nye metoder til produktion af produkter ud fra biomasse fx biobrændsler er der oplagte perspektiver, idet forskning bygget på veldefi nerede oligosakkarider vil kunne hjælpe forskere med at øge forståelsen af, hvordan enzymer nedbryder biomasse. Alt sammen hænger det altså på, hvor god man kan blive til at lave en bestemt kemisk binding glykosidbindingen i laboratoriet. En drøm vil selvfølgelig være at opnå samme hurtighed og effektivitet, hvormed man i dag producerer oligonukleotider og -peptider på syntesemaskiner i laboratoriet. Men her må man ifølge Robert Madsen indstille sig på, at det på grund af den meget mere komplicerede kemiske binding næppe nogensinde vil være muligt at matche den effektivitet, man kan producere de to andre biomolekyler med.»det er faktisk muligt i dag at producere oligosakkarider på syntesemaskiner, men det er som sagt ikke særlig effektivt. Der er dog ingen tvivl om, at det kan gøres meget bedre, og vores resultater kan bidrage til denne udvikling«, slutter Robert. 24 AKTUEL NATURVIDENSKAB NR
Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:
Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden
Læs merekatalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan.
Fra det øjeblik vi bliver undfanget i livmoderen til vi lukker øjnene for sidste gang, er livet baseret på katalyse. Livets undfangelse sker gennem en række komplicerede kemiske reaktioner og for at disse
Læs mereArtikel 2: Kulhydratkemi
Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles
Læs mereNy viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller
Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin
Læs mereDet glykæmiske indeks.
Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget
Læs mereEr der flere farver i sort?
Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges
Læs mereProteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde
Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle
Læs mere3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag
3y Bioteknologi A Lærere TK og JM Eksamensspørgsmål uden bilag 1: DNA, proteiner og gensplejsning Med inddragelse af de vedlagte bilag samt øvelsen med pglo skal du diskutere og vurdere brugen af DNA og
Læs mereMitokondrier og oxidativt stress
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress
Læs mereDet lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.
Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.
Læs mereTænk, hvis et enkelt molekyle
KAN FRSTÅELSEN AF ET ENZYM LØFTE HUMØRET? Et nyt forskningsprojekt skal afklare samspillet mellem strukturen og funktionen af et enzym, som spiller en central rolle i produktionen af humørmolekylet serotonin
Læs mereForsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Dannelsen
Læs mereProteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013
Proteiner: en introduktion Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 4 facts om proteiner Proteiner udgør én af de vigtigste stofgrupper i vores organisme; de varetager en lang række forskellige funktioner.
Læs mereMadkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2
Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne
Læs mereCola, kost og sukkersyge
Cola, kost og sukkersyge Naturfagsprojekt 2, december 2010 Side 1 af 8 Indledning: Med denne synopsis vil vi forklare kostens indhold af kulhydrater og hvad der sker med dem i fordøjelsessystemet. Vi vil
Læs mereNyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Hvorfor dør kun
Læs mere8 danske succeshistorier 2002-2003
8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,
Læs mereAt gå til Prøver / Eksamen
Naturfagsprøve 1 1 2 At gå til Prøver / Eksamen 1. Læs opgaven igennem Svar på de spørgsmål som du tænker ikke tager så lang tid 2. Læs Spørgsmålene rigtigt igennem 3. Tidsstyring Brug fx ikke 10 min.
Læs mereSpiselig kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Spiselig kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Fødevarens energiindhold er angivet på varedeklarationen. Hvilken måleenhed angiver energiindhold i fødevarer? Sæt et kryds. kilogram
Læs mereLIVETS KATALYSE ÅBNER OP FOR EN NY VERDEN
24 Karl Anker Jørgensen modtog Carlsbergfondets Forskningspris 2017 Professor Karl Anker Jørgensen modtog Carlsbergfondets Forskningspris 2017 for sin fremragende forskning i homogen katalyse med fokus
Læs mereOPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi
OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk SMÅ OPGAVER Nedskriv
Læs mereHvad er så vigtigt ved målinger?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein
Læs mereEnzymer og katalysatorer
Enzymer og katalysatorer Reaktionsligningen: viser den kemiske reaktion, der leverer energi til alle stofskifteprocesser i cellerne i kroppen. Kemisk er der tale om en forbrændingsproces, hvori atmosfærisk
Læs mereForberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning
D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet
Læs mereErnæring, fordøjelse og kroppen
Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder
Læs mereKlip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' Forskere kan lave præcise ændringer
Læs mereEfterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS
Efterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS Enzymer kan godt være svære at forstå, og oplægget indeholder rigtig meget information. Derfor er det en god idé, at lave noget efterbehandling.
Læs mereTeoretiske mål: Praktiske mål:
Teoretiske mål: at kunne redegøre for simpel organisk kemi, herunder kulbrinter. at kunne redegøre for kulhydrater, herunder monosakkarider, disakkarider og polysakkarider samt deres indvirkning på kroppen.
Læs mereVejen til bæredygtig biobenzin kemiske og etiske udfordringer
Vejen til bæredygtig biobenzin kemiske og etiske udfordringer I de seneste år har der været stort fokus på menneskeskabte klimaforandringer. Dette har sat en positiv bølge i gang i hele samfundet. Vi er
Læs mereForskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er
Læs mereKemi Kulhydrater og protein
Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse
Læs mereBoksor V d irksomhed 4 pharma juli 2015
Boksord Virksomhed 4 pharma juli 2015 Af Christian K. Thorsted / Foto Camilla Schiøler Avilex Pharma: Endelig en effektiv behandling af slagtilfælde? Avilex Pharma er et af de få biotekfirmaer, som er
Læs mereFra mutationer til sygdom
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt antistof afslører farlige dele af huntingtinproteinet Et nyt antistof gør forskere i stand
Læs mereEnergi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme
(gruppeopgaver i databar 152 (og 052)) Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme Tirsdag den 17. september kl 13-14.15 (ca) Auditorium 53, bygning 210 Susanne Jacobsen sja@bio.dtu.dk Enzyme and Protein
Læs merePCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA
PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase
Læs mereIntra- og intermolekylære bindinger.
Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....
Læs mereForskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'
Læs mereKulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider
Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til
Læs mereLEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket
Bioluminescens Alger der lyser i mørket Alger bruges som sagt allerede i dag til at producere værdifulde stoffer, der indgår i mange af de produkter, vi køber i supermarkeder, på apoteker og tankstationer.
Læs mereDeoxyribonukleinsyre
DNAs Forunderlige struktur Ved Rebecca E.-Sørensen stud.scient i medicinalkemi ved Aarhus Universitet Deoxyribonukleinsyre Strukturen af DNA findes af James D. Watson og Francis H. Crick i 1953 1 Nuklein
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....
Læs mereForbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier
Slutrapport for projekt: Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Niels Skat Tiedje DTU Mekanik 29. august 2014 Indhold Indhold... 2 Introduktion og mål... 3 Del 1: anvendelse
Læs mereProviantplanlægning:
Proviantplanlægning: Måling af energi i fødemidler: I forhold til fødemidler måles energi hovedsaglig i to enheder, nemlig KiloJoule (KJ) eller KiloCalorier (Kcal). Omregningsfaktoren er 4.2, hvilket vil
Læs mereProteinfoldning og chaperoner
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et lægemiddel, som påvirker protein-foldning, hjælper HD-mus...i et stykke tid Et lægemiddel,
Læs mereOpgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten
Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad
Læs mereAlle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium.
Vejleders forventninger til ph.d. studerende Min egen erfaring stammer fra, at jeg har været vejleder for 8 ph.d. studerende i Matematik-økonomi fra Aarhus Universitet (hvoraf de seks er blevet færdiguddannede,
Læs mereKOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK
KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK VELKOMMEN INDENFOR I BIOBANKEN SIDEN 2012 HAR DANMARK HAFT EN NATIONAL BIOBANK. Biobanken på Statens Serum Institut
Læs mereBiologiske signaler i graviditeten - Genetisk information
Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information 2 I forbindelse med vores studie af graviditeten ønsker vi at foretage undersøgelser af arvematerialet (DNA og RNA). Disse genetiske undersøgelser
Læs mereVelkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane
Velkommen Probiotika og Præbiotika Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Hvem er vi? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvem er I? 3 DTU
Læs mereHurtigt overblik Strækker sig fra biokemi og cellelære til sundhed og økologi.
Bioteknologi BioAktivator 1. udgave, 2014 ISBN 13 9788761635846 Forfatter(e) Troels Wolf, Henrik Falkenberg, Peder K. Gasbjerg, Henning Troelsen, Annette Balle Sørensen, Chris Østergaard, Bodil Junker
Læs mereAnders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk
Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta
Læs mereHS er en hjernesygdom, ikke?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ændringer i leveren hos patienter med Huntingtons Sygdom antyder, at mere forskning i 'hele kroppen'
Læs mere14. Mandag Endokrine kirtler del 2
14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.
Læs merePulver - fremtidens mad?
Pulver - fremtidens mad? Martin Sohn, Indhold Introduktion Menneskets krav Havregryn vs pulvermad Fordele og ulemper Videoklip DIY Pulvermad Smagsprøver Diskussion Indhold Hvad er pulvermad? Indeholder
Læs mereEnvironment and Energy
NanoGeoScience Environment and Energy Det kan man bl.a. bruge nanoteknologien til: Vand, olie og affald Baggrund: NanoGeoScience er studier af naturens materialer på skalaer mindre end en mikrometer, hvilket
Læs mereAnvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K
Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: Blod som et kemisk system
Læs mereForårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Huntingtin mutant huntingtin
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Canadiske forskere har fundet ud af, at det
Læs mereKatalysatorer: SÅDAN SKABER FORSKERE FREMTIDENS KEMISKE VÆRKTØJER
vergangsmetalkatalysatorer er vigtige i omdannelsen af kvælstof til kunstgødning. Foto: Colourbox. Katalysatorer: SÅDA SKABER FRSKERE FREMTIDES KEMISKE VÆRKTØJER m forfatteren Kristian Sjøgren er videnskabsjournalist
Læs mereGennemgang af genetikken
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab ASO-genhæmning spredes bedre i hjernen og virker længere Hæmning af huntingtingenet med ASO'er
Læs mereProteiners byggesten er aminosyrer
PTEIE G EZYME Proteiners byggesten er aminosyrer Lad os se på den kemiske opbygning af et protein. Proteiner er store molekyler der er opbygget af mindre molekyler, som man kalder aminosyrer. Der findes
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013- Juni 2014 Institution Københavns Tekniske Skole - Vibenhus HTX Uddannelse Fag og niveau Lærere
Læs mereKan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer?
Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer? Det er et åbent spørgsmål, om nogle af de mikrobiologiske bekæmpelsesmidler kan give sygdomme. Det er derfor nødvendigt at have eksperimentelle
Læs mereVelkommen til oplæg om Kost & motion. Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150!
Velkommen til oplæg om Kost & motion Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150! Kost & motion Velkommen Spørgsmål Dagens fokus kost & motion Spørgsmål Jamen det er jo sundt! Spørgsmål Hvad så nu?
Læs mereDe livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19
Læs mereKulhydrater - pest eller guld
Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater er en kompleks størrelse fordomme og fakta er årsag til overvægt og hyperaktive børn 4 ud af 10 voksne danskere og omkring 8 ud af 10 børn har et forbrug, der
Læs mere2UJDQLVNHýVWRIJUXSSHUýLýSODQWHIU
3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ 2UJDQLVNHýVWRIJUXSSHUýLýSODQWHIU I et plantefrø findes bl.a. anlægget til en ny plante i form af det såkaldte kimanlæg. Dette anlæg skal kunne udvikle sig til en ny plante under
Læs mereEnergiens vej til mennesket
Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet
Læs mereWorkshop C: Forskningslignende opgaver i biologiske og kemiske fag
Workshop C: Forskningslignende opgaver i biologiske og kemiske fag Forskningsbaseret undervisning Karla Frydenvang, lektor, PhD Institut for Medicinalkemi Farmaceutisk Fakultet, Københavns Universitet
Læs mereAlmen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi
københavns universitet science - det natur- og biovidenskabelige fakultet Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi Læs kemi på Københavns Universitet Kemi 1 2 SCIENCE
Læs mereBiokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet
det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet Biokemi 1 kemi bioteknologi bioinformatik laboratoriearbejde
Læs mereKOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.5.2018 C(2018) 3193 final KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af 29.5.2018 om ændring af forordning (EF) nr. 847/2000 for så vidt angår definitionen af udtrykket "lignende
Læs mereBioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve
Vejledende opgavesæt 1 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 8 sider pgave 1. Genmodificeret ris Vitamin
Læs mereSundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07V D. 19. juni 2007 kl
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07V D. 19. juni 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler, der er omgivet af en tynd hinde, cellemembranen.
Læs mereAPPENDIKS 4. Uddybende figurer
Appendiks AENDIKS 4 Uddybende figurer å de følgende sider findes uddybende materialer. Af hensyn til biologi A er der foretaget en uddybning af delprocesserne i kulhydraternes intermediære stofskifte.
Læs mereTanja Engen R162bak Naturfagsdokumentation Gluten og proteiner
Naturfagsdokumentation Gluten og proteiner 1 Indhold Formål... 2 Teori... 3 Hvad er protein:... 3 Aminosyrer og Essentielle aminosyrer:... 3 Proteinets egenskaber:... 4 Peptidbinding:... 4 Proteintyper:...
Læs mereMedarbejderen. Til din Life Science virksomhed:
Til din Life Science virksomhed: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste, potentielle medarbejder, der gennem hele sin uddannelse har haft skarp fokus på det bioteknologiske arbejdsmarked:
Læs mereHurtigt overblik Strækker sig fra biokemi og cellelære til sundhed og økologi.
Bioteknologi BioAktivator 1. udgave, 2014 ISBN 13 9788761635846 Forfatter(e) Troels Wolf, Henrik Falkenberg, Peder K. Gasbjerg, Henning Troelsen, Annette Balle Sørensen, Chris Østergaard, Bodil Junker
Læs mereBiomimetics - naturens nøgle til kemiske reaktioner
Biomimetics - naturens nøgle til kemiske reaktioner Af ph.d. studerende Lars Ulrik ordstrøm, ph.d. studerende Rune Monrad, ph.d. studerende Lars Linderoth og professor Robert Madsen Fra jordens skabelse
Læs mereOptimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning.
Optimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning. Hvad skal I så høre om? Hvorfor løber du? Det at have et mål med træningen. Den bevidste udøver. Træningsfysiologi. Aerob kapacitet og
Læs mereFødevarer er mere end mad
10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive
Læs mereDe livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19
Læs mereStofskiftet - metabolisme. Cindy Ballhorn
Stofskiftet - metabolisme Cindy Ballhorn 1 Stofskiftet - metabolisme Definitioner Energi, hvilken former? næringsstoffer (opbygning, deres energiindhold) kroppens energiomsætning fødeindtagelse og regulation
Læs mereHuntingtinproteinet: lad os komme til sagens kerne
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab På fisketur: nye lægemiddelmål for Huntingtons Sygdom identificeret ved screening af proteinnetværk
Læs mereGrundbegreber om naturens økologi
Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig
Læs mereSide%1%af%14% Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13
Side1af14 Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13 Navn: Studie nummer: Dette eksamenssæt vil også kunne ses som en pdf fil nederst på kursus-hjemmesiden udfor den sidste dag d. 27 Jan
Læs mereEpigenetik Arv er andet end gener
Epigenetik Arv er andet end gener Indhold Indledning Afsnit1: Epigenetik og DNA Afsnit 2: DNA, nukleosomer og kromatin Afsnit 3: Epigenetik og celledifferentiering Afsnit 4: Genetisk ens individer kan
Læs mereFit living en vejledning til træning og kost
Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde
Læs mereForskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Interview: CHDI's videnskabelige hold
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Interview: CHDI's videnskabelige hold HDBUzz interviewer seniorforskerne fra CHDI, den største
Læs mereDer er to hovedtyper af genhæmningsmedicin: antisenseoligonukleotider (ASO'er) og RNA-interferens (RNAi). Denne artikel handler om RNA-interferens.
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At skyde budbringeren med enkeltstrenget RNA-genhæmning Ny 'enkelt-strenget' RNA-genhæmningsmedicin
Læs mereBioteknologi. Niveau: 9. klasse. Varighed: 7 lektioner
Bioteknologi Niveau: 9. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: At undervise i bioteknologi handler først og fremmest om at åbne øjne. I forløbet kommer vi omkring forskellige teknikker, som fx gensplejsning
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive
Læs mereOliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014-maj 2015 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereDNA origami øvelse 2013. DNA origami øvelse
DNA origami øvelse Introduktion I denne øvelse bruger vi DNA origami teknikken til at samle en tavle af DNA med dimensioner på 70 nm x 100 nm. Tavlen dannes af et langt enkeltstrenget DNA molekyle, der
Læs mereFremstilling af ferrofluids
Fremstilling af ferrofluids Eksperiment 1: Fremstilling af ferrofluids - Elevvejledning Formål I dette eksperiment skal du fremstille nanopartikler af magnetit og bruge dem til at lave en magnetisk væske,
Læs mereKemi og Biotekn. Diplomingeniøruddannelse (3½ år)
Kemi og Biotekn Diplomingeniøruddannelse (3½ år) Kemiingeniørens domæne Kemiingeniørens arbejdsfelt spænder bredt: drift og udvikling af processer, produktudvikling, rådgivning, tilsyn og undervisning.
Læs mereFormålet med forsøget er at undersøge hvordan forskellige stoffer kan blandes med hindanden (under normale omstændigheder), og hvad dette afhænger af.
rapport: Alkaner Formål: Formålet med forsøget er at undersøge hvordan forskellige stoffer kan blandes med hindanden (under normale omstændigheder), og hvad dette afhænger af. Vi vil starte med at nævne
Læs mereFagbilag bioteknologi
fagbilag bioteknologi 1 Fagbilag bioteknologi 1. Identitet og formål 1.1 Siden penicillinets opdagelse for ca. 50 år siden, har der været en rivende udvikling indenfor området bioteknologi. Bioteknologi
Læs mere