KULTURLANDSBY OG OUTDOOR-CENTER

Transkript

1 Beboerudvalget Fjaltring-Trans ANSØGNING TIL STEDET TÆLLER, FASE II KULTURLANDSBY OG OUTDOOR-CENTER - VIDEREUDVIKLING AF PROJEKT FJALTRING, KULTURLANDSBYEN I VEST I. Projektet 1. Ansøger og kontaktperson Ansøger er samme organisation, som har gennemført forprojektet: Beboerudvalget Fjaltring-Trans v. Jens Ove Madsen (formand, kontaktperson) Mollerupvej 6 Trans 7620 Lemvig Tlf.: jom@holstebro.dk 2. Projektets formål At skabe en ny vision og et nyt grundlag for Fjaltring-Trans overlevelse og videreudvikling som levende lokalsamfund. De stedbundne potentialer landsbykultur og udeliv skal være bærende værdier for videreudvikling af det stærke, lokale fællesskab, og for etablering af nye faciliteter og infrastrukturer, der kan støtte udviklingen. 3. Projektresumé Fjaltring-Trans er et meget specielt lokalsamfund, hvor det er lykkedes beboerne trods et meget beskedent befolkningsgrundlag at udbygge og bevare fællesskabsdrevne institutioner som friskole, fælleshus, købmandsforretning og landets mindste vandrerhjem. Nu er lokalsamfundet dog så presset af udviklingen, at der skal mobiliseres nye potentialer for at sikre fortsat udvikling og undgå afvikling. Den valgte udviklingsmodel er udtrykt i projektets titel: Kulturlandsby og outdoor-center: Med kulturlandsby sigtes der både til byens stolte fortid som hjemsted for flere landskendte teatergrupper, men også og nok så meget til den udvikling af fællesskabet og landsbykulturen, som er sket siden kulturen kom til byen. Og med outdoor-center sigtes til, at det vigtigste stedbundne potentiale fremover vil være vestkystnaturen og de unikke muligheder for udeliv, som denne byder på, og som i disse år manifesterer sig i Høfde Q-området. Ud fra dette koncept har beboerudvalget forestået en proces i første fase af Stedet Tæller-forløbet, som har ført til indkredsning og prioritering af nye aktiviteter, der kan fremme udviklingen i området, og af nye fysiske faciliteter, som kan være ramme om denne udvikling. Aktiviteterne omfatter bl.a. en række nye outdoor-tilbud, med fokus på surfing og badesikkerhed, nye tilbud til lokale og gæster indenfor landsbykulturen og finkulturen, bedre markedsføring af Fjaltring og sidst, men ikke mindst, omlægning af skolen til både at være skole og lokalt 1

2 kulturhus. Aktiviteterne skal underbygge to overordnede bestræbelser i projektet: Dels at koncentrere alle fællesskabsfunktioner i landsbymidten mellem skole og købmand og binde denne bymidte langt bedre sammen end i dag. Dels at binde Høfde Q-området og landsbyen bedre sammen. Begge dele for at skabe synergieffekter og øge udviklingseffekten af de nye aktiviteter. Disse hensyn strukturerer også de fysiske forandringer, som vi er nået frem til. De omfatter udbygning af Høfde Q-området med en række fysisk beskedne (p.g.a. plan-restriktioner), men indholdsmæssigt vigtige faciliteter primært et mobilt outdoor-center. I bymidten sigtes på ombygning af skolen til det nævnte formål, incl. indretning af en udsigtscafé (binde sammen med havet ), modernisering af fælleshuset, væg-til-væg belægning i hele bymidte-området (for at binde det sammen ) m.m. Og, som det tydeligste sammenbindingselement, arbejdes der på at befæste og synliggøre aksen fra Høfde Q til landsbyen, både som direkte trafiklinje (for bløde trafikanter) og som en meget synlig oplevelsesrute. Både listen over nye aktiviteter og listen over fysiske forandringer er lange. Vi har udviklet et ambitiøst, krævende og dyrt! - hovedprojekt til Stedet Tæller Fase II. Men vi mener også, at vi som der redegøres for i denne ansøgnings sidste afsnit både kan organisere, finansiere og drifte det. 4. Beskrivelse af projektets idé, koncept og aktiviteter Baggrund Fjaltring-Trans er et lokalsamfund, spændt ud mellem en fortid som egnens kulturelle højborg og nogle barske, nutidige udfordringer af samme type, som kendes fra andre udkantsområder. Ryet som kulturel højborg fik landsbyen i 1980 erne og 90 erne, hvor det grønlandske Tukaq-teater slog sig ned i byen. Det gav vækst og knopskydninger i det lokale kulturliv, og selv om teatergruppen for længst (midt i 90 erne) er flyttet til Grønland, viderefører de oprindelige initiativtagere to lokale kulturcentre (Tuskær og Tukaq), hvortil kommer, at flere gallerier efterfølgende har slået sig ned i landsbyen. Lokalsamfundet har et højt udviklet fællesskab og vigtige, lokale institutioner (friskole, fælleshus, gæstehus, købmand, forsamlingshus), der ejes og drives af fællesskabet, er nu trængt. Der er akut behov for at sikre disse institutioner og for en ny base for fremtidig udvikling. Da de gamle kulturtilbud ikke længere kan være bærende for lokal udvikling og selvbevidsthed, er der behov for at finde og udnytte nye, stedbundne potentialer. Sådanne potentialer er også til stede, ikke mindst i form af den barske, vestjyske natur og en stigende interesse for at anvende denne i en række outdoor -aktiviteter af både erhvervs- og fritidsmæssig art. Høfde Q-området, der ligger på kysten 800 m. vest for landsbyen, er under positiv udvikling som tilholdssted og støttepunkt for sådanne aktiviteter. Der er gode muligheder for at gentage Cold Hawaii s succes men selvfølgelig i en specifk Fjaltring-udgave, der bygger på de stedbundne potentialer, som er unikke for netop Fjaltring og omegn. Se i øvrigt fotos fra Fjaltring-området i Bilag 1. En anden væsentlig baggrund der kan blive til et vigtigt udviklingspotentiale er, at Fjaltring - Trans er et åbent og inkluderende samfund. Gennem årene er mange tiltag blevet iværksat, socialt og kulturelt - altid implementeret via engagement og involvering af en lokalbefolkning, der er kendt for at understøtte tilflyttere, som føler sig tiltrukket af den barske vestjyske natur og af egnens aktive kulturliv. Også dette projekt er solidt lokalt forankret, dels i et forudgående debatforløb, dels i en struktureret udviklingsproces under Stedet Tæller fase I.. Visionen Projektet bygger på en vision, udarbejdet i et mødeforløb blandt de aktive beboere i vinteren Visionen er at understøtte et sted, der er et aktivt forsamlingspunkt for gæster, turister og lokale med samvær, dialog og fysisk og kulturel udfoldelse på tværs af generationer og kulturer, med udvidelse af og sammenbinding af faciliteter i landsbymidte og faciliteter ved stranden. Visionen er at arbejde med naturens kræfter gennem konkrete fysiske projekter, i forlængelse af et i forvejen eksisterende projekt Fjaltring Outdoor stedet for krop og Na- 2

3 turkraft. At skabe samhørighed mellem natur og kultur, og mellem natur og landsby. Projektet sigter på at skabe fysiske rammer, der kan understøtte mødet mellem mennesker (lokale og gæster) omkring fælles aktiviteter, og - som alternativ til masseturismens badestrande skabe oplevelser med respekt for den unikke hav- og kystnatur og den landsbykultur, der udfolder sig i Fjaltring Trans. Med projektet ønsker vi at udvikle - som begreb, men også konkret - et samlende kraftcenter, hvor kultur og natur bruges som drivkraft for udvikling og vækst, og til at skabe fælles oplevelser og samvær for mennesker fastboende, gæster og turister. Der ønskes i større omfang end tilfældet er i dag, at integrere tingene, så der opstår øget synergieffekt og forbindelser mellem fysiske aktiviteter ved havet og dertil hørende faciliteter, samt at skabe naturlige forbindelseslinjer mellem landsbyen Fjaltring - skole/forsamlingshus, gæstehus/vandrehjem og købmand - gennem en række aktiviteter, der kan udfolde sig omkring en akse fra hovedvejen (Thorsmindevej), ind gennem Fjaltring bymidte og ud til høfde Q. (Se luftfoto af Fjaltring og omegn i Bilag 3). De stedbundne potentialer Fjaltring-Trans vigtigste stedbundne potentialer er Natur, Kultur og Lokalt Fællesskab: Naturen barsk Vesterhavs- og vestkystnatur, som tidligere gav mulighed for fiskeri, nu og fremover for turisme og specielt outdoor-aktiviteter og outdoor-turisme; Kulturen både som de eksternt rettede (fin-)kultur-tilbud, som Fjaltring bygger sit ry som kulturby på, men også og i stigende grad som professionel landsbykultur ; Fællesskabet, udtrykt i de lokale foreninger, der på trods af lokalsamfundets begrænsede størrelse opretholder vigtige institutioner som friskolen, købmanden, fælleshuset og gæstehuset. Som en mødedeltager sagde: Vores vigtigste stedbundne potentiale det er da os selv! En påstand, man kan være skeptisk overfor, da mange andre landsbyer givetvis vil påstå det samme: Foreningslivet og det lokale sammenhold hos netop os er helt enestående. Som ekstern konsulent vil jeg derfor på dette punkt tillade mig en personlig bemærkning, nemlig at jeg faktisk, i mit samarbejde med Fjaltring-Trans-boerne, er kommet til den konklusion (udtrykt på vestjysk), at det er sgu tte helt løwn! Det ER faktisk temmelig utroligt, at Fjaltring-Trans, med et stærkt begrænset befolkningsunderlag, har kunnet opretholde de nævnte institutioner, og der ER faktisk noget temmelig meget om, at det er et åbent og inkluderende lokalsamfund med et uhyre stærkt lokal sammenhold. Så konklusionen er, at det ud over naturen og outdoor-udviklingsmulighederne - er Fjaltring-Trans-boerne selv, deres fællesskab og sammenhold - landsbykulturen - der er den vigtigste stedbundne ressource. Den gode idé Den grundlæggende ide er at skabe et særligt og unikt sted ved Vesterhavet ved Høfde Q som nærmeste nabo og vævet ind i landskabet ved Fjaltring, og fællesskabet i Fjaltring by. At udnytte det dramatiske møde mellem naturens kræfter og landsbykulturen på dette sted. Vi har et specielt kyststed i form af Høfde Q med muligheder og faciliteter, hvor udnyttelse og udvidelse af de stedbundne potentialer kan bindes sammen og få en sammenhæng til de folk, der bor her, samtidig med at udefrakommende gæster og turister kan drage nytte af stedets natur og faciliteter. Ideen er en styrkelse og et kvalitetsløft med en sammenbinding af byens sociale liv og tilbud til byens og områdets egne beboere og tilbud til gæster. Ikke kun ved Høfde Q, men også i forhold til at kombinere det med lokale behov for fornyelse af eksisterende bygningsmasse ved skole, gæstehus, vandrehjem og forsamlingshus. Udvikling af idéen, omsætning til konkrete handlingsplaner (forprojektet) Projektideen er blevet til på et foreningsmøde i efteråret 2011, indkaldt af Beboerudvalget, hvor der fremkom der ideer til, at eksisterende projekters og huse s potentialer blev tænkt ind i et fælles og samlende projekt, for at skabe øget sammenhængskraft indadtil og gennemslagskraft udadtil. Beboerudvalget fik til opgave - på vegne af eksisterende projekter, foreninger og institutioner at koordinere interessefelter mellem alle lokale aktører, med henblik på formulering af en ansøgning til Realdanias kampagne Stedet Tæller. Efter at have modtaget 3

4 bevilling til deltagelse i fase I af Stedet Tæller, har vi gennemført et intensivt og systematisk forprojekt, som kort er afrapporteret i Bilag 2. Projektets koncept: Landsbykultur og udeliv Projektets koncept og forståelse af lokalsamfundets udviklingssituation er udtrykt i Fig. 1 herunder FORTID Det traditionelle Vestkyst-landsbysamfund. Landsbyen som det lokale servicecenter for landbruget, fiskeri fra kysten. NYERE TID 1980 ERNE OG 90 ERNE Fiskeriet hører op, og landsbyens kontakt / tilknytning til kysten svækkes. Til gengæld kommer Finkulturen til byen i form af Tukaq. Først som et fremmedelement, der dog hurtigt bliver en del af landsbyen, og er med til at påvirke den og udvikle et nyt landsbyfællesskab. NUTID Outdoor kommer til Høfde Q. Først som et fremmedelement, der dog er ved at blive integreret. De finkulturelle institutioner fortsætter, uden tidligere tiders offensivitet, men som en del af landsbyens tilbud. Landsbyfællesskabet udvikler sig til en ny landsbykultur, der også bliver et udadvendt tilbud. FREMTID Der skal etableres et nyt samspil, en ny synergi mellem Landsbykultur og Outdoor. Landsbykulturen, som integrerer landsbylivet og det lokale kulturliv. Outdoor, der integrerer et nyt forhold til den vilde havnatur og et generelt voksende udeliv. Samspillet mellem de to poler skal udvikles i alle dimensioner: Sociokulturelt (nyt fællesskab mellem outdoor-folk og landsbyfolk), Mentalt / identitetsmæssigt (alle føler, at dobbeltheden landsby-kyst er stedets sjæl og VORES sted), Økonomisk (nye outdoor-virksomheder, outdoorgæster som kunder hos købmanden), Funktionelt (god kontakt, også trafikalt), og Fysisk (aksens konkrete udformning). Den fysiske akse er vigtig som fysisk og visuelt udtryk for de øvrige dimensioner i samspillet. Projektets aktiviteter (Handlingsplan) I forprojektet har styregruppen og de mange deltagere i workshops og temamøder hen over sommeren indkredset en lang række handlingsmuligheder, hvoraf de følgende er prioriteret til realisering i gennemførelsesfasen af Stedet Tæller hvis vi bliver udvalgt til denne fase (jfr. planskitser og visualiseringer i Bilag 4). Videreudvikle outdoor-aktiviteter Faciliteter til en række outdoor-aktiviteter ved Høfde Q (ud fra idékatalog fra Fjaltring Outdoor). På kort sigt: Etablering af Mobilt outdoor-center (se afsnit 9) 4

5 Fjaltring som badeby - fokus på badesikkerhed. Det er em uomgængelig forudsætning for at kunne videreudvikle potentialerne i Høfde Q-området, at der er 100% styr på badesikkerheden. Det kræver fysiske løsninger, der pt. undersøges i samarbejde med Kystdirektoratet. Men det kræver også oplysningsvirksomhed, information og en generel øgelse i det, vi kalder naturkultur at man, som et led i et øget friluftsliv, også udvikler større viden om og adækvat adfærd i forhold til naturen. Såvel Udeskolen son Fjaltring Outdoor er allerede godt i gang med dette arbejde på professionelt niveau. Udbygning af tilbud til cykelende og vandrere: Shelters, bålplads mv. Ordnede forhold omkring autocampere / Autocamperplads ved stranden (på længere sigt) (på kortere sigt ved skole og gæstehus, se herunder og afsnit 9) Information / skiltning. Landsbykultur og nye turisttilbud, byggende på landsbykultur Udvikling af landsbyhøjskolens tilbud Refugier kunstferie hos kunstneren! Bliv Fjaltringboer på prøve (ferieophold hos private med inddragelse i det lokale fællesskab)! Videreudvikling af Gæstehuset; Bedre faciliteter ved gæstehus for cyklister og vandrere udbygning af teltplads, betjent af gæstehuset Autocamperplads ved Gæstehuset (på kort sigt) Integreret skole og kulturhus Revideret grundlag for Friskolen som outdoor-skole flere brugere udefra. Skolen som hele lokalsamfundets kulturhus med lokaler der passer til dette formål: Mødelokaler i forskellig størrelse (a) klasseværelser, b) Fælles- og aktivitetsrummet (ved caféen), b) store sal (ombygget gymnastiksal). Café Havkik med havkik Faciliteter til styrkelse af udeskole-funktioner Det nuværende fælleshus ved skolen trænger til funktionel opstraming og fysisk modernisering Grønt område, legeplads Sammenhæng omkring Bymidten At samle så stor en del af lokalsamfundets fællesskabsinstitutioner som muligt i landsbymidten (mellem skolen og købmanden) for at skabe så stor indbyrdes synergi imellem dem som muligt. Sikre købmanden og konceptudvikle ham café, fortovscafé sommer, styrke særlige specialer som osten! der kan tiltrække nye brugere udefra Binde Bymidten sammen, skabe byrum og inde-følelse. Vha belægning, beplantning og byinventar. Skabe sammenhæng Høfde Q - landsbymidten Binde landsbyen og Høfde Q sammen med et oplevelses- og aktivitetsbånd, der kan synliggøre og tiltrække fra begge sider; Funktionelle / visuelle fixpunkter undervejs: Minirastepladser (m. bænke el. borde/bænke-sæt), minitræningsstationer / bevægelseslegepladser, landart. Kultur Fælles markedsføring / Fjaltring-kalenderen Udvikle fælles kulturevent et årligt fyrtårnsarrangement til opretholdelse af Fjaltrings ry som kulturby. Start fx med et årsarrangement Kulturlandsby 2017 (samtidig med at Århus skal være EU Kulturby) Bedre ekstern markedsføring af Fjaltring-Trans f. eks. overfor målgrupper som børnefamilier, outdoor- og landsbykultur-interesserede turister m. fl. 5

6 5. Projektets succeskriterier Vi betragter de følgende målestokke som de vigtigste beviser på, at vores projekt efter gennemførelsen vil kunne betragtes som en succes: At det faktisk lykkes at etablere synergi mellem Landsbykultur og Outdoor-liv. Det er svært at måle selve synergieffekten, så de målbare tegn på synergien ses nok bedst gennem de følgende parametre: Øget tilslutning til outdoor-aktiviteter Stigende antal aktive ved Høfde Q; Vækst i antal lokale organisationer og virksomheder, der arbejder målrettet med outdoor-aktiviteter; Vækst i landsbybeboernes egen deltagelse i aktiviteter ved Høfde Q, i deres generelle friluftsliv og (specielt) vækst i friskolens udeaktiviteter. Vækst i landsbykulturen, herunder specielt Integration af udefra kommende outdoor-aktive i landsbyfællesskabet; Udvikling i antallet af udadvendte tilbud om deltagelse i landsbykulturen, herunder flere tilbud i Landsbyhøjskolen og af typen refugieophold og landsbybeboer i ferien ; Fortsat udvikling af antallet af lokale kulturtilbud, i foreningslivet og det lokale fællesskab. At etablering af projektets konkrete faciliteter lykkes, herunder specielt: Omdannelse af skolen til kombineret skole-, kultur- og forsamlingshus; Styrkelse af faciliteterne ved Høfde Q; Styrkelse og synliggørelse af aksen mellem de to ovennævnte poler. At det lykkes at opretholde og styrke det eksisterende fællesskab og dets institutioner, herunder specielt: Stigende børnetal i Friskolen; At det forestående generationsskifte i købmandsbutikken gennemføres med samtidig omsætningsfremgang. At lokalsamfund Fjaltring-Trans udviklingsposition generelt styrkes, d.v.s. at der er Befolkningsfremgang Specielt tilflytning af yngre børnefamilier og tendentiel sænkning af aldersgennemsnittet Fremgang i antallet af lokale virksomheder Generel vækst i turismen og turismerelateret, lokal omsætning. 6. Det udvalgte område, bygninger mm. Lokalsamfundet Fjaltring-Trans ligger ved den jyske vestkyst, i Lemvig Kommune, egnen mellem Nissum Fjord og Harboøre Tange, lige syd for Bovbjerg. Lokalsamfundet består af den lille landsby Trans mod nord og den lidt større Fjaltring mod syd, der rummer så godt som alle lokalsamfundets fælles faciliteter. Med opland i alt ca. 700 indbyggere. Begge landsbyer ligger tæt på, men tilbagetrukket fra kysten. Trans dog kun 400 m. fra kysten, så her er den vilde havnatur konstant tilstedeværende. I Fjaltring er afstanden knap 1 km., hvilket måske har været medvirkende til det nævnte fænomen, at kontakten med havet i en periode har været svækket, så der nu føles et stærkt behov for at erobre havet tilbage. Landsbyerne ligger i et storslået landskab, ved israndslinjen fra 3. Istid, som deler området i en nordlig del med frodig jord og intensiv landbrugsdrift, og en sydlig del præget af klitter og sandjord. Beliggenhed og natur - specielt i forhold til Vestkysten med strande og Høfde Q-området, der er ved at udvikle sig til aktivitetscentrum for outdoor-folket - udgør et af lokalsamfundets største stedbundne potentialer. Fjaltring er en langstrakt landsby nord-syd, bestående af Nørby (i nord) og Lisby (mod syd). I Nørby ligger det gamle forsamlingshus og tidligere også Brugsen, der dog nu er lukket. De fleste aktive virksomheder og institutioner ligger i Lisby, der har direkte adgang til hovedvejen mellem Lemvig og Thorsminde. Da de bærende idéer i projektet er at udnytte de store outdoor-potentialer ved Høfde Q, og at koncentrere alle institutioner i bymidteområdet i Lisby samt at binde bymidten og Høfde Q-området bedre sammen, vil vi zoome ind på dette område (se fotos i Bilag 1, luftfoto af hele området i Bilag 3 og mere detaillerede luftfotos / planer i Bilag 4): 6

7 Bymidten udgøres af området omkring den øst-vestgående Vestermøllevej, fra Fjaltringvej (der sammenbinder lokalsamfundet nord-syd) i øst til bygrænsen vest for skolen. De offentlige vej- og trafikarealer fra vejkrydset, hvor købmanden ligger, og på Vestermøllevej til og med skolen og dennes gård, udgør det vigtigste, offentlige byrum (af nogle benævnt som Downtown Fjaltring ). Bebyggelsen er blandet beboelseshuse i 1½ etage iblandet tidligere og nuværende erhvervsbygninger til landbrug og landsbyerhverv (nu mest fungerende som udhuse) - og ret åben, uden megen beplantning og udsat for vind og vejr. Byggestilen er vestjysk, robust og fåmælt. Klassiske husformer og traditionelle byggematerialer, der dog som andre steder i landet er under sporadisk modernisering. Der kan ikke identificeres mange huse med egentlig bevaringsværdi, målt på SAVE-skalaen, men ikke desto mindre har det samlede miljø både karakter og en egen robust charme. Helhedsindtrykket er dog en smule slidt og forblæst. Men de lidt ydmyge fysiske rammer dækker over et rigt indre liv dels i flere igangværende småvirksomheder i området, dels i de vigtigste fællesbygninger, som er de følgende: Købmandsbutikken ved krydset Fjaltringvej-Vestermøllevej ligger i et stort, uskønt hus (hvide synopalsten), men butikken er stor og har plads til et bredt varesortiment og til ophold i et caféhjørne med kaffemaskine og caféborde. Bygningen ejes af gæstehusforeningen / landsbyfællesskabet, som driver butikken via forpagterfunktionen, der pt. står overfor et generationsskifte. Fjaltring Fri- og Udeskole fremtræder som en klassisk dansk 50 er skole i røde sten, 2 fløje i 2½ etage med afvalmet tegltag. Der er klasseværelser, speciallokaler, lærerværelse og kontor i den nord-syd-gående fløj, gymnastiksal i den øst-vest-gående og indgang med foyerområde, toiletter mv. i hjørnet mellem de to fløje. Godt byggeri, men trænger til modernisering. Fælleshuset, den tidligere inspektørbolig, ligger på den anden side af skolegården og rummer dels mødelokaler o.a. faciliteter for foreningslivet, dels (på 1. sal) nogle værelser under gæstehuset. Bygningen er slidt og trænger til modernisering, både inde og ude. Gæstehuset ligger bagved og nord for skolen. Det er en moderne og velfungerende længebygning fra 1980 erne, som rummer landets efter sigende mindste vandrerhjem. Omkring de vigtige bygninger i bymidten ligger en række vigtige udearealer: Skolegården og arealet øst for fælleshuset er fuldt offentligt tilgængelige og fungerer som park- og legepladsområde, både for skolen og for civilbefolkningen. Bag skolen, ved gæstehuset, ligger skolens og byens boldfungerer, der også har andre anvendelse, bl.a. til uformel campingplads i skoleferien. De offentlige vej- og trafikarealer fra købmanden til og med skolen udgør som nævnt det vigtigste, offentlige byrum. Det er som rum lidt diffust og trænger til opstramning, hvis det skal kunne fungere som ramme om en slags byliv. Høfde Q-området, der er statsejet (Naturstyrelen), består af følgende fysiske elementer: Kystområde med massiv kystsikring, herunder den store Høfde Q, der dels har dannet en lagune, som på gode dage er en dejlig badestrand, dels giver adgang for surfere og andre havsportsfolk til bølgerne; Lige over stranden ligger en langstrakt, grusbelagt P-plads med toiletbygning, Blåt Flag og info-skilte. P- pladsen er ofte overbelastet af autocampere, som også er et stort problem ved bl.a. Trans Kirke. Lokalbefolkningen lægger stor vægt på, at der findes løsninger på dette problem. Bag P-pladsen er der, på et lidt beskyttet område, anbragt et par shelters og en udendørsgrill. Planlægningsmæssig sammenhæng Lemvig Kommune omtaler Fjaltring Trans som kommunes kulturelle højborg. Der er og har altid været et godt samarbejde med Lemvig Kommune, der har øje for de kvaliteter og vækstmuligheder, der ligger i Fjaltringområdets engagement, kulturelle aktiviteter og unikke vestjyske natur. 7

8 De vigtigste fysiske projekter i bymidten tænkes placeret i Planområde 4L24.1 i Lemvig Kommuneplan De er i god overensstemmelse med planens bestemmelser, og også med de turismestrategier, som kommunen og de lokale turistorganisationer arbejder efter (se luftfoto med planområder i Bilag 3) Derimod er der stærke planmæssige restriktioner på Høfde Q-området. Det ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen, så mulighederne for at opnå dispensationer til etablering af nye faciliteter og anlæg er stærkt begrænsede, og i bedste fald stærkt tidskrævende. 7. Nye fysiske rammer for projektet Ligesom styregruppen har indkredset muligheder for nye funktioner og aktiviteter, der kan realisere projektets koncept, har den indkredset og prioriteret de fysiske forandringer i Fjaltring og ved Høfde Q, der er nødvendige for at skabe fysiske faciliteter og rammer for de nye aktiviteter. Arbejdet har resulteret i følgende liste over ønskede fysiske forandringer og sammenlign med planskitser og visualiseringer i Bilag 4. HØFDE Q Bedre parkerings- og overnatningsmuligheder for de talrige autocampere og øvrige gæster, der besøger Høfde Q og Trans Kirke. Der er i projektet udformet planer for en førsteklasses autocamperplads ved Høfde Q (endda i to alternativer), men da denne mulighed kun (i bedste fald) kan realiseres på lidt længere sigt, opererer vi også med en hurtig anlæggelse af en autocamperplads ved skolen / gæstehuset. Udbygning af faciliteterne ved Høfde Q, både til almindelige strand- og badegæster og faciliteter for specifikke outdoor-aktiviteter. Bortset fra forbedring af eksisterende faciliteter og et par shelters mere, vil det dog være svært at opnå tilladelse til nyanlæg ved stranden. Derfor er det planen at indfri dette behov ved etablering af et mobilt outdoor-center - en hustrailer eller en stor, smukkeseret skurvogn, der kan placeres på P-pladsen i sommermånederne og, efter behov, udenfor sæsonen. Centret skal rumme grej-lager for aktive outdoor-foreninger og virksomheder samt udeskolen. Der skal være omklædning og sauna til vinterbaderne, og mulighed for sommerservering. Centret kan driftes af brugerne sommerservering af Gæstehuset. Foranstaltninger / anlægsarbejder til sikring af badesikkerhed. Det er en uomgængelig forudsætning for at kunne videreudvikle potentialerne i Høfde Q-området, at der er 100% styr på badesikkerheden. Det kræver en fysisk sikring af badestranden, der fungere unde alle vejr og strømforhold. Konkrete løsninger udforskes i samarbejde med Kystdirektoratet (Lemvig), de kan endnu ikke præcisere, og er derfor ikke medtaget i dette projekt. Opdatering af ekst. toilet (vask mv.) 2 nye shelters m. grill / bålplads Omlægning / opgradering af veje i Høfde Q-området et behov, der er erkendt både i Lemvig Kommune og i Naturstyrelsen, der ejer Q-området. Skiltning På længere sigt i forb. m. anlæg af autocamperpladser ved Høfde Q skal der ske en yderligere og mere konsekvent - opgradering af veje og trafikafvikling i området. BYMIDTEN Ombygning af skolens hovedbygning, som stadig skal anvendes til skole og derudover til forsamlingshusaktiviteter, fester, landsbyhøjskoleaktiviteter, cafe aktiviteter, fysiske aktiviteter for alle områdets borgere samt gæster mv. Ombygningen skal dels forskønne skolen, dels erstatte et eksisterende forsamlingshus, der i dag ikke fremstår tidssvarende. Ombygningen skal være i samklang med omkringliggende bebyggelse og natur og tænkes at åbne sig mod vest, så naturen og følelsen af at være ude midt i sandet, vandet og vinden er fremherskende. Etablering / indretning af Café Havkik i øverste, sydvestlige hjørne af bygningen med udsyn til Q! 8

9 Renovering af skolens køkken- og toiletfaciliteter, så der er samklang mellem intentionen med ombygningen i forhold til ideen om menneskenes samlingssted og børnenes anvendelse i skoletiden. Istandsættelse af fælleshuset, der er lidt slidt, men spiller en vigtig rolle i fællesskabet; Nyt inventar til aktivitetsrum i skolen og fælleshuset Væg-til-væg belægning af sammenhængende udearealer i hele bymidteområdet Autocamperplads v. Gæstehus Lege- og træningsplads bag skolen På længere sigt skal disse anlægsarbejder følges op med en ombygning resten af skolens hovedbygning og af gymnastiksalen til teatersal og stort fællesrum. AKSEN Befæstelse af trafikarealer sporadisk, da aksen kan følge de beskyttede jorddiger, og da den i princippet er en trampesti. det er vel nok med en god kvalitet i trampe stier, som underbygges med outdoor / land-art elementer. Fixpunkter rastepunkter, landart og/eller outdoor-faciliteter, lege- og træningsstationer På længere sigt skal disse anlægsarbejder følges op med Autocamperplads ved stranden, videregående omlægning / opgradering af veje og anlægsarbejder til sikring af badesikkerhed 8. Projektets brugere og målgrupper Projektets brugere vil være alle indbyggere i Fjaltring-Trans samt deres gæster, hvad enten disse er potentielle tilflyttere, kommer som endagsbesøgende og kunder fra resten af Nordvestjylland (f. eks. for at foretage specialindkøb på købmandens ekspertiseområder) - eller som egentlige turister. Særligt højt prioriterede målgrupper er Yngre børnefamilier på egnen, som skal overbevises om, at de skal sætte deres børn i Fjaltring Fri- og Udeskole, og evt. om at familien skal flytte til Fjaltring. Der bør gennemføres en særlig markedsføringskampagne overfor denne gruppe. Outdoor-aktive personer, både i lokalsamfundet og på egnen, men også helt udefra kommende. Virksomheder, der kunne tænke sig at flytte til Fjaltring. Der skal gennemføres en særlig markedsføringsindsats overfor personer eller virksomheder, der kunne tænke sig at starte forretning på outdoor-feltet a la Cold Hawaii. Det lokale erhvervsliv såvel turistvirksomheder som andre. (fælles eventkalender, fælles værksteder). De eksisterende fællesskaber og foreninger, især Skolen Købmanden Gæstehuset Landsbyhøjskolen Turister, især sådanne, der er motiveret for at bruge de særlige landsbykultur -tilbud, som skal udvikles i forlængelse af dette projekt. 9. Projektets driftsorganisation Hovedprincippet for organisering af videreførelsen af projektarbejdet og dets resultater efter etableringsfasen er, at disse driftsfunktioner i så høj grad som muligt overlades via forpligtende aftaler til eksisterende organisationer, der er etableret som juridiske personer, som har kapacitet og kompetence til at varetage de pågældende driftsfunktioner og har ført bevis for dette, ved at de allerede i dag varetager store og komplekse funktioner, forbundet med juridisk ansvar, personaleansvar og regnskabsforpligtelse. Det drejer sig om følgende organisationer: 9

10 Fjaltring Outdoor, som kan drifte outdoor-aktiviteter og faciliteter ved Høfde Q; Skoleforeningen, der kan drifte det nyskabte skole- og kulturhus, herunder den nye café og udearealer i tilknytning hertil; Gæstehusforeningen, der kan drifte auotcamper-pladsen ved skolen samt købmand og fælleshus; Landsbyhøjskolen: der kan drifte nye tilbud indenfor landsbykultur-turisme; Lemvig kommune (og, for Høfde Q s vedkommende, Naturstyrelsen), der kan stå for driften af trafikarealer og offentlige udearealer i øvrigt. Af denne grund er der ikke behov for et nyt, institutionelt organ (fond eller virksomhed) til varetagelse af den overordnede styring af videreførelsen af projektet. Egentlig kunne Beboerudvalget, der har stået bag forprojektet i Stedet Tæller, og som er respekteret af de øvrige foreninger som lokalsamfundets fælles talerør, have videreført sin styregruppefunktion også efter projektets afslutning. Alligevel skønnes det formålstjenligt at styrke denne funktion ved at stifte en ny forening, alene til den opgave at styre- og koordinere det fortsatte udviklingsarbejde. Beboerudvalget vil, i perioden efter afslutning af forprojektet, udarbejde forslag til vedtægter for og stiftende generalforsamling i en sådan forening der måske skal hedde Fællesforeningen Fjaltring-Trans. Den hermed opnåede organisationsstruktur er skildret i organisationsdiagrammet herunder. Daglig brug af projektets faciliteter tænkes at være gratis for brugerne, så som brug af naturfaciliteterne ved Høfde Q, men planlagte arrangementer såsom brug af skolens lokaler som forsamlingshuslokale mv. bør være omkostningsdækkede. Det tænkes, at ukompliceret vedligehold vil kunne foregå ved frivillig arbejdskraft dette er jo traditionen i Fjaltring-Trans. Fjaltring-Trans Fællesforening - ansvarlig for overodnet koordination på tværs af delprojekter og for videreudvikling af helheden Forenings-forening, bestyrelse med repr. fra øvrige foreninger, kommunen observatør. Plus evt. repr. for lokale kulturinst., frilufts- og naturinst. samt fra kommunal og regional turisme- og erhvervsfremme. Fjaltring Outdoor - drifter outdoor-center mv. v. Høfde Q Skoleforeningen - drifter skoleog kulturhus Gæstehusforeningen - drifter autocamper-plads (samt fælleshus og købmand) Landsbyhøjskolen - drifter nye tilbud indenfor landsbykulturturisme Lemvig Kommune - drifter trafikog off. friarealer 10

11 II. Gennemførelsesfasen 10. Gennemførelsesfasens proces og aktiviteter I Stedet Tæller fase II, Gennemførelsesfasen, planlægger vi hvis vi opnår støtte fra Realdania til det videre arbejde at skulle gennemføre de følgende projektfaser: 1. Projektpræcisering, endeligt valg af rådgivere til gennemførelsesfasen 2. Supplerende fundraising; 3. Revision af projektet, af delprojekter og budgetter efter udfald af finansieringsfasen; 4. Færdiggørelse af helhedsplan for området bymidten- Aksen Høfde Q, afsøgning af behov for evt. ændringer i plangrundlag 5. Udbud af rådgivningsydelser, hvor det er nødvendigt; 6. Skitseprojekter til fysiske projekter 7. Vedtagelse af samme samt offentlig præsentation, derefter 8. Udarbejdelse af hovedprojekter; 9. Udbud af anlægsentrepriser efter de almindelige regler herfor; 10. Gennemførelse af samme incl. hovedprojekter; 11. Finish, afslutning, aflevering af fysiske projekter 12. Formidling af projektets forløb og resultater undervejs 13. Slutevaluering af projektet som helhed og af enkeltprojekterne. Der er i den ovenstående liste tale om et principielt forløb eller et forventet gennemsnitsforløb - for i praksis vil anlægsprojekterne blive gennemført som selvstændige delprojekter, hvilket betyder, at der kan opstå store forskelle i deres tidsplaner. Jfr. i øvrigt afsnit Interessenter I tidligere afsnit har vi grundigt beskrevet de parter og interessenter, der indgår som aktive i projektet og / eller er målgrupper for det og påvirkes positivt af det. Vi mener ikke, at der er behov for at gennemføre en større interessentanalyse med systematisk listning af alle tænkelige interessenter, deres positioner i forhold til projektet og eventuelle motiver til at være for eller imod projektet. Derimod kan der være grund til en kort redegørelse for den bredere kreds af interessenter og samarbejdspartnere, de r kan påvirke projektet, og for en diskussion af de særlige interessenter, som kan have noget imod projektet. For det er jo korrekt, som ansøgningsvejledningen nævner, at projekter af denne art i høj grad er samarbejdsprojekter, der baserer sig på velfungerende netværk, og at disse netværk med fordel kan trække tråde ud til også fjernere placerede interessenter. Blandt sådanne interessenter udenfor den snævre kreds af projektdeltagere kan nævnes: Lemvig kommune (der dog har været tæt på forprojektet); Andre offentlige myndigheder, såsom regionen og plan- og miljømyndigheder, de vil kunne stille krav til projektet. Erhvervsfremmesystemet både kommunalt og regionalt. Lokale virksomheder Fonde og finansieringskilder Center for Kystturisme o.a. videnscentre. Et vigtigt spørgsmål er som nævnt, om der kan identificeres interessenter, der er eller kan blive modstandere af projektet? Selv om vi har prøvet hårdt, kan vi ikke komme i tanker om nogen, der vil kunne have noget imod projektet. Tværtimod viser den store lokale opbakning og den positive modtagelse af projektideerne hos overordnede instanser, at der IKKE kan identificeres egentlige eller potentielle modstandere af projektet. 11

12 12. Projektorganisation Som nævnt i afsnit 9 er det sigtet, at projektarbejdets resultater efter projektets afslutning skal videreføres af eksisterende organisationer, der har kapacitet og kompetence til at varetage de pågældende driftsfunktioner (Fjaltring Outdoor, Skoleforeningen, Gæstehusforeningen og Landsbyhøjskolen). Beboerudvalgets koordinatorfunktion overføres dog til en ny og mere formaliseret organisation, Fjaltring-Trans Fællesforening, der stiftes med dette formål for øje, og som får til opgave at styre opfølgning og videreudvikling af projektet, dets overordnede vision og langsigtede mål. Det er oplagt at danne denne forening allerede før en evt. start på fase II, etableringsfasen i Stedet Tæller, da foreningen så kan varetage rollen som styregruppe allerede i etableringsfasen. Beboerudvalget vil derfor, som nævnt i afsnit 9, i perioden efter afslutning af forprojektet udarbejde forslag til vedtægter for og stiftende generalforsamling i en sådan fællesforening. Og projektorganisationen i etableringsfasen vil være den samme, som er skildret i organisationsdiagrammet i afsnit Formidling og kommunikation Det er af flere grunde vigtigt at gennemtænke grundigt, hvordan vi vil kommunikere om projektet undervejs. Vi vil gerne inddrage flere af havnens brugere som aktive i projektrealiseringen og den efterfølgende drift, så det er vigtigt at give dem en følelse af medejendomsret til projektet. Det er også vigtigt at sikre, at vigtige eksterne interessenter (myndigheder, finansieringskilder) føler sig velinformerede om projektet. Og en god projektformidling kan sikre generel goodwill omkring projektet i den lokale offentlighed. Vores hovedlinje i formidlingsspørgsmålet er, at vi vil fastholde den høje profil fra forprojektet m.h.t. inddragelse af de lokale interessenter, men at vi for at være sikre på at huske alle formidlingsbehov - også vil udarbejde en systematisk formidlings- og involveringsstrategi for, hvordan og hvornår vi vil formidle ting om projektet, og hvordan vi involverer de målgrupper og interessenter, vi har peget på som vigtige samt offentligheden. Altså: Vi vil lave en specifik formidlingsstrategi (med overordnede mål) og en formidlingsplan for gennemførelsesfasen, omfattende Hvem vi skal kontakte Hvornår i forløbet det er relevant at inddrage dem Hvad er indholdet / budskabet i den enkelte formidling dvs. både de generelt bærende historier i projektet og de specifikke, kontekst- og målgruppeafhængige budskaber, som vi skal ud med Hvilke medier vi skal anvende til de enkelte opgaver. Hvornår og hvordan vi vil informere og involvere offentligheden. Ud fra disse overvejelser kan vi komme frem til en formidlingshandlingsplan, der så vidt som vi kan overskue det nu vil bestå af de følgende tiltag: En hjemmeside, der etableres specielt til dette formål med links til / fra alle relevante interne og eksterne samarbejdspartnere. En projektflyer Aktiv og planlagt pressekontakt, med pressemeddelelser ved alle milepæle i projektet Aktiv inddragelse af lokale borgere og foreninger samt de vigtigste eksterne organisationer (myndigheder, erhvervsfremmeinstanser) bl.a. v.h.a. et nyhedsbrev og regelmæssige muligheder for personlige møder Direct mail o.a. opsøgende metoder til markedsføring i forh. t. de særligt prioriterede målgrupper. 12

13 III. Økonomi og tidsplan 14. Økonomi til etablering Den nedenst. oversigt (næste side) over anlægsprojekter og øvrige aktiviteter i Etableringsfasen viser primært budgettet for disse tiltag. Tallene er i hele kr. og excl. moms, da alle udførende og driftsansvarlige organisationer er momsregistrerede og kan afløfte momsen. Der er tale om et meget ambitiøst projekt, hvor den samlede budgetramme ligger på mere end det dobbelte af, hvad vi kan håbe på at få fra Realdania. Det kan kun lade sig gør, fordi de deltagende organisationer har en vis selvfinansieringsevne, og fordi vi har betydelige, realistiske medfinansieringsmuligheder. Der er i sagens natur ingen af de angivne støttebeløb fra de øvrige eksterne partnere, der er bevilliget endnu, men vi har stukket en finger i jorden hos alle, og har en fornemmelse af, at niveauet ikke er urealistisk. 13

14 FYSISKE FORANSTALTNINGER, BUDGETTER OG FORSLAG TIL FINANSIERING Budget (1.000 kr.) LAG LoA Lemvig kommune Realdania Skoleforening Gæstehusforen. HØFDE Q Mobilt outdoor-center Opdatering af ekst. toilet (vask mv.) nye shelters m. grill Omlægning / opgradering af veje Skiltning BYMIDTEN Ombygning af skolens hovedbygning (250 m2 à kr./m2) Etablering / indretning Café Havkik Istandsættelse af fælleshus (300 m à kr./m2) Nyt inventar til aktivitetsrum skolen og fælleshuset Væg-til-væg belægn. udearealer (2.600 m2 à 250 kr./m2) Beplantning og byinventar Autocamperplads Gæstehus (ca m2) incl. belægn., beplantn. og faciliteter) Lege- og træningsplads bag skolen AKSEN Befæstelse af trafikarealer Fixpunkter landart og/eller lege og træningsstationer Diverse / uforudset I alt PROCES- OG ADMINISTRATIONS- UDGIFTER I ETABLERINGSFASEN Frikøb adm.timer i Skole- eller gæstehusforen. 200 Bygherrerådgiver 150 Proceskonsulent 150 Møder og rejser 50 Hjemmeside o.a. formidling 150 PROCES- OG ADMINISTRATIONSUD GIFTER I ALT UDGIFTER I ETABLERINGSFASEN I ALT

15 15. Driftsøkonomi Der er i denne ansøgning tale om et ambitiøst og komplekst projekt, der nu er udviklet til skitseniveau. En lang række forhold af betydning for delprojekternes drift vil først blive fastlagt i en efterfølgende etableringsfase. Hvordan bliver f. eks. den konkrete drift af den nye Café Havkik tilrettelagt? Det er derfor meget svært og næppe meningsfuldt at opstille detaillerede driftsbudgetter på nuværende tidspunkt. I stedet kan vi dokumentere projektets driftsøkonomiske bæredygtighed på en anden måde, der efter vores opfattelse er nok så sikker, nemlig via det hovedprincip for projektet, at de nye funktioner forankres i eksisterende, velkonsoliderede og økonomistyringsmæssigt kompetente organisationer og virksomheder. Her kommer de til at indgå i disse organisationers samlede aktivitetsflade og økonomi. Da de nye funktioner styrker organisationernes produktionsapparat, kan de kun forbedre deres driftsøkonomi. Vi har derfor ikke udarbejdet driftsbudgetter for de nye funktioner og faciliteter på Rødvig Havn. Hvis Realdania insisterer på, at sådanne skal foreligge, vil vi selvfølgelig alligevel forsøge at fremstille dem efter bedste evne. 16. Tids- og handlingsplan Gennemførelsesfasen forventes gennemført efter nedenstående tids- og handlingsplan: År Kvartaler Projektplanlægn., fundraising mm. Vedtagelse af handlingsplan Skitseprojektering incl. inddragelse Hovedprojekt Gennemførelse byggeog anlægsarbejder Høfde Q Skolen Bymidten (udearealer) Indvielse 15