Vejledninger Bestemmelser og anvisninger

Transkript

1 Vejledninger Bestemmelser og anvisninger BR10: 2.4 De ubebyggede arealer Bebyggelsesregulerende bestemmelser Opholdsarealer. Parkeringsarealer. Adgangs- og tilkørselsarealer. Nyttige links: Afdeling Byg 1. marts

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Byg s erfaringsgrundlag mv Tidligere gældende bygningsreglement Håndbog for bygningsmyndigheder Bebyggelsens opholdsarealer: Nærlegeområder Kvarterlegeområder Legepladsredskaber mv Parkeringsarealer Adgangs- og tilkørselsarealer Bygningsreglement 2010 kapitel 2.4 og SBi-anvisning Skitser på forside: Kildeangivelse: SBi-anvisning 230: Anvisning om Bygningsreglement Kommuneforlaget: Håndbog for bygningsmyndigheder. Afdeling Byg 1. marts 2013 Side 2 af 17

3 1 Indledning Omhandler bygningsreglement 2010 kapitel 2.4 om de ubebyggede arealer. Er der fx i en lokalplan fastsat bebyggelsesregulerende bestemmelser, er disse gældende forud for bygningsreglementets bestemmelser. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: De bebyggelsesregulerende bestemmelser fastsætter krav til de ydre forhold for en bygning, fx: Hvor stor en bygning må være i forhold til grundens størrelse. Hvor høj en bygning må være. Hvor på grunden den må placeres. De ubebyggede arealers indretning. Bebyggelsens samlede omfang og indvirkning på omgivelserne reguleres med hensyn til: 1. Grundens størrelse. 2. Afstandsforhold. 3. Etageareal og bebyggelsesprocent. 4. etageantal. 5. Højdeforhold. 6. De ubebyggede arealer. Punkt 1-5 er behandlet i særskilte 2 vejledninger om byggeret. De bebyggelsesregulerende forhold fastsættes efter bestemmelser i bygningsreglement 2010 kapitel 2.2 om byggeret og 2.3 om helhedsvurdering. Dette sammenholdt med politisk beslutning af den ved afdeling Byg s skønsudøvelse efter de generelle kriterier i kapitel Helhedsvurdering: Helhedsvurderingen er indført for at skabe en større fleksibilitet i byggesagsbehandlingen og for at indføre et tilladelsessystem i stedet for et dispensationssystem. De bebyggelsesregulerende bestemmelser er bygget op om funktionsbaserede krav, som kommunen skal anlægge et helhedssyn på. Dette ved en skønsudøvelse af byggeprojektets samlede omfang og indvirkning på omgivelserne efter de generelle kriterier i bygningsreglement 2010 kapitel Kommunen fastsætter derved hvilke bebyggelsesregulerende forhold, der skal gælde for ansøgte, dvs. en form for lokal - bygge plan. Der kan ikke ved helhedsvurdering fastsættes krav, der er dårligere end byggeretten. Fastsættelse af de ubebyggede arealer: De ubebyggede arealer er ikke omfatter af byggeretten i bygningsreglement 2010 kapitel 2.2. De ubebyggede arealer er derimod omfatter af bestemmelserne i kapitel 2.4 og omfatter: Bebyggelsens opholdsarealer. Parkeringsarealer. Adgangs- og tilkørselsarealer. Afdeling Byg 1. marts 2013 Side 3 af 17

4 Fastsættelse er bl.a. med udgangspunkt i: Byg s erfaringsgrundlag, der er med udgangspunkt i de tidligere gældende bestemmelser og Håndbog for bygningsmyndigheder. Bestemmelserne i kapitel 2.4 og SBi-anvisning Byg s erfaringsgrundlag mv. Tidligere gældende bygningsreglement 1995 Bebyggelsesregulerende bestemmelse Bygningsreglement 1995 BR95 (Indtil tillæg 3 af ) Tidligere gældende: Bemærkning: De ubebyggede arealer: Opholdsarealer, udlæg: Max. bebyggelsesprocent Beboelse Ung.bo/hotel Erhverv/offt % 50 % 15 % % 25 % 10 % 1) Større end % 15 % 5 % 1) Legeområder v/etageboliger og tæt/lav boligbebyggelse, BR1982: Hvor stor del en af opholdsarealet ved en boligbebyggelse, der skal anlægges til legeområder som nærlegepladser og kvarterlegeområder er senest angivet i bygningsreglement Dette ved indretning af en bebyggelse til beboelse for mere end 8 familier. Note: 1): Er kun aktuel såfremt området er omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt med tilladt bebyggelsesprocent på 60 eller derover og der ikke er fastsat bestemmelser heri om opholdsarealer, jf. byggerettens bebyggelsesprocenter. Håndbog for bygningsmyndigheder I det følgende er: HB = Håndbog for bygningsmyndigheder. SB = Skitser til byggeri, fra HB Bebyggelsens opholdsarealer: Ophold i det fri, udsigt. I HB SB062 er det anført, at: Byggelovgivningen ikke har bestemmelser, der skal sikre bevarelse af en udsigt fra en ejendom. Har man ønsket at sikre en særlig udsigt, må bestemmelser herom være tilvejebragt i servitut, deklaration eller lokalplan. Byggelovens 13 om terrænregulering vil kun kunne anvendes i meget specielle tilfælde. Begrænsning af støjulemper, forårsaget af brug af opholdspladser, henhører under miljølovgivningen. Afdeling Byg 1. marts 2013 Side 4 af 17

5 Friarealer og opholdsarealer. I HB SB105 og SB107 er det anført, at: Ved fastsættelse af størrelseskrav bør der tages hensyn til den variation i behov og brug, knyttet til de enkelte bygningskatagorier. Etageboliger og tæt/lav boligbebyggelse: Fastsættelse af hvor stor en del af opholdsarealet, der skal anlægges til legeområde kan fx ske på baggrund af SB107 side 2-3, hvor følgende er angivet: (Det bemærkes, at angivne regler senest er angivet i BR1982 og at anlæg af legeområder som nærlegepladser og kvarterlegeområder er ved indretning af en bebyggelse til beboelse for mere end 8 familier) Nærlegeområder For hver påbegyndte 60 boligenheder anlægges et nærlegeområde. Nærlegeområdets grundareal skal udgøre mindst 20 m² pr. boligenhed, dog i alt mindst 600 m². Nærlegeområdet skal placeres i forbindelse med boligenhedernes indgange, og adgangen til legeområdet skal gå over trafiksikkert areal. Inden for nærlegeområdet anlægges en småbørnslegeplads for hver påbegyndte 30 boligenheder. Småbørnslegepladsens grundareal skal udgøre mindst 10 m² pr. boligenhed, dog i alt mindst 200 m². Småbørnslegepladsen skal ligge højst 50 m fra boligenhedernes indgange, og skal så vidt muligt være placeret således, at børnenes leg kan overvåges fra boligenhederne Kvarterlegeområder Når en bebyggelse indrettes til beboelse for mere end 40 familier, skal der tillige anlægges at kvarterlegeområde for hver påbegyndte 120 boligenheder. Kvartetlegeområdets grundareal skal udgøre mindst 15 m² pr. boligenhed, dog i alt mindst m². Adgangen fra boligindgange til kvarterlegeområdet må ikke krydse færdselsareal for motorkøretøjer. Området skal være således placeret, at støj fra området generer boligenhederne mindst muligt Legepladsredskaber mv Legepladsredskaber og lignende på legepladser, der er offentligt tilgængelige, er omfattet af bygningsreglement 2010 kapitel 4.4. Inden etablering skal projekt fremsendes til byggesagsbehandling i afdeling Byg. Afdeling Byg 1. marts 2013 Side 5 af 17

6 2.1.5 Parkeringsarealer Parkeringsarealer. I HB SB110 og SB111 er det anført, at: Der er i bygningsreglement 2010 ikke konkrete bestemmelser, ej heller til antal handicap P- pladser. Erfaringsmæssige krav, anlæg: På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er højst 60: 1. 2,0 parkeringsplads ved fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse. 2. 1,5 parkeringsplads pr. boligenhed. 3. 1,0 parkeringsplads pr. boligenhed ved ungdomsboliger, hoteller og lignende. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er mellem ,0 parkeringsplads pr. boligenhed. 2. 0,5 parkeringsplads pr. boligenhed ved ungdomsboliger, hoteller og lignende. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er større end ,5 parkeringsplads pr. boligenhed 2. 0,25 parkeringsplads ved ungdomsboliger, hoteller og lignende. Uanset bebyggelsesprocentens størrelse skal der mindst anlægges. 1. 1,0 parkeringsplads pr. 50 m² etageareal ved kontorbygninger. 2. 1,0 parkeringsplads pr. 25 m² etageareal ved butiksbygninger. 3. 1,0 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal ved industri- og erhvervsbygninger. 4. 1,0 parkeringsplads pr. 50 m² etageareal ved undervisningsbygninger. 5. 1,0 parkeringsplads pr. 50 m² ved bygninger til kulturelle formål. Uanset bebyggelsesprocentens størrelse. 1. 1,0 parkeringsplads pr. 10 tilskuerpladser ved sportsanlæg. 2. 1,0 parkeringsplads pr. 10 siddepladser ved restaurationer 3. 1,0 parkeringsplads pr. 2 værelser ved hoteller. 4. 1,0 parkeringsplads pr. 5 senge ved sygehus. 5. 1,0 parkeringsplads pr. 10 sidepladser ved kirke. 6. 1,0 parkeringsplads pr. 6 tilskuerpladser ved teater. 7. 1,0 parkeringsplads pr. 2,5 ansatte ved erhvervsbyggeri. Afdeling Byg 1. marts 2013 Side 6 af 17

7 2.1.6 Adgangs- og tilkørselsarealer I HB SB065 side 6; SB110; SB112 og SB113 er det anført, at: Garage / carporte v/enfamiliehuse: Placering i vejskel er ret upraktisk. Dette bl.a. i ft. bygningsdele og mangel på privat areal foran bygningen til vedligeholdelse mv., samt problemer med fri udkørsel og godt udsyn, specielt ved smalle veje. Brugsmæssige hensyn: Uhindret adgang for alle; redningsveje; servicefunktioner som renovation, flytteopgaver, vedligeholdelse af bygninger og friarealer mv. Afdeling Byg 1. marts 2013 Side 7 af 17

8 3 Bygningsreglement 2010 kapitel 2.4 og De ubebyggede arealer Stk. 1. De i kapitel 2.4 foreskrevne arealer kan være fælles for flere ejendomme. Disponering, anlæg og anvendelse af sådanne fælles friarealer skal sikres ved tinglysning på de pågældende ejendomme. (2.4, stk. 1) Ubebyggede arealer, der er udlagt i henhold til bestemmelserne, må ikke benyttes i strid med det formål, hvortil de er udlagt. Der henvises til byggelovens Bebyggelsens opholdsarealer Stk. 1. Der skal til en bebyggelse udlægges opholdsarealer af en passende størrelse i forhold til bebyggelsens benyttelse, omfang og beliggenhed. Stk. 1. Opholdsarealerne skal være på terræn, men kan dog tilvejebringes på et overdækket eller hævet gårdareal eller delvist tilvejebringes på et tagareal eller større altaner. Stk. 3. For etageboliger og tæt/lav boligbebyggelse, herunder rækkehuse, kædehuse mv. skal en passende del af opholdsarealet anlægges som legeområde. Hvor stort legeområdet skal være, afgøres af kommunalbestyrelsen og skal fremgå af byggetilladelsen. Stk. 4. Der kan i byggetilladelsen fastsættes en frist for indretningen af opholdsarealer og legeområder. (2.4.1, stk. 3) Sikkerhedskrav til legepladsredskaber fremgår af kapitel 4. Konstruktioner. (2.4.1, stk. 4) bestemmelsen giver mulighed for, at beboerne kan inddrages i indretningen af opholdsarealer og legeområder Parkeringsarealer Stk. 1. der skal udlægges (reserveres) tilstrækkelige parkeringsarealer til, at bebyggelsens beboere, de beskæftigede i bebyggelsen, besøgende, kunder, leverandører m.v. kan parkere biler, motorcykler, knallerter, cykler, mv. på ejendommens område. Stk. 2. Hvor stor en del af grundens areal, der skal udlægges (reserveres) til parkeringsareal, og hvornår det skal anlægges, fastsættes af kommunalbestyrelsen og skal fremgå af byggetilladelsen. Stk. 3. Ved udformningen af parkeringspladser skal et passende antal parkeringspladser udformes, så de kan anvendes af personer med handicap. Kravet omfatter ikke fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse i sommerhusområder. (2.4.2, stk. 3) Handicapparkeringspladser har et brugeareal på 3,5 x 5 m og bør placeres så nær indgangen som muligt og være med fast jævn belægning. Mindst én handicapparkeringsplads bør have et brugsareal på 4,5 x 8 m af hensyn til minibusser med lift bag på. Hvis der er niveauspring i adgangen fra parkeringsarealet til andet areal, bør disse være højst 2,5 cm. DS-håndbog 105 Udearealer for alle Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden indeholder anvisninger på udformning af det fysiske miljø med henblik på at give de handicappede større uafhængighed, bevægelsesfrihed og sikkerhed. Der henvises endvidere til Færdselsregler for alle fra Vejdirektoratet. Afdeling Byg 1. marts 2013 Side 8 af 17

9 2.4.3 Adgangs- og tilkørselsarealer Stk. 1. Fra vej til indgange i en ejendoms bygninger og til en ejendoms ubebyggede arealer skal der være adgang og tilkørsel. Udformningen af adgangs- og tilkørselsarealer skal være afpasset efter bebyggelsens art. Adgangs- og tilkørselsarealer skal forsynes med belysning. Trappe og ramper skal belyses stærkest. (2.4.3, stk. 1) Belysning af adgangs- og tilkørselsarealer bør være retningsgivende og ikke bindende. Der henvises endvidere til privatvejslovens regler om private fællesveje, hvorefter kommunen kan beslutte, at der på offentligt tilgængelige veje skal være belysning. Stk. 2. Adgangs- og tilkørselsarealer skal være udformet, så bebyggelsen kan benyttes af personer med handicap. Adgangsareal fra vej herunder p-plads til ejendommens ubebyggede arealer og til indgange i bygninger, skal være mindst 1,3 m bredt og med en fast jævn belægning. Niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes i terræn eller ved rampe, og ramper kan suppleres med trin med en stigning på højst 150 mm og en grund på mindst 300 mm. Ramper må ikke udføres med en større hældning end 1:20, og der skal være en vandret plads på mindst 1,3 mx1,3 m for hver ende af rampen. Ramper med en hældning på mere end 1:25, skal desuden forsynes med reposer for hver 12 m. Gribeegnede håndlister skal opsættes i en højde på ca. 0,8 m i begge sider af ramper og trapper. (2.4.3, stk. 2) DS-publikationen Udearealer for alle Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden indeholder anvisninger på udformning af det fysiske miljø med henblik på at give handicappede større uafhængighed, bevægelsesfrihed og sikkerhed. Ramper med hældning mellem 1:25 og 1:20 kan i stedet for håndlister forsynes med værn eller udføres som en terrænudligning uden fare for fald til siderne. Stk. 3. Gangarealer til bebyggelsen skal anlægges med markant taktil adskillelse til andre trafikformer. Oven for trapper i adgangsveje skal der udføres et belægningsskift i farve og følbarhed 0,9 m før trappens begyndelse og i hele trappens bredde. Det yderste af trinflader og trinforkanter skal markeres med kontrastfarve. Stk. 4. Port eller gennemkørsel, der er nødvendig i henhold til stk. 1, skal udformes, så der er let adgang for redningskøretøjer. Stk. 5. Fritliggende enfamiliehuse, der alene anvendes til boligformål og sommerhuse i sommerhusområder er ikke omfattet af bestemmelserne i stk (2.4.3, stk. 3) For at undgå kollision med fritstående trapper ved enten siden eller undersiden af trappen, bør trappen afskærmes med trappeværn, så en fri højde på 2,2 m opnås. Af hensyn til personer med synshandicap bør trinflader med gitterriste, huller og lignende undgås eller udformes på en måde, så blindestokke ikke kan sidde fast i eller falde igennem trinfladerne, og så førerhunde sikres mod at få beskadiget kløerne. (2.4.3, stk. 4) For at redningskøretøjer kan komme ind, skal der være en fri bredde på mindst 2,8 m og en fri højde på mindst 3,4 m. I smalle gader kan der være behov for en øge gennemkørslens bredde. Afdeling Byg 1. marts 2013 Side 9 af 17

10 (2.4.3, stk. 5) Fritliggende enfamiliehuse, der delvist anvendes til erhverv, er omfattet af bestemmelserne i stk Legepladsredskaber mv. Stk. 1. Legepladsredskaber og lignende på legepladser, der er offentligt tilgængelige, skal udformes og dimensioneres, så der opnås sikkerheds- og sundhedsmæssigt tilfredsstillende forhold mod personskader. (4.4, stk. 1) Bestemmelsen finder alene anvendelse på redskaber, der er offentligt tilgængelige. Bestemmelsen finder ligeledes anvendelse på motionsredskaber, der opsættes på offentligt tilgængelige arealer. Der henvises til nedenstående standarder, hvori er angivet de specifikationer, som bør opfyldes, for i videst muligt omfang at beskytte mod den risiko, der kan være forbundet med, at børn benytter legeredskaber på legepladser. Andre tekniske specifikationer kan lægges til grund, hvis de giver tilsvarende sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende forhold. Bestemmelsen omfatter også skateboardbaner mv. Andre tekniske specifikationer kan lægges til grund, hvis de giver tilsvarende sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende forhold. Legepladsredskaber: DS/EN : 2008 Legepladsredskaber og underlag Del 1: Generelle sikkerhedskrav og prøvningsmetoder. DS/EN : 2009 Legepladsredskaber og underlag Del 2: Gynger Supplerende specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder. DS/EN : 2009 Legepladsredskaber og underlag Del 3: Rutsjebaner Supplerende specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder. DS/EN : 2009 legepladsredskaber og underlag Del 4: Svævebaner Supplerende specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder. DS/EN : 2009 Legepladsredskaber og underlag Del 5: Karruseller Supplerende specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder. DS/EN : 2009 Legepladsredskaber og underlag Del 6: Vipper Supplerende specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder. DS/EN : 2008 Legepladsredskaber og underlag Del 7: Vejledning til brug ved installation, inspektion, vedligeholdelse og drift. DS/EN : 2009 Legepladsredskaber og underlag Del 10: Fuldstændigt lukkede legeredskaber Supplerende specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder. DS/EN : 2009 Legepladsredskaber og underlag Del 11: Tredimensionelle klatrenet Supplerende specifikke sikkerhedskrav og prøvningsmetoder. DS/EN 1177: 2009 Stødabsorberende legepladsunderlag Bestemmelse af den kritiske faldhøjde. Skateboardbaner: DS/EN 14974: 2006 Stortsudstyr Faciliteter for brugere af sportsudstyr med hjul (fx inlinere, rulleskøjter, skatteboard, BMX-cykler) Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder. Afdeling Byg 1. marts 2013 Side 10 af 17

11 Oppustelige legeredskaber: DS/EN 14960: 2007 Oppustelige legeredskaber Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder. Kunstige klatrevægge: DS/EN : 2007 Kunstige klatrevægge Del 1: Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder for kunstige klatrevægge med sikringspunkter. DS/EN : 2008 Kunstige klatrevægge Del 2: Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder til boulderstrukturer. DS/EN : 2008 Kunstige klatrevægge Del 3: Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder til klatregreb. Afdeling Byg 1. marts 2013 Side 11 af 17

12 4 SBi-anvisning 230 Bemærk: Tilgængelig version er ikke ajourført med ændringer til BR10 pr. 1. januar Kapitel henvisning er ændret af afdeling Byg fra kapitel 2.6 til 2.4 for at skabe sammenhæng. Kildeangivelse: SBi-anvisning 230: Anvisning om Bygningsreglement 2010, 2. udgave Udgivet 14. november udgave af SBi-anvisning 230 forklarer og fortolker bestemmelserne i Bygningsreglement 2010 (BR10) gældende fra 24. august De ubebyggede arealer Stk. 1: Grundens areal kan suppleres med en forholdsmæssig andel af et fælles friareal for flere ejendomme. Denne fremgangsmåde benyttes fx ofte i forbindelse med tæt-lav bebyggelser. Det fælles friareal kan være sikret fx gennem en lokalplan Bebyggelsens opholdsarealer Stk. 1: Der skal sikres tilfredsstillende opholdsarealer for bebyggelsens beboere, bruger og beskæftigede. Opholdsarealerne skal vurderes under hensyn til ejendommens anvendelse. Ved planlægningen af opholdsarealer kan kravene om adgangsforhold i kapitel stk. 2 med fordel anvendes. Herved får flest mulige brugere glæde af opholdsarealet, fx forældre med barneog klapvogne, kørestolsbrugere m.m. Legepladsers adgang og indretning Stk. 2 og 3: Legepladser og adgang hertil kan med fordel udføres efter kravene om adgangsforhold i ht. Kapitel stk. 2. Herved vil flest mulige brugere, fx forældre med barne- og klapvogne, børn på cykler og kørestolsbrugere, have adgang til og kunne komme rundt på pladsen og til dens udstyr. Der henvises til kapitel 4.4, legepladsredskaber m.v., vedrørende krav til legepladsredskaber og dens sikkerhed Parkeringsarealer Stk. 1: Behovet for parkeringspladser afhænger typisk af bebyggelsens anvendelse. Ved publikumsorienterede erhvervsbebyggelser stilles ofte større krav til parkeringsmuligheder end ved beboelsesbygninger. Manglende plads eller uhensigtsmæssig placering af cykelparkering kan resultere i uhensigtsmæssig parkering af cykler i adgangsveje, hvilket er til gene for alle, men især skaber problemer for kørestolsbruger, personer med barnevogne samt synshandicappede. Stk. 2: Kommunalbestyrelsen har mulighed for at tillade en forsinkelse af indretningen af de ubebyggede arealer, herunder parkeringsarealerne. Det giver de nye brugere mulighed for medindflydelse på indretningen med hensyn til ophold, parkering og lignende. Det er dog et krav, at tidspunktet for færdiggørelse fremgår af byggetilladelsen. Afdeling Byg 1. marts 2013 Side 12 af 17

13 Stk. 3: Parkeringspladser for personer med handicap bør placeres, så der er let og kortest mulig adgang til bygningen. Der skelnes mellem 2 typer handicapparkering: Parkeringsplads til almindelige personbiler. Parkeringsplads til kassebiler eller minibusser. Skitsen nedfor angiver mål og vejledende maksimale stigninger til fortov. Udformning af parkeringspladser til handicappede. Anbefaling af hvor mange pladser til handicapparkering til hhv. almindelige biler og kassebiler, der bør etableres i forhold til parkeringsanlæggets størrelse. Antal parkeringspladser til personer med handicap. Parkeringsanlæggets Handicappladser til alm. Handicappladser til Størrelse biler (3,5 x 5,0 m) kasserbiler (4,5 x 8,0 m) For yderligere information om handicapparkering henvises til SBi s tjekliste om parkeringspladser. Afdeling Byg 1. marts 2013 Side 13 af 17

14 2.4.3 Adgangs- og tilkørselsarealer Stk. 1. Belysningsamaturer opsat med relativ lille afstand, fx 10 m eller mindre, kan fungere som retningsorientering frem mod indgangen, især for personer med nedsat syn. Afskærmede lyskilder kan være med til at sikre, at lyset ikke blænder. For at øge sikkerheden skal trapper og ramper belyses stærkest. Det anbefales også at belyse indgangen stærkere end resten af adgangsvejen. Tilkørselsveje Stk. 2: Tilkørselsveje på ejendommes ubebyggede arealer anbefales udført i overensstemmelse med vejreglerne i Færdselsarealer for alle Håndbog i Tilgængelighed (Vejdirektoratet, 2003). Der bør sikres en frihøjde på min. 2,6 m på til- og frakørselsveje samt på selve handicapparkeringspladserne, da mange kassebiler udføres med forhøjet tag. Belægninger Stk. 2: En fri gangbredde på mindst 1,5 m anbefales generelt, så man kan vende med de fleste kørestole (kvalitetsniveau B). Ved bygninger med mange brugere anbefales et adgangsareal med en fri gangbredde på mindst 1,8 m (Kvalitetsniveau A). Plane, faste og skridhæmmende belægninger på adgangsarealet sikrer, at fx personer med gangbesvær, synshandicap eller kørestol kan bruge det. Eventuelle fuger bør ikke være mere end ca. 5 mm brede. Hvis fugerne er bredere, anbefales det at fylde dem helt op med et fast materiale med god holdbarhed. Udligning i terræn Udligning af niveauforskelle Stk. 2: Hvis niveauforskelle udlignes med ramper, som hælder mere end 1:25 (40 mm pr. m), skal disse udføres med vandrette hvilereposer på min. 1,3 x 1,3 m og håndlister. Når rampen hælder mindre end 1:20 (50 mm pr. m) kræves der dog ikke håndlister, hvis rampen er forsynet med værn eller indgår i en terrænudligning, hvor der ikke er fare for fald til siderne. En vejledende, maksimal hældning til siderne kan være 1:5 (200 mm pr. m). Afdeling Byg 1. marts 2013 Side 14 af 17

15 Ramper i adgangsveje. Små niveauspring Stk. 2: Opkørsler ved kantsten og enkelttrin kan accepteres med stejlere hældninger end 1:20 (50 mm pr. m). En udligning med hældningen 1:10 (100 mm pr. m) er acceptabel iht. DS 3028 (Dansk Standard 2001c). Er der tale om en kantstensrampe anbefales det, at en lodret kant på mm bevares, så personer med synshandicap kan følge hele kantstenen med den hvide stok. Udligning af små niveauspring ved kantsten kan have en hældning på 1:10. Trappers hældning Stk. 2: Trapper på adgangs- og tilkørselsarealer skal have en stigning (trinhøjde) på højst 150 mm og en grund (trinflade) på mindst 300 mm. En håndregel siger, at en bekvem udendørs trappe opnås ved følgende sammenhæng: 1 grund + 2 stigning = mm. Det anbefales, at trapper udføres med en lav hældning, hvis der er mange brugere, fx i offentlige bygninger, institutioner og erhvervsvirksomheder. Her kan stigningen være ca. 150 mm og grunden ca. 375 mm. Trapper bør have samme grund og stigning over hele forløbet. Varierende størrelser kan betyde større risiko for, at brugerne falder. Trinflader bør være vandrette, men lukkede trapper og trapper i terræn bør dog have et lille udadgående fald på max. 1:40 (25 mm pr. m) af hensyn til afvanding. Det kan mindske risikoen for isdannelse om vinteren. Begreberne grund og stigning refererer til DS 417 (Dansk Standard, 1978) om terminologi for trapper. Afdeling Byg 1. marts 2013 Side 15 af 17

16 Håndlister Stk. 2: Håndlister til trapper og ramper skal være nemme at gribe om og holde fast i. Med henvisning til kapitel 3.2.3: Håndlister: Placering og udformning af håndlister og værn. Håndlister Håndlister skal som hovedregel opsættes langs ramper, iht. Kapitel stk. 2 om fælles adgangsveje. Håndlister kan gøres nemme at gribe om og holde fast i ved: Et cirkulært, ovalt eller afrundet tværsnit på mm i diameter. En afstand til væg og understøtning på mindst 50 mm En vandret afslutning på mindst 0,3 m ved start og slutning på trapper og ramper. En ubrudt hen over reposer. En placering i højden 0,8 1,0 m. Eksempler: Eksempler på adgangs- og tilkørselsarealer med god tilgængelighed kan findes sammen med SBi s tjeklister for belægninger, ramper, trapper og taktil markering. Særligt for jernbanestationer Stk. 3: Der gælder særlige EU-regler for adgangsarealer til stationsbygninger på det transeuropæiske netværk. Der er blandt andet tale om større bredder af de såkaldte hindringsfri strækninger, dobbelte håndlister ved trapper, konkrete krav til skiltning og kontrastmarkeringer. Bestemmelserne er opsamlet i TSI-PRM (Teknisk Specifikation for interoperabilitet for Personer med Reduceret Mobilitet) som der kan læses mere om på: Følbar adskillelse af trafikformer Stk. 3: Gangarealer til bebyggelsen, dvs. indgange og udearealer skal være adskilt på en tydeligt følbar (taktil) måde fra andre trafikformer, dvs. cykelsti, vej og parkeringsplads. Formålet er at nedsætte risikoen for, at syns- og hørehandicappede påkøres, og at gøre det lettere at orientere sig. Den følbare adskillelse kan fx etableres ved at en plan flisegang langs siderne omgives af græs, ujævn belægning, kantsten, håndlister eller lignende. Hvis gangarealet ikke er en følbar afgrænset sti, men fx passerer over en åben plads, kan med fordel anlægge en såkaldt ledelinje, som kan bidrage til at skille trafikformerne. Ledelinjer bør udformes, så de kan følge med en blindestok og ses tydeligt af svagtsynede. De kan anvendes på for- Afdeling Byg 1. marts 2013 Side 16 af 17

17 pladser, trafikterminaler, torve og pladser og angive retningen til indgange, taxaholdepladser og busstoppesteder. Der er udviklet specielle fliser og elementer med langsgående ribber til brug som ledelinjer. Ledelinjer bør ligger i en plan belægning, fx fliser med en størrelse på mindst 0,4 x 0,4 m. Hvis ledelinjen placeres i belægninger med mange fuger eller ujævnheder, vil den ikke kunne mærkes tilstrækkelig tydeligt. For vejledning om udformning og anlæg af ledeliniesystem, henvises til SBi-tjekliste for udendørs ledelinjer, samt til Tilgængelighed i Detaljen (Dansk Blindesamfund, 2004) Markering af trapper og forkanter Stk. 3: Oven for trapper skal der være et belægningsskift, som adskiller sig markant både synligt og følbart fra den øvrige belægning. Ligesom for ledelinjer er der udviklet specielle knopfliser og elementer, som kan anvendes til formålet. Forkanter af trin markeres både på det yderste af trinfladerne og den lodrette del af trinnet, så kanterne fremstår tydeligt for personer med svagt syn. Der henvises til bygningsreglement 2010 kapitel stk. 1 og 4 med hensyn til at opnå tilstrækkelig visuel kontrast. Det anbefales at anvende forkanter, som er skridhæmmende. Sikring af fritstående trapper Stk. 3: Områder under fritstående trapper med mindre end 2,2 m fri højde anbefales afskærmet med værn i højder på ca. 0,2 m og 1,2 m, så fx personer med synshandicap sikres mod at støde ind i trappens underside. Trinflader med gitterriste Stk. 3: Trin af gitterriste bør undgås. Alternativt kan de gøres egnede for personer med blindestokke ved at vælge gitterdimensioner på ca. 9 mm, der er lidt under diameteren på de tyndeste blindestokke. Trinflader med fx drænhuller i metalplader kan give risiko for at førerhundes kløer rives af, og denne type trinflader bør derfor undgås. Problemet kan evt. fjernes ved at ændre detailudformningen af fladerne eller montere træplader. Lukkede stødtrin Stk. 3: Trapper med lukkede stødtrin uden fremspring, er sikrere og lettere at gå op ad for personer med gangbesvær, fx halvsidigt lammede. Stk. 5: Det kan anbefales at følge bestemmelserne i stk. 1 3 for sommerhuse til udlejningsformål. Supplerende eksempler: Eksempler på adgangs- og tilkørselsarealer med god tilgængelighed kan findes sammen med SBi s tjeklister for belægninger, ramper, trapper og taktil markering, se: Afdeling Byg 1. marts 2013 Side 17 af 17