BILAGSMATERIALE til rapporten om

Transkript

1 ILAGSMATERIALE til rapporten om Tilgængelighedsforhold på Herlufsholm Idrætscenter August 2011 Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 1

2 ilagsmateriale til tilgængelighedsrapporten på HI. Indhold ilag 1 Målkrav - Tilgængelighed for alle... 3 ilag 2 ygningsindretning... 5 ilag 3: Ydelser... 7 ilag 4 Ubebyggede arealer... 8 ilag 5.1 Ombygninger... 9 ilag Parkeringspladser for personer med handicap ilag Ramper og udligninger på adgangs- og tilkørselsarealer ilag elægninger på adgangs- og tilkørselsarealer ilag Taktil adskillelse og markering på adgangs- og tilkørselsarealer ilag Niveaufri adgang og ramper i fælles adgangsveje ilag Døre ilag Trapper i fælles adgangsveje ilag Løfteplatforme og trappelifte ilag Elevatorer ilag Publikumspladser for kørestolsbrugere ilag 5.4 Orientering og Skiltning ilag W-rum, offentligt tilgængelige ilag Wc-rum i kontor- og administrationsbygninger ilag aderum og omklædningsrum i andre bygninger end beboelsesbygninger ilag Sengepladser med egne wc- og badefaciliteter i hoteller m.v ilag elysning af fælles adgangsveje og rum ilag elysning på adgangs- og tilkørselsarealer ilag Markering af fælles adgangsveje ilag Ledelinjer udendørs ilag Afmærkning af glaspartier og glasdøre ilag 5.7 Installationer og teleslynge ilag Tjekliste for stemmebokse ilag Tilgængelig indretning af brugerbetjente anlæg ilag 6 ygge- og Trafikpolitiske Udvalg ilag 7 Fonde og puljer samt rådgivning ilag 8 Idrætsrum for alle ilag 8.1 Handicapgrupper ilag 8.2 Tilskuerpladser og tribuner ilag 8.3 Litteraturliste ilag 8.3 Adgangsveje og - stier Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 2

3 ilag 1 Målkrav - Tilgængelighed for alle Mål på hjælpemidler med bruger: Manuel kørestol Komfortkørestol passiv stilling El-kørestol, joystickstyret, baghjulstrukket Scooter = elkørestol med manuel styring Toilet-/badestol, almindelig Toilet-/badestol, med kip Plejeseng Loftlift Mobil personløfter ruseleje 75 x 120 cm 75 x 145 cm 70 x 130 cm 70 x 150 cm 65 x 100 cm (Egnet byggeri for ældre og handicappede) 70 x 150 cm( Egnet byggeri for ældre og handicappede) 100 x 220 cm 70 x 110 cm (Egnet byggeri ) 70 x 140 cm (Egnet byggeri ) 80 x 190 cm Vendearealer/-diametre: Manuel kørestol - 90 gr. vending Man. kørestol gr. vending Man. kørestol gr. Vending El-kørestol, joy-stickstyret, baghj.trukket 90 gr El-kørestol, joy-stickstyret, baghj.tr. 180 gr. El-kørestol, joystickstyret, baghj.tr. 360 gr. Forhjulstrukne el-kørestole drejer om sig selv enterdrevne el-kørestole drejer om sig selv Manuel kørestol + hjælper 180/360 gr. Komfortkørest. passiv stilling+hjælp 180/360 Toilet/badestol alm. + hjælper 180/360 gr. Toilet/badestol med kip + hjælper 180/360 Mobil personløfter + hjælper 180/360 gr. Loftlift + hjælper 180/360 gr. vending ruseleje + hjælper 180/360 gr. vending 140 x 140 cm 150 x 150 cm 170 x 170 cm 160 x 160 cm 185 x 185 cm 210 x 210 cm Venderadius er derfor det samme som stolens længde Venderadius er det samme som stolens længde 175 x 175 cm 210 x 210 cm 165 x 165 cm 200 x 200 cm 200 x 200 cm 150 x 150 cm 210 x 210 cm Adgangsforhold: Fælles gange - bredde 180 cm Friplads foran indgangsdøre ved indadgående 170 x 170 cm dør. Friplads foran indgangsdøre ved udadgående dør. 185 x 185 cm + døropslag (Egnet byggeri for ældre og handicappede Riberapporten Rampehældning 1:20 Rampe bredde 150 cm Repos ved rampens begyndelse/slutning ved 150 x 150 cm indadgående dør Repos ved rampens begyndelse/slutning ved 150 x 170 cm udadgående dør Håndliste højde cm Indgangsbredde Passage med kørestole 100 cm Indgangsbredde Passage med seng 110 cm Indgangsdør dørtrin 25 mm bør dog være så lave som muligt Indvendige døre 10 mm bør dog helst undgås i handicap byggeri Friplads ved siden af indadgående døre 50 cm ved siden modsat hængselssiden Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 3

4 Elevatorer: Kørestolselevator 1 dør Senge/kørestolselevator 200 x 140 cm (110 x 140 iflg. Si) 185 x 240 cm Løfteplatforme og trappelifte: Pladskrav til løfteplatform for neden Manøvreareal før og efter trappelift redde på trappelift Minimum 150 x 200 cm inklusiv manøvreareal 150 x 150 cm Minimum 80 cm adeværelser/toiletter: Toiletter rum-størrelse adeværelser rum-størrelse 210 x 230 cm - se øvrige mål i Si s tjekliste 260 x 230 cm se øvrige mål i Si s tjekliste Forflytninger: Sejlpålægning, bruger i kørestol Loftlift, Sejlpålægning i kørestol og opliftning Mobil personløfter, Sejlpålægning og opliftn. 190 x 250 cm (Egnet byggeri for ældre og handicappede) 190 x 250 cm (Egnet byggeri for ældre og handicappede) 200 x 310 cm (Egnet byggeri. = Riberapporten ) Diverse mål er i overensstemmelse med Statens yggeforskningsinstituts Tjekliste for handicapbyggeri, der ligger på deres hjemmeside og er yderligere uddybet i det materiale. Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 4

5 ilag 2 ygningsindretning ygningsreglement 2010 og Si-anvisning 230 ygningsreglement 2010 og Si-anvisning 230 indeholder krav og vejledninger til bl.a. indretning af bygninger. Si's tjeklister om tilgængelighed for personer med handicap samler og uddyber kravene, så de bliver lettere at arbejde med. Andre vejledninger, publikationer og links Igangværende forskningsprojekt Pladsbehov og indretning til svært overvægtige personer en vejledning Odense Universitetshospital, Nyborg Kommune, Hjælpemiddelinstituttet, konsulentfirmaet Plambech og øgedal samt Si, skal i fællesskab udvikle ny viden om pladsbehov og indretning på hospitaler, plejeboliger og i hjemmeplejen til svært overvægtige personer. Manifest Mit hjem - mit valg Tænketanken under Det entrale Handicapråd har udgivet manifestet 'Mit hjem - mit valg', hvor de anbefaler, at manifestets løfter og retningslinjer bør være fundamentet for arbejdet med fremtidens boliger for mennesker med handicap. Forskningsudgivelse Tilgængelighed - udfordringer, begreber og strategier Designbegreberne tilgængelighed, universelt design og design-for-alle præciseres i sammenhæng med de tilknyttede implementeringsstrategier og brugersegmenter samt præsenteres i et historisk og internationalt perspektiv. Anvisning 222 Tilgængelige boliger I anvisningen begrundes og anbefales en række tilgængelighedskrav til almindelige boliger med udgangspunkt i ygningsreglement 2008 (R08). Kvalitetsstandard Tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri Standarden er en del af ydelsesbeskrivelsen for rådgiverindsats i Universitets- og ygningsstyrelsens byggesager i forbindelse med planlægnings- og byggeprocessen og er en del af kravspecifikationerne for entreprenørarbejde. Desuden danner den udgangspunkt for den afsluttende kontrol med det udførte byggearbejde. Pressemeddelelse Arkitektstuderende skal lære om tilgængelighed Si tilbyder arkitektstuderende undervisning i hvad personer med nedsatte funktioner har af behov til boliger og bygninger. Publikation Kendskab til tilgængelighedsbestemmelser Gennem telefoninterview er det kortlagt hvad kommunale byggesagsbehandlere og bygherrerådgivere ved om bestemmelserne i byggelovgivningen om tilgængelighed i offentlige bygninger. Hjemmeside Tilgængelighed i folkekirken Hjemmeside, hvor menighedsråd kan tjekke tilgængeligheden i og omkring kirken, og få udførlig anvisning på, hvordan eventuelle mangler kan udbedres. Håndbog Indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl. Indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl. udarbejdet af KL, Socialministeriet, Frederiksberg Kommune, ygge- og oligstyrelsen, Arbejdstilsynet og Københavns Kommune Håndbog Egnet yggeri - for ældre og handicappede Ribe Amts Hjælpemiddelcentral: Egnet yggeri - For ældre og handicappede DS/EN Elevatorstandarden Dansk Standard: DS/EN Sikkerhedsforskrifter for konstruktion og installation af elevatorer - Særlige anvendelser for passager- og godselevatorer - Del 70: Tilgængelighed til elevatorer for personer, inklusive personer med handicap Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 5

6 Tidligere lovgivning irkulære nr. 49 Ophævet med virkning fra den 7. april 2008: oligministeriets cirkulære nr. 49 af 23. marts irkulære om bygge- og anlægsarbejders indretning med hensyntagen til bevægelseshæmmede. DS 3028 Tilgængelighed for Alle Inden for tilgængelighedsområdet er der i 2001 udgivet standarden "DS 3028 Tilgængelighed for Alle". Lovgivning yggeloven Den gældende byggelov er fra 1977, og senere reguleringer og lovændringer baserer sig på denne byggelov. yggeloven indeholder grundlæggende regler og principper og supplerende regler. Lovgivning Vejledning til kommunerne Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser" fra Erhvervs- og yggestyrelsen." Vejledning Indendørs ledelinier Om udformning af indendørs ledelinier til støtte for synshandicappedes orientering. Akustiske, optiske og taktile egenskaber. Vejledning Indendørs belægning Tilgængelige belægninger indendørs: Informationsgivende egenskaber og tilstrækkelig bæreevne og overfladehårdhed. Vejledning Toilet og bad i beboelser - plejekrævende beboere Udformning af toiletter i boliger med henblik på kørestolsbrugere, og med plads til fornødne hjælpere og anvendelse af hjælpemidler. Vejledning Lys, farver og kontraster Vejledning i hvordan man skaber et godt lys indendørs med henblik på tilgængelighed. Forskningsudgivelse Offentlige, handicapegnede toiletter Undersøgelse af handicapvenlige toiletter med henblik på at finde frem til en indretningsmodel, der problemfrit kan anvendes af flertallet af toiletternes målgrupper. Anvisning 146 Køkkener for bevægelseshæmmede Anvisningen giver retningslinier for indretning af køkkener i boliger specielt beregnet for ældre og bevægelseshæmmede, herunder kørestolsbrugere. Oprettet af bja Sidst opdateret 06/ :49 Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 6

7 ilag 3: Ydelser Ydelser Ydelse Public service rådgivning, formidling og kurser Si yder public service i form af rådgivning, formidling og kurser inden for tilgængelighed af byggeri, udearealer og transport. Public service ydelser tilbydes alle i Danmark, som udtrykker ønske herom. Ydelserne er uden udgifter for modtageren undtagen kurserne, hvor der opkræves et mindre gebyr. Ydelse Tilgængelighedsvurdering af byggeri, udearealer og transport Med en tilgængelighedsvurdering fra Si kan du sikre, at byggeprojektet bliver tilgængeligt fra starten og dermed undgå ubehagelige overraskelser undervejs i byggeriet samt fordyrende tilretninger i det færdige byggeri. Ydelse Kurser Si tilbyder kurser i tilgængelighed for personalegrupper i virksomheder, kommuner og uddannelsesinstitutioner, der vil have indblik i tilgængelighed. Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 7

8 ilag 4 Ubebyggede arealer Tjeklister for ygningsnære Udearealer Der foreligger nu en version 2 af tjeklister for bygningsnære udearealer, beregnet som et supplement til tjeklisterne for. ygningsreglement 2010 og Si-anvisning 230 indeholder også krav og vejledninger til bl.a. ubebyggede arealer, fx parkeringspladser. Hent disse supplerende tjeklister nedenfor. Andre vejledninger, publikationer og links DS-håndbog 105 Udearealer for alle. Udearealer for alle. Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden DS-Håndbog Rekreative arealer for alle Rekreative arealer for alle. Eksempelsamling Vejregel Færdselsarealer for alle På vejområdet findes en håndbog i tilgængelighed med status af en vejregel. Vejregel Vejvisning for handicappede Vejreglen binder vejvisning sammen med vejudformning for handicappede. Vejregel Akustiske trafiksignaler Vejregel for lydsignaler for blinde og svagsynede Vejledning Fortove, overgange og lyskryds Udformning af tilgængelige fortove, overgange og lyskryds. Skridsikre belægninger, uden niveauspring og med ledelinier. Vejledning Udendørs ledelinier Om udformning af udendørs ledelinier til støtte for synshandicappedes orientering. Akustiske, optiske og taktile egenskaber. Oprettet af bja Sidst opdateret 09/ :41 Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 8

9 ilag 5.1 Ombygninger Version 1, december 2010 Husk ved tidlig planlægning: Alle ombygninger af dele, som er omfattet af en tilgængelighedsbestemmelse, betragtes som væsentlige, og skal opfylde R i så høj grad som muligt Mindst en niveaufri adgang skal skabes ved de fleste ombygninger Ændret anvendelse kan betyde andre tilgængelighedskrav, fx hc-toilet Der skal evt. afsættes op til 9 % af ombygningsummen til tilgængelighed Emne Kilde Type Uddybning Kvalitet* ygningsreglementet følges ved Krav ygningsreglementets ombygninger, der defineres som bestemmelser skal som væsentlige udgangspunkt altid følges ved ombygninger. Alle ombygninger, der omfatter emner med en tilgængelighedsbestemmels e, betragtes som væsentlige, uanset omfang eller størrelse. Eksempel: Et nyt indgangsparti skal efter en ombygning opfylde kravene om niveaufri adgang i R stk. 2, og det kan betyde, at der skal tilføjes ramper og vandret areal udenfor indgangspartiet. Hvis der er tale om vedligehold, hvor fx Evt. bem. Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 9

10 Emne Kilde Type Uddybning Kvalitet* indgangsdørene udskiftes med tilsvarende nye døre med stort set samme placering, udseende og dimensioner, regnes udskiftningen ikke for en ombygning. Ombygningsbestemmelsen i : Ved Krav ygningsreglementet skal ombygning kan der ske lempelser af 3.1 stk. som udgangspunkt altid bestemmelserne i kapitel 3, når 2 følges ved ombygninger. ombygningsarbejdet efter Der kan dog være kommunalbestyrelsens skøn ellers ikke bebyggelser, hvor det ikke kan udføres uden indgribende er muligt at opfylde enkelte ændringer i bebyggelsen. bestemmelser, uden samtidig at foretage gennemgribende ændringer af bygningen. Det kan fx være flytning af bærende vægge. I disse tilfælde kan kommunen efter en vurdering af det konkrete ombygningsprojekt tillade, at nogle bestemmelser ikke helt opfyldes. Evt. bem. Så gode løsninger som muligt, hvis ombygningsbestemmelsen ovenfor finder anvendelse: ombygningsarbejdet skal ske under størst mulig hensyntagen til personer, hvis bevægelses- og orienteringsevne er nedsat. Ombygningsarbejdet skal i øvrigt sikre hensigtsmæssig indretning under hensyn til brugen. 3.1 stk. 2 Vejl. Et eksempel kan være installation af en elevator i en ældre bygning, hvor der ikke kan laves en ekstern skakt, og hvor en type 2 elevator kræver flytning af de bærende vægge på en bagtrappe. Her kan kommunen lempe kravet om størrelse som en type 2 elevator og tillade en lidt mindre. Lempes kravene kræves det, at hensigten i tilgængelighedsbestemmelserne følges i så høj grad som muligt, og at løsningen kan bruges i praksis. estemmelserne skal ikke bare frafaldes. I eksemplet med elevatoren ovenfor vil det betyde, at der skal indbygges den størst mulige elevator, med indretning og adgang som krævet i bygningsreglementet. Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 10

11 Emne Kilde Type Uddybning Kvalitet* Kan kapitel 3's bestemmelser opfyldes Vejl. Hvis bygningsreglementets uden indgribende ændringer i 3.1 stk. bestemmelser kan opfyldes, bebyggelsen, er betingelserne for brug 2 når der ombygges, uden at af bestemmelsen ikke opfyldt. kræve indgribende ændringer som fx flytning af bærende vægge, må der ikke lempes på bestemmelserne. Evt. bem. Følg "ekendtgørelse nr af 13. december 2004 om tilgængelighedsforanstaltninger i forbindelse med ombygninger i eksisterende byggeri" samt til Erhvervsog yggestyrelsens "Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser". 3.1 stk. 2 Vejl. Vejledningen forklarer fx, at der altid skal skabes niveaufri adgang ved ombygning af offentligt tilgængeligt byggeri og byggeri til service og administration, alene hvis ombygningen kræver byggesagsbehandling. Økonomiske overslag mht de samlede omkostninger ved ombygningen kan også betyde, at kommunen kræver indretning af handicapegnede p-pladser, toiletter og evt. elevator. Ændret anvendelse: Undersøg om der gælder andre tilgængelighedskrav som følge af ændret anvendelse og anden lovgivning Anden lovgivning Når en bygning overgår fra en type anvendelse til en anden, er det vigtigt at være opmærksom på, at anden lovgivning kan stille nye krav til indretningen af den ændrede anvendelse. Hvis fx en boghandel ændres til en cafe med udskænkning af spiritus, og der i forvejen kun findes et personaletoilet, kan Fødevarestyrelsen forlange, at der skal bygges et separat kundetoilet. ygningsreglementet stk. 5 stiller krav om, at dette skal være kørestolsegnet og have niveaufri adgang udefra. Dette kan kræve, at også indgangspartiet til cafeen ombygges. Hvis der ikke er plads i adgangsetagen til det nye toilet, og dette indrettes på en anden etage, kræves lift hertil. Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 11

12 Emne Kilde Type Uddybning Kvalitet* Tilgængelighedskrav ved byggetilladelse, Vejl. beregnet efter byggebudget Vejl. til kommu -nerne Ved ombygninger, som ikke omfatter emner med en tilgængelighedsbestemmels e, kan der alligevel stilles krav fra kommunen om øget tilgængelighed gennem ombygningen. Det skyldes en ændring af yggeloven i 2004 og en tilhørende bekendtgørelse 1250, og kan betyde der skal afsættes op til 9 % til mere i byggebudget end oprindelig beregnet. Et hovedpunkt i Erhvervsog yggestyrelsens vejledning er fx, at der altid skal skabes mindst en niveaufri adgang ved ombygning af offentligt tilgængeligt byggeri og byggeri til service og administration, hvis ombygningen kræver byggesagsbehandling. Et andet væsentligt punkt er, at kommunen skal kræve indretning af: 1) handicapegnede p- pladser 2) handicapegnede toiletter 3) elevator (ved offentligt tilgængeligt byggeri) hvis disse ikke findes i forvejen, og det kan lade sig gøre indenfor 9 % af den samlede ombygningssum. Kommunen kan anvende prisoverslag fra Erhvervs-og yggestyrelsens vejledning. Evt. bem. Ombygning af bebyggelse som også indeholder beboelse er normalt ikke omfattet af kravene. Se den fulde tekst i Erhvervs- og yggestyrelsens "Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmels er" *Kvalitetsniveauer i Si 230: Kvalitet svarende til bygningsreglementets niveau Evt. højere kvalitet, fx svarende til DS 3028, Si-anvisninger mv. A Kvalitet svarende fx til behovene hos personer med stort plejebehov Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 12

13 ilag Parkeringspladser for personer med handicap Version 1, december 2010 Husk ved tidlig planlægning: pladser tæt ved indgang halvdelen af pladser ekstra store Emne Kilde Type Uddybning Kvalitet* Der skal udlægges (reserveres) Krav Manglende plads eller tilstrækkelige parkeringsarealer til, at 2.6.2, uhensigtsmæssig placering bebyggelsens beboere, de beskæftigede stk. 1 af cykelparkering kan i bebyggelsen, besøgende, kunder, resultere i uhensigtsmæssig leverandører m.v. kan parkere biler, parkering af cykler i motorcykler, knallerter, cykler, m.v. på adgangsveje, hvilket er til ejendommens område gene for alle, men især skaber problemer for kørestolsbrugere, personer med barnevogne samt synshandicappede. Ved udformningen af parkeringspladser skal et passende antal parkeringspladser udformes, så de kan anvendes af personer med handicap. Kravet omfatter ikke fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse i sommerhusområder. Handicapparkeringspladser har et brugsareal på 3,5 x 5 m Handicapparkeringspladser bør placeres så nær indgangen som muligt 2.6.2, stk , stk , stk. 3 Krav Vejl. Vejl. Den ekstra bredde på 1 m gør det muligt at flytte over i en kørestol eller bruge stokke ved siden af bilen. Et tilstødende areal i samme niveau kan indgå i den totale bredde på p-pladsen Vejledende maksimal afstand er 30 m Evt. bem. Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 13

14 Mindst én handicapparkeringsplads bør have et brugsareal på 4,5 x 8 m af hensyn til minibusser med lift bag på Frihøjde på handicapparkeringspladser og tilkørsel mindst 2,6 m Hvis der er niveauspring i adgangen fra parkeringsareal til andet areal, bør disse være højst 2,5 cm , stk , stk. 3 Emne Kilde Type Uddybning Kvalitet* Handicapparkeringspladser bør have Vejl. fast jævn belægning Sianv , stk. 3 elægningen skal være let at køre på med kørestol eller rollator, samt give stokke god støtte, så de ikke synker ned. Vejl. Pladser til kassebiler og minibusser bør være ca. 4,5 x 8 m, så de kan benyttes af biler med lift i siden eller bagpå. En plads på 2,5 x 8 m langs et fortov vil ofte kunne benyttes, hvis fortovet er tilstrækkelig bredt til en lift i siden, ca. 2 m. Det forudsættes at fortovskanten sænkes eller udlignes med rampe. Vejl. Mange biler som bruges af personer med handicap har forhøjet tag og kræver ekstra frihøjde. Vejl. Kanten må max være 25 mm, så den kan passeres af personer i kørestol. Kanthøjden bør bevares af hensyn til synshandicappede, som kan følge den med en hvid stok, fx langs en kantsten. Evt. bem. DS-håndbog 105 "Udearealer for alle - Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden" indeholder anvisninger på udformning af det fysiske miljø med henblik på at give handicappede større uafhængighed, bevægelsesfrihed og - sikkerhed. Der henvises endvidere til "Færdselsarealer for alle" fra Vejdirektoratet. Tabel Antal parkeringspladser til personer med handicap , stk , stk. 3 Sianv. Vejl. DS-håndbog 105 "Udearealer for alle - Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden" indeholder mange eksempler på udformning af udearealer, herunder P- pladser. Vejl. "Færdselsarealer for alle" fra Vejdirektoratet indeholder mange eksempler på udformning i praksis. Vejl. Tabellen nedenfor viser, hvor mange pladser til handicapparkering til hhv. almindelige biler og kassebiler, der anbefales i forhold til parkeringsanlæggets størrelse. Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 14

15 Kantsten o.lign udlignet fra p-plads Hældning af udligning max. 1:10 (100 mm pr m ) Afmærkning med tavle E 33 og E 23 DS 3028 DS 3028 Emne Kilde Type Uddybning Kvalitet* Max hældning på p-plads 1:40 (25 mm. DS 105 Vejl. Større hældning gør det pr. m) vanskeligt at manøvrere og kan få kørestole til at rulle væk Vejregel Vejl. Vejl. Vejl. Gør det muligt at komme fra parkeringsplads til gangarealer og indgange Stejlere hældninger end 1:10 kan give en risiko for at vælte med kørestolen De almindelige afmærkningsskilte er lette at få øje på og fortæller, at pladsen er reserveret Evt. bem. Afmærkning med symbol V23 på kørebane Vejregel Vejl. Markerer at pladsen er reserveret Parkeringsanlæggets størrelse Handicappladser til alm. biler 3,5 x 5,0 m Handicappladser til kassebiler 4,5 x 8,0 m *Kvalitetsniveauer i Si 230: Kvalitet svarende til bygningsreglementets niveau Evt. højere kvalitet, fx svarende til DS 3028, Si-anvisninger mv. A Kvalitet svarende fx til behovene hos personer med stort plejebehov Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 15

16 ilag Ramper og udligninger på adgangs- og tilkørselsarealer Version 1, december 2010 Husk ved tidlig planlægning: Alle indgange til en bygning skal være trinfri, også adgangsveje hertil Kun svage hældninger tilladt på adgangsveje. Areal skal beregnes hertil Emne Kilde Type Uddybning Kvalitet* Adgangs- og tilkørselsarealer skal være Krav Udformningen bør tage udformet, så bebyggelsen kan benyttes 2.6.3, hensyn til fx personer med af personer med handicap stk. 2 kørestol, gangbesvær, synshandicap, udviklingshæmning, læsevanskeligheder og hørehandicap Adgangsareal fra vej herunder p-plads til ejendommens ubebyggede arealer og til indgange i bygninger skal være mindst 1,3 m bredt Adgangsareal fra vej herunder p-plads til ejendommens ubebyggede arealer og til indgange i bygninger skal være med en fast jævn belægning , stk , stk. 2 Krav Krav Større bredder kan være hensigtsmæssige. fx tillader en bredde på 1,5 m en person i kørestol og en gående at passere hinanden. Op mod 80 % af personer i kørestol kan vende 180 grader. Helt plane belægninger med skridhæmmende overflader er bedst egnede, og evt. fuger bør ikke være mere end ca. 5 mm brede. Hvis fugerne er bredere, anbefales det at fylde dem helt op med et fast materiale med god holdbarhed Evt. bem. Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 16

17 Ramper må ikke udføres med en større hældning end 1:20 Der skal være en vandret plads på mindst 1,3 m x 1,3 m for hver ende af rampen Ramper med en hældning på mere end 1:25 skal desuden forsynes med reposer for hver 12 m Gribeegnede håndlister skal opsættes i en højde på ca. 0,8 m i begge sider af ramper og trapper. Hjulværn opsættes i en højde på ca. 0,2 m i begge sider af ramper DS-publikationen "Udearealer for alle - Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden" indeholder anvisninger på udformning af det fysiske miljø med henblik på at give handicappede større uafhængighed, bevægelsesfrihed og - sikkerhed Ramper med hældning mellem 1:25 og 1:20 kan i stedet for håndlister forsynes med værn eller udføres som en terrænudligning uden fare for fald til siderne. Tilkørselsveje på ejendommes ubebyggede arealer anbefales udført i overensstemmelse med vejreglerne i 'Færdselsarealer for alle - Håndbog i Tilgængelighed' (Vejdirektoratet, 2003) , stk , stk , stk , stk , stk , stk , stk. 2 Emne Kilde Type Uddybning Kvalitet* Niveauforskelle i adgangsarealet skal Krav udlignes i terræn eller ved rampe Sianv. Sianv. 230 Det skal være muligt at komme rundt på de ubebyggede arealer og til indgange uden at møde trin Krav Krav Sikrer at personer i de fleste manuelle kørestole kan vende Krav En hældning på 1:20 (50 mm pr m) og en længde på max 12 m. kan overvindes af de fleste kørestolsbrugere Krav Hvis niveauforskelle udlignes med ramper, som hælder mere end 1:25 (4 cm pr. m), skal disse udføres med håndlister. Håndlisterne anvendes til at holde fast i. Sup pl. Hjulværnet forhindrer en kørestolsbruger i at køre ud over kanten af rampen Vejl. DS-håndbog 105 "Udearealer for alle - Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden" indeholder mange eksempler på udformning af udearealer, herunder adgangsveje. Vejl. En vejledende, maksimal hældning til siderne kan være 1:5 (200 mm pr. m). Vejl. Evt. bem. Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 17

18 Emne Kilde Type Uddybning Kvalitet* Særlige EU-regler for togstationer EU-dir. Krav Der gælder særlige EUregler for adgangsarealer til stationsbygninger på det transeuropæiske netværk. Der er blandt andet tale om større bredder af de såkaldte hindringsfri strækninger, dobbelte håndlister ved trapper, konkrete krav til skiltning og kontrastmarkeringer. estemmelserne er opsamlet i TSI-PRM (Teknisk Specifikation for Interoperabilitet for Personer med Reduceret Mobilitet), som der kan læses mere om på d/transport Ved bygninger med mange brugere DS Vejl. Tillader to kørestolsbrugere A anbefales et adgangsareal med en fri 3028 at passere hinanden uden gangbredde på mindst 1,8 m. besvær Ramper og udligninger i terræn, der kommer i forbindelse med soklen på bygninger, anbefales afsluttet på en måde, der forhindrer indtrængen af fugt i bygningen Mindre niveauspring udlignet med max. hældning 1:10 (100 mm pr. m) Håndlister til trapper og ramper skal være nemme at gribe om og holde fast i. Sianv. 230 Sianv. 230 Sianv. 230 Vejl. Vejl. Vejl. En 0,2 m dyb rende, som adskiller soklen fra terrænet anbefales som del af sikringen. Der henvises til yg-erfa erfaringsblad Er der tale om en kantstensrampe anbefales det, at en lodret kant på mm bevares, så personer med synshandicap kan følge hele kantstenen med den hvide stok Se krav i R kap , stk. 1 for anvisning på, hvordan dette kan opfyldes. Evt. bem. *Kvalitetsniveauer i Si 230: Kvalitet svarende til bygningsreglementets niveau Evt. højere kvalitet, fx svarende til DS 3028, Si-anvisninger mv. A Kvalitet svarende fx til behovene hos personer med stort plejebehov Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 18

19 ilag elægninger på adgangs- og tilkørselsarealer Version 1, december 2010 Husk ved tidlig planlægning: Fast og jævn belægning i min. 1,3 m bredde på adgangsveje Adgangs- og tilkørselsarealer skal være udformet, så bebyggelsen kan benyttes af personer med handicap Adgangsareal fra vej herunder p-plads til ejendommens ubebyggede arealer og til indgange i bygninger skal være med en fast jævn belægning. Ledelinjer på åbne pladser 2.6.2, stk , stk , stk. 2 Emne Kilde Type Uddybning Kvalitet* Handicapparkeringspladser bør have Vejl. fast jævn belægning Sianv. Krav Krav Vejl. elægningen skal være let at køre på med kørestol eller rollator, samt give stokke god støtte, så de ikke synker ned. Udformningen bør tage hensyn til fx personer med kørestol, gangbesvær, synshandicap, udviklingshæmning, læsevanskeligheder og hørehandicap Helt plane belægninger med skridhæmmende overflader er bedst egnede, og evt. fuger bør ikke være mere end ca. 5 mm brede. Hvis fugerne er bredere, anbefales det at fylde dem helt op med et fast materiale med god holdbarhed Hvis gangarealet ikke er en følbar afgrænset sti, men fx passerer over en åben plads, kan man med fordel anlægge en såkaldt ledelinie, som kan bidrage til at skille trafikformerne. Ledelinjer bør udformes, så Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 19

20 Emne Kilde Type Uddybning Kvalitet* de kan følges med en blindestok og ses tydeligt af svagtseende. De kan fx anvendes på forpladser, trafikterminaler, torve og pladser og angive retningen til indgange, taxaholdepladser og busstoppesteder. Der er udviklet specielle fliser og elementer med langsgående ribber til brug som ledelinjer. Ledelinier bør ligge i en plan belægning, fx fliser med en størrelse på mindst 400 x 400 mm. Placeres ledelinjen i belægninger med mange fuger eller ujævnheder, vil den ikke kunne mærkes tilstrækkelig tydeligt. Oven for trapper i adgangsveje skal der Krav Ovenfor trapper skal der udføres et belægningsskift i farve og 2.6.3, være et belægningsskift, følbarhed 0,9 m før trappens stk. 3 som både i synlighed og begyndelse og i hele trappens bredde følbarhed adskiller sig markant fra den øvrige belægning. Der er udviklet specielle knopfliser og elementer, som kan anvendes Det yderste af trinflader og trinforkanter skal markeres med kontrastfarve 2.6.3, stk. 3 Forkanter af trin markeres både på det yderste af trinfladerne og den lodrette del af trinnet, så kanterne fremstår tydeligt for personer med svagt syn. Der henvises til kap (stk. 1 og stk. 4) med hensyn til at opnå tilstrækkelig visuel kontrast. Forkanter, som er skridhæmmende, anbefales. Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 20

21 Emne Kilde Type Uddybning Kvalitet* Af hensyn til personer med Vejl. Trinflader af gitterriste bør synshandicap bør trinflader med 2.6.3, undgås; alternativt kan de gitterriste, huller og lignende undgås stk. 3 gøres egnede for personer eller udformes på en måde, så med blindestokke ved at blindestokke sikres mod at gå gennem vælge gitterdimensioner på trinfladerne og førerhunde sikres mod ca. 9 mm, lidt under at få beskadiget kløerne. diameteren på de tyndeste blindestokke. Trinflader med f.eks. drænhuller i metalplader kan give risiko for at førerhundes kløer rives af, og denne type trinflader bør derfor også undgås. Problemet kan evt. fjernes ved at ændre detailudformningen af fladerne eller montere trædeplader. Arealet ud for yderdøre skal markeres taktilt eller ved anden farve end den omkringliggende belægning stk. 2 Krav Ændret belægning foran indgangsdøre giver svagsynede og blinde mulighed for at finde indgangen. elægningen bør både være let at se for svagsynede og let at føle for blinde, som bruger en hvid stok. En ændret belægning kan fx etableres med: - En nedsænket skraberist i niveau med den omgivende belægning. Hulstørrelse på den smalle led ca. 9 mm, så den hvide stok ikke går igennem risten - En ændring af selve belægningen i form af et såkaldt opmærksomhedfelt, fx specielt fremstillede fliser med 5 mm høje knopper, evt. chaussésten. Den omgivende, plane belægning bør have så få fuger og ujævnheder som muligt, og opmærksomhedsfeltet bør have en forskel i lysrefleksionsværdi på 30 (svarende til ca. 0,4 på NS skalaen) *Kvalitetsniveauer i Si 230: Kvalitet svarende til bygningsreglementets niveau Evt. højere kvalitet, fx svarende til DS 3028, Si-anvisninger mv. A Kvalitet svarende fx til behovene hos personer med stort plejebehov Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 21

22 ilag Taktil adskillelse og markering på adgangs- og tilkørselsarealer Version 1, december 2010 Husk ved tidlig planlægning: Gående og kørende trafik skal adskilles følbart i bebyggelser på enkeltmatrikler Gangarealer til bebyggelsen skal anlægges med markant taktil adskillelse til andre trafikformer Ledelinjer på åbne pladser 2.6.3, stk. 3 Emne Kilde Type Uddybning Kvalitet* Tilkørselsveje på ejendommes ubebyggede arealer anbefales udført i overensstemmelse med vejreglerne i 'Færdselsarealer for alle - Håndbog i Tilgængelighed' (Vejdirektoratet, 2003). Sianv. Vejl. Sianv. Krav Vejl. Gangarealer til bebyggelsen, dvs. indgange og udearealer skal være adskilt på en tydeligt følbar (taktil) måde fra andre trafikformer, dvs. cykelsti, vej og parkeringsplads. Formålet er at nedsætte risikoen for, at syns- og hørehandicappede påkøres, og at gøre det lettere at orientere sig. Den følbare adskillelse kan fx etableres ved at en plan flisegang langs siderne omgives af græs, ujævn belægning, kantsten, håndlister eller lignende Hvis gangarealet ikke er en følbar afgrænset sti, men fx passerer over en åben plads, kan man med fordel anlægge en såkaldt ledelinie, som kan bidrage til at skille trafikformerne. Ledelinjer bør udformes, så Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 22

23 Emne Kilde Type Uddybning Kvalitet* de kan følges med en blindestok og ses tydeligt af svagtseende. De kan fx anvendes på forpladser, trafikterminaler, torve og pladser og angive retningen til indgange, taxaholdepladser og busstoppesteder. Der er udviklet specielle fliser og elementer med langsgående ribber til brug som ledelinjer. Ledelinier bør ligge i en plan belægning, fx fliser med en størrelse på mindst 400 x 400 mm. Placeres ledelinjen i belægninger med mange fuger eller ujævnheder, vil den ikke kunne mærkes tilstrækkelig tydeligt. Synlig ledelinje Sianv. Sup pl. rug for eksempel en lys taktil belægning, hvis den omgivende belægning er mørk, eller omvendt. Forskellen i lysrefleksionsværdi bør som udgangspunkt være stor (min. 60 målt efter NS-farvesystemet), da forskellen med tiden udviskes pga. snavs. Undgå mørke partier, hvis disse kan give synshandicappede eller demente opfattelsen af huller eller niveauforskelle. God følbarhed Sianv. Sup pl. Generelt skal udendørs ledelinjer være bredere, højere og grovere end seende tror, hvis de skal kunne mærkes. Det anbefales derfor at benytte ledelinjer og opmærksomhedsfelter, som dokumenteret er brugbare. En ledelinje med med en bredde på ca. 30 cm og 4 langsgående profiler med en profilhøjde på ca. 5 mm er fx testet med godt resultat. Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 23

24 Start og slutning af ledelinje markeret med opmærksomhedsfelt Emne Kilde Type Uddybning Kvalitet* Højde af ledelinjeprofil max. 5 mm Sianv. Sianv. Sup pl. Sup pl. Taktile ledelinjer må ikke kunne give anledning til, at fodgængere snubler over dem. Derfor bør de ophøjede elementer ikke overstige de 5 mm Opmærksomhedsfeltet hjælper til at kunne finde ledelinjen Ubrudt linjemarkering Opmærksomhedsfelter ved fare Dybde ved trapper min. 0,9 m i hele trappens eller fodgængerfeltets bredde. Opmærksomhedsfelt ved retningsskift Størrelse ved retningsskift min. 0,9 x 0,9 m Retningsskift ca. 90 grader Retningsorienteriende belysning Vedligeholdelse Sianv. Sianv. Sianv. Sianv. Sianv. Sianv. Sianv. Sianv. Sup pl. Sup pl. Vejl. Sup pl. Sup pl. Sup pl. Sup pl. Sup pl. Ledelinjer udføres som en ubrudt linje mellem 2 opmærksomhedsfelter elægninger med knopper bruges som opmærksomhedsfelter, f.eks. til advarsel øverst foran f.eks. trapper eller ved fodgængerfelter. Dybden sikrer, at en person ikke træder hen over feltet uden at mærke det. elægninger med knopper bruges som opmærksomhedsfelter, f.eks. ved retningsskift. Størrelse min. 90 x 90 cm Størrelsen sikrer, at en person ikke træder hen over feltet uden at mærke det. Retningsskift, der ligger tæt på vinkelret, anbefales elysning kan fungere som supplerende ledelinje, hvis belysningen er retningsorienteret og oplyser vigtige orienteringspunkter på gangarealet. Kan dog ikke erstatte ledelinjer med taktile egenskaber. Ledelinjer skal vedligeholdes samt holdes fri for sne, is og blade. Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 24

25 Emne Kilde Type Uddybning Kvalitet* Udlægningsprincipper Sup Der er udførlige pl. beskrivelser af udlægningsprincipper i Dansk lindesamfunds bog "Tilgængelighed i detaljen", der også findes på nettet. Oven for trapper i adgangsveje skal der udføres et belægningsskift i farve og følbarhed 0,9 m før trappens begyndelse og i hele trappens bredde 2.6.3, stk. 3 Krav Ovenfor trapper skal der være et belægningsskift, som både i synlighed og følbarhed adskiller sig markant fra den øvrige belægning. Der er udviklet specielle knopfliser og elementer, som kan anvendes *Kvalitetsniveauer i Si 230: Kvalitet svarende til bygningsreglementets niveau Evt. højere kvalitet, fx svarende til DS 3028, Si-anvisninger mv. A Kvalitet svarende fx til behovene hos personer med stort plejebehov Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 25

26 ilag Niveaufri adgang og ramper i fælles adgangsveje Version 1, januar 2011 Husk i tidlig planlægning Evt. bem. Samtlige enheder på en etage skal kunne nås uden trin, også altaner Klik her for at Krav til niveaufri adgang og ramper i fælles adgangsveje Fælles adgangsveje skal have en tilstrækkelig bredde efter den planlagte brug og skal kunne passeres uhindret i deres fulde bredde. Kilde Vejledning Kvalitet* stk. 1, krav Fælles adgangsveje fører til to eller flere boliger, kontorer, mødelokaler eller andre enheder og omfatter vindfang, forrum, gange, altangange, svalegange, plads foran elevatorer, ramper og reposer såvel i som uden på bygningen, herunder udvendig adgangsareal til kælder. Evt. bem. Klik her for at Den fri bredde skal være mindst 1,3 m stk. 1, krav Efter arbejdsmiljølovgivningen skal gangbredder i visse erhvervsbyggerier også dimensioneres, så der kan benyttes særlige transportmidler som f.eks. trucks. De fleste fælles adgangsveje er tillige flugtveje og skal derfor også opfylde bestemmelserne i kap. 5 (brand) om flugtveje Klik her for at Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 26

27 Krav til niveaufri adgang og ramper i fælles adgangsveje Fri bredde mindst 1,5 m Fri bredde mindst 1,8 m Fælles adgangsveje bør foran elevatorer være mindst 1,5 m brede. Hvis der er nedadgående trapper foran elevatordøren bør afstanden til trappen være min. 2,0 m. Fælles adgangsveje skal give niveaufri adgang til alle enheder på hver af bebyggelsens etager. Eventuelle niveauspring og højdeforskelle skal udlignes med ramper. Ramper må ikke udføres med en større hældning end 1:20 (50 mm pr. m) Der skal være en vandret plads på mindst 1,3 m x 1,3 m for hver ende af rampen. Ramper, der udligner højdeforskelle på mere end 0,6 m, skal desuden forsynes med vandret repos for hver 0,6 m stigning. Kilde Vejledning Kvalitet* Si-anv., Si-anv.,. Si-anv. DS 3028, stk. 2, krav stk. 2, krav stk. 2, krav stk. 2, krav stk. 2, krav redde min. 1,5 m, tillader en gående og en kørestolsbruger at passere hinanden. Tillader omkring 80 % af alle kørestolsbrugere at vende på adgangsvejen redde min. 1,80 m, tilgodeser hyppigere trafik af gående i begge retninger. Desuden kan to kørestolsbrugere nemt passere hinanden. Tillader de fleste kørestolsbrugere at vende foran elevatoren Mindsker risikoen for at køre ud over trappen, når en person i kørestol bakker ud af en almindelig elevator. Disse mål skal dog være større, hvis der skal kunne manøvreres med senge, personlifte, trucks eller lignende, bl.a. i bygninger til erhverv eller hvor der findes særlige krav i henhold til arbejdsmiljølovgivningen. estemmelsen omfatter niveaufri adgang til elevatorer, beboelses- og erhvervsenheder samt fællesarealer, herunder udendørs opholdsarealer på etagerne. I forbindelse med eventuelle niveauspring og højdeforskelle inden for offentligt tilgængelige enheder bør disse udlignes med ramper, lift eller lignende. Altaner betragtes som en selvstændig enhed. Fritaget for kravet er terrasser på bygningens tag, såfremt der ikke er adgang hertil med elevator. Evt. bem. Klik her for at Klik her for at Klik her for at Klik her for at Klik her for at Klik her for at Klik her for at Klik her for at Klik her for at Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 27

28 Krav til niveaufri adgang og ramper i fælles adgangsveje Ramper skal forsynes med håndlister. Ved ramper med en hældning på 1:25 (40 mm pr. m) eller mindre kan håndlister undlades. Gange, trapper og ramper i fælles adgangsveje samt altaner, franske altandøre, altangange, luftsluser, tagterrasser, udvendige trapper samt andre hævede opholdsarealer skal under hensyn til bygningens anvendelse sikres med værn og forsynes med håndlister. Håndlister skal være nemme at gribe om og holde fast i. Ramper med en hældning mellem 1:20-1:25 kan i stedet for håndlister forsynes med værn uden fare for fald til siderne. Kilde Vejledning Kvalitet* stk. 2, krav 3.2.3, stk. 1, krav 3.2.3, stk. 1, krav 3.2.3, stk. 1, Ramper skal som hovedregel forsynes med håndlister, der er til at gribe om og støtte sig til, når rampen bruges. Kap stk. 1 åbner dog mulighed at undvære håndlister, hvis rampen har værn uden fare for fald til siderne, og hældningen ikke overstiger 1:20 (50 mm pr m). Stejlere ramper, som evt. kan være en løsning ved ombygninger, skal altid have håndlister i begge sider. Evt. bem. Klik her for at Klik her for at Klik her for at Klik her for at rede trapper og ramper bør opdeles med håndlister med en afstand på højst 2 m. Højden på værn eller rækværk bør være mindst 1,0 m. Ved trapper og ramper bør højden på værnet være mindst 0,8 m og over trappereposer mindst 0,9 m. Højden af værn og håndlister måles over trinforkanter og ramper. Håndlister udføres med cirkulært, ovalt eller afrundet tværsnit på 40 til 50 mm i diameter Håndlister udføres med en afstand til væg og understøtning på mindst 50 mm Håndlister føres min. 0,3 m forbi start og slutning på trapper og ramper og afsluttes vandret Håndlister føres ubrudt hen over reposer 3.2.3, stk. 1, 3.2.3, stk. 1, 3.2.3, stk. 1, 3.2.3, stk. 1, Si-anv. Si-anv., Si-anv., Si-anv., Tværsnit som de fleste mennesker kan holde fast omkring Giver plads til at få hånden omkring håndlisten Giver gangbesværede støtte til at klare det sidste trin på trappen, og fortæller synshandicappede, at trappen slutter. Leder synshandicappede frem til næste trappe- eller rampeløb Klik her for at Klik her for at Klik her for at Klik her for at Klik her for at Klik her for at Klik her for at Klik her for at Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 28

29 Krav til niveaufri adgang og ramper i fælles adgangsveje Alle typer af værn eller rækværk skal under hensyn til bygningens anvendelse udformes, så personer sikres på betryggende måde. Værn udført af glas skal udføres i henhold til bestemmelserne i kap. 4 Konstruktioner. Den indbyrdes afstand mellem alle typer af balustre, herunder lodrette og vandrette, skal være udformet, så de ikke giver anledning til personskader. Der skal i særlig grad tages hensyn til, at børn ikke kan klatre på dem eller komme i klemme mellem dem. Åbninger i værn dimensioneres efter DS/EN stk Åbninger mellem trin dimensioneres efter DS/EN stk Kilde Vejledning Kvalitet* Evt. bem. Klik her for at 3.2.3, stk. 2, krav 3.2.3, stk. 2, 3.2.3, stk. 2, Si-anv., Si-anv., For at sikre børn mod at komme i klemme, bør åbninger i værn og rækværk dimensioneres, så en barnekrop ikke kan presses igennem. Dette kan afprøves som i standarden DS/EN Legepladsredskaber og -underlag Del 1: Generelle sikkerhedskrav og prøvningsmetoder, stk , hvor en stump kile på 89 x 140 mm forsøges trykket gennem åbningerne. Ved et tryk på op til 222 N må kilen ikke passere helt igennem. Fx bør lodrette balustre anbringes mindre end 89 mm fra hinanden og være stive nok til at bestå ovennævnte prøve. Ved åbne trapper uden stødtrin bør det sikres, at en barnekrop ikke kan presses igennem. Dette kan afprøves som i standarden DS/EN Legepladsredskaber og -underlag Del 1: Generelle sikkerhedskrav og prøvningsmetoder, stk , hvor en stump kile på 89 x 140 mm forsøges trykket gennem åbningerne mellem trinene. Ved et tryk på op til 222 N må kilen ikke passere helt igennem. Det kan fx sikres ved at påsætte lister under trinene, så mellemrummet bliver mindre end 89 mm og ved at trinene er stive nok til at bestå ovennævnte prøve. Klik her for at Klik her for at Klik her for at Klik her for at *Kvalitetsniveauer i Si 230: Kvalitet svarende til bygningsreglementets niveau Evt. højere kvalitet, fx svarende til DS 3028, Si-anvisninger mv. A Kvalitet svarende fx til behovene hos personer med stort plejebehov Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 29

30 ilag Døre Version 1, januar 2011 Husk i tidlig planlægning Evt. bem. Hævet, vandret areal ud for alle indgangsdøre Klik her for at Døre skal i flere tilfælde være 10M for at opfylde R s krav til fri bredde Klik her for at Krav til døre Kilde Vejledning Kvalitet* Evt. bem. Ved alle yderdøre skal der være niveaufri adgang til enheder og til eventuelle elevatorer i bygningens stueetage (adgangsetage) stk. 2, krav Klik her for at Uden for yderdøre skal der være et vandret, fast og plant areal på 1,5 m x 1,5 m målt fra dørens hængselside. Hvor døren åbner udad, skal der være yderligere 0,2 m langs bygningsfacaden. Arealet uden for yderdøre skal være i samme niveau som det indvendige gulv stk. 2, krav stk. 2, krav stk. 2, krav Klik her for at Klik her for at Klik her for at Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 30

31 Krav til døre Kilde Vejledning Kvalitet* Arealet ud for yderdøre skal markeres taktilt eller ved anden stk. farve end den omkringliggende 2, krav belægning. Ændret belægning foran indgangsdøre giver svagsynede og blinde mulighed for at finde indgangen. elægningen bør både være let at se for svagsynede og let at føle for blinde, som bruger en hvid stok. En ændret belægning kan fx etableres med: -En nedsænket skraberist i niveau med den omgivende belægning. Hulstørrelse på den smalle led højst 9 mm, så den hvide stok ikke går igennem risten -En ændring af selve belægningen i form af et såkaldt opmærksomhedsfelt, fx specielt fremstillede fliser med 5 mm høje knopper, evt. chaussesten. Evt. bem. Klik her for at estemmelsen omfatter foruden yderdøre, døre ved flugtveje og nødudgange i stueetagen samt have-, altan- og terrassedøre. Dørtrin med en højde på maksimalt 25 mm kan accepteres. Porttelefoner og tilkaldeanlæg bør placeres i en højde på mellem 90 og 120 cm over gulv/terræn stk. 2, stk. 2, stk. 2, Den omgivende, plane belægning bør have så få fuger og ujævnheder som muligt, og opmærksomhedsfeltet bør have en forskel i lysrefleksionsværdi LRV på 30 (svarende til ca. 0,4 på NS skalaen) Højden af trinnet må ikke overstige 25 mm, og bundstykket anbefales forsænket for at begrænse højden af trinnet mest muligt. Automatiske døre, porttelefoner og lign. bør kunne betjenes både siddende og stående. Derfor bør knapper m.m. placeres: Klik her for at Klik her for at Klik her for at - i højde 0,90 1,20 m - min 0,5 m fra indvendige hjørner. Porttelefoner og tilkaldeanlæg bør placeres modsat dørens hængslingsside. Herved bliver afstanden til dørhåndtag mindst mulig og betjeningen lettes. Samtidig har blinde lettere ved at finde anlægget. Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 31

32 Krav til døre Kilde Vejledning Kvalitet* rugerbetjente knapper, Si-anv., automater og udstyr etjening fri af døropslag Døre skal have en fri passagebredde på mindst 0,77 m Fri dørbredde mindst 0,87 m Si-anv., stk. 3, krav Si-anv., For udformning og placering af brugerbetjente knapper, automater og lignende udstyr henvises til kap. 4.5 samt til Si's tjekliste for tilgængelig udformning af konstruktioner og anlæg Anvendes dørautomatik, der kræver brug af kontakt, bør denne anbringes min. 1 m fra døropslaget, så kørestolsbrugere og gangbesværede ikke rammes af døren. Dørautomatik af typen med berøringsløs føler anbefales, og her justeres føleren således, at døren når at åbne, inden man når hen til den. Ellers risikerer fx blinde at blive ramt af døren. Den fri bredde måles med døren åbnet 90 grader, og er den mindste afstand mellem døren og den modsatte karm (se tegning). En fri bredde på 0,77 m tillader passage af de fleste personer i kørestol, men en fri bredde på 0,87 m anbefales, da fx personer i manuelle kørestole kan have brug for ekstra plads til betjening af drivringe. OS: Der henvises ikke længere til EN-standarden for døre, da denne ikke opgiver den fri bredde men kun karmlysningen. Det afhænger af dørens konstruktion, om hænglede døre med de modulære betegnelser som fx 9M og 10M giver fri bredder på 0,77 og 0,87 m. Derfor bør man ved projektering være opmærksom på, at kravet stilles til den fri bredde. Ved skydedøre skal der normalt påregnes et murhul på mindst 10M (1,0 m) for at opnå 0,77 m fri bredde. Tillader bl.a. at drivringe på manuelle kørestole kan bruges i døråbningen. Evt. bem. Klik her for at Klik her for at Klik her for at Klik her for at Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 32

33 Krav til døre Kilde Vejledning Kvalitet* Fri dørbredde mindst 1,07 m Si-anv., Døre, som skal kunne passeres af plejesenge, bør have en fri bredde på mindst 1,07 m. I nogle byggerier bør fri dørbredder helt op til 1,37 m overvejes, fx på hospitaler, hvor tunge patienter over 200 kg skal kunne behandles. For at undgå, at meget brede døre bliver for tunge at håndtere, kan de opdel-es i asymmetriske tofløjede døre, hvor åbning af det ene dørblad opfylder kravet om 0,77 m fri åbning. Åbner døren imod personen, skal der være mindst 0,5 m ved siden af døren modsat hængselside. Højden af dørtrin må højst være 25 mm estemmelsen omfatter døre i fælles adgangsveje, herunder mindst en dør til hver enhed på hver af bygningens etager. Karusseldøre suppleres med sidehængslede døre eller skydedøre. Synlige dørtrin etjeningskraft for døre max 25 N Åbningskraft højst 25 N (svarende til en vægt på ca. 2,5 kg). Evt. dørpumper justeres til så lav lukkekraft som muligt. Selvåbnende dør, dvs. aktivering via føler. Markering af glaspartier og -døre stk. 3, krav stk. 3, krav stk. 3, Si-anv., Si-anv., Si-anv., Giver plads til at åbne døren siddende i en kørestol Højden må ikke overstige 25 mm, og generelt bør man undgå dørtrin i fælles adgangsveje, alternativt anvende forsænkede bundstykker. Karusseldøre er vanskelige at passere for personer med synshandicap og med førerhund, og de anbefales derfor suppleret med sidehængslede døre eller skydedøre. Selvåbnende skydedøre er en velegnet løsning for personer med synshandicap. Af hensyn til svagsynede anbefales det at gøre dørtrin nemme at se, fx ved at vælge et materiale, der afviger fra gulvbelægningen. Hvis personer med nedsat kraft i fingre og hænder skal kunne åbne døre, bør disse have en maksimal åbningskraft på 25 N (svarende til en vægt på ca. 2,5 kg), og kunne betjenes med en lukket hånd. Selvåbnende døre anbefales, særligt ved yderdøre og branddøre. Evt. bem. Klik her for at Klik her for at Klik her for at Klik her for at Klik her for at Klik her for at Klik her for at Si-anv. Klik her for at Si-anv. A Klik her for at Si-anv., For markering af glaspartier og - Klik her for at døre i fælles adgangsveje henvises til kap Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 33

34 ilag Trapper i fælles adgangsveje Version 1, januar 2011 Husk ved tidlig planlægning Evt. bem. Der skal påregnes ekstra plads til fx hovedtrapper med lavere hældning (stor grund og Klik her for at angive lille stigning ift R) Krav til trapper i fælles adgangsveje Fælles adgangsveje skal have en tilstrækkelig bredde efter den planlagte brug og skal kunne passeres uhindret i deres fulde bredde. Fælles adgangsveje skal markeres ved forskelle i materialer, farver eller belysning. Fri bredde mindst 1,5 m Kilde Vejledning Kvalitet* stk. 1, krav stk. 1, krav Si-anv., Fælles adgangsveje fører til to eller flere boliger, kontorer, mødelokaler eller andre enheder og omfatter vindfang, forrum, gange, altangange, svalegange, plads foran elevatorer, ramper og reposer såvel i som uden på bygningen, herunder udvendig adgangsareal til kælder. Efter arbejdsmiljølovgivningen skal gangbredder i visse erhvervsbyggerier også dimensioneres, så der kan benyttes særlige transportmidler som f.eks. trucks. De fleste fælles adgangsveje er tillige flugtveje og skal derfor også opfylde bestemmelserne i kap. 5 (brand) om flugtveje Formålet er at gøre adgangsvejene nemme at orientere sig på for synshandicappede. redde min. 1,5 m, tillader en gangbesværet og en ledsager at følges Evt. bem. Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 34

35 Krav til trapper i fælles adgangsveje Fri bredde mindst 1,8 m Hvis der er nedadgående trapper foran elevatordøren bør afstanden til trappen være min. 2,0 m. Fælles adgangsveje skal markeres ved forskelle i materialer, farver eller belysning. Kilde Vejledning Kvalitet* Evt. bem. Si-anv., redde min. 1,80 m, tilgodeser Klik her for at angive hyppigere trafik af gående i begge retninger. DS 3028, Si-anv., Mindsker risikoen for at køre ud over trappen, når en person i kørestol bakker ud af en almindelig elevator. Disse mål skal dog være større, hvis der skal kunne manøvreres med senge, personlifte, trucks eller lignende, bl.a. i bygninger til erhverv eller hvor der findes særlige krav i henhold til arbejdsmiljølovgivningen. Farver kan fx gøre dørkarme, døre og fodlister mm. mere synlige, hvis der er en forskel i kontrast til væggenes farve. Steder med fare markeres ekstra tydeligt, f.eks. trinforkanter. Anbefalet kontrast i forhold til væg- og gulvfarver, udtrykt som forskel i lysrefleksionsværdi (LRV) efter NS*-skalaen: Klik her for at angive Klik her for at angive - Dørkarme, døre og fodlister: Min. 30 (eller forskel i lyshed min. 0,4) - Steder med fare, f.eks. trinforkanter: Min. 60 (eller forskel i lyshed min. 0,75) Markering af overordnede adgangsveje lændfrie lyskilder Trapper i fælles adgangsveje skal udformes med tilstrækkelig bredde og lofthøjde efter den tilsigtede brug. Si-anv., Si-anv., 3.2.2, stk. 3, krav * NS står for Natural olor System, se [ Markering af overordnede adgangsveje, elevatorer, trapper, retningsændringer mv. kan ske ved at belyse disse kraftigere. Lyskilderne bør være blændfrie, fx ved at afskærme lyskilden, og bratte overgange fra stærkt lys til mørke bør undgås. Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 35

36 Krav til trapper i fælles adgangsveje Fri bredde af trappe mellem håndlister mindst 1,0 m Kilde Vejledning Kvalitet* 3.2.2, stk. 3, Kravet kan opfyldes ved, at trappens fri bredde er mindst 1,0 m og den fri lofthøjde er mindst 2,1 m. Hvis der er mange brugere bør bredden forøges tilsvarende. Den fri bredde måles vandret mellem håndlisterne eller - hvor der kun er håndliste i den ene side - mellem væg, spindel eller lignende og håndliste. Evt. bem. Klik her for at angive Fri bredde af trappe mellem håndlister mindst 0,9 m, når der kun er få brugere 3.2.2, stk. 3, Hvis der kun er få brugere - som fx i tofamiliehuse - kan kravet opfyldes med en fri bredde på mindst 0,9 m. Hvis der er mange brugere bør bredden forøges tilsvarende. Den fri bredde måles vandret mellem håndlisterne eller - hvor der kun er håndliste i den ene side - mellem væg, spindel eller lignende og håndliste. Klik her for at angive Fri loftshøjde mindst 2,1 m målt over ganglinje Trapper i fælles adgangsveje skal have en hældning (grund og stigning), der gør dem lette og sikre at gå på. Trappers stigning må ikke være større end 180 mm. På ligeløbstrapper og kvartog halvsvingstrapper må grunden ikke være mindre end 280 mm - i beboelsesbygninger dog mindst 250 mm. På spindel- og vindeltrapper må grunden ikke være mindre end 200 mm. Spindel- og vindeltrapper undgået Trapper bør forsynes med stødtrin Det yderste af trinfladen samt trinforkant bør markeres med kontrastfarve , stk. 3, 3.2.2, stk. 4, krav 3.2.2, stk. 4, krav 3.2.2, stk. 4, krav 3.2.2, stk. 4, krav Si-anv., 3.2.2, stk. 4, 3.2.2, stk. 4, Højden måles over ganglinjen. Klik her for at angive Trapper med lavere hældning (lavere stigning og dybere grund,) end de angivne krav, er lettere og mere sikre at gå på. Grunden måles i ganglinjen midt i trappens fri bredde, dog højst 0,5 m fra den indre håndliste. Si anbefaler ikke spindel- og vindeltrapper i fælles adgangsveje, da de er vanskelige for synshandicappede at orientere sig på. Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 36

37 Krav til trapper i fælles adgangsveje Samme grund og stigning på hele trappeløbet Trinflader bør være vandrette. Trinflader bør være skridhæmmende Trappeformlen overholdt Lav hældning hvis der er mange brugere, fx i erhvervsvirksomheder, offentlige bygninger og institutioner (Tilføjet okt. 2009) Højst 2 m højdeforskel for hvert trappeløb Markering med god kontrast elægningsskift ovenfor trapper Gange, trapper og ramper i fælles adgangsveje samt altaner, franske altandøre, altangange, luftsluser, tagterrasser, udvendige trapper samt andre hævede opholdsarealer skal under hensyn til bygningens anvendelse sikres med værn og forsynes med håndlister. Håndlister skal være nemme at gribe om og holde fast i. Kravet kan opfyldes ved, at opsætte håndlister i begge sider af trapper. Smalle trapper kan forsynes med håndliste i kun én side, når afstanden mellem håndlisten og væg, spindel eller lignende er mindre end 1,1 m. Kilde Vejledning Kvalitet* Evt. bem. Si-anv., Varierende størrelser kan betyde Klik her for at angive øget faldrisiko. Si-anv., Klik her for at angive Si-anv., Klik her for at angive Si-anv., 1 trinflade (grund) + 2 trinhøjder Klik her for at angive (stigning) = mm DS 3028, Anvendes trappeformlen kan fx en Klik her for at angive trinflade (grund) på 320 mm og en trinhøjde (stigning) på 150 mm anbefales. Si-anv., Si-anv., Si-anv., 3.2.3, stk. 1, krav 3.2.3, stk. 1, krav 3.2.3, stk. 1, 3.2.3, stk. 1, Gangbesværede kan have brug for et hvilerepos mellem etagerne. Reposet kan også reducere skaderne som følge af et evt. fald på trappen. Forsøg har vist, at fx 5 cm brede bånd med en forskel i lysreflektans (LRV) på 60 eller mere i forhold til trinfladen kan anvendes. En forskel i lyshed på 0,75 efter NS-skalaen kan også bruges som vejledende værdi. Det anbefales at der ovenfor trapper i fælles adgangsveje udføres et belægningsskift i farve og følbarhed 0,9 m før trappens begyndelse og i hele trappens bredde, på samme måde som for udendørs trapper. Se Kap stk. 3. Giver fx halvsidigt lammede mulighed for at holde fast i en håndliste Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 37

38 Krav til trapper i fælles adgangsveje Håndlister i begge sider også på smalle trapper rede trapper og ramper bør opdeles med håndlister med en afstand på højst 2 m. Højden på værn eller rækværk bør være mindst 1,0 m. Ved trapper og ramper bør højden på værnet være mindst 0,8 m og over trappereposer mindst 0,9 m. Ved trapper med bredere lysning end 0,3 m, altangange og luftsluser bør højden af værnet forøges passende, dog til mindst 1,2 m. Håndlister bør føres ubrudt forbi repos og afsluttes vandret. Det nederste af trappen bør afskærmes med værn, så en fri højde på 2,2 m opnås. Kilde Vejledning Kvalitet* Si-anv., 3.2.3, stk. 1, 3.2.3, stk. 1, 3.2.3, stk. 1, 3.2.3, stk. 1, 3.2.3, stk. 1, 3.2.3, stk. 1, Af hensyn til halvsigt lammede bør også smalle trapper forsynes med håndlister i begge sider. Øger sikkerheden mod fald ud over værnet.. Leder synshandicappede frem til næste trappeløb Sikrer synshandicappede mod at gå ind i trappens underside Evt. bem. Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive Højden af værn og håndlister måles over trinforkanter og ramper. Håndlister udføres med cirkulært, ovalt eller afrundet tværsnit på 40 til 50 mm i diameter Håndlister udføres med en afstand til væg og understøtning på mindst 50 mm Håndlister føres min. 0,3 m forbi start og slutning på trapper og ramper og afsluttes vandret Håndlister føres ubrudt hen over reposer 3.2.3, stk. 1, Si-anv., Si-anv., Si-anv., Si-anv., Tværsnit som de fleste mennesker kan holde fast omkring Giver plads til at få hånden omkring håndlisten Giver gangbesværede støtte til at klare det sidste trin på trappen, og fortæller synshandicappede, at trappen slutter. Leder synshandicappede frem til næste trappeløb Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 38

39 Krav til trapper i fælles adgangsveje Alle typer af værn eller rækværk skal under hensyn til bygningens anvendelse udformes, så personer sikres på betryggende måde. Værn udført af glas skal udføres i henhold til bestemmelserne i kap. 4 Konstruktioner. Den indbyrdes afstand mellem alle typer af balustre, herunder lodrette og vandrette, skal være udformet, så de ikke giver anledning til personskader. Der skal i særlig grad tages hensyn til, at børn ikke kan klatre på dem eller komme i klemme mellem dem. Åbninger i værn dimensioneres efter DS/EN stk (Opdateret okt. 2009) Åbninger mellem trin dimensioneres efter DS/EN stk Kilde Vejledning Kvalitet* Evt. bem. Klik her for at angive 3.2.3, stk. 2, krav 3.2.3, stk. 2, 3.2.3, stk. 2, Si-anv., Si-anv., For at sikre børn mod at komme i klemme, bør åbninger i værn og rækværk dimensioneres, så en barnekrop ikke kan presses igennem. Dette kan afprøves som i standarden DS/EN Legepladsredskaber og -underlag Del 1: Generelle sikkerhedskrav og prøvningsmetoder, stk , hvor en stump kile på 89 x 140 mm forsøges trykket gennem åbningerne. Ved et tryk på op til 222 N må kilen ikke passere helt igennem. Fx bør lodrette balustre anbringes mindre end 89 mm fra hinanden og være stive nok til at bestå ovennævnte prøve. Ved åbne trapper uden stødtrin bør det sikres, at en barnekrop ikke kan presses igennem. Dette kan afprøves som i standarden DS/EN Legepladsredskaber og - underlag Del 1: Generelle sikkerhedskrav og prøvningsmetoder, stk , hvor en stump kile på 89 x 140 mm forsøges trykket gennem åbningerne mellem trinene. Ved et tryk på op til 222 N må kilen ikke passere helt igennem. Det kan fx sikres ved at påsætte lister under trinene, så mellemrummet bliver mindre end 89 mm og ved at trinene er stive nok til at bestå ovennævnte prøve. Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive *Kvalitetsniveauer i Si 230: Kvalitet svarende til bygningsreglementets niveau Evt. højere kvalitet, fx svarende til DS 3028, Si-anvisninger mv. A Kvalitet svarende fx til behovene hos personer med stort plejebehov Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 39

40 ilag Løfteplatforme og trappelifte Version 1, januar 2011 Husk i tidlig planlægning Evt. bem. Løfteplatforme og trappelifte ikke tilladte til at skabe niveaufri adgang ved indgangsdøre Klik her for at og til enheder på en etage. Der skal projekteres med udligninger og ramper i stedet Krav til løfteplatforme og trappelifte Ved alle yderdøre skal der være niveaufri adgang til enheder og til eventuelle elevatorer i bygningens stueetage (adgangsetage). Trappelifte, løfteplatforme og løstliggende skraberiste vil være i strid med bestemmelsen. I forbindelse med eventuelle niveauspring og højdeforskelle inden for offentligt tilgængelige enheder bør disse udlignes med ramper, lifte eller lignende. Krav om lukket stol, hvis liften skal godkendes som elevator Godkendelse efter EU's maskindirektiv Kilde Vejledning Kvalitet* stk. 2, krav stk. 2, stk. 2, Arb. Tilsyn. krav Arb. Tilsyn, krav Niveaufri adgang betyder, at der ikke må være trin mellem niveauet (terrænet) uden for bygningen og enhederne i stueetagen samt eventuelle elevatorer. Trappelifte og løfteplatforme må ikke bruges til at skabe niveaufri adgang ved indgangsdøre. Løfteplatforme eller trappelifte kan være en måde at udligne højdeforskelle indenfor et rum. Stoldør: skal følge med stolen Lukket loft, der følger med stolen Lukkede sider, der følger med stolen Desuden skal mindst en elevator i en opgang have størrelse som en type 2 elevator efter DS/EN og betjening som beskrevet i samme standard. Se tjekliste for elevatorer Under 3 m løftehøjde: ingen typegodkendelse kræves. Over 3 m løftehøjde: typegodkendelse kræves; ingen begrænsning på løftehøjde. Evt. bem. Klik her for at Klik her for at Klik her for at Klik her for at Klik her for at Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 40

41 Eftersyn, tider Løftekapacitet på mindst 300 kg Mindste ladstørrelse for løfteplatform 0,9 m x 1,4 m Mindste ladstørrelse for trappelift 0,8 m x 1,3 m Vendeareal på 1,5 x 1,5 m foran løfteplatformen eller trappeliften. Mindst 0,5 m fri passage ved siden af trappelift, når den er i brug på flugtveje etjening i højde 0,9-1,2 m etjening min. 0,5 m fra hjørne etjeningsknapper som kan bruges med lukket hånd etjeningsknapper med betjeningskraft under 5 N Automatisk betjening af evt. døre, sikkerhedsbøjler m.v. Arb. Tilsyn, krav Si-anv., Si-anv., Si-anv., Si-anv., Si-anv., Si-anv., Si-anv., Si-anv., Si-anv., Si-anv., Over 1,7 m løftehøjde: hver måned hvis offentlig tilgængelig Over 1,7 m løftehøjde: hver 3. måned hvis i private hjem Under 1,7 m løftehøjde: hver 12. måned hvis fast opstillet Under 1,7 m løftehøjde: leverandørens anvisninger hvis kun for bevægelseshæmmede personer En løftekapacitet på mindst 300 kg anbefales, så en tung person i el-kørestol kan løftes. Hvis en hjælper også skal med i platformen skal løftekapaciteten være højere, f.eks. 450 kg. Passer til de fleste kørestole, dog ikke f.eks. el-kørestole med respirator Passer til de fleste kørestole, hvis noget af stolen kan rage ud over ladet Muliggør at el-kørestole kan manøvrere Afhænger af brand- og flugtvejskrav Hovedparten af brugerne kan nå i dette interval etyder at knapper mm. kan nås siddende i en kørestol Mange brugere har nedsat fingerfunktion Det er vigtigt at betjeningskraften er lav, da knappen normalt skal holdes trykket ind under hele forløbet Manuel betjening er ikke mulig for mange personer med nedsat arm- og håndfunktion Klik her for at Klik her for at Klik her for at Klik her for at Klik her for at Klik her for at Klik her for at Klik her for at Klik her for at Klik her for at Klik her for at *Kvalitetsniveauer i Si 230: Kvalitet svarende til bygningsreglementets niveau Evt. højere kvalitet, fx svarende til DS 3028, Si-anvisninger mv. A Kvalitet svarende fx til behovene hos personer med stort plejebehov Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 41

42 ilag Elevatorer Version 1, januar 2011 Husk ved tidlig planlægning Evt. bem. Elevator til samtlige etager, hvis bygningen har mere end stueetage og 1.sal. Klik her for at Mindst én elevator type 2 mht størrelse og betjening i hver opgang Klik her for at Krav til elevatorer Kilde Vejledning Kvalitet* Evt. bem. Ved alle yderdøre skal der være niveaufri adgang til enheder og til eventuelle elevatorer i bygningens stueetage (adgangsetage) stk. 2, krav Niveaufri adgang betyder, at der ikke må være trin mellem niveauet (terrænet) uden for bygningen og enhederne i stueetagen samt eventuelle elevatorer. Klik her for at Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 42

43 Krav til elevatorer Kilde Vejledning Kvalitet* Arealet ud for yderdøre skal Hvis en elevatordør åbner til det fri markeres taktilt eller ved stk. skal den markeres med farve eller anden farve end den 2, krav ændret følbarhed i belægningen. omkringliggende belægning. Ændret belægning foran indgangsdøre giver svagsynede og blinde mulighed for at finde indgangen. elægningen bør både være let at se for svagsynede og let at føle for blinde, som bruger en hvid stok. En ændret belægning kan fx etableres med: - En nedsænket skraberist i niveau med den omgivende belægning. Hulstørrelse på den smalle led højst 9 mm, så den hvide stok ikke går igennem risten. - En ændring af selve belægningen i form af et såkaldt opmærksomhedfelt, fx specielt fremstillede fliser med 5 mm høje knopper, evt. chaussésten. Den omgivende, plane belægning bør have så få fuger og ujævnheder som muligt, og opmærksomhedsfeltet bør have en forskel i lysrefleksionsværdi på 30 (svarende til ca. 0,4 på NS skalaen) Trappelifte, løfteplatforme og løstliggende skraberiste vil være i strid med bestemmelsen. Fælles adgangsveje bør foran elevatorer være mindst 1,5 m brede. Hvis der er nedadgående trapper foran elevatordøren bør afstanden til trappen være min. 2,0 m. Markering af overordnede adgangsveje Fælles adgangsveje skal give niveaufri adgang til alle enheder på hver af bebyggelsens etager stk. 2, Si-anv. 216, DS 3028, Si-anv. 230, stk. 2, krav Trappelifte og løfteplatforme må ikke bruges til at skabe niveaufri adgang ved indgangsdøre og til elevatorer. De kan dog eventuelt bruges til at skabe niveaufri adgang indenfor den enkelte enhed. Se tjekliste for løfteplatforme og trappelifte. Tillader de fleste kørestolsbrugere at vende foran elevatoren Mindsker risikoen for at køre ud over trappen, når en person i kørestol bakker ud af en almindelig elevator. Disse mål skal dog være større, hvis der skal kunne manøvreres med senge, personlifte, trucks eller lignende, bl.a. i bygninger til erhverv eller hvor der findes særlige krav i henhold til arbejdsmiljølovgivningen. Markering af overordnede adgangsveje, elevatorer, trapper, retningsændringer mv. kan ske ved at belyse disse kraftigere. Evt. elevator placeres så alle enheder på en etage kan nås med elevatoren Evt. bem. Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 43

44 Krav til elevatorer Kilde Vejledning Kvalitet* estemmelserne i stk. 2 Alle enheder på etagerne incl. omfatter niveaufri adgang til stk. eventuelle altaner skal kunne nås elevatorer, beboelses- og 2, uden at møde trin. erhvervsenheder samt fællesarealer, herunder udendørs opholdsarealer på etagerne. I forbindelse med eventuelle niveauspring og højdeforskelle inden for offentligt tilgængelige enheder bør disse udlignes med ramper, lift eller lignende. Altaner betragtes som en selvstændig enhed. Fritaget for kravet er terrasser på bygningens tag, såfremt der ikke er adgang hertil med elevator. I bygninger med 3 etager og derover skal installeres mindst én elevator, der kan betjene hver etage, herunder eventuel udnyttet tagetage og kælder. Enfamiliehuse er undtaget fra bestemmelsen. Elevator i bygninger med 2 etager Elevatorer placeret centralt Kun boligers adgangsetage medregnes i etageantallet ved installation af elevator 3.2.2, stk. 5, krav Si-anv. 230, Si-anv. 230, Si 230, En bygning med stueplan, 1. og 2. sal regnes for en bygning med 3 etager. Kælder medregnes i denne sammenhæng ikke ved opgørelse af etageantallet Hvis der skal være adgang for fx kørestolsbrugere til en bygning i 2 etager, skal der specifikt kræves elevator for dette antal etager I nybyggerier bør elevatorer placeres centralt for bygningens væsentligste funktioner, så der opnås korte transporttider og enkle transportveje til elevatorerne. Elevatorernes kapacitet og antal bør afpasses behovet i bygningen. En ejendom i tre etager har ikke krav om elevator, hvis den består af boliger med kun to adgangsetager, og de to øverste etager er internt forbundne. Evt. bem. Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 44

45 Krav til elevatorer Kilde Vejledning Kvalitet* I bygninger, hvor der Mindst en elevator skal indvendigt installeres elevator, skal 3.2.2, stk. være mindst 1,4 m i dybden og 1,1 m mindst én elevator have 6, krav i bredden, og have en dør på 0,8 m størrelse og udføres som en anbragt i en kort side. type 2 elevator i estemmelsen gælder i hver opgang overensstemmelse med for bygninger med flere opgange. DS/EN 81-70: Sikkerhedsregler for konstruktion og installation af elevatorer - Særlige anvendelser for passager- og godselevatorer - Del 70: Tilgængelighed til elevatorer for personer, inklusive personer med handicap. Ved ombygning kan der anvendes mindre elevatorer end de angivne, herunder minielevatorer, når ombygningsarbejdet efter kommunalbestyrelsens skøn ellers ikke kan udføres uden indgribende ændringer i bebyggelsen, jf. Kap. 3.1, stk. 2. Minielevator med størrelse mindst 1,25 m i dybden og 1,0 m i bredden, dør på 0,8 m i en kort side Elevator som kan medbringe større kørestole Elevator som kan medbringe en ambulancebåre 3.2.2, stk. 6, Si-anv. 230, Si-anv. 230, Si-anv. 230, Hvis minielevatorer installeres anbefales indvendigt mindst 1,25 m i dybden og 1,0 m i bredden, med en dør på 0,8 m anbragt i en kort side. Kan medbringe 1 person i en lille eller mellemstørrelse kørestol. Svarer til en type 1 elevator efter DS/EN Hvis 1,4 m i dybden bibeholdes, kan væsentlig flere kørestolsbrugere stadig komme ind. Elevatorer, der skal kunne medbringe personer med større kørestole, skal være dybere, mindst 1,7 m, og have en dørbredde på mindst 0,9 m. Elevatorer, der skal kunne medbringe en ambulancebåre, skal have en dybde på mindst 2,1 m med døråbning i elevatorens smalle side. D Evt. bem. Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 45

46 Krav til elevatorer Kilde Vejledning Kvalitet* Elevator tilpasset personer Si-anv. I byggeri til personer med stort A med stort plejebehov 230, plejebehov kan der være behov for elevatorer med indre mål på 2,4 m x 1,85 m og døråbninger på 1,4 m. Ekstra indvendig størrelse hvis elevator har døre i to tilstødende sider Udformning af elevator efter DS/EN estemmelsen gælder i hver opgang for bygninger med flere opgange. etjening indvendigt i højde 0,9-1,1 m; max. 1,2 m etjening udvendigt i højde 0,9-1,1 m Tilkaldeknapper min. 0,5 m fra hjørne etjeningsknapper indvendigt min. 0,4 m fra hjørne Stemme som fortæller hvilken etage der stoppes på redde af fælles adgangsvej foran elevator mindst 1,3 m Plads foran elevator mindst 1,5 x 1,5 m Si-anv. 230, 3.2.2, stk. 6, krav 3.2.2, stk. 6, krav DS/EN 81-70, krav DS/EN 81-70, krav DS/EN 81-70, krav DS/EN 81-70, krav DS/EN 81-70, krav 3.2.2, stk. 6, krav Si-anv. 230, Elevatorer med døre i to tilstødende sider bør have et indvendigt mål på min 1,8 m x 1,8 m, hvis fx elkørestolsbrugere skal kunne komme ind og ud. Det vil kræve en 90 graders vending inde i elevatoren. Det nødvendige indre elevatormål afhænger af dørenes placering og bredde. Mindst en elevator skal udformes i henhold til standarden DS/EN (Dansk Standard, 2003c). Det betyder bl.a. at betjeningsknapper skal være følbare, at tal og bogstaver for etager skal kunne ses og føles, at det kan høres og føles, når knapper aktiveres, og at en stemme oplyser hvilken etage, der stoppes på. Standarden fortæller også, at etageknapper og anden betjening indvendigt skal sidde i højden 0,9 1,1 m (højst 1,2 m) samt i en afstand fra indvendige hjørner på mindst 0,4 m etyder at de fleste personer i kørestol kan nå knapperne. etyder at de fleste personer i kørestol kan nå knapperne. etyder at de fleste personer i kørestol kan nå knapperne. ør øges til min. 0,5, så de fleste personer i kørestol kan nå knapperne. Fortæller synshandicappede om den rigtige etage er nået Pladsen regnes for at være en fælles adgangsvej og skal derfor være mindst 1,3 m Gør at de fleste personer i kørestol kan vende foran elevatoren Evt. bem. *Kvalitetsniveauer i Si 230: Kvalitet svarende til bygningsreglementets niveau Evt. højere kvalitet, fx svarende til DS 3028, Si-anvisninger mv. A Kvalitet svarende fx til behovene hos personer med stort plejebehov Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 46

47 ilag Publikumspladser for kørestolsbrugere Version 1, januar 2011 Husk ved tidlig planlægning Evt. bem. Trinfri adgang til placeringer i rum uden plant gulv skal planlægges sammen med Klik her for at angive adgangsveje hertil Krav til publikumspladser til kørestolsbrugere I offentligt tilgængelige lokaler og anlæg med fastmonterede publikumspladser skal der indrettes et passende antal publikumspladser for kørestolsbrugere. Publikumspladser for kørestolsbrugere bør være fordelt blandt de øvrige tilskuerpladser og med mulighed for at sidde sammen med ledsager(e). Et passende antal er 1 % af det samlede antal pladser dog minimum to pladser. En optimal løsning er, at almindelige pladser efter behov kan omdannes til pladser for kørestolsbrugere. Kan det ikke lade sig gøre, anbefales det at placere kørestolspladserne to og to, således at to kørestolsbrugere kan sidde sammen Kilde Vejledning Kvalitet* 3.4.1, stk. 7, krav 3.4.1, stk. 7, 3.4.1, stk. 7, Si-anv., estemmelsen omfatter koncertsale, biografer, teatre, kirker, idrætsanlæg med videre, hvor der er fastmonterede publikumspladser. Evt. bem. Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 47

48 ilag 5.4 Orientering og Skiltning Version 1, december 2010 Husk ved tidlig planlægning: Fælles adgangsveje der følger bygningens udvendige arkitektur Enkle gangforløb med få forgreninger, så orientering lettes Emne Kilde Type Uddybning Kvalitet* I offentligt tilgængelige bygninger, der Krav Kravet retter sig kun mod har en borgerrettet servicefunktion, skal den del af bygningen, der væsentlig information om orientering i stk. 3 er offentlig tilgængelig, og og brug af bygningen være letlæselig og som har en borgerrettet letforståelig. servicefunktion. estemmelsen gælder for information ved indgangen til bygningen samt i forbindelse med orientering ved væsentlige funktioner i bygningen som wc-rum, handicaptoiletter, elevatorer, trapper, fordelingsveje m.v. Informationen kan være i form af skilte, der er letlæselige og letforståelige. Informationen kan suppleres med punktskrift, lyd, piktogrammer etc. Hvor det er relevant, kan den være i form af lys, ledelinier, teknologiske løsninger m.v. Orienteringsskilt ved hovedindgang Si 230 Suppl. vejl Orienteringsskilt med retning til vigtige afdelinger, rum, wc-rum, elevator og trapper kan være blandt den information, der som minimum vises for at gøre orientering enklere. Evt. bem. Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 48

49 Emne Kilde Type Uddybning Kvalitet* God kontrast mellem skilt og baggrund Si 230 Suppl. Gør det lettere at vejl lokalisere skiltet på afstand Evt. bem. God kontrast mellem tekst og baggrundsfarve. Forskel min. 60 målt i lysrefleksionsværdi, LRV Si 230 Suppl. vejl Lysrefleksionsværdier for de enkelte farver kan f.eks. findes i atlas for NS-farvesystemet. Lysrefleksionsværdierne trækkes fra hinanden. God belysning på skilte og information Si 230 Suppl. vejl Relativ store skrifttyper med størrelse tilpasset læseafstand. ogstavhøjde ca. 25 mm med tillæg på 10 mm for hver m læseafstand Si 230 Suppl. vejl Der anbefales et belysningsniveau som ligger over DS 700, så der tages hensyn til svagsynedes behov. Se også Tjekliste for belysning af fælles adgangsveje og rum. ogstaver på et skilt, der skal kunne læses på fx 10 m afstand, bør have en højde omkring 125 mm. Skilte og information i passende højde for siddende og stående. Skilte med detaljeret information anbringes i højde 1,2-1,6 m Sklte med overordnet information anbringes i højde over 2,1 m Si 230 Si 230 Si 230 Suppl. vejl Suppl. vejl Suppl. vejl rug af genkendelige symboler Si 230 Suppl. vejl Supplerende information om orientering, fx på hjemmeside Si 230 Suppl. vejl Skilte med detaljeret information kan kræve, at man kan komme tæt på for at læse den Skilte med overordnet information bør ophænges så højt, at stående personer ikke dækker dem Det anbefales at bruge standardiserede symboler, fx ISO 7001 Mulighed for at orientere sig hjemmefra via en hjemmeside kan uddybe Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 49

50 Emne Kilde Type Uddybning Kvalitet* informationen om hvordan man finder rundt i et byggeri. Hjemmesiden bør i øvrigt overholde WAI standarder for tilgængelighed for at kunne læses af så mange som muligt Henvisningsskilte til wc-rum, Si 230 Suppl. I fælles adgangsveje bør handicaptoiletter, elevator, trapper og vejl der findes vigtige fælles adgangsveje henvisningsskilte, når der optræder flere valgmuligheder og længere afstande Skilte ved døre til udvalgte rum som mødelokaler, wc-rum og handicaptoiletter Følbar tekst og symboler på udvalgte skilte og håndlister Retningsorienterende belysning og farve i fælles adgangsveje Fælles adgangsveje der følger bygningens udvendige arkitektur Si 230 Si 230 Si 230 Si vejl Suppl. vejl Suppl. vejl Suppl. vejl Suppl. vejl Enkle gangforløb med få forgreninger Si vejl Suppl. vejl agsiden eller indersiden af håndlister er velegnet til at informere blinde om hvilken etage. perron o.lign., man kommer til, fx via følbare tal og bogstaver samt punktskrift. På stationer og perroner på visse togstrækninger er dette et EU-krav. Se også tjeklister for transport. Følbar (taktil) skrift og symboler på skilte kan også bruges ved fx toiletdøre, så en synshandicappet lettere kan finde ud af, om vedkommende er ved at gå ind på et dame-, herreeller handicaptoilet. Følbare skilte ved døre opsættes på væggen i håndtagssiden af døren, ca. 50 mm fra karmen, i en højde på mellem 1,2 og 1,6 m over gulv. elysning og kontraster kan fremhæve fælles adgangsveje, trapper, elevatorer og indgange, og virke retningsorienterende Forskningsresultater indkerer, at orientering er lettest i bygninger, hvor gangforløb er parallelle med en bygnings udvendige hovedgeometri. Orientering er lettest i bygninger med et lavt Evt. bem. Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 50

51 Emne Kilde Type Uddybning Kvalitet* antal valgmuligheder, når en gang deler sig, ifølge tidligere forskningsresultater. Andre resultater peger desuden på, at skiltning kun i begrænset omfang kan kompensere for et komplicereret gangforløb. Evt. ledelinjer frem til vigtige Si 230 Suppl. Anlagte ledelinjer med orienteringspunkter og mål i større vejl god kontrast kan fungere forhaller eller adgangsveje. som en supplerende vejviser frem til vigtige rum og faciliteter Evt. bem. *Kvalitetsniveauer i Si 230 Kvalitet svarende til bygningsreglementets niveau Evt. højere kvalitet, fx svarende til DS 3028, Si-anvisninger mv. A Kvalitet svarende fx til behovene hos personer med stort plejebehov Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 51

52 ilag W-rum, offentligt tilgængelige Version 1, januar 2011 Husk ved tidlig planlægning Evt. bem. Tilstrækkelig plads i toiletter og forrum afsættes Klik her for at angive Krav til wc-rum, offentligt tilgængelige På de etager i en bygning, hvor der indrettes wc-rum, som er offentligt tilgængelige eller er til brug for andre personer end de i bygningen beskæftigede, skal mindst et af disse rum overholde kravene i nr 1-7. Mindst et wc-rum, som er indrettet efter nr. 1-7, skal indrettes i stueetagen eller andre etager med adgang via elevator, lift eller lignende. 1) Den fri passagebredde i dør til wc-rum skal være mindst 0,77 m. 2) Håndvask og wc skal placeres over et hjørne på hver sin sammenstødende væg, så håndvask kan nås af person siddende på wc. Kilde Vejledning Kvalitet* Evt. bem. Klik her for at angive stk. 5, krav stk. 5, krav stk. 5, krav stk. 5, krav En håndvask anbragt med en afstand på ca. 0,55 m fra forkanten af wc til greb på blandingsbatteri kan anvendes af en del personer. Vasken bør ikke anbringes tættere på end dette, hvis en evt. hjælper skal kunne komme til i hjørnet mellem håndvask og wc. En vask med blandingsbatteri monteret i siden over mod wc'et kan anbefales. Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 52

53 Krav til wc-rum, offentligt tilgængelige 3) Der skal være en fri afstand på mindst 0,9 m ved den side af wc, der vender bort fra håndvask. Væggen ved siden af wc'et, der vender bort fra håndvasken, skal friholdes fra fastmonteret inventar. 4) Der skal være et frit manøvreareal med en diameter på 1,5 m foran wc'et og fri af dørens opslagsareal. 5) Toiletsæde skal placeres i en højde på 48 cm. 6) Der skal være opklappelige armstøtter i højde 0,8 m på begge sider af wc. 7) Håndvask skal placeres i en højde på ca. 0,8 m, med afløb under vask trukket tilbage. W-rum på alle etager med elevatoradgang Fri passagebredde i dør til wcrum mindst 0,87 m. Udadgående dør Tilbagetræksgreb på udadgående dør Udstyr med betjeningshøjde 0,9-1,2 m Toiletpapir anbragt så det let kan nås Kilde Vejledning Kvalitet* stk. 5, krav stk. 5, krav stk. 5, krav stk. 5, krav stk. 5, krav Si-anv, vejl Si-anv., Si-anv, Si-anv., Si-anv,. Si-anv., vejl Med et 0,9 m bredt friareal på den ene side af wc'et kan overflytning også foregå herfra. Et frit vendeareal på 1,5 x 1,5 m foran wc og inventar gør det muligt at placere kørestolen her ved overflytning til og fra wc'et. Hvis området under vask og forkant af wc kan udnyttes, vil også personer i lidt større kørestole kunne vende i wcrummet. Døren til wc-rummet må ikke slå ind over det fri vendeareal. Sædehøjde på 48 cm på toilettet svarer til sædehøjden på de fleste kørestole. En håndvask med en højde på 0,8 m, en dybde på ca. 0,6 m og tilbagetrukket afløb giver kørestolsbrugere mulighed for at komme ind under den med fodstøtter og ben. Det anbefales, at wc-rum, som kan anvendes af kørestolsbrugere, placeres på adgangsetagen og alle etager, man kan komme til med elevator. Udadgående døre giver bedre plads i wc-rummet, og er lettere at få åbnet udefra ved faldulykker i wc-rummet. Det anbefales, at udadgående døre forsynes med et vandret tilbagetræksgreb på indersiden, så døren let kan lukkes af kørestolsbrugere. Sæbeautomat, håndklædeholder og knager bør monteres med en betjeningshøjde på 0,9-1,2 m. Holder for toiletpapir anbringes, så det let kan nås siddende på toilettet, fx forrest på armstøtterne. Evt. bem. Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 53

54 Krav til wc-rum, offentligt tilgængelige Udstyr kan betjenes med kukket hånd og lille kraft Spejl anbringes mellem 0,9 og 1,9 m over gulv Anden indretning til personer med plejebehov Wc-rum, som er omfattet af stk. 5, skal ved ombygning indrettes, så det kan anvendes af personer i kørestol. Mindst et wc-rum, som kan anvendes af personer i kørestol, skal indrettes i stueetagen eller andre etager med adgang via elevator, lift eller lignende Kilde Vejledning Kvalitet* Si-anv., Si-anv., vejl Si-anv., stk. 6, krav stk. 6, krav Dør- og låsegreb, blandingsbatteri, udskyldsknap mv., der kan betjenes med lukket hånd og lille kraft, gør det muligt for personer med nedsat arm- og håndfunktion at bruge toilettet uden hjælp. Evt. spejl bør kunne bruges af både siddende og stående personer, fx anbragt mellem 0,9 og 1,9 m over gulv. Wc-rum, hvor hjælpere for personer med plejebehov skal kunne arbejde, kræver ofte en anden indretning og større mål. Der henvises til publikationen 'Indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl.' på sbi.dk Evt. bem. Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive *Kvalitetsniveauer i Si 230: Kvalitet svarende til bygningsreglementets niveau Evt. højere kvalitet, fx svarende til DS 3028, Si-anvisninger mv. A Kvalitet svarende fx til behovene hos personer med stort plejebehov Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 54

55 ilag Wc-rum i kontor- og administrationsbygninger Version 1, december 2010 Husk i tidlig planlægning: ekstra plads i toiletter og forrum afsættes Emne Kilde Type Uddybning Kvalitet* I kontor- og administrationsbygninger skal på de etager, hvor der indrettes wc-rum, mindst et af disse overholde kravene i nr stk. 4 Krav Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 55

56 1) Den fri passagebredde i dør til wc-rum skal være mindst 0,77 m. 2) Håndvask og wc skal placeres over et hjørne på hver sin sammenstødende væg, så håndvask kan nås af person siddende på wc. 3) Der skal være en fri afstand på mindst 0,9 m ved den side af wc, der vender bort fra håndvask. Væggen ved siden af wc'et, der vender bort fra håndvasken, skal friholdes fra fastmonteret inventar. 4) Der skal være et frit manøvreareal med en diameter på 1,5 m foran wc'et og fri af dørens opslagsareal. 5) Toiletsæde skal placeres i en højde på 48 cm. 6) Der skal være opklappelige armstøtter i højde 0,8 m på begge sider af wc. 7) Håndvask skal placeres i en højde på ca. 0,8 m, med afløb under vask trukket tilbage. Mindst et wc-rum, som er indrettet efter nr. 1-7, skal indrettes i stueetagen eller andre etager med adgang via elevator, lift eller lignende stk stk stk stk stk stk stk stk. 4 Fri passagebredde i dør til wc-rum mindst 0,87 m. Udadgående dør Tilbagetræksgreb på udadgående dør Udstyr med betjeningshøjde 0,9-1,2 m Toiletpapir anbragt så det let kan nås Udstyr kan betjenes med kukket hånd og lille kraft W-rum på alle etager med elevatoradgang Sianv. Sianv. Sianv. Vejl. Udadgående døre giver bedre plads i wc-rummet, og er lettere at få åbnet udefra ved faldulykker i wcrummet. Sianv. Sianv. Sianv. Sianv. Krav Krav En håndvask anbragt med en afstand på ca. 0,55 m fra forkanten af wc til greb på blandingsbatteri kan anvendes af en del personer. Vasken bør ikke anbringes tættere på end dette, hvis en evt. hjælper skal kunne komme til i hjørnet mellem håndvask og wc. En vask med blandingsbatteri monteret i siden over mod wc'et kan anbefales. Krav Med et 0,9 m bredt friareal på den ene side af wc'et kan overflytning også foregå herfra. Krav Et frit vendeareal på 1,5 x 1,5 m foran wc og inventar gør det muligt at placere kørestolen her ved overflytning til og fra wc'et. Hvis området under vask og forkant af wc kan udnyttes, vil også personer i lidt større kørestole kunne vende i wc-rummet. Døren til wc-rummet må ikke slå ind over det fri vendeareal. Krav Sædehøjde på 48 cm på toilettet svarer til sædehøjden på de fleste kørestole. Krav Krav En håndvask med en højde på 0,8 m, en dybde på ca. 0,6 m og tilbagetrukket afløb giver kørestolsbrugere mulighed for at komme ind under den med fodstøtter og ben. Krav Vejl. Det anbefales, at wc-rum, som kan anvendes af kørestolsbrugere, placeres på adgangsetagen og alle etager, man kan komme til med elevator. Vejl. Vejl. Det anbefales, at udadgående døre forsynes med et vandret tilbagetræksgreb på indersiden, så døren let kan lukkes af kørestolsbrugere. Vejl. Sæbeautomat, håndklædeholder og knager bør monteres med en betjeningshøjde på 0,9-1,2 m. Vejl. Holder for toiletpapir anbringes, så det let kan nås siddende på toilettet, fx forrest på armstøtterne. Vejl. Dør- og låsegreb, blandingsbatteri, udskyldsknap mv., der kan betjenes med lukket hånd og lille kraft, gør det muligt for personer med nedsat arm- og håndfunktion at bruge toilettet uden hjælp. Spejl anbringes mellem 0,9 og 1,9 m over Si- Vejl. Evt. spejl bør kunne bruges af både siddende og Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 56

57 gulv anv. stående personer, fx anbragt mellem 0,9 og 1,9 m over gulv. Anden indretning til personer med plejebehov Sianv. Wc-rum for kørestolsbrugere indrettes med egen indgang og forrum Antallet af wc-rum bør tilpasses antal Sianv. beskæftigede eller besøgende, der normalt opholder sig i bygningen. Et vejledende antal findes i tabellen: Sianv. Wc-rum, som er omfattet af stk. 4, skal ved ombygning indrettes, så det kan anvendes af personer i kørestol. stk. 5 Mindst et wc-rum, som kan anvendes af personer i kørestol, skal indrettes i stueetagen eller andre etager med adgang via elevator, lift eller lignende stk. 5 Vejl. Wc-rum, hvor hjælpere for personer med plejebehov skal kunne arbejde, kræver ofte en anden indretning og større mål. Der henvises til publikationen 'Indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl.' Vejl. Tabel Antal wc-rum for kørestolsbrugere. Antal samtidige besøgende eller beskæftigede Antal wc-rum, som kan anvendes af kørestolsbrugere 0-50 Min Vejl. Det anbefales at wc-rum for kørestolsbrugere indrettes med egen indgang og forrum, fælles for mænd og kvinder. Det betyder at en eventuel hjælper kan følge med ind på rummet, uanset om hjælperen er af modsat køn. Krav Krav *Kvalitetsniveauer i Si-anvisning 230: Kvalitetsniveau Kvalitet svarende til bygningsreglementets niveau Kvalitetsniveau Evt. højere kvalitet, fx svarende til DS 3028, Si-anvisninger mv. Kvalitetsniveau A Kvalitet svarende fx til behovene hos personer med stort plejebehov Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 57

58 ilag aderum og omklædningsrum i andre bygninger end beboelsesbygninger Version 1, januar 2011 Husk ved tidlig planlægning Evt. bem. Ekstra plads afsættes i omklædning og baderum Klik her for at angive Krav til baderum og omklædningsrum Hvor der efter kap stk. 2 skal indrettes baderum, skal antallet af brusepladser tilpasses antal beskæftigede og indrettes hensigtsmæssigt. Der skal indrettes omklædningsrum i forbindelse med baderum. aderum ør være bygget sammen med wc-rum Væggen bør kunne bære armstøtter og et sammenklappeligt brusesæde med bruger. 1,5 x 1,5 m frit manøvreareal op til brusesæde Der skal være 0,9 m friplads ved siden af brusesædet. Ingen kant til bruseområde Kilde Vejledning Kvalitet* Evt. bem. Klik her for at angive stk. 1, krav Si-anv., Si-anv., Si-anv., Si-anv., Si-anv., Se Tjekliste for W-rum for indretning af denne del. Ved kombineret bade- og wcrum bør de indvendige mål på rummet øges med mindst 0,3 m til brusesæde Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 58

59 Krav til baderum og omklædningsrum Fald på gulv 1:40 (25 mm pr m) mod afløb Siddehøjde for brusesæde ca. 0,48 m etjeningsgreb for bruser i højde 0,9-1,2 m etjeningsgreb min. 0,5 m fra hjørne rusesæde bør have opklappelige armstøtter Vandret håndliste i højde ca. 0,8 m Løs bruser med slange Højdejusterbar bruser Regulering af vandmængde og temperatur bør kunne foretages siddende på brusesæde etjening af greb bør kunne ske med lukket hånd og lille kraft Holderen til brusehovedet bør kunne nås fra brusesæde Omklædningsrum Omklædningsrummet bør have et frit manøvreareal på mindst 1,5 x 1,5 m, fri af døropslag Udenfor manøvrearealet placeres bænke i en højde på 0,5 meter. redde af bænke 0,4-0,5 meter, længde mindst 1,2 meter. Knager til tøj monteres 1,2 og 1,6 meter over gulvet. Desuden anbefales en briks til liggende omklædning. Minimumsbredde 1 meter. Kilde Vejledning Kvalitet* Evt. bem. Si-anv., Klik her for at angive Si-anv., Klik her for at angive Si-anv., Klik her for at angive Si-anv., Klik her for at angive Si-anv., Klik her for at angive Si-anv., Klik her for at angive Si-anv., Klik her for at angive Si-anv., Klik her for at angive Si-anv., Klik her for at angive Si-anv., Si-anv., Si-anv., Si-anv., Si-anv., Si-anv., Si-anv., Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive Klik her for at angive *Kvalitetsniveauer i Si 230: Kvalitet svarende til bygningsreglementets niveau Evt. højere kvalitet, fx svarende til DS 3028, Si-anvisninger mv. A Kvalitet svarende fx til behovene hos personer med stort plejebehov Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 59

60 ilag Sengepladser med egne wc- og badefaciliteter i hoteller m.v. Version 1, januar 2011 Husk ved tidlig planlægning Evt. bem. Ekstra plads i badeværelse Krav til sengepladser med egne wc- og badefaciliteter i hoteller m.v. Ved hoteller, kroer og lignende bygninger skal mindst hvert femte af sengepladserne med eget wc-og baderum være indrettet, så de er tilgængelige for kørestolebrugere i overensstemmelse med kap , stk. 1. Kilde Vejledning Kvalitet* 3.5, stk. 1, krav Indretning i overensstemmelse med kap , stk. 1 betyder, at der stilles krav til niveaufri adgang, samt at der skal være mindst 1,1 m fri plads foran faste installationer som toilet og håndvask. Evt. bem. Klik her for at Ved byggeri efter stk. 1 med sengepladser skal minimum 2 sengepladser med egne wc- og badefaciliteter indrettes med fuld tilgængelighed for personer i kørestol. Ved byggeri efter stk. 1 med sengepladser skal minimum 4 sengepladser med egne wc- og badefaciliteter indrettes med fuld tilgængelighed for personer i kørestol. Sengeplads defineres som en seng placeret på gulv. Opredninger, sovesofaer og køjesenge medregnes ikke som sengepladser. Senge med en bredde på 140 cm anses som dobbeltsenge. Indretning af tilgængelige sengepladser med eget wc- og baderum kan ske ved: 3.5, stk. 2, krav 3.5, stk. 2, 3.5, stk. 2, Klik her for at Klik her for at Klik her for at Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 60

61 Krav til sengepladser med egne wc- og badefaciliteter i hoteller m.v. At der er niveaufri adgang til værelset og til wc- og baderum. At der er et frit manøvreareal med en diameter på 1,5 m fri af dørens opslagsareal - gælder både for værelse med sengeplads og wc- og baderum. At der er en fri passagebredde i døre til værelse og wc- og baderum på mindst 77 cm. At håndvask og wc er placeret over et hjørne på hver sin sammenstødende væg, så håndvask kan nås af person siddende på wc. At der er en fri afstand på mindst 0,9 m ved den side af wc, der vender bort fra håndvask. Væggen ved siden af wc'et, der vender bort fra håndvasken, skal friholdes fra fastmonteret inventar. At toiletsæde har en højde på 48 cm. Kilde Vejledning Kvalitet* 3.5, stk. 2, 3.5, stk. 2, 3.5, stk. 2, 3.5, stk. 2, 3.5, stk. 2, 3.5, stk. 2, Et frit vendeareal på 1,5 x 1,5 m foran wc og inventar gør det muligt at placere kørestolen her ved overflytning til og fra wc'et. Hvis området under vask og forkant af wc kan udnyttes, vil også personer i lidt større kørestole kunne vende i wcrummet. Døren til wc-rummet må ikke slå ind over det fri vendeareal. En håndvask anbragt med en afstand på ca. 0,4 m fra forkanten af wc til hjørne af håndvask anses for anvendeligt. Muliggør at en evt. hjælper kan komme til i hjørnet mellem håndvask og wc. En håndvask med en højde på 0,8 m, en dybde på ca. 0,6 m og tilbagetrukket afløb giver kørestolsbrugere mulighed for at komme ind under den med fodstøtter og ben. Med et 0,9 m bredt friareal på den ene side af wc'et kan overflytning også foregå herfra. Sædehøjde på 48 cm på toilettet svarer til sædehøjden på de fleste kørestole. Evt. bem. Klik her for at Klik her for at Klik her for at Klik her for at Klik her for at Klik her for at At der er opklappelige armstøtter i højde af 0,8 m på begge sider af wc. 3.5, stk. 2, Anbringes med en indbyrdes afstand på ca. 0,6 m Klik her for at Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 61

62 Krav til sengepladser med egne wc- og badefaciliteter i hoteller m.v. At der forefindes en højdeindstillelig badestol, der kan stilles til rådighed, eller at der er etableret en anden løsning, som sikrer, at kørestolsbrugere siddende i 48 cm's højde med armstøtter kan benytte badefaciliteterne. At der maksimalt er 25 mm kant mellem badeværelsesgulv og bruseniche. Jf. i øvrigt kap. 4.6, stk. 5. Fri højde min. 0,7 m under borde i værelse Fri passagebredde i dør til wcrum mindst 0,87 m. Udadgående dør Tilbagetræksgreb på udadgående dør Udstyr med betjeningshøjde 0,9-1,2 m Toiletpapir anbragt så det let kan nås Udstyr som kan betjenes med lukket hånd og lille kraft Spejl anbringes mellem 0,9 og 1,9 m over gulv Ved byggeri efter stk. 1 med mere end 40 sengepladser skal for hver yderligere 20 sengepladser indrettes mindst 1 sengeplads med egne wc- og badefaciliteter med fuld tilgængelighed for personer i kørestol. Kilde Vejledning Kvalitet* 3.5, stk. 2, 3.5, stk. 2, Si-anv., Si-anv., Si-anv., Si-anv., Si-anv., Si-anv., Si-anv., Si-anv., 3.5, stk. 3, krav Udadgående døre giver bedre plads i wc-rummet, og er lettere at få åbnet udefra ved faldulykker i wc-rummet. Det anbefales, at udadgående døre forsynes med et vandret tilbagetræksgreb på indersiden, så døren let kan lukkes af kørestolsbrugere. Sæbeholder, betjeningsgreb til bruser, håndklædeholder og knager bør monteres med en betjeningshøjde på 0,9-1,2 m. Holder for toiletpapir anbringes, så det let kan nås siddende på toilettet, fx forrest på armstøtterne. Dør- og låsegreb, blandingsbatteri, udskylningsknap mv., der kan betjenes med lukket hånd og lille kraft, gør det muligt for personer med nedsat arm- og håndfunktion at bruge toilettet uden hjælp. Evt. spejl bør kunne bruges af både siddende og stående personer, fx anbragt mellem 0,9 og 1,9 m over gulv. Evt. bem. Klik her for at Klik her for at Klik her for at Klik her for at Klik her for at Klik her for at Klik her for at Klik her for at Klik her for at Klik her for at Klik her for at Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 62

63 Krav til sengepladser med egne wc- og badefaciliteter i hoteller m.v. Der stilles krav om sengepladser i fuldt tilgængelige værelser med egne wc- og badefaciliteter efter følgende tabel: Indretning med fuld tilgængelighed bør ske iht. stk. 2. yggeri med indretning af mindst 10 sengepladser med egne wcog badefaciliteter med fuld tilgængelighed for personer i kørestol vil opfylde kravene i stk. 1-3 uanset antallet af sengepladser i øvrigt. estemmelsen betyder, at der maksimalt stilles krav om 10 sengepladser med fuld tilgængelighed for kørestolsbrugere, uanset hotellets størrelse. I praksis vil bestemmelsen gælde for hoteller med mere end 140 sengepladser, som angivet i stk. 3. Indretning med fuld tilgængelighed bør ske iht. stk. 2. Adgang til altaner Altaner i forbindelse med værelser som nævnt i stk. 1 skal udføres, så de også kan anvendes af personer med handicap. Frit vendeareal på mindst 1,5 x 1,5 m på altanen Gulv i samme niveau som gulvet i værelset Dørtrin på maks. 25 mm Fri dørbredde på mindst 0,77 m. Kilde Vejledning Kvalitet* Si-anv., Si-anv., 3.5, stk. 4, krav Si-anv., Si-anv., 3.5, stk. 5, Si-anv., Si-anv., Si-anv., Si-anv., Tabel: Antal tilgængelige sengepladser. Antal sengepladser Antal tilgængelige sengepladser Evt. bem. Klik her for at Klik her for at Klik her for at Klik her for at Klik her for at Klik her for at Klik her for at Klik her for at Klik her for at Klik her for at Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 63

64 ilag elysning af fælles adgangsveje og rum Version 1, januar 2011 Husk ved tidlig planlægning elysningsniveauer for svagsynede ligger generelt over DS 700-serien (x=ja) Evt. bem. Krav til belysning i fælles adgangsveje og rum Fælles adgangsveje skal markeres ved forskelle i materialer, farver eller belysning. Retningsorienterende belysning Markering af overordnede adgangsveje lændfrie lyskilder Kilde Vejledning Kvalitet* R10 Formålet er at gøre 3.2.2, stk. adgangsvejene nemme at 1, krav orientere sig på for synshandicappede. Fælles adgangsveje fører til to eller flere boliger, kontorer, mødelokaler eller andre enheder og omfatter vindfang, forrum, gange, altangange, svalegange, plads foran elevatorer, ramper og reposer såvel i som uden på bygningen, herunder udvendig adgangsareal til kælder. Si-anv. 230, Si-anv. 230, Si-anv. 230, elysning, der understreger retningen af et gangforløb, er en hjælp for synshandicappede, fx i form af lamper med en kort indbyrdes afstand. Markering af overordnede adgangsveje, elevatorer, trapper, retningsændringer mv. kan ske ved at belyse disse kraftigere. Lyskilderne bør være blændfrie, fx ved at afskærme lyskilden, og bratte overgange fra stærkt lys til mørke bør undgås. (x=ja) Evt. bem. Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 64

65 Krav til belysning i fælles adgangsveje og rum Arbejdsrum og fælles adgangsveje skal have en kunstig belysning i fornødent omfang. For de typer arbejdsrum, der er omfattet af serien DS 700, Kunstig belysning i arbejdslokaler, skal disse standarder benyttes. Højere belysningsniveau end i DS 700 i arbejdsrum og fælles adgangsveje Individuel indstilling af belysning elysning af ansigter på foredragsholdere og personale Entréer, gange, trapper lux Stuer o.l. alm. belysning lux Spisebord på bordpladen lux Køkken, alm. belysning lux Køkken, arbejdszoner lux Køkken, arbejdspladser lux Soveværelse, alm. belysning lux Sengebelysning lux Patientstuer på hospital og plejehjem, alm. belysning for rengøring, undersøgelser lux Kilde Vejledning Kvalitet* Der henvises til følgende 6.5.3, stk. standarder: DS 700, Kunstig 1, krav belysning i arbejdslokaler, DS 703, Retningslinjer for kunstigbelysning i sygehuse, DS 704, elysning. Definitioner, DS 705, Kunstig belysning i tandlægeklinikker, DS 707, Idrætsbelysning. Halvcylindrisk belysningsstyrke, DS/EN 12193, Lys og belysning. Sportsbelysning. Si-anv. 230, Si-anv. 230, Si-anv. 230, Indr. Plejecentre, Indr. Plejecentre, Indr. Plejecentre, Indr. Plejecentre, Indr. Plejecentre, Indr. Plejecentre, Indr. Plejecentre, Indr. Plejecentre, Indr. Plejecentre, Ældre mennesker kan have behov for et belysningsniveau, der er op til 3 gange højere end yngre. Se også vejledende belysningsniveauer nedenfor. Der kan være behov for individuel indstilling af belysning ved mødeog arbejdsborde, skranker etc. Ekstra udtag til lamper kan derfor være en fordel. elysning af ansigtet på fx talere, foredragsholdere og personale ved en skranke gør mundaflæsning lettere for hørehandicappede. Vejledende belysningsniveau som tager hensyn til svagsynedes behov Vejledende belysningsniveau som tager hensyn til svagsynedes behov Vejledende belysningsniveau som tager hensyn til svagsynedes behov Vejledende belysningsniveau som tager hensyn til svagsynedes behov Vejledende belysningsniveau som tager hensyn til svagsynedes behov Vejledende belysningsniveau som tager hensyn til svagsynedes behov Vejledende belysningsniveau som tager hensyn til svagsynedes behov Vejledende belysningsniveau som tager hensyn til svagsynedes behov Vejledende belysningsniveau som tager hensyn til svagsynedes behov A A A A A A A A A A A A (x=ja) Evt. bem. Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 65

66 Krav til belysning i fælles adgangsveje og rum Patientstuer på hospital og plejehjem, sengebelysning lux adeværelse, alm. belysning 300 lux adeværelse, ved spejl lux Vask, strygning lux Læsning, håndarbejde, hobbyvirksomhed lux Kilde Vejledning Kvalitet* Indr. Plejecentre, Vejledende belysningsniveau som A tager hensyn til svagsynedes behov Indr. Plejecentre, Indr. Plejecentre, Indr. Plejecentre, Tilg. i detaljen, Vejledende belysningsniveau som tager hensyn til svagsynedes behov Vejledende belysningsniveau som tager hensyn til svagsynedes behov Vejledende belysningsniveau som tager hensyn til svagsynedes behov Vejledende belysningsniveau som tager hensyn til svagsynedes behov A A A A (x=ja) Evt. bem. *Kvalitetsniveauer i Si 230: Kvalitet svarende til bygningsreglementets niveau Evt. højere kvalitet, fx svarende til DS 3028, Si-anvisninger mv. A Kvalitet svarende fx til behovene hos personer med stort plejebehov Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 66

67 ilag elysning på adgangs- og tilkørselsarealer Version 1, december 2010 Figur: Eksempel på retningsorienterende belysningskilder anbragt udenfor gangbane Husk ved tidlig planlægning: belysning bør placeres retningsorienterende Emne Kilde Type Uddybning Kvalitet* Adgangs- og tilkørselsarealer skal Krav forsynes med belysning 2.6.3, stk. 1 Trapper og ramper skal belyses stærkest 2.6.3, stk. 1 elysning af adgangs- og tilkørselsarealer bør være retningsgivende , stk. 1 elysning af adgangs- og tilkørselsarealer bør være ikkeblændende Indgangen belyses stærkere end resten af adgangsvejen 2.6.3, stk. 1 Sianv. Krav Vejl. Vejl. Vejl. Øger sikkerheden for især synshandicappede elysningsarmaturer opsat med relativ lille afstand, f.eks. 10 m eller mindre, kan fungere som retningsorientering frem mod indgangen, især for personer med nedsat syn. Afskærmede lyskilder er med til at sikre, at lyset ikke blænder Gør det lettere for synshandicappede at finde indgangen Evt. bem. *Kvalitetsniveauer i Si 230: Kvalitet svarende til bygningsreglementets niveau Evt. højere kvalitet, fx svarende til DS 3028, Si-anvisninger mv. A Kvalitet svarende fx til behovene hos personer med stort plejebehov Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 67

68 ilag Markering af fælles adgangsveje Version 1, januar 2011 Krav til markering af fælles adgangsveje Fælles adgangsveje skal markeres ved forskelle i materialer, farver eller belysning. Markering ved forskelle i materialer og farver Kilde Vejledning Kvalitet* 3.2.2, stk. 1, krav Sianv., Formålet er at gøre adgangsvejene nemme at orientere sig på for synshandicappede.fælles adgangsveje fører til to eller flere boliger, kontorer, mødelokaler eller andre enheder og omfatter vindfang, forrum, gange, altangange, svalegange, plads foran elevatorer, ramper og reposer såvel i som uden på bygningen, herunder udvendig adgangsareal til kælder. Farver kan fx gøre dørkarme, døre og fodlister mm. mere synlige, hvis der er en forskel i kontrast til væggenes farve. Steder med fare markeres ekstra tydeligt, f.eks. trinforkanter. Evt. bem. Klik her for at Klik her for at Anbefalet kontrast i forhold til væg- og gulvfarver, målt som forskel i lysrefleksionsværdi (LRV) efter NS-skalaen*: Dørkarme, døre og fodlister: Min. 30 forskel i LRV (ca. 0,4 forskel i lyshed) Steder med fare, f.eks. trinforkanter: Min. 60 forskel i LRV (ca. 0,75 forskel i lyshed) Retningsorienterende belysning Si-anv., * NS står for Natural olor System, se elysning, der understreger retningen af et gangforløb, er en hjælp for synshandicappede, fx i form af lamper med en kort indbyrdes afstand. Klik her for at Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 68

69 Krav til markering af fælles adgangsveje Markering af overordnede adgangsveje lændfrie lyskilder Markering af glaspartier og -døre Markering af retningsforløb i haller og andre åbne rum Kilde Vejledning Kvalitet* Si-anv., Si-anv., Si-anv., Si-anv. Markering af overordnede adgangsveje, elevatorer, trapper, retningsændringer mv. kan ske ved at belyse disse kraftigere. Lyskilderne bør være blændfrie, fx ved at afskærme lyskilden, og bratte overgange fra stærkt lys til mørke bør undgås. For markering af glaspartier og -døre i fælles adgangsveje henvises til kap Retningsforløb i haller og andre åbne rum kan med fordel angives med ledelinier, som både giver taktil (følbar) og synlig kontrast til det omgivende gulv. Evt. bem. Klik her for at Klik her for at Klik her for at Klik her for at Den synlige kontrast i forhold til gulvet anbefales til mindst 30 målt i lysrefleksionsværdi (se tabel ovenfor). En tilstrækkelig taktil kontrast kan opnås ved at benytte langstrakte elementer, som er hævet op til 5 mm over den omgivende gulvbelægning. Der er udviklet specielle ledeliniefliser og -elementer, som opfylder disse krav, men fx en tæppeløber på et gulv af træ, fliser eller anden gulvbelægning kan også bruges. Seende har normalt vanskeligt ved at vurdere om den taktile forskel er tilstrækkelig. Ved anvendelse af ikkeafprøvede ledelinier anbefales det, at man tager kontakt til Dansk lindesamfund [ eller Statens yggeforskningsinstitut [ Det er ikke altid nødvendigt at markere en gangretning i gulvbelægningen, hvis vægge uden fremspring og forhindringer kan udgøre en naturlig ledelinie, fx i gange. Ledelinier anbefales anvendt i offentligt tilgængeligt byggeri, fx kulturhuse, hospitaler, rådhuse, butikscentre, togstationer og busterminaler. Her kan de forbinde centrale funktioner, fx indgang og reception, information, billetsalg, toiletter og adgangsveje via trapper, elevatorer og døre. For udformning og udlægning af ledelinier henvises til Si tjekliste for indendørs ledelinier [ Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 69

70 ilag Ledelinjer udendørs Tjekliste for taktil adskillelse og markering på adgangs- og tilkørselsarealer Tilkørselsveje på ejendommes ubebyggede arealer anbefales udført i overensstemmelse med vejreglerne i 'Færdselsarealer for alle - Håndbog i Tilgængelighed' (Vejdirektoratet, 2003). Gangarealer til bebyggelsen skal anlægges med markant taktil adskillelse til andre trafikformer Ledelinjer på åbne pladser R , stk. 3 Emne Kilde Type Uddybning Kvalitet* Sianv. Sianv. Vejl. Krav Vejl. Gangarealer til bebyggelsen, dvs. indgange og udearealer skal være adskilt på en tydeligt følbar (taktil) måde fra andre trafikformer, dvs. cykelsti, vej og parkeringsplads. Formålet er at nedsætte risikoen for, at syns- og hørehandicappede påkøres, og at gøre det lettere at orientere sig. Den følbare adskillelse kan fx etableres ved at en plan flisegang langs siderne omgives af græs, ujævn belægning, kantsten, håndlister eller lignende Hvis gangarealet ikke er en følbar afgrænset sti, men fx passerer over en åben plads, kan man med fordel anlægge en såkaldt ledelinie, som kan bidrage til at skille trafikformerne. Ledelinjer bør udformes, så de kan følges med en blindestok og ses tydeligt af svagtseende. De kan fx anvendes på forpladser, trafikterminaler, torve og pladser Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 70

71 og angive retningen til indgange, taxaholdepladser og busstoppesteder. Der er udviklet specielle fliser og elementer med langsgående ribber til brug som ledelinjer. Ledelinier bør ligge i en plan belægning, fx fliser med en størrelse på mindst 400 x 400 mm. Placeres ledelinjen i belægninger med mange fuger eller ujævnheder, vil den ikke kunne mærkes tilstrækkelig tydeligt. Synlig ledelinje Sianv. Suppl. rug for eksempel en lys taktil belægning, hvis den omgivende belægning er mørk, eller omvendt. Forskellen i lysrefleksionsværdi bør som udgangspunkt være stor (min. 60 målt efter NS-farvesystemet), da forskellen med tiden udviskes pga. snavs. Undgå mørke partier, hvis disse kan give synshandicappede eller demente opfattelsen af huller eller niveauforskelle. God følbarhed Sianv. Suppl. Generelt skal udendørs ledelinjer være bredere, højere og grovere end seende tror, hvis de skal kunne mærkes. Det anbefales derfor at benytte ledelinjer og opmærksomhedsfelter, som dokumenteret er brugbare. En ledelinje med med en bredde på ca. 30 cm og 4 langsgående profiler med en profilhøjde på ca. 5 mm er fx testet med godt resultat. Højde af ledelinjeprofil max. 5 mm Sianv. Suppl. Taktile ledelinjer må ikke kunne give anledning til, at fodgængere snubler over dem. Derfor bør de ophøjede elementer ikke overstige de 5 mm Start og slutning af ledelinje markeret med opmærksomhedsfelt Sianv. Suppl. Opmærksomhedsfeltet hjælper til at kunne finde ledelinjen Ubrudt linjemarkering Opmærksomhedsfelter ved fare Dybde ved trapper min. 0,9 m i hele trappens eller fodgængerfeltets bredde. Sianv. Sianv. Sianv. Suppl. Suppl. Vejl. Ledelinjer udføres som en ubrudt linje mellem 2 opmærksomhedsfelter elægninger med knopper bruges som opmærksomhedsfelter, f.eks. til advarsel øverst foran f.eks. trapper eller ved fodgængerfelter. Dybden sikrer, at en person ikke træder hen over feltet uden at mærke det. Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 71

72 Opmærksomhedsfelt ved retningsskift Størrelse ved retningsskift min. 0,9 x 0,9 m Retningsskift ca. 90 grader Retningsorienteriende belysning Vedligeholdelse Udlægningsprincipper Oven for trapper i adgangsveje skal der udføres et belægningsskift i farve og følbarhed 0,9 m før trappens begyndelse og i hele trappens bredde Sianv. Sianv. Sianv. Sianv. Sianv. R , stk. 3 Suppl. Suppl. Suppl. Suppl. Suppl. Suppl. Krav elægninger med knopper bruges som opmærksomhedsfelter, f.eks. ved retningsskift. Størrelse min. 90 x 90 cm Størrelsen sikrer, at en person ikke træder hen over feltet uden at mærke det. Retningsskift, der ligger tæt på vinkelret, anbefales elysning kan fungere som supplerende ledelinje, hvis belysningen er retningsorienteret og oplyser vigtige orienteringspunkter på gangarealet. Kan dog ikke erstatte ledelinjer med taktile egenskaber. Ledelinjer skal vedligeholdes samt holdes fri for sne, is og blade. Der er udførlige beskrivelser af udlægningsprincipper i Dansk lindesamfunds bog "Tilgængelighed i detaljen", der også findes på nettet. Ovenfor trapper skal der være et belægningsskift, som både i synlighed og følbarhed adskiller sig markant fra den øvrige belægning. Der er udviklet specielle knopfliser og elementer, som kan anvendes *Kvalitetsniveauer i Si-anvisning 216: Kvalitetsniveau Kvalitet svarende til bygningsreglementets niveau Kvalitetsniveau Evt. højere kvalitet, fx svarende til DS 3028, Si-anvisninger mv. Kvalitetsniveau A Kvalitet svarende fx til behovene hos personer med stort plejebehov Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 72

73 ilag Afmærkning af glaspartier og glasdøre Version 1, januar 2011 Husk ved tidlig planlægning Evt. bem. Hvis der er vanskeligheder med at opnå tilstrækkelig kontrast mod en varierende Klik her for at baggrund, kan glaspartier markeres med 2 indbyrdes kontrasterende bånd Krav til afmærkning af glaspartier og glasdøre Glaspartier, glasflader og glaskonstruktioner skal udføres og dimensioneres, så der opnås sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende forhold mod personskader. Glaspartier i vægge samt glasdøre og glaspartier ved døre bør afmærkes tydeligt eller afskærmes. Afmærkningen skal ske i en højde, så alle personer med synshandicap tilgodeses. Såfremt der ved glaspartier benyttes værn til sikring mod personskader, bør disse udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i kap. 3. Kilde Vejledning Kvalitet* 4.3, stk. 1, krav 4.3, stk. 1, estemmelsen omfatter udførelse og dimensionering af glas i tage, vægge, facader, døre, vinduer, lofter, værn m.v. Evt. bem. Klik her for at angive Klik her for at angive Der henvises endvidere til DS/INF 119, "ygningsglas - Retningslinier for valg og anvendelse af sikkerhedsglas - Personsikkerhed". Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 73

74 Krav til afmærkning af glaspartier og glasdøre Tydeligere markering af glaspartier Særlig markering af glasdøre i glaspartier Kilde Vejledning Kvalitet* Si-anv., Si-anv., Disse markeringer er ikke altid tilstrækkelige. Som en mere effektiv løsning kan anvendes 3 vandrette bånd i højderne 0,2 m, 1,0 m og 1,6 m over gulv. åndene kan fx være 100 mm brede. Det tager hensyn til, at nogle svagsynede orienterer sig langs gulvet, mens andre ser lige frem. Højderne tager hensyn til, at siddende personer og kørestolsbrugere også har mulighed for udsyn. Hvid, gul eller anden lys markering kombineret med en mørk markering gør det muligt at se glaspartiet både i dagslys og i svagere kunstlys. Forskellen i lysrefleksionsværdi mellem de lyse og mørke farveri båndet bør være 60 eller mere. En glasdør i en glasfacade bør af hensyn til svagsynede markeres, så den tydeligt adskiller sig fra glasfacaden i øvrigt. Ud over ovenstående kan man fx indramme døren med et 100 mm bredt bånd, som har en forskel i lysrefleksionsværdi på mindst 30 i forhold til gulv. Evt. bem. Klik her for at angive Klik her for at angive *Kvalitetsniveauer i Si 230: Kvalitet svarende til bygningsreglementets niveau Evt. højere kvalitet, fx svarende til DS 3028, Si-anvisninger mv. A Kvalitet svarende fx til behovene hos personer med stort plejebehov Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 74

75 ilag 5.7 Installationer og teleslynge Version 2, august 2011 Husk ved tidlig planlægning Evt. bem. Fast teleslynge skal planlægges og installeres tidligt for at opnå tilstrækkeligt godt ja ( ) signal og støjbegrænsning Krav til installationer og teleslynge Med henblik på at kunne gøre bygninger tilgængelige for personer med funktionsnedsættelser, skal installationer i bygninger, der indeholder forsamlingslokaler, under hensyntagen til de tekniske muligheder projekteres og forberedes, så der er mulighed for installation og anvendelse af tekniske hjælpemidler for personer med handicap. egrænsning af elektrisk støj Kilde Vejledning Kvalitet* estemmelsen sikrer, at der ja ( ) 8.1. stk. allerede ved planlægning og 11, krav projektering af en bygnings installationer så vidt muligt tages højde for, at tekniske hjælpemidler for personer med handicap kan bruges i byggeriet uden at dette nødvendiggør større ændringer i installationerne og fremføringen af de tilhørende ledninger med videre. Si-anv., Som eksempel kan nævnes forberedelse af faste teleslyngeanlæg (se også stk. 11). Elektrisk støj fra andre elinstallationer kan gribe forstyrrende ind i brugen af høreteknisk udstyr og høreapparater. Man bør vælge installationer med lille afgivelse af elektrisk støj. Problemer med lavfrekvent støj vil desuden ofte kunne afhjælpes ved at jordforbinde de elektriske installationer; det er derfor vigtigt at der fremføres jordforbindelse. ja ( ) Evt. bem. Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 75

76 Krav til installationer og teleslynge I forsamlingslokaler, herunder i rum, der er indrettet til fælles aktiviteter såsom koncerter, foredrag og anden underholdning, skal der være fast installation af teleslyngeanlæg eller lignende installation målrettet hørehandicap på minimum samme niveau som teleslyngeanlæg. Funktion Alle installationer bør opfylde DS/EN , Elektroakustik - Høreapparater - Del 4: Teleslyngesystemer til høreapparater - Tekniske krav. Hvis der vælges en anden løsning end fast installation af teleslyngeanlæg på minimum samme niveau, skal tilhørende udstyr være tilpasset antallet af publikum. For at sikre at den valgte installation er funktionsdygtig, når den anvendes, anbefales det at teste installationen regelmæssigt Kilde Vejledning Kvalitet* 8.1. stk. 12, krav Si-anv., 8.1. stk. 12, 8.1. stk. 12, 8.1. stk. 12, De nævnte forsamlingslokaler omfatter forsamlingshuse, kirker, biografer, biblioteker, aulaer og koncertsale, som er offentligt tilgængelige for publikum. Almindelige undervisningslokaler i folkeskoler og f.eks. mødelokaler i kontorbyggeri er ikke omfattet. En teleslynge sender lyden fra fx mikrofonanlæg, højttaleranlæg, biograffilm og tv ud som et elektrisk signal til brugere af høreapparater. Teleslynger bør være planlagt, installeret og vedligeholdt korrekt for at fungere godt for brugerne. Store lokaler kan kræve opdeling af teleslyngen i flere mindre sløjfer, og det kan være nødvendigt at placere kablerne under gulvniveau for at opnå en passende feltstyrke i den rigtige højde En hensigtsmæssig installation forudsætter ensartet og tilstrækkelig høj feltstyrke i hele lokalet, ubetydelig interferens med anlæg i andre lokaler; det gælder fx biografsale, samt afprøvning af anlæggets funktion i forhold til DS/EN (Dansk Standard, 2007) Ved installation i eksisterende lokaler kan løsninger baseret på fx infrarød kommunikation eller FM-radiobølger være alternativer, hvis en fast teleslynge ikke kan installeres. Personer med høreapparater får i stedet en bærbar modtager med hals-teleslynge udleveret til låns. I disse tilfælde er det vigtigt med et velfungerende system til information, udlevering, indsamling og vedligeholdelse af de udleverede enheder Test af systemet anbefales inden brug, mindst hvert halve år. Evt. bem. ja ( ) Klik her for at ja ( ) Klik her for at ja ( ) ja ( ) ja ( ) Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 76

77 ilag Tjekliste for stemmebokse Version 2, April 2009 Denne tjekliste er Si's korte vejledning til hvordan stemmerum/bokse kan udføres, så de opfylder Vejledningen om Folketingsvalg. Hvis der er tvivl om adgangsforholdene til bygninger og valglokaler, fx om der er tilstrækkelig dørbredde, egnede ramper o.lign., anbefales det at benytte Si's gratis rådgivning. Emne Kilde Type Uddybning Kvalitet* Når kommunalbestyrelsen udpeger de bygninger/lokaler, der skal bruges under afstemningen, skal kommunalbestyrelsen i øvrigt tage hensyn til, at lokalerne så vidt muligt skal være tilgængelige for kørestolsbrugere og andre stærkt bevægelseshæmmede. Adgang uden trin til bygning og stemmelokale Parkeringspladser til personer med handicap, tæt på ingang Vejl. om Folketingsvalg Si Si Lave rampehældninger til bygning og Si Krav Den fulde tekst i Vejledning om afholdelse af folketingsvalg kan læses på Retsinformation her Vejl. Evt. dørtrin o.lign. reduceret til under 2,5 cm Vejl. P-pladser for personer med handicap oprettet max. 30 m fra indgangen til stemmelokalerne. Se tjekliste. (Emne tilføjet april 2009) Vejl. Evt. ramper udført med hældning Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 77

78 stemmelokale højst 1:20 (50 mm pr. m) og med vandret manøvreplads foran døre. Se også tjeklister om ramper ude og inde Tilstrækkelig dørbredde udefra og frem til stemmelokale Si Vejl. Fri passagebredde frem til stemmelokale min. 0,77 m. Se også tjekliste for døre Letgående døre Si Vejl. Evt. dørpumper justeret til højst 25 N (omtrent som en vægt på højst 2,5 kg) På hvert afstemningssted (i hvert stemmelokale) skal der være indrettet et stemmerum, hvor der er plads til, at tre personer kan opholde sig samtidig. Stemmerummet skal således have plads til, at der ud over vælgeren kan opholde sig to valgstyrere eller tilforordnede, når en vælger har brug for hjælp til at afgive sin stemme, se nedenfor i afsnit 7.3. Det særlige stemmerum skal så vidt muligt være stort nok til, at det ud over to valgstyrere eller tilforordnede kan benyttes af en vælger i kørestol. Indvendig bredde af stemmerum min. 1,7 m Vejl. om Folketingsvalg Si Frihøjde under bord min. 0,7 m i en Si dybde på min. 0,4 m fra forkant af bord Frihøjde ved fodstøtter min. 0,3 m i en dybde af 0,6 fra forkant af bord Si Krav Den fulde tekst i Vejledning om afholdelse af folketingsvalg kan læses på Retsinformation her Vejl. En kørestolsbruger har behov for ca. 0,7 m i bredden, og 2 tilforordnede hver ca. 0,5 m Vejl. Giver mulighed for at de fleste kørestolsbrugere kan komme ind under bordet Vejl. Giver mulighed for at de fleste kørestolsbrugere kan komme ind under bordet ordhøjde 0,74-0,8 m Si Vejl. Samlet dybde af stemmerum min. 1,5 m *Kvalitetsniveauer: Si Vejl. Min. dybde for at de fleste kørestolsbrugere kan være i boksen med evt. forhæng lukket bag sig Kvalitetsniveau Kvalitet svarende til bygningsreglementets niveau Kvalitetsniveau Evt. højere kvalitet, fx svarende til DS 3028, Si-anvisninger mv. Kvalitetsniveau A Kvalitet svarende fx til behovene hos personer med stort plejebehov Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 78

79 ilag Tilgængelig indretning af brugerbetjente anlæg Version 1, december 2010 Husk i tidlig planlægning: Placering fri af hjørner, lavtsiddende betjening Emne Kilde Type Uddybning Porttelefoner og tilkaldeanlæg skal have en sådan udformning, at det såvel auditivt som visuelt tilkendegives, at anlægget er aktiveret, og at forbindelse til modtageren er etableret. Ved anvendelse af tal i betjeningspanel i porttelefoner og tilkaldeanlæg skal 5-tallet være markeret med taktil identifikation. Porttelefoner og tilkaldeanlæg bør placeres i en højde på mellem 90 og 120 cm over gulv/terræn. rugerbetjente knapper, automater og udstyr stk stk stk. 2 Kvalitet* Sianv. Krav Krav Vejl. Vejl. Porttelefoner og tilkaldeanlæg skal med lyd og lys fortælle, at anlægget er aktiveret, og at der er forbindelse til modtageren. Ved anvendelse af tal i betjeningspanel i porttelefoner og tilkaldeanlæg skal 5-tallet være markeret med en følbar (taktil) markering, f.eks. en forhøjet prik midt på tasten. Automatiske døre, porttelefoner og lign. bør kunne betjenes både siddende og stående. Derfor bør knapper m.m. placeres: - i højde 0,90 1,20 m - min 0,5 m fra indvendige hjørner. Porttelefoner og tilkaldeanlæg bør placeres modsat dørens hængslingsside. Herved bliver afstanden til dørhåndtag mindst mulig og betjeningen lettes. Samtidig har blinde lettere ved at finde anlægget. For udformning og placering af brugerbetjente knapper, automater og lignende udstyr henvises til R 08 kap. 4.5 samt til 'Handicaptilgængelig udformning af brugerbetjente anlæg' (Si for Erhvervs- og yggestyrelsen, It- og Telestyrelsen, 2007). etjening fri af døropslag Si- Vejl. Anvendes dørautomatik, der kræver brug af kontakt, Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 79

80 Indretning af brugerbetjente anlæg, såsom IT-standere, betalings- og selvbetjeningsautomater og lignende anlæg med publikumsrettede servicefunktioner, skal udføres, så de kan benyttes af mennesker, hvis funktionsevne er nedsat. anv. 4.5, stk.1 Adgangsarealet foran de i stk. 1 nævnte brugerbetjente anlæg skal være mindst 1,3 4.5, m bredt og niveauforskelle i stk.2 adgangsarealet skal udlignes. De i stk. 1 nævnte brugerbetjente anlæg skal placeres i en højde, så de kan betjenes 4.5, af en person i kørestol. stk.3 Indretning efter vejledning udarbejdet for EST og ITST Sianv. Krav Krav Krav Suppl. bør denne anbringes min. 1 m fra døropslaget, så kørestolsbrugere og gangbesværede ikke rammes af døren. Dørautomatik af typen med berøringsløs føler anbefales, og her justeres føleren således, at døren når at åbne, inden man når hen til den. Ellers risikerer fx blinde at blive ramt af døren. De brugerbetjente anlæg, som bestemmelsen omfatter, svarer i øvrigt til afgrænsningen i byggelovens 2, stk. 2 og 3 og undtagelserne i kapitel 1.2. Kravet svarer til adgangskravet for de ubebyggede arealer til bygninger i kapitel 2. Kravet kan bl.a. opfyldes ved udligning i terræn eller ved etablering af de i kapitel 3 omtalte ramper. Kravet kan også opfyldes ved, at selve anlægget kan sænkes og hæves. Indretning af brugerbetjente anlæg, så de kan benyttes af mennesker med nedsat funktionsevne, omfatter hensyntagen til fx: - betjeningshøjder - afstande - skærme - betjeningskraft - lys - lyd - samspil med handicapkompenserende udstyr. Se 'Handicaptilgængelig udformning af brugerbetjente anlæg' (Si for Erhvervs- og yggestyrelsen, It- og Telestyrelsen, 2007). *Kvalitetsniveauer i Si-anvisning 230: Kvalitetsniveau Kvalitet svarende til bygningsreglementets niveau Kvalitetsniveau Evt. højere kvalitet, fx svarende til DS 3028, Si-anvisninger mv. Kvalitetsniveau A Kvalitet svarende fx til behovene hos personer med stort plejebehov Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 80

81 ilag 6 ygge- og Trafikpolitiske Udvalg Trappelifte duer ikke Mange køber fx ramper for at hjælpe kørestolsbrugere ind i bygninger, eller opsætter skydedøre til handicaptoiletter, men den slags løsninger er ikke gode. Væghængte toiletter giver også problemer. Vores ygge- og Trafikpolitiske Udvalg (TPU) forklarer nedenfor, hvorfor vi ikke bryder os om slisker, ramper, bagindgange, skydedøre, trappelifte og væghængte toiletter. TPU er imod løse slisker/ramper, fordi: Løse slisker/ramper er for stejle. De er der ikke, når vi har brug for dem. De er ofte ikke solide nok til el-kørestole. Vi kan ikke komme ind ved egen hjælp. Nogen skal hente sliskerne/ramperne til os. Når først sliskerne/ramperne er købt og er der, så tænker ingen på de rigtige løsninger. Trappelifte er en absolut nødløsning TPU mener, at lifte er en absolut nødløsning i eksisterende bygninger, hvor alle andre løsninger må være undersøgt grundigt først. Lifte må aldrig etableres i nybyggeri. Alle muligheder for ramper og dernæst elevator/lifte med lodret løft skal være udtømte. Trappelifte er ikke niveaufri adgang! TPU er i mod trappelifte, fordi At de er langsomme og udstillende på en uværdig måde. At de oftest ikke kan benyttes ved egen hjælp. At de oftest er aflåste på grund af misbrug, og at de derved kræver betjening af personale, som man oftest ikke selv kan få fat i. At de ofte er ude af drift. At de ofte ikke kan klare vægten af el-kørestol med person. At mange er bange for at bruge dem. TPU er imod at komme ind ad bagindgange, fordi: Vi får ikke adgang på en værdig og naturlig måde. Vi skal en omvej. agindgangen er tit låst, fordi "her plejer ikke at komme handicappede". Vi kan ikke komme i kontakt med personer inde i bygningen, som kan åbne bagindgangen. agindgange er tit spærret af blomster og dekorationer, fordi "her plejer ikke at komme handicappede". De bliver ikke ryddet for sne, fordi "her plejer ikke at komme handicappede". TPU er imod brosten og brostenslignende belægning, fordi Det er ubehageligt at blive rystet. Kroppen rystes ud af sin position, så arm og hånd rykkes væk fra el-kørestolens joy-stick. Fødderne falder ned fra fodstøtterne. Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 81

82 Mange kan ikke selv rette sig op. Rystelserne udløser spasmer, og man kan ikke køre ordentligt. Man taber sine varer. I værste fald udløser rystelserne tømningsreflekser i blære og tarm. Handicaptoiletters indretning TPU er imod skydedøre, fordi Låse på skydedøre er dårlige og lette at ødelægge ved hårdhændet brug. De er svære at manøvrere. De er ikke lydtætte. Skydedøre har en kortere levetid end almindelige døre. Skydedøre koster mere end almindelige døre. TPU er imod elektriske skydedøre på toiletter Hvis man fx har fået hjælp af sin hjælper til at komme over på toilettet og gerne vil have hjælperen går ud igen, så betyder elektriske skydedøre, som er programmeret til langsomt at åbne helt op, før den kan lukkes igen, at personen på toilettet bliver fuldt eksponeret for alle, som står udenfor. Så bliver man nødt til at bede hjælperen om at blive derinde, det er uværdigt for begge parter. TPU går ind for, at man skal kunne nå håndvasken, når man sidder på W fordi: Man kan vaske hænder, før man rører kørestolshjul, joystick eller stokke. Man kan håndtere katetre og skyllevæske. Man undgår at røre ved drivringe under steril kateterisering. Vasken giver støtte, når man læner sig frem. Man kan lægge ting fra sig ved vasken. TPU går ind for "et kørestolshjørne" på handicaptoilettet, fordi Flere kan nå håndvasken end ved sideløsningen, fordi man ikke skal dreje kroppen. Giver bedre plads til en hjælper i hjørnet. TPU går ind for, at vasken trækkes ud, fordi Kørestolsbrugere kan nå ind til vasken. Det giver bedre plads til hjælper. TPU synes, at væghængte toiletter er problematiske, fordi Væghængte toiletter rager ikke 0,8 m ud i rummet. De længste, vi kender er 0,7 m lange. ruges disse er der brug for et rygstød for at opnå 0,8m. Eller man kan projektere med en udbygning af cisternevæggen bag toilettet så den rigtige længde 0.8 m opnås. Ved væghængte toiletter skal være opmærksom på, at udskylleknappen er letbetjent og placeret, så den er let at nå. Den skal kunne betjenes med en lukket hånd. Anbefaling DHF anbefaler gulvmonterede toiletter, da toilettet uden problemer kan placeres, så forkanten på toilettet til væggen bag toilettet bliver 0,8 m. Denne afstand er nødvendig ved forflytning sideværts til og fra kørestol og til og fra toilet. Ved de korte væghængte toiletter fratages vores selvhjulpethed, fordi vi som kørestolsbrugere ikke kan løfte kroppen op over kørestolens Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 82

83 baghjul. Trappelifte er ikke niveaufri adgang! Det har vi nu Erhvervs- og yggestyrelsens (EST) ord for. Trappelifte er en væmmelig trend, som breder sig i nybyggeri. Det mener vi ikke, har noget at gøre med niveaufri adgang. Derfor henvendte ygge-og Trafikpolitisk Udvalg (TPU) sig til EST for at få deres vurdering. Og nu er svaret her: " Det er Erhvervs - og yggestyrelsens opfattelse, at installation af løfteplatforme og trappelifte ikke lever op til bygningsreglementets krav om niveaufri adgang til bygningers indgangsdøre". Senere i brevet står der, at man ved revideringen af bygningsreglementet vil præcisere at niveaufri adgangsforhold til bygninger ikke kan opfyldes ved installation af løfteplatforme og trappelifte. rug brevet i din kommune! TPU er enormt glade for svaret. Udvalget vurderer, at det er et meget vigtigt brev, som er godt at have med sig til møder i handicapråd, byggemøder i kommunen, eller når man kontakter lokalpolitikere osv. Så brug brevet flittigt og få stoppet trappelifte ved nybyggeri! I det nye bygningsreglement er det som lovet blevet præciseret. Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 83

84 ilag 7 Fonde og puljer samt rådgivning Projektrådgivning: Rådgivning om søgning af fonde og puljer. Tilskudsbasen: Alfabetisk oversigt over legater og fonde. Statens yggeforskningsinstitut: Rådgivning i tilgængelighed for alle. Afdelingen for by, bolig og ejendom har et hold arkitekter der kan kontaktes, hvis man har behov for rådgivning. På hjemmesiden findes tjeklister med kravspecifikationer og tegninger over mål fra (ygningsreglementet) som offentligt nybyggeri skal overholde for at leve op til krav om tilgængelighed for alle. Tilgængelighedspulje fra Erhvervs- og byggestyrelsen: Ansøgning til tilgængelighedspuljen kan sendes til De giver 25 % i tilskud til tilgængelighedsforbedringer så handicappede kan deltage i alle dele af samfundslivet på lige fod med andre. Elektronisk ansøgningsskema ligger på hjemmesiden og ansøgningsfristen er d. 25 august. Nordeafonden: Giver tilskud til almennyttige og velgørende formål. Elektronisk ansøgningsskema ligger på hjemmesiden. Ingen ansøgningsfrist, da de behandler ansøgningerne løbende. Kontakt: Jon Gerner [email protected], tlf: Realdania: Fonden for det byggede miljø. Støtter bredt forskellige initiativer, som hver på deres måde er med til at udvikle og forandre det byggede miljø. Elektronisk ansøgningsskema ligger på hjemmesiden. Ingen ansøgningsfrist, da de behandler ansøgningerne løbende. Kontakt: Tlf: Lokale- og anlægsfonden: Fonden udvikler og støtter byggeri inden for idræt, kultur og fritid. Desuden tilbydes rådgivning på området. Der stilles krav om faciliteter af en arkitektonisk og funktionel kvalitet, som kan inspirere udviklingen og skabe flere og nye muligheder for kvalitet. Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 84

85 Inden der søges anbefales det, at man sender skitser og tal på sit projekt ind på deres mailadresse: så vil de rådgive i hvordan man søger og om man skal søge deres fond eller puljen, som er for projekter til under kr. Ingen ansøgningsfrist, da de behandler ansøgningerne løbende. Odd Fellow Loge - Herluf Trolle: Årlige donationer til velgørende formål i forbindelse med logens stiftelsesdag d Kontakt: Overmester Kurt Henckel [email protected], tlf: Odd Fellow Loge Suså: Kontakt: Overmester Louis Markvardsen [email protected] Odd Fellow Søsterloge irgitte Gjøe: Kontakt: Overmester Lissi Fønss [email protected], tlf: Odd Fellow Søsterloge Gratia: Kontakt: Overmester Lisbeth Hellev Artmann [email protected], Tlf: Ovenstående Odd Fellow Loger, har alle til huse i Jernbanegade 3 i Næstved. Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 85

86 ilag 8 Idrætsrum for alle REGLER OG KRAV Kort om gældende regler, vejledninger, anvisninger og standarder på tilgængelighedsområdet: yggeloven Overordnet er rammerne for byggeri i Danmark beskrevet i yggelovens regelsæt - herunder også regler for tilgængelighed. yggeloven kan læses på retsinformation.dk som er det netsted, som giver borgerne adgang til det fælles statslige retsinformationssystem. Anden overordnet lovgivning, der kan have indflydelse på tilgængelighedsområdet, er for eksempel Arbejdsmiljølovgivningen. Planloven og lokalplaner kan også indeholde tilgængelighedsaspekter, som man må tage hensyn til i forhold til byggeriet. ygningsreglementet ygningsreglementet udgives af Erhvervs- og yggestyrelsen og er en bekendtgørelse, der indeholder specifikke regler for udformningen af byggeri. Det nuværende gældende bygningsreglement hedder R08. estemmelserne i reglementet er juridisk bindende og består af en kravtekst samt en vejlednings Sidstnævnte kommenterer og uddyber kravteksten samt beskriver, hvordan kravene kan opfyldes, giver minimumsværdier, samt målskitser. Da kravene i R08 ikke altid beskriver den optimale tilgængelighed og løsningsforslag på alle områder, anbefales derfor en række standarder, vejledninger og anvisninger. SI- anvisninger Statens yggeforskningsinstitut udgiver anvisninger, som er tænkt som en hjælp til fortolkning af bygningsreglementets krav. Anvisningerne henviser desuden til standarder og andet baggrundsmateriale med mere uddybende information. SI - anvisning 216 om R08 præsenterer baggrund, begrundelse og tolkning af bestemmelserne i ygningsreglementet (R08). Anvisningen har samme kapitelstruktur som R08 og beskriver, hvorledes tilgængeligheden kan øges ud over det lovgivningsmæssige. Anvisningen er således en hjælp til forståelse og anvendelse af bygningsreglementet. I Anvisning 216 til R08 skelnes mellem 3 kvalitetsniveauer - A,, og, hvor A er højest og er lavest: Kvalitetsniveau A - Kvalitet svarende fx til behovene hos personer med stort plejebehov Kvalitetsniveau - Evt. højere kvalitet end niveau, fx svarende til DS 3028, SI- anvisninger mv. Kvalitetsniveau - Kvalitet svarende til bygningsreglementets niveau SI anvisning 216 kan købes som trykt udgave eller som e-bog-version, som opdateres løbende. Udover SI anvisning 216 udgives Anvisning 222 Tilgængelige boliger som dækker over tilgængelighedsområdet i forhold til boliger, men som i visse tilfælde indeholder anbefalinger, som kan anbefales også i andre sammenhænge, da kvalitetsniveauet er højere end i R08 og SI 216. Tjeklister Statens yggeforskningsinstitut har udformet et sæt af tjeklister, som frit kan downloades på deres hjemmeside. Tjeklisterne er baseret på bestemmelser og vejledninger om handicaptilgængelighed i R08 og SI Anvisningen 216 til R08. Tjeklisterne samler og uddyber kravene, så de bliver lettere at huske og Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 86

87 forstå. Der er suppleret med ekstra tegninger, uddybninger og supplerende vejledninger. Kvalitetsniveauerne for tilgængelighed i SI -anvisning 216 fremgår også af tjeklisterne. Standarder Dansk Standard udgiver håndbøger på tilgængelighedsområdet. Standarder er henvisninger, som bygger på konkret viden og erfaring, og som skal pege på konkrete hensigtsmæssige løsningsforslag. Standarderne henviser i nogle tilfælde til reglementer og love, men går på nogle punkter også videre end krævet i loven. DS 3028 Tilgængelighed for Alle dækker bygningsområdet, mens DS 105 Udearealer for alle og eksempelsamlingen DS Rekreative Arealer for Alle beskriver løsninger i forbindelse med udendørs arealer. Vejregler Vejdirektoratet har udgivet Færdselsarealer for alle: Håndbog i tilgængelighed som er en håndbog i tilgængelighed med status af en vejregel. De samlede vejregler findes på Vejdirektoratets hjemmeside. Det overordnede formål med vejreglerne er at danne grundlag for, at der i Danmark findes et ensartet vejnet og en god trafiksikkerhedsmæssig standard. Vejreglerne er en samling af vej- og trafikteknisk viden og erfaring. De beskriver en slags best practice for fagområdet veje- og trafik. Nogle af vejreglerne er dog også egentlige regler eller normer, som skal følges. At-vejledninger Arbejdsmiljøloven indeholder de generelle bestemmelser om arbejdsmiljøer. Loven er udmøntet i bekendtgørelser. Arbejdsmiljøloven og bekendtgørelserne er bindende for borgerne og det kan medføre straf, hvis de overtrædes. At-vejledninger beskriver, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger er ikke bindende for virksomhederne, sikkerhedsorganisationerne eller andre, men vejledninger bygger på regler (lov og bekendtgørelser), der er bindende. Arbejdstilsynet vil ikke foretage sig mere i de situationer, hvor fx en virksomhed har fulgt en At-vejledning. Virksomhederne kan vælge andre fremgangsmåder mv., men Arbejdstilsynet vil i så fald vurdere, om den valgte fremgangsmåde er lige så god og i overensstemmelse med reglerne. Når en At-vejledning gengiver bindende metodekrav mv. fra lov eller bekendtgørelser, skal virksomhederne følge de pågældende metoder. Det vil altid fremgå tydeligt af en At-vejledning, når der gengives bindende metodekrav mv. Andre håndbøger Andre manualer og håndbøger giver specifik information om forskellige områder indenfor tilgængelighedsområdet. Her kan for eksempel nævnes Egnet byggeri for ældre og handicappede udgivet af Ribe Amts Hjælpemiddelcentral (2001) samt "Indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl." udarbejdet af ygge- og oligstyrelsen (1999). Et andet eksempel er håndbogen Tilgængelighed i detaljen udgivet af Dansk lindesamfund, som beskriver blinde og svagtsynedes behov i forhold til indretning i det ydre og indre miljø. Læs mere om udgivelser om emnet tilgængelighed og idrætsanlæg under Litteraturlisten Internationale forhold Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 87

88 rugere af denne side skal være opmærksom på, at internationale eksempler og referencer ikke nødvendigvis opfylder det danske bygningsreglement og de danske standarder. For at udvide viften af inspirationsmuligheder er nogle af disse eksempler dog blevet betragtet som relevant på idémæssigt plan i forhold til sidens formål. Det danske bygningsreglement ligger i sin helhed på Erhvervs- og yggestyrelsens hjemmeside. Her kan du også læse mere om de forskellige landes bygningsreglementer og standarder. Styrelsen har desuden publiceret benchmarkingundersøgelsen Dansk handicappolitik i et internationalt perspektiv (Maj 2005) som redegør for nogle af de forskelle, der gør sig gældende i forhold til emnet. Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 88

89 ilag 8.1 Handicapgrupper Definitionen på et handicap Mennesker med handicap beskrives i FN's handicapkonvention vedtaget den 13. december 2006 som personer, der har en langvarig fysisk, mental, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan forhindre deres fulde og effektive deltagelse i samfundslivet på lige fod med andre. Et menneske bliver altså handicappet på grund af samfundets indretning og barrierer - ikke på grund af sygdom, skade eller diagnose. For at give et indblik i, hvilke barrierer samfundet rummer for mennesker med nedsat funktion, følger her en oversigt over forskellige former for funktionsnedsættelse. Kørestolsbrugere Personer med alvorlig nedsat funktion i ben, muskler eller ryg har brug for en kørestol til at komme rundt. Også nogle personer med en mindre funktionsnedsættelse, som kan gå korte afstande eller med stok, kan have brug for kørestol til længere afstande. Kørestolsbrugere benytter enten en manuel kørestol, en eldreven kørestol eller en el-scooter. rug af kørestol betyder, at for eksempel udformningen af belægninger, hældninger og åbninger er vigtige. Kørestolsbrugere har også brug for ekstre plads til at manøvrere på fx toiletter, gange mm. og kan selvfølgelig ikke benytte trapper eller trin. Desuden skal man tænke på, at kørestolsbrugerens rækkevidde er nedsat, og at øjenhøjden er lavere end hos stående personer. Det har betydning, når man placerer installationer, greb eller automater. Mange kørestolsbrugere anvender handicapbil med lift på siden eller bag på. Derfor er udformningen af parkerings-, adgangs- og indgangsforhold afgørende. I mange idrætsgrene for kørestolsbrugere foregår selve idrætsaktiviteten i specielle sportskørestole. Derfor er der behov for plads til opmagasinering af den normale kørestol, mens aktiviteten er i gang. Flere kørestolsbrugere kan have problemer med at holde på varmen og afkøles hurtigt. Temperaturen i idrætsanlægget er derfor vigtig for, om der er rart at være. Nedsat gang-, arm- og håndfunktion Personer med nedsat gang- arm og/eller håndfunktion spænder vidt og omfatter både mennesker, der bruger hjælpemidler som stok, rollator eller elscooter og personer, som har dårlig finmotorik eller mangler en arm eller hånd. For de gangbesværede gælder det, at de har behov for korte gangafstande, hvilepladser, døre, der er lette at betjene, og støttegreb. De kan også have behov for mulighed for at låne kørestole. Personer med nedsat gangfunktion har problemer med at gå op af trapper og med at gå på et ujævnt underlag. Mennesker med nedsat arm- og håndfunktion mangler ofte de finmotoriske evner til håndtering og koordinering af bevægelser. De kan normalt ikke åbne tunge døre, trykke på små knapper og kontakter, vride små håndtag på låse og vandhaner, bære bagage osv. De har også problemer med at skulle række langt ind- op- eller ned for at nå ting. Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 89

90 Personer med nedsat arm- og håndfunktion har derfor behov for, at håndtag, greb, tryk- og betjeningsknapper, automater og teknisk udstyr er udformet, så de er lette at betjene. Synsnedsættelse/blinde Gruppen af mennesker med synsnedsættelse omfatter personer, der er helt blinde, svagsynede med en større eller kun lille synsrest samt døvblinde. linde har svært ved at finde vej i ukendte omgivelser og bruger ofte en mobilitystok til at orientere sig med. De har behov for, at omgivelserne er enkelt og konsekvent indrettet. De kan også have en seende ledsager eller en førerhund med til at hjælpe sig. linde kan ikke læse trykt materiale, nogle kan dog læse punktskrift. Skilte med punktskrift eller reliefkort kan være til stor hjælp. Væsentlige informationer skal også kunne høres. Derfor er det nødvendigt med gode lydforhold uden baggrundsstøj og med kort efterklangstid, for at man kan høre skiftende nuancer i stemmeleje. Svagsynede har lige som helt blinde behov for, at omgivelserne er enkelt og konsekvent indrettet. Farver, ledelinier, materialevariationer, lyde og lugte kan lette orienteringen. Gode lysforhold og tydelige skilte med gode farvekontraster er af stor betydning for svagsynede. En svagsynet kan have brug for at komme helt tæt på for at kunne læse tekst eller se en genstand. Ligesom for helt blinde er gode lydforhold vigtige. Døvblindhed er en kombination af nedsat syn og hørelse (se afsnittet om nedsat hørelse). Nedsat hørelse/døve Mennesker med hørehandicap kan enten være personer, der er født eller blevet helt døve, personer, der er født eller blevet delvist døve samt personer, der kun har et lille eller moderat høretab (hørehæmmede). Personer, der er født helt døve har ikke udviklet et normalt talesprog og vil oftest benytte tegnsprog til at kommunikere. En del har ikke et veludviklet skriftsprog og forstår derfor heller ikke dansk i skriftform. Døvblevne har oftest et normalt tale- og skriftsprog, men har problemer med at forstå, hvad folk siger. Nogle kan dog mundaflæse. Hørehæmmede har en vis høreevne i behold, som de udnytter bedst muligt - normalt ved brug af høreapparat. Mennesker med nedsat hørelse har ingen eller kun ringe mulighed for at modtage mundtlig besked og udnytte lydmæssige informationer fra omgivelserne til orientering. De er afhængige af god belysning, logisk visuel skiltning og afskærmning af baggrundsstøj. For hørehæmmede, der anvender høreapparat, er et teleslyngeanlæg en stor hjælp. Mennesker med psykiske, kognitive eller mentale vanskeligheder Mange mennesker har nogle funktionsnedsættelser, der gør det svært for dem at forstå information, beskeder og budskaber eller at orientere sig og finde vej. Nogle har angst eller fobier, der handicapper dem, hvis ikke indretningen tager højde for det. For både udviklingshæmmede, personer med hjerneskade, sindslidende eller kronisk syge gælder det, at de kan have nogle kognitive vanskeligheder - altså problemer med forståelse og hukommelse. Derfor er det vigtigt at indretning, skiltning og information er enkel og tydelig, gerne kontrastfarver og billeder eller piktogrammer. Det hjælper også mennesker, der er ordblinde eller har andre læsevanskeligheder. En logisk og ensartet indretning, hvor der ikke skiftes rundt på interiør hjælper faste brugere med at orientere sig og forebygger misforståelser og forvirring. Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 90

91 Mennesker med angst eller fobier kan have brug for mindre rum, adskilte omklædningsrum, mulighed for at trække gardiner for spejle eller vinduer. Astma og allergi At have allergi eller astma kan i nogle tilfælde give unødvendige begrænsninger i hverdagen. For mange, der er hårdt ramt, kan det være umuligt fx at dyrke idræt, fordi der bruges specielle rengøringsmidler, eller fordi de ikke kan tåle bevoksningen udendørs. Personer med astma og allergi har behov for hensigtsmæssigt valg af byggematerialer, effektiv udluftning og god ventilation, regelmæssig rensning og skift af filtre til udluftnings- og ventilationssystemer, samt aircondition og varmluftsanlæg. God og grundig rengøring og detaljeret og præcis information om forekomsten af allergener og luftvejsirriterende stoffer er også vigtig. Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 91

92 ilag 8.2 Tilskuerpladser og tribuner Tilskuerpladsernes antal og udformning varierer afhængigt af anlæggets størrelse og type. I idrætsanlæg, hvor der er fastmonterede publikumspladser, skal der iht. R 08 indrettes et passende antal pladser egnet for kørestolsbrugere, hvilket er 1 % af det samlede antal pladser dog minimum to pladser. En fleksibel mulighed er, at almindelige pladser efter behov kan omdannes til pladser for kørestolsbrugere. Tilskuerpladser til kørestolsbruger og deres ledsagere, foto: Allianz Arena/. Ducke Ved indgangen bør forefindes en tydelig skiltning og markering af handicappladsernes placering. Publikumspladserne for kørestolsbrugere bør være fordelt blandt de øvrige tilskuerpladser, så man har mulighed for at sidde sammen med ledsager(e), og så man har mulighed for at vælge mellem forskellige områder. I anlæg med plads til mange tilskuere og med forskellige fløje, bør kørestolsbrugere, ligesom alle andre, have mulighed for at vælge forskellige pladser, både i jordniveau og længere oppe. Det betyder, at trapper suppleres af rampe og/eller elevatorer. Et vist antal af pladserne for kørestolsbrugere anbringes tæt på indgangen, garderober, handicaptoiletter, café og kiosk. Siddepladserne bør udformes med ryglæn, armlæn og god lændestøtte. ruger man klapstole, bør de være lette at klappe op og ned. Mellemrum mellem stole/bænke og gulv skal være mindre end 5 mm, så stok og sko ikke kommer i klemme. Pladserne til kørestolsbrugere bør anbringes uden for ganglinjer med tilstrækkelig plads til tilkørsel og manøvrering med kørestol. Rækværk og afspærringer bør ikke være i vejen for udsynet fra pladserne. De bør derfor placeres så lavt, at man kan se henover fra kørestolshøjde, eller alternativt være gennemsigtige. I områder med stående publikum kan man udføre nogle hævede pladser med adgang ved rampe, hvorfra kørestolsbrugere har udsigt. Ud over pladser til kørestolsbrugere, kan man også indrette nogle særlige pladser med stole, som har ekstra plads og komfort og som f.eks. kan bruges af gangbesværede eller andre bevægelseshæmmede, som ikke bruger kørestol. Stole med plads til at man kan have en førerhund ved siden af, bør også forefindes. I forbindelse med udendørs tribuner og siddepladser, bør et passende antal pladser både til kørestol og almindelige sæder, være opvarmede og overdækkede. Ved et passende antal pladser bør der være nedlagt teleslynge til brug for hørehæmmede. Læs mere om teleslyngeanlæg under Akustik og Lyd. Trapper i forbindelse med publikumspladser bør udformes med lav stigning, med skridhæmmende belægning, være velbelyste og udstyret med håndlister. Trinforkanterne markeres med kontrastfarve. Læs mere om trapper under Fordelingsrum. Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 92

93 ilag 8.3 Litteraturliste SI-anvisninger Standarder Sigbrand, S.; Jensen, P. H. (2008). Tilgængelige oliger - SI-anvisning 222. Hørsholm: Statens yggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. Lys og belysning: Sportsbelysning/Light and lightning: Sports lighting. (2000). Ordrup: Dansk Standard. Rekreative arealer for alle - Eksempelsamling. (1999). Ordrup: Dansk Standard. Tilgængelighed for alle. (2001). Ordrup: Dansk Standard. Udearealer for alle - Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden. (1995). Hellerup: Dansk Standard. Andre håndbøger Access for Disabled People. (2002). London: Sport England. ay, H. (2000). Tilgængelighed og arkitektur. Eksempelsamling. Århus: enter for Tilgængelighed. ernsen, J. (red.) (1996). Find vej med øre, hånd og fod. København: Dansk Design enter. olemann, R.; Zahle, K. (1997). Design für die Zukunft - Wohnen und Leben ohne arrieren. Köln: Dumont. Hagen, A. (2010). Friluftsliv for funktionshemmede - Sjunkhatten nasjonalpark. Valnesfjord: Valnesfjord Helsesportsenter. Høj, D. (2001). Egnet byggeri for ældre og handicappede. Esbjerg: Ribe Amts Hjælpemiddelcentral. Indretning af ældreboliger for fysisk plejekærvende m. fl. En vejledning. (1997). København: Forlaget Kommuneinformation. Jensen, P. (2007). Kendskab til tilgængelighedsbestemmelser. Interviewundersøgelse blandt byggesagsbehandlere og bygherrerådgivere. Hørsholm: Statens yggeforskningsinstitut. Nielsen, L. (red.) (1999). Tilgængelighed i detaljen. Håndbog om blinde og svagsynedes behov for indretning i det indre og ydre miljø. København: Dansk lindesamfund. Publikationen kan også findes som pdf-version på Dansk lindesamfunds hjemmeside under Indsatsområder - Tilgængelighed Rau, U. (red.) (2008). arrierefrei - auen für die Zukunft. erlin : auwerk. Skiba, I.; Züger, R. (2009). arrier-free Planning. asel: irkhäuser Verlag. Tillgänglighet inom fritid -idrott - kultur. (2003). Stockholm: Riksidrottförbundet. Østergaard, P. (1996). Handicap, arkitektur og design. København: hristian Ejlers' Forlag. Østergaard, P. (2002). Tilgængelig arkitektur - En illustreret opslagsbog. København: hristian Ejlers' Forlag. Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 93

94 ilag 8.3 Adgangsveje og - stier Denne side indeholder eksempler på, hvordan man har tænkt tilgængelighed ind ved anlægningen af forskellige former for adgangsveje og stier ved byggeri i både ind og udland. Stiforbindelser og udendørs ledelinjer Forplads Randers station, arkitekt: Public Arkitekter, foto: Andreas Trier Mørch elægning, belysning og ledelinjesystem styrker her tilgængeligheden. Plantekummerne med høj kant i corten-stål placeret langs gangarealet er med til at afgrænse bevægelsesrummet. Forplads - Københavns Hovedbanegård Gangarealerne er her markeret med solide granitfliser med god jævn overflade med ilagte ledelinier og opmærksomhedsfelter. Disse er trukket lidt til siden, så gangplanet differentieres for hhv. svagtseende og blinde og for øvrige gående / kørestolsbrugere m.fl. Forplads Københavns Hovedbanegård, foto: Public Arkitekter Eksempel ledelinje, Japan Her ses et japansk eksempel på en ledelinje. Rillede og nobrede fliser er nedlagt i gangfladen som er et stort trædæk og en bred rampe(med skridhæmmende rillet overflade). Opmærksomhedsfeltet tydeliggør her, at forskellige gangretninger mødes. Ledelinje, Japan Ledelinje - detalje, Japan Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 94

95 Udendørs ramper og trapper Foto: Public Arkitekter Fredericia station Her giver en tilgængelig rampe med hældning 1:20 og med reposer for hver 10 m adgang til bygningen. Rampen er udført med skridhæmmende belægning. Øverste billede viser, hvordan ledelinjer fører hen over pladsen til henholdsvis trappe og rampe. egge er udstyret med håndlister i to højder. Arkitekt: Hermann Kaufmann, foto: Walter Luttenberger Her er adgangsvejen til bygningens hævede indgangsparti integreret i bygningens volumen og form. Rampeforløbet ligger inden for en ramme, der binder den sammen med resten afbygningen og som samtidig giver en overdækning af rampen. I modsatte ende af rampeforløbet er trappen indbygget. Rampen afløses nede på jorden af en fast fortovsbelægning. Rampe- trappeløsningen er således et element i hele facadens udstrækning og er velintegreret i bygningens formsprog og forløb. Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 95

96 Schule izau, Arkitekt: Hermann Kaufmann, foto: runo Klomfar Foto: runo Klomfar Schule izau, Østrig Her fører en lille rampekonstruktion op til bygningens indgang. Rampens udformning hænger på grund af materialebrug og formsprog godt sammen med bygningens samlede udtryk. Zink og træ går igen i facaden og den lille "klap" den former, spiller sammen med den samlede form. Skibet, Vejle, Arkitekt: P Arkitekter, foto: Palle Skov Skibet - Idrætshal og foreningshus, Vejle Rampen fungerer her som en slags bro der skaber adgang til hallen. Den klare røde farve og den store skrift på siden af rampen markerer indgangen tydeligt og på en utraditionel måde. Udarbejdet af ergoterapeut Alice Thagaard Olesen 96