IND TRYK Februar 07 NR 23

Transkript

1 IND TRYK Februar 07 NR 23 NYTÆNKNING MED GODE RESULTATER Inspektørområderne i Glostrup og Rødovre har taget nye initiativer i brug for at skabe bedre vilkår for eleverne Læs mere på side 4 VEJLEDER-TRÆF Omkring 160 vejledere fra Ungdommens Uddannelsesvejledning var inviteret til dialogmøde i Julius Thomsens Gade i december måned. Det årlige møde er blevet en god tradition Læs mere på side 8 HTX-ELEVER PÅ AALBORG UNIVERSITET Hvad gør man, når man mangler en bakterie til et forsøg? To htx-elever kender svaret Læs artiklen på side 17

2 3 Leder»Skolens menu for 2007: Forandringer«4»Nytænkning med gode resultater«kts arbejder på at nedbringe frafaldet. Læs om de nye tiltag i Glostrup og i Rødovre 7»Tag med på festival«8»dialogmøde med UU-vejlederne«Regeringens velfærdsforlig stod øverst på dagsordenen, da Ungdommens Uddannelse vejledning var på besøg i Julius Thomsens Gade 10»Praktikpladssituationen«Det er gået fremad med hensyn til oprettelser af praktikpladser»seminar for nye medarbejdere«11»få en fed oplevelse på isen«12»bjerregaards billige boliger«elever på Erhvervsakademiet kommer med løsningsforslag 14 Nyt fra Sportsklubben»Godt nytår fra SportsklubbenNyt fra badmintonafdelingebowling24 timers spinning maraton«16»vibenhus Aalborg, tur/retur«mød to htx-elever, der fik muligheden for at komme en tur til Aalborg Universitet 18»Politidirektør støtter nyt forløb«politidirektør Hanne Bech Hansen gav håndtryk til nyuddannede vagter på nyt forløb 19»Indkaldelse til generalforsamling«20 Kort Nyt:»25 års jubilæumindendørs streetsoccerny bygningarkitektstuderende på besøg6 dages-løb«22»nyt grundforløb er en succes«et valg to veje. Succesen er i hus 24»Uddannelse uden grænser«indtryk var med på Danmarks største uddannelsesmesse i Forum 25»Fra guldfirer til værktøjsmager«den tidligere roer Thomas Poulsen er begejstret for sin nye uddannelse 26 KTS-Cup 27 Mærsk-legatet Nye medarbejdere og fratrådte Bagside:»Fest og fornøjelse«ind TRYK er Københavns Tekniske Skoles medarbejderblad Det trykkes i 1050 eksemplarer Trykkeri: Rosenberg Bogtryk Ballerup REDAKTION Ansvarshavende redaktør Direktør Mogens Nielsen Direkte: Mobil: KOMMUNIKATIONSAFDELINGEN Marousca Helqvist Direkte: Mobil: Mail: bmh@kts.dk Michael Schmidt Direkte: Mobil: Mail: mics@kts.dk Theresa Vind Direkte: Mobil: Mail. tvi@kts.dk Deadline for indlevering af materiale til næste nummer er fredag den 16. marts. Udkommer den 30. marts. Send materialet til kommunikation@kts.dk Indtryk bliver fordelt til alle ansatte på Københavns Tekniske Skole. Desuden bliver det sendt til skolens samarbejdspartnere, udvalgte dag- og ugeaviser og relevante fagblade. Man vil også kunne finde en pdf-udgave af personalebladet på skolens hjemmeside på adressen: Grafik layout: GrafiSKP/Helle Seidelin

3 Skolens menu for 2007: Forandringer Direktør Mogens Nielsen Den 14. december 2006 vedtog bestyrelsen budgettet for For første gang i 10 år budgetteres der ikke med en forøgelse i antallet af årselever. Det skyldes de uddannelsespolitiske tiltag som allerede er gennemført i relation til SKP-ordningen. Højkonjunkturen i samfundet har til gengæld betydet en forøgelse i antallet af praktikpladser. Det betyder jo så, at vi først ser eleverne på skolen igen i forbindelse med de senere skoleperioder op til selve svendeprøven. Alligevel fastholder vi et forventet bundlinjeresultat i omegnen af 25 millioner kroner. Vores bygninger Der er ikke p.t. aktuelle planer om køb af fl ere skoler, om end vi meget gerne ville erhverve»sukkertoppen«, hvilket dog hører fremtiden til. Til gengæld agter vi at gennemføre det mest ambitiøse investeringsprogram i skolens historie, nemlig 50 mio. kr. alene i vore bygninger, hvortil kommer 15 mio. kr. i rene udstyrsinvesteringer. Sigtet er fortsat at skabe de bedste såvel fysiske som udstyrsmæssige rammer, der p.t. kan købes for penge. Det er en første forudsætning for at kunne skabe et undervisningsmiljø, der understøtter kvaliteten af den faglige substans, som vi i fællesskab fortsat skal arbejde på at forbedre. Ved årsskiftet betalte vi 110 mio. kr. kontant for henholdsvis skolen på Tæbyvej og Navigationsskolen på ydre Østerbro. Sidstnævnte skole skal foreløbig huse de studerende på konstruktøruddannelsens slutniveau. Overfl ytningen af de studerende fra Rosenørns Allé (lejelokaler) til Navigationsskolen vil ske medio Ny uddannelsesreform Lige nu afventer skolen implementeringen af den nye uddannelsesreform, som på fl ere måder kommer til at berøre vores dagligdag. Først og fremmest vil der formentlig blive indført adgangsbegrænsninger på Teknologi og kommunikation, hvilket vil ramme tilgangen til de grafi ske discipliner. Dernæst forventes der ligeledes begrænsninger på tilgangen til SKP-ordningen inden for tandteknikere, hvilket også vil berøre os ganske mærkbart. Hvis det går, som direktionen forventer, vil det kræve noget af en omstillingsproces at komme gennem både 2007 og 2008, idet udgangspunktet (worst case) opererer med en nedgang i årselevtallet med cirka elever. Det forventes samtidig, at antallet af grundforløbsindgange udvides fra de nuværende fem til minimum 10 måske helt op til 12 indgange, hvilket alt andet lige vil betyde nogle nye muligheder for skolens udvikling. Heldigvis kommer vores robuste økonomi os til gode, idet vi kan gennemføre en større omstillingsproces uden panik, det vil sige i god ro og orden af hensyn til skolens ansatte. Hvordan KTS skal placere sig i forhold til den varslede organisatoriske konstruktion, ud fra en uddannelsespolitisk indgangsvinkel, kan vi af gode grunde ikke sige noget fornuftigt om. Direktionen hælder mest til den anskuelse, at erhvervsakademierne»i 2007 er der foreløbig to store emner, der skal belyses og bearbejdes effektivt. Det ene er kontrolfunktionen omkring praktikpladsregistreringen, og det andet er frafaldsproblematikken, herunder en bearbejdning af de parametre, der har placeret skolen i bunden af elevtilfredshedsmålingerne.«vil blive det omdrejningspunkt, som indeholder de tekniske skolers udviklingsmuligheder, for så vidt angår overbygning af KVUuddannelserne og op til MVUniveauet. Årets anden udfordring I 2007 er der foreløbig to store emner, der skal belyses og bearbejdes effektivt. Det ene er kontrolfunktionen omkring praktikpladsregistreringen, og det andet er frafaldsproblematikken, herunder en bearbejdning af de parametre, der har placeret skolen i bunden af elevtilfredshedsmålingerne. Her er vi sårbare og et klart offer for dolkestødslegenden om, at det er umuligt at skabe så god en økonomi, uden at det sker på bekostning af kvaliteten. Jævnfør vores store nationale digter H.C. Andersen skal man jo som bekendt kanøfl es, hvis man er aparte i forhold til fl ertallet. Alligevel ser direktionen meget positivt på fremtiden. Vi tror på, at vi sammen med en velkvalifi - ceret og velmotiveret medarbejderstab er i stand til at overvinde de små bump på vejen! Et forsinket godt nytår og god arbejdslyst 3

4 Nytænkning med gode resultater Den 6. februar var der frafaldsseminar for ledere og inspektører på KTS. Følgende artikelserie vil løbe over de næste to måneder og tager udgangspunkt i, hvilke nye initiativer udvalgte skoleområder på KTS har taget for at mindske frafaldet. I dette nummer besøger vi Rødovre og Glostrup. Ali Malik (til ære for fotografen) i fuld sving på værkstedet 4 SMS er holder eleverne fast På Tæbyvej i Rødovre får eleverne en sms fra skolen, når de ikke er mødt op. Det er både med til at fastholde dem på deres uddannelse, og så letter det en del af det administrative arbejde. Eleverne har taget positivt imod ordningen, der indebærer, at både skolen og mestrene holder øje med deres fremmøde Af Theresa Vind Det lyder næsten som George Orwells fremtidsroman 1984 om big brother is watching you, når inspektør Ole Rømer og afdelingsleder Bodil Lyhne-Hansen en januardag fortæller Indtryks udsendte, hvordan eleverne får en sms tilsendt hver gang de ikke er mødt op til undervisning. Men vi er ikke i Orwells univers. Året er 2007 og vi befi nder os på KTS skoleområde på Tæbyvej i Rødovre. Det startede tilbage i 2005 på forsøgsbasis, hvor vi arbejdede sammen med Ishøj Kommune. Det var før UU-centrene var opfundet, fortæller Ole Rømer. Sammen med Ishøj Kommune og et it-selskab udviklede vi et program, hvor folkeskoleelever kunne tilmelde sig brobygningsaktiviteter. Samtidig opstod idéen til et program, hvor vi kunne registrere vores egne elever kunne vi registrere deres fremmøde, kunne vi lettere holde fast i dem. Vores samarbejdspartner i kommunen havde på det tidspunkt kontakt til et fi rma i Work System, der havde udviklet et system, som ligner det, vi bruger i dag med sms erne. Derpå kørte vi et pilotprojekt med handelsskolen i Ballerup for

5 at se, om det overhovedet kunne lade sig gøre. Vi var jo helt uafhængige af offentlige midler, fortæller Ole Rømer, der også afslører, at Bodil Lyhne-Hansen var og er en af de helt store drivkræfter bag projektets succes. Ja, det var i foråret 05, fortæller Bodil. Vi kørte projektet på grund- og hovedforløbet hos tømrerne. Efter en masse tilpasninger kunne vi så i sommeren 2006 indføre det som en fast del på alle vores uddannelser på Tæbyvej. En praktisk sms Kort fortalt går projektet ud på, at læreren elektronisk registrerer de fraværende elever. Hvis eleven ikke på forhånd har meldt sig syg, modtager han en sms om, at skolen har registreret ham fraværende. Indtil klokken 10 om formiddagen har eleven så mulighed for enten at møde op eller sende en sms tilbage til skolen med en sygemelding. Når dagen er omme godkender faglæreren sine indtastninger. Denne registrering går både ud til skolens administration og til den mester, eleven er ansat hos, forklarer Bodil Lyhne-Hansen. Når et fi rma skal ansætte en lærling, så kigger de først og fremmest på om eleven møder til tiden. Det er helt grundlæggende i håndværkerbranchen. Jeg tror, eleverne bruger sms erne som et positivt konkurrenceparameter: hvis én kan få praktikplads på grund af intet eller meget lidt fravær, så kan man også selv. Ved at modtage en sms kan eleven selv holde øje med sit fravær, forklarer Ole Rømer og tilføjer, at skolen på ingen måde tvinger eleverne til at udlevere deres mobilnummer; det gør de selv gladelig. Mestrene melder tilbage, at de er meget glade for ordningen. Og på det administrative plan har det faktisk kun lettet vores arbejde, indskyder Bodil Lyhne- Hansen. Alle oplysninger står jo på skærmen både til brug for læreren og på kontoret. Der er langt mindre papirarbejde. Nedgang i frafald Som følge af det nye tiltag er frafaldet på vej ned på Tæbyvej. Når en sms bipper ind på elevens mobiltelefon, så får det ham ud af fjerene og hen på skolen. Og det er en forholdvis billig løsning: Kontrakten med Mutax (it-fi rmaet, der via en server i Norge, står bag teknikken) koster os årligt omkring kroner. Det vælter ikke budgettet. Vi har været i medierne fl ere gange, men p.t. er vi stadig den eneste skole, der bruger sms-systemet. Det kan jo godt undre mig. Til gengæld er vi begyndt at få rigtigt mange henvendelser fra andre skoler, der gerne vil have os ud og fortælle om projektet, så vi håber at kunne sprede idéen. Fra 2015 skal 95 procent af en ungdomsårgang gennemføre en uddannelse. Vores initiativ her på Tæbyvej er et godt skridt på vejen mod det mål, afslutter Ole Rømer. Mester holder øje Ovenstående var ledelsens udlæg af sagen. Hvordan mon eleverne opfatter det? Indtryks udsendte satte sig for at undersøge sagen nærmere. Jeg skulle dog henvende mig til mindst 10 elever, før jeg endelig mødte en, der havde modtaget en sms fra skolen. Det var 26-årige Ali Malik, der er på hovedforløbet på tømreruddannelsen: Jeg tager min uddannelse meget seriøst, fortæller Ali og fortsætter:»som følge af det nye tiltag er frafaldet på vej ned på Tæbyvej. Når en sms bipper ind på elevens mobiltelefon, så får det ham ud af fjerene og hen på skolen.«jeg ved jo, at min mester følger med i mit fravær, og jeg vil ikke have, at han skal vide, jeg pjækker. Så det gør jeg ikke. Men jeg har været syg nogle gange, og så er det fedt, at man bare kan sende en sms, når man ligger der med 40 i feber i stedet for at skulle ringe personligt. For mig handler det også om, at jeg går glip af en masse fagligt, hvis jeg ikke kommer til undervisningen. Det er vigtigt at holde fast i timerne. Jeg synes, det er et rigtigt godt system, man har indført på skolen, smiler Ali Malik. Inspektør Ole Rømer vil meget gerne sprede budskabet om de gode resultater med smssystemet. Det virker jo, siger han. 5

6 ELEVERNE FÅR SUCCESOPLEVELSER»Ved at matematikken meget hurtigt kommer visuelt til udtryk, så bliver det også sjovere at lære.«murer-eleverne på grundforløbet i Glostrup havde længe opfattet den teoretiske del af uddannelsen som en hæmsko. Da nye faglærere blev ansat opstod også nye idéer til udformning af undervisning. Nu er frafaldet dalet Af Theresa vind Det hele startede for et års tid siden. Undervisningen på grundforløbet for vores murere var ikke optimalt. Vi skulle nytænke, mindes inspektør i Glostrup Hans Hother Poulsen og fortsætter: Der var meget brok fra eleverne, som hovedsageligt handlede om teoriundervisningen især matematikken, som mange havde svært ved. Undervisningen i et teorilokale var ikke væsentlig og vedkommende for dem, mente de. I samme periode ansatte vi en syvotte nye faglærere og på et efterfølgende to dages-seminar fi k vi planlagt en ny udvikling på grundforløbet. Kort fortalt går initiativet ud på, at faglærerne har fl yttet matematikundervisningen fra teorilokalet over i værkstedet. Her lærer eleverne selv at beregne materialerne, hvad det indebærer af procentregning, tabeller, areal-, mængde- og rumfangsberegninger. Det teoretiske er nu blevet implementeret i det praktiske. Og det er noget eleverne kan lide, for på denne måde giver det mening at lære matematikkens grundregler. Og det giver et umiddelbart og anvendeligt resultat. Faglig stolthed Vores elever er praktisk anlagte. Ved at matematikken meget hurtigt kommer visuelt til udtryk, så bliver det også sjovere at lære. I dag oplever jeg glade og meget engagerede elever. Frafaldet er, uden at jeg kan sætte tal på, tydeligvis på vej ned, forklarer Hans Hother Poulsen, der ikke er bleg for at tillægge en meget stor del af succesen de nye faglærere. Og netop fordi faglærerne selv har været med til at planlægge forløbet, så har det også givet nogle meget energiske lærere. De er ellevilde, og kommer hele tiden med nye idéer fordi de har fået en positiv ejerskabsfølelse til projektet, fortæller en stolt Hans Hother. Nyt design Glostrups tilgang til matematikundervisningen har vakt interesse på andre skoler rundt om i landet. På et seminar i Vejle, som bliver holdt en gang hvert halve år for alle murerskoler i Danmark, blev projektet fremlagt for de øvrige deltagere, og nu oplever Hans Hother Poulsen, at folk udefra ringer for at høre, hvordan projektet startede, hvordan det fungerer i praksis og så videre. Men det er ikke det eneste, der er bud efter. Vi har selv tegnet og konstrueret nogle nye mæglere (profi ler, man murer op efter, der sikrer lige hjørner, red.). Dem har vi haft i en månedstid nu og vi begynder at se de gode resultater. Når nye elever starter, har de brug for succesoplevelser. De nye mæglere er så gode, at hvad der før tog omkring otte dage at mure, tager nu kun tre, vel at mærke med et forbedret resultat. Mæglerne skal selvfølgelig kun bruges i begyndelsen til at lære eleverne håndværket. Når de får lidt rutine, så klarer de sig uden dem, siger Hans Hother, og fortæller, at der er også er efterspørgsel på dem. Det er som sagt vigtigt, at kodeordet for eleverne er»succesoplevelser«. Det mener vi, de får ved de nye initiativer. Vi kan se det positive resultat på frafaldskurven, men vi kan også se det på elevernes præstationer, afslutter inspektør Hans Hother Poulsen. Murereleverne er ved at bygge en mur gennem hele lokalet. De lærer at teamworke, og det gør arbejdet meget sjovere, mener de Sådan ser de ud, de nye mæglere 6

7 TAG MED TIL FESTIVAL Gå ikke glip af otte dage med god musik, festligt samvær, hygge og sjov for både børn og voksne, når personaleforeningen igen i år inviterer til festival. Nu er det nemlig blevet tid til at bestille billetter til dette års Langelandsfestival, der afholdes den 28. juli til den 4. august 2007! Langelandsfestivalen er blandt andet: Et kæmpe børneland med masser af underholdning og aktiviteter samt frivillige børnepassere, så de voksne kan få et par timer for sig selv Hyggelige Rudkøbing by med butikker og spisesteder Festivalstrand med Beach Bar, sand og krabber Stort campingareal opdelt efter støjniveau KTS plejer at vise fl aget i familieområdet Handelsgade med mange boder hvori man kan fi nde alverdens ting Men det vigtigste er stemningen!!! Det er ikke uden grund at Langelandsfestivalen bliver kaldt Danmarks største havefest Pris for 8 dage med camping: Voksen kr. 900,00 Barn kr. 350,00 (7 år-12 år) Barn u. 7 år gratis HUSK DU KUN FÅR RABAT TIL 1 LEDSAGER ( enten voksen el. barn) Der er desuden mulighed for at låne telt af personaleforeningen. For yderligere information eller fl ere bandnavne, tjek eller kontakt Keld Kurdahl på eller Eva Andersen på Udfyld slippen og send den til Eva i Stevnsgade senest 3.marts 2007! Jeg/vi vil gerne med til Danmarks største havefest på Langeland 2006 NAVN (medlem): CPR: AFD: 1 ledsager á kr. 900,00 (kryds) eller 1 ledsager (Barn) á kr. 350,00 (kryds) Derudover billetter á kr ,00 og á kr. 695,00 Vi vil gerne låne telt Beløbet i alt, kan trækkes over min løn i august. Underskrift: Priserne er baseret på rabatten fra Langelandsfestivalen, som gælder frem til 2. marts

8 Dialogmøde med UU-vejlederne Der var lagt op til dialog, da UU-vejlederne var på besøg i fetssalen i Julius Thomsens Gade 8 Regeringens ambition om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en uddannelse fra 2015 var øverst på dagsordenen, da vejledere fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-Nord, - Vest og -Syd) var på besøg i festsalen i Julius Thomsens Gade i december måned Af Theresa Vind Regeringens velfærdsforlig var hovedemnet til dialogmødet mellem Storkøbenhavns UU-vejledere og KTS, TEC og Hotelog Restaurantskolen. For en del af forliget kræver, at 95 procent af en ungdomsårgang fra og med 2015 skal gennemføre en uddannelse. Det stiller nye krav og udfordringer til erhvervsskolerne. Erhvervsuddannelser i verdensklasse Hvis Danmarks er i verdensklasse, så vil jeg nødigt se andre landes, kommenterede undervisningsinspektør i Undervisningsministeriet Steen Albertsen, da han i dagens indledende oplæg fortalte om regeringens målsætning om uddannelser i verdensklasse. I dag er frafaldet på erhvervsuddannelserne kodylt højt, fortsatte han. Det er især unge med anden etnisk baggrund end dansk, der udgør det største frafald. Og det skal vi simpelthen have gjort noget ved. Statistikken viser, at vi får mangel på kvalifi ceret arbejdskraft i fremtiden. Om ti år vil vi mangle faglærte i landet, afsluttede Steen Albertsen. Den offi cielle statistik fra Undervisningsministeriet Preislerudvalgets rapport fra 1. februar 2006 fortæller, at frafaldet på erhvervsuddannelsernes grundforløb i 2003 var på 28 procent, for de gymnasiale uddannelser var tallet 21 procent. Praktikpladssituationen Inden for visse områder er situationen med praktikpladser blevet langt bedre end tidligere. Flere elever har fået en praktikaftale. I 2006 blev der indgået aftaler, hvilket er et næsten historisk højt antal. Det skyldes ikke mindst højkonjukturen og en række nye tiltag i forhold til at indgå aftaler, eksempelvis de nye fl ex/combi-aftaler. Som del i det nye velfærdsforlig forpligter både staten og kommunerne sig også til at etablere praktikpladser. For statens vedkommende skal de øge antallet med 25 procent inden Workshops I stedet for oplæg i salen kunne UU-vejlederne besøge forskellige workshops rundt om på skolen. Ud over KTS fi re indgange: Bygge og anlæg, Håndværk og teknik, Service, Teknologi og kommunikation samt htx, kunne de også besøge Fra jord til bord og Mekanik, transport og logistik.

9 Christian Bærensen fra Virksomhedssekretariatet kunne på Teknologi og kommunikation blandt andet fortælle, at praktiksituationen for elektrikere nu har fået omvendt fortegn: En mester havde tilbudt firmabil og fri telefon blot for at få lærlinge. På Service-workshoppen blev det diskuteret, hvordan man får især frisøreleverne ud i praktik: De af vores elever, der kommer fra gymnasiet, har en langt større modenhed end andre elever, og de har egentlig ikke så store problemer med at fi nde en praktikplads. Men vi har også der dog understregede, at det ikke er umuligt at fi nde en praktikplads, det kræver blot en større grad af modenhed og opsøgende arbejde. Opdelt seance Dialogmødet med UU-centrene blev lagt over to dage, så alle vejledere fra København, Frederiksberg og Tårnby/ Dragør kunne deltage i alt cirka 160 vejledere ved de to arrangementer i Julius Thomsens Gade.»Inden for visse områder er situationen med praktikpladser blevet langt bedre end tidligere. Flere elever har fået en praktikaftale. I 2006 blev der indgået aftaler, hvilket er et næsten historisk højt antal.«desuden blev det besluttet i plenum, at UU-centrene fremover månedligt eller pr. kvartal modtager en oversigt over, hvor der er ledige praktikpladser. elever, der kommer direkte fra 9. klasse, og vi oplever, at disse elever ikke føler sig så forpligtede de føler sig voksne og fri, fordi de ikke går i folkeskole længere. Der er for meget gang i sms erne, blandt andet. Det går ikke ude i virksomhederne, fortalte faglærer på Sukkertoppen Camilla Saebel, Fra begge sider var der enighed om, at det årlige møde ikke blot giver mulighed for at diskutere her og nu-situationen på erhvervsuddannelserne, nye uddannelser med videre, men at det også styrker samarbejdsrelationerne idet man personligt møder hinanden. Der var fokus på praktikppladssituationen også her på Bygge og anlægs workshop 9

10 Positiv udvikling i antallet af praktikpladser Det er gået fremad med hensyn til oprettelser af praktikpladser. I alt en fremgang i antallet på omkring 21 procent i forhold til Aldrig før har der på Københavns Tekniske Skole været oprettet så mange praktikpladser på et år Af inspektør Jens Peter Munk, virksomhedssekretariatet Den nedgang i antallet af skolepraktik (SKP)-aftaler, som 2006 bød på, er blevet opvejet af fremgangen i oprettelse af ordinære (almindelige) aftaler. Konjunkturerne i Danmark og måske specielt i bygge og anlægsbranchen har også gjort sit til, at den registrerede fremgang har sat sit præg på antallet af igangværende elever. Jeg opfatter, at virksomhederne har benyttet lejligheden til vise, at de også er motiverede og gerne vil deltage i oplæringen af kommende ny arbejdskraft til deres brancher. Resultatet af Københavns Tekniske Skoles indsats for at få vores elever ud i praktik kan ses på vores hjemmeside. Med til det gode resultat hører også det kæmpe arbejde, som de forskellige personalegrupper har udført for at motivere og engagere eleverne til selv at søge og skaffe sig en praktikplads. Det høje beskæftigelsesniveau i København har desuden været endnu en årsag til elevernes motivering, ligesom det systematiske virksomhedsopsøgende arbejde, som virksomhedssekretariatets medarbejdere har udøvet blandt nye og etablerede virksomheder har betydet, at mange fl ere er blevet godkendt til at tage elever og rent faktisk også har gjort det. 10 Så er det igen ved at være tid for Seminar for nye medarbejdere. Seminaret er en del af skolens personalepolitik, der blandt andet skal sikre, at nye medarbejdere bliver introduceret til skolens målsætninger og den mangfoldighed af aktiviteter, der foregår på vores fælles arbejdsplads. Medarbejdere, der er ansat efter oktober 2007, bliver indkaldt til seminaret, der fi nder sted tirsdag den 6. og onsdag den 7. marts, begge dage fra kl til Det sker på seminaret Mogens Nielsen byder velkommen Skolens organisation v/flemming Brandt Skolen som arbejdsplads Skolens historie Skolens produkter, vedligeholdelse og udvikling på det pædagogiske område Personaleudvikling Driftsudvikling Kommunikation Budget Personaleforeningen Rundtur på skolens adresser Morgenmad og frokost begge dage Seminaret er struktureret med oplæg om formiddagen og besøg om eftermiddagen til skolens forskellige adresser. En indkaldelse bliver sendt ud til den enkelte medarbejder. BMH

11 Dream Team Cup 2007 VI HAR VÆRET MED FØR, NU ER MULIGHEDEN DER IGEN! FÅ EN FED OPLEVELSE PÅ GLAT IS ELLER SE PÅ SOM HEPPER Vi spiller ISHOCKEY lørdag den 14. april 2007 For begyndere kl efter kampene er der frokost For dem der kan lidt mere kl efter kampene er der middag. Hvert hold er garanteret minimum tre kampe. I 2006 spillede Københavns Tekniske Skole mod blandt andre PK Byg Toms Tean Party Rødovre Centrum Vi stillede med tre hold, og blev nr. 2 og 4 Det foregår i Rødovre Skøjte Arena, Rødovre Parkvej 425, Rødovre For dem, der skal på isen, er der udstyr, skøjter og en træner og ikke mindst er der mulighed for en træningstime i forvejen Jo flere vi bliver, jo sjovere er det, og du behøver ikke være verdensmester, eller at spille i NHL! Mail din/dine tilmeldinger til Marousca bmh@kts.dk Husk din hockeytrøje, hvis du har været med før! Marousca Helqvist

12 Af Tom Sørensen, underviser i byggeriet planlægning, styring og økonomi ved Københavns Erhvervsakademi, Stevnsgade»København skal have boliger, som almindelige indkomster kan betale. Derfor skal der nu bygges boliger pr. år over de næste fem år, så vi sikrer at København bliver ved med at leve. derende forslag til løsninger, hvor den månedlige husleje er cirka kr. for en familiebolig på omkring 80 m 2. Boligstørrelserne er varierende og er baseret på den demografi ske sammensætning og udvikling i den enkelte kommune. De studerende arbejder efter den successive metode, hvor og under hvilke betingelser der kan størrelsen af et mindre børneværelse. Organisering Ved studieture til blandt andet Storbritannien har de studerende stiftet bekendtskab med en række forskellige måder at organisere og drive et byggeprojekt på, som endnu er i sin vorden i Danmark. Partnerskaber mellem pri- Bjerregaards billige boliger 12 Det fremgår af Københavns Kommunes Overborgmester Ritt Bjerregaards hjemmeside. Andre kommuner i Danmark har et tilsvarende behov for bedre og billigere boliger.«sådan starter en afsluttende eksamensopgave ved Københavns Erhvervsakademi for studerende, der efter eksamen kan smykke sig med titlen: Professionsbachelor, Bygningskonstruktør med speciale i Facilities Management. Flere af byggebranchens organisationer har ved forskellige lejligheder givet udtryk for, at overborgmesterens politiske mål kan være vanskelige at indfri for den traditionelt tænkende del af byggebranchen. Erhvervsakademiets studerende er imidlertid fremkommet med en række forlag til løsninger i forskellige storkøbenhavnske omegnskommuner med tilhørende økonomisk dokumentation løsninger der tager afsæt i betingelser og forudsætninger for projekternes løsning og gennemførelse. Resultat Som udgangspunkt giver de stu- skabes økonomisk balance i projekterne i forholdet mellem indtægter og udgifter. Metoden rummer en række fordele, der vil være til gavn for gennemførelse af politisk følsomme projekter. Blandt andet kan nævnes, at metoden kræver, at vi som interessenter i byggebranchen, stiller alle de gode spørgsmål før projekternes igangsætning frem for under byggeriet og/eller efter byggeriets afslutning. Metoden sikrer endvidere, at vi med en given indsats opnår det optimale resultat. Bæredygtigt byggeri Der er tre forhold, der er altafgørende for projekternes bæredygtighed: 1) husleje 2) boligareal og 3) investorafkast. Andre forhold har mindre eller ubetydelig indfl ydelse på det økonomiske slutresultat. Stiger renten med eksempelvis 0,5 % betyder det, at huslejen stiger med cirka 700 kr. pr. måned eller at boligarealet reduceres med cirka 7 m 2, der svarer til vate fi rmaer og det offentlige (OPP projekter), omvendte totalentrepriser, hvor entreprenørerne ejer bygningerne i en årrække, hvorefter de overdrages til en slutinvestor (BOT BOOT) samt konkurrencepræget dialog er nogle af de anvendte modeller i projekterne. I andre konstellationer suppleres med mulighed for at give kommunerne anvisningsret til en del af boligerne. Byggegrunden I Socialministeriets nøgletalsoversigt for det støttede byggeri familieboliger, fremgår en købspris på byggegrunde fra cirka 750 kr. til cirka kr. pr. m 2 byggemulighed. I forhold til markedsprisen er dette lavt sat, og kritikere kan med rette sige, at grundpriser på dette niveau vil være en kamufl eret støtte til projektets gennemførelse. Som udgangspunkt arbejder vi da også med en markedsværdi på omkring kr. pr. m 2 byggemulighed, afhængig af beliggenhed. Skal byggegrunden erhverves ved køb, vil boligarealet blive redu-

13 økonomiske poster, idet uafhængige poster mindsker dominoeffekten, når økonomien i et projekt er ved at skride. For eksempel vil honoraraftaler typisk være baseret på incitamentsaftaler på grundlag af et fast honorar og en andel af opnåede besparelser og/eller forbedringer i projektet. Håndværkerudgifter Entreprenørens samlede udgifter ligger i de viste eksempler på cirka kr. (eks. moms) pr.»som udgangspunkt giver de studerende forslag til løsninger, hvor den månedlige husleje er cirka kr. for en familiebolig på omkring 80 m 2.«bejder med, er opkøb af industriejendomme, der ombygges til beboelse. Vi har gode eksempler på at denne model nemmere kan opfylde de strenge krav til økonomisk bæredygtighed. En anden mulighed er en økonomisk integration i blandet byggeri med erhverv, forretninger og familieboliger. Paradokset Selv om det er muligt at fi nde økonomiske, bæredygtige løsninger indenfor de politiske rammer, er det naturligt, at byggebranchen er tilbageholdende, når salgspriser på mere end kr./m 2 forekommer i de samme perioder, som de politiske mål fremsættes. ceret eller huslejen vil stige, når beregningens betingelser i øvrigt ikke ændres. Herved er det næsten umuligt at nå de politiske mål. Derfor arbejdes der med en model, hvor byggegrundene lejes. Byggegrundene kan være stillet til rådighed af kommunen, og lejebetaling kan beregnes på baggrund af en forrentning af grundværdien. I København fi ndes allerede eksempler på boliger, bygget på kommunalt ejede byggegrunde. Som udgangspunkt må forurenede byggegrunde oprenses, naturligvis betalt af forureneren. Hvis tidligere grundejere er sammenfaldende med nye grundejere må grundene leveres miljøopryddet før iværksættelse af projektet. Huslejer på kr. pr. måned kan ikke fi nansiere fortidens miljøsvineri. Udgifter til miljøoprensning indgår derfor ikke i de økonomiske beregninger. Deu dillince begrebet forholder de studerende sig også til. OMKOSTNINGER: Hvor det er muligt, er omkostninger gjort uafhængig af andre m 2. Det er lavere end V+S priserne, men højere end prisniveauet for typiseret byggeri. Prislejet for de samlede håndværkerudgifter vurderes derfor at være tilstrækkeligt robust til projektets gennemførelse uden budgetoverskridelser. I landene omkring Danmark er markedet knap så overophedet. Import af leverancer og ydelser indgår ligeledes i de studerendes overvejelser. Alternative løsninger En af de varianter, som de studerende ved Erhvervsakademiet ar- Simuleringsprogram På Københavns Erhvervsakademi har vi udarbejdet et simuleringsprogram, der kan håndtere de væsentligste faktorer i forbindelse med økonomisk planlægning og gennemførelse af omtalte byggerier. Resultat fra seks eksempler fra simuleringsprogrammet EMNE MODEL 1 MODEL 2 MODEL 3 MODEL 4 MODEL 5 MODEL 6 GRUND Ejet Lejet Ejet Lejet Ejet Lejet Boligareal 92 m2 100 m2 54 m2 60 m2 93 m2 100 m2 Husleje/måned 5000 kr 6700 kr 5000 kr 5000 kr 9300 kr 8300 kr Investorafkast (start) 2,45 % 3,65 % 5,00 % 5,00 % 5,50 % 5,00 % Aktuel Diskonto fra 8. december ,50 % 3,50 % 3,50 % 3,50 % 3,50 % 3,50 % 13

14 Så gik vi ud af 2006 et år med masser af god sport. Der er kommet nye medlemmer til klubben, hvilket viser at interesse for sport på kollegialt plan stiger. Det er dejligt at se, at der kollegaerne i mellem udspiller sig mange sjove og intense kampe i de forskellige sportsgrene. Den 28. februar holder vi generalforsamling, hvor jeg håber rigtig mange vil møde op. Alle medlemmer af sportsklubben har fået en indkaldelse til dette Har du glemt at tilmelde dig, så ring til Susanne på lok eller send en til sua@kts.dk Søren Olesen Formand for sportsklubben Nyt fra badmintonafdelingen 14 I badminton bliver ketsjeren svunget i tide og utide. Der er stor træningsindsats fra alle. Her ved årsskiftet har vi skiftet spillested og dag, så vi nu træner torsdage fra kl. 15:00-17:00 i Ryparkens Badmintonhal. I fremtiden vil vi spille vores hjemmekampe i Ballerup Hallen lørdage kl. 09:00-11:00. De lør- dage, der ikke er kampe, vil der være mulighed for at træne i hallen i stedet. I denne sæson har vi igen fi re hold tilmeldt FKBU s holdturnering. 1. holdet består af Dan Røien, Frits Edslev, Per Ludvig, Søren Olesen, Yvonne Pedersen og Susanne Andersen. Holdet er rykket en række op, og det kan mærkes! Der er spillet tre kampe, alle kampe er endt med nederlag. Frits har dog orlov nu i to måneder, så Morten Bruhn får fornøjelsen af en masse hårde single kampe. 2. holdet består af Keld Kurdahl, Morten Bruhn, Bjarne Lottrup, Erling Schmidt, Eva Andersen og Jeanette Hall. Det er et hold med succes, de har vundet fi re ud af seks kampe tillykke med det. Herreholdet består af Bjarne Lottrup, Erling Schmidt, Mogens Sørensen og Anker Christensen. Desværre er Anker blevet langtidsskadet, så han dækkes for det meste af hhv. Morten Bruhn og Keld Kurdahl. Oldboysholdet er for det meste de samme spillere som på 1. holdet. Her går det væsentligt bedre for spillerne: Tre kampe er blevet vundet og en er blevet uafgjort. Her er det Keld Kurdahl, der primært dækker Frits. Susanne Andersen Badmintonleder

15 Bowling Nu er der fl ere af bowlingdeltagerne fra KTS der er ved af vågne af deres»vinterhi«. Vi er p.t. 22 medlemmer, nogle som kun er med til at træne når vi bowler i Ballerup tirsdage fra Andre er kun med til FKBU (Firmaer Klubbernes Boldspil Union) kampe, som spilles i Rødovre. Nogle er med begge steder. Det er under overvejelse at træne i Rødovre fra august, da det nu er blevet muligt at få baner der og så vil det være samme sted som vi spiller kampe. P.t. ligger KTS 1 på en 5. plads, KTS 2 på en 3. plads og KTS 3 ligger som nr. 4. i de forskellige serier som vi spiller i. Når vi er ude og træne er det hyggeligt at være sammen med nogle af de kollegaer som man ellers ikke ville se så ofte, fra andre afdelinger. Det samme gælder de af vores kollegaer som nu er blevet seniorer og derfor ikke har deres daglige gang på KTS s adresser. Hvis bowling og hyggeligt samvær har din interesse, kan du henvende dig til Helle Ludvig på Vibenhus, enten på lokalnr eller hwl@kts.dk 24 timers spinning maraton hvor overskuddet går til Børnecancer Fonden Cykelklubben er igen i år med til et 24 timers spinning maraton et forrygende arrangement, der løber af stablen lørdag den 10. februar til søndag den 11. februar Arrangementet foregår i Slangerup Idræts & Kulturcenter. Sidste år var vi seks fyre, der cyklede i alt 24 timer, denne gang er vi 11 spinnere (10 fyre og 1 pige Annie Pettersson) der samlet skal spinne i 24 timer. I alt vil 200 cykler stå på rad og række og vente på at blive trampet igennem. Indimellem bliver der mulighed for at spise, hygge og naturligvis også at sove lidt. Overskuddet fra dette frem- ragende arrangement går til Børnecancer Fonden, hvor arrangørerne i år forventer et overskud på kr ,- i forhold til de kr ,- sidste år. Michael Madsen Cykelleder 15

16 To htx elever fra Vibenhus besøgte i januar måned Aalborg Universitet, hvor de udover at få bakterier og enzymer med hjem til deres fermenteringsprojekt (gæring) også fik erfaring med professionel laboratorium-teknik Af Theresa Vind Anne Eriksen og Naya Baggesen skal i februar måned afl evere en fermenteringsprojekt-opgave til deres lærer på htx, Vibenhus. De har besluttet at have fokus på proteinspaltede enzymer, der eksempelvis bruges i noget så jordnært som vaskepulver. De vil få bakterier til at vokse, og når det sker, udskilles enzymer. De gik i gang med planlægningen af projektet sidste år, men manglede både bakterierne og enzymerne. Derfor googlede de navnet på bakterien,»bascillus pseudofi rmus«, og faldt i den forbindelse over lektor Lars Haastrup fra afdelingen for Kemi, miljø og bioteknologi på Aalborg Universitet. Vi sendte Lars en mail, og blev positivt overraskede over, at han iniviterede os over og arbejde i laboratoriet i Aalborg i fi re dage i januar måned. Det sagde vi selvfølgelig ja tak til, fortæller Anne og Naya. For ikke blot havde Lars den bakterie, som pigerne skulle bruge, han havde også professionelt udstyr og rammer, som de kunne lære meget af. Sterilt arbejde Mens pigerne slår om sig med latinske og bio-kemiske gloser virker de ikke synderligt benovede over at have begået sig i universitets-regi. Det er selvfølgelig lidt nyt for vores faglige niveau. Vi arbejdede sammen med forskere og civilingengiører i bioteknologi, men de var alle sammen fl inke til at hjælpe os med forsøget derovre, fortæller pigerne og fortsætter: 16 Sådan ser maskinen ud, der kan adskille enzymer fra anden væske Foto: Naya Baggesen

17 Anne og Naja i laboratoriet på Vibenhus Men først og fremmest fi k vi rigtig meget erfaring med at arbejde i et laboratorium. Alt var helt sterilt. For eksempel lærte vi at brænde glasoverfl ader af, have helt sterile hænder og bruge en anden slags pipetter. Og så lærte vi også om nye metoder til at påvise vores arbejde og resultater. Så professionelt kan man af gode grunde ikke køre vores laboratorium her på skolen med så mange elever. Men det var fantastisk at prøve det. Fremtiden Opholdet på Aalborg universitet var en stor succes. Anne og Naya fi k 25 ml enzymer, der går under navnet AL-89, med hjem. De skal nu oprenses, det vil sige skilles fra den væske, som de ligger i. Og så skal der skrives en rapport, hvis karakter har betydning for årskaraktererne. Vi vil undersøge nogle af de ting, man ikke ved om enzymet endnu eksempelvis hvordan det er opbygget, forklarer pigerne. Anne og Naya har begge kemi på b-niveau og proces og levnedsmiddel på a-niveau. Pigerne mener dog, at deres baggrund for projektets succes skal fi ndes i undervisningen i teknologi i 1. og 2. g, hvor de lærte om procesorienteret projekter. Vi gør det her, fordi vi synes det er sjovt, lyder begrundelsen fra de to målrettede elever, der dog samtidig afslører, at fremtidsplanerne mere går i retning af et medicinstudium og nanobioscience. 17

18 Politidirektør Hanne Bech Hansen overrakte uddannelsesbeviserne til de nye vagter Foto: Birgit Skovgaard Petersen Politidirektør støtter nyt forløb for vagter 18 Københavns politidirektør Hanne Bech Hansen overrakte uddannelsesbeviser til et hold nyuddannede vagter i Sukkertoppens atriumgård i december måned Der blev holdt reception, da et hold bestående af 17 ny-danskere fi k overrakt uddannelsesbeviser som vagter. De var det første hold på helt nyt vagtkursus. Alle parter i samarbejdet omkring uddannelsen var repræsenteret ved receptionen. John Dybart, formand for Vagt og sikkerhedsfunktionærernes Forbund (VSL), indledte med at sige, at der blev skrevet historie på et europæisk plan med dette vagtkursus for nye danskere. Forløbet er blevet fulgt intenst af EU kommissionen, der vil indhøste erfaringer, som andre lande kan bruge. John Dybart sagde blandt andet i sin tale: Således vil vagtbranchen efterhånden komme til at afspejle sammensætningen i befolkningen i øvrigt og»fl ersprogethed«, det er godt for hele branchen, for kammeratskabet og for kunderne. Eleverne har vist seriøsitet og interesse for hele forløbet. I bliver gode kolleger på vagtrunden, sluttede John Dybart. Hvad går uddannelsen ud på? Uddannelsen er økonomisk støttet af EU socialfonds midler. Fagligt Internationalt Center (FIC) har sammen med sikkerhedsbranchens parter stået for den praktiske planlægning. Undervisningen af de 17 elever foregår på Sukkertoppen i fem intensive uger. Inden eleverne starter bliver de kompetenceafklaret og derefter får de undervisning i dansk, konfl ikthåndtering og et tre-ugers lovbefalet kursus, der hedder»grundlæggende vagt«. Forude venter der en ansættelse i et vagtfi rma, hvor de nye vagter bliver modtaget af medarbejdere, der vil varetage introduktionen til arbejdspladsen og opgaverne. Så intet er overladt til tilfældighederne. Eleverne får en tre måneders kontrakt, og der venter yderligere tre ugers efteruddannelse på Københavns tekniske Skole efter eget ønske og behov. Målet er 40 nye vagter i 2007 Lars S. Gaardhøj fra FIC fortalte ved receptionen kort om forløbet, som blev indledt med en massiv markedsføring på busser og plakater og via mund til mund metoden. Eleverne, der kommer fra hele København, har fået mulighed for en uddannelse og en varig plads på arbejdsmarkedet. Undervejs har Lars S. Gaardhøj været i tæt kontakt med både eleverne og de sociale myndigheder. Derpå holdt Politidirektør Hanne Bech Hansen en tale, hvor hun fremhævede, at vagterne nu var kommet i uniform og i samme branche som politiet, og skal fremover være med til at skabe sikkerhed og tryghed i landet. Vagterne modtog et håndtryk, et uddannelsesbevis og et tillykke fra Politidirektøren. En af de nye vagtelever Shkar har udsigt til et praktisk forløb på 3 måneder i Dansikring og skal være ronderende vagt. Han og de andre vagtelever, havde ros til lærerne. De havde efter fl ere elevers mening, gjort en stor indsats. Et nyt hold er startet i januar Birgit Skovgaard Petersen, Sukkertoppen

19 Personaleforeningen ved Københavns Tekniske Skole GENERALFORSAMLING Tirsdag den 13. marts 2007 kl i Lærerkantinen på Drejervej 16, bygning E, 1. sal med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent samt 2 stemmetællere 2. Formandens beretning 3. Fremlæggelse af budget 4. Indkomne forslag - skal være bestyrelsen i hænde senest den 5. marts Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer: Kasserer Per Ludvig, villig til genvalg Bestyrelsesmedlem Karin Søndergaard, villig til genvalg Bestyrelsesmedlem Keld Kurdahl, villig til genvalg 6. Valg af 2 revisorer og 2 suppleanter 7. Fastsættelse af kontingent 8. Fremtidigt virke 9. Eventuelt 10. Spisning Venlig hilsen Bestyrelsen Slippen sendes til EAn Stevnsgade eller mailes senest den 5. marts Jeg kommer til generalforsamlingen d. 13. marts 2007 jeg deltager gerne i spisning jeg deltager kun i generalforsamlingen Navn 19

20 KORT NYT Mogens Valdemar lykkeønskes af inspektør på Tæbyvej Ole Rømer 25 års jubilæum I januar måned holdt Mogens Valdemar Nielsen sit 25 års jubilæum på Københavns Tekniske Skole. I talen til sine mange gæster lød det blandt andet: De 25 år på KTS har været en udfordring: Jeg har arbejdet under fi re direktører: Hornby, Berntsen, Kristiansen og Mogens Nielsen, arbejdet sammen med to vicedirektører: Ole Andersen og Flemming Brandt, arbejdet under syv inspektører, fem uddannelsesledere og på fem forskellige arbejdspladser: Tuborgvej, Drejervej, Thorshavnsgade, Brønderslev Allé og Tæbyvej. Jeg er medlem af CSU, LSU, FU og KTS bestyrelse. Og så har jeg endda også været fællestillidsmand i 14 år. Derfor er de 25 år gået temmelig hurtigt, smilede en på dagen en smule rørt Mogens Valdemar. Dagen blev fejret på Tæbyvej, hvor både nye og gamle kolleger, skolens ledelse, familie og venner fejrede Valde. Tvi Arkitektstuderende på besøg Et hold 1. semester-elever fra Arkitektskolen er på besøg i Glostrup. Det er en helt anden oplevelse at tegne huse, når man selv har stået med fi ngrene i dejen, siger en af de arkitektstuderende, der ganske frivilligt begår sig udi murerfaget. Han og hans medstuderende kører for tiden et projekt om murværk, og Arkitektskolen har en aftale med Glostrup om, at eleverne kan få lov at snuse til håndværket. Tvi Pr. 1. januar 2007 overtog Københavns Tekniske Skole bygningen på Lersø Parkallé 2. Når renovation og ombygning af lokalerne står færdig, er det planen at 5., 6. og 7. semester på bygningskonstruktøruddannelsen rykker ind. Bygningen er i rimelig god stand. Den ombygning, som KTS udfører, skal føre bygningens indvendige rum tilbage til den oprindelige stil. KTS udvider 20

21 KORT NYT Mini 6-dagesløb på sidelinjen I Ballerup Super Arena træder profferne i pedalerne omgang efter omgang på den 250 meter lange bane for at vinde ære og placeringer. På sidelinjen bliver der trådt pedaler af drenge og piger og voksne i alle aldre. Den yngste rytter er fi re år, den ældste fortæller, at han startede som 10- årig for 70 år siden. Mini 6-dagesløb er på fi re gange 250 meter, som kan ses på en storskærm. Med sved på panden og rystende knæ efter omgangene gør et glas koldt saftevand underværker. Inden rytterne vender blikket med profferne, får de en lyseblå t-shirt som belønning for veludført dåd. Gennemsnitstiden er på 2 minutter. En kæde af ishockeyspillere og en enkelt fodboldspiller står klar til at sætte rytterne i gang, regulere sadler og spænde fødderne fast i pedalerne. De er med til at sætte rekord på tiden, som bliver på 1,12 minutter. BMH CCER STREETS I samarbejde med Brian Laudrup, Lars Høgh og TV2 var der linet op til et super stævne den 28. januar 2007 fra årgangene ` hold var tilmeldt. Vi letter på hatten for et af holdene Talentoz United fra Nørrebro i København! Tilmeldt på eget initiativ, ingen voksen, ingen holdleder bare seks Nørrebro-drenge. Det i sig selv er super. At de så samtidig med lige dele charme og frækhed ringer til Københavns Tekniske Skole som er Streetsoccer Leagues normale tøjsponsor og spørger dem om de ikke kunne tænke sig at sponsorere seks sæt spillertøj, så de kan se pæne ud til stævnet på søndag. Det er ganske enkelt verdensklasse vi snakker altså drenge på år. Og de så hammer godt ud i deres gule trøjer og sorte knickers! Lennart Boel Streetsoccer Fremad Valby Det gik godt. Vi var kun et mål fra at gå til fi nalerne. Desværre endte vi på en 9. plads ud af 16 hold Med venlig hilsen Ahmed Ahmed, Hasan, Muddi, Jacob, Sami, Kwame 21

22 Sådan kommer sommerhusene til at se ud, når eleverne er færdige med forløbet 22 Det nye grundforløb Et valg to veje for kommende tømrere eller bygningskonstruktører, er en stor succes. Første hold er godt på vej gennem forløbet, og resultatet kan både ses og mærkes på Tæbyvej: Et sommerhus er ved at være færdigbygget og entusiasmen og begejstringen fra både lærere og elever springer i øjnene Af Theresa Vind I værkstedet på Tæbyvej står skelettet til et sommerhus. Det er bindingsværk og det er fl ot. Det er ganske vist kun i legehusstørrelse, men rundt omkring går 16 elever og arbejder med hver deres komponenter til huset, som»jeg er positivt overrasket. Justeringerne undervejs vidner jo om den energi og kreativitet, der er forbundet med uddannelsen, fortæller Morten«til sidst skal samles og vupti har man et sommerhus i fuld størrelse: 11 gange 6 meter. Men så er der også en hems. Eleverne har teamworket gennem hele processen. Siden de startede i slutningen af oktober 2006 har de fået kendskab til byggekomponenter, bæreevne og installationer, byggematerialer og så videre. De bygger i teams hver deres komponent til huset, som så til sidst bliver samlet og hejst, fortæller Morten Schmidt- Jørgensen, der sammen med Sebastian Jensen underviser i Tømrerfaget på det nye grundforløb. Det er i øvrigt de to, der har været med til at udvikle dette nye forløb. Succeskriteriet Som med alle projekter er der altid forbundet en lille portion usikkerhed omkring, hvordan noget når videre fra tanker og idéer til skrivebord og til sidst ud i praksis. Undervejs i forløbet med eleverne har der derfor været tilpasninger og justeringer, men alt i alt er det gået efter planen: Jeg er positivt overrasket. Justeringerne undervejs vidner jo om den energi og kreativitet, der er forbundet med uddannelsen, fortæller Morten og fortsætter: Eleverne er virkelig engagerede i arbejdet. De får meget hurtigt omsat teorien til praksis, og engagerede elever er et godt udgangspunkt for succes. Vores overordnede succeskriterium er selvfølgelig, at læringsmålene nås samt at vi når at få vores to huse færdige på de 30 uger, som forløbet tager. Og det når vi selvfølgelig, smiler Morten. Studenter lærer håndværk Der er gang i værkstedet; det summer af positiv energi og arbejdsglæde. Der er ingen decideret profi l på eleverne de er fra 18 år og opefter. Nogle kommer lige fra gymnasiet, andre har været ude på arbejdsmarkedet i mange år og har besluttet sig for et karriereskift. Fælles er dog, at alle har en gymnasial uddannelse. Denne her indgang, der både kan føre til en uddannelse som bygningskonstruktør og tømrer, gør eleverne lidt mere»runde«i

23 Eleverne samler i teams komponenter til sommerhusen deres uddannelse, forklarer Sebastian Jensen. De kommer rundt om tømrerfaget på en anden måde end den gængse. De lærer alt fra bunden, derfor har vi også valgt, at de skal lære de»gammeldags«metoder: de tegner meget i hånden med en traditionel lineal, for eksempel. Fremtiden De fl este af eleverne på værkstedet har endnu ikke fast besluttet, i hvilken retning de skal gå, når de er færdige med grundforløbet. Der synes at være en fi fty-fi ftyfordeling mellem tømrer og bygningskonstruktør. Lige nu er det da også sommerhusene, det drejer sig om. En af vores elever har en ubebygget sommerhusgrund, og han har allerede budt på det ene, lyder Mortens svar på spørgsmålet om, hvad der skal ske med husene efterfølgende. Det kan jo købes til materialepris, som når op omkring kroner. Det er stadig kun»skelettet«af huset, man får til denne pris men det er uhørt billigt, når man tænker på, hvad man får: et fuldstændigt gennemarbejdet, arkitekttegnet sommerhus. Det er unikt, afslutter Morten. FAKTA Det nye grundforløb for studenter varer 30 uger og giver både merit til at starte på 2. semester på bygningskonstruktøruddannelsen og et grundforløbsbevis til tømreruddannelsen. Undervisningen er projektorienteret, hvor eleverne arbejder sammen i mindre teams. Den varetages i samarbejde mellem lærere fra tømrerafdelingen på Tæbyvej og fra Erhvervsakademiet i Stevnsgade. Et nyt hold starter den 2. april 2007 Faglærer Sebastian Jensen Lægger ikke skjul på sin stolthed. Det nye grundforløb er blandt andet blevet til på grund af ham og kollega Morten Schmidt-Jørgensen 23