Rudehøj Efterskole Indholdsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rudehøj Efterskole Indholdsplan 2014-15"

Transkript

1 Rudehøj Efterskole Indholdsplan Indholdsfortegnelse: 1. Skolens formål i henhold til godkendte vedtægter Skolens værdigrundlag og nærmere formål Skolens pædagogiske linje Elevgrundlag Inklusion på Rudehøj Efterskole EMSB (Elever Med Særlige Behov) på Rudehøj Efterskole Kostskolearbejdets tilrettelæggelse Døgnrytme: Forældresamarbejde/ forældresamtaler Generalforsamling Medarbejdermøde Indholdsplaner for prøvefag Dansk Engelsk Matematik Historie Samfundsfag Kristendomskundskab Geografi Biologi Fysik/kemi Tysk Anden Undervisning Nye Elevers dag Introdage Introtur Efterskolernes dag Idrætseftermiddage/formiddage (inkl. motionsløb) SKRAM (Søvn, Kost, Rygning, Alkohol og Motion) Jule og Nytårstema Juleafslutning/julekoncert Skolerejse Afslutningsuge Temafester IngenKæreMortur Musical Lovsangsaftner Musikcafeaftner Spildanskdag Forårskoncert Aftryk Praktik for 9. klasserne Faglig fordybelse for 8. og 9. klasse Terminsprøver Skriftlige prøver Fagdage Ekskursioner Januar for 8. Klasse og 10. Klasse

2 3.27 Gudstjenester Brobygning UUvejlederfunktion Pædagogisk tilrettelagt samvær Skolens lærere Ansvarsopgaver i forbindelse med vagt Familiegruppelærer Ved skoleårets afslutning: Elevrådet TANK Lektiestilletid Værelset Måltider kostpolitik Køkkenvagter Obligatoriske fag Work Zone Innovation Projektfag for elever med diagnose Gymnasiematematik for FRONT Adv. English (for FRONT) Basis Badminton Fodbold (2 hold et for piger og et for drenge) Svømning Friluftsliv Zumba Volleyball Skolefitness RMB (Rytmik, Musik, Bevægelse) Sammenspil ØVEDE Sammenspil BEGYNDER Lovsang Sang Begynderguitar eller Bas KREA (Kunsthåndværk og design) Redesign Filtning Galla design Medie Eksotisk mad Andre valgfag Hverdagspsykologi og filosofi Kun for piger Etik Computerscience Ekstra engelsk, dansk og matematik Front anderledes 10. Klasse Turen til Sheffield: Turen til Sydafrika: Undervisning

3 1. Skolens formål i henhold til godkendte vedtægter 1.1 Skolens værdigrundlag og nærmere formål Skolens bagland er Dansk Oase, den karismatiske fornyelse i den evange- lisklutherske kirke i Danmark. Skolen ser alle mennesker som unikke og elsket af Gud. Skolen lægger vægt på kvalificeret undervisning, der kan hjælpe de unge til at følge deres livsdrømme. Skolens nærmere formål er at tilbyde inspirerende bolig og anden faglig undervisning af høj kvalitet og at formidle levende selvvalgt kristendom. 1.2 Skolens pædagogiske linje Vi lægger stor vægt på det pædagogiske arbejde, og bestræber os på at møde eleverne, der hvor de er og med det de hver især har med i deres livsbagage. Begreber som personlig ansvarlighed, relations kompetence, cooperative learning og den an- erkendende tilgang står helt centralt og kendetegner vort miljø og omgangsform i det daglige, hvilket er helt i tråd med skolens værdigrundlag. Relationen er en af grundstenene i den pædagogiske praksis. Lærerens relations kompe- tence er afgørende for elevernes mulighed for at lære. Evidensbaserede resultater fra Dansk Clearinghouse peger bl.a. på, at undervisernes relations kompetencer har større betydning for elevernes læring end en bestemt undervisningsform. Derfor arbejder vi på RE med at opbygge både egne og elevernes relations kompetencer for at øge samspillet både i lærerelevforholdet og elevelevforholdet. Gennem anerkendende sam- tale arbejder vi hele tiden på at justere de grundlæggende sociale spilleregler for at forbedre niveauet for samspillet både i og uden for undervisningen. Det handler om træning af de rela- tionelle kompetencer, øget selvværd og en fælles forståelse af empatisk samvær. Det som man under et kalder for; social intelligens. Skolens pædagogiske personale har deltaget i et kursusforløb vedr. Cooperative learning hvilket stadig lægger til grund for planlægningen af undervisningen. I de sidste par år er det pædagogiske fokus imidlertid gået mere i retning af en vægtlægning af den sociale intelligens. Fra forskning i social intelligens ved vi, at den sociale kontekst er altafgørende for elevens tilegnelse af at kunne. Også derfor er det vigtig for os, at RE altid er et sted, hvor det er godt at være. Det handler om, at eleverne bliver set, hørt, forstået og anerkendt, hvilket indirekte vil påvirke den enkelte elevs personlige udvikling. På RE er der vidt til væggene og højt til lof- tet. Med andre ord: Der er plads til den enkelte uanset baggrund og ståsted. Rent organisatorisk skelner vi mellem de tunge skriftlige fag og de øvrige fag. Vi laver stamhold, så eleverne har tilknytning til en bestemt klasse, når der arbejdes med de øvrige fag som f.eks. samfundsfag, kristen/liv, historie, biologi, fysik og geografi. Her er det vores opfat- telse, at forskellighed er godt, når det handler om debat og analyse, sådan at et helt hold kan løfte hinanden i det dannende og faglige aspekt. Vi undervisningsdifferentierer og tager på den måde hensyn til de niveauforskelle, der måtte være i en klasse. I de tunge skriftlige fag, matematik, engelsk, dansk og tysk laver vi niveaudeling og dermed elevdifferentiering, sådan at man som elev bliver placeret ind på det niveau, som passer til ens egne præstationer. Niveaudelingen foregår i samarbejde med eleven og er en kombination 3

4 mellem elevens eget ønske og elevens faglige standpunkt. Der vil være mulighed for at skifte hold, hvis man oplever at være forkert placeret, i samarbejde med faglærerens vurdering. 1.3 Elevgrundlag Skolens elevgruppe: Der optages hvert år ca. 100 elever ligeligt fordelt mellem piger og drenge. Denne fordeling er begrundet i, at eleverne bor på henholdsvis pige og drengegange. Eleverne deles i 5 stam- klasser således, at der er en 8. klasse, to hold i 9. Klasse, en 10. Klasse/innovation og en FRONT klasse. RE optager hvert år ca. 10 elever med diagnosen ADHD, der inkluderes i den almindelige klasse og skoledag, og hvor formålet er at give dem en afgangsprøve og hjælpe dem videre i deres ungdomsuddannelse. For at blive endeligt optaget på RE skal alle elever til en samtale med ledelsen/en lærer, for at afklare, hvorvidt RE er den rigtige skole for den enkelte elev. Det er vigtigt for os at få et lille kendskab til vores kommende elever, så vi som skole bliver klædt på til at kunne modtage den enkelte elev på den rette måde. Derved bliver chancen, for at efterskoleopholdet bliver en succes, større. Til samtalen snakker vi både om elevens indstilling, hidtidige skolegang og fag- lige standpunkt, men også om elevens fritidsinteresser og ønsker i den retning. Vi præsente- rer skolens profil og hverdag og får derved klaret en forventningsafstemning fra begge parter. 1.4 Selvevaluering Hvert år evalueres der på, om vi lever op til skolens formålsparagraf og værdigrundlag. Ned- slagspunkter kan for eksempel være: udvikling af ansvarlighed blandt elever, undersøgelse af undervisningsmiljøet, personlig udvikling, oplevelse af værdiformidling etc. Hvert andet år afholdes evaluering sammen med skolens bestyrelse. 1.5 Inklusion på Rudehøj Efterskole På Re arbejder vi med udgangspunkt i at inkludere unge uanset udfordringer og virkelig- heder. Vi ønsker at inkludere alle vores elever i skolens liv, så alle elever har mulighed for at være aktive deltagere i både undervisningen og samvær. For os på RE betyder inkludering, at alle skal have lige muligheder for at blive en del af fælles- skabet. Vores udgangspunkt er, at eleverne med udgangspunkt i deres historie starter på en frisk ved os, og at vi på RE skriver vores nye individuelle historier, der er en del af den fælles REhistorie for det pågældende skoleår. Vores udgangspunkt er, at alle elever skal aflægge Folkeskolens afgangsprøve eller Folkesko- lens 10klasses prøve. Vi ønsker at vejlede alle vores elever til at få de bedste muligheder for en fremtidig uddannelse. På Rudehøj Efterskole betyder inklusion helt konkret, at der er forskellige tiltag, der kan brin- ges i spil omkring den pågældende elev, det kan fx være: faglig støtte i mindre grupper med udgangspunkt i den enkeltes faglige vanskeligheder. individuelle aftaler og handleplaner omkring den enkeltes udfordringer fx hjælp til struktur og overblik individuel coaching støtte og opmuntring til at indgå i sociale sammenhænge fx på værelset massage (fokus på punkter, koncentration og indre ro) koncentrationshjælpemidler i undervisningssituationer forældrebetalt terapi ved nogle af skolens terapeutiskesamarbejdspartnere 4

5 For inklusionseleverne gør det sig gældende, at der udarbejdes en kontrakt for den enkelte med en beskrivelse af elevens udfordringer, konkrete mål, tiltag og evalueringsform. Kontrak- tens formål er at tydeliggøre for eleven, forældre og skole, præcist hvad der er målsætningen for elevens udvikling. Kontrakterne er med til at kvalificere arbejdet med eleven og kan være med til at sikre, at ele- ven udvikler sig både skolemæssigt og personligt. Samtidig er kontrakten med til at præcise- re, støttens omfang, da elevens udvikling er i fokus, og dermed er de indlagte evalueringer vigtige, så kontrakten løbende justeres på baggrund af elevens udvikling. 1.6 EMSB (Elever Med Særlige Behov) på Rudehøj Efterskole Vi er ikke en specialefterskole, men en efterskole rettet mod almindeligt begavede elever, men vi optager også ca. 10 elever med særlige handicap/udfordringer, dog primært i 9. og 10. klas- se. Rudehøj Efterskole er ikke en specialefterskole for elever med ADHD, men vi kan i dagligda- gen tage de særlige hensyn, der gør det muligt for dem at indgå naturligt og uproblematisk i elevgruppen, udvikle sig og knytte gode venskaber. Hvert år optager vi omkring 10 elever med ADHDdiagnose. For at vurdere om ansøgeren vil passe godt ind i efterskolens miljø tager vi to grundige samtaler, og vi har også brug for den seneste skoleudtalelse og PPRpapirer. Ind imellem kan det også blive nødvendigt at tage en samtale med den lokale UUvejleder. Eleverne med særlige behov er en integreret del af Rudehøj Efterskole. Undervisningen fore- går på forskellige niveauer. Det gør, at vi nemmere kan målrette undervisningen og tilgodese denne elevgruppes særlige behov. Eleverne vil blive placeret i familiegrupper sammen med de andre elever. Ca. en gang om ugen vil den lille gruppe af elever mødes med en kompetent læ- rer, hvor de i fred og ro kan tale om deres oplevelser og finde hjælp til at tackle de særlige ud- fordringer de måtte stå i. Vi har rigtig mange gode og dejlige erfaringer med ADHDelever på Rudehøj Efterskole, men både af hensyn til den unge og til skolen tøver vi heller ikke med at sige nej til de ansøgere som vi skønner, ikke vil passe ind i miljøet. 1.7 Kostskolearbejdets tilrettelæggelse At gå på efterskole betyder blandt andet, at der opstår større sammenhæng i hverdagen, fordi det hele foregår et sted. Det skal give den unge lejlighed til at erfare, at livet kan leves ander- ledes og er rig på muligheder. Samværet er både et samvær med jævnaldrende og med voksne, hvor der også er plads til, at de ansatte med familie kan komme at hænge ud og spise med, hvilket betyder, at eleverne også udenfor den egentlige undervisningstid møder andre voksne end de to lærere, der har tilsyn på det givne tidspunkt. Det er de tilsynshavende læreres opgave at have kontakt til hele elevgruppen og at inddra- ge mere stille elever i fællesskabet. I lektielæsningstimen opsøges eleverne på deres værelser og tilbydes hjælp til lektier og har her også mulighed for samtale med den voksne om mere private emner. Eleverne opfordres til at være på skolen også i weekenderne, da det også er en vigtig del af det at gå på efterskole. De lærere, der har tilsyn i weekenden har ansvaret for, at der tilrettelægges et program for en del af weekenden gerne sammen med eleverne. Dette program er delvist obligatorisk for de elever, der er i weekenden. Det obligatoriske program 5

6 kan have karakter af undervisning fx en ekskursion, organiseret leg eller projekter som af- vikles i løbet af weekenden. Såvel i weekender som på hverdage løser eleverne alene eller i samarbejde med lærerne de opgaver, der er nødvendige, for at skolen kan fungere som i et hjem, fx. opvask, borddækning, rengøring m.v. 1.8 Døgnrytme: Formiddag Eftermiddag Aften KL. Aktivitet Kl. Aktivitet Kl. Aktivitet Morgentjek Middag Nyheder, bøn og rengøring lektion lektion Lektielæsning lektion lektion Aftenprogram Pause Pause Forfriskning lektion lektion Pause og TANK lektion Gå på værelserne Aftenandagt På eget værel- se/sengetid lektion lektion Ro Lektion Aftensmad Skema: 6

7 1.9 Forældresamarbejde/ forældresamtaler Det er vigtigt at støtte og opmuntre jeres barn i alle de gode oplevelser, men også i de udfor- dringer der vil komme i løbet af et år på efterskole. Vi forventer naturligvis et samarbejde med jer forældre, og indbyder jer til en åben og konstruktiv dialog. Elevoptagelsessamtale: Samarbejdet starter ved elevsamtalen forud for optagelse på Rude- høj, hvor vi fremlægger, hvem vi er som skole, vores værdier og hvad vi ønsker for og med vores elever. Det er her både skole, elever og forældre danner indtryk af hinanden, og hvor alle parter har mulighed for at spørge ind til interesser, færdigheder og udfordringer. Det er altid vigtig for os som skole at være bedst muligt orienteret om den familiære baggrund (fx skilsmisse, dødsfald eller andet), som har en større betydning for eleven. Familiegruppelærerordning: Fra første skoledag er eleven og forældre tilknyttet en familie- gruppelærer, som er det faste bindeled til hjemmet, bl.a. via mail eller telefonsamtaler. Det er familiegruppelærerens opgave at have et særligt øje på eleven og yde omsorg for elevens per- sonlige og sociale trivsel på Rudehøj. Der vil i introforløbet arbejdes med elevens skolehisto- rie og herfra sat mål og forventninger til skoleåret på Rudehøj. Familiegruppelæreren vil lytte til udfordringer, hjælpe ved konflikter, gribe aktivt ind med støtte og samtaler hvis eleven mistrives eller kommer i konflikt med skolens regler. Forældrene bliver ringet op af familie- gruppelæreren efter ca. 14 dage for en kort rapportering om den første tids forløb set fra vo- res side. Skoleåret vil også inden for de sidste 14 dage blive ringet af med et kort opkald og beskrivelse fra vores side. Det er altid muligt for forældre at kontakte familiegruppelæreren pr mail og bede om en opringning eller svar pr mail. Opstartsdag: Tjekind med familiegruppelæreren. En tillidsfuld introsnak mellem forældre, elev og familielærer om de evt. særlige forhold der måtte være og kort men vigtig tjek op på medbringslistens indhold. Her skal der afleveres evt. medicin til familiegruppelæreren, da eleverne ikke må have det på deres værelser. Statussamtaler: To gange årligt (oktober og februar) inviteres forældre og elever til samtale med lærerne om undervisningen; standpunkt, arbejdsindsats og fremtidig indsatsområder. Vi taler også om trivsel og fokusområder i det sociale liv. Samtalen i oktober er med relevante faglærere. Samtalen i februar giver mulighed for en snak med alle faglærere samt UUvejleder og ligger før endeligt valg af ungdomsuddannelse. Forældrearrangementer: Der er forskellige arrangementer i løbet af året se årskalenderen. Forældrebreve: Der vil fra ledelsen og lærere i passende intervaller blive sendt forældreori- enteringer ud via mail. Det forventes, og det er vigtigt, at I som forældre holder jer orienteret, da der kommer væsentlige informationer til jer. Sygdom: Hvis eleven er syg, skal til læge eller tandlæge, er det vigtigt at ringe besked til sko- lens kontor eller vagttelefonen med mindre det er akut sygdom, bør det tilstræbes, at tandlæ- ge og lægebesøg ligges i forbindelse med forlængede weekender. 7

8 Weekend: Hvis eleven skal besøge en anden elev i weekenden, skal begge forældre ringe be- sked til kontoret eller vagttelefonen og meddele, at det er ok. Generelt kan eleverne først komme tilbage på Rudehøj fra kl , når de har været hjemme på weekend. De skal være på skolen senest kl. 22. Hvis en elev ikke kommer tilbage til skolen grundet sygdom eller an- det, er det vigtigt, at I ringer besked til vagttelefonen ( ). Forlænget weekend: Elever tager på weekend kl op til ferier og forlængede weeken- der 1.10 Generalforsamling At afholde en lovlig indkaldt og gennemført generalforsamling for skolekredsen. At give et indblik i livet på Rudehøj Efterskole bl.a. via elevindslag og afholdelse af den ordi- nære generalforsamling Medarbejdermøde Mål: At sikre alle elevers trivsel. At koordinere skolens drift imellem alle medarbejdere. At tage beslutninger om nutid og fremtid. At evaluere. Til de planlagte medarbejdermøder mødes alle medarbejdere (dog kun med en repræsentant fra køkkenet) til et møde af ca. en times varighed. Forud er lavet en dagsorden, som alle har modtaget mindst 2 dage før mødet. Ved skolestart og skoleafslutning afvikles en række helog halvdagsmøder. Derudover kan der forekomme tilfælde, hvor der indkaldes til akutmedarbejdermøder. 2 Indholdsplaner for prøvefag 2.1 Dansk (KH, AR, SM, CS, MK, RK, HJ) Med udgangspunkt i Fælles mål er vores formål med danskundervisningen på Rudehøj Ef- terskole: At tage udgangspunkt i den enkelte elevs faglige ståsted; for derfra at hjælpe den en- kelte til større erkendelse af danskfagets kerneområder: Fx mundtlighed, skriftlighed, tekstforståelse, genrebevidsthed, perspektivering mv. At give eleverne kendskab til dansk litteratur At gøre eleverne i stand til at reflektere over egen livssituation Den konkrete danskundervisning tager sit udgangspunkt i forskellige temaforløb, hvori der arbejdes varieret med danskfagets kerneområder. I praksis arbejdes der blandt andet med 8

9 følgende temaforløb: nyere noveller, reklamer, det moderne gennembrud, romantikken, ny- hedsformidling, kortfilm etc. Evaluering: Undervisningen munder ud i folkeskolens afgangsprøve og FS10. Dertil kommer, at der un- dervejs i skoleåret evalueres, både skriftligt og mundtligt via fremlæggelser og afleveringer med tilbagemeldinger samt individuelle samtaler med eleverne. Der gives standpunktskarakterer 3 gange i løbet af året, og der afholdes en faglig statussamta- le i foråret. 2.2 Engelsk (CS, KK, HJ) Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne skal have de bedste betingelser for at udvikle sig sprogligt, så de kan udtrykke sig præcist og nuanceret, sprogligt og indholdsmæs- sigt, både i forhold til de temaer, der er arbejdet med i løbet af året, og generelt. Det gælder altså, at eleverne i løbet af året skal kunne udvikle deres kommunikative færdig- heder, sprog og sprogbrug, sprogtilegnelse og blive bekendt med kultur og samfundsforhold inden for de temaer, vi arbejder med, i overensstemmelse med beskrivelsen i Undervisnings- ministeriets Fælles Mål for faget Engelsk De skal have mulighed for at kunne fastholde en bevidsthed om sproget som noget dynamisk, der er i en stadig levende udvikling, og mulighed for at opbygge sin egen sproglige identitet, både mundtligt og skriftligt. Vi arbejder med temaer fra lande, hvor engelsk er et hovedsprog, for at eleverne, ud over den sproglige gevinst, kan få indsigt i kultur og samfundsforhold. Typisk vil disse temaer være af en karakter, så de nemt lader sig relatere til for aldersgruppen. Eksempler herpå kunne være; kærlighed og venskab, kultur og identitet osv. Der arbejdes både med tekster, lydoptagelser og filmisk materiale. Evaluering: Der evalueres løbende på elevernes udvikling, dels i form af udtalelser og dels i form af karak- tergivning. Dette sker både i forhold til mundtlige og skriftlige præstationer. 2.3 Matematik (JH, MP, PD, JS) Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anven- de matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger. Der arbejdes frem mod, at eleverne lærer at forstå, arbejde med og analysere problemstillin- ger af matematisk art i sammenhænge der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Eleverne skal endvidere forstå matematikken som en del af vores kultur samt udbygge deres matematiske viden med henblik på et videre uddannelsesforløb. For at opnå disse målsætnin- ger arbejdes der med tal og algebra fx brøkregning, procentbegrebet, geometri, rumfang og 9

10 perspektivtegning med matematikken i anvendelse. Gennem hele året trænes eleverne endvi- dere i FSA/FS10prøverne med henblik på at gennemføre prøven. Evaluering: Der evalueres løbende på elevernes udvikling, dels i form af udtalelser og dels i form af karak- tergivning. Dette sker både i forhold til mundtlige og skriftlige præstationer. 2.4 Historie (AR, PD) At eleverne tilegner sig viden om afgørende nationale og internationale historiske perioder og begivenheder, og hvilken påvirkning det har haft på mennesker dengang og i dag. Se fælles mål for faget historie på: Historie skal give viden, som kan sætte eleven i stand til at se ting i et større perspektiv. Deres hverdag, samfund og rettigheder skal placeres som et resultat af historien. Vi arbejder primært med de seneste 150 år af historien; Grundloven, de første politiske bevæ- gelser, fremgang og rettigheder på arbejdsmarkedet, verdenskrigene berøres kort, velfærds- samfundet, Den Kolde Krig og Energikrisen Evaluering: I folkeskoleloven 13 stk. 2. står der følgende: Som led i undervisningen skal der løbende fore- tages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning. Dette vil vi praktisere ved at lave små prøver og test i det gennemgåede stof, samt feedback på mundtlige oplæg i klassen. 2.5 Samfundsfag (AR) At eleverne tilegner sig viden og forståelse for det samfund de er en del af både nationalt og internationalt. Se fælles mål for faget samfundsfag på: Samfundsfag skal give viden, som kan sætte eleven i stand til at se ting i et større perspektiv og forberede eleven til aktivt at deltage i et demokratisk samfund. Den udvikling samfundet gennemgår skal belyses på en måde, som er relevant for teenagere. Eleverne skal udvikle de- res kompetencer og kritiske sans. De skal have tilegnet sig et personligt værdigrundlag, der gør det muligt for dem at deltage kvalificeret og engageret i samfundsudviklingen. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne kender og respekterer samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier. Der er tre hovedbestanddele i undervisningen: Politik (både nationalt og internationalt), øko- nomi og sociologi. Derudover vil der forekomme en række aktuelle temaer, som fx terrorisme. Forskellige tilgange vil fx være læsning, diskussion, læreroplæg, dokumentarfilm, fremlæggel- ser og besøg ud af huset. Hvert emne knyttes sammen med den personlige stillingtagen. Evaluering: 10

11 I folkeskoleloven 13 stk. 2. står der følgende: Som led i undervisningen skal der løbende fore- tages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning. Dette vil vi praktisere ved at lave mundtlige fremlæggelser og give løbende respons på elevernes aktive deltagelse. 2.6 Kristendomskundskab (RK, LH) Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Stk. 2. Fagets centrale kundskabsområde er kristendommen som den fremtræder i historisk og nuti- dig sammenhæng. Eleverne skal opnå kundskaber om de bibelske fortællinger og deres be- tydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå kundskaber om ikke kristne religioner og livsanskuelser. Stk. 3. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristen- dommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grund- lag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund. Der arbejdes indenfor fagets 4 hovedområder: livsfilosofi og etik, bibelske fortællinger, kri- stendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng og ikkekristne religioner og andre livsopfattelser. Undervisningen leder frem mod fagets Slutmål 9. kl.: Undervisningen leder frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sæt- ter dem i stand til at: reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse di- mension og dens betydning for menneskers livsforståelse på baggrund af bibelske for- tællinger, kristendommen før og nu samt ikke kristne religioner og livsopfattelser vurdere etiske principper og moralsk praksis i kristendommen, samt i ikke kristne re- ligioner og livsopfattelser herunder menneskets forhold til naturen udtrykke sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og tilhørende tydning af tilværelsen i kristendommen, samt i ikke kristne religioner og livsopfattelser Evaluering: I folkeskoleloven 13 stk. 2. står der følgende: Som led i undervisningen skal der løbende fore- tages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning. Dette vil vi praktisere ved at lave mundtlige fremlæggelser og give løbende respons på elevernes aktive deltagelse. 2.7 Geografi (CS, MP) 11

12 At eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætnin- ger for levevilkår i Danmark og i andre lande, samt samfundets udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Se fælles mål for faget på: Det er vores mål, at eleverne oplever geografi som et brugbart fag til forståelse af sammen- hænge både med hensyn til vore egne og andres livsvilkår. Samtidig med at de lærer at ind- hente oplysninger som baggrund for de nyheder de læser eller hører om. Vi arbejder først med de store linjer; jorden i forhold til solen og resten af vort solsystem, af- stande og masse, sammenhæng mellem jordens hældning og årstider samt lys og mørke. Derefter arbejder vi indad mod jordens atmosfære, vinde, vejr, nedbør og klima, inden vi ar- bejder videre med jordens kontinentalplader, jordskælv og vulkaner. Endelig udvælger vi forskellige relevante emner, som har stor overførselsværdi for forståel- sen af livsvilkårene i andre dele af verden. Evaluering: I folkeskoleloven 13 stk. 2. står der følgende: Som led i undervisningen skal der løbende fore- tages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning. Hele undervisningen er baseret på, at eleverne kan gennemføre folkeskolens afgangsprøve som afslutning på skoleåret. Derfor gennemfører eleverne løbende prøver (fra tidligere år- gange) og disse gennemgås på klassen. Prøverne bedømmes med karakter fra 7trins skalaen. 2.8 Biologi (MP) Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, na- tur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber, biologi- ske sammenhænge og på vigtige anvendelser af biologi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan biologi, og biologisk forskning, i samspil med de andre naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne får tilegnet sig kundskaber og færdigheder indenfor følgende overskrifter: De levende organismer og deres omgivende natur Miljø og sundhed Biologiens anvendelse Arbejdsmåder og tankegange Vi arbejder med emner som: Kredsløb i naturen, økologi, mennesket kroppen, celler, foto- syntese, skov, kyst og hav, økosystemer, miljø og sundhed, bæredygtighed, genetik og Biotek- nologi, evolution, systematik og arter Evaluering: I folkeskoleloven 13 stk. 2. står der følgende: Som led i undervisningen skal der løbende fore- tages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning. Dette vil vi praktisere ved at lave små prøver, test og afleveringer i det gennemgåede stof. 12

13 2.9 Fysik/kemi (JS, PD) Vi underviser i Fysik/Kemi ud fra de beskrivelser, der findes i retningslinjer for faget, som undervisningsministeriet har udstukket. Se fælles mål for faget på: Det er væsentligt for os, at eleverne oplever fysik/ kemi som et brugbart redskab til en større forståelse af sig selv og fysiske og kemiske fænomener, som de møder i deres hverdag. Der- udover ønsker vi at give eleverne en alsidig indsigt i forskellige samfundsproblematikker i forhold til bæredygtig udvikling. Udgangspunktet for undervisningen er elevernes dagligdag, og formålet er at gøre den teoretiske viden brugbar i daglige aktiviteter og refleksioner. Vi vil gerne lære eleverne teori og fagudtryk, men det er væsentligt for os, at det udvikler sig til at være brugbar viden. Koblingen mellem teori og praksis sker bl.a. gennem forsøg med materia- ler og stoffer som eleverne kender fra deres egen hverdag. Vi mener, at eleverne den vej igen- nem skaber en fortrolighed med arbejdsformer og tilegner sig viden og indsigt i fysiske og kemiske forhold, herunder brugen af naturressourcer. Det er vigtigt for os, at Fysik/Kemi ikke bliver et rutinefag, men et fag der vækker interesse og undren. Vi arbejder på at gøre undervisningen afvekslende både arbejds og indholdsmæssigt. Vi ønsker at stimulere og vække elevernes nysgerrighed. Endelig er det vores idé at forberede eleverne til videregående undervisning. Vi arbejder med emner som: Forskellige kredsløb, magnetisme, elektromagnetisme, radioaktivitet, syrer/ baser, salte og ioner, lys og lyd, metaller og gasser, samt bølger og svingninger, energi, madkemi og organisk kemi generelt. Evaluering: I folkeskoleloven 13 stk. 2. står der følgende: Som led i undervisningen skal der løbende fore- tages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning. Dette vil vi praktisere ved at lave små prøver og test i det gennemgåede stof. Og derudover afholde prøvelignende timer hvor eleven afprøves i laboratorieøvelser og teori. Eleverne får karakter 3 gange i løbet af året og vil i den forbindelse modtage en mundtlig til- bagemelding på deres deltagelse i undervisning Tysk (SK, LH) Med udgangspunkt i Fælles mål er formålet med tyskundervisningen, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, sådan at de kan forstå både talt og skrevet tysk på et grund- læggende niveau, som svarer til 9. og 10. klasse, samt at de kan udtrykke sig forståeligt og no- genlunde præcist både mundtligt og skriftligt. Derudover skal eleverne tilegne sig forståelse for geografiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i de tysktalende lande. Den konkrete tyskundervisning tager sit udgangspunkt i forskellige forløb, hvori der arbejdes varieret med det tyske sprog i forhold til de valgte temaer. 13

14 De kommunikative færdigheder udvikles gennem arbejdet med et alsidigt udvalg af tyske tek- ster, som indeholder prosa, poesi, drama, sagprosa, sange etc. samt lyttetekster, film og inter- net. De mundtlige færdigheder udvikles gennem øvelse i at udtrykke sig hensigtsmæssigt og an- vende det rigtige ordforråd i forskellige situationer, såsom fremlæggelser, debatter, dialoger og drama. Fornemmelse for det tyske sprog og dets sprogbrug styrkes gennem arbejde med sprogets særlige virkemidler, sprogets opbygning (grammatik) og sammenligning med andre kendte sprog, især dansk. Sprogtilegnelsen fremmes ved anvendelse af særlige strategier for hen- holdsvis læse, tale lytte og skrivefunktionen. Der vil også være rum for de musiske og kreative sider af faget, ligesom de elektroniske medi- er inddrages til både individuel læring og informationssøgning. Evaluering: Undervisningen munder ud i FSA og FS10. Dertil kommer, at der undervejs i skoleåret evalue- res, når et tematisk forløb afsluttes. Eleverne får karakterer for større skriftlige opgaver. Des- uden gives der udtalelser og karakterer 3 gange i løbet af skoleåret Idræt (MP, RK, JG) Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsfor- løb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der medfører kropslig og almen udvikling. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle for- udsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab Undervisningen skal lede frem til, at eleverne tilegner sig kompetencer indenfor følgende overskrifter: Kroppen og dens muligheder Idrættens værdier Idrættens kultur Kroppen og dens muligheder: kast/atletik lege gymnastiske færdigheder boldbasis/boldspil MBU (Musik og bevægelses undervisning) opvarmning/træningslærer krop og teknologi udeaktiviteter Idrættens værdier: samarbejde fysisk udvikling 14

15 konkurrence bevægelseskvalitet etik og regler Idrættens kultur: samfund idrætshistorie + international dimension alternativ idræt idræt i lokalområdet Evaluering: Der evalueres løbende i undervisningen. Dette foregår primært gennem samtaler med elever- ne. Desuden gør vi også brug af observationer. Faget afsluttes ved udtræk med folkeskolens afgangsprøve i idræt. 3. Anden Undervisning 3.1 Nye Elevers dag Formålet med introdagene er, at elever og medarbejdere lærer hinanden at kende, således at alle har de bedste forudsætninger for at for et godt efterskoleophold. Orientering til eleverne om skolen, og skolens forventninger til dem Fællessamling med præsentation af medarbejder, medarbejderindslag, fællessang mm. Aktiviteter der tilgodeser fællesskabet Prøvning af tøjpakke Samling for forældrene med fokus på samarbejde 3.2 Introdage Formål At ryste eleverne og medarbejderne sammen, så man hurtigt lære hinanden at kende og at introducere eleverne til skolens struktur og daglige program. Lave aktiviteter med fokus på fællesskabet både i det store fællesskab og familiegruppen, testning i dansk, engelsk og matematik. Introduktion til husorden, dagsprogram, at være en del af en efterskole mm. 3.3 Introtur Skolens introtur skal åbne elevernes øjne for nye bekendtskaber end allerede eksisterende, som eleverne befinder sig i. Eleverne skal i berøringsflade med så mange som muligt for at skabe størst muligt sammenhold og fællesskabsfølelse. Skolen tager på introtur 3 uger efter skolestart. Eleverne bliver sammensat i mange forskelli- ge grupperinger og konstellationer for at komme i berøring med så mange elever som muligt. Introturen giver eleverne mulighed for at stifte nye og flere venskaber. Alle skal se alle. 15

16 3.4 Efterskolernes dag Den sidste søndag i september er der åbent hus på Efterskolen fra kl til Arran- gementet er en del af den landsdækkende "Efterskolernes dag", hvor alle efterskoler i Dan- mark åbner dørene for interesserede. At give interesserede mulighed for at besøge skolen. At præsentere hverdagslivet som er på RE. Skolens elever viser gæster rundt. På rundvisningen møder gæsterne i de forskellige lokaler skolens lærere, som fortæller om skolens værdigrundlag, daglige liv og valgfag. Fokus er på, at de forskellige valgfag og linjer præsenterer, hvad de kan tilbyde. Der er kaffe i skolens spise- sal. Der er mulighed for en samtale i skolens spisesal. Kontoret er åbent for spørgsmål omkring økonomi og evt. tilmelding / ventelister. 3.5 Idrætseftermiddage/formiddage (inkl. motionsløb) Formålet med idrætsdagene er at sætte fokus på idrætten, give plads til fordybning samt at sætte skolens elever i bevægelse og have dage/eftermiddage, hvor skolen er i bevægelse. Idrætsdagene har forskellige overskrifter f.eks. motionsløb, træning til KarisMaj og aktivite- ter i gården/hallen. Dagene består af forskellige aktiviteter, som alle dyrker fællesskabet, sammenholdet, konkur- rencen, udfordringer og et godt grin. Vi sætter ekstra tid og fokus på idrætten, og eleverne bliver blandet på tværs af klasser og årgange. Idrætsdagene kan forløbe over en formiddag, en eftermiddag eller en hel dag. 3.6 SKRAM (Søvn, Kost, Rygning, Alkohol og Motion) Formålet med SKRAMugen er at sætte fokus på kost, rygning, alkohol og motion. Programmet er en vekslen mellem viden og aktivitet. I SKRAM ugen møder eleverne en blanding af informative oplæg med fokus på bl.a. ksøvn,ost, motion og rygning. Samtidig med at de hver dag dyrker motion der er forskellige tilbud og ved siden af det skemalagte har hver elev en motionsplan, hvor de samler point for aktiviteter de dyrker. 3.7 Jule og Nytårstema Formål Formålet er at undervise eleverne i at lade eleverne opleve en tematiseret jul og nytår Indhold Præsentere og gennemleve jul og nytår under det valgte tema. Herunder aktiviteter inden såvel som udenfor huset både planlægning, afholdelse og evaluering af arrangementerne. 16

17 3.8 Juleafslutning/julekoncert At skabe en god og hyggelig afslutning på året, gøre status over skoleåret indtil nu, formidle juleevangeliet og afholde julekoncert Dagene er opbygget med forskellige hyggelige aktiviteter, morgenmad, julegudstjeneste, jule- koncert med både musik, julekalenderindslag, hilsner og det store julekaffebord. 3.9 Skolerejse At skabe et af højdepunkterne i efterskoleopholdet for eleverne. Eleverne får også her mulig- heden for at få nye fællesskaber og være sammen med nogen, som de ellers ikke ville have relationer med, samt at styrke elevernes færdigheder i at stå på ski. Skolerejsen er en skilejrskole som indebærer alpint skiløb. Eleverne bor i hytter og sørger selv for madlavning, opvask og rengøring. Eleverne bliver undervist i at stå på ski hver formiddag og eftermiddag. Derudover er der samling, grill på pisten, konkurrencer og fælles aktiviteter Afslutningsuge Afslutningsugen har til formål at sikre, at alle elever og medarbejdere har en god afslutning på skoleåret. Ugen er bygget op omkring gallafest, fællestime, hovedrengøring, familiegruppeaktivitet, en fælles tur med overnatninger, lovsangscelabration og dimission Temafester At skabe et hyggeligt afbræk i hverdagen og skabe rammer for styrkelse af fællesskabet. Festerne bliver afholdt 4 gange om året med hvert sit tema og er arrangeret af familiegrup- perne IngenKæreMortur Formål At mærke sig selv og prøve grænser i forbindelse med friluftslivets mange forskellige aktivite- ter. Indhold Til lands, til vand og i luften, masser af udfordringer både for den enkelte og i grupper, at lave mad over bål, konkurrencer, bygge sovested mm samt at overleve i naturen og på dens præ- misser 3.13 Musical 17

18 Formål Eleverne skal opleve, at de skaber noget i fællesskab de skal løfte et større projekt sammen. Den enkelte elev skal bare et ansvar og flokken løfter projektet sammen eleverne skal erfare fællesskabet omkring det. Musical ugen skal byde på forskellige arbejdsopgaver og derved ramme elevflokkens forskellighed. Musical projektet skal ende med et kvalitetsprodukt, hvor det er elevernes evner og kompetencer, der skinner igennem. Indhold Projektet startes op i oktober, hvor alle elever for lov til at få et indblik i projektet og derigennem være med til at skabe selve stykket og bygge det op fra bunden give eleverne ejerskab. I selve musicalugen arbejder eleverne i grupper, hvor hver gruppe arbejder med en del af musicalen fx kulisser, kostumer, café osv. Ugen skal rumme alle elever på skolen, hvilket opfordrer til en bred vifte af arbejdsgrupper. Den enkelte gruppe har ansvar for deres del af helheden og arbejder frem mod et fælles projekt opsætningen af musicalen. Ugen slutter af med opførelse af musicalen og der inviteres gæster ind i huset Lovsangsaftner At være sammen om lovsang, at introducere eleverne til hvad lovsang er og skabe ramme for det fællesskab lovsangen skaber. Skolens lovsangshold og undervisere leder lovsangen, der udvælges sange og alle eleverne deltager i arrangementet. Der er mulighed for at synge med, modtage forbøn eller bare at væ- re til stede og observere Musikcafeaftner At synge og spille mange forskellige musikgenre for og med eleverne. De enkelte artister optræder med deres numre. En aften med fokus på musik, hygge og cafe der er med til at styrke både de små og store fællesskaber Spildanskdag formålet er at introducere eleverne til dansk musik og sangtekster Til TANK spilles og synges der danske sange. Om aftenen er der et åbent koncert arrange- ment, hvor skolens elever spiller danske sange Forårskoncert Formål Formålet er at vise årets kreation på tværs af fag. Ved forårskoncerten inviteres forældre og andre til en hyggelig aften på RE, hvor musikken er omdrejningspunktet, men hvor der samtidig præsenteres fra de øvrige kreative valgfag. En aften hvor valgfagene er med til at skabe oplevelsen via både lytte, syns og smags sanserne. 18

19 3.18 Aftryk Formålet med deltagelse i Aftryk festival er at deltage i et landsdækkende musikarrangement både ved selv at optræde og ved at høre andre efterskolernes optræden. At blive inspireret samt styrkelsen af det musikalske fællesksab blandt musikeleverne. Det officielle Aftryk program sanner rammen om dagen. Musikoptræden og oplevelse er i fo- kus Praktik for 9. klasserne Formål Formålet er at bevidstgøre eleverne om det eksisterende arbejdsmarked. Praktik skal gerne give indblik i hverdagen på en arbejdsplads og hjælpe dem til nærmere afklaring af deres fremtidsdrømme. Indhold Eleverne er i praktik på selvvalgte steder under vejledning af UUvejleder. Praktik kan være en væsentlig faktor i beslutningen om videre uddannelsesforløb. Alle 9. Klasses elever skal i følge lovgivningen bo på skolen i forbindelse med praktikperioden Faglig fordybelse for 8. og 9. klasse At eleverne udvikler deres evne til at planlægge og gennemføre en projektorienteret arbejds- proces med fokus på faglige discipliner. At eleverne fordyber sig i et emne og samtidig beva- rer overblikket. At eleverne formår at formidle resultatet af deres opgave på en relevant må- de. Der vælges et emne inden for de faglige fordybelsesfag og mulige faglige discipliner. Eleven vælger et delemne sammen med sin gruppe. Eleven udarbejder en skriftlig rapport og fremlægger sin opgave for klassen. Evaluering: Opgaven bedømmes med en mundtlig tilbagemelding og med en karakter, hvis eleven ønsker dette DOSOopgaven At eleverne arbejder selvstændigt med et emne i nær tilknytning til deres uddannelsesplan. At eleverne gennem vejledning får mulighed for at forbedre deres arbejdsmetoder i forbindel- se med planlægning og gennemførelse af en større selvstændig opgave. At eleverne får mulighed for at reflektere over deres fremtidige uddannelses og karrierevalg jf. bekendtgørelse nr. 497 af 31. maj Eleven vælger selv i samråd med sin opgavevejleder, hvilket emne han/hun arbejder med. Emnet skal være relevant i forhold til elevens uddannelsesplan. Evaluering: Opgaven bedømmes med en skriftlig udtalelse og en karakter, hvis eleven ønsker det. 19

20 3.22 Terminsprøver Terminsprøver skal give eleverne fornemmelsen for, hvad det vil sige at gå til prøve. Lærerne får samtidig hermed et præcist billede af elevernes faglige niveau. Der afholdes skriftlige terminsprøver i dansk, engelsk, matematik, biologi, geografi og tysk. Prøverne følger prøvebekendtgørelsen Skriftlige prøver Formål. At leve op til forpligtigelsen som prøveforberedende skole Der afholdes skriftlige afgangsprøver i henhold til retningslinjerne udstukket af Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Mundtlige prøver Formål. At leve op til forpligtigelsen som prøveforberedende skole Der afholdes skriftlige afgangsprøver i henhold til retningslinjerne udstukket af Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Fagdage At elever og lærere får mulighed for at fordybe sig i et enkelt fag i et længere tidsrum. At give mulighed for alternative undervisningsmetoder, som kræver længere sammen- hængende tidsmæssige forløb. At tilgodese fag, som i årets forløb har været udsat for mange aflysninger i det normale ugeskema. At sikre at alle fag får den undervisningstid, vi har afsat. Fagdage er dage, hvor det obligatoriske skema brydes op, så de enkelte fag har flere sammen- hængende timer evt. parallelt med andre klasser. Fagdage strækker sig typisk over 5 lektioner Ekskursioner Januar for 8. Klasse og 10. Klasse At bringe henholdsvis fagrækken Explorer og innovation i spil/bygge bro i relation til den vir- kelig verden. 8. klasse Explorer tager til KBH. 10. klasse innovation gennemfører en udenlandsekskursion Der planlægges, gennemføres og evalueres ekskursioner med udgangspunkt i indholdet i fa- gene. Fokusset er på at bringe elevernes læring i spil på en anderledes måde og dermed skabe re- fleksion i forhold til de opstillede læringsmål. 20

21 Evaluering: Ekskursionerne evalueres sammen med eleverne i forhold til formålet med turen og den læ- ring der er foregået Gudstjenester Formål Skolens værdigrundlag er det kristne livs og menneskesyn, vi vil gerne introducere eleverne til forskellige kirkeformer. I naturlig forlængelse af dette deltager skolens elever ca. en gang om måneden i en gudstjene- ste. Vi besøger mange forskellige kirker for at vise et bredt udsnit af hvad gudstjeneste kan være. De øvrige søndage er der søndagsfejring på Efterskolen, som planlægges og afholdes af vag- terne Brobygning At opfylde loven om 10.klasse. At tilgodese uafklarede elever i 10. klasse i forhold til deres uddannelsesønsker, så de opnår afklaring i forhold til uddannelses og erhvervsvalg. Alle 10. klasses elever skal ifølge lovgivningen bo på skolen i forbindelse med brobygning. Vi samarbejder med UUOdder og brobygger med ganske få undtagelser til ungdomsuddannel- serne i Odder/Århus UUvejlederfunktion Vejledning indgår som en integreret dimension i efterskolens arbejde med at danne og ud- danne unge til at tage ansvar for eget liv i fællesskab med andre og understøtter den enkelte skoles værdigrundlag. Vejledning i efterskolen tager udgangspunkt i individet og er en proces, der har til formål at gøre alle unge livsduelige, uddannelsesparate og i stand til at træffe kompetente valg for frem- tiden. Vejledningsprocessen styrker unge i deres overgange til og deltagelse i ungdomsuddannelse og arbejdsliv. Vejledningen foregår i samspil med de unge og deres forældre. Vejlederfunktionen på Rudehøj Efterskole varetages af en eller flere lærere, som også er ud- dannelsesvejledere. I løbet af skoleåret arrangeres en række tiltag, der sætter erhvervsvalg med videre på dagsordenen. Hver elev skal til mindst en personlig samtale hos vejlederne, men skal have tilbud om flere, og derefter udarbejdes en uddannelsesplan, som håndteres via optagelse.dk. Vejlederen er ansvarlig for at eleven tilmeldes en ungdomsuddannelse. Vejlederne samarbejder med UU i Skanderborg/Odder. 5 Pædagogisk tilrettelagt samvær Skolens lærere 21

22 5.1 Ansvarsopgaver i forbindelse med vagt Vagtlærerens opgaver: Vagtlæreren har forskellige opgaver: først og fremmest at være til stede og at have omsorg for den enkelte elev, at være ansvarlig for afvikling af det praktiske, at igangsætte aktiviteter og tage sig af de ting, som måtte opstå akut. At være tilstede betyder, at elever og forældre kan være sikre på, at der altid er en lærer tilstede, som man kan henvende sig til om alt mellem himmel og jord : spørgsmål om hverdagen, aftaler, sygdom, samtaler om små og store emner, konfliktløsning mm. Søg at afslutte evt. konflikt og informer efterfølgende de, der har brug for at kende til den. Kontakt evt. hjemmet, hvis du vurderer, det er relevant. Rådfør dig med vagtkollega evt. ledel- sen. Vagtlæreren er ansvarlig for det praktiske: Afvikling af måltider, at samle elever til nyheder kl. 18, lektierunden m. besøg på alle værelser, igangsætte aktiviteter (evt. i samarbejde med ele- ver), rengøringstjek, Godnat Gud, godnat runde, tilsyn med syge, samtaler med kommende elever, modtage gæster på skolen og meget andet. Det er endvidere vagtlærerens opgave at tage sig af alt akut: Sygdom, ulykke, praktiske problemer. Her kan om nødvendigt tilkaldes assistance. Weekendvagten: Programmet for den kommende weekend tilrettelægges af vagtholdet of- fentliggøres senest tirsdag til TANK. Weekendlisten lægges ud og udfyldes af elever. Weeken- den skal byde på en eller flere obligatoriske aktiviteter (sport, kreativ, udeliv eller lignende), samt nogle valgfri tilbud. Det er efterskolens særlige kendetegn, at møder mellem elev og lærer/øvrige personale finder sted i både undervisnings, arbejds og fritidssituationer. Det danner en god baggrund for samtaler om hverdagen, fremtiden, liv og værdier. Eleven kan søge hjælp og rådgivning, men det er også her elev og personale kan være ligeværdige samtalepartnere, som nævnt i skolens formål. 5.3 Familiegruppelærer Familiegruppelæreren er en vigtig person og spiller en væsentlig rolle i forhold til skolens omsorg for den enkelte elev. I familiegruppen er der mulighed for nærhed og fælles- skab. Sammen med undervisning og andet samvær er familiegruppen det sted, hvor imple- menteringen af skolens værdier og holdninger kan ske til gavn for eleven. Familiegruppelæreren er den primære kontakt mellem skole og hjem, således at skolen er orienteret om hvad der sker i hjemmet og omvendt. Familiegruppelæreren har kontakt til hjemmet indenfor de første 14 dage, afholdelse af statussamtaler og at ringe året af. Dertil kommer at familiegruppelæreren er den primære voksen som eleven kan gå til, såfremt der er behov for det. Familiegruppelærerens funktion er ligeledes at sørge, for at alle kontaktelever er i trivsel og føler sig som en del af fælleskabet. Primære opgaver: Man spiser med familiegruppen i ugedagene Elevtrivsel og udvikling Kontakten mellem skole og hjem Fællesskabsdyrkning Rengøring Sociale arrangementer et par gange om året Individuelle samtaler med målsætning og opfølgning som et led i den tætte vandring med eleverne Skolens husorden, opfølgning på fravær mm. 22

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør 10.kl. 2010/2011 Nordstrandskolen Dragør Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske efter 9. klasse.

Læs mere

Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016

Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Assens 10. klassecenter rummer i indeværende skoleår 168 elever fordelt på 6 stamklasser. Stamklasserne danner fundamentet i vores opbygning. Klasserne

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013. Information om 10. klasse Ringkøbing Skole

Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013. Information om 10. klasse Ringkøbing Skole Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013 Information om 10. klasse Ringkøbing Skole Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse Velkommen til en skole, hvor du bliver rustet til din kommende uddannelse.

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune 10. klasse 2015-16 Dragør Kommune Tilbudsfag 2015-16 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk Fysik 3 t Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk

Læs mere

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk.

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk. Tilbudsfag 2012-13 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk 3 t Fransk 3 t. Fysik/Kemi Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk såsom læsetræning,

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE SKOLEÅRET ELEMENT

12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE SKOLEÅRET ELEMENT ELEMENT SKOLEÅRET 12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE Hvorfor vælge Det 10. Element? Det 10. Element er starten på din ungdomsuddannelse: - du bliver mere afklaret om din fremtid - du styrkes fagligt og

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

- en vifte af muligheder

- en vifte af muligheder - en vifte af muligheder Velkommen Til et spændende og anderledes skoleår på 10. klasseskolen Øresund. Vi giver dig mulighed for: At komme i brobygning på en ungdomsuddannelse. At aflægge 10. klasseprøven

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole 2014/2015 Henrik Vejsig Indhold Fag og timetal Fællesskabet Studievejledning Skema Boglige fag Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik/kemi Naturfag(9.kl.) Medborgerskab(9.kl.)

Læs mere

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed Udskolingen på Holme Skole - selvstændighed & faglighed Profil for udskolingen på Holme Skole 2 KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i udskolingen

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn 10. klasse FJORDSKOLEN CPR nr. Adresse Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn CPR nr. Adresse 10. klasse FJORDSKOLEN Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 HNX Hjørring Ny 10. Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 Dramaprojekt side 7 Obligatoriske fag

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

VVE Indholds- og aktivitetsplan

VVE Indholds- og aktivitetsplan VVE Indholds- og aktivitetsplan Generelt VVE er normeret til 80 års elever. Eleverne søges fordelt på lige mange drenge og piger. Skolen søger at målrette sig primært velfungerende grønlandske elever,

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

NYHEDSBREV FRA VINDE HELSINGE EFTERSKOLE - 8. FEBRUAR 2012

NYHEDSBREV FRA VINDE HELSINGE EFTERSKOLE - 8. FEBRUAR 2012 EFTERNYT NYHEDSBREV FRA VINDE HELSINGE EFTERSKOLE - 8. FEBRUAR 2012 Så kommer der endnu et lille nyhedsbrev om tiden fremover. Vær specielt opmærksom på, at vi har indlagt endnu en gymnastikopvisning og

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

1 0. k l a s s e 2 0 1 5 / 2 0 1 6... fordi forskellen tæller

1 0. k l a s s e 2 0 1 5 / 2 0 1 6... fordi forskellen tæller 1 0. klasse 2015/2016... fordi forskellen tæller P r a k t i s k e o p l y s n i n g e r : Fag og timetal I 10. klasse skal du have timer svarende til mindst 28 lektioner pr. uge. De obligatoriske fag

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Desuden vægtes en bred vifte af valgfag, hvor ikke mindst kropslig og kreativ udfoldelse har høj prioritet.

Desuden vægtes en bred vifte af valgfag, hvor ikke mindst kropslig og kreativ udfoldelse har høj prioritet. Indholdsplan for Gødvad Efterskole Skoleår 2015-2016 Indenfor rammerne af loven om de frie kostskoles og dennes hovedsigte om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse driver Gødvad Efterskole

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Faglighed Fællesskab Kristendom. Udfordringer

Faglighed Fællesskab Kristendom. Udfordringer Faglighed Fællesskab Kristendom Kreativitet Udfordringer På Nøvlingskov Efterskole kan man være sig selv Martin V skoleåret 14/15 Det bedste ved Nøv er, at man altid kan finde nogle at snakke med Kathrine

Læs mere

10. KLASSE Tårnby Kommune US10 2015-2016

10. KLASSE Tårnby Kommune US10 2015-2016 10. KLASSE Tårnby Kommune 2015-2016 forord Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske. Hvis du overvejer 10. klasse, bør du læse brochuren grundigt

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Hornes Faglige Identitet HORNE EFTERSKOLE 2013-14

Hornes Faglige Identitet HORNE EFTERSKOLE 2013-14 Hornes Faglige Identitet HORNE EFTERSKOLE 2013-14 Hornes faglige identitet I det følgende gennemgås Hornes faglige identitet, og herunder Faglighed på Horne Efterskole er at få en ny chance Inklusion Mentorordning

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge?

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? 1 Kære forældre og elever i kommende 7. årgang Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Det er nu ved at være tid til orienteringsmøder

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk Gør tanke til handling VIA University College Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk 1 Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag med

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Anderledes dage og uger i 2014 2015 Indhold

Anderledes dage og uger i 2014 2015 Indhold Anderledes dage og uger i 2014 2015 Indhold 2014 Morgensang/Morgensamling Hver morgen hele året mødes elever og morgentilsynslærerne til en morgensamling. Her synges 2 sange samt bedes fadervor. Dette

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Mål for undervisningen i 9.kl

Mål for undervisningen i 9.kl Mål for undervisningen i 9.kl Lovgivningen for en skole som Tommerup Efterskole siger, at ud over, at man skal stå mål med undervisningen i folkeskolen, skal man også nærmere definere målene for undervisningen,

Læs mere

Velkommen til Ulstrup Efterskole

Velkommen til Ulstrup Efterskole V Velkommen til Ulstrup Efterskole Værdigrundlag Ulstrup Efterskoles værdier bygger på en gensidig ansvarlighed, arbejdsfællesskab og respekt for forskelligheden, således at den enkelte elev, gennem praktiske

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes.

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes. Valgfag på SIM Nu er det tid at vælge, hvilket valgfag du ønsker næste skoleår. Læs de næste par sider godt igennem og vælg så mindst 3 fag, som du skriver på tilmeldingen på sidste side i prioriteret

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1 Sønderborg Skoleåret 2015-16 https://www.facebook.com/10eren.sonderborg?ref=aymt_homepage_panel 10 eren på Sønderskov-Skolen er det fælles kommunale 10. klasses tilbud. Det er således Sønderskov- Skolens

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 15/16. Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 15/16. Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 15/16 Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær Indledning Skoleåret 2015 2016 består af 42 uger med start søndag d. 9. august 2015 og afslutning

Læs mere

Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole

Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Principper for idrætsklasserne Idrætsklasserne på Brøndbyvester Skole er et tilbud om at kombinere uddannelse og talentidræt. Dette tiltag har til

Læs mere

Information om Dalum Ungdomsskoles 10. Klasse. Velkommen

Information om Dalum Ungdomsskoles 10. Klasse. Velkommen Information om Dalum Ungdomsskoles 10. Klasse Velkommen Værdigrundlaget for vores 10. klasse Forskellighed se muligheder frem for begrænsninger Anerkendelse af kompetencer og ressourcer i mangfoldigheden

Læs mere

Indhold. Quick info. Altid online og opdateret www.solgaarden.dk. Hvorfor valgte du Efterskolen Solgården? Mange højdepunkter Mange valgmuligheder

Indhold. Quick info. Altid online og opdateret www.solgaarden.dk. Hvorfor valgte du Efterskolen Solgården? Mange højdepunkter Mange valgmuligheder Vi vil dig noget Efterskolelivet på Solgården Mange højdepunkter Mange valgmuligheder Praktisk info Tjek mere på www.solgaarden.dk Quick info Efterskolen Solgården blev oprettet i 1978 af Luthersk Mission

Læs mere

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole.

Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Undervisningsvurdering 2012 Vejstrup Efterskole. Indledning: Da vi i skoleåret 2011/12 har fokuseret ekstra meget på vores boglige profil, har vi valgt at oprette fem boglige linjer. Disse linjer er produktet

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 1 Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 Børnehaveklasseledere : Berit Albeck og Anette Sørensen. 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Emne oversigt---------------------------------------------------------------------------s

Læs mere

Et alternativ med værdier! 10. klasse

Et alternativ med værdier! 10. klasse Et alternativ med værdier! 10. klasse Med historiens briller ser vi en skole, der står for udvikling med traditionen som værdifuld bagage. Længe før det blev moderne, har Sct. Ibs Skole haft eleven i centrum

Læs mere

10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg

10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg 10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg 10. klasse på Skt. Josefs Skole er for dig, der gerne vil styrke din faglighed og samtidigt blive mere afklaret på dit valg af ungdomsuddannelse. Et år

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

10. klasse. på Tingagerskolen. - et godt udgangspunkt! skolen 10. klasse

10. klasse. på Tingagerskolen. - et godt udgangspunkt! skolen 10. klasse 10. klasse på Tingagerskolen rbejde I sama msngdo u d e m skolen 10. klasse - et godt udgangspunkt! Er du klar til 10. klasse? Faglige udfordringer Kompetent uddannelsesvejledning Oplevelser for livet

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Side 1 af 6 Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Målgruppe Formål Ugekursus Målgruppen er unge imellem 13 og 17 år såvel ikke-foreningsaktive som foreningsaktive. Det konkrete formål med

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Formå lsbeskrivelser ålternåtive årrångementer/uger 2014-15

Formå lsbeskrivelser ålternåtive årrångementer/uger 2014-15 Dans på tværs Dans på tværs er et obligatorisk fællesarrangement, som foregår i aftentimerne en gang om måneden. Det varierer mellem forskellige pardanse, folkedanse samt andre fællesdanse. Hovedformålet

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Et alternativ med værdier! 10. klasse

Et alternativ med værdier! 10. klasse Et alternativ med værdier! 10. klasse Med historiens briller ser vi en skole, der står for udvikling med traditionen som værdifuld bagage. Længe før det blev moderne, har Sct. Ibs Skole haft eleven i centrum

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

INDHOLDSPLAN FOR SKOLENS FAG 2014-2015

INDHOLDSPLAN FOR SKOLENS FAG 2014-2015 INDHOLDSPLAN FOR SKOLENS FAG 2014-2015 1 BIOLOGI Skolen følger de af ministeriet fastsatte fælles mål for faget biologi. Undervisningens indhold er valgt i henhold til fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole

Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Principper for idrætsklasserne Idrætsklasserne på Brøndbyvester Skole er et tilbud om at kombinere uddannelse og talentidræt. Dette tiltag har til

Læs mere

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015 Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015 Dagsorden: Præsentation af de 5 valgfag Overvejelser ved udvikling af "Verden, sprog og globalisering" Forløb fra sprogdelen

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere