Organisering af området for sjældne handicap i Skandinavien

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Organisering af området for sjældne handicap i Skandinavien"

Transkript

1 Organisering af området for sjældne handicap i Skandinavien

2 Publikationen er udgivet af : Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf: Forfatter: Socialstyrelsen Udgivet juni 2016 Layout: 4PLUS4 Download på Der kan frit citeres fra publikationen med angivelse af kilde. Digital ISBN: Organisering af området for sjældne handicap i Skandinavien

3 INDHOLD Indledning... 5 Formålet med kortlægningen... 5 Sjældne handicap mangeartede og komplekse... 5 Afgrænsning... 6 Sjældne handicap definition... 6 Metode... 7 Rapportens opbygning... 7 Organisering af området for sjældne handicap i Norge... 8 Metode... 8 Kommunal organisering på området for sjældne handicap... 8 Regional organisering på området for sjældne handicap... 8 Statslig organisering på området for sjældne handicap... 9 Nasjonal kompetansetjeneste for sjeldne diagnoser (NKSD)... 9 Opgaver der varetages af NKSD Tilbud til borgere med sjældne diagnoser Opsummering Organisering af området for sjældne handicap i Sverige Metode Kommunal organisering på området for sjældne handicap Regional organisering på området for sjældne handicap Statslig organisering på området for sjældne handicap Nationella Funktionen Sällsynta Diagnoser (NFSD) Tilbud til borgere med sjældne diagnoser Centre for sjældne diagnoser Ågrenska Opsummering Organisering af området for sjældne handicap i Danmark Metode Kommunal organisering på området for sjældne handicap Regional organisering på området for sjældne handicap Statslig organisation på området for sjældne handicap Den nationale koordinationsstruktur Socialstyrelsen Viden til gavn 3

4 Videns- og Specialrådgivningsorganisation på det sociale område og på specialundervisningsområdet (VISO) Koordinering af specialrådgivningen under VISO på specialundervisningsområdet (KaS) Mennesker med sjældne handicap er en del af en bredere målgruppe Tilbud til borgere med sjældne handicap Tilbud på sundhedsområdet Tilbud på det sociale område Eksempler på tværfaglige indsatser målrettet borgere med sjældne handicap Spurvetoften bosted for borgere med autisme herunder borgere med det sjældne Fragilt X-syndrom Spielmeyer-Vogt teamet Demens-koordinator en koordineret indsats til borgere med Huntingtons sygdom Opsummering Sammenfatning Bilag Særlige pointer fra den danske del af kortlægningen Fremtidige perspektiver Bilag 1. VISO-leverandører og leverandører i regi af KaS, der er interviewet til kortlægningen Bilag 2. Området for sjældne handicap i Norge Bilag 3. Området for sjældne handicap i Sverige Bilag 4. Området for sjældne handicap i Danmark Organisering af området for sjældne handicap i Skandinavien

5 INDLEDNING I denne kortlægning undersøges det, hvordan fagområdet sjældne handicap er organiseret i Danmark, Norge og Sverige med særligt fokus på det sociale område. Derudover vil kortlægningen tegne et billede af, hvilke tilbud der eksisterer i Danmark for borgere med sjældne handicap. FORMÅLET MED KORTLÆGNINGEN Kortlægningen har to formål. Det ene formål er at beskrive organiseringen af området for sjældne handicap i Danmark, Norge og Sverige for at skabe et billede af de forskelle og ligheder, der er mellem de tre lande på området for sjældne handicap. Med organisering forstås, hvilke rammer der er for området, hvilke aktører der varetager opgaver på området, og hvilke opgaver de varetager. Målet med at kortlægge dette er at stimulere til nye indsigter i forhold til muligheder i måden, hvorpå området for sjældne handicap kan organiseres. De tre skandinaviske lande har sammenlignelige velfærdssystemer, der er kendetegnet ved en stor offentlig sektor, hvor alle borgere har adgang til samme universelle kerneydelser. De tre landes sammenlignelige velfærdssystemer gør, at der er perspektiver i at stille de tre landes modeller op mod hinanden for at se, hvor landene kan lade sig inspirere af hinanden. Samtidig er der perspektiver i et nordisk samarbejde omkring borgere med sjældne handicap, idet sjældne handicap typisk er så sjældne, at der ikke er mulighed for at udvikle, opbygge og vedligeholde den nødvendige specialviden og erfaring mere end få steder i lande på størrelse med de skandinaviske. Det andet formål med kortlægningen er, at Socialstyrelsen opnår et bedre indblik i, hvilke tilbud der eksisterer i Danmark for borgere med sjældne handicap, og hvilke indsatser de tilbydes. Det vil derfor blive undersøgt, hvilke tilbud i Danmark der er specialiseret i forhold til at varetage de 800 forskellige sjældne sygdomme, der er kendskab til i Danmark, og hvilke opgaver disse tilbud i dag varetager for borgere med sjældne handicap. Gruppen af borgere med sjældne handicap er en målgruppe, som Socialstyrelsen i Danmark, via den nationale koordinationsstruktur, har fået til opgave at monitorere for på sigt at skabe et nationalt overblik over det mest specialiserede socialområde og forhindre uhensigtsmæssig afspecialisering. Det har inden for rammerne af denne kortlægning imidlertid ikke været muligt at lave en fyldestgørende kortlægning af samtlige tilbud i Danmark, der leverer indsatser til borgere med sjældne handicap. Kortlægningen vil derfor tegne konturerne af, hvilke typer af tilbud der tilbydes borgere med sjældne handicap. Der vil her blive taget udgangspunkt i VISO s leverandørnetværk, der leverer rådgivning og vejledning inden for det specialiserede sociale område. SJÆLDNE HANDICAP MANGEARTEDE OG KOMPLEKSE Et vidensnotat om borgere med sjældne handicap udgivet af Socialstyrelsen i peger på, at en fælles udfordring for mange borgere med sjældne handicap er, at funktionsnedsættelserne ofte er mangeartede og komplekse og derfor kræver tværfaglig og tværsektoriel koordinering på tværs af tilbud og fagpersoner. Derfor vil kortlægningen også give eksempler på, hvordan nogle tilbud varetager koordinationsopgaven 1 Socialstyrelsen (2014). Mennesker med Sjældne Handicap. Indsatser, der virker. Socialstyrelsen Viden til gavn 5

6 i Danmark. Kortlægningen omhandler imidlertid ikke, hvordan samarbejde og koordination mellem de forskellige tilbud og kommuner og regioner finder sted generelt, da koordinationen kan tage sig meget forskelligt ud lokalt. AFGRÆNSNING Borgere med sjældne handicap modtager blandt andet indsatser på det sociale område, sundhedsområdet, specialundervisningsområdet og beskæftigelsesområdet. Fokus i denne kortlægning er på det sociale område. Sundhedsområdet er imidlertid centralt, idet en stor del af de borgere, der lever med et sjældent handicap, har brug for livslang behandling og opfølgning fra sundhedsvæsenet. Derfor vil tilbud på sundhedsområdet blive beskrevet, hvor det er relevant. En spørgeskemaundersøgelse foretaget af den danske patientforening Sjældne Diagnoser viser, at borgerne anvender patientforeningerne til at hjælpe borgere med sjældne diagnoser til at møde andre i samme situation, lære hvordan man lever med sygdommen, lære at håndtere samspillet med det sociale system og lære om sociale rettigheder. 2 Patientforeningerne spiller således en vigtig rolle for borgere med sjældne handicap. Fokus i denne kortlægning er imidlertid ikke på patientforeningerne, men på, hvordan områderne er organiseret af stat, regioner og kommuner i de tre lande. Området for sjældne handicap er organiseret forskelligt i de tre lande, men formålet med kortlægningen er ikke at undersøge de økonomiske omkostninger og effekter af de forskellige måder at organisere området for sjældne handicap på. SJÆLDNE HANDICAP DEFINITION 3 Indgangen til kortlægningen er sjældne handicap. I Danmark dækker begrebet sjældne handicap over alle former for nedsat funktionsevne, der typisk skyldes medfødte, ofte arvelige, komplekse og alvorlige sygdomme, som er konstateret hos færre end personer i Danmark. 4 Det sjældne handicap kan manifestere sig med forskellige typer funktionsnedsættelser og dermed mange former for nedsat funktionsevne. Der kræves særlig viden og sagkundskab og ofte en tværfaglig og koordineret indsats i form af diagnostik, behandling, opfølgning og kontrol i sundhedsvæsenet og en tilsvarende koordineret indsats i socialsektoren for at varetage de behov, personer med sjældne handicap har. 5 Funktionsnedsættelserne hos personer med sjældne handicap kommer forskelligt til udtryk. En spørgeskemaundersøgelse foretaget af patientforeningen Sjældne Diagnoser blandt deres medlemmer, viste, at 31 % af børnene med sjældne diagnoser i undersøgelsen havde hele funktionsevnen i behold, 47 % havde 2 Sjældne Diagnoser (2015). Støtte og rådgivning i hverdagen. 3 Ifølge National strategi for sjældne sygdomme dækker de forskellige begreber sjældne diagnoser, sjældne handicap og sjældne sygdomme over den samme begrebsmæssige og definitoriske afgrænsning, men begreberne afspejler en forskelighed i kultur og tilgang i de respektive sektorer. På sundhedsområdet anvendes betegnelsen sjældne sygdomme, mens betegnelsen sjældne handicap er mere udbredt på det sociale område. Da denne kortlægning omhandler det sociale område anvendes hovedsageligt betegnelsen sjældne handicap frem for sjældne sygdomme eller sjældne diagnoser. I afsnit, der omhandler sundhedsfaglige aspekter, anvendes betegnelserne sygdomme eller diagnoser. I Sverige og Norge anvendes betegnelsen sjældne diagnoser, og derfor anvendes denne betegnelse også i afsnittene om disse lande. Området benævnes dog området for sjældne handicap i alle tre lande. 4 Socialstyrelsen (2014). Mennesker med Sjældne Handicap. Indsatser, der virker. 5 Sundhedsstyrelsen (2014). National strategi for sjældne sygdomme. 6 Organisering af området for sjældne handicap i Skandinavien

7 let nedsat funktionsevne, mens 22 % havde stærkt nedsat funktionsevne. De tilsvarende tal for de voksne medlemmer var henholdsvis 28 %, 44 % og 28 %. 6 Borgere med sjældne handicap udgør således en meget forskelligartet gruppe ikke kun med forskellige funktionsnedsættelser, men også med forskelle i graden af funktionsevne. Samtidig er der ikke nødvendigvis nogen sammenhæng mellem graden af funktionsevne og borgernes behov. Borgerne har behov for forskellige former for sociale indsatser med varierende specialiseringsgrad. METODE Kortlægningen er gennemført som en interviewundersøgelse, hvor centralt placerede personer på området for sjældne handicap i de tre lande er blevet interviewet. Da kortlægningen i Danmark ikke bare har til formål at beskrive organiseringen af området, men også de tilbud, der er til borgere med sjældne handicap, er der endvidere foretaget interview med repræsentanter for tilbud i Danmark, der leverer sociale ydelser til borgere med sjældne handicap. Derudover er der lavet desk research af rapporter, pjecer, beskrivelser mv. af de udvalgte tilbud og af området for sjældne handicap i de tre lande. Der har været nedsat en følgegruppe bestående af Anne Andersen fra VISO i Socialstyrelsen, Birthe Holm fra patientforeningen Sjældne Diagnoser, Leif Olsen fra forskningsinstituttet KORA og Rigmor Lond fra Kommunernes Landsforening. Følgegruppen er kommet med faglige input og kommentarer til kortlægningen. RAPPORTENS OPBYGNING Rapporten er bygget op med et afsnit om organiseringen i hvert af de tre lande. Hvert af disse afsnit indledes med en beskrivelse af, hvem der er blevet interviewet i de pågældende lande. Afsnittene om organiseringen i de tre lande beskriver, hvilke opgaver de forskellige niveauer løser for borgere med sjældne handicap. De tre afsnit om organisering er således opbygget efter samme struktur, så landenes organisering kan sammenlignes. Afsnittet om Danmark er mere uddybende og indeholder en beskrivelse af tilbud i Danmark med højt specialiserede indsatser til borgere med sjældne handicap samt tre eksempler på, hvordan en tværfaglig indsats til borgere med sjældne handicap kan se ud. Som bilag er vedlagt tre figurer, der illustrerer, hvordan området for sjældne handicap er organiseret i de tre lande. 6 Sjældne Diagnoser (2015). Støtte og rådgivning i hverdagen. Socialstyrelsen Viden til gavn 7

8 ORGANISERING AF OMRÅDET FOR SJÆLDNE HANDICAP I NORGE I Norge har Helse- og omsorgsdepartementet det overordnede ansvar for sundhedslovgivning og sundhedspolitik samt dele af sociallovgivningen og socialpolitikken. Kommunerne har ansvaret for at organisere og udforme rehabilitering og habilitering, der kan være både af social og sundhedsmæssig karakter. 7 De mere specialiserede indsatser på sundhedsområdet tilbydes af Norges fire sundhedsregioner. METODE For at få et indblik i organiseringen af området for sjældne handicap i Norge er lederen af Nasjonal kompetansetjeneste for sjeldne diagnoser blevet interviewet, ligesom tre repræsentanter for Avdeling Rehabilitering og sjeldne tilstander i Helsedirektoratet blev det. Desuden blev tre ansatte på kompetencecentret Frambu senter for sjeldne diagnoser (Frambu) interviewet. Frambu er et kompetencecenter for gruppen af sjældne sygdomme, der medfører udviklingshæmning, og er det eneste af de norske kompetencecentre på området for sjældne handicap, der ikke er placeret på et hospital. KOMMUNAL ORGANISERING PÅ OMRÅDET FOR SJÆLDNE HANDICAP Norges 428 kommuner har sammen med sundhedsregionerne et delt ansvar for at sørge for sociale tilbud og sundhedstilbud. Kommunerne skal tilbyde social og sundhedsmæssig rehabilitering og habilitering til alle patient- og borgergrupper, og dermed også til borgere med sjældne diagnoser, i overensstemmelse med den enkeltes behov. De kommunale tjenester består af forskellige former for ydelser og tilbud såsom hjemmesygepleje, fysioterapi, botilbud, hjælpemidler og personlig assistance. Tilbuddene kan både være af social og sundhedsmæssig karakter. Kommunerne kan selv bestemme, hvordan de organiserer indsatserne, og om de organiserer dem på egen hånd eller indgår aftale med andre offentlige eller private aktører. Borgere med sjældne diagnoser kan dog også have behov for mere specialiserede sundhedsydelser. REGIONAL ORGANISERING PÅ OMRÅDET FOR SJÆLDNE HANDICAP Norges fire sundhedsregioner 8 har ansvaret for de dele af den sociale og sundhedsmæssige rehabilitering og habilitering, som kommunerne ikke har ansvaret for. Ansvarsfordelingen mellem sundhedsregionerne og kommunerne er blandt andet knyttet til graden af specialisering af ydelserne, således at sundhedsregionerne er ansvarlige for de mere specialiserede sundhedsydelser. Sundhedsregionernes virksomhed omfatter blandt 7 I Norge og Sverige anvendes begreberne rehabilitering og habilitering. I Danmark anvendes rehabilitering. Habilitering adskiller sig fra rehabilitering ved at være støtte og behandling, der gives til borgere, for at de kan bibeholde eller udvikle deres kunnen, mens rehabilitering er støtte og behandling, der gives til borgerne, for at de kan genskabe deres kunnen. Målgruppen for habilitering er på den vis primært borgere med medfødte funktionsnedsættelser eller funktionsnedsættelser, som er opstået i en tidlig alder, mens målgruppen for rehabilitering er borgere, der har mistet deres funktionsevne. 8 Regionale helseforetak. 8 Organisering af området for sjældne handicap i Skandinavien

9 andet sygehuse og privatpraktiserende specialister. Der eksisterer ingen centre for sjældne sygdomme på sygehusene, men i stedet varetager specialiserede afdelinger og tjenester behandlingen af borgere med sjældne diagnoser. Mange borgere med sjældne diagnoser modtager ydelser fra habiliteringstjenester på sygehusene, der skal sikre specialiseret behandling, tværfaglig udredning, diagnosticering og træning til personer med medfødt eller tidlig erhvervet funktionsnedsættelse. Der eksisterer både en habiliteringstjeneste for børn og unge og en for voksne. Målgruppen for habiliteringstjenesterne er borgere med medfødte eller tidligt erhvervede funktionsnedsættelser af kompliceret og/eller sammensat karakter. Borgerne kan have flere diagnoser eller funktionsnedsættelser, og mange borgere med sjældne diagnoser modtager ydelser fra habiliteringstjenesterne. Habiliteringstjenesterne samarbejder med kompetencecentre, som er organiseret i den nationale kompetencetjeneste for sjældne diagnoser, jævnfør nedenfor. Ansvarsfordelingen mellem kommuner og sundhedsregioner, og samarbejdet imellem dem, er reguleret ved lov. STATSLIG ORGANISERING PÅ OMRÅDET FOR SJÆLDNE HANDICAP Helse- og omsorgsdepartementet har det overordnede ansvar for sundhedslovgivning- og politik samt dele af sociallovgivningen og socialpolitikken. Under Helse- og omsorgsdepartementet ligger Helsedirektoratet, der er et myndighedsorgan, der blandt andet har ansvar for at gennemføre evalueringer af Norges nationale kompetencetjenester og rådgive Helse- og omsorgsdepartementet om etablering og nedlæggelse af nationale kompetencetjenester. Der eksisterer i alt 50 nationale kompetencetjenester, der skal sikre national videnopbygning og videndeling inden for et afgrænset fagområde og bidrage til vejledning til fagpersoner, borgere og deres pårørende. Kompetencetjenesterne omfatter både sundhedsområdet og det sociale område. Flere af kompetencetjenesterne, blandt andet Nasjonal kompetansetjeneste for habilitering av barn med spise og ernæringsvansker, Nasjonal kompetetansetjeneste for medfødte stoffskiftesykdommer og Nasjonal kompetetansetjeneste for døvblinde, besidder kompetencer inden for specifikke sjældne diagnoser. Disse kompetencetjenester er dog ikke målrettet borgere med sjældne diagnoser, som den nationale kompetencetjeneste for sjældne diagnoser er det, men varetager opgaver for en bredere gruppe. Nasjonal kompetansetjeneste for sjeldne diagnoser (NKSD) En af de 50 nationale kompetencetjenester er NKSD. NKSD skal bidrage til, at personer med udvalgte sjældne diagnoser modtager et helhedsorienteret og individuelt tilpasset tilbud gennem blandt andet formidling af viden om sjældne diagnoser. NKSD s målgruppe er personer med komplekse sjældne diagnoser. Personer med sjældne diagnoser, hvis behov kan varetages af den almindelige kommunale tjeneste, indgår ikke i målgruppen. NKSD kan ikke beskrives entydigt som hverken social- eller sundhedsfaglig. NKSD skal tilbyde tjenester til borgere med sjældne diagnoser, som ikke tilbydes af hverken sundhedsregioner eller kommuner og styrke kvaliteten af sundhedsregioners og kommuners tjenester ved at formidle diagnosespecifik viden til fagpersoner. Socialstyrelsen Viden til gavn 9

10 NKSD blev etableret i 2013 med godkendelse af Helse- og omsorgsdepartementet og rapporterer årligt hertil. Kompetencetjenesten er underopdelt i ni kompetencecentre med en styrende fællesenhed. De ni kompetencecentre er: Frambu center for sjældne diagnoser Neuromuskulært kompetencecenter Norsk center for cystisk fibrose Center for sjældne diagnoser Nationalt kompetencecenter for neuroudviklingsforstyrrelser og hypersomni Nationalt kompetencecenter for oral sundhed hos borgere med sjældne medicinske tilstande Nationalt kompetencecenter for porfyrisygdomme Nationalt kompetencecenter for sjældne epilepsirelaterede diagnoser TRS kompetencecenter for sjældne diagnoser. 9 Otte af de ni kompetencecentre er tilknyttet et sygehus i sundhedsregionerne, mens Frambu er en privat institution. Flere af kompetencecentrene ligger i tilknytning til behandlingssteder og samarbejder med disse. De ni centre udgør kernevirksomheden i NKSD. Hvert center har ansvar for specifikke diagnoser eller specifikke diagnosegrupper, således at der, for hver sjælden diagnose, hører ét center, der er specialiseret i denne diagnose eller diagnosegruppe. Borgernes diagnose er dermed indgangen til tjenesten og kompetencecentrene. Man kan som borger og fagperson kontakte NKSD eller et af de ni centre uden henvisning. Med NKSD er der etableret en indgang for borgere med sjældne diagnoser med én adresse, ét telefonnummer og én hjemmeside, hvor man kan få information og henvende sig. Fra NKSD s fællesenhed kan man blive henvist til et af de ni centre. NKSD er som alle kompetencetjenester i Norge finansieret gennem øremærkede midler i statsbudgettet, og det samlede budget er på omkring 200 norske millioner årligt. Der sidder fire-fem personer i NKSD s centrale fællesenhed, der ligger på Oslo Universitetssygehus. Opgaver der varetages af NKSD De ni centre i NKSD har hver sin ledelse, men med etableringen af NKSD arbejder de efter den samme forskrift og er samlet i én organisation med én fælles ledelse. De har dog forskellige faglige profiler, leverer forskellige ydelser og er forskellige i struktur. Nogle centre har til dels en sundhedsfaglig funktion, mens andre centre, blandt andet Frambu, i højere grad har en socialfaglig funktion. NKSD er en kompetencetjeneste, og dens opgaver og funktioner adskiller sig fra behandlingstjenester i Norge. Centrene i kompetencetjenesterne skal ikke udøve sundhedspleje, behandling eller lignende, og kliniske redskaber skal kun anvendes i det omfang, de er med til at styrke kompetencerne på centrene. NKSD varetager følgende opgaver: Videnopbygning og formidling af viden. Gennem det daglige arbejde i de enkelte kompetencecentre og i fællesenheden opbygges kompetence. Kompetencecentrene formidler viden gennem undervisning samt afholdelse af konferencer og kurser. 9 Kompetencecentrene Frambu, Center for sjældne diagnoser og TRS kompetencecenter for sjældne diagnoser har, ligesom de øvrige centre, ansvaret for en afgrænset gruppe af diagnoser. 10 Organisering af området for sjældne handicap i Skandinavien

11 Overvågning og formidling af behandlingsresultater. Der er udarbejdet behandlingsprotokoller og retningslinjer for udredning og opfølgning for flere af de sjældne diagnoser. NKSD formidler dette til fagpersoner i sundhedsregioner og kommuner, ligesom der kan sendes individuelle rapporter til de lokale myndigheder, efter en borger har været på et ophold på et af centrene. Deltagelse i forskning og forskningsnetværk. Både internt i centrene og på tværs af dem gennemføres forsknings- og udviklingsprojekter. Bidrag til relevant undervisning. Centrene afholder kurser for både fagpersoner og borgere med sjældne diagnoser samt deres pårørende, hvor deltagerne kan blive undervist i diagnoser, møde andre i samme situation og danne netværk. Centrene bidrager også til undervisning på forskningsinstitutioner. Understøttelse af vejledning og videndeling til sundhedsvæsenet, andre tjenesteydere og borgere. Vejledning kan være klinisk vejledning til sundhedspersonale i, hvordan borgere med en sjælden diagnose kan behandles lokalt, vejledning i hensyn, der kan tages i børnehave eller uddannelsesinstitutioner og hjælp til mestring i at leve med en sjælden diagnose. Kompetencecentrene har en udgående funktion, hvor de besøger de lokale institutioner og tilbud i de tilfælde, hvor der er behov for mere indgående vejledning. Ved vejledning, videndeling og undervisning gør centrene i høj grad brug af e-learning, videokonferencer og lignende. Iværksættelse af tiltag til at sikre borgerne ligeværdig adgang til kompetencetjenesten. Et af NKSD s igangværende opgaver er at kortlægge kompetenceområderne på centrene, hvilket skal danne grundlaget for udarbejdelsen af inklusionskriterier for, hvilke diagnosegrupper der har behov for et tilbud, hvilket center tilbuddet skal gives på og hvilke grupper det vurderes får varetaget deres behov gennem kommunernes og sundhedsregionernes tilbud, og som derfor ikke har behov for et kompetencecenter. Bidrag til implementering af nationale retningslinjer og videnbaseret praksis. Der er igangsat et arbejde med at etablere et nationalt register for sjældne diagnoser. Årlig rapportering til Helse- og omsorgsdepartementet. Kompetencecentrene rapporterer årligt til ledelsen i NKSD om deres aktiviteter i relation til NKSD s opgaver. Centrene dokumenterer blandt andet, hvilke netværk og samarbejder de indgår i, hvilke forskningsprojekter de medvirker til, samt hvilke typer rådgivning og vejledning de tilbyder. Rapporteringerne indeholder også registreringer af antallet af borgere, der modtager ydelser hos centrene, og hvad der karakteriserer borgerne. Rapporteringerne samles i en årsrapport, der sendes til godkendelse hos en faglig referencegruppe og Helsedirektoratet under Helse- og omsorgsdepartementet. Etablering af faglige referencegrupper. NKSD har en faglig referencegruppe, som godkender NKSD s årsrapporter. Centrene arbejder alle tværgående og har oftest ansat grupper af personale med meget forskellig erhvervsmæssig baggrund, der gør det muligt at tilbyde forskellige og målrettede ydelser til borgere med sjældne diagnoser. NKSD samarbejder med fagpersoner i sundhedsregioner og kommuner. Samarbejdet kan både være formaliseret og mere ad hoc gennem individuelle kontakter. Læger, fysioterapeuter, socialrådgivere eller andet personale i kommuner og sundhedsregioner kan, når de møder en borger med en sjælden diagnose, Socialstyrelsen Viden til gavn 11

12 tage kontakt til det relevante kompetencecenter for at få viden om diagnosen og de behov, der er knyttet hertil. NKSD har ingen myndighed på området for sjældne handicap. Baggrunden for, at Helse- og omsorgsdepartementet etablerede NKSD var, og er fortsat, et ønske om at opnå højere kvalitet af tilbuddene på området for sjældne handicap; blandt andet gennem en mere central styring af de eksisterende centre, et styrket samarbejde centrene imellem, varetagelse af diagnoser, som ikke tidligere havde et tilbud, en mere effektiv ressourceudnyttelse og en større synliggørelse af området for sjældne handicap. Forud for etableringen af NKSD var det tilfældigt, hvilke sjældne diagnoser der eksisterede tilbud til, og det var uklart, hvor man skulle henvende sig med en sjælden diagnose, da der ikke eksisterede en fælles indgang. Samtidig har mange borgere med sjældne diagnoser behov for ydelser fra flere kompetencecentre, og der var derfor et ønske om et styrket samarbejde mellem centrene og en stærkere styring. Herigennem forventes det, at centrene samlet vil kunne effektivisere sine ydelser uden tab af kvalitet. Der er endnu ikke foretaget en evaluering af, hvilken betydning samlingen af kompetencecentrene under NKSD har haft for kvalitet og ressourceudnyttelse, da NKSD endnu er nyt og under udvikling. TILBUD TIL BORGERE MED SJÆLDNE DIAGNOSER I Norge ligger de ni kompetencecentre, der har ansvaret for varetagelsen af ydelser til borgere med sjældne diagnoser, under NKSD, som beskrevet ovenfor. Frambu fremhæves her, da det er det største af de ni centre og i høj grad varetager opgaver på det sociale område. Frambu er et nationalt rehabiliteringscenter for omkring 120 forskellige sjældne diagnoser og varetager som de øvrige centre i NKSD opgaver inden for NKSD s opdrag. En af Frambus mest omfattende opgaver er afholdelse af kurser for borgere med sjældne diagnoser og kurser for fagpersoner, der arbejder med sjældne diagnoser. Kurserne tilrettelægges med udgangspunkt i en diagnose eller diagnosegruppe. Kurserne kan vare en til fem dage og deltagerne bor på Frambu under kurserne og får tilbud om forelæsninger, gruppesamtaler, konsultationer, pædagogiske tilbud og andre fælles aktiviteter. Der er også mulighed for at møde andre i samme situation. Der er både kurser for børn og deres pårørende og for voksne. Deltagelse i kurserne er gratis for borgere, mens fagpersoner skal betale for overnatning, kost og materialer på nogle kurser. Kurserne planlægges i nært samarbejde med eventuelle patientorganisationer for den aktuelle diagnose. De øvrige centre i NKSD har også mulighed for at benytte Frambus faciliteter til afholdelse af kurser. I sundhedsregioner og kommuner eksisterer også tilbud, såsom rehabiliterings- og habiliteringscentre og botilbud, der varetager opgaver for borgere med sjældne diagnoser, men de besidder ikke den samme specialiserede kompetence som de ni kompetencecentre. OPSUMMERING I Norge har Helse- og omsorgsdepartementet det overordnede ansvar for sundhedslovgivning- og politik samt dele af sociallovgivningen og socialpolitikken. Kommunerne har ansvaret for at tilbyde social og sundhedsmæssig rehabilitering og habilitering til alle patient- og borgergrupper, mens de mere specialiserede indsatser på sundhedsområdet tilbydes af Norges fire sundhedsregioner. Der er i Norge i alt 50 nationale kompetencetjenester, der skal sikre national videnopbygning og videndeling inden for hvert sit afgrænsede fagområde. I en af kompetencetjenesterne, NKSD, er den sjældne diagnose indgangen til tjenesten. Via kompetencecentrene i NKSD kan både borgere og fagpersonale i sundhedsregioner og kommuner modtage undervisning og vejledning i de enkelte diagnoser og behovene, 12 Organisering af området for sjældne handicap i Skandinavien

13 der er knyttet til diagnoserne. Hensigten er at NKSD, i kraft af kompetencecentrenes specialviden om den enkelte diagnose, skal tilbyde ydelser, som ikke kan tilbydes af hverken sundhedsregioner eller kommuner. En figur, der illustrerer organiseringen af området for sjældne handicap i Norge, er vedlagt som bilag. Socialstyrelsen Viden til gavn 13

14 ORGANISERING AF OMRÅDET FOR SJÆLDNE HANDICAP I SVERIGE I Sverige har Socialdepartementet både det overordnede ansvar for sundhedslovgivning og sundhedspolitik, og sociallovgivning og socialpolitik og dermed også for en stor del af den lovgivning, der berører borgere med sjældne diagnoser. Ansvaret for rehabiliterende og habiliterende tilbud er delt mellem kommuner og landsting, hvor landstingene har ansvaret for de mere specialiserede sundhedstilbud. METODE For at få et indblik i organiseringen af området for sjældne handicap i Sverige er en repræsentant fra Socialstyrelsen blevet interviewet samt leder og medarbejder fra Nationella Funktionen Sällsynta Diagnoser (NFSD). NFSD har til formål at styrke koordinering, samarbejde og videndeling på området for sjældne handicap i Sverige og arbejder på opdrag fra Socialstyrelsen i Sverige. KOMMUNAL ORGANISERING PÅ OMRÅDET FOR SJÆLDNE HANDICAP Sveriges 290 kommuner har det primære ansvar for sociale tilbud til borgere med funktionsnedsættelser, såsom rådgivning, personlig assistance og botilbud. Samtidig er kommunerne ansvarlige for social- og sundhedsmæssig rehabilitering og habilitering af borgere, der bor i botilbud i kommunen og borgere, der omfattes af kommunens hjemmesygepleje. Mere specialiserede sundhedstilbud varetages af Sveriges landsting. Det er forskelligt i kommunerne, hvordan tilbuddene er organiseret. REGIONAL ORGANISERING PÅ OMRÅDET FOR SJÆLDNE HANDICAP Sveriges 20 landsting har det primære ansvar for organiseringen af sundhedstilbud til borgere, og sundhedsfremme, forebyggelse, behandling og diagnostik er hovedsageligt placeret hos landstingene. Landstingene driver også rehabiliterings- og habiliteringscentre til borgere, der ikke er omfattet af kommunernes rehabilitering og habilitering. I Sverige eksisterer seks sygehusregioner, der hver består af landsting, der samarbejder om regionens sygehuse, og i hver sygehusregion ligger et eller to universitetshospitaler. I hver sygehusregion er højt specialiseret behandling samlet på de i alt syv universitetshospitaler. På seks af universitetshospitalerne er der oprettet eller taget beslutning om at oprette centre for sjældne diagnoser, jævnfør nedenfor. Borgere i Sverige har mulighed for at modtage sundhedstilbud i hele Sverige, så længe tilbuddet er finansieret af landstingene, og borgeren ikke skal indlægges. Det betyder, at borgere med sjældne diagnoser kan vælge specialiserede sundhedstilbud uden for deres eget landsting, hvis der her er tilbud, der er specialiseret i deres diagnose. 14 Organisering af området for sjældne handicap i Skandinavien

15 For borgere, der har stort behov for støtte, skal landsting og kommuner i samarbejde udarbejde en individuel plan for borgeren, der skal eksplicitere, hvilke indsatser borgeren har behov for, og hvem der har det overordnede ansvar for at sikre, at de iværksættes. En borger med en sjælden diagnose har ofte mange kontakter i landsting og kommuner, og for at sikre kontinuitet og sammenhæng i de ydelser, borgerne modtager, kan der udvælges en fast omsorgskontakt 10, der kan bidrage til at koordinere ydelser fra forskellige sektorer, være kontaktperson og formidle kontakt til andre fagpersoner. Hensigten med både den individuelle plan og den faste omsorgskontakt er at støtte borgere, der har behov for koordinering af de indsatser, de modtager, og sikre, at borgerne får deres behov tilgodeset, og øge borgernes indflydelse. STATSLIG ORGANISERING PÅ OMRÅDET FOR SJÆLDNE HANDICAP Socialdepartementet har ansvaret for social- og sundhedslovgivning samt social- og sundhedspolitik, og dermed også for en stor del af den lovgivning og politik, der berører borgere med sjældne diagnoser. Socialstyrelsen er en styrelse under Socialdepartementet, der blandt andet varetager videnopbygning og formidling om sjældne diagnoser. I 2012 etablerede Socialstyrelsen en national funktion for sjældne diagnoser. Nationella Funktionen Sällsynta Diagnoser (NFSD) På statsligt niveau blev NFSD etableret i 2012 med henblik på at styrke koordinering, samarbejde og videndeling på området for sjældne handicap. NFSD blev etableret af Socialstyrelsen på opdrag fra regeringen og drives af Ågrenska, der er et privat, non-profit, nationalt kompetencecenter for sjældne diagnoser. Funktionen blev sendt i udbud i 2011, hvor Ågrenska vandt den første kontrakt, der løb fra 2012 til 2014, og igen i 2014, hvor Ågrenska vandt den nuværende kontrakt, der løber fra 2015 til Funktionen drives som en selvstændig enhed, der har to medarbejdere en leder og en kommunikationsmedarbejder. NFSD har ingen myndighedsopgaver på området for sjældne handicap. For at forbedre livssituationen for borgere med sjældne diagnoser og deres pårørende udfører NFSD følgende hovedopgaver: Koordinering af sundhedsvæsenets ressourcer inden for området for sjældne handicap Kortlægning og koordinering af sociale og sundhedsfaglige aktører på området for sjældne handicap Videndeling og spredning af information og erfaringer mellem aktører på området for sjældne handicap Identifikation af muligheder for deling af viden, erfaringer og information med andre lande og internationale organisationer. NFSD s opgaver ligger hovedsageligt på sundhedsområdet. NFSD har dog også aktiviteter relateret til det sociale område, eksempelvis: NFSD afholder workshops med deltagelse af repræsentanter fra kommunale forvaltninger for at informere om sjældne diagnoser, diskutere problemstillinger i relation til sjældne diagnoser og styrke samarbejdet mellem aktørerne. 10 Fast vårdkontakt. Socialstyrelsen Viden til gavn 15

16 Et mål for NFSD, og et arbejde der for nyligt er sat i gang, er udarbejdelsen af nationale behandlingsanbefalinger for den støtte, som borgere med sjældne diagnoser har behov for. Behandlingsanbefalingerne skal omfatte både sundhedsområdet og det sociale område, og skabe forudsætningerne for mere ensartede tilbud til borgere med sjældne diagnoser. På NFSD s hjemmeside er samlet information om sjældne diagnoser og aktører på området for sjældne handicap, der retter sig mod borgere, deres pårørende og fagfolk. NFSD gennemfører i samarbejde med patientforeningerne Riksförbundet Sällsynta diagnoser og Neuroförbundet spørgeskemaundersøgelser blandt borgere med sjældne diagnoser og deres pårørende for at indhente viden om deres erfaringer med de former for støtte, der eksisterer for borgere med sjældne diagnoser. NFSD arbejder med at formidle viden om, hvordan det er at leve med sjældne diagnoser gennem film og forelæsninger. NFSD rapporterer to gange årligt til Socialstyrelsen. NFSD s rapporter fremlægges for en referencegruppe, der bidrager med input til NFSD s arbejde. Den består af repræsentanter for hvert af de syv universitetshospitaler i Sverige, Sveriges Kommuner och Landsting, der er en sammenslutning af Sveriges kommuner og landsting, Riksbörbundet Sällsynta diagnoser, Socialstyrelsen, Specialpedagogiska myndigheten, Forsäkringskassan, der har ansvaret for en stor del af de offentlige ydelser til blandt andet borgere med funktionsnedsættelse, og Ågrenska. TILBUD TIL BORGERE MED SJÆLDNE DIAGNOSER I 2015 blev der i sygehusregionerne taget en beslutning om at oprette centre for sjældne diagnoser på seks af landets syv universitetshospitaler. Der pågår et arbejde med at etablere et center på det sidste universitetshospital. Derudover eksisterer også i kommuner og landsting en række centre, såsom afdelinger for klinisk genetik, rehabiliterings- og habiliteringscentre og botilbud, hvor borgere med sjældne diagnoser kan få behandling og støtte. I det følgende vil nogle af de mere specialiserede centre i Sverige blive beskrevet. Centre for sjældne diagnoser En af NFSD s opgaver, der i efteråret 2015 stadig er pågående, er oprettelse af centre for sjældne diagnoser på Sveriges syv universitetshospitaler. Centrene er ikke permanente, og det er forskelligt, hvor langt universitetshospitalerne er i etableringen af centrene. Centrene skal blandt andet rådgive borgere med sjældne diagnoser og bidrage til at organisere og koordinere sociale og sundhedsmæssige indsatser på tværs af sektorer, skabe kontaktmuligheder for borgere med sjældne diagnoser til andre i samme situation, hjælpe borgere med at finde relevant information om deres diagnoser og hjælpe med kontakten til myndighederne. Til hvert center for sjældne diagnoser skal være knyttet et ekspertteam bestående af forskellige professioner. Ekspertteamene skal fokusere på én diagnose eller diagnosegruppe. På trods af, at centrenes opdrag er at yde en helhedsorienteret indsats, er centrenes opgaver overvejende sundhedsfaglige, og de fleste ekspertteams består overvejende af sundhedsfagligt personale. Flere af centrene samarbejder derfor med kompetencecentret Ågrenska om sociale indsatser til borgere med sjældne diagnoser. 16 Organisering af området for sjældne handicap i Skandinavien

17 Ågrenska Ågrenska er et selvejende og privat tilbud, der kalder sig et nationalt kompetencecenter for sjældne diagnoser. Ågrenska er en central aktør i Sverige, da det er et center, der udelukkende leverer ydelser til borgere med sjældne diagnoser. Ågrenska afholder familieophold for familier med børn med sjældne diagnoser, hvor der for hvert ophold er én sjælden diagnose i fokus, og opholdet tilpasses denne diagnose. Opholdene er et supplement til den støtte, familierne modtager fra kommuner, landsting og sygehusregioner. Under opholdet får børn med sjældne diagnoser, deres forældre og eventuelle søskende ny viden om diagnosen, og hvordan man lever med den, mulighed for at udveksle erfaringer og møde andre i samme situation. Forældrene deltager i forelæsninger og diskussioner om sociale, sundhedsfaglige og pædagogiske aspekter og lovgivning relateret til diagnosen. Fagfolk i forældrenes netværk har også mulighed for at deltage i forelæsningerne. Forelæserne er personer med specialviden inden for den enkelte diagnose. Imens går børnene i dagtilbud, skole eller deltager i fritidsaktiviteter. Ågrenska afholder også lignende ophold for voksne med sjældne diagnoser, hvor der formidles relevant viden om den pågældende sjældne diagnose, og hvor målet er, at deltagerne skal opnå øget kompetence i at mestre eget liv. For hvert familieophold og for flere af voksenopholdene udarbejdes en dokumentationsrapport, der sammenfatter indholdet fra forelæsningerne på det pågældende ophold. Der er udarbejdet i alt omkring 500 dokumentationsrapporter om forskellige sjældne diagnoser. Dokumentationsrapporterne er tilgængelige på centrets hjemmeside. 11 Ågrenska har i sin nuværende form eksisteret siden 1989, og har frem til 2015 samlet over familier med børn og unge med sjældne diagnoser til familieopholdene, mens knap 500 voksne har deltaget ved voksenopholdene. OPSUMMERING I Sverige har Socialdepartementet ansvaret for sundhedslovgivning og sundhedspolitik, og sociallovgivning og socialpolitik og dermed også for lovgivning og politik, der berører borgere med sjældne diagnoser. Ansvaret for rehabiliterende og habiliterende tilbud er delt mellem kommuner og landsting, hvor kommunerne har det primære ansvar for de sociale tilbud, mens landstingene har det primære ansvar for de sundhedsmæssige tilbud. I 2012 blev der oprettet en national funktion for sjældne diagnoser etableret af Socialstyrelsen. NFSD s opgaver består i at styrke koordinering, samarbejde og videndeling på området for sjældne handicap. NFSD er blandt andet med i etableringen af centre for sjældne sygdomme på Sveriges universitetshospitaler, der skal rådgive borgere med sjældne diagnoser samt organisere og koordinere sundhedsfaglige og sociale indsatser til gruppen. Derudover tilbyder det nationale kompetencecenter Ågrenska ophold for borgere med sjældne diagnoser, hvor der på hvert ophold formidles viden om én sjælden diagnose. En figur, der illustrerer organiseringen af området for sjældne handicap i Sverige, er vedlagt som bilag. 11 Socialstyrelsen Viden til gavn 17

18 ORGANISERING AF OMRÅDET FOR SJÆLDNE HANDICAP I DANMARK I Danmark har Social- og Indenrigsministeriet det overordnede ansvar for sociallovgivning og socialpolitik, mens ansvaret for sundhedslovgivning og sundhedspolitik ligger hos Sundheds- og Ældreministeriet. Danmarks 98 kommuner har ansvaret for at tilbyde sociale ydelser til borgere med handicap samt enkelte sundhedsydelser, mens regionerne har ansvaret for størstedelen af sundhedsydelserne, herunder den mest specialiserede del. Afsnittet om, hvilke tilbud der eksisterer i Danmark for borgere med sjældne handicap, er mere detaljeret for Danmark end for Norge og Sverige, da formålet med kortlægningen, udover at beskrive organiseringen i de tre lande, også er at beskrive konkrete tilbud i Danmark til borgere med sjældne handicap. METODE Den danske del af kortlægningen er gennemført som en interviewundersøgelse. Repræsentanter fra 13 leverandører fra VISO (Videns- og Specialrådgivningsorganisation på det sociale område og på specialundervisningsområdet) eller leverandører i regi af KaS 12 blev interviewet om, hvilken viden de har om borgere med sjældne handicap, samt hvilke opgaver de varetager over for såvel borgerne som kommunerne. Endelig blev de spurgt til, hvilke erfaringer de har med, hvad der er særligt vigtigt i forhold til borgere med sjældne handicap. 13 Et kriterium for udvælgelse af tilbud i kortlægningen var, at tilbuddene skulle være en del af VISO s leverandørnetværk eller leverandører i regi af KaS. Tilbuddene i kortlægningen blev derfor udvalgt fra VISO s leverandørnetværk og fra KaS, der består af kommunale, regionale, selvejende og private leverandører. Samtidig skulle leverandørerne varetage opgaver for borgere med sjældne handicap. Der blev derfor udvalgt en række leverandører, hvor det på baggrund af forudgående kendskab til tilbuddene og på baggrund af deres egne beskrivelser, var klart, at de varetager opgaver for borgere med sjældne handicap. Der eksisterer også tilbud til borgere med sjældne handicap udover dem, der indgår i kortlægningen, men det er ikke hensigten at lave en fyldestgørende kortlægning af samtlige tilbud, der varetager opgaver for borgere med sjældne handicap, og derfor er de 13 leverandører blevet udvalgt. Cirka halvdelen af interviewene foregik telefonisk, den anden halvdel ved fysiske møder. 14 Leverandørerne i VISO varetager som VISO-leverandører en funktion, hvor de blandt andet leverer rådgivning og udredning på baggrund af henvendelser fra kommuner til VISO. I denne kortlægning 12 Den 1. juli 2014 trådte L165 vedrørende opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det mest specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning i kraft. VISO fik hermed ansvar for at tilvejebringe en samlet koordination af specialrådgivning og videnudvikling på områderne hørenedsættelse, synsnedsættelse, døvblindhed og epilepsi mv. Opgaven benævnes KaS: Koordinering af specialrådgivningen under VISO - Syn, hørelse, døvblindhed, epilepsi mv. på specialundervisningsområdet. KaS er nærmere beskrevet på 13 En liste over institutionerne indgår som bilag. 14 Interviewene blev enten optaget på bånd og efterfølgende udskrevet, eller der blev taget noter undervejs i interviewene. 18 Organisering af området for sjældne handicap i Skandinavien

19 beskrives leverandørerne med udgangspunkt i de samlede ydelser, de tilbyder, og ikke blot den rådgivning og udredning, de varetager som en del af VISO s leverandørnetværk eller som en del af KaS. KaS er under udvikling, hvorfor KaS i dag er forskellig fra det tidspunkt, hvor interviewene til denne kortlægning blev gennemført. Udover VISO-leverandørerne og leverandører i regi af KaS, er de to centre for sjældne sygdomme på Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet samt Kennedy Centret og Rehabiliteringscenter for Muskelsvind (RCFM) beskrevet i kortlægningen, selvom disse fire centre er etableret i henhold til sundhedslovgivningen. RCFM og Kennedy Centret er centrale centre i forhold til at levere specialrådgivning til og udredning af borgere med sjældne muskel- og nervesygdomme (RCFM) og borgere med de sjældne sygdomme PKU, Fragilt X-syndrom og Rett syndrom (Kennedy Centret). De to centre for sjældne sygdomme varetager sundhedsfaglige opgaver, men understøtter samtidig tværfaglig rehabilitering for borgere med sjældne handicap. De indgår derfor også i kortlægningen. Beskrivelsen af tilbuddene tager udgangspunkt i tilbuddenes egne beskrivelser af deres opgaver. Kortlægningen viser dermed kun noget om, hvilke erfaringer tilbuddene selv oplever de har med sjældne handicap. Kvaliteten i de indsatser, tilbuddene leverer, eller om de leverede indsatser opleves som effektive af målgrupperne, er heller ikke i fokus. KOMMUNAL ORGANISERING PÅ OMRÅDET FOR SJÆLDNE HANDICAP De 98 kommuner i Danmark har ansvaret for specialundervisning og sociale tilbud til borgere med handicap såsom rådgivning og vejledning, specialiserede dagtilbud, botilbud og rehabiliterende indsatser. Borgere med sjældne handicap har ret til den samme støtte som andre borgere med handicap. Kommunerne har også ansvar for nogle sundhedstilbud, blandt andet sundhedspleje, genoptræning og fysioterapi. Mere specialiserede sundhedstilbud varetages af regionerne. REGIONAL ORGANISERING PÅ OMRÅDET FOR SJÆLDNE HANDICAP Danmarks fem regioner har ansvaret for de sundhedstilbud, der ikke er omfattet af kommunerne, herunder blandt andet sygehusvæsenet. Varetagelse af sygehusenes ydelser foregår dels på hovedfunktionsniveauet og dels på specialfunktionsniveauet. For borgere med sjældne sygdomme og for alle andre borgere varetager hovedfunktionsniveauet de hyppige, ikke komplicerede opgaver, herunder indledende diagnostik, akutte indlæggelser eller opgaver ved et opfølgningsforløb. Specialfunktionsniveauet varetager de mere sjældne, komplekse og særligt ressourcekrævende opgaver. Dette indebærer opgaver, som forudsætter tilstedeværelsen af mange tværgående funktioner, og hvor sygdommen medfører behov for samling af viden, rutine og erfaring. Specialiseringsniveauerne varetages typisk få steder i Danmark, blandt andet på de to centre for sjældne sygdomme (beskrevet nærmere nedenfor). Udover sygehusene varetager regionerne også praksisområdet. Praksisområdet omfatter en række faggrupper, der hver især praktiserer og yder behandling efter en fælles overenskomst med det offentlige. Inden for dette område kan eksempelvis alment praktiserende læger, speciallæger eller fysioterapeuter varetage opgaver for borgere med sjældne handicap. Regionerne og kommunerne indgår mindst en gang i hver valgperiode en sundhedsaftale, som har til formål at sikre kvalitet og sammenhæng i de patientforløb, som går på tværs af sygehuse, kommuner Socialstyrelsen Viden til gavn 19

20 og praksisområdet. Sundhedsaftalen sætter således den overordnede ramme for samarbejdet i sundhedsvæsenet, herunder samarbejdet om indsatser til borgere med sjældne sygdomme. En stor del af de borgere, der lever med et sjældent handicap, har brug for livslang behandling og opfølgning fra sundhedsvæsenet, og det er her, borgere med sjældne handicap bliver diagnosticeret og behandlet. Derfor er indgangen til området for sjældne handicap også ofte gennem sundhedsvæsenet. STATSLIG ORGANISERING PÅ OMRÅDET FOR SJÆLDNE HANDICAP Social- og Indenrigsministeriet har det overordnede ansvar for sociallovgivningen og socialpolitikken, mens Sundheds- og Ældreministeriet har det overordnede ansvar for sundhedslovgivningen og sundhedspolitikken. De to ministeriers styrelser, Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen, varetager opgaver på området for sjældne handicap. Sundhedsstyrelsen via specialeplanlægningen og Socialstyrelsen i forhold til videnudvikling, videnindsamling og formidling af metoder og indsatser, som bidrager til at understøtte kvaliteten i kommunernes rehabiliteringstilbud til borgere med handicap. Fra 1990 til 2010 var der i Danmark et statsligt videnscenter på området for sjældne handicap, Center for Små Handicapgrupper, der havde til formål at bidrage til, at alle små handicapgrupper og deres omgivelser fik tilbud om rådgivning og information. Der eksisterer i Danmark ikke længere en statslig enhed, der varetager opgaver kun på området for sjældne handicap på det sociale område, men Socialstyrelsen varetager gennem den nationale koordinationsstruktur, VISO og KaS opgaver, som vedrører borgere med sjældne handicap. Den nationale koordinationsstruktur Den nationale koordinationsstruktur blev etableret, efter at evalueringen af kommunalreformen viste, at der var usikkerhed omkring, hvorvidt kommunerne i tilstrækkelig grad gjorde brug af specialiseret viden i indsatser til målgrupper med komplekse behov, og at der derfor kunne forekomme en uhensigtsmæssig afspecialisering. Samtidig indikerede evalueringen, at særlige fagmiljøer kunne gå tabt. 15 Regeringen besluttede derfor, at Socialstyrelsen gennem den nationale koordinationsstruktur skulle være med til at sikre koordination og faglig planlægning for målgrupper med komplekse behov. 16 Socialstyrelsen har i regi af den nationale koordinationsstruktur fokus på det højt specialiserede social- og specialundervisningsområde og skal sikre, at der er det fornødne udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud til små og komplekse målgrupper, herunder også, at der eksisterer højt specialiseret viden og kompetencer for de mest komplicerede sjældne handicap. Dette skal ske gennem videnindsamling, faglig dialog og ved, at Socialstyrelsen udarbejder centrale udmeldinger og forløbsbeskrivelser på området. Centrale udmeldinger er et redskab til at sikre det fornødne udbud af højt specialiserede tilbud og indsatser til borgere med sjældne eller komplekse problemstillinger. Socialstyrelsen udsender centrale udmeldinger, hvis det vurderes, at der er risiko for en uhensigtsmæssig afspecialisering på et område, eller hvis det vurderes, at de nødvendige indsatser og tilbud til en sjælden eller kompliceret målgruppe ikke eksisterer. Kommunerne afrapporterer herefter til Socialstyrelsen, hvordan de vil tilrettelægge indsatsen på det pågældende område eller til den pågældende målgruppe. 15 Økonomi- og Indenrigsministeriet (2013). Evaluering af kommunalreformen. 16 Sundhedsstyrelsen (2014). National strategi for sjældne sygdomme. 20 Organisering af området for sjældne handicap i Skandinavien

National Strategi for sjældne sygdomme. Kapitlerne 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13. V. Kontorchef i Socialstyrelsen, Randi Lykou

National Strategi for sjældne sygdomme. Kapitlerne 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13. V. Kontorchef i Socialstyrelsen, Randi Lykou National Strategi for sjældne sygdomme Kapitlerne 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13 V. Kontorchef i Socialstyrelsen, Randi Lykou Kapitel 7: Organisering af rehabilitering og andre indsatser i kommunen Mennesker

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år

Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år Baggrund for National koordination Evalueringen af kommunalreformen påpegede en bekymring for

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Den nationale koordinationsstruktur. Det Faglige Råds årsrapport 2016

Den nationale koordinationsstruktur. Det Faglige Råds årsrapport 2016 Den nationale koordinationsstruktur Det Faglige Råds årsrapport 2016 Indholdsfortegnelse 1. Det Faglige Råd... 3 2. Aktiviteter i 2016... 4 2.1 Centrale udmeldinger... 4 2.2 Forløbsbeskrivelser... 5 2.3

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

Specialiseringsniveauer. genoptræningsplaner. gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger. Faglig Visitationsretningslinje.

Specialiseringsniveauer. genoptræningsplaner. gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger. Faglig Visitationsretningslinje. Specialiseringsniveauer og genoptræningsplaner gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger og Faglig Visitationsretningslinje 1997 Kommunalreformen 2007 Notat Vedr. præcisering af visse begreber

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Når en borger får muskelsvind

Når en borger får muskelsvind Når en borger får muskelsvind Resumé Muskelsvind er en række forskellige sygdomme med mange og komplicerede følger for borgerens hverdagsliv. Sygdommene er sjældne, varer hele livet og stiller store krav

Læs mere

Specialrådgivningen til børn og unge med høretab

Specialrådgivningen til børn og unge med høretab Specialrådgivningen til børn og unge med høretab Landsdækkende tilbud om bl.a. rådgivning, udredning, materialeproduktion og kurser Center for Høretab I denne pjece kan du læse en kort præsentation af

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Velkommen til temamøde

Velkommen til temamøde Velkommen til temamøde 1. december 2008 Specialrådgivningen i Holbæk Handicap & Hjælpemidler VISO og specialrådgivning Anne Marie Kaas Claesson, Konsulent VISO Børn og Unge Elisabeth Nørgård Andreasen,

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Marianne Jespersen. National strategi for sjældne sygdomme

Marianne Jespersen. National strategi for sjældne sygdomme Marianne Jespersen National strategi for sjældne sygdomme Definition og Afgrænsning Fastholde den danske afgrænsning af: sjældne sygdomme hvorefter begrebet omfatter: Sjældne oftest medfødte, arvelige

Læs mere

I N D S T I L L I N G S S K E M A

I N D S T I L L I N G S S K E M A I N D S T I L L I N G S S K E M A ANGIV NAVN PÅ DEN DRIFTSHERRE, DER INDSTILLER TILBUDDET (I BOKSEN NEDENFOR): Region Nordjylland. Navn på tilbud: Evt. navn på afdeling/ydelse: Behandlingscentret Østerskoven.

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge

Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge Arrangør; RS17 15. December 2014, Næstved Oplæg v/ Bendt Nygaard Jensen, Socialstyrelsen Baggrund for national koordination

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 24. november 2015 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse

Læs mere

Notat. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. koordineret specialisering af træningsområdet i det kommunale sundhedsvæsen. Resume.

Notat. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. koordineret specialisering af træningsområdet i det kommunale sundhedsvæsen. Resume. Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Specialisering af træningsområdet i det kommunale sundhedsvæsen Resume På baggrund af Danske Fysioterapeuters Ti pejlemærker om

Læs mere

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade

Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade Dato 06-02-2017 N Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade Indledning Der skal gennemføres et servicetjek af genoptrænings- og

Læs mere

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3.

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. DECEMBER 2013 OPLÆGGETS OVERSKRIFTER Baggrund og formål med evalueringen Evalueringens

Læs mere

Strømninger på handicapområdet

Strømninger på handicapområdet Strømninger på handicapområdet Kick-off møde den18. maj 2015 v./ kontorchef Randi Lykou, Kontor for kommunikationshandicap, sjældne handicap og specialundervisning, Disposition Den overordnede ramme den

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Forebyggelse TSG Flowdiagram for selvmordsforebyggelse en opgave fra 2. generations sundhedsaftale, som snart kan færdiggøres. Center for Selvmordsforebyggelse,

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 3. maj 2016 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis

Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis Praktiserende læger og afdelinger på OUH Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis 2015-18 Udarbejdet af Praksiskonsulentordningen OUH Odense Universitetshospital Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner

Læs mere

Den nationale koordinationsstruktur

Den nationale koordinationsstruktur Den nationale koordinationsstruktur Det Faglige Råds årsrapport 2014 og 2015 Indhold Forord... 2 1. Indledning... 3 2. Den nationale koordinationsstruktur... 5 2.1 Baggrund... 5 2.2 Formål... 5 2.3 Opgaver...

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Høringssvar om målgrupper og indsatser på det højt specialiserede specialundervisningsområde

Høringssvar om målgrupper og indsatser på det højt specialiserede specialundervisningsområde Socialstyrelsen Kontoret for kognitive handicap og hjerneskader Att. Sanne Dragholm, kontorchef Den 7. september 2015 Høringssvar om målgrupper og indsatser på det højt specialiserede specialundervisningsområde

Læs mere

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET 2017 Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden INDLEDNING I h o v e d s t a d s r e g i o n e

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

Principper for organiseringen af Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri

Principper for organiseringen af Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri Principper for organiseringen af Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri Socialministeren har i sit brev af 18. august 2010 besluttet, at de 13 videnscentre og 3 vidensnetværk på området for handicap

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Sbsys dagsorden preview

Sbsys dagsorden preview Page 1 of 6 Indkaldelse Hanne Roed Henrik Qvist Henrik Gottlieb Hansen Susanne Gaarde Nicolaj Bang Olav Nørgaard Steen Jakobsen Tilde Bork Karina Due Page 2 of 6 1-30-73-63-14 Afrapportering på Centrale

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 22. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen 1. Resume Region Midtjylland og de

Læs mere

Specialevejledning for klinisk genetik

Specialevejledning for klinisk genetik Specialevejledning for klinisk genetik Specialebeskrivelse Klinisk genetik er et tværgående speciale og omfatter diagnostik af og rådgivning om genetisk betingede sygdomme og tilstande til patienter og

Læs mere

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562

Læs mere

Ansøgning - om puljemidler til projekt om styrket

Ansøgning - om puljemidler til projekt om styrket Ansøgning - om puljemidler til projekt om styrket rehabiliteringsindsats for voksne med erhvervet hjerneskade i Svendborg Kommune ANSØGER: SVENDBORG KOMMUNE SVINGET 14 5700 SVENDBORG JURIDISK ANSVARLIG:

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Specialiseret viden fra praksis 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Få indblik i Hvornår og hvordan kan du bruge VISO? VISOs organisation og landsdækkende netværk

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Gentofte Kommune 2015

Gentofte Kommune 2015 Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...

Læs mere

Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus

Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus (Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1404380 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR ORIENTERING OG DRØFTELSE V/ Bruno Lind, Styregruppen RS

NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR ORIENTERING OG DRØFTELSE V/ Bruno Lind, Styregruppen RS NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR ORIENTERING OG DRØFTELSE V/ Bruno Lind, Styregruppen RS National koordinationsstruktur I Regeringen vil: Etablere en ny dialogbaseret national koordinationsstruktur for den

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM

Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM RCFM Etableret på initiativ af muskelsvindfonden i 1976 og er i dag et selvejende offentligt finansieret

Læs mere

Kvalitetsstandard Vederlagsfri Fysioterapi Fysioterapeutisk behandling 140a tilbud fra Lunden og Træning & Rehabilitering i Varde Kommune

Kvalitetsstandard Vederlagsfri Fysioterapi Fysioterapeutisk behandling 140a tilbud fra Lunden og Træning & Rehabilitering i Varde Kommune Kvalitetsstandard Vederlagsfri Fysioterapi Fysioterapeutisk behandling 140a tilbud fra Lunden og Træning & Rehabilitering i Varde Kommune Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold Ved ændring

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Bilag Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Samarbejde og arbejdsdeling som udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsforløb

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET

CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET 20-05-2015 CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om genoptrænings- og rehabiliteringsområdet den 4. juni 2015

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn

Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Fredensborg Kommune Ældre og Omsorg 7 Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.9 2018 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til

Læs mere

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8.

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8. 8. juni 2006 Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner Baggrund og formål Sundhedsvæsenet skal rumme at patienter er hele

Læs mere

Fysisk træning og botilbud Afrapportering af undersøgelse om fysisk træning

Fysisk træning og botilbud Afrapportering af undersøgelse om fysisk træning Fysisk træning og botilbud Afrapportering af undersøgelse om fysisk træning for personer der bor i botilbud pga. et handicap Jeppe Sørensen, sundhedspolitisk konsulent i Danske Handicaporganisationer Undersøgelsens

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb

Læs mere

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb for personer med kronisk sygdom, herunder understøtte kvaliteten

Læs mere

Den centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Den centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Indberetningsskema Den centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade National koordination Socialstyrelsen KKR Nordjylland I N D L E D E N D E O P L Y S N I N G ER FRIST FOR FREMSENDELSE

Læs mere