Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Børneafdelingen på Århus Universitetshospital er beliggende i Skejby. Afdelingen består af 8 børneafsnit, en børnemodtagelse, et børneambulatorium samt Center for Børn udsat for Overgreb (CBO). Til Børneafdelingen er knyttet 17 fagområder og i forbindelse med Det Nye Universitetshospital flyttes børneafdelinger fra Århus Sygehus til Skejby. Ønsket i den sammenhæng er at etablere et Børne-Unge Hospital, hvor alle medarbejdere er uddannede til arbejdet med børn. Her tænkes blandt andet på funktioner i serviceafdelinger som billeddiagnostik, klinisk bakteriologisk, operationsgang, anæstesi m.v. Børneafdelingen har basisfunktioner, specialefunktioner og landsdels- og landsfunktioner. Dette beskrives i forhold til det afsnit du skal være på. Ledelsen i Børneafdelingen består af oversygeplejerske Inge Pia Christensen, ledende overlæge Rune Næraa og en stab på 6 medarbejdere. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske er én af stabsmedarbejderne. Børneafdelingen har 88 døgnsenge og 10 dagsenge. Der er ansat 288 i plejegruppen, 52 læger, 5 psykologer, 4 socialrådgivere, 1 AC-fuldmægtig, 5 pædagoger, 28 sekretærer, 1 kvalitets- og EPJkoordinator, 2 diætister og 1 hospitalsklovn. Der er desuden tilknyttet 4 skolelærere fra Århus Kommune, som har deres daglige arbejde på Børneafdelingen. Børneambulatoriet er opdelt i 10 forskellige fagområder. Disse er defineret ud fra et lægefagligt speciale som er henholdsvis astma, diabetes, endokrinologi, enuresis, gastrologi, nefrologi, neurologi, RTX, Center for Cystisk fibrose og Center for Sjældne Sygdomme. Der er ansat 20 sygeplejersker i Børneambulatoriet. Sygeplejerskerne i børneambulatoriet er tilknyttet 1-2 fagområder og lægerne er tilknyttet et fagområde. Hvert fagområde samarbejder i dagligdagen i tværfaglige teams. De består primært af læger og sygeplejersker, men der er også tilknyttet fysioterapeuter, diætister og psykologer. Børneambulatoriets optageområde er primært børn og deres familier fra Århus-området. Cystisk Fibrose Center Skejby (CF) og Center for Sjældne Sygdomme (CSS) ser børn samt få voksne fra hele Vestdanmark. Afsnitsledelsen i Børneambulatoriet består af en afdelingssygeplejerske og en læge fra hvert af fagområderne. I hvert afsnit er der nøglepersoner indenfor udvalgte strategiske områder blandt andet koordination, dokumentation, EPJ, hygiejne og klinisk vejledning. Samarbejdsrelationer Børneambulatoriet samarbejder med børneafdelingens sengeafsnit og her primært A1, A2 og A8. Børneambulatoriet samarbejder ligeledes med Hjerteambulatoriet (B-ambulatorium) og Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 10

2 Infektionsmedicinsk afdeling Q. Der samarbejdes med serviceafdelinger: klinisk mikrobiologisk afdeling, klinisk biokemisk afdeling, røntgenafdelingen og apotek. Patient/borger kategorier Børn henvist til Børneambulatoriet visiteres af en speciallæge til videre vurdering, udredning, opfølgning eller kontrol i Børneambulatoriet. Børneambulatoriet ser børn og deres familier med sygdomme knyttet til vores 10 fagområder. Børnene er i aldersgruppen 0-15 år. Cystisk Fibrose Center (CF) Skejby har landsdelsfunktion. Sundhedsstyrelsen har placeret 2 af sådanne centre i Danmark. Det ene i Skejby og det andet på Rigshospitalet. Center for Sjældne Sygdomme (CSS) har både landsfunktion i forhold til få sygdomme og landsdelsfunktion i forhold til andre. CSS er ligeledes et af to centraliserede tilbud til børn (og nogle voksne) der fejler noget sjældent. Det andet tilbud er placeret på Rigshospitalet. I CSS og CF ses der desuden voksne patienter. Centrale kliniske problemstillinger En central klinisk problemstilling i Børneambulatoriet er, at vi arbejder med korttidssygepleje. Dette er karakteriseret ved, at der til hvert enkelt barn og familie er afsat en fast konsultationstid på mellem 30 og 60 minutter afhængig af hvert enkelt fagområde. Målet for Børneambulatoriet er, at barnet og dennes familie får den rette behandling ud fra lægens og sygeplejerskens viden, informationer, observationer og bedste skøn, samtidig med at familien føler sig hørt og medinddraget i beslutningsprocessen. Kommunikation og tillid er to meget centrale begreber i korttidssygeplejen i Børneambulatoriet. Udover de pleje- og behandlingsopgaver, der er en direkte følge af børnenes somatiske sygdom, arbejder plejepersonalet i Børneambulatoriet med nedenstående centrale problemstillinger. Familieproblematikker Der skal etableres et tillidsforhold mellem barn, personale og forældre, således at information og konsekvenser af barnets sygdom forstås af alle. Sygepleje til det syge barn er også pleje af og omsorg til barnets forældre og søskende. Forældrenes behov for inddragelse i plejen og behandlingen af barnet medfører, at kommunikation og relationsarbejdet i børneambulatoriet foregår på flere niveauer. Det er vigtigt at sygeplejersken har viden om barnets nære netværk. Sygeplejersken skal i forhold til familier med kronisk syge og/eller handicappede børn også har fokus på eventuelle søskende, som i høj grad lider under tabet af det normale familieliv. Krise- og mestringsproblematikker Når ens barn bliver sygt, enten forbigående eller kronisk, kommer forældrene/familiens i krise. Forældrenes evne til at forholde sig til deres barn og deres livssituation bliver påvirket af dette. Det er en vigtig klinisk problemstilling at hjælpe barnet/den unge og familien til at mestre sygdommen og Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 10

3 samtidig fastholde det normale herunder barnets netværk. Særligt den unge patient har brug for ikke at føle sig anderledes og alene. Barnets udvikling Sygeplejen til syge børn kræver hensyn til at patienten er et barn på et givet udviklingsniveau. Samtidig skal der tages hensyn til at forældrene er de ansvarlige beslutningstagere. I nogle fagområder som eksempelvis neurologi og CSS ses der børn, der er psykomotorisk retarderede. Disse kræver en særlig sygeplejefaglig vurdering. Behovet for vurdering af barnets udviklingsniveau er en hyppig problemstilling i børneambulatoriet. Fremmede kulturer I Børneambulatoriet ser vi børn og familier fra mange forskellige folkeslag og kulturer. Det er en udfordring for plejepersonalet i det daglige at kunne imødekomme disse familiers forskellige behov i forhold til forståelse, sprog, adfærd, normer m.m. Dokumentation Dokumentation er en væsentlig sygeplejefaglig opgave for at sikre såvel kontinuitet som høj faglighed i plejen og behandlingen til det enkelte barn og familie. Etiske problemstillinger At forholde sig etisk er en hyppig fordring, da vi i Børneambulatoriet dagligt oplever etiske problemstillinger. Det kan være problemstillinger lige fra prænatal diagnostik til overvejelser vedrørende børns og unges blufærdighed. De forskellige fagområder Da Børneambulatoriet rummer mange fagområder er der i det efterfølgende udvalgt centrale kliniske problemstillinger for nogle af de fagområder, som vi forventer at den studerende møder i afsnittet. I Enuresis ambulatoriet kommer der børn med ufrivillig vandladning. Denne problemstilling kan være grobund for mange konflikter og bebrejdelser i familien. Diabetes specialet er kendetegnet ved problemstillinger omkring accept af sygdommen. Der er udfordringer i forbindelse med at opnå god diabetesregulering og en god livskvalitet. I Cystisk Fibrose Center Skejby arbejder teamet med at hjælpe barnet og familien til at acceptere deres sygdom og behandling. Kunsten er at få sygdommen til at fylde så lidt som muligt, således at barnet og familien opnår god livskvalitet på trods af massiv medicinering. I neurologi specialet ses og behandles børn med epilepsi. Anfaldende er ofte svære at mestre for børnene og deres familier, og det er ikke altid nemt at acceptere medicinens bivirkninger. I astma specialet ses børn med svært regulerbar astma. At opnå compliance er et vigtigt begreb i denne sammenhæng. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 10

4 I Center for Sjældne Sygdomme ses børn, unge og voksne med medfødte genetiske sygdomme. Uvished og uvidenhed om sygdommen fylder meget for familierne. Mange forældre er også præget af skyldfølelse over at have givet en arvelig sygdom videre til deres barn. Tværfaglige og tværsektorielle forhold I Børneambulatoriet er der primært ansat sygeplejersker, en sygehjælper og 2 sekretærer. De enkelte fagområder samarbejder dagligt i deres teams, som primært består af læger og sygeplejersker. Der er tæt samarbejde med fysioterapeuter, diætister, psykologer og socialrådgivere. Eksternt samarbejder Børneambulatoriet med praktiserende læger, sundhedsplejen, patientforeninger og tolketjenesten. Der samarbejdes med den ortopædkirurgiske børnesektor afdeling E, Øjenafdelingen afdelingen J og Odontologisk Videnscenter på Århus Sygehus. CF og CSS samarbejder endvidere med patienternes lokale sygehuse. Børneambulatoriet har primært sygeplejestuderende på og 13. I Børneambulatoriet er der jævnligt medicinstuderende. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Børneambulatoriet modtager primært elektive patienter. Vi har ca minutter afsat til hver patient afhængig af fagområder og om patienten er ny i Børneambulatoriet, eller om det er en opfølgende kontrol. I Diabetesembulatoriet kan ses følgende patientforløb: Et barn indlægges akut fra egen læge efter mistanke om diagnose DM. Barnet er indlagt på afdeling A2 i 3-6 dage afhængig af barnets/familiens behov og ressourcer. DM-teamet underviser barnet og familien efter checkliste. Sygeplejersken fra Børneambulatoriet har 1-3 samtaler med familien under indlæggelsen med henblik på at lære familien at kende, da barnet/familien efter udskrivelsen skal følge i ambulatoriet. Efter udskrivelsen har sygeplejersken telefonkonsultationer med familien ud fra skønnet behov. Hyppigheden af ambulante besøg i Børneambulatoriet planlægges af sygeplejersken. Sygeplejersken foretager institutions-, skolebesøg eller netværksbesøg ved behov. Barnet ses af en læge i Børneambulatoriet hver 3. måned med mindre noget specielt gør sig gældende. Et kendt barn med dårligt reguleret DM og nedsat livskvalitet følges efter behov med sygeplejekonsultationer. Det kan eksempelvis ske 1 gang pr. måned. Barnet/familien følges af sygeplejersken via telefonkonsultationer og mail. I få tilfælde indlægges barnet på afd. A2 til reundervisning. Dette ses blandt andet ved problemer med compliance. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 10

5 I astma specialet kan der ses følgende patientforløb: Et allerede kendt barn kommer i Børneambulatoriet til kontrol. Barnet ses først af sygeplejersken og derefter af sygeplejersken og lægen sammen. Kontroltiden er i alt 30 minutter. Når barnet kommer ind til sygeplejersken bliver barnet målt og vejet. Disse målinger fører sygeplejersken ind på de standardiserede vækstkurver. Barnet puster peak-flow og lungefunktionen måles. Sygeplejersken taler med familien om compliance herunder tjekkes inhallationsteknik eller space devices. Herefter taler familien med lægen om behandlingen. Der følges op på peak-flow målingen og lungefunktionsmålinger. Der tages stilling til, om den nuværende behandling skal forsætte, eller om der skal foretages medicinjusteringer. Ved medicinjusteringer udleverer og instruerer sygeplejersken i udfyldelsen af Astmadagbogen. I CSS kan der ses følgende patientforløb: Et barn på 4 år henvises til syndromudredning fra en neurolog. Forældrene kommer som regel med store forventninger til centret. Familien forventer at de efter 60 minutters konsultation kan tage fra Skejby med en diagnose. Allerede fra det øjeblik sygeplejersken henter familien i venteværelset, sætter hun barnet i centrum. Sygeplejersken tilstræber at få etableret en god og tillidsfuld kontakt til både barn og forældre. Lægen indleder med en samtale med forældrene. Sygeplejersken vurderer og observerer målrettet barnet i forhold til øjenkontakt, aldersvarende udvikling, forældre- barn forhold, koncentrationsbesvær, psykiske forstyrrelser, aldersvarende udviklet sprog og samspil med fremmede. Sygeplejersken måler og vejer barnet. Hovedomfang måles. Blodtryk måles. Værdier indføres på vækstkurverne. Sygeplejersken taler med familien om barnets placering på vækstkurverne. Sygeplejersken assisterer eller afleder barnet mens der udføres almindelig lægeundersøgelse og funktion-neurologisk undersøgelse. Konsultationen afrundes med en fælles opsamling af dagens observationer og en vurdering/diagnose. Der gives tid til en opfølgende kontrol. Sygeplejefaglige opgaver Som studerende i Børneambulatoriet på forventer vi, at du er i stand til at identificere problemer indenfor den grundlæggende sygepleje (Virginia Henderson), og at du er i stand til at tilrettelægge din sygepleje efter det. De Sygeplejefaglige opgaver/interventioner på har særligt fokus på koordinering, prioritering, overblik, ledelse og udvikling af sygeplejen. Det formidlende aspekt af sygeplejen fylder meget i Børneambulatoriet da sygeplejersker indenfor alle fagområder i Børneambulatoriet bruger meget tid på at undervise og vejlede både børn og forældre. At lede sygeplejen til de patienter du varetager plejen for denne dag er en central opgave i børneambulatoriet. Ledelse forudsætter, at du har planlagt og indsamlet de nødvendige informationer om barnet inden konsultationen i Børneambulatoriet. Data og informationer vurderes i forhold til generel viden om barnets sygdom/fagområdet, som vi forventer, at du tilegnet dig. Du skal i dine vurderinger tage højde for etik, jura, økonomi og drift. Du skal i teamet på egen eller andres opfordring tage kendt patienter op til diskussion. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 10

6 Udvikling af den sygeplejefaglige kvalitet foregår i det daglige både i forhold til den enkelte patient og mere generelt. Det er vigtigt, at du søger, vurdere, selekterer og inddrager praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden i relation til de konkrete patientforløb. Denne viden skal du også bruge i samarbejdet med dine kolleger. Sygeplejeopgaver/-interventioner knyttet til psykosociale og eksistentielle områder I Børneambulatoriet arbejder vi dagligt med familier, der befinder sig i en tilstand af både glæde og sorg. Dette spændingsfelt stiller store krav til personalets indsigt, situationsfornemmelse og empati. Derfor bliver det en central sygeplejefaglig opgave igennem kommunikationen at skabe tillidsfulde relationer på kort tid og samtidig indsamle de nødvendige informationer. I denne forbindelse benytter sygeplejersken sig målrettet at leg og aktivitet med barnet. sygeplejersken skal turde være i det svære rum og containe patientens og/eller familiens krise og frustrationer omkring usikkerhed om sygdommens forløb. Patienternes oplevelse af ensomhed og isolation relateret til at være alene med en kronisk sygdom medfører, at sygeplejersken i Børneambulatoriet får til opgave at sætte patienten/familien i forbindelse med allerede eksisterende netværk eller være med til at udvikle nye netværk. Sygeplejeopgaver/interventioner knyttet til det patientologiske aspekt Gennem kommunikation har sygeplejersken mulighed for at tilegne sig viden om, hvor stor indflydelse sygdommen har på barnets hverdagsliv, familiens aktiviteter og relationer, forældrenes samliv og eventuelle raske søskendes plads i familien. På baggrund af denne indsigt er det teamets opgave at etablere kontakt til de myndigheder og eller samarbejdspartnere, der kan iværksætte aflastende foranstaltninger. I de patientforløb, hvor vi vurderer det er nødvendigt, deltager vi i netværksmøder. Indenfor nogle at Børneambulatoriets fagområder er kontakten til barnet og familien vedvarende hele barndommen og ungdommen (i nogle tilfælde endda også hele voksenlivet). Derfor er det det vigtigt for os at værne om det gensidige tillidsforhold. Vi arbejder i Børneambulatoriet udfra modellen om familiecentreret sygepleje, idet vi ser familien som en ressource i plejen og behandlingen af barnet. Sygeplejeopgaver/-interventioner knyttet til barnets mestring Børnene kan i Børneambulatoriet blive udsat for mange procedurer, som de ikke bryder sig om. Det er lige fra almindelig lægeundersøgelse, til blodtryksmåling, til oplæring i at skulle injicere sig selv og til blodprøvetagning. Derfor har vi stor fokus på, at disse procedurer foregår på så skånsom en måde, som det overhovedet er muligt. Vi bruger meget tid på at informere barnet og familien for herigennem at hjælpe dem til den for dem bedst mulige mestring. Sygeplejerskens opgave i forbindelse med mestring er også knyttet til barnets og familiens oplevelse af at leve med en kronisk sygdom. Opgaven i denne forbindelse er at styrke oplevelsen at håndterbarhed, begribelighed og meningsfuldhed. Sygeplejeopgaver knyttet til barnets udvikling Det er en central sygeplejefaglig opgave, at anvende viden om barnets normale udvikling til at vurdere om Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 10

7 barnet er alderssvarende. Dette foregår med baggrund i nyeste forskningsbaserede litteratur om barnets udvikling. For at kunne afdække udviklingsniveau hos barnet, kræves det, at sygeplejersken kan arbejde med forskellige former for kommunikation og målrettet leg. Der er til dette formål indkøbt særligt legetøj. Sygeplejeopgaver/-interventioner knyttet til prioritering og koordinering af sygeplejen Det er en fortløbende opgave for sygeplejersken at kunne vurdere og prioritere blandt de forskellige, mangeartet og konkurrerende opgaver som hverdagen i Børneambulatoriet byder på. Dette indebærer at kunne uddelegerer opgaver til mono- og tværfaglige samarbejdspartnere. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Der er i Børneafdelingen ansat en forskningssygeplejerske, der arbejder med livskvalitet hos kronisk syge børn. Hun arbejder med udgangspunkt i familier, der har et barn med cystisk fibrose. Der er ansat en post.doc sygeplejerske ph.d, der arbejder med implementering af NIDCAP til de for tidligt fødte børn. I A2 har den specialeansvarlige sygeplejerske undersøgt og skrevet om børns reaktioner på akut indlæggelse. I børneafdelingerne er vi i gang med at udarbejde kliniske retningslinier for måling af højde/vægt samt stikprocedure med brug af EMLA. Der er udarbejdet mange forskellige procedurebeskrivelser i afd. A4. Der er udarbejdet materiale til ernærinsscreening. Som et led i implementeringen af Den Danske Kvalitetsmodel, arbejdes der i børneafdelingen med at beskrive standarder for blandt andet dokumentation, hygiejne, patient- og pårørendeinddragelse. I Børneambulatoriet er dokumentation et særligt indsatsområde. Hvert sygeplejeteam arbejder målrettet med udviklingen af dokumentationsredskaber, der er brugbare indenfor deres fagområde eksempelvis sygeplejejournalen, sygeplejeinstrukser og cheklister. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejeprocessen er den primære metode til afdækning og vurdering af barnets og familiens behov for sygepleje, og den vil være den gennemgående metode til vurdering, planlægning og evaluering af sygepleje. Der afvikles ugentligt en sygeplejekonference med henblik på erfaringsudveksling og udvikling af plejen til børnene og familierne. I børneafdelingerne er der monofaglige og tværfaglige teammøder med henblik på at udvikle dokumentationsredskaber, skaffe viden og udvikle plejen til barn og familie. Der arbejdes endvidere med Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 10

8 patientforløbsbeskrivelser og udvikling af dokumentation. I børneafdelingerne arbejdes desuden med kvantitativ og kvalitativ audit indenfor forskellige områder som f.eks. håndhygiejne, dokumentation af kontaktperson og ernæringsscreening. Dette for fortløbende at vurdere og sikre kvaliteten af vore faglige ydelser. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse I børneafdeling A er der ansat en uddannelsesansvarlig sygeplejerske Sine Herholdt, som har det overordnede ansvar for de uddannelsesmæssige forhold for sygeplejestuderende. Som sygeplejestuderende vil man møde den uddannelsesansvarlige sygeplejerske enkelte gange i perioden f.eks. i forbindelse med seminar. Der er i hvert afsnit ansat en klinisk vejleder, som den studerende er fast tilknyttet. Den kliniske vejleder har det gennemgående ansvar for den studerendes uddannelse i afsnittet. Den kliniske vejleder laver, i dialog med den studerende en arbejdsplan. Den kliniske vejleder samarbejder med den studerende om udarbejdelse og løbende justering af den individuelle kliniske studieplan. Den kliniske vejleder finder relevante uddannelsestilbud i afsnittet og vejleder i udarbejdelsen af patientforløb og udviklingsbaseret temaforløb. Den kliniske vejleder evaluerer med passende mellemrum og i samarbejde med den studerende uddannelsesforløbet, og de planlægger i fællesskab det videre forløb. Den kliniske vejleder uddelegerer efter behov vejledningsopgaver til andre vejledere i afsnittet. Den studerende vil således være fast tilknyttet daglige vejledere, som har ansvar for afgrænsede vejledningsforløb og -opgaver. Den kliniske undervisning er bygget op om eksemplariske patientforløb. Der ydes dagligt vejledning til den studerende i form af før-, under og eftervejledning, ligesom "Model for kliniske færdigheder" er ved at blive implementeret som en vejledningsmetode i afd. A. Læringsmiljø /Studiemiljø I børneambulatoriet er alle sygeplejersker indstillede på og oprigtigt interesserede i at vejlede studerende. Vi har som grundlæggende værdi at møde andre mennesker med interesse og anerkendelse. Det gælder også i mødet med den studerende. Vejledningen tager afsæt i den studerendes tidligere erfaringer samt særlige ønsker og behov. Som uddannelsessted er vi opmærksomme på at lave interessante og lærerige studieforløb, som også kan involvere besøg i samarbejdende afsnit eller behandlingsafdelinger. For at kunne tilrettelægge individuelt meningsfulde undervisningsforløb forventer vi, at den studerende deltager aktivt i planlægningen af forløbene. Der vil igennem modulet ske en progression i kravene til den studerendes selvstændighedsniveau og Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 10

9 kompetencer. Dette indebærer at vejledningen bevæger sig fra tæt støtte og elementer af mesterlære til at den studerende løser sygeplejefaglige opgaver selvstændigt med vejlederen som sparringspartner og refleksiv udfordrer. Også de sygeplejefaglige opgavers kompleksitet øges igennem modulet. Den studerendes stadigt stigende selvstændighed forventes vist både i forhold til refleksionen over de sygeplejefaglige problemstillinger der er i afsnittet, i udførelsen af relevante sygeplejefaglige opgaver og i en fortløbende planlægning af eget studieforløb. Det forventes, at den studerende deltager aktivt i faglige drøftelser i afsnittet. Det kan eksempelvis være ved sygeplejekonferencer, ved tværfaglige konferencer eller i de drøftelser der naturligt dukker op i dagligdagen. I forbindelse med udarbejdelsen af de fastlagte og planlagte studieaktiviteter forventes det, at den studerende bidrager med sine sygeplejefaglige betragtninger og refleksioner ved sygeplejekonferencer i afsnittet. Den studerendes kliniske undervisning vil primært foregå indenfor ét fagområde. Der vil eventuelt være et kortere ophold i et andet team. Vejlednings- og evalueringstilbud Forud for den kliniske undervisning modtager den studerende et velkomstbrev med informationer om mødetidspunkter, afsnittets specialer, litteraturliste samt navne på fast tilknyttede vejledere. Den studerende deltager ved begyndelsen af den kliniske undervisning i central introduktion til Skejby Sygehus, ligesom den studerende vises rundt i børneafdelingerne og eget afsnit ved begyndelsen af perioden. Den individuelle kliniske studieplan udarbejdes i løbet af de første to uger i fællesskab med den kliniske vejleder. Den kliniske vejleder og den uddannelsesansvarlige introducerer til den interne kliniske prøve. Studerende vil dagligt modtage før-, under- og eftervejledning samt ved behov mesterlære enten af den kliniske vejleder eller af kompetente sygeplejersker i afsnittet. Der arbejdes i øjeblikket med implementeringen af Model for kliniske færdigheder som et vejledningstilbud. Den studerende tilbydes ugentligt vejlednings- og evalueringssamtaler, der har som sigte at gøre status over den studerendes aktuelle faglige ståsted. På denne baggrund planlægges det videre studieforløb. Den studerende modtager vejledning undervejs samt evaluering efterfølgende i forhold til patientforløb samt det udviklingsbaserede temaforløb. Den studerende tilbydes vejledning i forbindelse med fremlæggelse af temaforløbet på en konference i afsnittet. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 10

10 Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder: Rikke Juul Vestergaard har i en periode arbejdet som intro- og oplæringsansvarlig i en børneafdeling og har tidligere erfaring fra neurokirurgisk afdeling og onkologisk afdeling. Hun er tilknyttet Center for Sjældne Sygdomme. Hun forventer at starte diplomuddannelse i Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i Studiebogen. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at blive indstillet til den interne kliniske prøve ved afslutningen af modulet, skal den studerende dokumentere studieaktivitet under hele undervisningsperioden. Studieaktivitet vises ved at den studerende tager selvstændigt og fortløbende initiativ til planlægge sit studieforløb og dokumenterer denne planlægning i sin individuelle kliniske studieplan. Det forventes ligeledes at den studerende i sin studieplan bagudrettet dokumenterer sygeplejefaglige refleksioner knyttet til udvalgte patientforløb. Det forventes, at den studerende møder forberedt til vejledningssamtaler samt planlægnings - og evalueringssamtaler. Det vil sige, at den studerende selv har gjort status over sit faglige niveau, har gjort sig tanker om det videre forløb og formidler dette mundtligt eller skriftligt til den kliniske vejleder. Studieaktivitet indebærer, at den studerende er aktivt opsøgende i forhold til at studere relevante kliniske problemstillinger i praksis. Dette viser sig blandt andet ved, at den studerende forholder sig refleksivt og kritisk til egen og andres sygepleje. Det er et krav for at blive indstillet til den kliniske prøve, at den studerende udarbejder minimum et patientforløb samt et udviklingsbaseret temaforløb i løbet af. Det er ligeledes et krav at dette temaforløb præsenteres på en relevant konference i afsnittet. Det er et krav at den studerende løbende dokumenterer selvvalgt pensum i Studiebogen. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 10 af 10