Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Børneafdelingerne på Århus Universitetshospital er beliggende på Skejby sygehus. Afdelingerne består af 8 børneafdelinger, en børnemodtagelse og et børneambulatorium. Til børneafdelingen er knyttet 17 lægespecialer og i forbindelse med Det Nye Universitetshospital flytter børneafdelinger fra Århus Sygehus til Skejby. Ønsket i den sammenhæng er at etablere et Børnehospital, hvor alle medarbejdere er dedikeret til arbejdet med børn. Her tænkes på funktioner i serviceafdelinger som røntgen, klinisk bakteriologisk afdeling, operationsgang, anæstesi m.v. Ledelsen i Børneafdelingen består af oversygeplejerske Inge Pia Christensen, ledende overlæge Rune Neraa og en stab på 6 medarbejdere. Den Uddannelsesansvarlige sygeplejerske, Sine Herholdt, er en af stabsmedarbejderne. Børneafdelingen har 88 døgnsenge og 10 dagsenge. Der er ansat 288 plejerpersonale og 52 læger. Afsnittene og ambulatoriet er opdelt i teams, hvor sygeplejerskerne er tilknyttet et eller flere teams og lægerne er tilknyttet et team. Teamet er defineret af det lægefaglige speciale. Den daglige planlægning af plejen i afsnittene varetages af en koordinator. På hvert afsnit er der ansat nøglepersoner for at støtte afsnittets ledelsesteam, der består af en overlæge og afdelingssygeplejersken. Koordinatoren er en af disse nøglepersoner. I A8 består afsnitsledelsen af afdelingssygeplejerske Elin Højmark, overlæge Søren Rittig og overlæge Aksel Lange. Afdeling A8 består af et dagafsnit med 4 sengepladser og et sengeafsnit med 15 senge. Samarbejdsrelationer Afdeling A8 samarbejder med Børneambulatoriet, K-operationsafdeling, anæstesiafdelingen, Nuclearmedicinsk afdeling, røntgenafdelingen, fysioterapien, diætister, psykologer, patienthotellet, skolelærere, hospitalsklovn og socialrådgivere. Afdelingen A8 samarbejder på tværs af afsnittene og med andre sygehuse og afdelinger samt med sundhedsplejen, praktiserende læger og tolk. Patient/borger kategorier I A8 behandles børn med kirurgiske nyre- og urinvejssygdomme, medicinske nyre- og urinvejssygdomme samt børn med gastroenterologiske sygdomme. Hovedparten af børnene bliver raske efter de kirurgiske indgreb. Resten følges løbende med kontrol. De studerende er i afsnittet i kirurgisk uddannelsesforløb, og vil primært være tilknyttet børn med Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 9

2 kirurgiske sygdomme. Afsnittet modtager børn i alderen 0-15 år for de medicinske specialer og 0-16 år for det kirurgiske speciale. Afdelingen har landsdelsfunktion for de kirurgiske nyre- og urinvejssygdomme. Hovedparten af børnene er indkaldte, og de kommer til planlagte undersøgelses- eller operationsforløb. Enkelte børn indlægges akut med behov for operation eller andet akut behandlingsforløb. I afsnittet indlægges ofte drenge i 1 til 8 års alderen til operation for hypospadi, fistellukninger og retentio testis. Der indlægges børn til operation for andre nyre- og urinvejslidelser som hydronefrose, fjernelse af dobbeltanlæg, fjernelse af en hel nyre eller dele heraf. Afsnittet varetager post- og præoperativ pleje af børn med pylerostenose. I afdelingen indlægges børn med urinvejsinfektioner til intravenøs antibiotika behandling herfor. Der foretages der nyre- og leverbiopsier og MR-scanninger i afdelingen. Afsnittet modtager børn med nefro-urologiske lidelser til udrednings-, undersøgelses- og behandlingsforløb. Det kan f.eks. være ultralyd, røntgen, renografi, cystometri og døgnmonitorering. Der indlægges børn med kroniske tarmsygdomme samt lever-og nyretransplanterede som følges i afsnittet i udredningsforløbet, til kontroller og i tilfælde af akutte infektioner. Der kommer jævnligt børn med svær forstoppelse som kræver indlæggelse og behandling. I dagafsnittet kommer der børn til klinisk kontrol, remicade infusioner samt diverse nyrefunktionsundersøgelser. Børnene i A8 er indlagt mellem 1 dag og ca. en uge, og den gennemsnitlige indlæggelsestid er 2-3 dage. Mange børn har under indlæggelsesforløbet mulighed for at overnatte på patienthotellet eller derhjemme. Centrale kliniske problemstillinger Udover de pleje- og behandlingsopgaver, der er en følge af børnenes somatiske sygdom, arbejder plejepersonale i A8 med følgende centrale kliniske problemstillinger: Familieproblematikker Sygepleje til det syge barn er også pleje af og omsorg for barnets familie, herunder primært forældre og søskende. En af barnets forældre har altid et stående tilbud om at være medindlagt sammen med barnet, hvilket næsten alle familier benytter sig af. Derfor er en vigtig sygeplejefaglig problemstilling at samarbejde med forældrene, at vejlede og informere dem og skabe tryghed i forbindelse med deres barns sygdom. Der skal etableres et tillidsforhold mellem barn, personale og forældre, således at information og konsekvenser af barnets sygdom forstås af alle involverede parter. Forældrene har i høj grad brug for at blive anerkendt og opnå forståelse, hvilket er en central problemstilling i afsnittet. Familiecentreret sygepleje er således et centralt omdrejningspunkt i A8. Mestringsproblematikker Når ens barn skal indlægges på sygehuset, uanset om tilstanden er forbigående eller kronisk, kan familien komme i krise, og forældrenes evne til at forholde sig til deres barn kan blive påvirket. En central problemstilling er børnene og forældrenes behov for støtte og vejledning til at mestre sygdom, indlæggelse, fremmed miljø, smerter og ubehag. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 9

3 Barnets udvikling Børnene oplever hospitalsopholdet vidt forskelligt ud fra alder, udvikling, kommunikative evner samt eventuelle tidligere erfaringer. Det er en central sygeplejefaglig problemstilling at vurdere barnets udviklingsniveau og yde en sygepleje, der relaterer sig dertil. Fremmede kulturer Børneafdelingen arbejder med børn og familier fra mange forskellige folkeslag og kulturer. Derfor er det en gennemgående og central problemstilling at kommunikere med respekt for fremmede kulturer, andre normer og værdier samt under hensyntagen til sprogbarrierer. Andre problemstillinger Der skal daglig håndteres etiske problemstillinger som f.eks. vanskelige venflonanlæggelser, noncompliance hos barnet og/eller forældre, fastholdelse under udførelsen af procedurer eller forældre som har mistet tilliden til hospitalet. I A8 er der et stort flow af patienter, hvorfor indlæggelses- og udskrivelsessamtaler fylder meget i hverdagen. At observere og indsamle relevante data, samt præcist informere og kommunikere med barnet og forældrene er således meget centrale sygeplejefaglige problemstillinger. Det er en central klinisk sygeplejefaglig problemstilling at kunne håndtere det store patientflow herunder samarbejdet med de mange samarbejdspartnere, der er tilknyttet afdelingen. Det er centralt at kunne prioritere de sygeplejefaglige opgaver. Endvidere skal der koordineres og uddelegeres arbejdsopgaver under hensyntagen til samarbejdspartnerens kompetence. Det er vigtigt at kunne bevare overblikket i pressede situationer. Tværfaglige og tværsektorielle forhold I afsnittet er der ansat sygeplejersker, uroterapeuter og en specialeansvarlig sygeplejerske samt få social og sundhedsassistenter og sygehjælpere. Der er en pædagog fast tilknyttet afsnittet, samt en række sekretærer. Der er tilknyttet både pædiatriske og kirurgiske læger til afsnittet. Afsnittet har et tæt samarbejde med diætist, socialrådgiver, fysioterapeut, psykolog og skolelærere. I ferieperioder lukker A8 sammen med afdeling A7 og kirurgisk børnehjerteafsnit, som fysisk er placeret i forlængelse af A8. Der er ansat sygeplejersker med nøglefunktion indenfor f.eks. koordination, klinisk vejledning, introduktion og oplæring, hygiejne, ernæring og dokumentation. På afsnittet uddannes studerende på Modul 1og 4 samt Modul 11 og 12. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 9

4 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Eksempler på patientforløb i A8: En dreng på fem år indlægges til en planlagt fistellukning (komplikation efter hypospadi operation), og skal ligge i sengen i fem dage efter operationen. der anlægges KAD, og drengen må kun komme op at sidde, når han skal have afføring. En baby på 6 måneder indlægges via børnemodtagelsen med UVI. Barnet har været højfebril i to dage, er pjevset og gylper. Barnet har fået anlagt venflon og ankommer til afdelingen, hvor første dosis medicin skal gives. Der skal laves akut ultralydsundersøgelse og 6 måneder efter indlæggelsen skal der foretages nyrefunktionsundersøgelser. Den forventede indlæggelsestid er ca.3 døgn til i.v. antibiotika behandling. En pige på syv år har aldrig været kontinent, bruger ble og har desuden mange tilfælde af UVI. Hun indlægges til et fire dages undersøgelsesforløb som indebærer anlæggelse af subrapubisk kateter i fuld anæstesi med efterfølgende cystometriundersøgelse, miktion-cysto-uretrografi og ultralydsundersøgelse. Muligvis skal forældre oplæres i RIK, så pigen daglig kan få tømt blæren og undgå recidiverende infektioner. Sygeplejefaglige opgaver De sygeplejefaglige opgaver de studerende vil møde i det daglige på A8 indeholder følgende: Modtagelse og forberedelse af børn til planlagte og akutte operationer samt til diverse undersøgelser, udredning eller kontroller. Heri indgår relevant dataindsamling, information om det forventede forløb og etablering af kontakt med barnet og dets familie. Postoperativ pleje af det kirurgiske barn, herunder fortløbende observation indenfor den grundlæggende sygepleje såsom barnets ernæring, udskillelse, aktivitet, hvile, respiration, cirkulation, smerter, hud og væv samt observation og seponering af dræn og katetre. I den postoperative sygepleje indgår at planlægge, udføre, evaluere og justere den grundlæggende sygepleje. Varetage pleje og behandlingsforløb hos de kronisk syge børn, herunder at støtte barnets og familiens mestring af kronisk sygdom. Støtte barnets og forældrenes mestring af indlæggelse, undersøgelser og behandling samt det ubehag der kan være knyttet dertil. Som del af dette anvendes leg med barnet. Kommunikere med det indlagte barn og deres familie med afsæt i den enkelte families behov og barnets aktuelle udviklingsniveau. Etablere tillidsforhold til barnet og forældrene. Opmærksomhed på mulige etiske dilemmaer herunder etiske dilemmaer, der opstår i patientforløbene. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 9

5 Værne om fortrolige oplysninger og overholde tavshedspligt. Opmærksomhed på og forståelse for sociale, kulturelle og religiøse forskelle hos indlagte børn og familier og forholde sig til og handle hensigtsmæssigt ud fra denne forståelse. Arbejder bevidst med egne grænser i forhold til sorg, krise, alvorlig sygdom og død Administrere medicin, herunder at anvende lægemiddelregning. Dokumentation af sygeplejen, herunder indgående kendskab til EPJ og sygeplejejournalen samt udarbejdelse af plejeplaner. Deltage aktivt i sygeplejekonferencer, tværfaglige konferencer samt i det tværfaglige samarbejde med afsnittets øvrige samarbejdspartnere. Udskrive børn til egen læge eller ambulant opfølgning, herunder informere om forholdsregler efter udskrivelsen. Koordinere og prioritere samt udvise overblik og ledelse, herunder strukturere og prioritere egen arbejdsdag under hensyntagen til tyngde og ressourcer i hele afsnittet. Håndtere uforudsigeligheden og prioritere derefter. Uddelegere arbejdsopgaver til det øvrige personale. Være sig sit ansvars- og kompetenceområder bevidst, i forhold til forældre og pårørende men også i forhold til kollegaer i afdelingen og eksterne samarbejdspartnere. Indgå i kvalitets- og udviklingsarbejde, herunder vurdere kvaliteten i sygeplejen i konkrete patientforløb og tage medansvar for at sikre eller udvikle kvaliteten. Deltage i implementering af resultater fra udviklings- og forskningsarbejde i A8. Søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for de aktuelle patientforløb. Redegøre for muligheder og barrierer knyttet til kvalitets-og udviklingsarbejde. Udviklings- og forskningsområder og tiltag Der er i børneafdelingen ansat en forskningssygeplejerske, der arbejder med livskvalitet hos kronisk syge børn. Hun arbejder med udgangspunkt i familier, der har et barn med Cystisk Fibrose. Der er i børneafdelingen ansat en post.doc sygeplejerske, der arbejder med implementering af NIDCAP. Der er udviklet kliniske retningslinjer for højde/vægt. Der er påbegyndt ernæringsscreening. Der arbejdes med at udarbejde klinisk retningslinjer i forhold til stikprocedure, og herunder brug af Emla. Der er i A8 udviklet skriftlige procedurer til mange af vores specialer, som ligger på E-doc, og der er mange procedurer under udarbejdelse og revision. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 9

6 Der er i februar 2010 ansat en specialeansvarlig sygeplejerske i afdelingen. Aktuelt i 2010 samarbejder afdelingen med børnekirurgerne omkring fast-track forløb vedrørende hypospadi operationer. Det indebærer, at børnene skal sendes hjem med kateter på 2. post-operative dag og indlægges senere til fjernelse af kateter. Der arbejdes på at optimere smertescoring hos alle operationsbørn. Der er stort fokus på udvikling af dokumentation i A8, og hvordan der kan udarbejdes og udvikle relevante dokumentationsredskaber til endagsindlæggelser og plejeplaner til de mest almindelige operationsforløb. Som et led i implementeringen af Den Danske Kvalitetsmodel, arbejdes der i børneafdelingen med at beskrive standarder for blandt andet dokumentation, hygiejne, patient- og pårørendeinddragelse etc. Der vil være muligheder for at deltage i udviklings- og forskningsarbejde i sygeplejevirksomhed. Det kan ske gennem udarbejdelse af udviklingsbaseret temaforløb. Det vil være relevant at trække på diverse nøglepersoner i forbindelse med valg af udviklingsperspektiv. Der vil være muligheder for at undersøge en lille del af et større projekt og i den forbindelse få hjælp fra klinisk vejleder og specialeansvarlig sygeplejerske. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejeprocessen er den primære metode til afdækning og vurdering af barnets og familiens behov for sygepleje. Der anvendes procedurer, tjeklister, smertescore, vækstkurver og kliniske retningslinjer. Der afvikles sygeplejekonferencer med henblik på erfaringsudveksling og udvikling af plejen til børnene og familierne. Der er monofaglige og tværfaglige teammøder med henblik på at udvikle dokumentationsredskaber, skaffe viden og udvikle plejen til barn og familie. Der er undervisning hver onsdag morgen i sygeplejefagligt eller lægefagligt stof inden for specialerne. I børneafdelingerne arbejdes der med både kvantitativ og kvalitativ audit indenfor forskellige områder som f.eks. håndhygiejne, dokumentation af kontaktpersonordning og ernæringsscreening. Dette sker for fortløbende at vurdere og sikre kvaliteten af vore faglige ydelser. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse I børneafdeling A er der ansat en uddannelsesansvarlig sygeplejerske Sine Herholdt, som har det overordnede ansvar for de uddannelsesmæssige forhold for sygeplejestuderende. Som sygeplejestuderende vil man møde den uddannelsesansvarlige sygeplejerske enkelte gange i perioden Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 9

7 f.eks. i forbindelse med seminar. Der er i hvert afsnit ansat en klinisk vejleder, som den studerende er fast tilknyttet. Den kliniske vejleder har det gennemgående ansvar for den studerendes uddannelse i afsnittet. Den kliniske vejleder udarbejder i dialog med den studerende en arbejdsplan, samarbejder med den studerende om udarbejdelse og løbende justering af den individuelle kliniske studieplan. De kliniske vejleder finder relevante uddannelsestilbud i afsnittet og vejleder i udarbejdelsen af patientforløb, sygdomsforløb og patientfortælling. Den kliniske vejleder evaluerer med passende mellemrum og i samarbejde med den studerende uddannelsesforløbet, og de planlægger i fællesskab det videre forløb. Undervejs i forløbet afvikles seminarer sammen med afdeling A s øvrige studerende på samt de dertil knyttede kliniske vejledere. I seminaret deltager desuden underviser fra skolen og i nogle tilfælde den uddannelsesansvarlige sygeplejerske. Den kliniske vejleder uddelegerer efter behov vejledningsopgaver til andre vejledere i afsnittet. Den studerende vil således være fast tilknyttet daglige vejledere, som har ansvar for afgrænsede vejledningsforløb og -opgaver. Den kliniske undervisning er bygget op om eksemplariske patientforløb. Der ydes dagligt vejledning til den studerende i form af før-, under og eftervejledning, ligesom "Model for kliniske færdigheder" er ved at blive implementeret som en vejledningsmetode i afd. A. Det tilstræbes at den studerende deltager i A8 s dagafsnit i to sammenhængende uger. Der vil desuden blive mulighed for at se en operation. Læringsmiljø /Studiemiljø I afsnit A8 er alle sygeplejersker indstillede på og oprigtigt interesserede i at vejlede studerende. Vi har som grundlæggende værdi at møde andre mennesker med interesse og anerkendelse. Det gælder også i mødet med den studerende. Vejledningen tager afsæt i den studerendes tidligere erfaringer samt særlige ønsker og behov. Som uddannelsessted er vi opmærksomme på at lave interessante og lærerige studieforløb, som også kan involvere besøg i samarbejdende afsnit eller behandlingsafdelinger. For at kunne tilrettelægge individuelt meningsfulde undervisningsforløb forventer vi, at den studerende deltager aktivt i planlægningen af forløbene. Der vil igennem modulet ske en progression i kravene til den studerendes selvstændighedsniveau og kompetencer. Dette indebærer at vejledningen bevæger sig fra tæt støtte og elementer af mesterlære til at den studerende løser sygeplejefaglige opgaver selvstændigt med vejlederen som sparringspartner og refleksiv udfordrer. Også de sygeplejefaglige opgavers kompleksitet øges igennem modulet. Den studerendes stadigt stigende selvstændighed forventes vist både i forhold til refleksionen over de Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 9

8 sygeplejefaglige problemstillinger der er i afsnittet, i udførelsen af relevante sygeplejefaglige opgaver og i en fortløbende planlægning af eget studieforløb. Det forventes, at den studerende deltager aktivt i faglige drøftelser i afsnittet. Det kan eksempelvis være ved sygeplejekonferencer, ved tværfaglige konferencer eller i de drøftelser der naturligt dukker op i dagligdagen. I forbindelse med udarbejdelsen af de fastlagte og planlagte studieaktiviteter forventes det, at den studerende bidrager med sine sygeplejefaglige betragtninger og refleksioner ved sygeplejekonferencer i afsnittet. Vejlednings- og evalueringstilbud Forud for den kliniske undervisning modtager den studerende et velkomstbrev med informationer om mødetidspunkter, afsnittets specialer, litteraturliste samt navne på fast tilknyttede vejledere. Den studerende deltager ved begyndelsen af den kliniske undervisning i central introduktion til Skejby Sygehus, ligesom den studerende vises rundt i børneafdelingerne og eget afsnit ved begyndelsen af perioden. Den individuelle kliniske studieplan udarbejdes i løbet af de første to uger i fællesskab med den kliniske vejleder. Den kliniske vejleder og den uddannelsesansvarlige introducerer til den interne kliniske prøve. Studerende vil dagligt modtage før-, under- og eftervejledning samt ved behov mesterlære enten af den kliniske vejleder eller af kompetente sygeplejersker i afsnittet. I perioder arbejdes der med studieunit som en organisering af de studerendes læring i A1. Der arbejdes i øjeblikket med implementeringen af Model for kliniske færdigheder som et vejledningstilbud. Den studerende tilbydes ugentligt vejlednings- og evalueringssamtaler, der har som sigte at gøre status over den studerendes aktuelle faglige ståsted. På denne baggrund planlægges det videre studieforløb. Den studerende modtager vejledning undervejs samt evaluering efterfølgende i forhold til patientforløb samt det udviklingsbaserede temaforløb. Den studerende tilbydes vejledning i forbindelse med fremlæggelse af temaforløbet på en konference i afsnittet. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder i afsnittet Janne Laursen er uddannet sygeplejerske i Efter endt uddannelse arbejdede hun på en børneafdeling på Rigshospitalet. Hun har været ansat i afsnittet siden 1/6 2007, og har fungeret som klinisk vejleder siden Hun har den kliniske vejleder uddannelse, og påbegynder i 2010 den sundhedsfaglige diplomuddannelse. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 9

9 Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i Studiebogen. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at blive indstillet til den interne kliniske prøve ved afslutningen af modulet, skal den studerende dokumentere studieaktivitet under hele undervisningsperioden. Studieaktivitet vises ved at den studerende tager selvstændigt og fortløbende initiativ til planlægge sit studieforløb og dokumenterer denne planlægning i sin individuelle kliniske studieplan. Det forventes ligeledes at den studerende i sin studieplan bagudrettet dokumenterer sygeplejefaglige refleksioner knyttet til udvalgte patientforløb. Det forventes, at den studerende møder forberedt til vejledningssamtaler samt planlægnings - og evalueringssamtaler. Det vil sige, at den studerende selv har gjort status over sit faglige niveau, har gjort sig tanker om det videre forløb og formidler dette mundtligt eller skriftligt til den kliniske vejleder. Studieaktivitet indebærer, at den studerende er aktivt opsøgende i forhold til at studere relevante kliniske problemstillinger i praksis. Dette viser sig blandt andet ved, at den studerende forholder sig refleksivt og kritisk til egen og andres sygepleje. Det er et krav for at blive indstillet til den kliniske prøve, at den studerende udarbejder minimum et patientforløb samt et udviklingsbaseret temaforløb i løbet af. Det er et krav at dette temaforløb præsenteres på en relevant konference i afsnittet. Det er et krav at den studerende løbende dokumenterer selvvalgt pensum i Studiebogen. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 9