Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Børneafdelingen på Århus Universitetshospital er beliggende i Skejby. Afdelingen består af 8 børneafsnit, en børnemodtagelse, et børneambulatorium samt Center for Børn udsat for Overgreb (CBO). Til Børneafdelingen er knyttet 17 fagområder og i forbindelse med Det Nye Universitetshospital flyttes børneafdelinger fra Århus Sygehus til Skejby. Ønsket i den sammenhæng er at etablere et Børne-Unge Hospital, hvor alle medarbejdere er uddannede til arbejdet med børn. Her tænkes blandt andet på funktioner i serviceafdelinger som billeddiagnostik, klinisk bakteriologisk, operationsgang, anæstesi m.v. Ledelsen i Børneafdelingen består af oversygeplejerske Inge Pia Christensen, ledende overlæge Rune Næraa og en stab på 6 medarbejdere. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske, Sine Herholdt er én af stabsmedarbejderne. Børneafdelingen har 88 døgnsenge og 10 dagsenge. Der er ansat 288 i plejegruppen, 52 læger, 5 psykologer, 4 socialrådgivere, 1 AC-fuldmægtig, 5 pædagoger, 28 sekretærer, 1 kvalitets- og EPJkoordinator, 2 diætister og 1 hospitalsklovn. Der er desuden tilknyttet 4 skolelærere fra Århus Kommune, som har deres daglige arbejde på Børneafdelingen. Afsnittene og ambulatoriet er opdelt i teams, hvor sygeplejerskerne er tilknyttet et eller flere teams og lægerne er tilknyttet et team. Teamet er defineret af det lægefaglige speciale. Den daglige planlægning af plejen i afsnittene varetages af en koordinator. I hvert afsnit er der nøglepersoner indenfor udvalgte strategiske områder, koordinatoren er én af dem. Nøglepersonerne understøtter de strategiske indsatsområder og fungerer som sådan som stab for afsnittets ledelsesteam. Ledelsesteamet består af en overlæge og afdelingssygeplejersken. På A4 består afsnitsledelsen af afdelingssygeplejerske Lis Blond Povlsen, overlæge Niels Clausen, overlæge Henrik Schrøder og professor Henrik Hasle. A4 består af et sengeafsnit med 14 sengepladser, et dagafsnit, flere ambulatorier samt en lille operationsstue med tilhørende opvågning. A4 har vestdansk centerfunktion og får derfor børn fra hele Jylland og Fyn. Personalet i A4 består af 37 sygeplejersker, 2 social- og sundhedsassistenter, 1 sygehjælper i køkkenet, 5 onkologiske læger, 2 sekretærer, 2 pædagoger, 2 skolelærere og klovnen Angus. A4 har, udover de sædvanlige nøglepersoner; nøgleperson i kvalme, smerte, palliation og operation. A4 er organiseret ved en koordinator som, ud over afdelingssygeplejersken, har ansvar for den daglige drift. Patienterne og personalet er inddelt i tre teams: grøn, blå og rød. Plejeformen er tildelt patientpleje. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 10

2 Samarbejdsrelationer A4 samarbejder med K-OP og T-OP, anæstesien (herunder observationsafsnittet), nuclearmedicinsk afdeling, patienthotellet, røntgen- og ultralydsafsnittet, fysioterapien, ergoterapien, diætist, psykologer, hospitalsklovn, skolelærere, pædagoger, tolke, det palliative team og socialrådgivere. A4 samarbejder på tværs af afsnit, afdelinger og sygehuse, hvor børnene er sendt til behandling. Her kan blandt andet nævnes øjenafdelingen, stråleterapien, afsnit E2 og kæbekirurgisk afdeling på Århus Sygehus. Vi samarbejder en del med hjemmeplejen. Patient/borger kategorier Personalet i afsnit A4 plejer og behandler børn med følgende sygdomme: Leukæmi (ALL og AML) Hjernetumor Ewing sarkom Osteosarkom Rhabdomyosarkom Lymfom Willms tumor Neuroblastom Histiocytose Andre mere sjældne kræftsygdomme A4 har børn og unge indlagt i alderen 0-20 år. I aften- og nattevagter indlægges patienter tilknyttet A3 på A4. Patientkategorien på A3 er patienter med gigt, blødersygdomme, immundefekter mm. Disse patienter har vi ikke forventning om, at du som studerende får indblik i. Centrale kliniske problemstillinger Der er altid en medindlagt forældre til barnet. Derfor er en vigtig sygeplejefaglig problemstilling at samarbejde med forældrene og vejlede og informere dem, så de føler sig trygge ved at passe og pleje deres syge barn. Dokumentation er en væsentlig for at sikre såvel kontinuitet som høj faglighed. I A4 er det længerevarende plejeforløb meget centralt. Nogle familier er kun indlagt en dag, men andre kan være indlagt i uger/ måneder i træk. Dern er ofte genindlæggelser. Den tillidsfulde relation og kommunikation bliver derfor helt central. Forældrene og barnet/de unge med kræft vil periodevis befinde sig i en tilstand af angst, frygt, sorg og krise, da uvished, lidelse og tab af et normalt liv bliver en realitet, når barnet/den unge indlægges med Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 10

3 kræft. Det er vigtigt at tage hensyn til de raske søskende til det indlagte barn, som i høj grad lider under tabet af det normale familieliv. Det er en vigtig klinisk problemstilling at hjælpe barnet/den unge og forældrene med at mestre indlæggelsen og sygdommen, herunder ubehag, smerter og fastholdelse. Det er samtidig vigtigt at hjælpe familien med at holde fokus på det raske og det sunde herunder barnets/den unges netværk, livshistorie mm. Nogle af de børn og unge, vi har indlagt, kommer fra forskellige kulturer og med forskellige trosretninger. Dette giver udfordringer i forhold til kommunikation, forståelse, adfærd, normer mm. Centralt for A4 og Børneafdelingen generelt er hensyntagen til barnets udviklingsniveau, alder og trivsel under sygdom og indlæggelse. I A4 oplever vi dagligt etiske problemstillinger knyttet til alt lige fra anlæggelse af en nasalsonde til det terminale forløb. Lægemiddelregning og medicinadministration, især IV-administration, fylder meget i det daglige arbejde i A4. Grundlæggende sygepleje fylder meget i A4, da patienterne ofte er meget plejekrævende. Dog varetages meget af den grundlæggende sygepleje af forældrene, hvor vores opgave ofte bliver af mere vejledende og støttende karakter. Under sygeplejefaglige opgaver kan du læse mere om, hvad du specifikt kan opleve af grundlæggende sygeplejefaglige opgaver. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Vi samarbejder i det daglige og på særligt planlagte tidspunkter på tværs af de faggrupper som er nævnt under organisatoriske. Vi har på hverdage forstuegang og stuegang. Én gang om ugen afholder vi tværfaglig konference og én gang månedligt afholdes en børneonkologisk konference. I afsnittet uddannes der studerende på Modul 1, 4, 11 og 12. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Vi samarbejder i det daglige og på særligt planlagte tidspunkter på tværs af de faggrupper som er nævnt under organisatoriske. Vi har på hverdage forstuegang og stuegang. Én gang om ugen afholder vi tværfaglig konference og én gang månedligt afholdes en børneonkologisk konference. I afsnittet uddannes der studerende på Modul 1, 4, 11 og 12. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 10

4 Sygeplejefaglige opgaver Du skal som studerende i A4 på modul 12 have særlig vægt på det ledende og udviklende aspekt, herunder de sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende aspekter. I A4 er det en gennemgående sygeplejefaglig opgave at lede sygeplejen til den eller de patienter, man varetager plejen af. Som del af ledelsesopgaverne hører konstante prioriteringer, koordinering og uddelegering af sygeplejen. I dette arbejde, er det en vigtig at tage højde for etik, jura, økonomi, organisation og drift samt at håndtere divergerende forventninger og krav. At lede gruppekonferencer og tværfaglige møder er i A4 en sygeplejefaglig opgave. Her tages på egen eller andres opfordring kendte patienter og sygeplejeproblemer op til diskussion. I A4 er det en daglig opgave at have fokus på kvalitet og udvikling af sygeplejen i forhold til det patientnære og mere generelt. Dette indebærer at inddrage relevant praksis-, udviklings- og forskningsbaseret litteratur i sin sygepleje. Med baggrund heri forholder sygeplejersken sig til, om noget kan gøres bedre. Kritisk sans såvel i forhold til det der læses som til egen og andres sygepleje er således centralt. Det er vigtigt for sygeplejen i A4, at vi hjælper hinanden og får den daglige drift til at hænge sammen. Det er vigtigt at tilbyde sin hjælp med helt praktiske opgaver, at tage klokker for andre og at rydde op. Dette kræver et overblik over gruppens opgaver. På er det vigtigt at udvikle sin evne til at bevare overblikket i pressede og komplekse situationer. Sygeplejeopgaver knyttet til patienternes fysiologiske behov I A4 fylder den grundlæggende sygepleje meget idet plejeforløbene ofte er komplekse og langvarige. Vi arbejder ud fra de 11 sygeplejefaglige problemområder, som Sundhedsstyrelsen har defineret (inspireret af Virginia Henderson). Det er en forudsætning, at du som studerende har et godt og bredt fundament i grundlæggende sygepleje, idet den grundlæggende sygepleje er en forudsætning for at kunne overskue den komplekse sygepleje i afsnittet. Arbejdet med børn og deres forældre kræver, at du reflekterer over, hvordan du griber den grundlæggende sygepleje an i et barne- og familieperspektiv. Udover de grundlæggende sygeplejeopgaver har vi specifikke sygeplejeopgaver, som er typiske for A4: Alle børn har et CVK (enkelte har en perifer adgang). Det er derfor en vigtig opgave at kunne anvende CVK korrekt og kunne forebygge infektioner ved CVK ved at følge gældende procedurer. Vi har særlig fokus på mundpleje idet børnene grundet cytostatisk behandling er mere udsatte for caries og stomatit. Vi anvender dagligt store mængder medicin. Medicinen administreres Især IV og PO men i enkelte tilfælde også IM og SC. Mange af børnene har nasalsonde eller mavesonde, som vi bruger til medicin og ernæring. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 10

5 Vi er hele tiden i berøring med afsnittets infusionspumper, som bruges til indgift af elektrolytter, cytostatica, antibiotika, parenteral ernæring m.m. Mange af vores sygeplejeopgaver er relateret til bivirkninger til cytostatica som feber, kvalme, opkast, marvsuppression, hårtab, neuropati m.m. Sygeplejeopgaver knyttet til psykosociale og eksistentielle områder Vi arbejder dagligt med familier i sorg og krise, hvor døden kommer helt tæt på. Det er et område, som fylder meget i plejen. Pleje af mennesker i sorg og krise kræver stor indsigt, situationsfornemmelse og empati og stiller store krav til personalets kommunikative og relationelle evner. Man skal turde være i det svære rum og vide, at man oftest ikke kan gøre meget mere end blot at være til stede. Som personale må man arbejde med sin selvindsigt og aktivt bruger sig selv og sine kolleger i arbejdet med at forstå barnet/familien. Vi har ofte en funktion i at rumme barnets/familiens frustrationer og vi vil ind i mellem blive mødt med skæld ud og ukvemsord fra en hårdt presset familie. Vi diskuterer dagligt etiske dilemmaer, og det er en vigtig opgave at kunne identificere og reflektere over både de store og de små etiske dilemmaer i dagligdagen. I arbejdet med de vanskelige patientforløb har vi et tæt samarbejde med vores psykolog, socialrådgiver og præst. Sygeplejeopgaver knyttet til det patientologiske aspekt For at kunne yde optimal sygepleje har det stor betydning, at vi lærer familiens livshistorie såvel som sygdomshistorien at kende. Især for barnet/den unge har det stor betydning at blive isoleret fra sin normale hverdag. Plejepersonalet må inddrage sundhedsfremmende tiltag for at sikre barnets normale udvikling, så rehabiliteringen ikke bliver et nederlag for barnet/den unge. Vi gør meget ud af at åbne dørene for familiens netværk. Vi afholder et netværksmøde ved starten af barnets indlæggelse og ved afslutningen. Vi inviterer søskende og kammerater til arrangementer, vi afholder ungeaftner, og vi sørger for at forældre og barn ind i mellem får et pusterum fra hinanden. Vi inddrager viden om netværksbaseret sygepleje til unge med kræft. Kommunikationen med forældre og barn/ung er en stor opgave og udfordring i A4. Vi skal hele tiden forholde os til såvel barnet, forældrene som eventuelle søskende. Kommunikationen skal gribes forskelligt an fra barn til barn afhængig af barnets alder og udviklingsniveau. Du skal arbejde med din måde at kommunikere på herunder især dit kropssprog, da barnet mere end andre læser dig og giver dig respons på din måde at kommunikere på. Arbejdet med svært syge børn og deres familier kræver, at du evner at etablere og vedligeholde et tillidsforhold. Det kræver, at du respekterer barnet og forældrenes autonomi og hele tiden bruger dit faglige skøn i vurderingen af, hvad der er bedst for barnet. Vi skal hele tiden medtænke, at vi varetager barnets tarv i samarbejde med forældrene. Vi arbejder ud fra modellen om familiecentreret sygepleje, idet vi ser familien som en ressource i plejeforløbet af barnet. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 10

6 Der er fast tilbud om skolegang og pædagogiske tilbud til det lille barn, som benyttes i det omfang barnet eller den unge kan holde til det. Sygeplejeopgaver knyttet til patientens mestring Børnene kan blive udsat for mange procedurer, som de ikke bryder sig om. Det kan eksempelvis være perifer blodprøvetagning, sondenedlæggelse, plasterskift og anlæggelse af nåle i det centrale venekateter. Derfor er der fokus på, at dette foregår på en så skånsom måde, som det overhovedet er muligt. Vi bruger meget tid på at informere barnet og forældrene. Vi bruger mestringskasser og arbejder tværfagligt for at barnet og forældrene mestrer bedst muligt. Det kræver stor viden, tålmodighed og tid. Vi hjælper barnet og familien med at mestre sygdommen og indlæggelsesforløbet. Det kan ind i mellem betyde, at du må korrigere og støtte forældrene i deres måde at drage omsorg og sætte grænser for deres barn på. Sygeplejeopgaver knyttet til patientforløb Børnene skal i pleje- og behandlingsforløbet gennemgå mange forskellige undersøgelser. Undersøgelserne skal medvirke til at få et billede af sygdommens omfang, og undersøgelserne bruges om kontrol undervejs og som status ved endt behandling. Der foretages også akutte og ikke planlagte undersøgelser på grund af bivirkninger til cytostatica. Især undersøgelser på grund af infektion hos barnet er hyppigt forekommende. Alle vores børn kommer på et tidspunkt i forløbet ud for operative indgreb. Obligatorisk er anlæggelse af CVK, men også større operationer som fjernelse af primær tumor eller metastaser samt mindre operationer som lumbalpunktur og knoglemarvsprøve er hyppige operationer i A4. I forbindelse med de mange undersøgelser og/eller indgreb bliver koordinering vigtig. E væsentlig sygeplejefaglig opgave er at skabe et hensigtsmæssigt forløb for det enkelte barn. Som en del af at skabe kontinuitet i pleje- og behandlingsforløbet arbejder vi med EPJ og elektronisk medicinmodul. Vi udarbejder individuelle samt standardiserede plejeplaner. Vi har mange forskellige tjeklister og procedurer, som beskriver et minimumskrav til sygeplejen. Det forventes, at du anvender og forholder dig kritisk til afsnittets administrative redskaber og dagligt overvejer brug af tværfaglige samarbejdspartnere. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Der er i Børneafdelingen ansat en forskningssygeplejerske, der arbejder med livskvalitet hos kronisk syge børn. Hun arbejder med udgangspunkt i familier, der har et barn med cystisk fibrose. Der er ansat en post.doc sygeplejerske ph.d., der arbejder med implementering af NIDCAP til de for tidligt fødte børn. I A2 har den specialeansvarlige sygeplejerske undersøgt og skrevet om børns reaktioner på akut indlæggelse. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 10

7 I børneafdelingerne er vi i gang med at udarbejde kliniske retningslinier for måling af højde/vægt samt stikprocedure med brug af EMLA. Der er udarbejdet mange procedurebeskrivelser i afd. A4, ligesom der er udarbejdet materiale til ernæringsscreening af børn. Som et led i implementeringen af Den Danske Kvalitetsmodel arbejdes der i børneafdelingen med at beskrive standarder for blandt andet dokumentation, hygiejne, patient- og pårørendeinddragelse. På A4 arbejder vi med flere medicinske projekter, som varetages af medicinstuderende og Ph.d. studerende. Af sygeplejeprojekter har vi udarbejdet et patientforløb for børn med osteogent sarkom, og vi skal i gang med projekt om patientforløb for patienter med ewing sarkom og terminale forløb. Vores nøgleperson indenfor smerter er lige nu i gang med et sygeplejefagligt projekt med fokus på smerter. A4 har nøglepersoner indenfor mange forskellige områder blandt andet palliation, smerter, søskende, ernæring og udskillelse. Vi har ansat specialeansvarlig sygeplejerske, koordinator og projektsygeplejerske, Du vil få mulighed for på eget initiativ at følge eller samtale med disse ressourcepersoner. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejeprocessen er den primære metode til afdækning og vurdering af barnets og familiens behov for sygepleje. Der anvendes tjeklister, standardplejeplaner, ernæringsscreening og vækstkurver. Der afholdes i hver gruppe en ugentlig sygeplejekonference med henblik på at erfaringsudveksle og udvikle plejen til barnet og familierne. På alle hverdage afholdes en forstuegang for at skabe overblik og kontinuitet i stuegang. Her deltager medlemmer af plejegruppen, læger, koordinator og afdelingssygeplejerske. Hver tirsdag afholdes tværfaglige konferencer. Onsdag er der undervisning for personalet. Én gang om måneden afholdes et onkologisk forum for plejepersonale og læger, hvor aktuelle kliniske problemstillinger diskuteres. I børneafdelingerne arbejdes desuden med både kvantitativ og kvalitativ audit indenfor forskellige områder som f.eks. håndhygiejne, dokumentation af kontaktperson og ernæringsscreening. Dette for fortløbende at vurdere og sikre kvaliteten af vores faglige ydelser. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 10

8 Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse I børneafdeling A er der ansat en uddannelsesansvarlig sygeplejerske Sine Herholdt, som har det overordnede ansvar for de uddannelsesmæssige forhold for sygeplejestuderende. Som sygeplejestuderende vil man møde den uddannelsesansvarlige sygeplejerske enkelte gange i perioden f.eks. i forbindelse med seminar. Der er i hvert afsnit ansat en klinisk vejleder, som den studerende er fast tilknyttet. Den kliniske vejleder har det gennemgående ansvar for den studerendes uddannelse i afsnittet. Den kliniske vejleder laver, i dialog med den studerende en arbejdsplan. Den kliniske vejleder samarbejder med den studerende om udarbejdelse og løbende justering af den individuelle kliniske studieplan. Den kliniske vejleder finder relevante uddannelsestilbud i afsnittet og vejleder i udarbejdelsen af patientforløb samt det udviklingsbaserede temaforløb. Den kliniske vejleder evaluerer med passende mellemrum og i samarbejde med den studerende uddannelsesforløbet, og de planlægger i fællesskab det videre forløb. Den kliniske vejleder uddelegerer efter behov vejledningsopgaver til andre vejledere i afsnittet. Den studerende vil således være fast tilknyttet daglige vejledere, som har ansvar for afgrænsede vejledningsforløb og -opgaver. Den kliniske undervisning er bygget op om eksemplariske patientforløb. Der ydes dagligt vejledning til den studerende i form af før-, under- og eftervejledning, ligesom "Model for kliniske færdigheder" er ved at blive implementeret som en vejledningsmetode i afd. A. Læringsmiljø /Studiemiljø I afsnit A4 er alle sygeplejersker indstillede på og oprigtigt interesserede i at vejlede studerende. Vi har som grundlæggende værdi at møde andre mennesker med interesse og anerkendelse. Det gælder også i mødet med den studerende. Vejledningen tager afsæt i den studerendes tidligere erfaringer samt særlige ønsker og behov. Som uddannelsessted er vi opmærksomme på at lave interessante og lærerige studieforløb, som også kan involvere besøg i samarbejdende afsnit eller behandlingsafdelinger. For at kunne tilrettelægge individuelt meningsfulde undervisningsforløb forventer vi, at den studerende deltager aktivt i planlægningen af forløbene. Der vil igennem modulet ske en progression i kravene til den studerendes selvstændighedsniveau og kompetencer. Dette indebærer at vejledningen bevæger sig fra tæt støtte og elementer af mesterlære til at den studerende løser sygeplejefaglige opgaver selvstændigt med vejlederen som sparringspartner og refleksiv udfordrer. Også de sygeplejefaglige opgavers kompleksitet øges igennem modulet. Den studerendes stadigt stigende selvstændighed forventes vist både i forhold til refleksionen over de sygeplejefaglige problemstillinger der er i afsnittet, i udførelsen af relevante sygeplejefaglige opgaver og i Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 10

9 en fortløbende planlægning af eget studieforløb. Det forventes, at den studerende deltager aktivt i faglige drøftelser i afsnittet. Det kan eksempelvis være ved sygeplejekonferencer, ved tværfaglige konferencer eller i de drøftelser der naturligt dukker op i dagligdagen. I forbindelse med udarbejdelsen af de fastlagte og planlagte studieaktiviteter forventes det, at den studerende bidrager med sine sygeplejefaglige betragtninger og refleksioner ved sygeplejekonferencer i afsnittet. I gruppen af plejepersonale er der mange nyuddannede sygeplejersker, og de ved, hvilke udfordringer man oplever som studerende. De er gode til at støtte og vejlede. Vejlednings- og evalueringstilbud Forud for den kliniske undervisning modtager den studerende et velkomstbrev med informationer om mødetidspunkter, afsnittets specialer, litteraturliste samt navne på fast tilknyttede vejledere. Den studerende deltager ved begyndelsen af den kliniske undervisning i central introduktion til Skejby Sygehus, ligesom den studerende vises rundt i børneafdelingerne og eget afsnit ved begyndelsen af perioden. Den individuelle kliniske studieplan udarbejdes i løbet af de første to uger i fællesskab med den kliniske vejleder. Den kliniske vejleder og den uddannelsesansvarlige introducerer til den interne kliniske prøve. Studerende vil dagligt modtage før-, under- og eftervejledning samt ved behov mesterlære enten af den kliniske vejleder eller af kompetente sygeplejersker i afsnittet. Der arbejdes i øjeblikket med implementeringen af Model for kliniske færdigheder som et vejledningstilbud. Den studerende tilbydes ugentligt vejlednings- og evalueringssamtaler, der har som sigte at gøre status over den studerendes aktuelle faglige ståsted. På denne baggrund planlægges det videre studieforløb. Den studerende modtager mundtlig tilbagemelding på patientforløb, patientfortælling og sygdomsfortælling samt vejledning til forberedelsen af seminar. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder i A4 hedder Tina Sølvgren. Hun er uddannet sygeplejerske fra Hun har været ansat i afsnittet siden 1999 og har fungeret som klinisk vejleder siden Hun har afsluttet den sundhedsfaglige diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse i juni Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Listen svare til sider. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i Studiebogen. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 10

10 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at blive indstillet til den interne kliniske prøve ved afslutningen af modulet, skal den studerende dokumentere studieaktivitet under hele undervisningsperioden. Studieaktivitet vises ved at den studerende tager selvstændigt og fortløbende initiativ til planlægge sit studieforløb og dokumenterer denne planlægning i sin individuelle kliniske studieplan. Det forventes ligeledes at den studerende i sin studieplan bagudrettet dokumenterer sygeplejefaglige refleksioner knyttet til udvalgte patientforløb. Det forventes, at den studerende møder forberedt til vejledningssamtaler samt planlægnings - og evalueringssamtaler. Det vil sige, at den studerende selv har gjort status over sit faglige niveau, har gjort sig tanker om det videre forløb og formidler dette mundtligt eller skriftligt til den kliniske vejleder. Studieaktivitet indebærer, at den studerende er aktivt opsøgende i forhold til at studere relevante kliniske problemstillinger i praksis. Dette viser sig blandt andet ved, at den studerende forholder sig refleksivt og kritisk til egen og andres sygepleje. Det er et krav for at blive indstillet til den kliniske prøve, at den studerende udarbejder minimum et patientforløb samt et udviklingsbaseret temaforløb i løbet af. Det er ligeledes et krav at dette temaforløb præsenteres på en relevant konference i afsnittet. Det er et krav, at den studerende løbende dokumenterer selvvalgt pensum i Studiebogen. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 10 af 10