REFERAT TEKNIK & FORSYNINGSUDVALGET

Transkript

1 REFERAT TEKNIK & FORSYNINGSUDVALGET den i Mødelokale 2

2 Afbud Bente Bendix Jensen (V) SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden Information og forespørgsler Fiskeri & Søfartsmuseet, anlægsbevilling til Vadehavspavillonen Nærbane Ribe - Esbjerg - Varde - Oksbøl Landsbyplaner i Esbjerg Kommune, 3. etape Forskønnelse af Storegade, 1. etape Ansøgning om tilskud til renovering af Sneum Sluse fra Darum Tjæreborg Digelag Orienteringspunkter til Teknik & Forsyningsudvalget 4. marts PUNKTER PÅ LUKKET MØDE Side 2 af 21

3 Sagsnr. 1 Godkendelse af dagsorden Teknik & Forsyningsudvalget, den punkt nr. 1 Beslutning Godkendt Afbud Bente Bendix Jensen (V) Side 3 af 21

4 Sagsnr. 2 Information og forespørgsler Teknik & Forsyningsudvalget, den punkt nr. 2 Beslutning Henvendelse om urnenedsættelse Fælleskommunalt projekt om overnatningspladser m.m. for havkajakroerne i Vadehavet Trafikforhold på Brammingborgvej Afbud Bente Bendix Jensen (V) Side 4 af 21

5 Sagsnr Fiskeri & Søfartsmuseet, anlægsbevilling til Vadehavspavillonen Indledning Fiskeri- og Søfartsmuseet har d. 15. januar 2013 anmodet om, at etablering af Vadehavspavillonen iværksættes. Via projekt Vadehavspavillon sætter Fiskeri- og Søfartsmuseet yderligere fokus på Vadehavet, dets økosystem og de menneskeskabte problemer, der truer med at ændre Vadehavet. Sagsfremstilling Projektet omfatter et fugleanlæg med levende edderfugle, strandskader, blåmuslinger og stillehavsøsters samt et udstillingsområde, hvor vadehavets natur formidles via interaktion, aktivitet, animation og illusion I forbindelse med planerne til renoveringen af sælariet, blev der udarbejdet en helhedsplan for Fiskeri- og Søfartsmuseet, hvori fremtidige ønsker til nye anlæg og udstillinger som vadehavspavillonen og et gråsælbassin blev placeret. Helhedsplanen skulle sikre, at der ville blive en naturlig sammenhæng mellem de forskellige udstillingsområder i området omkring det nuværende sælarie. Side 5 af 21

6 Opførelsen af Vadehavspavillonen var på daværende tidspunkt et fremtidsønske fra Fiskeri- og Søfartsmuseet, der helt var afhængig af en finansiering fra sponsorater og fondsmidler. Det er nu lykkes Fiskeri- og Søfartsmuseet, at frembringe den nødvendige kapital til at igangsætte byggeriet af vadehavspavillonen, der overslagsmæssigt er budgetteret til 11 mio kr. I forbindelse med fundraisingen har Fiskeri- og Søfartsmuseet, i samarbejde med arkitektfirmaet C.F Møller, udarbejdet et skitseforslag til Vadehavspavillonen. Med udgangspunkt i skitseforslaget udarbejdes der nu et udbudsmateriale med henblik på at udbyde projektet i indbudt licitation i totalentreprise. Vadehavspavillonen opføres i 2 planer, hhv. parterre- og stueplan, med høje glasfacader på 3 sider og afskærmende glasværn mod publikum på fjerde side i stueplan. Pavillonens placering sikrer udsyn over Vadehavet, men vil samtidigt stå som et synligt vartegn. Taget udføres som en let og åben tagkonstruktion for at sikre et naturligt lysindfald samtidig med, at vejrliget i størst muligt omfang vil være det samme inde i som udenfor anlægget. Tidsplan Udarbejdelse af udbudsmaterialet februar/ marts 2013 Licitation april/maj 2013 Byggestart oktober (uge 43) Indvielse maj Lovgrundlag, planer m.v. Økonomi Projektet er budgetlagt til 11 mio. kr. og finansieres via følgende sponsorater A.P. Møller Fonden 8. mio. kr., Det Obelske Familiefond 1 mio. kr., Esbjerg Fonden 1 mio. kr., Lida og Oskar Nielsens Fond 0,6 mio. kr. og Claus Sørensens Fond 0,4 mio. Der er tidsmæssige krav for igangsætning af projektet på 2 af sponsoraterne. I budgettet er der indregnet IM-anlægsmoms med i alt 1,925 mio. kr. Personaleforhold Planmæssige konsekvenser Konsekvenser for andre udvalg Kultur & Fritidsudvalget godkendte sagen den 26. februar 2013 Side 6 af 21

7 Høring bemærkninger Vurdering herunder alternativer INDSTILLING Direktionen indstiller, at - Byggeprojektet igangsættes Det indstilles til Byrådet, at - der afsættes rådighedsbeløb på kr. til Vadehavspavillon i der afsættes negativt rådighedsbeløb på kr. vedrørende sponsorater fra fonde i der søges en anlægbevilling på kr. excl moms fordelt med kr. i 2013 og kr. i der søges en tillægsbevilling til momsudligningskontoen på kr. fordelt med kr. i 2013 og kr. i der søges en indtægtsbevilling på 11 mio. kr., til modtagelse af beløb fra sponsorater og fonde fordelt med kr. i 2013 og kr. i at af det i 2013 afsatte rådighedsbeløb overføres til at af det til modtagelse af indtægten overføres til 2014 Bilag Bilag 01 præsentation af Vadehavspavillon Teknik & Forsyningsudvalget, den punkt nr. 3 Beslutning Godkendt Afbud Bente Bendix Jensen (V) Side 7 af 21

8 Sagsnr Nærbane Ribe - Esbjerg - Varde - Oksbøl Indledning Esbjerg Kommune, Varde Kommune og Sydtrafik har, bistået af Trafikstyrelsen, fået udarbejdet en screeningsanalyse indeholdende tre scenarier til en etablering af Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl. Screeningsanalysen viser, at byerne kan bindes sammen med kørsel på faste minuttal og op til 20 minutters drift. Scenarierne indeholder desuden etableringen af en ny station i Esbjerg by, nemlig Jerne station. Sagsfremstilling Det sammenhængende jernbanenet vil binde Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl sammen i et system med faste afgangstider. En ny station i Jerne, Esbjerg Øst, vil være vigtig for nærbanen, da denne, foruden at være samfundsøkonomisk rentabel, forbedrer den kollektive befordring af borgerne, hvor adgangen til uddannelsesinstitutionerne og arbejdspladserne i Bybåndet lettes. Nærbanen med dens stationer er vist på billedet nedenfor. Side 8 af 21

9 Der er for nærbanen opstillet tre samfundsøkonomisk rentable scenarier, som kan løse udfordringerne på helt centrale befordringsområder (Bilag 1. Slutrapport; Resume og konklusioner s. 10); Scenarie 1: Gennemgående tog og faste minuttal med faste afgangstider og halvtimesdrift på hverdage kl mellem Varde-Esbjerg-Bramming-Ribe og timedrift mellem Oksbøl-Varde. Også en ny Jerne st. etableres. Scenarie 2: Fast halvtimesdrift som scenarie 1, udvidet med halvtimesdrift Oksbøl- Varde, hvor tog fra Skjern sammenkobles med Vestbanen (én gang pr. time) Scenarie 3: Fast 20 minutters drift som scenarie 2, men med 20 minutters drift på hverdage kl i et S-togslignende koncept Side 9 af 21

10 De tre scenarier kræver alle hastighedsopgraderinger på dele af jernbanenettet for at skabe hurtigere rejser, hvorfor det vurderes, at nærbanen bør udbygges yderligere efter signalprogrammets udrulning på de vestjyske baner i år Frem til år 2020 kan man påbegynde sammenbindingen af jernbanenettet herunder indførelse af faste minuttal på hverdage med fast halvtimesdrift Ribe-Esbjerg-Varde og timedrift på Vestbanen. Herudover kan man etablere en ny station i Jerne, Esbjerg Øst. Af screeningsanalysen fremgår derfor en mulig tids- og investeringsplan for Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-oksbøl, hvor nærbaneprojektet kan opdeles i tre etaper. (Bilag 1. Slutrapport; Resume og konklusioner s. 11); Etape A: Start-scenariet med sammenbinding og etablering af Jerne st. Etape B: Kunne være scenarie 2 med halvtimesdrift også på strækningen Oksbøl- Varde Etape C: S-togslignende 20 minutters drift i henhold til scenarie 3 Der et stort potentiale allerede ved en anlæggelse af Etape A af nærbanen, hvilket fremgår af tids- og investeringsplanen for Nærbanen. Herved opnås der de samme fordele som ved scenarie 1, bortset fra længere køretider. Side 10 af 21

11 Syddansk Universitet flyttes til Campus ved UC Syddanmark og udbygges med over nye studerende. Dette vurderes at øge passagerantallet med over 30 procent, hvilket understøtter en etablering af Etape A. En del af passagerstigningen skyldes overflytningen fra biler til tog, og dette vil gavne miljøet og medvirke til mindre trængsel på vejnettet. Derudover vil en sammenbinding, og i særdeleshed en udbygning af jernbanenettet medvirke til en mere koncentreret byudvikling omkring stationerne. Varde og Esbjerg Kommuner kan derved styrke brugen af den kollektive trafik som befordringsmiddel. Samtidig vil en nærbane give et imageløft for den kollektive trafik i Sydvestjylland, adgangen til uddannelsesinstitutionerne og arbejdspladserne i byerne lettes og fremkommeligheden og mobiliteten i det Sydvestjyske bybånd øges. Det videre arbejde De tre parter, Esbjerg og Varde Kommuner samt Sydtrafik, har allerede rettet henvendelse til Staten, som er hovedaktør i forhold til nærbaneprojektet. Henvendelsen hertil sker med henblik på en igangsættelse af en proces frem mod en egentlig etablering af nærbanen. Hvis det besluttes at gå videre med nærbanen, skal der efterfølgende ske en detailundersøgelse af ét eller flere af scenarierne. Undersøgelsen skal danne baggrund for en nærmere vurdering af nærbanens konsekvenser på den landsdækkende IC- og Retogtrafik, ligesom nødvendige anlægs- og driftsudgifter skal detaljeres. Nærbaneprojektet er samfundsøkonomisk rentabelt i alle scenarier med mere end 8 procent i intern rente i to af scenarierne (Se ovenstående tabel). De 8 procent i intern rente er en høj sats sammenlignet med andre let- og nærbaneprojekter og skyldes, at der blandt andet i forvejen er et velfungerende skinnenet i Sydvestjylland. Samtidig vil en sammenbinding af jernbanenettet ikke genere den øvrige trafik i nævneværdig grad. Lovgrundlag, planer m.v. Økonomi De vigtigste resultater af screeningsanalysen er vist i ovenstående tabel og af tids- og investeringsplanen for nærbanen (Bilag 1. Slutrapport; Resume og konklusioner s. 11). For scenarierne gælder, at der er simuleret køreplaner og vurderet de anlægsinvesteringer, der vil være nødvendige for at gennemføre det enkelte scenarie. Samtidig viser scenarierne, som tidligere nævnt, at en nærbane giver store fordele for passagerne, er samfundsøkonomisk rentabel og kun giver svagt øgede driftsudgifter til den forbedrede service. Personaleforhold Planmæssige konsekvenser Side 11 af 21

12 Konsekvenser for andre udvalg Høring Vurdering herunder alternativer Nærbaneprojektet er et attraktivt projekt, som vi fremadrettet vil arbejde videre med under inddragelse af de forskellige aktører. INDSTILLING Direktionen indstiller, at Der arbejdes videre med nærbaneprojektet herunder en etablering af en station i Jerne, Esbjerg Øst, som foreslået Bilag Bilag 01: Slutrapport Teknik & Forsyningsudvalget, den punkt nr. 4 Beslutning Godkendt Afbud Bente Bendix Jensen (V) Side 12 af 21

13 Sagsnr Landsbyplaner i Esbjerg Kommune, 3. etape Indledning En landsbyplan er en tværsektoriel plan, der skal afveje de samlede aspekter i lokalsamfundet. Det omfatter bevaring af kultur- og naturværdier og udvikling og forbedringer af det fysiske miljø i lokalområdet. Landsbyplanerne skal være grundlag for at borgergrupper i lokalsamfundet selv kan søge penge til udførelse af projekter, bl.a. gennem LAG-midler og lignende. Landsbyplanerne har ikke formel planstatus. De første 14 landsbyplaner blev godkendt af Byrådet i 2010 og Tredje og sidste etape af Esbjerg kommunes i alt 20 landsbyplaner omfatter landsbyerne: Endrup, Hostrup-Kokspang, Spandet, Øster Vedsted, Skads-Andrup og Varming- Skallebæk. Det er disse seks planer, der nu fremlægges til godkendelse. Sagsfremstilling I løbet af 2012 og 2013 er de 6 landsbyplaner blevet udarbejdet. Tre af planerne er udarbejdet i et samarbejde med Preben Skaarups Tegnestue i Århus og tre af planerne er udarbejdet af de to tegnestuer Helene Plet og Ketner Olsen i Esbjerg. Planerne er blevet til på baggrund af indledende workshopmøder med hver landsby, hvor alle interesserede kunne deltage. De ønsker, idéer og visioner som kom frem på disse møder, har konsulenterne efterfølgende viderebearbejdet og undervejs i forløbet diskuteret med landsbyernes lokalråd / følgegrupper. Lokalrådene har haft planudkastene til gennemsyn og kommentering inden de blev sendt til trykning, og der er udelukkende kommet positive tilkendegivelser tilbage. Landsbyplanerne er i udkastform blevet forelagt og foreløbigt godkendt af Teknik & Forsyningsudvalget den 20. august, af Plan & Miljøudvalget den 18. september og af Byrådet den 10. oktober Derefter har landsbyplanerne været i en otte ugers offentlig høring, samtidig med at der afholdtes borgermøder i hver landsby, hvor planerne blev fremlagt og diskuteret. Borgermøderne var generelt velbesøgte og interessen for planerne var stor. Kommentarerne fra borgermøderne og de indkomne høringssvar er blevet forelagt lokalrådene / følgegrupperne til kommentering. Lokalrådenes anbefalinger har været udslagsgivende for forvaltningens indstillinger. De anbefalede ændringer er blevet indarbejdet i de landsbyplaner, som nu fremlægges for udvalget til endelig godkendelse. En oversigt over de indkomne høringssvar, lokalrådenes kommentarer og forvaltningens indstilling samt alle høringssvar og referater fra borgermøderne er vedlagt som bilag 1. Generelt har der ikke været mange kommentarer til landsbyplanerne. Her skal kort sammenfattes de vigtigste bemærkninger og ændringsforslag for hver af landsbyplanerne: Side 13 af 21

14 Endrup: ændringsforslag. Hostrup-Kokspang: ændringsforslag. Spandet: ændringer ud over få sproglige rettelser. Øster Vedsted: Den foreslåede grønne landskabskile mellem Gl. Øster Vedsted og Ny Øster Vedsted er nedtonet og vises nu kun med en pilsignatur som et muligt forslag. Den foreslåede kælkebakke vest for erhvervsområdet er taget ud. Skads-Andrup: Den foreslåede loop-sti mellem byerne nedtones, så stiforløbet ikke ser helt så fastlagt ud. Ligeledes er et indsatseksempel omkring tilgængeligheden til Baunehøj taget ud. Varming-Skallebæk: En privat jordlod på hjørnet af Varmingvej og Varming Vesterby var foreslået udlagt som fælles bygrønning. Forslaget tages ud af landsbyplanen. Derudover få sproglige rettelser. Lovgrundlag, planer m.v. Økonomi afledte økonomiske konsekvenser. Landsbyerne er lige fra starten af forløbet blevet orienteret om, at der ikke efterfølgende er bundet kommunale anlægskroner på landsbyplanerne. Midler til realisering af indsatsforslagene skal landsbyerne selv søge om hos for eksempel LAG og fonde. Personaleforhold Planmæssige konsekvenser direkte konsekvenser, men landsbyplanernes ideer og visioner tages op til en vurdering og eventuel efterfølgende indarbejdelse i næste kommuneplanrevision for de forslag, der har en mere planmæssig karakter som for eksempel nye boligudlæg. Konsekvenser for andre udvalg Landsbyplanerne forelægges for Teknik & Forsyningsudvalget og for Plan & Miljøudvalget Høring Offentlig høring er gennemført. Bemærkningerne er vurderet og indarbejdet i landsbyplanerne. Sagen er sendt i intern høring. Side 14 af 21

15 Vurdering herunder alternativer INDSTILLING Direktionen indstiller, at det indstilles til Byrådet, at Landsbyplanerne godkendes endeligt. Bilag Bilag 01: Alle indkomne høringssvar med kommentarer Bilag 02: Tilbagemelding fra lokalrådene om opnåede resultater Bilag 03: Høringssvar landsbyplanerne 3 etape Bilag 04: Landsbyplan for Endrup - idekatalog Bilag 05: Landsbyplan for Hostrup - Kokspang - idekatalog Bilag 06: Landsbyplan for Øster Vedsted - idekatalog Bilag 07: Landsbyplan for Spandet - idekatalog Bilag 08: Landsbyplan for Skads - Andrup - idekatalog Bilag 09: Landsbyplan for Warming - Skallebæk - idekatalog Teknik & Forsyningsudvalget, den punkt nr. 5 Beslutning Godkendt Afbud Bente Bendix Jensen (V) Side 15 af 21

16 Sagsnr Forskønnelse af Storegade, 1. etape Indledning I forbindelse med et ønske fra Teknik & Forsyningsudvalget om at forskønne indfaldsvejen Storegade i Esbjerg tilkendegav Udvalget tidligere, at Strækning 5 (jf. Bilag 1) skulle bearbejdes som skitseprojekt til en første etape af forskønnelsen af hele gadeforløbet. Sagsfremstilling Strækning 5 omfatter den 550 m lange strækning fra Jernbanebroen i Jerne til Ingemanns Allé. Gadebilledet er bymæssigt, domineret af byhuse og erhverv. Det grønne islæt udgøres af Dat-Schaub-grunden, hvor der er mange store træer. Store dele af strækningen er domineret af spærreflader i asfalt. Nogle af disse spærreflader kan erstattes af midterheller med græs. To steder er fortovsarealerne meget brede og kan fint kan rumme plantebede med træer. Desuden vil træplantning være mulig på flere private matrikler, hvis grundejerne vil acceptere plantning her. Placeringen af de foreslåede anlæg ses på bilag 2. Lovgrundlag, planer m.v. Økonomi Projektering og anlæg af midterheller: kr. Projektering og anlæg af bede med træer i fortov: kr. Øvrig plantning: kr Anlægsprojekt ialt: 1 mio. kr. Der er ikke afsat midler til projektet. En gennemførsel af projektet fordrer derfor, at der afsættes i budgettet hertil (budget ). Personaleforhold Planmæssige konsekvenser Side 16 af 21

17 Konsekvenser for andre udvalg Høring Vurdering herunder alternativer Den beskrevne etape 1 vil løfte denne del af gadeforløbet. Midterhellerne vil bryde de store asfaltflader og give strækningen et mere grønt og venligt udtryk. Efter udførelsen af første etape kan Strækning 6 behandles som etape 2, ligeledes med omdannelse af spærreflader til græsklædte midterheller. Dette anslås ligeledes at koste 1 mio. kr. På længere sigt kan man behandle Strækning 1 som en etape for sig. Denne strækning kræver betydelig vejombygning, hvis den skal forskønnes. Det anslås at beløbe sig til +10 mio. kr. INDSTILLING Direktionen indstiller, at Sagen drøftes. Bilag Bilag 01 Forskønnelse af Storegade Bilag 02: Forskønnelse af Storegade - 1. etape Teknik & Forsyningsudvalget, den punkt nr. 6 Beslutning Sagen tages op i forbindelse med budgetlægningen for Afbud Bente Bendix Jensen (V) Side 17 af 21

18 Sagsnr Ansøgning om tilskud til renovering af Sneum Sluse fra Darum Tjæreborg Digelag Indledning Kommunen har modtaget en ansøgning fra Darum Tjæreborg Digelag om økonomisk og teknisk støtte til renovering af Sneum Sluse (bilag 1). Baggrunden herfor er en rapport over slusens tilstand, som blev udarbejdet af COWI i 2010 (bilag 2). De samlede udgifter til renovering af slusen anslås til 4 mio. kr. Esbjerg Kommune afholder lodsejerbidraget, og har det økonomiske tilsyn med digelaget. Digelagets kassebeholdning er ca kr., og de er således ikke i stand til at foretage de nødvendige reparationer for egen regning, hvorfor der rettes henvendelse til kommunen. Sagsfremstilling Sneum Sluse er etableret i 1927/28 (bilag 4) samtidig med anlæg af diget fra Ribedigets nordlige grænse ved Darum til Roborghus ved Tjæreborg. Slusen består af 4 stk. betongennemløb med selvlukkende porte. Diget er forstærket med anlæg af fladere skråning mod Vadehavet i 1992/93, og sluseportene er udskiftet i 2006 (bilag 3). Darum-Tjæreborg Digelag er ansvarlig for drift og vedligeholdelse af anlægget, som udover sluseanlægget og tilhørende slusekanal omfatter et ca meter langt havdige samt bærmevej, fyldgrav og klæggravningsarealer. Drift og vedligeholdelsen finansieres gennem et digebidrag (lodsejerbidrag), udleje af jordarealer til jagt og græsning samt jordleje fra hytterne ved Sneum Sluse. De årlige indtægter udgør i alt ca kr. Digelaget råder som nævnt over en kassebeholdning på ca kr. til brug ved mindre stormflodsskader. Esbjerg Kommune har det økonomiske tilsyn med digelaget, og afholder lodsejerbidraget. Dette betyder, at kommunen i realiteten har påtaget sig de forpligtelser, som lodsejerne, som drager nytte af kystbeskyttelsen, oprindeligt havde. COWI har i 2010 vurderet og beskrevet tilstanden på gennemløbenes synlige dele, og konkluderede, at tilstanden ikke er kritisk, men der bør ske reparationer af dækkene inden for få år. De dele af gennemløbene, som er under vandlinjen, er i 2011 søgt inspiceret med dykker, men sigtbarheden var så begrænset at en egentlig tilstandsvurdering ikke er mulig. Større skader blev dog ikke konstateret. Ansøgningen om økonomisk og teknisk støtte er ligeledes sendt til Kystdirektoratet. Der findes ingen fordelingsnøgle i forbindelse med ekstraordinære driftsudgifter, som vedrører kystbeskyttelsen. Endvidere er der ikke fortilfælde, hvor staten har medfinansieret ekstraordinære driftsopgaver, når disse ikke har været sammenfaldende med større kystbeskyttelsesprojekter, såsom digeforstærkninger m.v. En lignende sag forekom i 2006 i forbindelse med udskiftning af sluseportene. Esbjerg kommune bidrog her med 0,3 mio. kr. og Bramming Kommune med 0,2 mio. kr. Digelaget betalte restbeløbet på ca. 0,8 mio. kr. Side 18 af 21

19 Lovgrundlag, planer m.v. Lovbekendtgørelse nr. 267 af 11. marts 2009 om Lov om kystbeskyttelse. Økonomi Der er ikke i Vej & Parks budget, økonomi til at finansiere den pågældende renovering. Der skal derfor i givet fald afsættes 4 mio. kr. af likvide midler til renovering af Sneum Sluse med henblik på udbetaling i Personaleforhold Planmæssige konsekvenser Konsekvenser for andre udvalg Høring Vurdering herunder alternativer En alternativ løsning, hvor betondækket over slusegennemløbene forstærkes og der ikke udføres tørlægning og reparation i gennemløbene er anslået til 2,3 mio. kr. i 2010 af COWI. Ved denne løsning er der fortsat risiko for at betondele falder ned i gennemløbene, hvorved det der kan opstå risiko for at portene ødelægges. Dette kan medføre oversvømmelser i baglandet selv ved almindeligt forekommende højvande. Denne løsning kan derfor ikke anbefales. INDSTILLING Direktionen indstiller, at sagen om renovering af Sneum sluse tages op i forbindelse med budgetlægning for Bilag Bilag 01: Ansøgning - renovering af Sneum Sluse Bilag 02: Sneum Sluse rapport COWI Bilag 03: Længdesnit 1992 Bilag 04: Oversigtsplan Side 19 af 21

20 Teknik & Forsyningsudvalget, den punkt nr. 7 Beslutning Godkendt Afbud Bente Bendix Jensen (V) Side 20 af 21

21 Sagsnr Orienteringspunkter til Teknik & Forsyningsudvalget 4. marts 2013 Vej & Park : Entreprenørs månedsrapport december : Landbrugets forespørgsel om å-udløb og afvanding til Vadehavet. Indstilling Direktionen indstiller, at punkterne tages til efterretning. Bilag Bilag 01: Entreprenørs månedsrapport december 2012 Bilag 02: Svar fra Kystdirektoratet/Naturstyrelsen på Landbrugets forespørgsel om afvanding til Vadehavet Bilag 03: Forslag fra Teknik & Miljø på baggrund af Kystdirektoratets/Naturstyrelsens svar på Landbrugets forespørgsel Teknik & Forsyningsudvalget, den punkt nr. 8 Beslutning Godkendt Afbud Bente Bendix Jensen (V) Side 21 af 21