AVISEN NR. 4 DECEMBER 2014

Transkript

1 TIL VIRKSOMHEDER I BALLERUP KOMMUNE AVISEN NR. 4 DECEMBER 2014 Topdanmark hjælper de ansatte ud på cykelstierne SIDE 2 Styr energien og få en bedre bundlinje SIDE 11

2 Topdanmark hjælper de ansatte ud på cykelstierne De ansattes transport til og fra arbejde bidrager til virksomhedens klimaindsats. Ballerup Kommune samarbejder derfor med lokale virksomheder om at gøre det mere attraktivt at vælge cyklen frem for bilen. Én af dem er Topdanmark. Af Signe Termansen Når turen til arbejde er over 5 km, er der mange, der lader cyklen stå derhjemme og vælger bilen i stedet. Derfor er Ballerup med i kampagnen Test en elcykel, hvor bilister med mindst 5 km til arbejde kan låne en elcykel i tre måneder, og dermed gøre turen til arbejde grønnere og sundere. Virksomheder udlåner elcykler I Ballerup tester ansatte hos Topdanmark, Nordea Liv & Pension, Siemens, Tryg, Jabra samt Ballerup Kommune elcykler. Kampagnen løber over 3 år, og i 2015 har flere virksomheder mulighed for at hoppe med på vognen km. på tre måneder I løbet af kampagneperioden for Test en elcykel skal der i alt køres 7 heat, hvoraf de første to er løbet af stablen, og det tredje er i gang. I Ballerup var vinderne af 2. heat Henrik Thorn fra Tryg, der cyklede 56 dage, og Bettina Jensen fra Siemens, der tilbagelagde hele km. Det svarer til, at hun sparede 383 gram CO 2, sammenlignet med samme distance i bil. Hvis en hel virksomhed gjorde som Bettina, kunne det blive til mange kilo CO 2 på et år. Lone D. Laursen, testkoordinator i Topdanmark. Her ses hendes første tur på en elcykel. Del af en større strategi mark, fortæller CSR-manager Pernille Fogh Fælles for de medvirkende virksomheder er, Christensen: Vi har tænkt kampagnen ind i at de er med i Ballerup Kommunes Mobilitetsnetværk, der arbejder med grønnere transport og miljøvenlige transportformer blandt vores vores generelle indsats for at fremme sunde bredt set. Det er også tilfældet hos Topdan- medarbejdere. Forsidebillede: Copyright: Test en elcykel, Gate 21 INDHOLD SIDE 2 SIDE 4 SIDE 5 SIDE 6 Topdanmark hjælper de ansatte ud på cykelstierne Sæt klima på virksomhedens julekalender Postevand er billigt og 900 gange mere miljøvenligt end flaskevand Solrød Biogas - et unikt samarbejde mellem kommune og virksomheder SIDE 8 Kort nyt SIDE 9 Guide til et grønt el-valg SIDE 10 Ungdommen lærer at passe på miljøet SIDE 11 Styr energien og få en bedre bundlinje SIDE 12 Sammenlægning giver anledning til cykelture 2

3 Og netop det med at implementere cykelprojekter bredt i virksomheden, er noget hun vil råde andre virksomheder til: Cykling handler ikke kun om miljø, det handler også om sundhed. Derfor giver det mening at tænke det ind i virksomheden som helhed, fx ved at samarbejde med HR-afdelingen. Topdanmark tilbyder bl.a. også rabataftaler på cykelgear, gode parkeringsforhold til de ansattes cykler, og at medarbejderne kan få repareret deres cykel i arbejdstiden. Cykling handler ikke kun om miljø, det handler også om sundhed Godt for medarbejdere og miljø Der er flere grunde til, at Topdanmark har valgt at lade de ansatte teste elcykler: Det handler om at gøre det attraktivt for medarbejdere at cykle, både fordi det er sundere end bil, giver trivsel, og måske kan bidrage til mindre sygefravær. Desuden mindsker det trængsel på vejene og er bedre for miljøet, forklarer Pernille Fogh Christensen. 8 ud af 10 vil cykle mere Kampagnen har indtil videre både givet testcyklister og virksomheder mod på mere. Otte ud af ti cyklister giver udtryk for, at de vil cykle mere fremover, 30 % cykler mere i deres fritid, og en fjerdedel har købt deres egen elcykel. Det er særligt ønsket om at komme i bedre form, der motiverer testpersonerne til at træde i pedalerne. Det viser evalueringer af heat 1 i Test en elcykel, som er foretaget af Gate 21. Blod på tanden Lokalt hos Topdanmark fortæller Pernille Fogh Christensen, hvordan kampagnen har været med til at sætte sund og miljøvenlig transport på dagsordenen. Og det bliver ikke bare ved snakken: Vi har installeret stikkontakter og sat hylder op til opladning af batterier i vores to overdækkede cykelskure. Det gør det nemmere at være elcyklist, siger hun. Pernille opfordrer andre virksomheder til at være med i Test en elcykel, og at melde sig ind i Mobiltetsnetværket i Ballerup Kommune: Det koster ikke noget. Til gengæld får man masser af inspiration til at sætte skub i miljøvenlig transport, bl.a. cykelaktiviteter, både fra kommunen og andre virksomheder, slutter hun. Vil du også arbejde med grøn transport og mobilitet bredt i din virksomhed? Så søger Mobilitetsnetværket lige nu virksomheder i Ballerup, der blandt andet vil deltage i Test en elcykel. Første heat i det nye år er heat 4, som starter 1. marts Skriv en mail til transport@balk.dk, hvis du vil høre mere. Bag projektet Test en elcykel står Gate 21. Læs mere om Test en elcykel: Copyright: Test en elcykel, Gate 21 3

4 Sæt klima på virksomhedens julekalender Julen er forbrugets fest, og det kan mærkes i pengepungen såvel som på klimakontoen. Vil du have julehygge på kontoret, samle medarbejderne til julefrokost og give dem en julegave? Så kan du med fordel tænke klimaet ind i virksomhedens juleindkøb. Af Signe Termansen De senere år har der været fokus på, hvordan man kan holde jul på en måde, der belaster miljø og klima mindre. Få inspiration til, hvordan du kan sætte et grønt aftryk også på virksomhedens juletraditioner. Klimavenlig hverdag i december Man kan sagtens skrue op for hyggen på kontoret, uden at skrue op for CO 2 -udslippet. Vælg økologisk gran og stearinlys af ren stearin og uden paraffin, da det medvirker til en større CO 2 -udledning, når det brænder. Sørg for at lufte ud hver dag, da stearinlys forurener indeklimaet, uanset hvilke lys du vælger. Juleknas og kager kan være anledning til at motivere medarbejderne til at cykle til arbejde i den bogstavelig talt søde juletid. I tilfælde af hvid jul, skal du huske at rydde for sne på cykelstien. LED-dioder og genbrugspynt Lyskæder i træerne er smukt, men også en stor strømsluger. LED-lyskæder bruger derimod meget lidt strøm. Du kan med fordel sætte en timer på lyskæderne, så de fx er slukket om natten. Har du stakkevis af gamle flyers og foldere liggende? Så brug dem til at lave sjov og personlig julepynt. Pak rester af julepynt og lys væk i en kasse, inden ferien det kan genbruges næste år. Lokal og økologisk julefrokost Også virksomhedens julefrokost kan blive lidt grønnere, hvis du sætter danske og økologiske råvarer på julebordet. Julemad er derudover andet end and og flæskesteg, det er også lækre salater, rødkål og rodfrugter. Hvis du sparer lidt på kødet, sparer du samtidig både penge og CO 2. Det er også en god idé at skåle mere i øl end vin, da øl ikke kræver så mange råvarer, og derfor er mere klimavenligt. Hvis der er mad tilovers efter gildet, så mindsk madspild og giv medarbejderne en doggy bag med hjem til dagen derpå. Giv en grønnere gave Hvordan giver man en gave, som alle medarbejdere kan bruge, samtidig med at den er god for miljøet? Giv gaver efter princippet lidt men godt, og giv et gavekort på en oplevelse i stedet for en lysestage, som alligevel ender bagerst i skabet. Sender du julekort ud til samarbejdspartnere og medarbejdere, kan du med fordel gøre det elektronisk, og på den måde spare på papiret. Giv forbruget juleferie Det sidste du kan gøre for klimaet og kontoen, inden du går på ferie, er at lukke helt ned for varme, lys og ventilation. Husk at slukke på kontakten der er ingen grund til at apparaterne står på stand by, når der er lukket. Vi ønsker dig og din virksomhed en glædelig og klimavenlig jul! 4

5 Postevand er billigt og 900 gange mere miljøvenligt end flaskevand Der er ingen grund til at købe vand på flaske, når man meget billigere og langt mere miljøvenligt blot kan åbne hanen for at slukke tørsten. Af Christina Otzen, kommunikationsrådgiver HOHOR Når en liter vand forlader vandhanen, så er der kun udledt 0,0002 kg CO 2, fra vandet bliver pumpet op, filtreret og transporteret gennem rørene. Hvis man snupper en liter flaskevand, så er der brugt CO 2 på at producere flasken, tappe vandet og transportere flasken. I alt belaster en liter flaskevand med 0,18 kg CO 2 det er 900 gange mere end postevandet. Spar både penge og CO2 Det vil virkelig batte i danskernes CO 2 -regnskab, hvis vi drikker postevand frem for flaskevand. Det er både billigere i CO 2 -regnskabet og for pengepungen. Postevandet har en ualmindelig høj kvalitet, som faktisk gør det til en delikatesse set ud fra et globalt perspektiv, selvom vi danskere har en tilbøjelighed til at tage vores unikt gode drikkevand for givet og ser på købevand som finere, siger forsyningsdirektør Per Jacobsen fra HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab. På trods af de indlysende fordele ved postevandet, så havner flaskevand alligevel ofte på mødeborde og i picnickurven. I 2012 købte danskerne 139,5 millioner liter flaskevand. Hvis tørsten i stedet var blevet slukket i postevand, så havde danskerne sparet miljøet for kg CO 2. Det svarer til, at der dagligt i et år bliver kørt omkring km mindre i bil i Danmark. EN LITER POSTEVAND udleder 0,0002 kg CO 2 koster cirka 0,06 kroner EN LITER FLASKEVAND udleder 0,18 kg CO 2 koster cirka kroner Folde-engangskrus i stedet for plast HOFOR har i samarbejde med Aquatak udviklet et engangskrus af plantefibre, som efter få dage vil gå i opløsning ligesom et stykke køkkenrulle, hvis man ikke rammer en skraldespand. Hvis dette krus bliver brugt til festivaler, motionsevents og lignende i stedet for flaskevand og plastkrus, kan det spare mange kilo CO 2. 5

6 Solrød Biogas et unikt samarbejde mellem kommune og virksomheder Byggeriet af Solrød Biogasanlæg er i fuldt sving, og fra sommeren 2015 vil det nye anlæg, der ejes af Solrød Kommune, stå klar til at producere biogas på tang, restprodukter fra industrien og gylle fra landbruget. Af Mikkel Busck, Projektleder Solrød Biogas A/S / projektmedarbejder Solrød Kommune Hvorfor skal vi have et biogasanlæg i Solrød? Biogasanlægget har en række fordele, som alle er værd at nævne, men centralt for ønsket om at igangsætte projektet for over 5 år siden har været tre grundlæggende forhold: 1. At Solrød Kommune ønsker at tage sin del af ansvaret for at forebygge klimaforandringerne. Kommunen har et ambitiøst klimamål, hvilket bl.a. indebærer en målsætning om at reducere kommunens drivhusgasser med 55 procent inden I denne proces er biogasanlægget helt centralt, da det bidrager med over halvdelen af reduktionsmålsætningen. 2. At kommunens borgere og virksomheder gennem mange år har været plagede af gener fra ophobning af tang på stranden. Ved at fjerne tangen og producere grøn gas på denne reduceres et lugtproblem, og stranden bliver mere tilgængelig for besøgende. 3. At virksomheder i omegnen har set et stort potentiale i anlægget. Via det offentlige-private samarbejde er der skabt et fælles mål om etableringen af biogasanlægget, fordi parterne kan se store fordele i projektet. De involverede virksomheder kan komme af med deres biprodukt på en økonomisk og miljømæssig forsvarlig måde, og Solrød Kommune kan få en varig løsning på tangproblemet, foruden at kommunens drivhusgasudledning reduceres kraftigt. Hvad er anlægskonceptet? Solrød Kommune er eneaktionær i det nystiftede selskab Solrød Biogas A/S, med Borgmester Niels Hörup i spidsen for bestyrelsen. Etable- ringen af biogasanlægget er dog sket i tæt samarbejde med CP Kelco, VEKS, Chr. Hansen, landbruget og Solrød Strandrenselaug. Der forventes i udgangspunktet et årligt råvaregrundlag på ca tons tilført organisk materiale, heraf tons restprodukt fra CPKelcos pektin- og carrageenanproduktion, tons eluat fra Chr. Hansen, tons husdyrgødning, og tons tang fra strandrensning i Køge Bugt. Selve anlægget bygges af Bigadan A/S, der er totalentreprenør på byggeriet. Foruden en del rådgivningsselskaber har især Roskilde Universitet bidraget til at udvikle konceptet for anlægget. I figuren nedenunder er konceptet for anlægget skitseret. Biogas er en brændbar blanding af gasser bestående hovedsagelig af metan (CH4) og kuldioxid (CO 2 ), der kan omsættes til energi. Til VEKS Centralt i biogasanlægget er reaktortankene, hvor organisk materiale omdannes til biogas i et iltfattigt miljø. Efter at biomassen er afgasset i reaktortankene, bliver den lagret og herefter leveret tilbage til landbruget i form af gødning. Biogassen udnyttes til produktion af el og fjernvarme. 6

7 Biogasproduktionen vurderes at være ca. 6 mio. m 3 metan årligt. Den producerede gas sendes til VEKS kraftvarmeanlæg på Solrød Fjernvarmeværk og anvendes i en gasmotor, hvorved der årligt kan produceres ca. 23 GWh el og ca. 28 GWh varme. Det estimeres, at anlægget årligt vil producere grøn varme svarende til forbruget hos ca husstande samt grøn el svarende til omkring husstande, hvormed en stor del af kommunens godt borgere vil få gavn af det grønne initiativ. Hvor skal anlægget bygges? Anlægget bliver bygget på Åmarken 6 i Lille Skensved. Fra start blev der arbejdet med flere alternative placeringer, men det viste sig efter detaljerede vurderinger, at der ved den valgte placering kunne hentes størst mulige miljømæssige gevinster og præsenteres den mest solide forretningsmodel for anlægget. Dette skyldes især en fornuftig transport- og energiinfrastruktur ved denne placering. En vigtig grund til denne placering var desuden, at anlægget her kunne ligge i landzone med afstand til bymæssig bebyggelse. Med placeringen af anlægget følger en del hensyn og krav til indretning, udformning samt miljøpåvirkning, og det blev hurtigt lagt fast, at anlægget udformes i henhold til de skrappeste krav eksempelvis i forhold til lugtgener. Det kan ikke afvises, at anlægget i korte perioder vil kunne lugtes, hvis man tager en rundtur på anlægget, men principielt indrettes anlægget til ikke at lugte. Af- og pålæsning samt andre lugtgenererende aktiviteter foregår således indendørs i en lukket hal, der ventileres til anlæggets luftrensningsfilter. Inden bilerne forlader hallen, rengøres de for at mindske gener herfra til omgivelserne. Visualisering af Solrød Biogas, august Solrød Biogas A/S ønsker således også at være i kontakt med virksomheder o.a., der skulle have interesse i Solrød Biogas. Med energiaftalen fra 2012 mellem Folketingets partier øgedes det økonomiske incitament til at etablere biogasanlæg i Danmark, og der ses nu mange projekter af lignende karakter rundt omkring i landet. Vigtigt er det at holde sig for øje, at anlægget skal kunne levere en høj gasdannelse for at sikre rentabilitet. Et andet grundlæggende forhold, som det kan være værd at holde sig for øje, hvis andre kommuner skulle ønske at opføre lignende anlæg, er at søge anlæggets mangfoldige fordele og gøre dem til centrale målsætninger for alle involverede i projektet. Det er ikke fjernt at forestille sig, at der eksisterer potentiale for fremtidige samarbejder mellem virksomheder og kommuner mange steder i landet, som vil kunne skabe lokale arbejdspladser og yde et vigtigt bidrag til at forebygge klimaforandringerne. Hvad byder femtiden på? Biogasanlægget i Solrød ventes at producere grøn energi fra sommeren Frem til idriftsættelse er råvarekonceptet godt og vel fastlagt, men det kan ikke udelukkes at fremtiden vil bringe ny viden eller nye spændende restprodukter ind, der kan øge anlæggets gasproduktion og højne gødningsværdien af den afgassede biomasse. Projektgruppen omkring Solrød Biogas såvel som bestyrelse og direktion i Udgravning til reaktortanke, september

8 Kort nyt Brugerbetaling for 2015 for godkendelser og miljøtilsyn En række af kommunernes ydelser i forbindelse med miljøgodkendelse samt miljøtilsyn er omfattet af brugerbetaling. Brugerbetalingstaksten fastsættes hvert år, og betalingen for 2015 er fastsat til 308,70 kr. i timen. Brugerbetalingen er offentliggjort på Miljøstyrelsens side om Brugerbetaling. Her kan man desuden læse mere om retningslinjerne for brugerbetalingen. Der skal opkræves brugerbetaling, hvis virksomheden, anlægget, indretningen eller husdyrbruget mv. er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsens 2, og godkendelses- eller tilsynsmyndigheden har udført en af nedenstående opgaver: behandlet en ansøgning om godkendelse eller andre opgaver efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, behandlet en ansøgning om godkendelse efter kapitel 3 og opgaver efter kapitel 4 i husdyrgodkendelsesloven, ført tilsyn efter kapitel 9 i miljøbeskyttelsesloven, eller ført tilsyn efter kapitel 5 i husdyrgodkendelsesloven. Brugerbetalingen blev indført i 2005, og beløbene har de sidste år være følgende: 2014: kr. 302, : kr. 300, : kr. 295,22. Virksomheder skal indberette nanoprodukter De såkaldte nanomaterialer anvendes i en lang Danske virksomheder, der producerer eller række produkter. Der er imidlertid meget lidt importerer forbrugerprodukter med nanomaterialer, skal derfor indberette deres produkter viden om materialernes virkning på sundhed og miljø. Ifølge miljøministeren er et skridt på i det nationale nanoproduktregister på virk.dk. vejen til at få viden om nanomaterialerne, at få klarlagt, hvor de bruges og findes. Derfor skal Reglerne om indberetning findes i Bekendtgørelse nr. 644 af 13. juni 2014 om indberetning der etableres en database over, hvilke produkter der indeholder nanomaterialer. til nanoproduktregistret. Virksomhederne skal Ny faremærkning af kemiske produkter Dog gælder det, at kemiske blandinger, der er markedsført før den 1. juni 2015 med gammel mærkning, må distribueres og sælges frem til 1. juni Hvis blandingen fyldes på en an- Der er kommet nye, fælles EU faremærker til kemiske produkter. De produkter, der er omfattet skal etiketten dog opfylde de nye regler fra 1. den emballage, eller hvis emballagen ændres, af faremærkningsreglerne, skal som udgangspunkt være mærket med de nye mærker inden juni den 15. juni Efter 1. juni 2017 må blandinger med gammel faremærkning imidlertid ikke længere være i Vaske- og rengøringsmidler, maling, lim, lak, handlen. Til den tid skal distributører og forhandlere enten have skiftet de gamle etiketter fugemasser, imprægneringsmidler til træ med meget mere skal fra den 15. juni 2015 være ud med nye eller trække produkterne tilbage forsynet med nye faremærker til erstatning for fra markedet. de gamle orangefarvede. indberette første gang senest den 30. august 2015 for perioden 20. juni 2014 til 20. juni Miljøstyrelsen har udarbejdet Vejledning om indberetning til det danske Nanoproduktregister. Vejledningen findes på Miljøstyrelsens hjemmeside samt på virk.dk. Miljøstyrelsen har sat en kampagne i gang, der skal nå ud til de virksomheder Styrelsen normalt ikke er i kontakt med, hvilket især vil være mindre virksomheder og detailhandelen. Kampagnen understøttes af Miljøstyrelsens helpdesk og en hjemmeside, hvor virksomhederne kan hente fakta og gode råd om reglerne. Hjemmesiden hedder mærkkemien.dk. Helpdeskens mailadresse er: clphelddesk@mst.dk Reglerne gælder både for producenter og detailhandelen. Detailhandelen må således ikke sælge produkter med de gamle mærker på efter den 15. juni

9 Guide til et grønt el-valg Det rigtige køb af el gør en stor forskel for klima og vedvarende energi. Derfor har Det Økologiske Råd lanceret en web-guide, som gør det let at træffe et grønt el-valg. Af Jesper Toft, Herlev Kommune Udviklingen i klimaet har betydning for os alle, og det er derfor vigtigt, at virksomheder tager et klimaansvar og støtter anvendelsen af vedvarende energi. En af mulighederne er at vælge den rigtige el-leverandør og det optimale el-produkt. Valget er ikke nemt, da den nuværende mærkning af klimavalg også omfatter produkter, som alene sender et holdningsmæssigt signal, og ikke gør en egentlig forskel. Frit valg Som forbruger af el i en virksomhed kan du frit vælge en ny el-handler eller et nyt el-produkt. Du kan vælge at fortsætte, som du plejer, eller vælge et el-produkt med en positiv effekt for klima og mere vedvarende energi. Markedet er svært at gennemskue, og informationen elpristavlen.dk er utilstrækkelig, hvis du vil prioritere klimaet og vedvarende energi højt, når du køber strøm. Her er det vigtigt, at der med dit klimavalg også sker en reel udvidelse af produktionskapaciteten af vedvarende energi i Danmark. Det er især vigtigt, når du køber vedvarende energi (VE). Du kan være med til at udvide produktionskapaciteten gennem direkte ejerskab af fx solceller og vindmøller og gennem indirekte ejerskab som fx fondsejerskab. Grønt el-valg For at hjælpe dig på vej, har Det Økologiske Råd lanceret hvor du som virksomhed nemt og hurtigt kan skaffe dig overblik over, hvilke el-produkter der reelt gør en forskel for klimaet. Grønt el-valg har også produkter, som ikke er på elpristavlen. Grønt el-valg prøver at gøre det nemt at vælge markedets strømprodukter med klimavalg ved at rangere dem fra A-mærket til D-mærket og en enkelt med ingen effekt. For eksempel beskrives det D-mærkede produkt Vindstrøm fra Dong blandt andet med følgende kommentar: Valg af dette produkt fører formentlig ikke til opstilling af yderligere ny vedvarende energi og har derfor ikke bevislig positiv effekt for klimaet. Det er Det Økologiske råd, der har analyseret de forskellige produkter på markedet. Med Grønt el-valg stiller de deres viden til rådighed for alle el-kunder, så det bliver nemmere at træffe et klimarigtigt valg. Merpris på 4-12 øre/kwh El-produkter med en reel klimaaffekt er typisk ikke blandt de billigste, da du accepterer at betale et tillæg for at begrænse klimaaffekten af el-forbruget. Typisk vil merudgiften ligge på 4-12 øre/kwh afhængig af typen af dit klimavalg, hvis man sammenligner de billigste produkter med og uden klimavalg. Derfor er det vigtigt at sætte sig ind i valgmulighederne, før du køber. Find inspiration på grøntelvalg.dk/index.php/ erhverv, og brug guiden til at finde forskellen på klimaeffekten af de forskellige typer grønne strømprodukter. 9

10 Ungdommen lærer at passe på miljøet På byggelegepladsen Rosendal i Ballerup spiser børnene hver dag økologisk frugt i den grønne café. Børnene lærer at kildesortere skrald - og én gang om måneden skal hvert barn lave en halv times arbejde for at holde stedet pænt og ordentligt. Alt sammen for at lære børnene at passe på miljøet. Af Lotte Raabo Larsen En halv time om måneden kan man se miljøledelse for fuld udblæsning på byggelegepladsen Rosendal. Det er en del af kulturen her, både for børn og medarbejdere, siger Jens- Ole Hoppe, daglig leder af byggelegepladsen Rosendal. Sidste onsdag i hver måned rydder 120 klubbørn op nede ved søen. De fejer og ordner på byggelegepladsens areal. Oprydningen afsluttes med fællesbifald og hjemmebag. Når børnene starter på Rosendal, får de at vide, at sådan gør vi her. Rosendal er en almindelig byggelegeplads, men stedet emmer af et mangeårigt engagement og pionerånd i miljøarbejde. Vi finder ud af, hvad der fungerer og udvikler strukturer og traditioner, der er værd at følge. Det er sådan en indarbejdet kultur at blive inddraget i miljøledelsesarbejdet, fortæller Jens-Ole Hoppe. Rosendal byggelegeplads flyttede i 1994 fra andre lokaler ind i det gamle husmandssted fra 1930 erne, hvor der havde været dyrehold, køer, grise og høns. Byggelegepladsen blev i 1994 kåret som Danmarks første grønne byggelegeplads med rodzone-anlæg til rensning af spildevand, egen brønd til toiletskyl, udevand til dyr og haver - og solfangere til varmt vand. I dag udnyttes vandet fra den gamle brønd stadig til udevand til byggelegepladsens mange dyr og haver og til toiletskyl. Rosendal blev i 1994 koblet til kommunes vandforsyning, som nu leverer drikkevand og badevand til byggepladsens medarbejdere og børn. Rosendal har videreført det landlige og miljøvenlige liv på byggelegepladsen. I 1990 erne betød det økologisk landbrug, hvor to landmænd var ansat primært til økologisk havebrug. I dag har de bålplads, dyrker pil, og ansat en naturvejleder, der hjælper børnene med at flette selv. Ved siden af Rosendals selvbyggerhuse fungerer en sø som et biologisk rum til at udforske fisk og fugle. For fem-seks år siden fjernede vi alt sukker fra byggelegepladsen og erstattede det med økologisk frugt. 120 kg frugt fra Årstiderne strækker til en uge, fortæller Jens-Ole Hoppe. Forældrene betaler 60 kr. ekstra om måneden for frugten. Børnene får frugt, der er lækkert tilberedt i klubbens grønne café. Alt andet er bandlyst. Forældrene synes, det er et godt tiltag, og vi fornemmer stor tilfredshed hos børnene. Vi har ansat en medarbejder til at varetage den grønne café og få frugten anrettet på stedets købmandsdisk, så den serveres på en attraktiv måde. For vi spiser jo også med øjet. Derfor er det vigtigt frugten ser mere spændende ud, fortæller Jens-Ole Hoppe. På Rosendal byggelegeplads er det ikke i orden at smide tingene ud. Ting bliver genbrugt - og pap, papir, glas og metal bliver sorteret. Folk har efterhånden fået en opfattelse af, at vores fælles miljø er et fælles ansvar. Vi har kun vores miljø til låns, og vi skal passe på det. Vi har børnene i en vigtig alder, for vi præger de årige i den allervigtigste periode. Børnene bliver jo også selv borgere en dag og skal tage stilling til, hvordan de vil behandle miljøet. Alt, hvad vi gør som voksne, har vi lært i ungdommen. Det er vigtigt at finde den rigtige balance, og jeg synes, vi passer miljøledelsesarbejdet fint ind som en naturlig del af livet på Rosendal, siger Jens-Ole Hoppe, Miljøledelse har fået os til at tænke godt købmandskab, og vi er åbne over for, hvad vi kan bruge i stedet for kemi, så vi kan få det økologiske og miljøvenlige liv, vi ønsker for byggelegepladsen, siger Jens-Ole Hoppe. 10

11 Styr energien og få en bedre bundlinje Med relativt billige tiltag kan selv mindre virksomheder spare på energien. Projekt Styr Energien skal gøre det attraktivt for små virksomheder at få set deres energiregnskab efter i sømmene, og rentabelt for leverandører og installatører at hjælpe dem i mål. I Ballerup Kommune er det maskin- og autoværksteder, der kan være med. Af Signe Termansen For mange mindre virksomheder er det tid og omkostninger, der står i vejen for at kontakte en energirådgiver eller en anden leverandør af energibesparende produkter og på den måde få grønnere tal på bundlinjen. Samtidig kan det sjældent betale sig for leverandører og installatører at have de små virksomheder som kunder. Det skal projekt Styr Energien lave om på. Bæredygtige forretningsmodeller Målet i Styr Energien er at udvikle holdbare forretningsmodeller, der gør det muligt for energirådgivere og leverandører af energibesparende produkter at skabe forretning ved at understøtte energibesparelser i små virksomheder. Samtidig skal de små virksomheder kunne se fordelene ved at bruge tid og ressourcer på at gennemføre energibesparelser. I praksis vil Styr Energien danne netværk af lokale og regionale virksomheder, der kan tilbyde energirigtige løsninger til virksomhederne. Tilsynsmedarbejderen besøger maskin- og autoværksteder Styr Energien engagerer mindst 50 små virksomheder, og i Ballerup er det maskin- og autoværksteder, der har mulighed for at være med. Det foregår ved, at kommunens tilsynsmedarbejder laver en indledende energiscreening, der viser, hvor meget energi virksomheden bruger sammenlignet med lignende virksomheder. Få et besparelsesforslag Hvis virksomheden kan se potentialet, kan den herefter indgå et klimapartnerskab med kommunen, hvor tilsynsmedarbejderen eller en energirådgiver kortlægger energiforbruget og præsenterer besparelsesforslag. Kommunen vil desuden henvise virksomheden til installatører og leverandører af produkter. Styr Energien er ledet af Gate 21, og partnere i projektet er Allerød, Ballerup, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe og Høje-Taastrup Kommuner, Aalborg Universitet, TREFOR og Schneider Electric. Projektet startede i år, og kører i en toårig periode. Kontakt Center for Miljø og Teknik i Ballerup Kommune på telefon , hvis du vil høre mere om Styr Energien. 11

12 Sammenlægning giver anledning til cykelture Siden 2012 har de to plejecentre Egely og Rosenhaven været slået sammen. Det betyder, at der er en del trafik mellem de to steder men det er jo bare en god anledning til at cykle en tur. Derfor har plejecentrene fået tilskud til tre nye cykler. Af Charlotte Drud Siden 2012 har de to plejecentre delt ledelse og en række funktioner såsom sygeplejersker, MED-udvalg og vikarkorps, og det betyder, at der er en del trafik mellem de to steder en trafik, der ofte foregår på cykel. Der er et par kilometer at spare, hvis man vælger at gå eller cykle i stedet for at køre bil mellem de to plejecentre Rosenhaven og Egely. Derfor fik Plejecentrene 50 procent tilskud fra transportpuljen i 2013 til at købe tre nye cykler, så de nu har fem cykler i alt. - Vi har arbejdet med, at det er vigtigt at koble fra og få en mundfuld frisk luft. I den forbindelse har vi også italesat, det er ok at cykle, selvom det skulle tage mere tid, siger plejecenterleder Susanne Bettina Jørgensen. TRANSPORTFOKUS I EGELY OG ROSENHAVEN De to plejecentre er slået delvist sammen og har fået 50 procent i tilskud fra transportpuljen til at købe tre nye cykler, som medarbejderne kan bruge, når de skal fra det ene sted til det andet. Hvis flere fra plejecenteret skal af sted for eksempel på kursus, kører de i samme bil i stedet for hver sin bil. Hvis turen går til København eller et andet let tilgængeligt sted, tager de toget i stedet. De planlægger deres møder, så de ligger i forlængelse af hinanden, og der derfor bliver brugt færre ressourcer på transport. BALLERUP KOMMUNES MILJØAVIS udgives 4 gange årligt Redaktion: Ballerup Kommune, Center for Miljø og Teknik, Ansvarshavende redaktør: Lill Dueholm - lid@balk.dk Miljøavisens indhold tilrettelægges i et samarbejde mellem Ballerup Kommune og Albertslund, Brøndby, Glostrup, Greve, Hvidovre, Roskilde og Solrød Kommuner. Oplag: 500 stk. Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S. Kailow er certificeret under følgende internationale standarder: ISO miljøcertificering, ISO 9001 kvalitetscertificering, DS CSR-certificering (den danske udgave af ISO for social ansvarlighed) og OHSAS arbejdsmiljøcertificering. Kailow er tilsluttet Global Compact.