AVISEN NR. 4 DECEMBER 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AVISEN NR. 4 DECEMBER 2014"

Transkript

1 TIL VIRKSOMHEDER I BALLERUP KOMMUNE AVISEN NR. 4 DECEMBER 2014 Topdanmark hjælper de ansatte ud på cykelstierne SIDE 2 Styr energien og få en bedre bundlinje SIDE 11

2 Topdanmark hjælper de ansatte ud på cykelstierne De ansattes transport til og fra arbejde bidrager til virksomhedens klimaindsats. Ballerup Kommune samarbejder derfor med lokale virksomheder om at gøre det mere attraktivt at vælge cyklen frem for bilen. Én af dem er Topdanmark. Af Signe Termansen Når turen til arbejde er over 5 km, er der mange, der lader cyklen stå derhjemme og vælger bilen i stedet. Derfor er Ballerup med i kampagnen Test en elcykel, hvor bilister med mindst 5 km til arbejde kan låne en elcykel i tre måneder, og dermed gøre turen til arbejde grønnere og sundere. Virksomheder udlåner elcykler I Ballerup tester ansatte hos Topdanmark, Nordea Liv & Pension, Siemens, Tryg, Jabra samt Ballerup Kommune elcykler. Kampagnen løber over 3 år, og i 2015 har flere virksomheder mulighed for at hoppe med på vognen km. på tre måneder I løbet af kampagneperioden for Test en elcykel skal der i alt køres 7 heat, hvoraf de første to er løbet af stablen, og det tredje er i gang. I Ballerup var vinderne af 2. heat Henrik Thorn fra Tryg, der cyklede 56 dage, og Bettina Jensen fra Siemens, der tilbagelagde hele km. Det svarer til, at hun sparede 383 gram CO 2, sammenlignet med samme distance i bil. Hvis en hel virksomhed gjorde som Bettina, kunne det blive til mange kilo CO 2 på et år. Lone D. Laursen, testkoordinator i Topdanmark. Her ses hendes første tur på en elcykel. Del af en større strategi mark, fortæller CSR-manager Pernille Fogh Fælles for de medvirkende virksomheder er, Christensen: Vi har tænkt kampagnen ind i at de er med i Ballerup Kommunes Mobilitetsnetværk, der arbejder med grønnere transport og miljøvenlige transportformer blandt vores vores generelle indsats for at fremme sunde bredt set. Det er også tilfældet hos Topdan- medarbejdere. Forsidebillede: Copyright: Test en elcykel, Gate 21 INDHOLD SIDE 2 SIDE 4 SIDE 5 SIDE 6 Topdanmark hjælper de ansatte ud på cykelstierne Sæt klima på virksomhedens julekalender Postevand er billigt og 900 gange mere miljøvenligt end flaskevand Solrød Biogas - et unikt samarbejde mellem kommune og virksomheder SIDE 8 Kort nyt SIDE 9 Guide til et grønt el-valg SIDE 10 Ungdommen lærer at passe på miljøet SIDE 11 Styr energien og få en bedre bundlinje SIDE 12 Sammenlægning giver anledning til cykelture 2

3 Og netop det med at implementere cykelprojekter bredt i virksomheden, er noget hun vil råde andre virksomheder til: Cykling handler ikke kun om miljø, det handler også om sundhed. Derfor giver det mening at tænke det ind i virksomheden som helhed, fx ved at samarbejde med HR-afdelingen. Topdanmark tilbyder bl.a. også rabataftaler på cykelgear, gode parkeringsforhold til de ansattes cykler, og at medarbejderne kan få repareret deres cykel i arbejdstiden. Cykling handler ikke kun om miljø, det handler også om sundhed Godt for medarbejdere og miljø Der er flere grunde til, at Topdanmark har valgt at lade de ansatte teste elcykler: Det handler om at gøre det attraktivt for medarbejdere at cykle, både fordi det er sundere end bil, giver trivsel, og måske kan bidrage til mindre sygefravær. Desuden mindsker det trængsel på vejene og er bedre for miljøet, forklarer Pernille Fogh Christensen. 8 ud af 10 vil cykle mere Kampagnen har indtil videre både givet testcyklister og virksomheder mod på mere. Otte ud af ti cyklister giver udtryk for, at de vil cykle mere fremover, 30 % cykler mere i deres fritid, og en fjerdedel har købt deres egen elcykel. Det er særligt ønsket om at komme i bedre form, der motiverer testpersonerne til at træde i pedalerne. Det viser evalueringer af heat 1 i Test en elcykel, som er foretaget af Gate 21. Blod på tanden Lokalt hos Topdanmark fortæller Pernille Fogh Christensen, hvordan kampagnen har været med til at sætte sund og miljøvenlig transport på dagsordenen. Og det bliver ikke bare ved snakken: Vi har installeret stikkontakter og sat hylder op til opladning af batterier i vores to overdækkede cykelskure. Det gør det nemmere at være elcyklist, siger hun. Pernille opfordrer andre virksomheder til at være med i Test en elcykel, og at melde sig ind i Mobiltetsnetværket i Ballerup Kommune: Det koster ikke noget. Til gengæld får man masser af inspiration til at sætte skub i miljøvenlig transport, bl.a. cykelaktiviteter, både fra kommunen og andre virksomheder, slutter hun. Vil du også arbejde med grøn transport og mobilitet bredt i din virksomhed? Så søger Mobilitetsnetværket lige nu virksomheder i Ballerup, der blandt andet vil deltage i Test en elcykel. Første heat i det nye år er heat 4, som starter 1. marts Skriv en mail til hvis du vil høre mere. Bag projektet Test en elcykel står Gate 21. Læs mere om Test en elcykel: Copyright: Test en elcykel, Gate 21 3

4 Sæt klima på virksomhedens julekalender Julen er forbrugets fest, og det kan mærkes i pengepungen såvel som på klimakontoen. Vil du have julehygge på kontoret, samle medarbejderne til julefrokost og give dem en julegave? Så kan du med fordel tænke klimaet ind i virksomhedens juleindkøb. Af Signe Termansen De senere år har der været fokus på, hvordan man kan holde jul på en måde, der belaster miljø og klima mindre. Få inspiration til, hvordan du kan sætte et grønt aftryk også på virksomhedens juletraditioner. Klimavenlig hverdag i december Man kan sagtens skrue op for hyggen på kontoret, uden at skrue op for CO 2 -udslippet. Vælg økologisk gran og stearinlys af ren stearin og uden paraffin, da det medvirker til en større CO 2 -udledning, når det brænder. Sørg for at lufte ud hver dag, da stearinlys forurener indeklimaet, uanset hvilke lys du vælger. Juleknas og kager kan være anledning til at motivere medarbejderne til at cykle til arbejde i den bogstavelig talt søde juletid. I tilfælde af hvid jul, skal du huske at rydde for sne på cykelstien. LED-dioder og genbrugspynt Lyskæder i træerne er smukt, men også en stor strømsluger. LED-lyskæder bruger derimod meget lidt strøm. Du kan med fordel sætte en timer på lyskæderne, så de fx er slukket om natten. Har du stakkevis af gamle flyers og foldere liggende? Så brug dem til at lave sjov og personlig julepynt. Pak rester af julepynt og lys væk i en kasse, inden ferien det kan genbruges næste år. Lokal og økologisk julefrokost Også virksomhedens julefrokost kan blive lidt grønnere, hvis du sætter danske og økologiske råvarer på julebordet. Julemad er derudover andet end and og flæskesteg, det er også lækre salater, rødkål og rodfrugter. Hvis du sparer lidt på kødet, sparer du samtidig både penge og CO 2. Det er også en god idé at skåle mere i øl end vin, da øl ikke kræver så mange råvarer, og derfor er mere klimavenligt. Hvis der er mad tilovers efter gildet, så mindsk madspild og giv medarbejderne en doggy bag med hjem til dagen derpå. Giv en grønnere gave Hvordan giver man en gave, som alle medarbejdere kan bruge, samtidig med at den er god for miljøet? Giv gaver efter princippet lidt men godt, og giv et gavekort på en oplevelse i stedet for en lysestage, som alligevel ender bagerst i skabet. Sender du julekort ud til samarbejdspartnere og medarbejdere, kan du med fordel gøre det elektronisk, og på den måde spare på papiret. Giv forbruget juleferie Det sidste du kan gøre for klimaet og kontoen, inden du går på ferie, er at lukke helt ned for varme, lys og ventilation. Husk at slukke på kontakten der er ingen grund til at apparaterne står på stand by, når der er lukket. Vi ønsker dig og din virksomhed en glædelig og klimavenlig jul! 4

5 Postevand er billigt og 900 gange mere miljøvenligt end flaskevand Der er ingen grund til at købe vand på flaske, når man meget billigere og langt mere miljøvenligt blot kan åbne hanen for at slukke tørsten. Af Christina Otzen, kommunikationsrådgiver HOHOR Når en liter vand forlader vandhanen, så er der kun udledt 0,0002 kg CO 2, fra vandet bliver pumpet op, filtreret og transporteret gennem rørene. Hvis man snupper en liter flaskevand, så er der brugt CO 2 på at producere flasken, tappe vandet og transportere flasken. I alt belaster en liter flaskevand med 0,18 kg CO 2 det er 900 gange mere end postevandet. Spar både penge og CO2 Det vil virkelig batte i danskernes CO 2 -regnskab, hvis vi drikker postevand frem for flaskevand. Det er både billigere i CO 2 -regnskabet og for pengepungen. Postevandet har en ualmindelig høj kvalitet, som faktisk gør det til en delikatesse set ud fra et globalt perspektiv, selvom vi danskere har en tilbøjelighed til at tage vores unikt gode drikkevand for givet og ser på købevand som finere, siger forsyningsdirektør Per Jacobsen fra HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab. På trods af de indlysende fordele ved postevandet, så havner flaskevand alligevel ofte på mødeborde og i picnickurven. I 2012 købte danskerne 139,5 millioner liter flaskevand. Hvis tørsten i stedet var blevet slukket i postevand, så havde danskerne sparet miljøet for kg CO 2. Det svarer til, at der dagligt i et år bliver kørt omkring km mindre i bil i Danmark. EN LITER POSTEVAND udleder 0,0002 kg CO 2 koster cirka 0,06 kroner EN LITER FLASKEVAND udleder 0,18 kg CO 2 koster cirka kroner Folde-engangskrus i stedet for plast HOFOR har i samarbejde med Aquatak udviklet et engangskrus af plantefibre, som efter få dage vil gå i opløsning ligesom et stykke køkkenrulle, hvis man ikke rammer en skraldespand. Hvis dette krus bliver brugt til festivaler, motionsevents og lignende i stedet for flaskevand og plastkrus, kan det spare mange kilo CO 2. 5

6 Solrød Biogas et unikt samarbejde mellem kommune og virksomheder Byggeriet af Solrød Biogasanlæg er i fuldt sving, og fra sommeren 2015 vil det nye anlæg, der ejes af Solrød Kommune, stå klar til at producere biogas på tang, restprodukter fra industrien og gylle fra landbruget. Af Mikkel Busck, Projektleder Solrød Biogas A/S / projektmedarbejder Solrød Kommune Hvorfor skal vi have et biogasanlæg i Solrød? Biogasanlægget har en række fordele, som alle er værd at nævne, men centralt for ønsket om at igangsætte projektet for over 5 år siden har været tre grundlæggende forhold: 1. At Solrød Kommune ønsker at tage sin del af ansvaret for at forebygge klimaforandringerne. Kommunen har et ambitiøst klimamål, hvilket bl.a. indebærer en målsætning om at reducere kommunens drivhusgasser med 55 procent inden I denne proces er biogasanlægget helt centralt, da det bidrager med over halvdelen af reduktionsmålsætningen. 2. At kommunens borgere og virksomheder gennem mange år har været plagede af gener fra ophobning af tang på stranden. Ved at fjerne tangen og producere grøn gas på denne reduceres et lugtproblem, og stranden bliver mere tilgængelig for besøgende. 3. At virksomheder i omegnen har set et stort potentiale i anlægget. Via det offentlige-private samarbejde er der skabt et fælles mål om etableringen af biogasanlægget, fordi parterne kan se store fordele i projektet. De involverede virksomheder kan komme af med deres biprodukt på en økonomisk og miljømæssig forsvarlig måde, og Solrød Kommune kan få en varig løsning på tangproblemet, foruden at kommunens drivhusgasudledning reduceres kraftigt. Hvad er anlægskonceptet? Solrød Kommune er eneaktionær i det nystiftede selskab Solrød Biogas A/S, med Borgmester Niels Hörup i spidsen for bestyrelsen. Etable- ringen af biogasanlægget er dog sket i tæt samarbejde med CP Kelco, VEKS, Chr. Hansen, landbruget og Solrød Strandrenselaug. Der forventes i udgangspunktet et årligt råvaregrundlag på ca tons tilført organisk materiale, heraf tons restprodukt fra CPKelcos pektin- og carrageenanproduktion, tons eluat fra Chr. Hansen, tons husdyrgødning, og tons tang fra strandrensning i Køge Bugt. Selve anlægget bygges af Bigadan A/S, der er totalentreprenør på byggeriet. Foruden en del rådgivningsselskaber har især Roskilde Universitet bidraget til at udvikle konceptet for anlægget. I figuren nedenunder er konceptet for anlægget skitseret. Biogas er en brændbar blanding af gasser bestående hovedsagelig af metan (CH4) og kuldioxid (CO 2 ), der kan omsættes til energi. Til VEKS Centralt i biogasanlægget er reaktortankene, hvor organisk materiale omdannes til biogas i et iltfattigt miljø. Efter at biomassen er afgasset i reaktortankene, bliver den lagret og herefter leveret tilbage til landbruget i form af gødning. Biogassen udnyttes til produktion af el og fjernvarme. 6

7 Biogasproduktionen vurderes at være ca. 6 mio. m 3 metan årligt. Den producerede gas sendes til VEKS kraftvarmeanlæg på Solrød Fjernvarmeværk og anvendes i en gasmotor, hvorved der årligt kan produceres ca. 23 GWh el og ca. 28 GWh varme. Det estimeres, at anlægget årligt vil producere grøn varme svarende til forbruget hos ca husstande samt grøn el svarende til omkring husstande, hvormed en stor del af kommunens godt borgere vil få gavn af det grønne initiativ. Hvor skal anlægget bygges? Anlægget bliver bygget på Åmarken 6 i Lille Skensved. Fra start blev der arbejdet med flere alternative placeringer, men det viste sig efter detaljerede vurderinger, at der ved den valgte placering kunne hentes størst mulige miljømæssige gevinster og præsenteres den mest solide forretningsmodel for anlægget. Dette skyldes især en fornuftig transport- og energiinfrastruktur ved denne placering. En vigtig grund til denne placering var desuden, at anlægget her kunne ligge i landzone med afstand til bymæssig bebyggelse. Med placeringen af anlægget følger en del hensyn og krav til indretning, udformning samt miljøpåvirkning, og det blev hurtigt lagt fast, at anlægget udformes i henhold til de skrappeste krav eksempelvis i forhold til lugtgener. Det kan ikke afvises, at anlægget i korte perioder vil kunne lugtes, hvis man tager en rundtur på anlægget, men principielt indrettes anlægget til ikke at lugte. Af- og pålæsning samt andre lugtgenererende aktiviteter foregår således indendørs i en lukket hal, der ventileres til anlæggets luftrensningsfilter. Inden bilerne forlader hallen, rengøres de for at mindske gener herfra til omgivelserne. Visualisering af Solrød Biogas, august Solrød Biogas A/S ønsker således også at være i kontakt med virksomheder o.a., der skulle have interesse i Solrød Biogas. Med energiaftalen fra 2012 mellem Folketingets partier øgedes det økonomiske incitament til at etablere biogasanlæg i Danmark, og der ses nu mange projekter af lignende karakter rundt omkring i landet. Vigtigt er det at holde sig for øje, at anlægget skal kunne levere en høj gasdannelse for at sikre rentabilitet. Et andet grundlæggende forhold, som det kan være værd at holde sig for øje, hvis andre kommuner skulle ønske at opføre lignende anlæg, er at søge anlæggets mangfoldige fordele og gøre dem til centrale målsætninger for alle involverede i projektet. Det er ikke fjernt at forestille sig, at der eksisterer potentiale for fremtidige samarbejder mellem virksomheder og kommuner mange steder i landet, som vil kunne skabe lokale arbejdspladser og yde et vigtigt bidrag til at forebygge klimaforandringerne. Hvad byder femtiden på? Biogasanlægget i Solrød ventes at producere grøn energi fra sommeren Frem til idriftsættelse er råvarekonceptet godt og vel fastlagt, men det kan ikke udelukkes at fremtiden vil bringe ny viden eller nye spændende restprodukter ind, der kan øge anlæggets gasproduktion og højne gødningsværdien af den afgassede biomasse. Projektgruppen omkring Solrød Biogas såvel som bestyrelse og direktion i Udgravning til reaktortanke, september

8 Kort nyt Brugerbetaling for 2015 for godkendelser og miljøtilsyn En række af kommunernes ydelser i forbindelse med miljøgodkendelse samt miljøtilsyn er omfattet af brugerbetaling. Brugerbetalingstaksten fastsættes hvert år, og betalingen for 2015 er fastsat til 308,70 kr. i timen. Brugerbetalingen er offentliggjort på Miljøstyrelsens side om Brugerbetaling. Her kan man desuden læse mere om retningslinjerne for brugerbetalingen. Der skal opkræves brugerbetaling, hvis virksomheden, anlægget, indretningen eller husdyrbruget mv. er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsens 2, og godkendelses- eller tilsynsmyndigheden har udført en af nedenstående opgaver: behandlet en ansøgning om godkendelse eller andre opgaver efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, behandlet en ansøgning om godkendelse efter kapitel 3 og opgaver efter kapitel 4 i husdyrgodkendelsesloven, ført tilsyn efter kapitel 9 i miljøbeskyttelsesloven, eller ført tilsyn efter kapitel 5 i husdyrgodkendelsesloven. Brugerbetalingen blev indført i 2005, og beløbene har de sidste år være følgende: 2014: kr. 302, : kr. 300, : kr. 295,22. Virksomheder skal indberette nanoprodukter De såkaldte nanomaterialer anvendes i en lang Danske virksomheder, der producerer eller række produkter. Der er imidlertid meget lidt importerer forbrugerprodukter med nanomaterialer, skal derfor indberette deres produkter viden om materialernes virkning på sundhed og miljø. Ifølge miljøministeren er et skridt på i det nationale nanoproduktregister på virk.dk. vejen til at få viden om nanomaterialerne, at få klarlagt, hvor de bruges og findes. Derfor skal Reglerne om indberetning findes i Bekendtgørelse nr. 644 af 13. juni 2014 om indberetning der etableres en database over, hvilke produkter der indeholder nanomaterialer. til nanoproduktregistret. Virksomhederne skal Ny faremærkning af kemiske produkter Dog gælder det, at kemiske blandinger, der er markedsført før den 1. juni 2015 med gammel mærkning, må distribueres og sælges frem til 1. juni Hvis blandingen fyldes på en an- Der er kommet nye, fælles EU faremærker til kemiske produkter. De produkter, der er omfattet skal etiketten dog opfylde de nye regler fra 1. den emballage, eller hvis emballagen ændres, af faremærkningsreglerne, skal som udgangspunkt være mærket med de nye mærker inden juni den 15. juni Efter 1. juni 2017 må blandinger med gammel faremærkning imidlertid ikke længere være i Vaske- og rengøringsmidler, maling, lim, lak, handlen. Til den tid skal distributører og forhandlere enten have skiftet de gamle etiketter fugemasser, imprægneringsmidler til træ med meget mere skal fra den 15. juni 2015 være ud med nye eller trække produkterne tilbage forsynet med nye faremærker til erstatning for fra markedet. de gamle orangefarvede. indberette første gang senest den 30. august 2015 for perioden 20. juni 2014 til 20. juni Miljøstyrelsen har udarbejdet Vejledning om indberetning til det danske Nanoproduktregister. Vejledningen findes på Miljøstyrelsens hjemmeside samt på virk.dk. Miljøstyrelsen har sat en kampagne i gang, der skal nå ud til de virksomheder Styrelsen normalt ikke er i kontakt med, hvilket især vil være mindre virksomheder og detailhandelen. Kampagnen understøttes af Miljøstyrelsens helpdesk og en hjemmeside, hvor virksomhederne kan hente fakta og gode råd om reglerne. Hjemmesiden hedder mærkkemien.dk. Helpdeskens mailadresse er: Reglerne gælder både for producenter og detailhandelen. Detailhandelen må således ikke sælge produkter med de gamle mærker på efter den 15. juni

9 Guide til et grønt el-valg Det rigtige køb af el gør en stor forskel for klima og vedvarende energi. Derfor har Det Økologiske Råd lanceret en web-guide, som gør det let at træffe et grønt el-valg. Af Jesper Toft, Herlev Kommune Udviklingen i klimaet har betydning for os alle, og det er derfor vigtigt, at virksomheder tager et klimaansvar og støtter anvendelsen af vedvarende energi. En af mulighederne er at vælge den rigtige el-leverandør og det optimale el-produkt. Valget er ikke nemt, da den nuværende mærkning af klimavalg også omfatter produkter, som alene sender et holdningsmæssigt signal, og ikke gør en egentlig forskel. Frit valg Som forbruger af el i en virksomhed kan du frit vælge en ny el-handler eller et nyt el-produkt. Du kan vælge at fortsætte, som du plejer, eller vælge et el-produkt med en positiv effekt for klima og mere vedvarende energi. Markedet er svært at gennemskue, og informationen elpristavlen.dk er utilstrækkelig, hvis du vil prioritere klimaet og vedvarende energi højt, når du køber strøm. Her er det vigtigt, at der med dit klimavalg også sker en reel udvidelse af produktionskapaciteten af vedvarende energi i Danmark. Det er især vigtigt, når du køber vedvarende energi (VE). Du kan være med til at udvide produktionskapaciteten gennem direkte ejerskab af fx solceller og vindmøller og gennem indirekte ejerskab som fx fondsejerskab. Grønt el-valg For at hjælpe dig på vej, har Det Økologiske Råd lanceret hvor du som virksomhed nemt og hurtigt kan skaffe dig overblik over, hvilke el-produkter der reelt gør en forskel for klimaet. Grønt el-valg har også produkter, som ikke er på elpristavlen. Grønt el-valg prøver at gøre det nemt at vælge markedets strømprodukter med klimavalg ved at rangere dem fra A-mærket til D-mærket og en enkelt med ingen effekt. For eksempel beskrives det D-mærkede produkt Vindstrøm fra Dong blandt andet med følgende kommentar: Valg af dette produkt fører formentlig ikke til opstilling af yderligere ny vedvarende energi og har derfor ikke bevislig positiv effekt for klimaet. Det er Det Økologiske råd, der har analyseret de forskellige produkter på markedet. Med Grønt el-valg stiller de deres viden til rådighed for alle el-kunder, så det bliver nemmere at træffe et klimarigtigt valg. Merpris på 4-12 øre/kwh El-produkter med en reel klimaaffekt er typisk ikke blandt de billigste, da du accepterer at betale et tillæg for at begrænse klimaaffekten af el-forbruget. Typisk vil merudgiften ligge på 4-12 øre/kwh afhængig af typen af dit klimavalg, hvis man sammenligner de billigste produkter med og uden klimavalg. Derfor er det vigtigt at sætte sig ind i valgmulighederne, før du køber. Find inspiration på grøntelvalg.dk/index.php/ erhverv, og brug guiden til at finde forskellen på klimaeffekten af de forskellige typer grønne strømprodukter. 9

10 Ungdommen lærer at passe på miljøet På byggelegepladsen Rosendal i Ballerup spiser børnene hver dag økologisk frugt i den grønne café. Børnene lærer at kildesortere skrald - og én gang om måneden skal hvert barn lave en halv times arbejde for at holde stedet pænt og ordentligt. Alt sammen for at lære børnene at passe på miljøet. Af Lotte Raabo Larsen En halv time om måneden kan man se miljøledelse for fuld udblæsning på byggelegepladsen Rosendal. Det er en del af kulturen her, både for børn og medarbejdere, siger Jens- Ole Hoppe, daglig leder af byggelegepladsen Rosendal. Sidste onsdag i hver måned rydder 120 klubbørn op nede ved søen. De fejer og ordner på byggelegepladsens areal. Oprydningen afsluttes med fællesbifald og hjemmebag. Når børnene starter på Rosendal, får de at vide, at sådan gør vi her. Rosendal er en almindelig byggelegeplads, men stedet emmer af et mangeårigt engagement og pionerånd i miljøarbejde. Vi finder ud af, hvad der fungerer og udvikler strukturer og traditioner, der er værd at følge. Det er sådan en indarbejdet kultur at blive inddraget i miljøledelsesarbejdet, fortæller Jens-Ole Hoppe. Rosendal byggelegeplads flyttede i 1994 fra andre lokaler ind i det gamle husmandssted fra 1930 erne, hvor der havde været dyrehold, køer, grise og høns. Byggelegepladsen blev i 1994 kåret som Danmarks første grønne byggelegeplads med rodzone-anlæg til rensning af spildevand, egen brønd til toiletskyl, udevand til dyr og haver - og solfangere til varmt vand. I dag udnyttes vandet fra den gamle brønd stadig til udevand til byggelegepladsens mange dyr og haver og til toiletskyl. Rosendal blev i 1994 koblet til kommunes vandforsyning, som nu leverer drikkevand og badevand til byggepladsens medarbejdere og børn. Rosendal har videreført det landlige og miljøvenlige liv på byggelegepladsen. I 1990 erne betød det økologisk landbrug, hvor to landmænd var ansat primært til økologisk havebrug. I dag har de bålplads, dyrker pil, og ansat en naturvejleder, der hjælper børnene med at flette selv. Ved siden af Rosendals selvbyggerhuse fungerer en sø som et biologisk rum til at udforske fisk og fugle. For fem-seks år siden fjernede vi alt sukker fra byggelegepladsen og erstattede det med økologisk frugt. 120 kg frugt fra Årstiderne strækker til en uge, fortæller Jens-Ole Hoppe. Forældrene betaler 60 kr. ekstra om måneden for frugten. Børnene får frugt, der er lækkert tilberedt i klubbens grønne café. Alt andet er bandlyst. Forældrene synes, det er et godt tiltag, og vi fornemmer stor tilfredshed hos børnene. Vi har ansat en medarbejder til at varetage den grønne café og få frugten anrettet på stedets købmandsdisk, så den serveres på en attraktiv måde. For vi spiser jo også med øjet. Derfor er det vigtigt frugten ser mere spændende ud, fortæller Jens-Ole Hoppe. På Rosendal byggelegeplads er det ikke i orden at smide tingene ud. Ting bliver genbrugt - og pap, papir, glas og metal bliver sorteret. Folk har efterhånden fået en opfattelse af, at vores fælles miljø er et fælles ansvar. Vi har kun vores miljø til låns, og vi skal passe på det. Vi har børnene i en vigtig alder, for vi præger de årige i den allervigtigste periode. Børnene bliver jo også selv borgere en dag og skal tage stilling til, hvordan de vil behandle miljøet. Alt, hvad vi gør som voksne, har vi lært i ungdommen. Det er vigtigt at finde den rigtige balance, og jeg synes, vi passer miljøledelsesarbejdet fint ind som en naturlig del af livet på Rosendal, siger Jens-Ole Hoppe, Miljøledelse har fået os til at tænke godt købmandskab, og vi er åbne over for, hvad vi kan bruge i stedet for kemi, så vi kan få det økologiske og miljøvenlige liv, vi ønsker for byggelegepladsen, siger Jens-Ole Hoppe. 10

11 Styr energien og få en bedre bundlinje Med relativt billige tiltag kan selv mindre virksomheder spare på energien. Projekt Styr Energien skal gøre det attraktivt for små virksomheder at få set deres energiregnskab efter i sømmene, og rentabelt for leverandører og installatører at hjælpe dem i mål. I Ballerup Kommune er det maskin- og autoværksteder, der kan være med. Af Signe Termansen For mange mindre virksomheder er det tid og omkostninger, der står i vejen for at kontakte en energirådgiver eller en anden leverandør af energibesparende produkter og på den måde få grønnere tal på bundlinjen. Samtidig kan det sjældent betale sig for leverandører og installatører at have de små virksomheder som kunder. Det skal projekt Styr Energien lave om på. Bæredygtige forretningsmodeller Målet i Styr Energien er at udvikle holdbare forretningsmodeller, der gør det muligt for energirådgivere og leverandører af energibesparende produkter at skabe forretning ved at understøtte energibesparelser i små virksomheder. Samtidig skal de små virksomheder kunne se fordelene ved at bruge tid og ressourcer på at gennemføre energibesparelser. I praksis vil Styr Energien danne netværk af lokale og regionale virksomheder, der kan tilbyde energirigtige løsninger til virksomhederne. Tilsynsmedarbejderen besøger maskin- og autoværksteder Styr Energien engagerer mindst 50 små virksomheder, og i Ballerup er det maskin- og autoværksteder, der har mulighed for at være med. Det foregår ved, at kommunens tilsynsmedarbejder laver en indledende energiscreening, der viser, hvor meget energi virksomheden bruger sammenlignet med lignende virksomheder. Få et besparelsesforslag Hvis virksomheden kan se potentialet, kan den herefter indgå et klimapartnerskab med kommunen, hvor tilsynsmedarbejderen eller en energirådgiver kortlægger energiforbruget og præsenterer besparelsesforslag. Kommunen vil desuden henvise virksomheden til installatører og leverandører af produkter. Styr Energien er ledet af Gate 21, og partnere i projektet er Allerød, Ballerup, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe og Høje-Taastrup Kommuner, Aalborg Universitet, TREFOR og Schneider Electric. Projektet startede i år, og kører i en toårig periode. Kontakt Center for Miljø og Teknik i Ballerup Kommune på telefon , hvis du vil høre mere om Styr Energien. 11

12 Sammenlægning giver anledning til cykelture Siden 2012 har de to plejecentre Egely og Rosenhaven været slået sammen. Det betyder, at der er en del trafik mellem de to steder men det er jo bare en god anledning til at cykle en tur. Derfor har plejecentrene fået tilskud til tre nye cykler. Af Charlotte Drud Siden 2012 har de to plejecentre delt ledelse og en række funktioner såsom sygeplejersker, MED-udvalg og vikarkorps, og det betyder, at der er en del trafik mellem de to steder en trafik, der ofte foregår på cykel. Der er et par kilometer at spare, hvis man vælger at gå eller cykle i stedet for at køre bil mellem de to plejecentre Rosenhaven og Egely. Derfor fik Plejecentrene 50 procent tilskud fra transportpuljen i 2013 til at købe tre nye cykler, så de nu har fem cykler i alt. - Vi har arbejdet med, at det er vigtigt at koble fra og få en mundfuld frisk luft. I den forbindelse har vi også italesat, det er ok at cykle, selvom det skulle tage mere tid, siger plejecenterleder Susanne Bettina Jørgensen. TRANSPORTFOKUS I EGELY OG ROSENHAVEN De to plejecentre er slået delvist sammen og har fået 50 procent i tilskud fra transportpuljen til at købe tre nye cykler, som medarbejderne kan bruge, når de skal fra det ene sted til det andet. Hvis flere fra plejecenteret skal af sted for eksempel på kursus, kører de i samme bil i stedet for hver sin bil. Hvis turen går til København eller et andet let tilgængeligt sted, tager de toget i stedet. De planlægger deres møder, så de ligger i forlængelse af hinanden, og der derfor bliver brugt færre ressourcer på transport. BALLERUP KOMMUNES MILJØAVIS udgives 4 gange årligt Redaktion: Ballerup Kommune, Center for Miljø og Teknik, Ansvarshavende redaktør: Lill Dueholm - Miljøavisens indhold tilrettelægges i et samarbejde mellem Ballerup Kommune og Albertslund, Brøndby, Glostrup, Greve, Hvidovre, Roskilde og Solrød Kommuner. Oplag: 500 stk. Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S. Kailow er certificeret under følgende internationale standarder: ISO miljøcertificering, ISO 9001 kvalitetscertificering, DS CSR-certificering (den danske udgave af ISO for social ansvarlighed) og OHSAS arbejdsmiljøcertificering. Kailow er tilsluttet Global Compact.

TIL VIRKSOMHEDER I SOLRØD KOMMUNE NR. 4 DECEMBER 2014 AVISEN. Solrød Biogas et unikt samarbejde mellem kommune og virksomheder?

TIL VIRKSOMHEDER I SOLRØD KOMMUNE NR. 4 DECEMBER 2014 AVISEN. Solrød Biogas et unikt samarbejde mellem kommune og virksomheder? TIL VIRKSOMHEDER I SOLRØD KOMMUNE NR. 4 DECEMBER 2014 AVISEN Solrød Biogas et unikt samarbejde mellem kommune og virksomheder? SIDE 6 Affaldsgebyrer 2015 Et nyt år nærmer sig og dermed ny størrelse på

Læs mere

AVISEN NR. 3 DECEMBER 2014

AVISEN NR. 3 DECEMBER 2014 TIL VIRKSOMHEDER I ALBERTSLUND KOMMUNE AVISEN NR. 3 DECEMBER 2014 Nordeuropas største laboratorium for lys åbnet i Hersted Industripark SIDE 10 Velkommen til Copenhagen Virksomheder går i dialog med kommunen

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8 NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige dyrehold overholder

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening Læs her om mulighederne for at få solceller på taget med hjælp fra jeres forsyningsselskab For mange boligforeninger er det en rigtig god idé at få solceller

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG 1 GAVNLIGT FOR ØKONOMIEN, MILJØET OG DIN DAGLIGDAG HOFOR vil trække kalken ud af vandet gøre det blødt fordi forbrugerne ønsker det. Blødt vand indebærer nemlig store fordele

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Mødedato 21. marts 2012 Mødested Flakkebjerg Efterskole 27. september 2012 Teknik og Miljø, Agenda 21 Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.:

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille! Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

SANSERNE OG FORSTANDEN

SANSERNE OG FORSTANDEN KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er

Læs mere

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer Teknik og Miljø Katalog over supplerende klimainitiativer Indledning Gentofte Kommune har udarbejdet en Klimaplan, der udstikker mål og rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune fra 2010-2020, og gennem

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

December 2010 7. årgang, nr. 11

December 2010 7. årgang, nr. 11 Der er kommet nye billeder i nogle af vores fotomapper på reolen. Indtil videre kan man nu nyde og evt. genopleve de gode minder fra: December 2010 7. årgang, nr. 11 Fristedet Valby Søndergade 2 2630 Taastrup.

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Forstå din elregning

Forstå din elregning Forstå din elregning Når rudekuverten med din elregning dumper ind ad brevsprækken, er det ikke kun dit elselskab, du punger ud til. Den egentlige elpris udgør kun cirka en fjerdedel af din samlede elregning.

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE:

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-, MILJØ- OG NATURHENSYN - GLOBAL RETFÆRDIGHED

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 391 borgere i Slagelse Kommune har svaret på spørgsmålene 97 % mener, at henkastet

Læs mere

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -

Læs mere

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det?

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det? 1. Opgavesæt om metal Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser flåede tomater, 1 dåse majs, 1 dåse søde ærter, 2 dåser med bønner, 1

Læs mere

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

ssækken højst 25 kg affald i d

ssækken højst 25 kg affald i d ssækken affald højst 25 kg affald i r Læs he får u d n a, hvord ald f f a e r mind FÅ mindre affald KVIT OVERFLØDIG INDPAKNING UNDGÅ MADSPILD Vælg produkter, der ikke er pakket ind Køb kun det mad, som

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

Tal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer.

Tal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer. 1. Opgavesæt om metal Familien Falk bor her på Frederiksberg og består af mor og far (Camilla og Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 6.2.2015 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1010680367 e-doc journal nr. 13/022862 (TS) Virksomhed Adresse Postnummer

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning

Strategisk Energiplanlægning Strategisk Energiplanlægning Henning Laursen Udviklingskonsulent www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region Midtjylland 2 www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE Christensen & Co En ung dansk virksomhed Christensen & Co (CCO) er en ung dansk arkitektvirksomhed, der arbejder i hele Skandinavien. Ejer og direktør Michael Christensen

Læs mere

Sikkerhed & Samarbejde

Sikkerhed & Samarbejde Sikkerhed & Samarbejde Krav til samarbejdspartnere, leverandører og underentreprenører Denne folder er et værktøj til at følge VAM A/S regler for sikkerhed og samarbejde indenfor: Miljø og Arbejdsmiljø

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Dig og de andre fordele

Dig og de andre fordele Indkøb med omtanke Skal vi passe på miljøet samm en? Dig, mig & miljøet Vi har alle et fælles ansvar for at passe på naturen, miljøet og ressourcerne, og derfor har vi udviklet konceptet Indkøb med omtanke.

Læs mere

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

Hovedaftale om Klimapartnerskab

Hovedaftale om Klimapartnerskab Hovedaftale om Klimapartnerskab Denne aftale er indgået mellem: Vejen Kommune og SE Service A/S Ravnevej 12 6705 Esbjerg Ø CVR-nr. 20 70 58 33 (i det følgende kaldet SE Big Blue ) Til denne Hovedaftale

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven. Aarhus Universitetshospital, maskinværksted

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven. Aarhus Universitetshospital, maskinværksted Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 08.07.2015 CVR-nummer 29190925 P-nummer 1003351542 Virksomhed Aarhus Universitetshospital, maskinværksted Adresse

Læs mere

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05 Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER Bygningen af høreapparatvirksomheden Widex' nye og CO2-neutrale hovedsæde er et forvarsel om behovet for ny viden hos installatørerne, men

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Kvalitet og mangfoldighed

Kvalitet og mangfoldighed Kvalitet og mangfoldighed Boligdag 2009 SBi, 27. april 2009 Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Voksende energiforbrug Varmeforbrug i danske boliger PJ 250 200

Læs mere

Vejen til. bedre og billigere energirapporter. Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL. En strøm af kvalitet

Vejen til. bedre og billigere energirapporter. Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL. En strøm af kvalitet Vejen til bedre og billigere energirapporter ENERGIOPTIMERING Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL En strøm af kvalitet R&M-EL Energioptimering Nyt koncept sikrer bedre og billigere energirapporter

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering

Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål og

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2016

Miljøtilsynsplan 2013-2016 Miljøtilsynsplan 2013-2016 1 Indledning Fredensborg Kommune fører et aktivt og opsøgende miljøtilsyn med, at virksomheder og husdyrbrug overholder miljøbeskyttelsesloven, husdyrgodkendelsesloven, jordforureningsloven

Læs mere

Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning

Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning Bella Centers hovedforretningsområder er: Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning Halarealer ca. 60.000 m2 Permanente auditorier og mødelokaler

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

TRIL UD I NATUREN MED TRINITYS FRISKE PUST

TRIL UD I NATUREN MED TRINITYS FRISKE PUST TRIL UD I NATUREN MED TRINITYS FRISKE PUST DEN SKØNNE NATUR OMKRING TRINITY - skov, vand og strand TEAM TRINIYS FRISKE PUST Ideerne spirer, og læring gror, når I mødes på Trinity. Giv næring til udvikling

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Hvad er en miljøtilsynsplan Den 23. maj 2013 trådte en ny tilsynsbekendtgørelse i kraft med krav om, at kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn

Læs mere