AVISEN. Industriel symbiose. Greves nye vækstpolitik skal skabe flere nye private arbejdspladser SIDE 2. Er der penge i dit affald?

Transkript

1 TIL VIRKSOMHEDER I GREVE KOMMUNE Greve Kommune AVISEN NR. 4 DECEMBER 2014 Industriel symbiose Er der penge i dit affald? SIDE 10 Greves nye vækstpolitik skal skabe flere nye private arbejdspladser SIDE 2

2 Greves nye vækstpolitik skal skabe flere nye private arbejdspladser Den nye vækstpolitik skal sikre, at det lokale erhvervslivs forudsætninger for at skabe nye arbejdspladser i kommunen er i top. Af Birgit Schaldemose Norman, Erhvervscentret Greve Kommune har allerede taget et stort skridt i den rigtige retning. For som bekendt fik Greve en ottende plads blandt Danmarks mest attraktive erhvervskommuner i Dansk Industris årlige undersøgelse af erhvervsklimaet. Resultatet glæder borgmester Pernille Bechmann. - Jeg var godt klar over, at vi med vores unikke beliggenhed tæt på København, Roskilde og Køge og en nem og hurtig adgang til motorvej og lufthavn samt en naturskøn kyststrækning er attraktiv som erhvervskommune. Men jeg havde ikke turde håbe på så flot en placering, da konkurrencen blandt kommunerne er meget hård, og fordi vi sidste år lå på en 33. plads, fortæller en smilende Pernille Bechmann. Hun vurderer, at resultatet er et godt afsæt til at realisere den nye vækstpolitik, der blev vedtaget for perioden i oktober. Borgmester Pernille Beckmann INDHOLD SIDE 2 SIDE 4 SIDE 5 Greves nye vækstpolitik skal skabe flere nye private arbejdspladser Rampen, der fører os nærmere et affaldsfrit samfund Postevand er billigt og 900 gange mere miljøvenligt end flaskevand SIDE 6 SIDE 8 SIDE 9 Solrød Biogas - et unikt samarbejde mellem kommune og virksomheder Kort nyt Forebyg problemer med rotter SIDE 10 Er der penge i dit affald? SIDE 11 Sådan håndterer du bygge- og anlægsaffald SIDE 12 Skal I bygge om? 2

3 Vækstpolitikken skal sætte turbo på erhvervsudviklingen Vækstpolitikken er udviklet i et tæt samarbejde med repræsentanter fra Greves erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og faglige organisationer, og formålet med den er at skabe flere i øjenhøjde og tale deres sprog. Vi skal kunne forstå deres situation og strække os langt for at se mulig heder frem for begrænsninger og finde en løsning sammen, forklarer Pernille Bechmann og tilføjer: Det handler også om at give en hurtig respons. Vi har med vækstpolitikken både en ambition om og en plan for at skabe gode fysiske rammer for erhvervslivet og sikre en god servicekultur med et stærkt kundefokus Vil du vide mere? ErhvervsCentret vil med en intensiveret kommunikationsindsats gøre det nemmere at være virksomhed og iværksætter i Greve Kommune. - Vi vil styrke dialogen og samarbejdet mellem kommunen og det lokale erhvervsliv gennem en mere målrettet kommunikationsindsats og samtidig støtte iværksættere og virksomheder i at udvikle deres forretning og skabe vækst og nye arbejdspladser, hvis de har ambitioner om at vokse, fortæller erhvervs- og turistchef Tina Charlotte Koeffoed fra ErhvervsCentret. arbejdspladser i Greve Kommune. Ligeledes skal den sikre en højere overlevelsesrate blandt iværksættere og øge væksten i den private beskæftigelse via de mange store anlægsprojekter i regionen. Det lokale erhvervsliv skal også have nemmere adgang til kvalificeret arbejdskraft, flere udbud og et godt leverandørsamarbejde. Konkurrencedygtige skatter og afgifter er også på to-do-listen. Og endelig skal informationen og dialogen styrkes i alle henseender. - Vi har med vækstpolitikken både en ambition om og en plan for at skabe gode fysiske rammer for erhvervslivet og sikre en god servicekultur med et stærkt kundefokus. Vi skal være tilgængelige og møde virksomhederne ErhvervsCentret bygger bro mellem kommunen og virksomhederne Det skal også i fremtiden være enkelt og nemt for virksomhederne at komme i kontakt med kommunens ansatte og få en konkret og brugbar information i en konstruktiv dialog. Og her spiller ErhvervsCentret en central rolle, vurderer Pernille Bechmann. - Virksomhederne fortæller, at de oplever ErhvervsCentret som et åbent, dynamisk og erhvervsvenligt hus, og det uanset om man er iværksætter, nyetableret virksomhed i Greve eller en veletableret virksomhed, pointerer Pernille Bechmann. Du er derfor velkommen til at kontakte ErhvervsCentret på tlf.: Du kan også følge os på LinkedIn og Facebook. Husk at tilmelde dig vores nyhedsbrev på: Nyhedsbreve.aspx FAKTA OM DE OTTE INDSATSOMRÅDER I DEN NYE VÆKSTPOLITIK 1. Gode fysiske rammer for erhvervslivets udvikling 2. God service til virksomhederne 3. Flere iværksættere øget overlevelsesrate 4. Vækst via de store anlægsprojekter i regionen 5. Lettere adgang til arbejdskraft 6. Flere udbud og godt leverandørsamarbejde 7. Information og dialog 8. Konkurrencedygtige skatter og afgifter 3

4 Rampen, der fører os nærmere et affaldsfrit samfund Nogle virksomheder tilbyder, at kunder får pengene retur, hvis de ikke er tilfredse. I virksomheden Excellent Systems tager de den slags service til et helt nyt niveau de giver nemlig penge for at få brugte materialer tilbage. Af Klaus Lindby-Jensen, Cradle People I Mørke, en lille by i Østjylland, producerer virksomheden Excellent Systems rampemoduler i genbrugsplast, der er så stærke, at kørestole, gaffeltrucks og selv tonstunge kampvogne bruger rampemodulerne, når de skal forcere hverdagens små og store forhindringer. Og leverer du de gamle rampemoduler tilbage efter brug, så tilbyder Excellent Systems en kilopris for materialerne, fordi de genanvender dem direkte i produktionen af nye moduler. Cirkulær omtanke for miljøet Rampemodulerne laves af PVC-frit materiale, der i kraft af sine indholdsstoffer kan genanvendes 100 %. Det står Excellent Systems i øvrigt selv for. De brugte ramper bliver skilt ad, rengjort, kværnet til mindre stykker og regenereret til nye råvarer, der så indgår i produktionen af nye rampemoduler. På den måde indgår restmaterialer og brugte plader i et lukket kredsløb, opstår der ikke spild i form af affald. Bæredygtige principper De første spadestik til en bæredygtig forretning blev taget allerede i 60 erne, og i dag er det en naturlig del af Excellent Systems hverdag. Og Excellent Systems har ifølge ejeren, Ole Frederiksen, siden 1992 år arbejdet efter en vision, der er helt i tråd med principperne bag cirkulær økonomi, selvom de ikke altid har været bevidste om Cradle to Cradle konceptet, men blot ønsket at værne om miljøet generelt med deres forretning. Du kan læse mere om Cradle People og cirkulær produktion på www. cradlepeople.dk 4

5 Postevand er billigt og 900 gange mere miljøvenligt end flaskevand Der er ingen grund til at købe vand på flaske, når man meget billigere og langt mere miljøvenligt blot kan åbne hanen for at slukke tørsten. Af Christina Otzen, kommunikationsrådgiver HOHOR Når en liter vand forlader vandhanen, så er der kun udledt 0,0002 kg CO 2, fra vandet bliver pumpet op, filtreret og transporteret gennem rørene. Hvis man snupper en liter flaskevand, så er der brugt CO 2 på at producere flasken, tappe vandet og transportere flasken. I alt belaster en liter flaskevand med 0,18 kg CO 2 det er 900 gange mere end postevandet. Spar både penge og CO2 Det vil virkelig batte i danskernes CO 2 -regnskab, hvis vi drikker postevand frem for flaskevand. Det er både billigere i CO 2 -regnskabet og for pengepungen. Postevandet har en ualmindelig høj kvalitet, som faktisk gør det til en delikatesse set ud fra et globalt perspektiv, selvom vi danskere har en tilbøjelighed til at tage vores unikt gode drikkevand for givet og ser på købevand som finere, siger forsyningsdirektør Per Jacobsen fra HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab. På trods af de indlysende fordele ved postevandet, så havner flaskevand alligevel ofte på mødeborde og i picnickurven. I 2012 købte danskerne 139,5 millioner liter flaskevand. Hvis tørsten i stedet var blevet slukket i postevand, så havde danskerne sparet miljøet for kg CO 2. Det svarer til, at der dagligt i et år bliver kørt omkring km mindre i bil i Danmark. EN LITER POSTEVAND udleder 0,0002 kg CO 2 koster cirka 0,06 kroner EN LITER FLASKEVAND udleder 0,18 kg CO 2 koster cirka kroner Folde-engangskrus i stedet for plast HOFOR har i samarbejde med Aquatak udviklet et engangskrus af plantefibre, som efter få dage vil gå i opløsning ligesom et stykke køkkenrulle, hvis man ikke rammer en skraldespand. Hvis dette krus bliver brugt til festivaler, motionsevents og lignende i stedet for flaskevand og plastkrus, kan det spare mange kilo CO 2. 5

6 Solrød Biogas et unikt samarbejde mellem kommune og virksomheder Byggeriet af Solrød Biogasanlæg er i fuldt sving, og fra sommeren 2015 vil det nye anlæg, der ejes af Solrød Kommune, stå klar til at producere biogas på tang, restprodukter fra industrien og gylle fra landbruget. Af Mikkel Busck, Projektleder Solrød Biogas A/S / projektmedarbejder Solrød Kommune Hvorfor skal vi have et biogasanlæg i Solrød? Biogasanlægget har en række fordele, som alle er værd at nævne, men centralt for ønsket om at igangsætte projektet for over 5 år siden har været tre grundlæggende forhold: 1. At Solrød Kommune ønsker at tage sin del af ansvaret for at forebygge klimaforandringerne. Kommunen har et ambitiøst klimamål, hvilket bl.a. indebærer en målsætning om at reducere kommunens drivhusgasser med 55 procent inden I denne proces er biogasanlægget helt centralt, da det bidrager med over halvdelen af reduktionsmålsætningen. 2. At kommunens borgere og virksomheder gennem mange år har været plagede af gener fra ophobning af tang på stranden. Ved at fjerne tangen og producere grøn gas på denne reduceres et lugtproblem, og stranden bliver mere tilgængelig for besøgende. 3. At virksomheder i omegnen har set et stort potentiale i anlægget. Via det offentlige-private samarbejde er der skabt et fælles mål om etableringen af biogasanlægget, fordi parterne kan se store fordele i projektet. De involverede virksomheder kan komme af med deres biprodukt på en økonomisk og miljømæssig forsvarlig måde, og Solrød Kommune kan få en varig løsning på tangproblemet, foruden at kommunens drivhusgasudledning reduceres kraftigt. Hvad er anlægskonceptet? Solrød Kommune er eneaktionær i det nystiftede selskab Solrød Biogas A/S, med Borgmester Niels Hörup i spidsen for bestyrelsen. Etable- ringen af biogasanlægget er dog sket i tæt samarbejde med CP Kelco, VEKS, Chr. Hansen, landbruget og Solrød Strandrenselaug. Der forventes i udgangspunktet et årligt råvaregrundlag på ca tons tilført organisk materiale, heraf tons restprodukt fra CPKelcos pektin- og carrageenanproduktion, tons eluat fra Chr. Hansen, tons husdyrgødning, og tons tang fra strandrensning i Køge Bugt. Selve anlægget bygges af Bigadan A/S, der er totalentreprenør på byggeriet. Foruden en del rådgivningsselskaber har især Roskilde Universitet bidraget til at udvikle konceptet for anlægget. I figuren nedenunder er konceptet for anlægget skitseret. Biogas er en brændbar blanding af gasser bestående hovedsagelig af metan (CH4) og kuldioxid (CO 2 ), der kan omsættes til energi. Til VEKS Centralt i biogasanlægget er reaktortankene, hvor organisk materiale omdannes til biogas i et iltfattigt miljø. Efter at biomassen er afgasset i reaktortankene, bliver den lagret og herefter leveret tilbage til landbruget i form af gødning. Biogassen udnyttes til produktion af el og fjernvarme. 6

7 Biogasproduktionen vurderes at være ca. 6 mio. m 3 metan årligt. Den producerede gas sendes til VEKS kraftvarmeanlæg på Solrød Fjernvarmeværk og anvendes i en gasmotor, hvorved der årligt kan produceres ca. 23 GWh el og ca. 28 GWh varme. Det estimeres, at anlægget årligt vil producere grøn varme svarende til forbruget hos ca husstande samt grøn el svarende til omkring husstande, hvormed en stor del af kommunens godt borgere vil få gavn af det grønne initiativ. Hvor skal anlægget bygges? Anlægget bliver bygget på Åmarken 6 i Lille Skensved. Fra start blev der arbejdet med flere alternative placeringer, men det viste sig efter detaljerede vurderinger, at der ved den valgte placering kunne hentes størst mulige miljømæssige gevinster og præsenteres den mest solide forretningsmodel for anlægget. Dette skyldes især en fornuftig transport- og energiinfrastruktur ved denne placering. En vigtig grund til denne placering var desuden, at anlægget her kunne ligge i landzone med afstand til bymæssig bebyggelse. Med placeringen af anlægget følger en del hensyn og krav til indretning, udformning samt miljøpåvirkning, og det blev hurtigt lagt fast, at anlægget udformes i henhold til de skrappeste krav eksempelvis i forhold til lugtgener. Det kan ikke afvises, at anlægget i korte perioder vil kunne lugtes, hvis man tager en rundtur på anlægget, men principielt indrettes anlægget til ikke at lugte. Af- og pålæsning samt andre lugtgenererende aktiviteter foregår således indendørs i en lukket hal, der ventileres til anlæggets luftrensningsfilter. Inden bilerne forlader hallen, rengøres de for at mindske gener herfra til omgivelserne. Visualisering af Solrød Biogas, august Solrød Biogas A/S ønsker således også at være i kontakt med virksomheder o.a., der skulle have interesse i Solrød Biogas. Med energiaftalen fra 2012 mellem Folketingets partier øgedes det økonomiske incitament til at etablere biogasanlæg i Danmark, og der ses nu mange projekter af lignende karakter rundt omkring i landet. Vigtigt er det at holde sig for øje, at anlægget skal kunne levere en høj gasdannelse for at sikre rentabilitet. Et andet grundlæggende forhold, som det kan være værd at holde sig for øje, hvis andre kommuner skulle ønske at opføre lignende anlæg, er at søge anlæggets mangfoldige fordele og gøre dem til centrale målsætninger for alle involverede i projektet. Det er ikke fjernt at forestille sig, at der eksisterer potentiale for fremtidige samarbejder mellem virksomheder og kommuner mange steder i landet, som vil kunne skabe lokale arbejdspladser og yde et vigtigt bidrag til at forebygge klimaforandringerne. Hvad byder femtiden på? Biogasanlægget i Solrød ventes at producere grøn energi fra sommeren Frem til idriftsættelse er råvarekonceptet godt og vel fastlagt, men det kan ikke udelukkes at fremtiden vil bringe ny viden eller nye spændende restprodukter ind, der kan øge anlæggets gasproduktion og højne gødningsværdien af den afgassede biomasse. Projektgruppen omkring Solrød Biogas såvel som bestyrelse og direktion i Udgravning til reaktortanke, september

8 Kort nyt Brugerbetaling for 2015 for godkendelser og miljøtilsyn En række af kommunernes ydelser i forbindelse med miljøgodkendelse samt miljøtilsyn er omfattet af brugerbetaling. Brugerbetalingstaksten fastsættes hvert år, og betalingen for 2015 er fastsat til 308,70 kr. i timen. Brugerbetalingen er offentliggjort på Miljøstyrelsens side om Brugerbetaling. Her kan man desuden læse mere om retningslinjerne for brugerbetalingen. Der skal opkræves brugerbetaling, hvis virksomheden, anlægget, indretningen eller husdyrbruget mv. er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsens 2, og godkendelses- eller tilsynsmyndigheden har udført en af nedenstående opgaver: behandlet en ansøgning om godkendelse eller andre opgaver efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, behandlet en ansøgning om godkendelse efter kapitel 3 og opgaver efter kapitel 4 i husdyrgodkendelsesloven, ført tilsyn efter kapitel 9 i miljøbeskyttelsesloven, eller ført tilsyn efter kapitel 5 i husdyrgodkendelsesloven. Brugerbetalingen blev indført i 2005, og beløbene har de sidste år være følgende: 2014: kr. 302, : kr. 300, : kr. 295,22. Virksomheder skal indberette nanoprodukter De såkaldte nanomaterialer anvendes i en lang Danske virksomheder, der producerer eller række produkter. Der er imidlertid meget lidt importerer forbrugerprodukter med nanomaterialer, skal derfor indberette deres produkter viden om materialernes virkning på sundhed og miljø. Ifølge miljøministeren er et skridt på i det nationale nanoproduktregister på virk.dk. vejen til at få viden om nanomaterialerne, at få klarlagt, hvor de bruges og findes. Derfor skal Reglerne om indberetning findes i Bekendtgørelse nr. 644 af 13. juni 2014 om indberetning der etableres en database over, hvilke produkter der indeholder nanomaterialer. til nanoproduktregistret. Virksomhederne skal Ny faremærkning af kemiske produkter Dog gælder det, at kemiske blandinger, der er markedsført før den 1. juni 2015 med gammel mærkning, må distribueres og sælges frem til 1. juni Hvis blandingen fyldes på en an- Der er kommet nye, fælles EU faremærker til kemiske produkter. De produkter, der er omfattet skal etiketten dog opfylde de nye regler fra 1. den emballage, eller hvis emballagen ændres, af faremærkningsreglerne, skal som udgangspunkt være mærket med de nye mærker inden juni den 15. juni Efter 1. juni 2017 må blandinger med gammel faremærkning imidlertid ikke længere være i Vaske- og rengøringsmidler, maling, lim, lak, handlen. Til den tid skal distributører og forhandlere enten have skiftet de gamle etiketter fugemasser, imprægneringsmidler til træ med meget mere skal fra den 15. juni 2015 være ud med nye eller trække produkterne tilbage forsynet med nye faremærker til erstatning for fra markedet. de gamle orangefarvede. indberette første gang senest den 30. august 2015 for perioden 20. juni 2014 til 20. juni Miljøstyrelsen har udarbejdet Vejledning om indberetning til det danske Nanoproduktregister. Vejledningen findes på Miljøstyrelsens hjemmeside samt på virk.dk. Miljøstyrelsen har sat en kampagne i gang, der skal nå ud til de virksomheder Styrelsen normalt ikke er i kontakt med, hvilket især vil være mindre virksomheder og detailhandelen. Kampagnen understøttes af Miljøstyrelsens helpdesk og en hjemmeside, hvor virksomhederne kan hente fakta og gode råd om reglerne. Hjemmesiden hedder mærkkemien.dk. Helpdeskens mailadresse er: clphelddesk@mst.dk Reglerne gælder både for producenter og detailhandelen. Detailhandelen må således ikke sælge produkter med de gamle mærker på efter den 15. juni

9 Forebyg problemer med rotter Rotter er smittebærere af alvorlige sygdomme, men du kan selv gøre en del for at undgå dem på din virksomhed. Af Sanne Bagge Petersen, Hvidovre Kommune For at overleve og formere sig kræver rotter vand, føde, rede- og skjulesteder. For at begrænse rotters levemuligheder mest muligt, har man som grundejer pligt til at sikre og renholde sin ejendom. Den bedste måde at forebygge rotter er i første omgang at satse på forebyggende tiltag. Det er vigtigt, at der er ryddet og ikke ligger madrester eller andet spiseligt affald på din ejendom, ligesom det ikke er hensigtsmæssigt med overfyldte affaldscontainere. Desuden er det vigtigt at vedligeholde dine brønde og stikledninger til kloaksystemet fejl og mangler skal repareres så snart, de konstateres. Kontrol af afløbssystemet kan ske ved, at du med jævne mellemrum løfter dækslet til den eller de samlebrønde, der findes inden for skel. Er der opstuvning af spildevand, eller ligger der småsten og grus i afløbet, bør det give anledning til yderligere undersøgelser, idet sådanne forhold ofte skyldes, at rotter er trængt ud af afløbssystemet. Er der synlige defekter i samlebrønden i form af revner eller huller, skal de udbedres. Kontrollen skal også omfatte tagnedløb med tilhørende brønde. Nedløbene skal slutte tæt til brøndene, der skal være vandfyldte og forsynet med vandlås. Selv om den enkelte bygning altid har sine specielle sikringsproblemer, er der to biologiske færdigheder hos rotter, der især har betydning, når man skal vurdere rottesikringen af bygninger: Voksne rotter kan kravle gennem åbninger og sprækker, hvis diameteren er mindst 2 cm, og rotter kan gennemgnave materialer, der er blødere end jern. Færre muligheder for rotter for at søge føde, opholde sig og bygge rede til deres unger vil reducere antallet af rotter og dermed de gener, de medfører. Hvis du ser en rotte eller tegn på rotter Ifølge loven må man ikke selv give sig i kast med at bekæmpe rotter. Forkert anvendt gift kan nemlig fremme resistensudviklingen hos rotter, og derfor skal man overlade rottebekæmpelsen til en autoriseret rottebekæmper. Det er derfor lovpligtigt at anmelde til kommunen, hvis du ser en rotte eller tegn på rotter. Det gælder, ligegyldigt om det er indenfor eller udenfor, eller om det er på et privat eller et offentligt område. En anmeldelse af rotter resulterer altid i et besøg fra den kommunale rottebekæmpelse. Rottebekæmperen vurderer, om der er tale om rotter og giver råd om, hvad der skal gøres. Typisk vil der blive stillet rottefælder eller gift op på udvalgte steder. Voksne rotter kan kravle gennem åbninger og sprækker, hvis diameteren er mindst 2 cm I Greve Kommune er det Kiltin, der bekæmper rotter. Anmeldelse af rotter skal gøres digitalt på Selve rottebekæmpelsen er gratis, men du har pligt til selv at reparere din del af kloakken, og det skal din virksomhed selv betale. Der er ingen grund til at blive grebet af panik, hvis man får rotter på sin ejendom. Når først rottebekæmperen har konstateret, at de er der, har fundet årsagerne, og er begyndt at bekæmpe rotterne, er det som oftest et spørgsmål om tid, før de er væk. 9

10 Er der penge i dit affald? Industriel symbiose er et forhold imellem to eller flere virksomheder, hvor en virksomheds affaldsprodukt bortskaffes gratis eller endda købes af en anden virksomhed, der skal bruge det i sin produktion. Af Berit Frederiksen Leloup, ErhvervsCentret, Greve Flere og flere virksomheder har fået øjnene op for, at der er penge at hente på forbedrede processer og videresalg af affald til andre virksomheder, der betragter dette som en nyttig ressource. Det er ikke bare godt for bundlinjen, det er også godt for naturen og for det samlede ressourceforbrug. Medarbejdere fra Greve Kommunes og Solrød Kommunes miljøafdelinger har netop gennemgået en såkaldt symbioseuddannelse og er nu godt rustet til at hjælpe de lokale virksomheder. Industriel symbiose - et økosystem af cirkulær økonomi En industriel symbiose kan betragtes som et økosystem, hvor én virksomheds restfraktion bruges som en anden virksomheds ressource. Det foregår som oftest gennem et lokalt samarbejde, hvor offentlige og private virksomheder køber og sælger restfraktioner til gensidig økonomisk og miljømæssig fordel. Tankegangen er ikke ny, og flere virksomheder i Greve og Solrød har allerede tænkt tanken og er i gang med at se på mulighederne for at skabe værdi af deres restfraktioner. også andre restfraktioner fra eksempelvis fødevare produktion eller industriproduktion kan indgå i symbiosesamarbejdet virksomhederne imellem. Business casen på et typisk symbiose samarbejde har en tilbagebetalingstid på mellem 4 og 6 år. Medarbejdere uddannet til at spotte muligheder Medarbejdere fra Greve Kommune og Solrød Kommune har netop gennemgået en uddannelse, hvor fokus dels var på mulighederne i industrisymbioser og dels på at spotte mulige virksomheder i de to kommuner, der med fordel vil kunne indgå i en form for symbiosesamarbejde. Og mulighederne er til stede vurderer miljøafdelingernes medarbejdere. Der er nogle virksomheder, der med fordel vil kunne indgå i form for samarbejde om salg eller brug af restfraktioner. Man er derfor gået i gang med at identificere de virksomheder, man i første omgang vil kontakte og drøfte mulighederne med. Det vil foregå i forbindelse med det almindelige miljøtilsyn, hvor symbiosetankegange vil blive bragt frem i de tilfælde, hvor det kan være relevant. Få en ekspert på besøg En politisk aftale i sommeren 2013 banede vejen for en videreførelse af midler til projektet Grøn Industrisymbiose. Det hjælper virksomheder med en grøn omlægning af deres forretningsaktiviteter, og dermed også med at indgå i en eventuel industriel symbiose. Hvis man mener, at man er relevant kandidat til at indgå i et symbiosesamarbejde, så er det muligt at få en ekspert på besøg, der gennemfører et gratis ressourcetjek, der afdækker potentialerne for at sænke omkostninger i virksomheden, enten ved at afsætte restprodukterne eller ved at anvende andres restprodukter, og dermed indgå i en industrisymbiose. Finder eksperten muligheder, kan der igangsættes et forløb, hvor der ledes efter potentielle samarbejdspartnere på tværs af brancher og geografi. Samarbejdspartnere, der enten kan aftage restfraktionerne, eller som kan levere samme til brug for produktion i virksomheden. Der er ingen bindinger ved at indgå i processen, og man er ikke tvunget til at sige ja til den potentielle samarbejdspartner. Fortsættes side 11 } Vilje, kommunikation, vedholdenhed og samarbejde er nøglen til succes For at gennemføre en succesfuld symbiose skal virksomhederne passe virksomhederne sammen, men være forskellige. De skal komme fra forskellige brancher og forskellige geografiske placeringer, men også have relativt kort fysisk og mental afstand. Samarbejdet skal fokusere på store og vedvarende affaldsstrømme og hvert eneste projekt, der igangsættes skal være økonomisk dueligt. De fleste nuværende symbioser arbejder med affaldsprodukter som eksempelvis gas, dampe, spildevand, slam og varme, men Kursusdeltagere i industriel symbiose. 10

11 Sådan håndterer du bygge- og anlægsaffald Solrød og Greve Kommune har udarbejdet et orienteringshæfte, der med fokus på PCB, forklarer reglerne for håndtering af bygge- og anlægsaffald. Af Anne-Mette Jansen, Solrød Kommune Når du skal nedrive, renovere eller bygge nyt, kan der fremkomme farligt og miljøskadeligt affald. Både det farlige affald og det forurenede affald skal du håndtere korrekt for at undgå skader på miljøet og sundheden og for at spare på ressourcer. For at fastholde den høje genanvendelsesprocent for bygge- og anlægsaffald, er det nødvendigt at identificere og isolere de dele af bygge- og anlægsaffaldet, der kan være til fare for sundheden og miljøet. En sammenblanding vil medføre, at en større mængde ellers uforurenet bygge- og anlægsaffald ikke kan genbruges eller genanvendes. du skal være særlig opmærksom på. Hæftet er illustreret med billeder med eksempler på, hvor det farlige affald kan være. 4 trin til rigtig håndtering Hæftet deler de tiltag, du skal gøre op i 4 trin. 1. Gennemgå bygningen og identificer, hvilke typer affald der er 2. Anmeld til bygge- og anlægsaffald 3. Sorter dit bygge- og anlægsaffald 4. Genbrug eller bortskaf dit affald korrekt Hvert trin er detaljeret beskrevet. I slutningen af hæftet er der opstillet, beskrevet og illustreret de bygge- og anlægsmaterialer, der kan indeholde farlige stoffer. Ældre bygninger kan indeholde en lang række problematiske stoffer. Opgaven med at identificere og klassificere de forskellige dele af bygge- og anlægsaffaldet kan være vanskelig. I orienteringshæftet kan du læse om regler, samt læse om typer af affald Du kan finde orienteringshæftet, anmeldeskemaer og meget mere på Greve Kommunes hjemmeside Erhvervsaffald.aspx Eksempler på udvendige bygningsdele med stoffer og materialer, der skal frasorteres. Betonelementer med PCB-holdig fuge. Betonen genanvendes og jernet smeltes om. Sålbænk kan indeholde asbest. } Fortsat fra side 10 Informationsmøde om mulighederne Hvis du vil vide mere, så afholder Greve Kommune og Solrød Kommune et fælles informationsmøde for virksomheder om industriel symbiose, tilskudsmuligheder og ressourceoptimering. Du kan læse mere om dette på erhvervscentret. greve.dk. Bestil et gratis ressourcetjek her: kontakttaskforce 11

12 Skal I bygge om? Husk, du skal have styr på både anmeldelser og tilladelser, inden du går igang. Anne Adamsen, civilingeniør, ph.d., Albertslund Kommune Der er masser at holde styr på, når man skal bygge om på virksomheden. Miljømæssigt er der forskellige krav, som skal være opfyldt, inden ombygningen kan påbegyndes. Byggeri og byggetilladelse Der skal altid søges om byggetilladelse, hvis der skal opføres noget nyt på jeres virksomhed. Hvis der kun er der tale om enkeltstående ombygninger og andre forandringer i virksomheden på højest 150 m 2, og hvis der ikke ændres på de bærende konstruktioner eller flugtveje, skal det ikke anmeldes til kommunen. Nedrivning samt støj og støvende arbejder Nedrivning skal anmeldes til kommunen, senest 14 dage før nedrivningen påbegyndes. Nedrivning må først ske efter tilladelse fra kommunen. Nedrivninger og ombygninger giver ofte anledning til støj og støvende bygge- og anlægsarbejder. For at reducere generne for de nære omgivelser, skal man have tilladelse til midlertidige aktiviteter, der foregår i en afgrænset tidsperiode. Midlertidige aktiviteter er fx større nedrivningsarbejder, facaderensning, knusning af bygge- og anlægsmaterialer og mobile asfaltanlæg. De skal anmeldes til kommunen, senest 14 dage inden arbejdet påbegyndes. Tilladelsen indeholder vilkår, som I skal overholde. Et typisk krav er, at arbejdet kun må foregå på hverdage kl. 7-17, og de nærmeste naboer skal have en skriftlig orientering. Anmeldelse af byggeaffald Nedrivninger og ombygninger giver anledning til byggeaffald, som kan indeholde forskellige miljøfarlige stoffer. Der er specielt fokus på PCB, bly og asbest. Fra årsskiftet er der kommet nye regler om anmeldelse af byggeaffald. Hvis arbejdet vedrører mere end 10 m 2 af en bygning, eller hvor der opstår mere end 1 ton affald, skal affaldet anmeldes til kommunen, senest 14 dage før byggearbejdet påbegyndes. Hvis bygningen er opført eller renoveret mellem 1950 og 1977, skal der desuden foretages en screening for PCB. Læs mere på kommunens hjemmeside GREVE KOMMUNES MILJØAVIS udgives 4 gange årligt Redaktion: Greve Kommune, Natur & Miljø, Ansvarshavende redaktør: Bettina Osmark - bos@greve.dk Miljøavisens indhold tilrettelægges i et samarbejde mellem Greve Kommune og Albertslund, Ballerup, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Roskilde og Solrød Kommuner. Oplag: stk. Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S. Kailow er certificeret under følgende internationale standarder: ISO miljøcertificering, ISO 9001 kvalitetscertificering, DS CSR-certificering (den danske udgave af ISO for social ansvarlighed) og OHSAS arbejdsmiljøcertificering. Kailow er tilsluttet Global Compact.