Beslutningsreferat. Miljøminister Sigurður Ingi Jóhannsson. Klima- og miljøvernminister Tine Sundtoft. Miljøminister Lena Ek.

Transkript

1 Nordisk Ministerråd Mødegruppe Ministerrådet for miljø, MR-M Mødetid 30. oktober 2013 Mødested Oslo Ved Stranden 18 DK-1061 København K Tel Fax sreferat 20. november Til stede Island Norge Sverige Miljøminister Sigurður Ingi Jóhannsson Klima- og miljøvernminister Tine Sundtoft Miljøminister Lena Ek Ikke til stede Danmark Finland Færøerne Miljøminister Ida Auken Klima- og energieminister Martin Lidegaard Miljøminister Ville Niinistö Innenriksminister Johan Johannesen Grønland - Åland NMRS Social- och miljöminister Carina Aaltonen Generalsekretær Dagfinn Høybråten Øvrige deltagere Danmark Finland Grønland Island Vicedirektør Claus Torp Fuldmægtig Carl Bjørn Rasmussen Fuldmægtig Signe Skibstrup Blach Fulmægtig Sune Grollov Chefkonsulent Carsten Eskebjerg Statssekreterare Katariina Poskiparta Råd för internationella ärenden Ann-Britt Ylinen Överinspektör Kati Suomalainen Specialkonsulent Inge Thaulow Fuldmægtig Louise Coffari Politisk rådgiver Ingveldur Sæmundsdóttir

2 Ekspert Danfríður Skarphéðinsdóttir Norge Sverige NMRS Ekspeditionssjefschef Hæge Andenæs Fungerende avdelingsdirektør Solfrid Foss Avdelingsdirektør Irene Bauer Kommunikasjonsrådgiver Jon Berg Politiskt sakkunig Emma Lindberg Departementsråd Jon Kahn Kansliråd Jeanette Krantz Afdelingsdirektør Ann-Sofi Israelson Seniorrådgiver Anna Maria Hill Mikkelsen Seniorrådgiver Satu Reijonen Koordinator Anette Askerøi-Waldmann side 2 af 12

3 8/13 Godkännande av dagordningen Ingen bilag - At MR-M godkender dagsorden - MR-M godkendte dagsordenen med tilføjelsen fra Sverige om forslag til en konkret opfølgning på præsident Obamas besøg i Stockholm den 25. september omkring subventioner til kulfyrede kraftværker. Dette føjes til dagsordenpunkt 19/13 om øvrige spørgsmål. - MR-M besluttede, at dagsordenen for MR-møder fremover skal organiseres omkring følgende punkter; Internationale forhandlinger, EU og Nordiske spørgsmål. Sverige bad landene rette deres opmærksomhed mod opbygningen af dagsordenen for det gældende ministermøde. Sverige havde valgt at dele dagsordenen i tre afsnit; det første afsnit om internationale aktiviteter, det andet om aktiviteter relateret specifikt til EU arbejde og det sidste afsnit rettet direkte mod det nordiske samarbejde. Forslaget var at denne struktur bruges fremadrettet til nordiske miljøministermøder. 9/13 De regionala marina konventionernas roll (HELCOM och OSPAR) i genomförandet av havsmiljödirektivet 1 Underlag ministerrådet 30 okt MVD och regionala konventioner - At MR-M diskuterar de regionala konventionernas roll och utveckling i genomförandet av havsmiljödirektivet, i synnerhet möjligheterna för at dessa kan användas som plattform för samordning mellan länder bundna av havsmiljödirektivet och tredje land. - At MR-M påpekar att både HELCOM och OSPAR bör utvecklas och moderniseras så, att samarbete med icke EU länder stärkas och så att konventionerna fortfarande har ledande roller i utvecklingen av det regionala åtgärdsarbetet i havsmiljöförvaltningen, även med koordinerande arbete relaterad till EUs havsmiljödirektivet. - At MR-M lyfter fram att de regionala konventionerna är kompetenta myndigheter inom ramen för UNCLOS och en pusselbit i globala processerna på havsmiljöområdet. side 3 af 12

4 - MR-M anså, at HELCOM og OSPAR bør udvikles og moderniseres så de kommer til at spille en styrende rolle i det regionale arbejde også i fremtiden. - MR-M pegede på samordnings- og effektiviseringspotentialet mellem konventionerne, samt mellem konventionerne og EU's havmiljødirektiv i områder såsom rapportering, miljøovervågning, statistik og databehandling. - MR-M løftede vigtigheden i at sikre fremdriften i de globale havmiljøprocesser frem. De regionale konventioner og deres sekretariater er vigtige aktører i disse processer og skal ses som selvstændige organer i forhold til dem. Miljøministrene diskuterede rollen af de regionale havmiljøkonventioner i både regionale og internationale havmiljøprocesser samt mulighederne for samordning af arbejdet i de regionale konventioner og EU. Spørgsmålet om samordning er særledes aktuelt fordi der pågår et intensivt arbejde i både HELCOM og OSPAR for at definere deres rolle i forhold til implementeringen af EU's havmiljødirektiv. Finland nævnte, at man vid HELCOMs ministermøde i Moskva udgik fra, at HELCOM kommer til at vare det koordinerende organ for havmiljødirektivet angående Østersøen, med BSAP (Baltic Sea Action Program) som det vigtigste redskab for kontakterne til tredje lande. Island påpegede, at man fra Islands side vurderer havmiljødirektivet som ikke EØS relevant, da det omfatter havområdet udenfor 12 sømil mens EØS aftalens geografiske grænse kun strækker sig ud til 12 sømil. Dette indebærer dog ikke, at Island nedprioriterer regionalt og internationalt samarbejde omkring havmiljøet, og man vil fortsætte Islands indsats i relevante fora. Island informerede ministrene om sine planer om at organisere en konference om marint affald under sit formandskab af Nordisk Ministerråd, hvilket de øvrige landenes miljøministre stillede sig meget positiv over for. 10/13 Fortsatt samarbete i Arktis 1 Diskussionsunderlag för MRM Arktis - At MR-M diskuterer mulighederne for fortsatte miljøministermøder mellem Nordisk Ministerråd og Arktisk Råd - At MR-M diskuterer, hvordan beskyttelsen af særligt følsomme områder i Arktisk kan sikres side 4 af 12

5 - At MR-M enes om at fortsætte det nordiske og arktiske samarbejde om reduktion af udslip af SLCP - MR-M noterede sig, at Canada har overtaget formandsskabet i Arktisk Råd og ministrene anser møde mellem miljøministrene i Arktis under den canadiske formandsskabsperiode som vigtige - MR-M støttede det fortsatte arbejde med beskyttelse af følsom natur i Arktis som foregår indenfor rammen af CBD og Arktisk Råd. - MR-M noterede sig, at arbejdet med sod og metan i Arktisk Råd er af afgørende vigtighed og at der er behov for en international aftale om reduktion af udslip, herunder reduktionsplaner for dette - MR-M bød initiativet om etablering af en metan fond i regi af Verdensbanken velkommen Landene støttede Sveriges forslag om fortsat indsats i og samarbejde om Arktis, herunder støtte til Canada om fortsatte fælles arktiske miljøministermøder. Danmark forslog, at det kommende islandske formandskab for NMR i efteråret 2014 afklarer med den canadiske miljøminister, at Canada, som også er formandskabsland for Arktis Råd, vil indkalde til et miljøministermøde inden rådsmødet i foråret Afhængig af svaret fra Canada og de aktuelle arktiske miljø- og naturspørgsmål vil Danmark i samråd med de øvrige nordiske lande overveje et initiativ til et arktisk miljøministermøde i foråret Danmark understregede værdien af et arktisk samarbejde og påpegede at det er vigtigt at arbejdet i det arktiske område koordineres med indsatsen i øvrige konventioner som fx LRTAP. Også vigtigheden af at udpege følsomme naturområder i den arktiske region blev støttet af Danmark, som også anførte nødvendigheden af at løfte dette arbejde ind i den internationale maritime organisation, IMO. Danmark udtrykte ligeledes støtte til Verdensbankens oprettelse af en metan fond, men kunne ikke umiddelbart afgive noget løfte om økonomisk støtte til dette. Finland støttede ligeledes det videre samarbejde i Arktis og informerede om at Finland i marts 2014 er vært for et møde om særligt følsomme marine områder (EBSA) i Arktis under biodiversitetskonventionen (CBD). Finland støtter ligeledes arbejdet med shortlived climate pollutants, SLCP, men kunne ikke udtale sig om finansiel støtte til Verdensbankens initiativ om metan fonden. Island påpegede, at Arktis udgør en særlig prioritering i den nye regerings udenrigspolitik. Bæredygtig udnyttelse af naturressourcer og bevarelse af den sårbare natur og økosystemer i Arktis udgør et vigtigt element i Islands strategi, samtidig med at man vil arbejde for at stimulere økonomisk vækst for at sikre indbyggernes velfærd og livskvalitet. Island udtrykte støtte til de foreliggende forslag. side 5 af 12

6 11/13 Klimatkonventionens COP 19 i Warszawa 1 Underlag NMR klimatförhandlingana - At MR-M diskuterer, hvordan landene frem til COP-mødet i 2015 kan bidrage til en ambitiøs klimaaftale efter Kyoto protokollet - At MR-M diskuterer mulige behov for politiske initiativer i den forbindelse - At MR-M diskuterer, hvordan de nordiske lande kan vise andre parter, hvordan det er muligt at reducere udslip af klimagasser samtidig med økonomisk vækst og vækst i miljøteknologisektoren - MR-M besluttede, at bede den nordiske arbejdsgruppe for globale klimaforhandlinger, NOAK om at udarbejde en arbejds- og tidsplan for relevante og mulige støtteaktiviteter frem til den nye globale klimaaftale, som skal besluttes i 2015 Sverige indledte diskussionen med at pege på vigtigheden af klimaforhandlingsmøderne frem til COP 21 i Paris i 2015, hvor parterne skal opnå enighed om en fælles retslig aftale. Sverige sigter mod en ambitiøs global klimaaftale og foreslog mere konkret, at de nordiske lande blev enige om udarbejdelsen af en tidsplan for understøttende aktiviteter frem mod COP 21 i Sverige pegede især på, at NEFCO udvikler et NIP-projekt, som er vært for COP 20, og at NMR derfor bør kunne engagere sig særligt forud for mødet i Lima. Landene støttede Sveriges anførende, herunder vigtigheden af afkoblingen mellem vækst og udslip af klimagasser, og udtrykte villighed til at arbejde mod ambitiøse målsætninger og robuste regler i den fremtidige klimaaftale. Landene støttede ligeledes idéen om at udarbejde en tidsplan inkl. aktiviteter frem til COP 21 i Landene udtrykte stor tilfredshed med det arbejde, som den nordiske klimaforhandlingsgruppe, NOAK udfører. 12/13 Grønlands forslag til en nordisk fællesudtalelse angående brugen af terminologien vedrørende oprindelige folk i Biodiversitetskonventionen 1 Materiale vedrørende terminologien i CBD 8j.pdf side 6 af 12

7 - At miljøministrene beslutter sig for en eventuel fælles udtalelse vedrørende terminologien i CBD 8j om oprindelige folk - MR-M besluttede sig for en fælles udtalelse i tråd med de norske forslag, som kommunikerer de nordiske miljøministres støtte til brugen af terminologien indigenous peoples and local communities i forhandlingerne relateret til Biodiversitetskonventionen fremover. Miljøministeren i Sverige sender et revideret udkast til godkendelse hos de øvrige miljøministre. Miljøministrene diskuterede den manglende brug af begrebet indigenous peoples i forberedelsen til COP 12 under biodiversitetskonventionen. Parterne i Biodiversitetskonventionen har ikke kunnet blive enige om, hvorvidt man fremadrettet ville kunne anvende terminologien indigenous peoples and local communities i stedet for indigenous and local communities når der henvises til oprindelige folk. Den ændrede formulering er allerede blevet brugt i Rio +20 slutdokumentet. Grønland fremlagde et forslag til en fælles miljøministerudtalelse, der støtter brugen af indigenous peoples and local communities, med henblik på de kommende forhandlinger på CBD-partskonference COP12 i Norge fremlagde et forslag som præcisering af forslaget fra Grønland. Miljøministrene var enige i, at man i CBD-regi burde ændre terminologien fremadrettet og støttede alle op om en fælles udtalelse. 13/13 EU:s ramverk för klimat Ett klimat- och energiramverk för Uttalelse fra Nordisk råds Miljø- og naturressursutvalg angeånde EUs Grønnbok om klima- og energipolitikk fram til at MR-M diskuterer, hvordan EU skal udvikle mål og forslag til konkrete tiltag til arbejdet med klima- og energirammeværket At MR-M diskuterer, hvordan de nordiske lande kan agere sammen for at styrke ambitionsniveauet i EU's klimaarbejde - At MR-M diskuterer, hvordan EU og ETS bør udvikle sig for at sikre og styrke sin rolle i den europæiske klimapolitik side 7 af 12

8 - MR-M anså, at EU skal udvikle ambitiøse mål og forslag til konkrete tiltag til arbejdet med klima- og energirammeværket 2030, som bidrager til at holde den globale opvarmning under 2-grader - MR-M besluttede, at det nordiske samarbejde omkring klima- og energirammeværket 2030 skal styrkes, og at EK-M skal komme tilbage med praktiske forslag til hvordan. Desuden besluttede MR-M at NOAK skal udarbejde forslag til arbejdsplan for det nordiske samarbejde frem mod COP 21 i Paris i MR-M anså, at ETS bør reformeres for at sikre og styrke sin rolle i den europæiske klimapolitik Norge blev støttet af de øvrige lande, idet Norge betonede vigtigheden af en samlet og massiv indsats på både klima- og energiområdet set i lyset af dagens klimadagsorden. Allervigtigst er, at den langsigtede klimapolitik er tydelig, så næringslivet kender sine rammebetingelser og kan agere på den baggrund. Danmark og Finland understregede vigtigheden af at opsætte delmål frem til Finland understregede vigtigheden af at de nordiske EU-lande støtter kommissionen i hurtigt at udvikle ambitiøse mål for EU s rammeværk for 2030, for at bidrage til en høj EU-profil i forhandlingerne. Begge lande forventede, at ETS ville spille en central rolle i opnåelsen af målsætninger og skulle derfor udvikles til at blive et omkostningseffektivt værktøj til dette. Danmark påpegede, at en ensidig målsætning for reduktion af drivhusgasser i 2030, ikke i tilstrækkelig grad vil sikre udvikling i og udbredelse af bæredygtige energiformer og energieffektivitet, så det europæiske erhvervsliv vil have den nødvendige sikkerhed og det rigtige incitament til at investere i bæredygtige teknologier. Desuden påpegede Danmark, at ambitiøse og bindende delmål ville hjælpe EU til at sikre et fungerende kvotesystem. 14/13 Uppföljning av ministerdialogen med näringslivet 1 Diskussionsunderlag för MRM Uppföljning på nordisk klimatdialog 27e september i Stockholm.docx - Att MR-M diskuterar hur budskapen från den nordiska klimatdialogen med näringslivet fångas upp bland annat i form av konkreta initiativ - Att MR-M ställer sig positiv till att den nordiska klimatdialogen med proaktivt nordiskt näringsliv fortsätter side 8 af 12

9 - Att MR-M diskuterar hur man nordiskt kan bidra till en outreach av IPCC-resultaten och beslutar etablera ett nordiskt samarbete för att kommunicera nyckelfrågorna i IPCC-rapporterna - MR-M opfordrede EK-M til, om at se på muligheden for udviklingen af redskaber til støtte for dialogen med næringslivet - MR-M anså, at initiativet omkring en dialog med næringslivet skal fortsætte - MR-M besluttede, at det er vigtigt at kommunikere resultaterne ud i befolkningen og nøglegrupper fra IPCC-arbejdet og at dette arbejde skal varetages af de relevante arbejdsgrupper Sverige orienterede kort om den positive dialog med næringslivet den 27. september i Stockholm i forbindelse med publiceringen af den aktuelle IPCCrapport om klimaforandring. De to centrale meddelelser, som blev videregivet af næringslivet i Stockholm, var at næringslivet ønsker a) gennemsigtighed og langtidsplanlægning i den fremtidige regulerings-udvikling for at skabe sikre investeringsgrundlag, samt b) samordning af regulering i Norden for øget omkostningseffektivitet. Sverige fremhævede, at man i de nordiske lande allerede havde taget initiativ til at skabe grundlag for samordning på nogle område. Eksempelvis foregik der allerede arbejde for at skabe fællesnordiske kriterier for byggeriet indenfor Svanemærket. Derudover havde man i Sverige indgået i dialog med pensionsfonde om klimaspørgsmål. MR-M noterede med glæde, at Danmark vil prioritere dialog med næringslivet i forbindelse af publiceringen af den sidste IPCC-rapport i København i 2014 og så frem imod fortsat arbejde på området. Miljøministrene diskuterede mulighederne for en fælles kommunikationsindsats om resultaterne af IPCC-rapporten. Miljøministrene stillede sig meget positivt over det planlagte IPCC kommunikationsprojekt. Alle ministre var enige om, at projektet bør prioriteres, samt at der kræves information, der er letforståeligt og som populariserer viden på en interessant og ny måde, for eksempel via grafiske fremstillinger. Mulige målgrupper kunne være skolebørn, lokalpolitikere, næringslivet og det brede publikum. Norge fremhævede at fælles figurer og retorik over hele Norden ville give troværdighed til kommunikationsindsatsen. Finland understregede vigtigheden af informationsindsatsen bliver formidlet på borgernes eget sprog. 15/13 Nordiskt samarbete om miljö och textilier procespapir om nordisk handlingsplan-1.docx side 9 af 12

10 - At MR-M diskuterer det danske initiativ Norden som rollemodel for bæredygtig og resourceeffektiv tekstil og mode - MR-M besluttede at støtte initiativet Norden som rollemodel for bæredygtig og ressourceeffektiv tekstil og mode Danmark præsenterede sit forslag til et initiativ Norden som rollemodel for bæredygtig og ressourceeffektiv tekstil og mode. Den nordiske affaldsgruppe (NAG), kemikaliegruppe (NKG) og bæredygtig forbrug og produktion gruppen (HKP) har bidraget til det præsenterede forslag. Alle nordiske miljøministre støttede initiativet. Initiativet ansås at bane vej mod grøn omstilling indenfor en sektor, hvor bæredygtigt forbrug og produktion, kemikalier og affaldsforebyggelse er brændende spørgsmål, og hvor miljøpåvirkninger ofte sker udenfor landenes egne grænser. Landene var interesserede i det erhvervsmæssige perspektiv i initiativet og så muligheder i at støtte grøn vækst i virksomheder, samt i at bidrage til en grøn branding af den nordiske tekstil- og modebranche og til en øget transparens og bæredygtighed i både forbrug og produktionskæder. Den nordiske miljøsektors egne arbejdsgrupper HKP, NAG og NKG laver allerede et værdifuldt arbejde på området. Det er derfor vigtigt, at involvere grupperne i det videre arbejde. Finland foreslog, at EK-M udover arbejdsgrupperne også skulle være involveret i udviklingen af initiativet fra forstudiet til forhandlingsplan. 16/13 Mötet med NR:s miljö- och naturresursutskott 1 2 Møte med miljøministrene - bakgrunnsinformasjon til diskusjonspunktene Østersjøens miljøtilstand og gjennomføringen av HELCOMS aksjonsplan (BSAP) - At MR-M diskuterer NRs oplæg til dialogen med Nordisk råds miljø- og naturressourceudvalg - Miljøministrene noterede sig det kommende møde med NR s miljø- og naturressourceudvalget. 17/13 Islands ordförandeskap side 10 af 12

11 - Ingen bilag - At MR-M tager Islands redegørelse af sit kommende formandskab til efterretning - MR-M tog Islands redegørelse om det kommende formandskab til efterretning Island præsenterede formandsskabsprogrammet for Programmet fokuserer på at udvikle temaet bioøkonomi, som bærende led i en økonomisk vækst på baggrund af bæredygtig udnyttelse af naturens biologiske ressourcer. Derudover fremhævede Island klimaområdet, marint affald og miljømærket Svanen som vigtige indsatsområder. Island vil være vært for et opstartsmøde for centrale aktører i det nordiske miljøsamarbejde i februar 2014 i Island. Det første miljøministermøde i 2014 vil være den 28. og 29. april i Reykjavik, og det andet i forbindelse med sessionen i Stockholm i uge /13 Generalsekreteraren informerar Ingen bilag - At MR-M tager informationen til efterretning - MR-M tog information fra Nordisk Ministerråds sekretariat til efterretning Sekretariatet informerede MR-M om fusioneringen af det nordiske miljøfinansieringsselskab, NEFCO med nordisk projekteksportfonden, NOPEF. Informationen om et moderniseringsprojekt i Nordisk Ministerråd, samt budget 2014 blev ikke uddybet yderligere. side 11 af 12

12 19/13 Övriga frågor Ingen bilag - At MR-M diskuterer evt. øvrige spørgsmål - MR-M besluttede sig for, at bede NMRS efter aftale med EK-M, om inden næste ministermøde at have udviklet et grundlag for, hvordan de nordiske statsministre og præsident Obamas udtalelse om afvikling af offentlig finansiel støtte til ny kulbaseret energiproduktion i andre lande, skal følges op. - MR-M godkendte det præsenterede forslag til pressemeddelelse. Afvikling af subventioner til kulfyrede kraftværker i andre lande I sit møde med præsident Obama, diskuterede de nordiske statsministre blandt andet klimaspørgsmålet. I deres fælles udtalelse fra mødet binder statsministrene og præsident Obama sig til at afvikle finansiel støtte til nye kulfyrede kraftværker i andre lande. Miljøministrene besluttede sig at denne udtalelse skal følges op. Tak til det svenske formandsskab På vegne af alle takkede den islandske miljøminister den svenske miljøminister for velorganiserede møder og gode initiativer under det svenske formandskab. side 12 af 12