Beslutningsreferat. Nordisk Ministerråd. Mødegruppe Ministerrådet for miljø, MR-M Mødetid 28. oktober 2008 Mødested Helsinki, Finland.

Transkript

1 Nordisk Ministerråd Mødegruppe Ministerrådet for miljø, MR-M Mødetid 28. oktober 2008 Mødested Helsinki, Finland Store Strandstræde 18 DK-1255 København K Tel Fax sreferat Til stede 16. november Danmark Finland Færøerne Island Norge Sverige Åland NMR Miljøminister, Troels Lund Poulsen Miljøminister, Paula Lehtomäki Miljøminister, Annika Olsen Miljøminister, Þórunn Sveinbjarnardóttir Miljø- og utviklingsminister, Erik Solheim Miljøminister, Andreas Carlgren Landskapsregeringsledamot, Katrin Sjögren Generalsekretær, Halldór Ásgrímsson Ikke til stede Grønland Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer Kim Kielsen Øvrige deltagere Danmark Finland Færøerne Grønland Island Norge Åland Sverige Kontorchef, Per Nylykke Fuldmægtig, Carl Bjørn Rasmussen Seniorrådgiver, Thomas Mogens Christensen Fuldmægtig, Gro Iversen Överdirektör, Pekka Jalkanen Konsultativ tjänsteman, Ann-Britt Ylinen Afdelingsdirektør, Anni á Hædd Departementschef, Steffen Ulrich-Lynge Fuldmægtig, Karen A. Motzfeldt Ekspert, Danfridur Skarphédinsdóttir Afdelingsdirektør, Hege Andenæs Kommunikasjonssjef Jon Berg Seniorrådgiver, Jon Open Byråchef, Helena Blomquist Generaldirektør, Lars-Erik Liljelund Departementsråd, Jon Kahn Departementssekreterare, Jeanette Krantz Avdelningsdirektör Ann Sofi Isaraelson Pressekreterare, Mattias Johansson Stabschef Tomas Uddin NORDISK Afdelingschef, Tryggvi Felixson MINISTERRÅD Seniorrådgiver, Nikolaj Bock Seniorrådgiver, Mats Ekenger Koordinator, Josephine Lindegaard Arbejdsgruppekoordinator, Kaarina Huhtinen

2 24/08 Udkast til dagsordning MR-M 28. oktober 2008 MR-M godkänner dagordningen MR-M godkendte dagsordenen uden ændringer. 25/08 Kommande EU rådsmöte Bilag 1 Preliminär dagordning miljörådsmöte 4-5 december 2008 Bilag 2 Bakgrundsdokument om EU-ministerrådsmötet MR-M noterar informationen för kännedom och diskuterar prioriterade frågor MR-M udtrykte støtte til fortsat at presse på for, at opnå enighed om EU s Klima- og Energipakke på det kommende EU Rådsmøde. Sverige redegjorde for sagerne på det kommende EU Rådsmøde den 4-5. december 2009, herunder koblingen til de samtidige klimaforhandlinger i Poznan. Europaparlamentet har oplyst at man ønsker at stemme om Kommissionens forslag til Klima- og Energipakke den 3-4. december EU statscheferne drøfter emnet på Det Europæiske Råd den 12. december Sverige redegjorde for det seneste miljörådsmötet hvor særligt Polen, Italien og Ungarn havde svårigheter med delar av Klima- og Energipakken. Sverige sade att det eventuellt kan komma att krävas ett informellt rådsmöte innan 4-5 december och att bilaterala förhandlingar med bland annat Frankrike och Polen om klimat- och energipaketet var nödvändiga. Man påminde om att revideringen av NEC-direktivet var en del av 6e miljöhandlingsprogrammet och redegjorde for status med NEC-direktivet samt henviste til den skrivelse som Tjekkiet og Sverige såsom kommande ordförandeländer havde skrevet til EU-kommissionen för att skynda på arbetet. Finland noterede at det är ytterst viktigt men vanskeligt at opnå enighed om Klima- og energipakken i december. Finland fandt at klimadrøftelserne just nu var af større aktualitet end NEC-direktivet som muligvis havde behov for opdatering vedr. data/modelarbejdet. Finland var ikke bekendt med status for processen da denne foregik bag lukkede døre i EU. Finland ønskede nordisk samarbejde i sagen om EU forbud mod sælprodukter da særligt Sverige og Finland har samme holdning. Norge redegjorde for pre-cop mødet i Warszawa hvor Norden havde spillet en betydelig rolle. Norge mente at det ville være helt uakseptabelt å bruke den igangværende finanskrise som begrunnelse for å redusere ambisjonene på klimaområdet. Norge håbede at EU ville påtage sig den ledende rolle i klimaforhandlingerne. Norge henviste til et EP-forslag om CCS teknologi samt behovet for nationale regler og yderligere forskning på området. Norge henviste til side 2 af 7

3 miljøproblemerne ved ophugning af skibe i udviklingslande og opfordrede til en ratificering af den globale aftale. Norge uttryckte förhoppningar om att en ny amerikansk administration kommer att göra skillnad i klimatförhandlingarna. Danmark udtrykte stort ønske om at der blev opnået en aftale om Klima- og Energipakken på DER den 12. december således at dette ville styrke EU positionen i de samtidige klimaforhandlinger i Poznan under COP14. Danmark udtrykte ønske om en ambitiøs aftale om udslip fra biler og fandt at det måtte være politikere og ikke bilindustrien som styrede processen og fastlagde udslipsgrænserne. Danmark støttede det svensk-tjekkiske initiativ vedr. NEC-direktivet og tilkendegav at man vil søge at fremme sagen mest muligt. 26/08 Presentation av Tjeckiens EU-ordförandeprogram Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Tjekkiets formandskabskalender Underlag om det tjeckiska ordförandeskapet Brev från Sverige/Tjeckien till EU Kommissionen om NEC-direktivet MR-M noterar informationen om Tjeckiens EU ordförandeprogram för kännedom och diskuterar skrivelsen till Kommissionen. Sverige redegjorde for de 4 hovedlinjer i det kommende tjekkiske EU formandskabsprogram (Europe without Barriers). Tjekkiet står overfor en vanskelig formandskabsperiode pga. valg til Europaparlamentet. Sverige bemærkede at en ny Kommission tiltræder under det svenske EU formandskab i efteråret /08 Svanen - uppföljning av utvärdering - MR-M konstaterar att Svanen har varit ett mycket framgångsrikt instrument i miljöpolitiken och för närvarande är Nordens starkaste miljömärke - MR-M uttalar ett starkt stöd för att NMN skall ha en fortsatt stark roll som beslutsorgan och koordinerande instans - MR-M betonar att deras ansvar för Svanen medför ett nära samarbete med konsument- och näringssektorerna - MR-M stödjer en vidareutveckling av Svanen för att stödja en miljömässigt hållbar produktion i en alltmer globaliserad världsekonomi - MR-M stödjer en fortsatt utveckling av Svanen som ett starkt miljömärke inte minst avseende klimat side 3 af 7

4 MR-M beslutade om ett fortsatt starkt stöd till Svanen i enlighet med Generalsekretærens forslag och betonade sitt ansvar för Svanen MR-M beslutade att vidareutveckla Svanen i enlighet med ÄK-Ms förslag och betonade att Svanen skall stödja en miljömässigt hållbar produktion och vara ett starkt miljömärke inte minst avseende klimat Sverige inledde med att henvisa til en nyligen presenterad britisk undersøgelse der fremhævede Svanemærket som det bedste og stærkeste miljømærke i verden. Sverige fandt at Svanemærket blev benyttet som en nordisk platform i relation til at styre EU-blomsten. Sverige var opmærksom på at MR-M har ansvaret for det nordiske Svanemærke, men at det national er andre ministerier som har ansvaret i visse lande. Nordisk Miljømærkenævn ved Bjørn Erik Lönn redegjorde for Svanen och nämndens arbete og lyfte fram dentværsektoriel forankringen som en orsak till framgången. År 2009 har Svanen funnits i 20. Svanen och EU-Blomman omfattar oftast inte samma produktgrupper och av EU s framlagte forslaget om reviderad förordning av EU-Blomsten fremgår med tydelighed at Svanemærkets kriterier vil kunne blive langt stærkere end Blomstens. Svanemærket er en livscyklusanalyse og tager derfor højde for mange miljøparametre, herunder klima. Finland sade att Svanen är en uppskattad och synlig form av nordiskt samarbete och att Nordiska miljömärkningsnämndens arbete starkt bidragit till Svanens starka förankring i de nordiska länderna. Man fandt at gode ideer og veldefinere kriterier burde udveksles mellem EU blomsten og Svanemærket. Finland var opmærksom på at Svanemærket allerede inkluderer klimaaspekter, men Finland fandt at der var behov for at udarbejde yderligere kriterier. Klimapåvirkningen af konsumptionen er oftest ikke kendt for forbrugeren, og derfor bør denne information i højere grad tilgå forbrugerne. Finland støttede at IPP-gruppen involveres i opfølgningen af rekommandationerne fra evalueringsrapporten. Åland betonede vigtighed af husholdningernes belastning på miljøet, hvilket understregede behovet for at stærkt miljømærke som kunne påvirke forbrugsmønstrene. Åland foreslog at man kunne miljømærke små og mellemstores virksomheders miljøindsats frem for anvendelsen af EMAS og ISO Nordisk Miljømærkenævn understregede at svanemærket alene kan anvendes på produktionsprocesser og hotelbranchen men ikke som miljøstyringssystem. Danmark påskønnede den store succes som Svanen har haft for forbrugerbeidstheden. Danmark udtrykte endvidere at det er vigtigt, at man videreudvikler Blomsten, som følge af EU blomsten gennemslagskraft i EU s indre marked. Danmark foreslog at klima- og sundhedsaspekterne blev indarbejdet tydeligere i Svanemærket. Nordisk Miljømærkenævn understregede styrken af Svanemærket som et miljømærke, med relevante sundhedsaspekter, med advarede mod at bringe denne styrke i fare ved at sætte tyngden på sundhedsaspekter i mærket. 28/08 Presentation av Islands ordförandeprogram MR-M noterar informationen för kännedom side 4 af 7

5 Island redegjorde for det kommende formandskabsprogram som havde en tæt kobling til prioriteringerne i det nye Miljøhandlingsprogram. Programmet fokuserer på havet, klima, naturbeskyttelse og holdbar konsumption og forbrug. Island gav sitt fulla stöd till att afholde et MHP seminar i starten af året for at sikre en optimal gennemførelse af målsætningerne i de kommende år. 29/08 Nytt från Generalsekreteraren MR-M noterar informationen för kännedom Generalsekretæren redegjorde for de nordiske statsministres drøftelser som havde fokuseret på globalisering, klima og finanskrisen. MR-U har nu godkendt det nordiske topforskningsinitiativ med et budget på 500 MSEK og der forventes yderligere finansiering fra EU og næringssektoren. Initiativet har fokus på klima, energi og miljø. GS redegjorde for afholdelsen af Nordic Climate Solutions i København den november 2008 som vil blive åbnet af den svenske statsminister og have deltagelse fra politisk side såvel som från erhvervslivet. Statsministrene ønsker en dialog om nye nordiske globaliseringsinitiativer for de kommende år. GS redegjorde for NDF-frågan som gäller ett återflöde under år på i storleksordningen totalt 1 md (ca 25 m per år) som skulle kunna användas til klimaløsninger i udviklingslandene. Der blev tillige redegjort for den nylige arktiske konference afholdt i Grønland som havde været medvirkende til at påvirke såvel EU systemet som EU medlemslandene. GS foreslog at NMR tog initiativ til en klima/transportkonference for at drøfte politiske løsninger til klimaudslip fra transportsektoren. Sverige henviste til det brev som MR-M har sendt til MR-SAM og de nordiske bistandsministre i håbet om at påvirke udfaldet af beslutningen om hvad NDF midlerne skal anvendes til. Sverige takkede for den vellykkede konference i Grønland og for redegørelsen om topforskningsinitiativet. Sverige støttede ideen om at drøfte klima & transport på politisk niveau, och informerade om en rad möten där klimat- och transportfrågan tas upp under Finland fandt att klima- og transport- och miljöfrågor berör varandra, men fandt at ett särskilt nordiskt ministermöte inte är aktuellt före COP15 mødet i december 2009, idet al fokus og tid for ministrene måtte anvendes på klimaforhandlingerne og på at sikre et ambitiøst resultat i København i december Finland oplyste at man ville være vært for den 4. nordiske konference om bæredygtig udvikling i /08 Mötersplanering Bilag 1 Dagsordensoversigt 2009 (EK-M + MR-M) side 5 af 7

6 MR-M noterar informationen för kännedom och ger eventuella kommentarer om mötena Island redegjorde for de planlagte MR-M møder under det islandske formandskab: maj 2009 på Island (inkl. drøftelse af havforvaltning) 27. oktober 2009 i Stockholm (i margen af Nordisk Råds session) 31/08 Övriga frågor MR-M noterar informationen för kännedom och delger eventuella nyheter om kvicksilversamarbetet Sekretariatet redegjorde for udbyttet af den nordiske medarbejder til SAICM sekretariatet i Geneve. Sekretariatet henviste til en vellykket nordisk konference om bæredygtig udvikling i Odense i september 2008 med 350 deltagere fra hele Norden og fremlagt drejebog som blev udarbejdet på konferencen. Sverige redegjorde for det nordiske kviksølvsarbejde og opfordrede de nordiske lande til fortsat at arbejde hårdt for at opnå en bindende global aftale på UNEP Governing Council i februar Island takkede det afgående svenske formandskab for indsatsen i /08 Diskussion inför COP 14 och COP 15 Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Diskussionspapir Redegørelse om det nordiske globaliseringsinitiativ vedr. et nordisk indspil til klimakonferencen i København 2009 Chairmans conclusions fra det uformelle klimaministermøde i Argentina MR-M diskuterar de pågående klimatförhandlingarna. side 6 af 7

7 MR-M besluttede at arbejde for at nordiske synspunkter blev gennemslagskraftige på det kommende COP14 møde i Poznan og at man fællesnordisk arbejder for vedtagelsen af en ambitiøs aftale på COP15 mødet i København. Sverige understregede behovet for dialog og støtte til EU s Klima- og Energipakke, særligt nu hvor bland annat Polen, Italien og Ungarn rest invändningar mot forslaget. Sverige betonade vikten av att nå en en løsning på miljörådsmötet den 4-5 december. Sverige understregede behovet for langsigtede klimamål og betydelsen av att USA efter valet snabbt måste engagera sig i förhandlingarna. Sverige henviste til det seneste møde i Grønlandsdialogen afholdt i Argentina og for drøftelserne i ASEM mødet afholdt i Kina och lyfte särskilt fram att Kina agerat konstruktivt. Sverige framhöll också Danmarks centrala roll som global brobyggare 2009 samtidigt som Sverige kommer att ha en central roll som ordförande i EU Danmark understregede behovet for nordisk støtte og samarbejde frem mod COP15 i København. Man notede at Arktisk Råd kunne anvendes som platform til at teste den nye amerikanske administrations hensigter på klimaområdet. Norge og Sverige støttede tanken om at anvende Arktisk Råd i højere grad i klimadiskussionen. Danmark støttede Sverige i, at Kina spiller en central rolle og en positiv kinesisk bevægelse kan trække Indien med sig. Danmark understregede behovet for at midlerne i den nordiske COP15 gruppe blev fastholdt så fleksible som muligt for dermed at kunne bistå der hvor der var mest behov for det i forhandlingsprocessen frem mod COP 15. Danmark ønskede at der udelukkende blev fokuseret på et forhandlingsresultat i København og at der ikke blev åbnet op for en Plan B. Danmark fremhævede den langstrakte Doha-runde som et skræmme-eksempel på hvad der kan ske hvis der lukkes op for plan B-muligheder. Norge understregede at den nordiske indflydelse på de internationale klimaforhandlinger er betydelig set i forhold til Nordens befolkningsmæssige størrelse. Norge fandt at USA og Kina kommer til at spille afgørende roller i klimaforhandlingerne, og særligt finansieringsspørgsmålet er centralt for USA. Kina virker åben for dialog og at påtage sig en rolle i forhandlingerne. Norge understregede det store behov for finansiering til Regnskov, teknologioverførsel og tilpasning, og disse midler måtte skaffes gennem et kulstof-marked. Norge henviste til et regnskovsnotat som blev omdelt på mødet. Norge henviste til den store afsmeltning i Himalaya og den medfølgende betydning for drikkevandssituationen i regionen. Kina s omfattende klimatilpasning blev ligeledes fremhævet, hvilket har været medvirkede til at flytte den kinesiske position vedr. differentiering. Finland støttede Sverige i behovet for at opnå enighed om langsigtede mål (Shared Vision). Man noterede behovet for differentiering mht. udviklingslande idet alle lande ikke kunne forventes at bidrage i samme grad til løsning af klimaudfordringerne. Finansieringsfrågorna kommer att vara helt centrala för de fortsatta förhandlingarna. Finland fandt, at den nordiske COP15 gruppe kunne bidra at udarbejde delkomponenter til den endelige klimaaftale som skal færdigstilles i København under COP15. Finland fandt at oerhört viktigt att satsa på ett gott resultat vid COP15, och att man samtidigt bör sträva till ett resultat som inte utesluter att avtalet vidareutvecklas på längre sikt. Island frygtede at finanskrisen kunne anvendes af visse lande som argument for ikke at finansiere de nødvendige klimatiltag. Island spurgte til betydningen af, hvis EU ikke opnår enighed om Klima- og Energipakken inden afslutningen af COP14 i Poznan. Færøerne understregede behovet for at opnå en aftale i København i 2009 at der ikke måtte skabes forvirring eller forventning om en Plan B. Færøerne støttede Island i, at finanskrisen ikke måtte anvendes som undskyldning for ikke at gennemføre de nødvendige investeringer i klimatiltag. Færøerne gjorde opmærksom på at man nationalt arbejde med at reducere udslip af klimagasser i samme takt som EU, selv om man ikke er del af EU. side 7 af 7