Personlig Branding En Analyse af Amalie Szigethys og Tina Dickows hjemmesider

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Personlig Branding En Analyse af Amalie Szigethys og Tina Dickows hjemmesider"

Transkript

1 Personlig Branding En Analyse af Amalie Szigethys og Tina Dickows hjemmesider 5. maj 2015 Udarbejdet af Carina Haarbo Jensen Studie nr. Vejleder: Martin Nielsen Bachelor i International Virksomhedskommunikation og Engelsk Aarhus BSS, Aarhus Universitet Anslag: Side 1 af 31

2 Abstract This thesis is constructed for the field of communication. It examines personal branding by looking at the reality star Amalie Szigethy and the musician Tina Dickow. The purpose is to analyze both Amalie Szigethy s and Tina Dickow s personal brands by looking at their webpages to examine the manner in which they brand their names; it also investigates the distinct difference between the two. The difference is based on Amalie Szigethy being famous for participating in reality-shows and Tina Dickow being a musician. They both have constructed a personal brand which focuses on different values and identities. Personal branding is specialized for when an individual wants to stand out from the crowd. The individual wants to differentiate it from others and to create a strong personal brand. There is a higher focus on impression management to draw attention to one s own brand to gain success. Lisbeth Thorlacius model for visual communication on webpages will be used to examine these webpages. Her model operates with six different functions constructed of Roman Jakobsen s communication model. Thorlacius has extended Jakobsen s model and created her own unique model to analyze webpages. Furthermore, there will be given a theoretical overview of personal branding, visibility, and identity since all these factors have an impact on the overall personal brand. The findings from the analyses conclude that there is a difference in personal branding if an individual is known as a reality star or as a musician. Amalie Szigethy s personal brand focuses on personality and everyday life. Her brand emphasizes clothing, cosmetics, and hair styling as some of her main values. Moreover, Amalie Szigethy s webpage focuses on her blog, where she writes about her daily life and her personal stories. On the other hand, Tina Dickow s personal brand focuses on her professional career and neglects details of her private life. Her brand is build up upon her music and her concerts. The focus of her brand is her music and followers, which in turn constructs the overall brand. Furthermore, Tina Dickow s brand focuses on informing her fans on upcoming concerts. Overall, this thesis concludes that personal branding varies depending on the brand s purpose and values. Personal branding is an individual process and if one focuses on the brands visibility, identity, and values, then it will stand out and evolve into a stronger brand. Characters: 2061 Side 2 af 31

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Metode Analysemodel Afgrænsning Videnskabsteoretisk Tilgang Socialkonstruktivisme Ontologi indenfor Socialkonstruktivisme Epistemologi indenfor Socialkonstruktivismen Præsentation af Kendte Amalie Szigethy Tina Dickow Teoretisk Referenceramme Tidsånd i Samfundet Definition af Personlig Branding Synlighed og Identitet Thorlacius Model for Visuel Kommunikation på Websites Afsender: Den Ekspressive Funktion Modtager: Den konative og de Interaktive Funktioner Produkt: Den Formale Æstetiske og den Uudsigelige æstetiske Funktion Kontekst: Den Referentielle og den Intertekstuelle Funktion Mediet: Den Fatiske og den Navigative Funktion Koden: Den Metakommunikative og den Intersemiotiske Funktion Analyse Analyse af Amalie Szigethys Hjemmeside Afsender Modtager Produkt Kontekst Mediet Koden Analyse af Tina Dickows Hjemmeside Afsender Modtager Produkt Kontekst Mediet Side 3 af 31

4 3.2.6 Koden Konklusion Litteraturliste Bilagsliste Bilag 1: Thorlacius model for Visuel Kommunikation på Websites Bilag 2: Thorlacius model for de fem Interaktive Kommunikationsfunktioner Side 4 af 31

5 1. Indledning Personlig branding er at iscenesætte sig selv som et brand og forsøge at adskille sig fra andre (Horn 2004: 9). Horns (ibid.) definition af personlig branding lyder som følgende: Personlig branding er den offentlige gengivelse af din personlighed og dine færdigheder i den udformning, der fremmer dine mål bedst muligt.. Personer har i dag større behov for at skille sig ud og promovere sig selv. Hvert menneske er unikt og har sin egen individuelle måde at konstruerer sit personlige brand (Harris og Rae: 2011: 14-16). Ifølge Tom Peters (1997) er vi selv ansvarlige for vores personlige brand samt at kommunikere, hvorfor brandet er andeledes end så mange andres. Peters (1997) hævder yderligere: And there is no one right way to create the brand called You. Det er forskelligt, hvilken identitet hvert brand kommunikerer alt efter, hvilke værdier brandet er baseret på. Personlig branding kan figurere på flere platforme, hvor tilstedeværelsen på nettet er vigtig, idet det ofte er der eksponering har størst effekt. I dag fungerer hjemmesider som et personligt visitkort, hvor det er nemt at kommunikere sit budskab ud til flere, idet de er dynamiske og ændrer sig konstant for at fastholde aktivitet og interessere modtagerne. Dette gør hjemmesider optimale for personlig branding (Horn 2004: 180). Personlig branding er i dag blevet et redskab til at kommunikerer et budskab ud omkring sig selv og sin identitet. Denne opgave vil undersøge, hvordan man brander sig selv som person, når man er kendt for at være kendt sammenlignet med at være kendt for et talent. Dette vil blive gjort ved at undersøge, hvordan Amalie Szigethy som reality stjerne og Tina Dickow som musiker brander sig selv på baggrund af en analyse af deres egne personlige hjemmesider, og dermed hvilke aspekter de ligger vægt på. Til at undersøge dette vil opgaven anvende teori omhandlende personlig branding og Lisbeth Thorlacius model til analyse af hjemmesider. 1.1 Problemformulering Hvordan brander Amalie Szigethy sig selv som person på sin hjemmeside, når hun er kendt for at være kendt sammenlignet med Tina Dickow, som er kendt for et talent? Det skal understreges, at problemstillingen tager udgangspunkt i Amalie Szigethy (efterfølgende kaldt AS), som er kendt som reality stjerne, og Tina Dickow (efterfølgende kaldt TD), som er kendt for sin musik og en analyse af deres hjemmesider for at undersøge, hvordan de anvender personlig branding til at brande sig selv på denne platform. Det skal her gøres opmærksomt, at det at være kendt for at være kendt som reality stjerne, kan diskuteres, om det også er et talent. Ifølge Tran og Strutton (2014: ) kan det til dels anses som et talent, idet det ikke er alle, som opnår en større berømmelse efter deltagelse i sådanne programmer, hvor deltagerne tidligere forblev ukendte efter deltagelse. Reality er blevet et udbredt fænomen, hvor flere deltagerere promoverer sig selv mere end tidligere, og derfor opnår reality nu større tilslutning. Der kan argumenteres Side 5 af 31

6 for, at der konstrueres en forståelse for, at reality anses som et talent, idet reality i dag kan måle sig i priser ved blandt andet Reality Awards. 1.2 Metode Denne opgave tager udgangspunk i en analyse af AS s og TD s hjemmesider. Baggrunden for valget af disse, er hvad, de er kendte for. AS blev først kendt fra reality showet Paradise Hotel, og sidenhen har hun formået at få sit helt eget tv-program Amalies Verden samt deltaget i yderligere reality shows, hvorfor hun er kendt som reality stjerne. AS har vundet to priser ved Reality Awards, samt været nomineret til Årets bedste social media bruger, hvilket vidner om en kvinde, som har været eksponeret i diverse medier siden hendes første deltagelse i reality shows. TD er kendt for sit musiktalent og har gennem mange år haft succes. Hun har vundet adskillige priser, hvilket gør hende god til hendes profession og skaber en troværdighed omkring hende som musiker. TD har udgivet flere albums og har været i branchen siden 1998, hvilket bevirker til en stærk etablering af hendes brand. Min faglige vurdering er, at de to repræsenterer noget helt forskelligt, og dermed har de forskellige måder at brande sig på, hvilket vil komme til udtryk i analysen af deres hjemmesider. Derfor ser jeg de to som ideelle at udvælge og lave en analyse af deres personlige brands ud fra deres hjemmesider Analysemodel En måde at undersøge et personligt brand på er ved at analysere en personlig hjemmeside, hvilket er et essentielt element i personlig branding. En hjemmeside er en måde et individ kan udvælge, hvilke informationer brugeren skal have, og samtidig kan brugeren også søge informationer omkring personen. Derfor tager denne opgave afsæt i en analyse af AS s og TD s hjemmesider ved at anvende Lisbeth Thorlacius model for visuel kommunikation på websites. Modellen er inddelt i seks funktioner og tager grundlæggende afsæt i Roman Jakobsens kommunikationsmodel. Modellen er samtidig suppleret med anden teori Thorlacius har fundet relevant. Der, hvor modellen afviger fra Jakobsens model, er hvor Thorlacius inddrager visuelle og netspecifikke aspekter ved kommunikationssituationen, som er nødvendige for at konstruere en model til at analysere hjemmesider (Thorlacius 2002: 10). Modellen vil yderligere blive gennemgået i deltaljer i de seks funktioner i den teoretiske del af opgaven, hvorfor der henvises til afsnit Afgrænsning Fokus i denne opgave ligger på, hvordan AS og TD selv har valgt at brande sig gennem deres egne hjemmesider. Jeg udelader i opgaven deres tilstedeværelse på andre sociale medier såsom Facebook, Twitter og Instagram, som også er en del af deres samlede brand. Yderligere udelader jeg derudover at præsentere de emotive funktioner under afsender i teoriafsnittet, da disse bygger på en undersøgelse af den faktiske afsender og en receptionsundersøgelse af modtager. De andre platforme samt yderligere undersøgelser vil ikke blive inddraget grundet begrænset omfang af opgaven samt problemformuleringens fokus på, hvordan AS og TD brander sig på deres egne hjemmesider og hverken andet steds eller fokus på modtager. Side 6 af 31

7 Ved at vælge en musiker som TD, er jeg også velvidende om, at hun har et pladeselskab i ryggen, som i øvrigt er hendes eget og har erfaring indenfor branding. En del af et pladeselskabs arbejde er at hjælpe deres kunstnere på vej og forsøge at undgå skandaler (Horn 2004: 17). Jeg ser en hjemmeside som et udtryk for personlig branding, selvom det er med professionel hjælp. Derfor vil jeg ikke yderligere berøre dette, idet fokus ligger på TD som person og ikke pladeselskabet. TD har derudover også en international hjemmeside samt et internationalt navn, som ikke vil blive appliceret yderligere, da analysen går på hendes danske hjemmeside. Ligeledes er jeg også klar over at AS s hjemmeside går under Bloggers Delight, hvilket heller ikke vil blive berørt. Derudover er det indlejret web 2.0 på begge hjemmesider i form af blogs. En hjemmeside er inden for web 1.0, men elementet blog går under web 2.0. Jeg er klar over denne forskel, men vil ikke yderligere fokusere på web 2.0, da jeg ser bloggene som en del af deres personlige hjemmesider, og dermed indgår de under web 1.0, idet de er underpunkter i menuen på begge sider. Derfor er medie 1.0 undersøgelsesgenstanden i denne opgave. Yderligere henvises der direkte til hjemmesiderne på nettet og ikke til særskilte bilag. I tilfælde af at hjemmesiderne er forsvundne eller ændret, idet de er dynamiske platforme, har jeg vedlagt downloade filer af hjemmesiderne på usb-stik. 1.4 Videnskabsteoretisk Tilgang Videnskabsteori beskriver, hvordan videnskabelig viden anvendes og frembringes i samfundet. Der skelnes mellem forskellige paradigmer, som har hver deres tilgang til fortolkninger af virkeligheden. Videnskabsteori består derudover af to dimensioner, som er henholdsvis ontologi og epistemologi (Holm 2011: 14). I det følgende vil tilgangen, som ligger til grund for opgaven, blive belyst og derefter følger en kort redegørelse af ontologi samt epistemologi. Det valgte paradigme er den måde, som opgaven anskues på og skal hjælpe til en forståelse af opgavens tilgang Socialkonstruktivisme Den videnskabsteoretiske tilgang til denne opgave tager udgangspunkt i socialkonstruktivismen, hvor det essentielle er, at virkeligheden er socialt konstrueret (Holm 2011: ). Virkeligheden konstrueres gennem sprog, sociale interaktioner og processor. Det sociale fællesskab skaber verden, men samtidig afhænger det også af, hvordan vi ser verden (Collin 1999: 8-11). En socialkonstruktivistisk erkendelsesteori indebærer, at viden er et socialt fænomen, og det eksisterer ikke før, det er opstået i relationer med andre (Esmark et al. 2005: 11-12, 18). Indenfor socialkonstruktivismen et det svært at give et endegyldigt svar, idet det er en konstruktion af virkeligheden ud fra sociale interaktioner, hvilket vil sige at verden bliver iagttaget på en bestemt måde uden at bede om det (Ibid.). Indenfor dette begrebsfelt er der fokus på det fortolkende, og verden beskrives ikke individuelt men i fælleskab (Holm 2011: ). I tråd med hævder Holm (ibid.), at vores egen forståelse og refleksioner af verden bidrager til vores forståelse af fremtiden samt, at menneskers opfattelse af virkeligheden afhænger af deres sociale relationer. Fænomener afhænger af, Side 7 af 31

8 hvordan vi taler, iagttager og forstår dem, idet der findes forskellige fortolkninger af samme fænomen (Knudsen 2009: 9). Virkeligheden skabes gennem fælles interaktioner, hvoraf sproget er en social interaktion medvirkende til at skabe virkelighedens interaktion (Esmark et al. 2005: 16). Ifølge socialkonstruktivisterne er sproget et rebskab til at kommunikere med (Holm 2011: 128). Beskrivelsen af den videnskabsteoretiske tilgang til dette projekt har til formål at give indsigt i, hvordan identitet og branding er socialt konstrueret. Virkeligheden skal forstås som konstrueret i fællesskab og på samme måde skabes i fællesskab personlige brands og branding. Vi tillægger brands nogle værdier, som bliver skabt gennem vores sprog ud fra den måde, vi taler om det. Ved at bekende, at det er socialkonstruktivismen, som opgaven tager udgangspunkt i, er der fokus på fortolkninger. Denne opgave belyser fortolkninger omkring personlig branding ved en analyse af AS s og TD s hjemmesider. De konstruerer selv deres personlige brands, som opstår gennem sprog og sociale interaktioner. Fænomenet personlig branding afhænger af, hvordan vi taler om det, hvilket kan påvirke et brands eksistens og succes. Der forefindes forskellige fortolkninger af et fænomen indenfor socialkonstruktivismen. Ligeledes findes der forskellige fortolkninger af AS s og TD s personlige brands. En socialkonstruktivistisk tilgang belyser, hvordan de konstruerer deres brands (Esmark et al. 2005: 16) Ontologi indenfor Socialkonstruktivisme Ontologi omhandler læren om verden, og de antagelser, vi har om verdenen. Det ontologiske synspunkt anser, at grundlaget for virkeligheden er vores ide om den. Verden eksisterer ikke, før vi konstruerer den. På samme måde fremkommer personlige brands ikke før, vi konstruerer dem selv som mennesker. Vi tillægger dem nogle begreber, som gør det virkeligt, og det er først i det øjeblik, at vi konstruerer og fortolker det, at det findes. I tråd med konstruerer vi kendte personer, som først er kendte i det øjeblik, at de er blevet socialt konstrueret gennem sproget og interaktioner. Vores beskrivelse af verden er en interaktionsproces. Virkeligheden er socialt konstrueret, og opstår i fællesskaber mellem mennesker på samme måde som fænomenet personlige brands og at være kendt opstår (Wenneberg 2002: ) Epistemologi indenfor Socialkonstruktivismen Epistemologi er læren om viden og erkendelsesteori, samt de antagelser vi har om, hvordan viden er mulig. Denne erkendelsesteoretiske position anser virkeligheden som udelukkende bestemt af sociale faktorer, og vi erkender, at virkeligheden er socialt konstrueret gennem sproglige begreber og interaktion. Viden er subjektiv konstrueret og afhænger af, hvem der fortolker den. For at få indsigt i viden, skal man vide, at virkeligheden er konstrueret og kan fortolkes forskelligt. Det er derfor også forskelligt, hvordan man fortolker på personlige brands, som er socialt konstruerede, idet vi genererer viden gennem sociale interaktioner (op,cit.: 36-37, ). Side 8 af 31

9 1.5 Præsentation af Kendte For at få en grundlæggende forståelse af, hvem de to kendte er, følger en kort præsentation med både personlige og professionelle detaljer, som ikke er udtømmende, men giver et billede af, hvilke to personer vi opererer med. Informationerne kommer primært fra deres egne hjemmesider, men er suppleret med andre artikler for at få et nuanceret billede af dem med flere fremtrædende informationer Amalie Szigethy AS, født i 1991, er kendt fra reality serien Paradise Hotel, hvor hun deltog som 18-årig i Hun beskriver sig selv som en pige, der altid har haft en interesse for rampelyset. Som 17-årig stillede hun op i Natural Beauty Contest, men det var hendes deltagelse i Paradise Hotel, som for alvor gjorde hende berømt. Under deltagelsen blev hun blandt andet kendt for kommentarerne: Russisk Roulette og Du må ikke tage det personlighedsmæssigt. Kort efter reality serien sluttede blev AS kontaktet af produktionsselskabet Mastiff, som (Amalie Szigethy 2015 a ) tilbød AS hendes eget Tv-show Amalies Verden (Amalie Szigethy 2015 a ). Hun har desuden vundet to priser ved Reality Awards 2014 for henholdsvis Årets Skandale for at have indrømmet, at hun har løjet i retten i en voldssag mod hendes ex-kæreste Peter Birch samt Årets Forside (Bedste Pressehistorie) for historien om AS på coke. Derudover var hun nomineret til prisen Årets Bedste Social Media Bruger 1 (Frandsen 2014). Endvidere udgav AS også en CD i 2010, og efterfølgende turnerede hun på landets diskoteker (Møller 2013). AS har deltaget i følgende programmer: Paradise Hotel, Fangerne på Fortet, Til middag hos, Amalies Verden, Et ton cash, Dit hjem i vores hænder og Luxusfælden (Realityworld 2 ) Tina Dickow TD er født i 1977 og opvokset i Åbyhøj i Aarhus (Brovall 2012). Hun er kendt for sin musik, som går helt tilbage til 1998 (Tina Dickow 2010 a ). Hun stiftede allerede som barn bekendtskab med musikken, hvor hun lærte at spille guitar, klaver og trommer samt skrev sin første sang som 10-årig. Derudover har hun læst religionsvidenskab og gået på Det Rytmiske Musikkonservatorium i Aarhus. Privat bor hun på Island sammen med hendes islandske mand og deres to børn. Tidligere har hun boet i London og i København (Brovall 2012). TD vandt to talentkonkurrencer, hvilket satte skub i karrieren. Hun har givet utallige koncerter på turné rundt i Danmark, USA, England, Tyskland og flere andre steder i Europa. Derudover har hun vundet adskillige musikpriser. Det er blandt andet blevet til Årets Sangskriver ved Danish Music Awards (DMA) i 2004, Årets (Tina Dickow 2010 b ) 1 Det er bemærkelsesværdigt, at AS ikke nævner sine priser på hendes egen side, og derfor er SeogHør inddraget som kilde. Awarden løb første gang af stablen i 2014, og er en prisfest, som er skabt i samarbejde med Se&Hør. 2 Jeg er opmærksom på, at kilden ikke er videre akademisk. Realityworld er en portal, som omtaler reality stjerner, hvor der er oversigter over flere kendte, og hvor de selv kan indsende billeder. Side 9 af 31

10 Sangerinde ved DMA i 2006, P3 Prisen i 2006 og flere GAFFA-priser for Årets Danske Sangerinde. Derudover var TD i 2009 medvirkende i en tv-reklame for Scandinavian Airlines, som resulterede i, at hendes fem albums kom ind på top 100. Hun har også skrevet musik til flere film og optrådt ved uddelingen af Kronprinseparrets Kulturpris. Gennem TD s professionelle karriere har hun samtidig også etableret sit eget pladeselskab Finest Gramophone i år 2000 (Tina Dickow 2010 a ). I 2001 debuterede hun med pladen Fuel på sit eget pladeselskab, hvorefter musikken for alvor kom i fokus (Brovall 2012). 2. Teoretisk Referenceramme For at få en grundlæggende forståelse for de aspekter, der senere skal analyseres, omhandler følgende afsnit en begrebslig og teoretisk gennemgang af de fænomener, der er relevante for opgaven og den senere analyse. Følgende afsnit vil derfor afdække relevant teori og give en baggrundsviden om begrebet personlig branding samt visuel kommunikation på hjemmesider. Hovedessensen vil ligge på Thorlacius teori, omhandlende hjemmesider, som senere vil blive appliceret i en analyse af AS s og TD s hjemmesider. 2.1 Tidsånd i Samfundet Ifølge Kongsholm (2007: 57) er en tidsånd en betegnelse for, hvad der præger samfundet i en given periode. Denne tidsånd forklarer, hvorfor forskellige fænomener opstår, og hvor de søger hen. Indenfor de seneste par år hævder Kongsholm (ibid.), at den nye tidsånd substantialismen er udsprunget, og dermed søger omverdenen autenticitet og mening. Vi lever i en tidsånd, hvor tendenserne i samfundet bærer hen mod selviscenesættelse og individualisering, og hvor det er vigtigt at skille sig ud fra andre (Harris og Rae: 2011: 14-16). En samfundstendens leder til forskellige livstile og forventninger til nye adfærd og holdninger (ibid.). Interessen for at brande sig selv er vokset mere end tidligere, hvilken kan ses som en ændring i samfundet, og på den baggrund er der kommet mere fokus på selviscenesættelse og at differentiere sig selv. I og med personlig branding har fundet vej frem, har det indflydelse på vores valg og hvilken kontekst, vi befinder os i. Selviscenesættelse er blevet en del af hverdagen for det moderne menneske, og derved et forsøg på at finde en identitet (Kongsholm 2007: 68). Individet opsøger selv informationer, og samtidig har det et behov for synlighed, anerkendelse og accept for at få opfyldt sine behov (Horn 2007: 182). Individer har i dag et behov for at blive set af andre, og unge behøver dokumentation og bekræftelse langt mere nu end tidligere. Det er kommet fokus på det egocentriske, hvor individet tænker på sig selv i søgelyset, og der opstår en voksende interesse for personlig branding for at adskille sig fra andre, hvilket gør det essentielt at fokusere på personlig branding (Møller 2013). 2.2 Definition af Personlig Branding Personlig branding er personer, som brander sig selv som et produkt. Som nævnt tidligere er Horns (2004: 9) definition af personlig branding som følgende: Personlig branding er den offentlige gengivelse af din personlighed og dine færdigheder i den udformning, der fremmer dine mål bedst muligt.. Ifølge Horn Side 10 af 31

11 (2004: 9, 76) handler det om at fremhæve sine kvalifikationer og dermed blive en mærkevare som enkelt individ, hvilket omhandler de signaler, man udsender til omverdenen såsom kvaliteter, fremtoning, udseende og kvaliteter. I tråd med mener Horn (2004: 9-11), at vi i dag har et større behov for at vise omverdenen, hvad vi indeholder samt vores værdier og kvaliteter. Det er i højere grad personlighed, som adskiller os fra hinanden, og vi er opmærksomme på, hvordan andre opfatter os i forhold til, hvordan vi opfatter os selv. At være en kendt person kræver hårdt arbejde, og man skal værne om sit brand i forhold til medierne (op.cit.: 17, 99). Som individ har man selv indflydelse på sit brand, og hvad man lægger vægt på, idet man selv vælger, hvad der skal stå på ens offentlige profiler på de sociale medier samt ens hjemmeside. Dette er medvirkende til at skabe ens brand (Horn 2004: 30). Samtidig hævder Stanton og Stanton (2013: 81), at den opfattelse som andre har effektivt skal kontrolleres for at have indflydelse på, hvordan brandet opfattes af andre. Det, som individet ikke altid selv kan kontrollere, er omtalen i massemedierne. Når man først er kommet i søgelyset, er det svært at forsvinde igen (Horn 2004: 30-32). Medierne omtaler dermed både det negative og det positive, og det kan have konsekvenser for ens personlig brand (Cortsen 2013: 39-40). Derfor vægtes det højt, hvad personen selv kommunikerer ud for at opnå en pålidelig og meningsfuld opfattelse, idet et personligt brand også er sammensat af andres opfattelser. Det er vigtigt at skille sig ud fra andre og sætte et godt aftryk (ibid.). Der er forskel på, om man ønsker sit brand omhandler både privatliv og karrierer eller kun den ene (Horn 2004: 80). Hermed kan medierne også være med til at skabe og styrke et brand. Jo mere kendt man er, jo mere interesse har medierne for personen (Horn 2007: 99). At udvikle et personligt brand er en kontinuerlig proces, som skal være autentisk og baseres på individets søgen efter identitet og passion. Der skal fremkomme værdier og personlighed ved brandet, og det skal indeholde noget unikt, som gør, at det skiller sig ud (Stanton og Stanton 2013: 81-82). Derfor er det afgørende, at man viser de værdier, man som menneske og brand besidder, for at få det mest autentiske brand som muligt (Just 2010: 35). Et personligt brand er en måde at vise sine sociale og faglige kompetencer på og kan indeholde både egenskaber og muligheder (Horn 2004: 80). Egenskaberne ser vi i det allerede eksisterende brand, hvor mulighederne er der, hvor brandet kan udbygges og forandres (ibid.). En væsentlig grund til at have interesse i personlig branding antyder Horn (2004: 9): For mange vil personlig branding være forudsætningen for overhovedet at kunne gøre karriere.. Det handler om, hvem man er, og hvem man vil være, da der er mange identificerbare kendte at finde. Derfor er der større fokus på at skille sig ud. Større personlig gennemsalgskraft øger chancen for at få mere succes specielt, når ens kollegaer kan ses som ens konkurrenter (Horn 2004: 15; Cortsen 2013: 39-41). Personlig branding skaber et billede af en person, men vil aldrig skabe det helt sande jeg, da man vælger, hvad der skal eksponeres (Horn 2004: 28). Mange vælger at holde privatliv separeret fra det personlige brand, men det afhænger af, hvilke værdier brandet tillægges, Side 11 af 31

12 (Montoya 2002: 9). Det gælder om at skabe et brand, som associeres med loyalitet, og som er unikt og baseret på ens styrker (Khedher 2014: 33) Synlighed og Identitet En vigtig del af at skabe et personligt brand er synlighed. Hvis ikke det personlige brand er synligt, skaber det ikke interesse og opmærksomhed (Cortsen 2013: 39-40). Synligheden indebærer både, at brandet er synligt i sig selv, og også hvad brandet kommunikerer ud om værdier og identitet. Ved at fokusere på synligheden opstår der en mulighed for at sende de signaler ud i den retning, man ønsker (Montoya 2002: ). I tråd med ser Khedher (2014: 29) personlig branding som en planlagt proces, hvori personer ønsker at promovere sig selv, hvilket gør synligheden yderst vigtig for overhovedet at konstruere brandet. Et brand opstår ikke før andre er opmærksomme på det, og kender til det, og derfor skal synligheden fylde meget og have et formål (Horn 2004: 18). Medierne er et oplagt valg for at nå ud til flest mulige, da der findes flere platforme, som er ideelle til dette bør man starte, hvor dem man ønsker at komme i kontakt med, er (op.cit.: 27). Det er essentielt, at et brand har relevans og bliver ved med det for ikke at miste succes. Et brands relevans kan dale over et stykke tid, og derfor er det vigtig at opretholde synligheden, således at brandet ikke bliver erstattet af et andet brand (Aaker 2011: ). Det billede, man giver af sig selv online, er vigtigt: Hvis du har en stærk online tilstedeværelse, vil du blive lagt mærke til og husket. (Eshøj og Johannesen u.å.). Synligheden på nettet er en virtuel tilstedeværelse, som gør det muligt at nå ud til flere, og dermed er det nemmere at få etableret sit brand i modtagers bevidsthed (Horn 2007: ). En del af synligheden er ligeledes at få kommunikeret ud hvilke værdier, der ligger til grund for ens brand. Ved personlig branding er det essentielt, at man forstår sin egen brandidentitet, samt hvilke brand-styrker, man besidder for ellers, kan det blive svært at få synliggjort sig selv (Just 2010: 35). Ved at opbygge en stærk brandidentitet er det nemmere at sende et budskab ud i det retning, man ønsker (Montoya 2002: 16). Det handler om at etablere en brandidentitet, som skiller sig ud fra mængden, og dermed nemmere blive synliggjort (Khedher 2014: 29). 2.3 Thorlacius Model for Visuel Kommunikation på Websites Thorlacius model er en teoretisk model til analyse af visuel kommunikation af hjemmesider. Modellen er inddelt i 6 funktioner, som vægter både funktionaliteten og de æstetiske elementer. Modellens struktur bygger grundlæggende på Roman Jakobsens kommunikationsmodel, men er en videreudvikling af modellen, hvor Thorlacius har inddraget anden relevant teori under hver funktion. Udover Jakobsens model er Thorlacius model dermed suppleret med andre begreber fra semiotik, kunsthistorie, kommunikationsteori, grafisk design og it-design (Thorlacius 2002: 13-15). Thorlacius anser modellen som et begrebsapparat til en analyse af de kommunikationsmæssige aspekter. De 6 funktioners teoretiske indhold vil i det følgende blive gennemgået, og samtidig er de illustreret i bilag 1, hvor sammenkoblingen med Jakobsens kommunikationsmodel også kan anskues. Side 12 af 31

13 2.3.1 Afsender: Den Ekspressive Funktion Denne funktion tager afsæt i Jakobsens afsender fra hans kommunikationsmodel, mens Thorlacius (2002) kalder denne funktion for den ekspressive og de emotive. Afsender er den, der sørger for, at der foregår en kommunikativ handling (Thorlacius 2002: 53). Thorlacius skelner mellem den faktiske afsender og den implicitte afsender. Den faktiske afsender er den egentlige afsender, som gennem mediet kommunikerer noget ud til modtageren. Ved yderligere viden og analyse af den faktiske modtager vil det være optimalt at lave en interviewundersøgelse (ibid.). Dette element ligger uden for denne opgaves rammer, og er ikke inddraget grundet problemstillingen, som går på en analyse af hjemmesiderne og ikke en yderligere interviewundersøgelse af AS og TD. Den implicitte afsender derimod kan analyseres ud fra selve produktet ved eksempelvis at undersøge afsenderens følelser og holdninger gennem sprogbrug og farvevalg (ibid.). Den ekspressive funktion har fokus på afsender og afspejler synligheden af afsender i produktet uanset om, det er bevidst eller ubevidst. Denne funktion er et udtryk for afsenders holdninger og følelser, hvilket kan analyseres ud af produktet, og dermed knytter den ekspressive funktion sig til den implicitte afsender. Den ekspressive funktion kan ses ved bevidste eller ubevidste valg af æstetiske virkemidler såsom valg af farve og sammensætning deraf, lydmæssighed, stemningsskabende udtryk, udformning af illustrationer, typografiske valg og lydmæssige udtryk (op.cit.: 61-62). Endvidere supplerer Thorlacius afsender med ethos og pathos 3, som er overtalelsesmidler, der kan føres tilbage til afsenders personlighed (op.cit.: 64-65). Ethos er afsenders forsøg på at virke troværdig og på den måde vinde modtagers tillid. Der er her fokus på forudfattede meninger om afsender og afsenders fremtoning i produktet samt troværdigheden i teksten (ibid.). Derimod er pathos, hvor der appelleres til modtagers følelser og stemninger. Pathos kan læses i teksten, men kan være mere kontekst bundet, hvilket kan eftergive forskellige reaktioner på teksten i forhold til forskellige målgrupper og stemninger. Pathos kan blandt andet ses som medlidenhed, glæde, lidenskab og kærlighed (ibid.) Modtager: Den konative og de Interaktive Funktioner De funktioner som Thorlacius (2002: 71) anser for at knytte sig til Jakobsens modtager er den konative og de interaktiver funktioner. Under modtager findes der en tilsigtet modtager, som er den afsender ønsker at påvirke. Der kan dog yderligere skelnes mellem modtager og målgruppe, men Thorlacius betegner begreberne under et som modtager. Yderligere opererer Thorlacius under denne funktion ligeledes med den implicitte og den faktisk modtager. Ved den faktiske modtager kræves også en yderligere undersøgelse, hvilket ikke er medtaget af samme grund som nævnt under Den implicitte modtager fremgår af teksten, som hvem afsender henvender sig til og hvordan (ibid.). Til den implicitte modtager knytter Thorlacius den konative og de interaktive funktioner. Den konative funktion er det, afsender benytter, når denne ønsker at påvirke modtagers vilje eller adfærd. Denne funktion appellerer til modtager om at skride til 3 Thorlacius medtager ikke logos under afsender, men først under konteksten, hvilket er bemærkelsesværdigt. Hun skiller dem ad og det, at hun placerer dem to forskellige steder i stedet for samlet, er svært at forstå. Side 13 af 31

14 handling, og hvordan afsender påvirker modtager gennem æstetiske virkemidler som komposition, farver og billeder til at udføre en aktiv handling (op.cit.: 74-76). Funktionen er central i forbindelse med navigationsfunktionen, der især ses i en søgefunktion, som opfordrer til handling (ibid.). De interaktive funktioner appellerer til modtager om at foretage en aktiv handlig, og her tager Thorlacius udgangspunkt i Jens F. Jensens kommunikationsmønstre men med en ekstra tilføjelse, som er den transaktive interaktive funktion (op.cit.: 72, 83-84). Derfor ender den med at have fem kommunikationsformer (bilag 2). Den transmitterende ikke-interaktive funktion er et envejskommunikerende design, som ligger indenfor transmission. Dette kan være i form af et forløb, som ikke kan påvirkes som for eksempel en filmsekvens (op.cit.: 86). Den konverserende interaktive funktion er handlingsbaseret interaktion som gensidig fysisk interaktivitet i form af eller en chat (op.cit.: 87). Den konsultative interaktive funktion er, når brugeren indtaster et søgeord i et søgefelt. Siden bearbejder efterfølgende søgningen og giver et svar tilbage. Her er det kun brugeren, som modtager informationer fra afsender (op.cit.: 88). Den transaktive interaktive funktion er, når der foregår en gensidig handel, hvor både afsender og bruger modtager noget. Det er brugeren, som søger noget, men begge får noget ud af det, hvilket kan være e-handel (op.cit: 88-89). Den registrerende interaktive funktion er, når afsender indsamler informationer fra eller om brugeren, samt hvilke oplysninger brugeren søger på (op.cit.: 90) Produkt: Den Formale Æstetiske og den Uudsigelige æstetiske Funktion Under denne funktion er produktet fra Jakobsens kommunikationsmodel knyttet til Thorlacius formale æstetiske og den uudsigelige æstetiske funktion. Produktet dækker både over meddelelse og budskab, og dermed både tekstens indholdsside og udtryksside. I Thorlacius model kan dette indbefatte grafisk design, farver, komposition, illustrationer, lyd, lys og bevægelse (op.cit.: 103). Den formale æstetiske funktion beskriver det æstetiske, og det visuelles evne til at formidle oplevelsen, som kombinerer det sanselige og det erkendelsesmæssige. Det er noget, som kan beskrives med ord (op.cit.: 103, 115). Hvorimod den uudsigelige æstetiske funktion er de oplevelser, som ikke kan beskrives, men som forefindes i produktet. Det er det, der opleves gennem sanserne og følelserne, og det kan dermed ikke beskrives med ord. Det er visuelle virkemidler, hvilket for eksempel kan være formidling af en bestemt komposition, lyd eller lys som modtager kan opfatte sanseligt, men det er ikke noget afsender kan forudsige, idet det er individuelt. (op.cit.: ) Kontekst: Den Referentielle og den Intertekstuelle Funktion De funktioner, Thorlacius knytter til Jakobsens kontekst i hans kommunikationsmodel, er henholdsvis den referentielle og den intertekstuelle funktion (op.cit.: 139). Konteksten er kommunikationssituationen og dækker i Thorlacius model over den tekstlige og den situationelle kontekst. Det er den sammenhæng, hvori noget indgår (ibid.). Ved den referentielle funktion er der en fokusering på tegnets betydning og indholdssiden af produktet. Funktionen er set som en reference til selve indholdet og kan ses i meddelelser, Side 14 af 31

15 hvor den abstrakte eller symbolske er dominerende (op.cit.: 145). Endvidere inddrager Thorlacius Peirces treleddede tegnbegreb: Ikon, indeks og symbol under denne funktion. Et ikon er, hvor tegnet ligner det, det henviser til, hvilket betegnes som en lighedsrelation. Indeks henviser til indholdet i forbindelse med en årsagsforbindelse, mens symboler henviser til indholdet som en konvention (op.cit.: 147). Ifølge Thorlacius (2002: 146) indbefatter den referentielle funktion også overtalelsesmidlet logos, som er når afsender appellerer til modtager ved hjælp af argumentation og logik. Den intertekstuelle funktion omfatter de referencer, der er i produktet til andre produkter. Det er en henvisning til en anden tekst, som ligger udenfor selve kommunikationssituationen. Dette kan eksempelvis være brug af bestemte skrifttyper, design og farver, som kan forbindes med andre tidsperioder (op.cit.: 157) Mediet: Den Fatiske og den Navigative Funktion I Thorlacius model dækker Jakobsens funktion mediet over den fatiske og den navigative funktion. Mediet fungerer som et mellemled mellem afsender og modtager og er nødvendigt for, at der kan foregå en kommunikativ handling (op.cit.: 160). Den fatiske funktion findes i en opretholdelse af kontakt, og er en rytmisk funktion, som har til opgave at holde sammen på hjemmesidens struktur. Der er her tale om en genkendelsesfaktor, som bevirker, at der er sammenhæng på siden. Strukturen skal gøre det nemmere for brugeren at navigerer rundt på en naturlig måde med uhindret rytme. Det essentielle under den fatiske funktion er, at den opretholder den røde tråd (op.cit.: ). Den navigative funktion har til formål at vedligeholde kontakten mellem afsender og modtager. Dette gøres ved at opbygge en logisk netstruktur, så brugeren frit kan navigere rundt. På en hjemmeside kan der være indarbejdet links til andre sider, hvilket kan forvirre brugeren, der dermed kan have svært ved at finde tilbage til udgangspunktet. Linkene bør være udformet som genkendelige ikoner, så brugeren har mulighed for at vide, hvad de linker til. Derudover skal informationerne på hjemmesiden opnås ved så få klik som muligt (op.cit.: ). Yderligere beskriver Thorlacius fire overordnede strukturer for en hjemmeside: sekvens-struktur, gitter struktur, hierarki-struktur og hypernet-struktur (op.cit.: ) Koden: Den Metakommunikative og den Intersemiotiske Funktion Jakobsens koden dækker i Thorlacius model over den metakommunikative og den intersemiotiske funktion. Koden er et system af tegn, hvor hvert enkelt tegn har en betydning, og sammen danner de også en samlet betydning, som både afsender og modtager skal kende for at kommunikationen skal lykkes (op.cit.: 174). Den metakommunikative funktion er, når man taler om sproget, og afsender og modtager taler med den samme kode for derved at opnå succes i en kommunikationssituation. Hvis afsender og modtager derimod ikke anvender samme kode, såsom fagterminologi eller et fremmedsprog, som er uforståeligt for modtageren, bliver budskabet ikke opfattet som intenderet (op.cit.: ). Den intersemiotiske funktion er ved anvendelse af tegn fra et kodesystem til at forklare noget fra et andet kodesystem (ibid.). Thorlacius inddrager her Barthes begreber forankring og afløsning, hvor forankring er, når en tekst og et billede understøtter hinanden, mens afløsning er, når et billede tilføjer noget nyt til teksten (op.cit.: 187). Side 15 af 31

16 3. Analyse For at skabe et brand skal der være værdier, som associeres med brandet, og der skal skabes en sammenhæng om brandet (Peters 1997). Både AS og TD har opbygget og konstrueret hver deres brand med forskellige karakteristika. Thorlacius model vil i det følgende blive appliceret i en analyse af deres dynamiske hjemmesider, hvilket skal give et billede af deres personlige brand, samt hvilke aspekter de ligger vægt på. Der vil i analysen yderligere blive suppleret med farversymbolik, da dette er essentielt for den samlede vurdering af brandet. Først vil følge en analyse af AS s hjemmeside og derefter af TD s. Det skal hertil nævnes, at nogle funktioner i Thorlacius model er mere fremtrædende end andre, og samtidig vil funktionerne også overlappe hinanden få steder. 3.1 Analyse af Amalie Szigethys Hjemmeside Følgende afsnit vil indbefatte en analyse af AS s hjemmeside ud fra Thorlacius model med henblik på, hvordan hun brander sig, og hvilke aspekter hun ligger vægt på ved sit personlige brand. Der henvises til afsnit for grundlæggende informationer om AS samt afsnit 2.3 for en præsentation af analysemodellen Afsender Den faktiske afsender er AS, idet det er hendes hjemmeside. Hvorimod den implicitte afsender findes ved at kigge på den ekspressive funktion, som kan ses i valg af farve og sammensætning deraf, stemningsskabende udtryk, udformning af illustrationer, typografiske valg, lydmæssige udtryk samt bevægelser. Derfor vil der følge en gennemgang af forsiden samt menupunkter, for også at analysere og give et billede afsenders synlighed i teksten. På forsiden fremstår designet overskueligt og minimalistisk (Amalie Szigethy 2015 b ). Den hvide farve dominerer hele siden, og der findes ikke nogen andre fremtrædende farver. Ifølge Gotfredsen (1989: ) 4 symboliserer hvid renhed, uskyld og det seksuelt uberørte. I tråd medbeskrives den hvide farve også som basis og neutral, hvor den på siden understøtter et simpelt design med rene linjer. Derudover er blikfanget en illustration midt på siden, som er det eneste i designet, der bærer farve. Illustrationen forestiller AS, som træder frem i billedet, mens resten er sløret, og derudover er billedet også spejlvendt, så det giver en harmonisk komposition. På selve billedet er AS iført en zebrastribet bikini, som giver associationer til sommer og noget eksotisk. I midten på billedet står AS s navn med store bogstaver, hvilket bevirker, at man ikke er i tvivl om, at det er hendes hjemmeside. Ud fra forsidens indtryk og farver udleder jeg, at AS har fokus på stil, skønhed og seksualitet. Hun er udfordrende klædt, hvilket skaber associationer til ungdom, det perfekte ydre og seksualitet. Inde på forsiden nederst figurerer også AS s blog, hvor brugeren kan læse indlæg om hendes liv (Amalie Szigethy 2015 c ). Under billedet finder vi menupunkterne. Det første menupunkt er Blog, som viser billeder samt tilhørende tekst omhandlende personlige hverdagshistorier, hvor der flere steder er flere billeder per indlæg (Ibid.). Billederne illustrerer alt fra fest 10/04/15, nye produkter og tøj hun har købt 20/04/15, hendes træning og 4 Det gøres opmærksomt, at der findes flere fortolkninger af farvesymbolik. Her er valgt Gotfredsen Side 16 af 31

17 krop 14/04/15 samt mad 08/04/15. Det næste menupunkt på er Amalies Verden, som fungerer som en biografi, hvor hun kort fortæller om sig selv (op.cit a ). Denne biografi er dog ikke særlig udførlig og lettere overfladisk, idet hun ikke skriver særlig meget information om sig selv. De fire overskrifter på siden Startskuddet, Kendis på ny, Amalies Verden og Også kendt for indeholder ikke mere end fire til seks linjer hver. Dog virker den personlig, og som om hun selv har skrevet den, ved brugen af jeg. Det tredje menupunkt er Kontakt, hvor der er mulighed for kontakt vedrørende generelle henvendelser og booking af AS samt annoncering på hendes blog. Denne funktion er et godt element, idet det skaber en gensidig interaktivitet (op.cit d ). Det fjerde menupunkt er Kategori, hvor brugeren kan vælge mellem fanerne omhandlende tøj, hår og make-up. Disse faner giver gode råd og ideer fra AS (op.cit e ). Det sidste menupunkt er Arkiv, hvor brugeren kan vælge mellem måneder og efterfølgende læse AS s blogindlæg for den valgte måned. Dette fungerer som en god opdeling, da der på forsiden ellers ikke er en opdeling, men oplæggene kommer i den rækkefølge, de bliver lagt ind (op.cit f ). Disse menupunkter og indhold samt underkategorier tøj, make-up og hår, er med til at slå an, hvad AS s værdier er, samt hvad hun ligger vægt på ved sit brand. Endvidere er der under menupunkterne ikoner, som linker og illustrerer andre medier som Facebook, Instagram, Pinterest, Twitter, RSS feed, og søgefunktion, hvilket viser at hun figurerer på andre medier også. Samlet set er kompositionen meget standard og enkelt, og den hvide farve kommunikerer visuelt et stilrent og moderne design, idet den også går igen under alle menupunkterne. Hjemmesiden anvender derudover pathos ved at appellere til modtagers følelser og stemninger, hvilket kan ses i billedet på forsiden, som er med til at skabe en stemning, men dog kan opfattes forskelligt fra modtager til modtager. Samtidig er bloggens placering på forsiden med til at appellere til følelser ved modtageren, idet den omhandler AS s liv og hverdagssituationer. Det kan være svært at analysere ethos direkte ud fra produktet, idet det ofte er forudfattede meninger. Dog finder jeg, at det kan påvirke hendes ethos i en negativ retning, at der forefindes stavefejl på hendes side som: Verdenen verden, mode branchen modebranchen, Mastiff kontakte mig Mastiff kontaktede mig, 4erde fjerde/4.. Men samtidig opbygger det også hendes ethos, idet hun skriver om sig selv ved brugen af jeg, men kvaliteten er som nævnt begrænset på grund af stavefejlene (op.cit a ) Modtager Den faktiske modtager er den bruger, som går ind på siden, mens den implicitte modtager henvender sig til brugeren, som har interesse i at følge med i AS s liv, læse hendes blog og få tips omkring tøj, make-up og hår. Derudover er det også brugeren, der kan have interesse i at kontakte og booke hende til events. Den konative funktion optræder i søgefunktionen, som er afbilledet med et forstørrelsesglas. Søgefunktionen er en service til brugeren, som samtidig er en direkte opfordring til at udføre en aktiv handling ved hjælp af en sproglig konativ funktion. Denne funktion er et godt redskab til brugeren, idet brugeren derved anvender færre klik til at finde informationen denne søger (op.cit b ). De fem interaktive funktioner findes i et Side 17 af 31

18 begrænset omfang på AS s side. Den transmitterende ikke-interaktive funktion, som er tilrettelagt og fastlagt findes ikke på siden. Den konverserende interaktive funktion derimod opstår ved funktionen og samtidig også ved menupunktet kontakt, hvor der er mulighed for at optage kontakt, og dermed opnå en gensidig interaktivitet. Den tredje funktion, konsultative interaktive, optræder hvor brugeren indtaster noget i søgefeltet for derefter at modtage information fra afsender. Denne funktion er at finde i menulinjen, og gør det derved nemmere for brugeren at finde bestemte informationer. Den transaktive interaktive funktion findes ikke umiddelbart i form af et produkt som sælges. Da opgaven omhandler personlig branding, kan der dog argumenteres for, at AS sælger sig selv under menupunktet Kontakt, hvor man kan forespørge om booking til events, og den anses derfor at være tilstede. Den registrerende interaktive funktion optræder i begrænset omfang. Dog kan der registreres hvor mange henvendelser, de får fra brugeren gennem menupunktet Kontakt (op.cit d.) Produkt Produktet omhandler hjemmesidens indholdsside og udtryksside vist gennem visuelle virkemidler. Den formale funktion ses ved, at siden har et lyst og minimalistisk design, hvor den hvide farve går igen på alle siderne. Der er rene linjer, som understøtter det stilrene design, og samtidig udstråler siden også personlighed inddraget i billedet og teksten foroven. Derudover bevirker det bevidste valg af bloggen på forsiden også til en personlig og dynamisk side, hvor der løbende kommer nye indlæg, og hvor brugeren kan følge med i, hvad der sker i AS s liv. Billedet af AS iført bikini på forsiden er det eneste med farve og skaber øjeblikkeligt blikfang, men det indebærer også en form for synlighed af hende, så brugeren ikke er i tvivl om, at det er hendes side. Billedet giver associationer til en person, som er kropsfikseret og ønsker at vise frem, hvordan hun ser ud, idet det er det første billede, brugeren ser. I tråd med følger billedet også med på alle siderne, og understøtter igen synligheden af afsender. AS er i fokus, hvilket giver siden et meget personligt præg samtidig med, at det er et moderne og enkelt design. Det er let for brugeren at navigerer rundt, da der er få underpunkter i menupunkterne, hvilket giver brugeren et nemt overblik over siden. Derudover er bogstaverne i designet på forsiden skrevet med store tynde bogstaver og understøtter det simple og enkle design. De visuelle elementer, som kommunikerer et harmonisk og stilrent design, afspejler, at AS ligger vægt på enkelthed og stil. Samtidig understøtter alle elementerne på siden hendes identitet (op.cit b.). Den uudsigelige funktion er ikke til stede på denne side Kontekst Under denne funktion er der fokus på kommunikationssituationen. Den referentielle funktion foreligger blandt andet i blogindlægget den 23/04/15, hvor der er en henvisning til her er linket, som navigerer brugeren hen til et interview (op.cit c ). Funktionen er ikke at finde yderligere i selve kompositionen udover blogindlæggene. Derudover foreligger der på siden verbale symboler, som udtrykker indhold i form af tekst og ord på siden. Samtidig optræder der ikoner under menupunkterne i form af links til Facebook, Instagram, Pinterest samt Twitter. Konvolutten, som er efter ikonerne af andre medier, udtrykker også i sig Side 18 af 31

19 selv et ikon, idet der er en lighedsrelation mellem en konvolut og . Derudover er billedet af AS også et ikon, da der findes en lighedsrelation mellem billedet, og hvad det ligner (op.cit b ). Den intertekstuelle funktion er ikke at anskue på hjemmesiden Mediet Den fatiske funktion omhandler en kontakt uden, at der yderligere bliver udvekslet informationer. AS s hjemmeside har samme struktur og design, når brugeren navigerer rundt mellem menupunkterne. Derudover følger den hvide farve samt billedet og skriften af AS på forsiden også med på de andre sider. Yderligere forbliver menupunkterne også uændret uanset, hvilken brugeren trykker ind på. Dette gennemgående og uændrede design giver en god rytme og genkendelig struktur for siden, som gør den let og overskuelig for brugeren, og dermed skaber en kontakt (ibid.). Den navigative funktion er de links, som linker til andre medier. Der er ikoner af Facebook, Instagram, Pinterest samt Twitter, som man kan trykke på, for derefter at blive navigeret til disse medier, hvor man lander på AS s profiler. Når man trykker på de links, som er placeret under menupunkterne, dirigeres man videre i et nyt vindue, og dermed er det nemt at bevare kontakten til udgangspunktet. Brugeren bliver dermed ikke forvirret over en ny side. Yderligere er der forholdsvis få klik rundt på siden, så det er nemt at orientere sig, og det er samtidig også nemt at returnere til forsiden. Ved analysen konstrueres hjemmesiden til at være en kombination af sekvens-, gitter- og hypernetstruktur. Sekvens-strukturen er, hvor siden inddeler opbygningen i menupunkter og underpunkter. Gitterstrukturen er, hvor menupunkterne går igen i samme gitter-struktur på alle siderne. Hypernet-strukturen er, hvor der linkes til andre sider såsom Facebook, Instagram og Pinterest. Samlet skaber disse strukturer en sammenhæng og brugervenlighed for siden (ibid.) Koden Den metakommunikative funktion er den kode, som både afsender og modtager skal kende, for at forstå budskabet. Under menupunktet arkiv er fanerne en blanding af engelske og danske ord, og dermed skal brugeren forstå engelsk for at forstå koden (op.cit f ). Derudover er teksten let forståelig, og der anvendes ingen fagterminologi men derimod meget simplet og let hverdagssprog. For samtidig at forstå den fulde kode er det en fordel at have viden om AS, da biografien er forholdsvis overfladisk. Har brugeren heller ikke interesse i de reality shows, AS har medvirket i, kan det være svært at danne sig et overblik over AS som person. AS har været med i programmet Amalies Verden, og derfor kan det være forvirrende, at det menupunkt, som indeholder biografiske aspekter hedder Amalies Verden, og derfor ikke henviser til programmet (op.cit a ). Yderligere skal brugeren have en viden om, hvad ikonerne, til de andre medier, henviser til. Den intersemiotiske funktion ses flere steder på siden, hvor der overvejende findes forankring, hvor tekst og billede understøtter hinanden. Dette ses blandt andet på bloggen den 13/04/15, hvor teksten omhandler hendes gravide veninde, og der hertil er postet billeder af hendes venindes gravide mave (op.cit c ). Yderligere eksempel findes den 20/04/15, hvor teksten beskriver, at hun har købt en ny jakke samt Side 19 af 31

20 sommerduft og efterfølgende følger et billede af netop de to ting (ibid.). Forankringen bevirker, at der skabes en sammenhæng mellem tekst og billeder på AS s blog, som gør det nemt for brugeren at forstå indlæggene. 3.2 Analyse af Tina Dickows Hjemmeside I det følgende afsnit vil følge en analyse af TD s personlige hjemmeside for derved at se, hvordan hun brander sig på dette medie samt, hvad hun lægger vægt på ved sit personlige brand. Der henvises til afsnit for grundlæggende informationer om TD, samt afsnit 2.3 for en præsentation af analysemodellen Afsender Den faktiske afsender er TD, da det er hendes hjemmeside. Derudover findes den implicitte afsender ved at kigge på den ekspressive funktion, og derfor vil der følge en gennemgang af forsiden samt menupunkter. På forsiden figurerer en gråsort nuance i siderne, mens der på midten af siden er hvidt. Den hvide farve symboliserer neutralitet og renhed, mens den gråsorte symboliserer ydmyghed og har associationer til jord og aske (Gotfredsen 1989: 222:223). Derudover er sort og hvid kontraster, hvilket får de enkelte elementer til at stå frem på siden. Øverst er der et billede af TD i farver, hvor hun ligger i vand med en guitar, som skaber associationer til naturen og noget fredfyldt. TD virker afslappet og bærer umiddelbart ikke make-up, hvilket får hende til at fremstå naturligt. Farvevalget og billedet er med til at sætte en stemning i gang, og får siden og brandet til at fremstå som ydmyg og med fokus på det naturlige. Bemærkelsesværdigt står hendes navn ikke med store bogstaver på forsiden, og derfor må brugeren vide, at det er hendes side. På forsiden findes nyheder med flere musikvideoer, links til andre medier samt tour plan, hvor der løbende bliver opdateret. Derudover er det muligt til højre på siden at købe hendes cd er fra de forskellige udgivelsesår, hvor et billede repræsenterer coveret på cd erne. Selve kompositionen på forsiden er meget præget af links til andre medier såsom Facebook, Twitter, YouTube og Myspace, som har de farver de associeres med. Ligeledes er det muligt at dele hendes opslag i nyheder på andre medier. TD s side er opbygget med mange forskellige elementer, som links, køb cd, billede, menupunkter og nyhederne. Dette kan gøre det uoverskueligt for brugeren. Yderligere er et mindre Facebook element inkorporeret til højre, hvor brugeren kan se det seneste indlæg og samtidig har mulighed for at like hende. Dette bevirker, at der er stor fokus på andre medier også (Tina Dickow 2010 c ). Det første menupunkt er Forsiden, og derved er det let for brugeren altid at vende tilbage til startsiden, hvor der kan læses om nyheder (ibid.). Det andet menupunkt er Nyheder, hvor brugeren kan læse nyheder om TD s musik og tour, hvilket er det element som figurerer på forsiden. Der fremkommer et arkiv i venstre side med ældre nyheder (op.cit d ). Det tredje menupunkt Blog omhandler hendes musik med indlæg vedrørende akkorder og tekster til hendes sange. Det skal dog nævnes, at bloggen ikke har været opdateret med nye indlæg siden 14/12/13 (op.cit e ). Det fjerde menupunkt Biografi beskriver udelukkende hendes karriere fra 1998 til 2010, og hvad hun har opnået de forskellige år. Der nævnes ikke noget om hendes privatliv. Dette kan have den effekt, at TD går ud fra, at brugeren allerede ved, hvem hun er, eller at det ikke Side 20 af 31

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

Netto offline og online - Nanna, Sarah & Terese - IMK - Vejleder: Charlie It-Universitet 2

Netto offline og online - Nanna, Sarah & Terese - IMK - Vejleder: Charlie It-Universitet 2 Netto offline og online - Nanna, Sarah & Terese - IMK - Vejleder: Charlie It-Universitet 2 Netto offline og online - Nanna, Sarah & Terese - IMK - Vejleder: Charlie It-Universitet 3 Netto offline og online

Læs mere

1. Indledning... 2 1.1 Problemfelt... 2 1.2 Problemformulering... 4 1.2.1 Begrundelse af problemformulering... 4

1. Indledning... 2 1.1 Problemfelt... 2 1.2 Problemformulering... 4 1.2.1 Begrundelse af problemformulering... 4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Problemfelt... 2 1.2 Problemformulering... 4 1.2.1 Begrundelse af problemformulering... 4 2. Teori... 4 2.1 Visuel og æstetisk kommunikationsmodel... 5 2.1.1

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

En virksomhedsprofilering af Krone Media. IT som medium for formidling, underholdning og erkendelse

En virksomhedsprofilering af Krone Media. IT som medium for formidling, underholdning og erkendelse 1 2 Titel: En virksomhedsprofilering af Krone Media Tema: IT som medium for formidling, underholdning og erkendelse Semester: INF6 Projektgruppe: 18 Gruppemedlemmer: Synopsis: Rasmus Eriksen Lise Tordrup

Læs mere

Dreamtours. Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation

Dreamtours. Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation Dreamtours En visuel identitet skabt af Anders Hanberg, Camilla Sabatinski, Mathis Gallego- Pedersen og Peter Schindler. Den danske multimediedesignklasse - 1.semester

Læs mere

Model til analyse af visuel kommunikation på websites

Model til analyse af visuel kommunikation på websites Model til analyse af visuel kommunikation på websites I det følgende introduceres en teoretisk funderet model til analyse af visuel kommunikation, som kan bruges til planlægning og analyse af den visuelle

Læs mere

1 Robbins, Jennifer N.: Learning Web Design, s. 41

1 Robbins, Jennifer N.: Learning Web Design, s. 41 I designarbejdet forbundet med at udvikle en hjemmeside, er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser over hvilken optimale skærmstørrelse man designer til, da dette har konsekvens for den efterfølgende

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

GRAFISK DESIGN. Diner no. 34 Hjemmeside + Visuel identitet

GRAFISK DESIGN. Diner no. 34 Hjemmeside + Visuel identitet GRAFISK DESIGN Diner no. 34 Hjemmeside + Visuel identitet Diner no. 34 9 Opgavebeskrivelse Fiktive opgave. Redesign af visuel identitet og design af ny hjemmeside. Materialet skal skabe et genkendeligt

Læs mere

JB Plastics visuelle identitet... 2. Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6. Designprocessen... 6

JB Plastics visuelle identitet... 2. Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6. Designprocessen... 6 0 Indholdsfortegnelse JB Plastics visuelle identitet... 2 Et nyt logo... 2 Visitkort og brevpapir... 4 PowerPoint... 6 Designprocessen... 6 WBS (Work Breakdown Structure)... 6 Procesnedbrydning og SWOT...

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

GRAFISK DESIGN SVENDEPRØVE 2013. Redesign & kodning af website PETER HOLM SVENDEPRØVE 2013 / 5

GRAFISK DESIGN SVENDEPRØVE 2013. Redesign & kodning af website PETER HOLM SVENDEPRØVE 2013 / 5 NAVN PÅ OPGAVEN KERNEOMRÅDE SVENDEPRØVE 2013 Redesign & kodning af website PETER HOLM SVENDEPRØVE 2013 / 5 Beskrivelse af opgaven I min fritid modtog jeg en opgave, som bestod i, at redesigne og kode et

Læs mere

Online branding - er du ikke synlig på nettet, eksisterer du ikke! Magistrene forår 2015 v.abelone Glahn

Online branding - er du ikke synlig på nettet, eksisterer du ikke! Magistrene forår 2015 v.abelone Glahn Online branding - er du ikke synlig på nettet, eksisterer du ikke! Magistrene forår 2015 v.abelone Glahn Kilde: tatoosales.com Det Virtuelle Håndtryk Branding online Det virtuelle håndtryk består af det,

Læs mere

1.0 Indledning... 3. 1.1 Temaramme... 5. 2.0 Metode... 7. 2.1 Videnskabsteori... 8. 2.1.1 Hermeneutik... 8. 3.0 Teori... 11

1.0 Indledning... 3. 1.1 Temaramme... 5. 2.0 Metode... 7. 2.1 Videnskabsteori... 8. 2.1.1 Hermeneutik... 8. 3.0 Teori... 11 Forord Vi vil gerne give en stor tak til Nordjyske for deres samarbejdsvilje og imødekommenhed i forbindelse med vores henvendelser, og besøg på deres arbejdsplads. Det har været interessant at få indsigt

Læs mere

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog OPRINDELSE Ordet blog har sin oprindelse i Weblog OPRINDELSE blog: a website that contains an online personal journal with reflections, comments and often hyperlinks provided by the writer - Merriam-Webster

Læs mere

The World of Social Media

The World of Social Media The World of Social Media Sociale medier er medier for social interaktion, hvilket vil sige at der er et socialt sammenspil online - Det er altså kommunikation der går begge veje. Sociale medier kan også

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag 2 Case: Galleri Christoffer Egelund September 2012 Scan QR-koden for at hente app en Galleriet på mobilen udvider rammerne

Læs mere

SEO-strategi. Kunde logo

SEO-strategi. Kunde logo SEO-strategi Kunde logo Formålet SEO-strategien skal ved udførsel skabe mere trafik til KUNDE, samt styrke deres branding. SEO-strategien skal være med til at belyse nogle af de problematikker som KUNDEløser

Læs mere

Produkt. Index side GRAFISK DESIGN

Produkt. Index side GRAFISK DESIGN Grafisk design Produkt Index side Produkt Underside - kontakt Redegørelse OPGAVEN I forbindelse med valgfag, som jeg tog i København, havde vi lært forskellige nye funktioner, som vi skulle implementere

Læs mere

Gratis e-bog om internetplatforme. Find dine platforme, og brug dem rigtigt. lahme.dk

Gratis e-bog om internetplatforme. Find dine platforme, og brug dem rigtigt. lahme.dk Gratis e-bog om internetplatforme Find dine platforme, og brug dem rigtigt lahme.dk Find dine platforme, og brug dem rigtigt lahme.dk 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

Hvem behøver en Fan side?

Hvem behøver en Fan side? Facebook Fan sider er en fantastisk måde at promovere en virksomhed på, og en vigtig del af enhver social media marketing plan. Oprettelse af en grundlæggende side er ikke så kompliceret, men at skabe

Læs mere

Tjek dine miljøvalg på nettet - når det gælder en tryksag. www.miljonet.org

Tjek dine miljøvalg på nettet - når det gælder en tryksag. www.miljonet.org Tjek dine miljøvalg på nettet - når det gælder en tryksag Kære læser, Du sidder med en brochure, der beskriver et nyt websted,. Det er et websted med rigtig mange oplysninger om de miljøpåvirkninger, der

Læs mere

Visuel ID. 2. projekt 2. sem. marts 2011. og kommunikation. Multimediedesigner

Visuel ID. 2. projekt 2. sem. marts 2011. og kommunikation. Multimediedesigner Multimediedesigner Visuel ID og kommunikation Fly away Fly away I wish that I could fly Into the sky So very high I'd fly above the trees Over the seas in all degrees To anywhere I please Let's fade into

Læs mere

NETTET ER ET MULTIMEDIUM

NETTET ER ET MULTIMEDIUM At læse og skrive på nettet Af Jesper Hansen Nettet Du er højst sandsynligt vant til at bruge internettet i din dagligdag. Når du omtaler det som nettet, ved alle, at det er det net, som vi det meste af

Læs mere

det færdige resultat

det færdige resultat grafisk design Under dette fagområde har jeg valgt at præsentere jer for en opgave, jeg har udarbejdet for virksomheden Breinholt. Breinholt er en nyopstartet virksomhed i Odense, der tilbyder spirituel

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine

Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine Pernille Sjøgreen Kathrine Amalie Russell Harder Line Rasmussen www.pernillesjoegreen.com www.kathrineharder.com

Læs mere

10-trins raket til logo-design

10-trins raket til logo-design 10-trins raket til logo-design Stjerne-modellen Dette notat er udarbejdet i forbindelse med foredrag og kurser som supplement til bogen Virksomhedens logo. Ideen er, at det skal fungere sammen med bogen,

Læs mere

INFLUENCERS. Nemt igang på internettet. Kom hurtigt igang med det du er god til. Klar, start! w w w. i n f l u e n c e r s. d k

INFLUENCERS. Nemt igang på internettet. Kom hurtigt igang med det du er god til. Klar, start! w w w. i n f l u e n c e r s. d k INFLUENCERS Nemt igang på internettet Kom hurtigt igang med det du er god til Klar, start! w w w. i n f l u e n c e r s. d k STOR effekt - billig løsning Hej, jeg hedder Anders Søndergaard, og jeg er selvstændig

Læs mere

Hjælpeguide til Digitalisér.dk

Hjælpeguide til Digitalisér.dk Hjælpeguide til Digitalisér.dk Hvad er Digitalisér.dk Digitalisér.dk er et socialt netværk og værktøj som du kan anvende på flere forskellige måder. Har du viden som du ønsker at dele og debattere med

Læs mere

program * opsamling * skype foredrag * online markedsføring

program * opsamling * skype foredrag * online markedsføring dagens program * opsamling * skype foredrag * online markedsføring opsamling visuel identitet * hvad synes I? * pitch * s/h + negativ * farver Logo Logo Logo Web Tryk #0000ff Pantone Blue 072c C 100 M

Læs mere

Strategi for sociale medier

Strategi for sociale medier Strategi for sociale medier Præsentation og erfaringer Cases: Hvad gør andre? Læg en strategi Dos and don ts Hvad er det værd? 10 trin til at komme i gang sociale medier i praksis Spørgsmål Often those

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

Kommunikation. Hjemmeside 2. Intranet 3. Sociale medier 4. Reklamekampagner 5. Aktiviteter / events 8. 360 graders kommunikation 9

Kommunikation. Hjemmeside 2. Intranet 3. Sociale medier 4. Reklamekampagner 5. Aktiviteter / events 8. 360 graders kommunikation 9 Kommunikation Hjemmeside 2 Intranet 3 Sociale medier 4 Reklamekampagner 5 Aktiviteter / events 8 360 graders kommunikation 9 Kontakt til pressen 10 damkjær & vesterager 1 Hjemmeside ECCOs hjemmeside har

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Grafisk design. Ide. Designprocess. Målgruppe

Grafisk design. Ide. Designprocess. Målgruppe Ide Designprocess I denne opgave har jeg udviklet et website for et feriehus. Kunden ønsker et site, som både fungere privat, men også som offentlig hjemmeside. Hele site skal være på dansk, tysk og engelsk.

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Google Plus for Virksomheder Hvordan laver man en Google plus side?

Google Plus for Virksomheder Hvordan laver man en Google plus side? Google Plus for Virksomheder Hvordan laver man en Google plus side? Google Plus er måske ikke det første du tænker på når du skal øge kendskabet til din virksomhed. I det følgende viser jeg hvorfor du

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Responsiv hjemmeside

Responsiv hjemmeside Kom/it niv.a 3.år Responsiv hjemmeside Hospidana Carina Aa Hansen, Mathias Larsen, Peter Lærke 2014 Forord I vores rapport vil man kunne gå ind og læse omkring hvorfor vi har valgt at opbygge vores hjemmeside

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

NØDEBO KRO. Web site projekt. http://www.mfyp.dk/noedebo-kro/ Lavet af: Stefan Skjerning Michael Dalgaard Sara Vang Anders Hanberg.

NØDEBO KRO. Web site projekt. http://www.mfyp.dk/noedebo-kro/ Lavet af: Stefan Skjerning Michael Dalgaard Sara Vang Anders Hanberg. Forsamlingshuset NØDEBO KRO Web site projekt http://www.mfyp.dk/noedebo-kro/ Lavet af: Stefan Skjerning Michael Dalgaard Sara Vang Anders Hanberg. D. 4/12-08 - tr08mul01 Forsamlingshuset NØDEBO KRO Indholdsfortegnelse

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning side 2 Usability side 3 Swot side 3, 4 Tows side 4, 5, 6 Konklusion side 6 Bilag side 7.

Indholdsfortegnelse: Indledning side 2 Usability side 3 Swot side 3, 4 Tows side 4, 5, 6 Konklusion side 6 Bilag side 7. Indholdsfortegnelse: Indledning side 2 Usability side 3 Swot side 3, 4 Tows side 4, 5, 6 Konklusion side 6 Bilag side 7 Indledning: Dansk sejlunion er den nationale organisation for kap og fritidssejlads

Læs mere

Annoncer på internettet, der købes via Google Adwords. Bruges til at få et produkt højere op i søgeresultaterne på Google.

Annoncer på internettet, der købes via Google Adwords. Bruges til at få et produkt højere op i søgeresultaterne på Google. Marketing A-Z Marketingbegreb Betydning A Adwords Annoncer på internettet, der købes via Google Adwords. Bruges til at få et produkt højere op i søgeresultaterne på Google. B Branding Signalerer, hvad

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1) Titel. 6) Produktion. 2) Konceptet. 7) Visuel udformning. 8) Opsætning. 3) Forløb. 4) Målgruppen. 9) Facebook.

Indholdsfortegnelse. 1) Titel. 6) Produktion. 2) Konceptet. 7) Visuel udformning. 8) Opsætning. 3) Forløb. 4) Målgruppen. 9) Facebook. Konceptbeskrivelse Indholdsfortegnelse 1) Titel 6) Produktion 2) Konceptet 7) Visuel udformning 3) Forløb 8) Opsætning 4) Målgruppen 9) Facebook 5) Påstanden 10) Brugskontekst Titel Titlen for konceptet

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Kom godt i gang med NIS

Kom godt i gang med NIS Kom godt i gang med NIS Viden med videre Kom godt i gang Velkommen til NIS Kommuneinformations internetbaserede lovsystem. Denne lille folder giver dig en kort introduktion til arbejdet med NIS, så du

Læs mere

Sådan kommer du i gang med at bruge video

Sådan kommer du i gang med at bruge video Sådan kommer du i gang med at bruge video INDHOLD INDLEDNING... 3 DERFOR SKAL DU I GANG MED AT BRUGE VIDEO... 4 OVERVEJELSER... 5 SOCIALE MEDIER... 5 YOUTUBE... 6 OPDATER OFTE... 6 UDSTYR... 6 HVAD SÅ

Læs mere

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold: Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress.

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold: Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress. Manual til Wordpress Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress. Dette er en manual til de mest grundlæggende ting, så du selv kan redigere indholdet og lægge nyt på din hjemmeside. Guiden er skrevet

Læs mere

Digital Identitet. Projektudvikling af www.virtualdating.dk

Digital Identitet. Projektudvikling af www.virtualdating.dk Synopsis Digital Identitet. Projektudvikling af www.virtualdating.dk Gruppe 14 Kasper Spaabæk, Allan Jonas, Trine Uldall, Jonna Bolette Degn Titel Digital Identitet. Formål Vi laver et datingsite (www.virtualdating.dk),

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 11-05-2015 Affaldshåndtering Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 Hans Rasmussen & Kevin Kumar ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Indhold Affaldshåndtering i Grønsted kommune... 2 Krav... 2 Design...

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

PROJEKTET LAYOUT IDEUDVIKLING - PROCESS FRA IDÉ TIL PRODUKT

PROJEKTET LAYOUT IDEUDVIKLING - PROCESS FRA IDÉ TIL PRODUKT PROJEKTET Udarbejdelse og idéudvikling af en fiktiv grafisk identitet til Puls Fitness. I denne kernefaglighed fremhæver jeg designet til websitet samt lidt merchandise. Derudover ses et udkast til bl.a.

Læs mere

Is à Bella E-handel. MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010. Erhvervsakademiet København Nord

Is à Bella E-handel. MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010. Erhvervsakademiet København Nord Erhvervsakademiet København Nord MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 Afleveret i 4 eksemplarer d 28. maj kl. 14.00 Is à Bella E-handel Forfatterer: Jakob Christoffersen,

Læs mere

Analyse af Visuelle Præsentationer

Analyse af Visuelle Præsentationer Analyse af Visuelle Præsentationer Evaluering af Studie- og Erhvervstræf 2007 Morten Christian Andersen Vejleder: Sine Carlsen Modul 2 Kommunikation E2007 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode...

Læs mere

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Hvad er Google Analytics? Hvem kan bruge det? Hvad kan Google Analytics bruges til? Google Analytics viser dig hvor dine kunder har fundet frem til

Læs mere

Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Basisår. Synopsis: Titel: Analyse af Trendsales. Tema: Analyse af IT-systemer. Projektperiode: P1

Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Basisår. Synopsis: Titel: Analyse af Trendsales. Tema: Analyse af IT-systemer. Projektperiode: P1 Forside Titel: Analyse af Trendsales Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Basisår Tema: Analyse af IT-systemer Projektperiode: P1 Projektgruppe: B 126 - Informatik Deltagere: Camilla Kjærsgaard

Læs mere

Tilgængelighedsmanual Århus kommunes hjemmeside

Tilgængelighedsmanual Århus kommunes hjemmeside Sensus ApS Torvet 3-5, 2.tv. DK-3400 Hillerød Telefon: +45 48 22 10 03 CVR nr.: DK11130976 www.sensus.dk sensus@sensus.dk Tilgængelighedsmanual Århus kommunes hjemmeside Version 1.4 Indhold 1 GRUNDLÆGGENDE...

Læs mere

Præsentationsportfolio for Hovedforløb 1. BEST WESTERN - BEST MEETING folder

Præsentationsportfolio for Hovedforløb 1. BEST WESTERN - BEST MEETING folder Præsentationsportfolio for Hovedforløb 1 BEST WESTERN - BEST MEETING folder Opgaven Jeg skal lave et oplæg af en BEST MEETING folder, til alle BEST WESTERN Hotellerne i Danmark. Jeg beslut- ter sammen

Læs mere

Y ELL O W G REN A D E

Y ELL O W G REN A D E YELLOW GRENADE OPGAVEN Nick Christiansen kontaktede mig på Facebook. Han havde set mit coverbillede, (ulven ses på modstående side) som jeg har tegnet i Illustrator. Han var helt vild med ulven, der udelukket

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Kommunikation/IT A 2014

Kommunikation/IT A 2014 Kommunikation/IT A 2014 Facebook side projekt Forside Indholdsfortegnelse Formål:... 3 KIE-modellen:... 3 Fase 1: Problemanalyse... 3 Fase 2: K-strategi... 4 Fase 3: Idéudvikling... 4 Fase 4: Medieproduktion...

Læs mere

Overblik Program 28. maj

Overblik Program 28. maj Overblik Program 28. maj Opbygning af planche Brand & identitet Tekst til planche Tekst til planche Overvej målgruppen - Hvem er målgruppen for produktet? - Hvordan signaleres det i skrifttyper? Tekst

Læs mere

ELEMENTER Jeg vælger fonten Raleway, som er en af Googles mange gratis webfonte. Det er en grotesk skrift, som især bruges til websites, da de på

ELEMENTER Jeg vælger fonten Raleway, som er en af Googles mange gratis webfonte. Det er en grotesk skrift, som især bruges til websites, da de på Grafisk design Design af hjemmeside til indretningsarkitekt med firma navn enrico indret, som jeg tidligere har designet logo for. Firmaet laver udelukkende erhvervsindretning og målgruppen for sitet er

Læs mere

KOMMUNIKATIONSTILRETTELÆGGELSE

KOMMUNIKATIONSTILRETTELÆGGELSE KOMMUNIKATIONSTILRETTELÆGGELSE FOR RELATIONSPSYKOLOGERNE SEMESTERPROJEKT Kommunikationstilrettelæggelse og processer GRUPPE 26 Frederik Nissen, Nirojan Srikandarajah, Lars Lichon, Stephan Rasmusen, Umachanger

Læs mere

SIGIL Sådan opretter du en e- bog Step by Step

SIGIL Sådan opretter du en e- bog Step by Step SIGIL Sådan opretter du en e- bog Step by Step Af Gitte Winter Graugaard Nov. 2013, Sigil version 0.7.2 1 Her følger en intro skridt for skridt til at oprette en e- bog i SIGIL og publicere den på SAXO

Læs mere

Personlig branding i webdesign

Personlig branding i webdesign Personlig branding i webdesign I forhold til vejledning vil jeg spørge, om opgaven i sin helhed ser fornuftig ud. Er min problemformulering skarp nok? Er min metode i orden? Er det ok at gøre brug af min

Læs mere

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 Indholdsfortegnelse Forord 3 Problemformulering 4 Udviklingsmetode 5 Tidsplan 6 Målgruppe 7 Design brief 8 Logo 10 Typografi og farve 11 Navigationsdiagram 12 Usecase

Læs mere

Online tilstedeværelse

Online tilstedeværelse Online tilstedeværelse Modul 1: Online tilstedeværelse -Hvordan bygger jeg en hjemmeside og hvad skal den gøre for mig? Modul 2: Få flere kunder -Hvordan får jeg mine besøgende konverteret til nye kunder

Læs mere

Grafisk Design. Dansk Center For Organdonation

Grafisk Design. Dansk Center For Organdonation Grafisk Design Dansk Center For Redegørelsen Hvad går opgaven ud på? Denne opgave går ud på at få lavet et redesign af det logo, Dansk Center For fik fremstillet i 2008, af vores kommunikations afdeling.

Læs mere

Vejledning til delt hjemmeside vedr. Intern Overva gning

Vejledning til delt hjemmeside vedr. Intern Overva gning Vejledning til delt hjemmeside vedr. Intern Overva gning Indhold Indledning... 2 Koncernens indgangsportal navn... 4 Koncernens indgangsportal reklamer mm.... 4 Netselskabets hjemmesideområde navn... 5

Læs mere

Grafisk Design beskrivelse

Grafisk Design beskrivelse Grafisk Design beskrivelse Opgave beskrivelse: Opgaven er en annonce, lavet for en Vikar og hjemmeservice Midtvest. Opgaven er et redesign af nogle roll-ups jeg tidligere har lavet for kunden som de ønskede

Læs mere

Visuel kommunikation - Markedsføring af Museumstjenesten -

Visuel kommunikation - Markedsføring af Museumstjenesten - Visuel kommunikation - Markedsføring af Museumstjenesten - Før Efter 8. Semester Naturvidenskabelig Informatik Aalborg Universitet Afleveret den 26/05/05 1 Institut For Kommunikation Projekttitel: Visuel

Læs mere

A Publication of Company XYZ

A Publication of Company XYZ A Publication of Company XYZ En guide for studerende om LinkedIn I guiden her får du tips til, hvordan du laver en grundlæggende LinkedIn-profil, og hvordan du kan bruge den til at synliggøre dig selv

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Guide til en. SOCIAL mediestrategi

Guide til en. SOCIAL mediestrategi 9 essentielle spørgsmål Guide til en SOCIAL mediestrategi 1 At bruge sociale medier handler om at styrke relationen til familie, venner, bekendte, men de kan også bruges til at styrke relationen til kunder,

Læs mere

(Første del af rapporten til og med afsnittet markedet er lavet som en gruppeproces. Denne del er udviklet i samarbejde med Jacob Using)

(Første del af rapporten til og med afsnittet markedet er lavet som en gruppeproces. Denne del er udviklet i samarbejde med Jacob Using) (Første del af rapporten til og med afsnittet markedet er lavet som en gruppeproces. Denne del er udviklet i samarbejde med Jacob Using) Til at starte med lavede vi en forundersøgelse for at finde frem

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

Analyse af Locobase reklamen

Analyse af Locobase reklamen Analyse af Locobase reklamen Genre Tekstens genre er sagprosa, hvilket vil sige, at teksten er nonfiktiv, altså er indholdet virkeligt. Man kan kende sagprosa på, at det har en afsender, et sagforhold

Læs mere

7 effektive tips. www.marketingondemand.dk / 1

7 effektive tips. www.marketingondemand.dk / 1 7 effektive tips TIL MARKEDSFØRING AF IT OG TEKNIK / 1 Kære læser Denne e-guide er til dig, der ønsker at optimere din virksomheds markedsføring og sælge (endnu) mere. Omdrejningspunktet er markedsføring

Læs mere

Van, Olaf, Stine & Nicolette Style and Experience 02-12-2011

Van, Olaf, Stine & Nicolette Style and Experience 02-12-2011 Vi mener, at vi imødekommer brugergruppens behov og ønsker, da vi har skabt et nyt og anderledes design. Vores målgruppe stræber konstant efter nytænkning og søger events de kan deltage i med deres venner.

Læs mere