Personlig Branding En Analyse af Amalie Szigethys og Tina Dickows hjemmesider

Transkript

1 Personlig Branding En Analyse af Amalie Szigethys og Tina Dickows hjemmesider 5. maj 2015 Udarbejdet af Carina Haarbo Jensen Studie nr. Vejleder: Martin Nielsen Bachelor i International Virksomhedskommunikation og Engelsk Aarhus BSS, Aarhus Universitet Anslag: Side 1 af 31

2 Abstract This thesis is constructed for the field of communication. It examines personal branding by looking at the reality star Amalie Szigethy and the musician Tina Dickow. The purpose is to analyze both Amalie Szigethy s and Tina Dickow s personal brands by looking at their webpages to examine the manner in which they brand their names; it also investigates the distinct difference between the two. The difference is based on Amalie Szigethy being famous for participating in reality-shows and Tina Dickow being a musician. They both have constructed a personal brand which focuses on different values and identities. Personal branding is specialized for when an individual wants to stand out from the crowd. The individual wants to differentiate it from others and to create a strong personal brand. There is a higher focus on impression management to draw attention to one s own brand to gain success. Lisbeth Thorlacius model for visual communication on webpages will be used to examine these webpages. Her model operates with six different functions constructed of Roman Jakobsen s communication model. Thorlacius has extended Jakobsen s model and created her own unique model to analyze webpages. Furthermore, there will be given a theoretical overview of personal branding, visibility, and identity since all these factors have an impact on the overall personal brand. The findings from the analyses conclude that there is a difference in personal branding if an individual is known as a reality star or as a musician. Amalie Szigethy s personal brand focuses on personality and everyday life. Her brand emphasizes clothing, cosmetics, and hair styling as some of her main values. Moreover, Amalie Szigethy s webpage focuses on her blog, where she writes about her daily life and her personal stories. On the other hand, Tina Dickow s personal brand focuses on her professional career and neglects details of her private life. Her brand is build up upon her music and her concerts. The focus of her brand is her music and followers, which in turn constructs the overall brand. Furthermore, Tina Dickow s brand focuses on informing her fans on upcoming concerts. Overall, this thesis concludes that personal branding varies depending on the brand s purpose and values. Personal branding is an individual process and if one focuses on the brands visibility, identity, and values, then it will stand out and evolve into a stronger brand. Characters: 2061 Side 2 af 31

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Metode Analysemodel Afgrænsning Videnskabsteoretisk Tilgang Socialkonstruktivisme Ontologi indenfor Socialkonstruktivisme Epistemologi indenfor Socialkonstruktivismen Præsentation af Kendte Amalie Szigethy Tina Dickow Teoretisk Referenceramme Tidsånd i Samfundet Definition af Personlig Branding Synlighed og Identitet Thorlacius Model for Visuel Kommunikation på Websites Afsender: Den Ekspressive Funktion Modtager: Den konative og de Interaktive Funktioner Produkt: Den Formale Æstetiske og den Uudsigelige æstetiske Funktion Kontekst: Den Referentielle og den Intertekstuelle Funktion Mediet: Den Fatiske og den Navigative Funktion Koden: Den Metakommunikative og den Intersemiotiske Funktion Analyse Analyse af Amalie Szigethys Hjemmeside Afsender Modtager Produkt Kontekst Mediet Koden Analyse af Tina Dickows Hjemmeside Afsender Modtager Produkt Kontekst Mediet Side 3 af 31

4 3.2.6 Koden Konklusion Litteraturliste Bilagsliste Bilag 1: Thorlacius model for Visuel Kommunikation på Websites Bilag 2: Thorlacius model for de fem Interaktive Kommunikationsfunktioner Side 4 af 31

5 1. Indledning Personlig branding er at iscenesætte sig selv som et brand og forsøge at adskille sig fra andre (Horn 2004: 9). Horns (ibid.) definition af personlig branding lyder som følgende: Personlig branding er den offentlige gengivelse af din personlighed og dine færdigheder i den udformning, der fremmer dine mål bedst muligt.. Personer har i dag større behov for at skille sig ud og promovere sig selv. Hvert menneske er unikt og har sin egen individuelle måde at konstruerer sit personlige brand (Harris og Rae: 2011: 14-16). Ifølge Tom Peters (1997) er vi selv ansvarlige for vores personlige brand samt at kommunikere, hvorfor brandet er andeledes end så mange andres. Peters (1997) hævder yderligere: And there is no one right way to create the brand called You. Det er forskelligt, hvilken identitet hvert brand kommunikerer alt efter, hvilke værdier brandet er baseret på. Personlig branding kan figurere på flere platforme, hvor tilstedeværelsen på nettet er vigtig, idet det ofte er der eksponering har størst effekt. I dag fungerer hjemmesider som et personligt visitkort, hvor det er nemt at kommunikere sit budskab ud til flere, idet de er dynamiske og ændrer sig konstant for at fastholde aktivitet og interessere modtagerne. Dette gør hjemmesider optimale for personlig branding (Horn 2004: 180). Personlig branding er i dag blevet et redskab til at kommunikerer et budskab ud omkring sig selv og sin identitet. Denne opgave vil undersøge, hvordan man brander sig selv som person, når man er kendt for at være kendt sammenlignet med at være kendt for et talent. Dette vil blive gjort ved at undersøge, hvordan Amalie Szigethy som reality stjerne og Tina Dickow som musiker brander sig selv på baggrund af en analyse af deres egne personlige hjemmesider, og dermed hvilke aspekter de ligger vægt på. Til at undersøge dette vil opgaven anvende teori omhandlende personlig branding og Lisbeth Thorlacius model til analyse af hjemmesider. 1.1 Problemformulering Hvordan brander Amalie Szigethy sig selv som person på sin hjemmeside, når hun er kendt for at være kendt sammenlignet med Tina Dickow, som er kendt for et talent? Det skal understreges, at problemstillingen tager udgangspunkt i Amalie Szigethy (efterfølgende kaldt AS), som er kendt som reality stjerne, og Tina Dickow (efterfølgende kaldt TD), som er kendt for sin musik og en analyse af deres hjemmesider for at undersøge, hvordan de anvender personlig branding til at brande sig selv på denne platform. Det skal her gøres opmærksomt, at det at være kendt for at være kendt som reality stjerne, kan diskuteres, om det også er et talent. Ifølge Tran og Strutton (2014: ) kan det til dels anses som et talent, idet det ikke er alle, som opnår en større berømmelse efter deltagelse i sådanne programmer, hvor deltagerne tidligere forblev ukendte efter deltagelse. Reality er blevet et udbredt fænomen, hvor flere deltagerere promoverer sig selv mere end tidligere, og derfor opnår reality nu større tilslutning. Der kan argumenteres Side 5 af 31

6 for, at der konstrueres en forståelse for, at reality anses som et talent, idet reality i dag kan måle sig i priser ved blandt andet Reality Awards. 1.2 Metode Denne opgave tager udgangspunk i en analyse af AS s og TD s hjemmesider. Baggrunden for valget af disse, er hvad, de er kendte for. AS blev først kendt fra reality showet Paradise Hotel, og sidenhen har hun formået at få sit helt eget tv-program Amalies Verden samt deltaget i yderligere reality shows, hvorfor hun er kendt som reality stjerne. AS har vundet to priser ved Reality Awards, samt været nomineret til Årets bedste social media bruger, hvilket vidner om en kvinde, som har været eksponeret i diverse medier siden hendes første deltagelse i reality shows. TD er kendt for sit musiktalent og har gennem mange år haft succes. Hun har vundet adskillige priser, hvilket gør hende god til hendes profession og skaber en troværdighed omkring hende som musiker. TD har udgivet flere albums og har været i branchen siden 1998, hvilket bevirker til en stærk etablering af hendes brand. Min faglige vurdering er, at de to repræsenterer noget helt forskelligt, og dermed har de forskellige måder at brande sig på, hvilket vil komme til udtryk i analysen af deres hjemmesider. Derfor ser jeg de to som ideelle at udvælge og lave en analyse af deres personlige brands ud fra deres hjemmesider Analysemodel En måde at undersøge et personligt brand på er ved at analysere en personlig hjemmeside, hvilket er et essentielt element i personlig branding. En hjemmeside er en måde et individ kan udvælge, hvilke informationer brugeren skal have, og samtidig kan brugeren også søge informationer omkring personen. Derfor tager denne opgave afsæt i en analyse af AS s og TD s hjemmesider ved at anvende Lisbeth Thorlacius model for visuel kommunikation på websites. Modellen er inddelt i seks funktioner og tager grundlæggende afsæt i Roman Jakobsens kommunikationsmodel. Modellen er samtidig suppleret med anden teori Thorlacius har fundet relevant. Der, hvor modellen afviger fra Jakobsens model, er hvor Thorlacius inddrager visuelle og netspecifikke aspekter ved kommunikationssituationen, som er nødvendige for at konstruere en model til at analysere hjemmesider (Thorlacius 2002: 10). Modellen vil yderligere blive gennemgået i deltaljer i de seks funktioner i den teoretiske del af opgaven, hvorfor der henvises til afsnit Afgrænsning Fokus i denne opgave ligger på, hvordan AS og TD selv har valgt at brande sig gennem deres egne hjemmesider. Jeg udelader i opgaven deres tilstedeværelse på andre sociale medier såsom Facebook, Twitter og Instagram, som også er en del af deres samlede brand. Yderligere udelader jeg derudover at præsentere de emotive funktioner under afsender i teoriafsnittet, da disse bygger på en undersøgelse af den faktiske afsender og en receptionsundersøgelse af modtager. De andre platforme samt yderligere undersøgelser vil ikke blive inddraget grundet begrænset omfang af opgaven samt problemformuleringens fokus på, hvordan AS og TD brander sig på deres egne hjemmesider og hverken andet steds eller fokus på modtager. Side 6 af 31

7 Ved at vælge en musiker som TD, er jeg også velvidende om, at hun har et pladeselskab i ryggen, som i øvrigt er hendes eget og har erfaring indenfor branding. En del af et pladeselskabs arbejde er at hjælpe deres kunstnere på vej og forsøge at undgå skandaler (Horn 2004: 17). Jeg ser en hjemmeside som et udtryk for personlig branding, selvom det er med professionel hjælp. Derfor vil jeg ikke yderligere berøre dette, idet fokus ligger på TD som person og ikke pladeselskabet. TD har derudover også en international hjemmeside samt et internationalt navn, som ikke vil blive appliceret yderligere, da analysen går på hendes danske hjemmeside. Ligeledes er jeg også klar over at AS s hjemmeside går under Bloggers Delight, hvilket heller ikke vil blive berørt. Derudover er det indlejret web 2.0 på begge hjemmesider i form af blogs. En hjemmeside er inden for web 1.0, men elementet blog går under web 2.0. Jeg er klar over denne forskel, men vil ikke yderligere fokusere på web 2.0, da jeg ser bloggene som en del af deres personlige hjemmesider, og dermed indgår de under web 1.0, idet de er underpunkter i menuen på begge sider. Derfor er medie 1.0 undersøgelsesgenstanden i denne opgave. Yderligere henvises der direkte til hjemmesiderne på nettet og ikke til særskilte bilag. I tilfælde af at hjemmesiderne er forsvundne eller ændret, idet de er dynamiske platforme, har jeg vedlagt downloade filer af hjemmesiderne på usb-stik. 1.4 Videnskabsteoretisk Tilgang Videnskabsteori beskriver, hvordan videnskabelig viden anvendes og frembringes i samfundet. Der skelnes mellem forskellige paradigmer, som har hver deres tilgang til fortolkninger af virkeligheden. Videnskabsteori består derudover af to dimensioner, som er henholdsvis ontologi og epistemologi (Holm 2011: 14). I det følgende vil tilgangen, som ligger til grund for opgaven, blive belyst og derefter følger en kort redegørelse af ontologi samt epistemologi. Det valgte paradigme er den måde, som opgaven anskues på og skal hjælpe til en forståelse af opgavens tilgang Socialkonstruktivisme Den videnskabsteoretiske tilgang til denne opgave tager udgangspunkt i socialkonstruktivismen, hvor det essentielle er, at virkeligheden er socialt konstrueret (Holm 2011: ). Virkeligheden konstrueres gennem sprog, sociale interaktioner og processor. Det sociale fællesskab skaber verden, men samtidig afhænger det også af, hvordan vi ser verden (Collin 1999: 8-11). En socialkonstruktivistisk erkendelsesteori indebærer, at viden er et socialt fænomen, og det eksisterer ikke før, det er opstået i relationer med andre (Esmark et al. 2005: 11-12, 18). Indenfor socialkonstruktivismen et det svært at give et endegyldigt svar, idet det er en konstruktion af virkeligheden ud fra sociale interaktioner, hvilket vil sige at verden bliver iagttaget på en bestemt måde uden at bede om det (Ibid.). Indenfor dette begrebsfelt er der fokus på det fortolkende, og verden beskrives ikke individuelt men i fælleskab (Holm 2011: ). I tråd med hævder Holm (ibid.), at vores egen forståelse og refleksioner af verden bidrager til vores forståelse af fremtiden samt, at menneskers opfattelse af virkeligheden afhænger af deres sociale relationer. Fænomener afhænger af, Side 7 af 31

8 hvordan vi taler, iagttager og forstår dem, idet der findes forskellige fortolkninger af samme fænomen (Knudsen 2009: 9). Virkeligheden skabes gennem fælles interaktioner, hvoraf sproget er en social interaktion medvirkende til at skabe virkelighedens interaktion (Esmark et al. 2005: 16). Ifølge socialkonstruktivisterne er sproget et rebskab til at kommunikere med (Holm 2011: 128). Beskrivelsen af den videnskabsteoretiske tilgang til dette projekt har til formål at give indsigt i, hvordan identitet og branding er socialt konstrueret. Virkeligheden skal forstås som konstrueret i fællesskab og på samme måde skabes i fællesskab personlige brands og branding. Vi tillægger brands nogle værdier, som bliver skabt gennem vores sprog ud fra den måde, vi taler om det. Ved at bekende, at det er socialkonstruktivismen, som opgaven tager udgangspunkt i, er der fokus på fortolkninger. Denne opgave belyser fortolkninger omkring personlig branding ved en analyse af AS s og TD s hjemmesider. De konstruerer selv deres personlige brands, som opstår gennem sprog og sociale interaktioner. Fænomenet personlig branding afhænger af, hvordan vi taler om det, hvilket kan påvirke et brands eksistens og succes. Der forefindes forskellige fortolkninger af et fænomen indenfor socialkonstruktivismen. Ligeledes findes der forskellige fortolkninger af AS s og TD s personlige brands. En socialkonstruktivistisk tilgang belyser, hvordan de konstruerer deres brands (Esmark et al. 2005: 16) Ontologi indenfor Socialkonstruktivisme Ontologi omhandler læren om verden, og de antagelser, vi har om verdenen. Det ontologiske synspunkt anser, at grundlaget for virkeligheden er vores ide om den. Verden eksisterer ikke, før vi konstruerer den. På samme måde fremkommer personlige brands ikke før, vi konstruerer dem selv som mennesker. Vi tillægger dem nogle begreber, som gør det virkeligt, og det er først i det øjeblik, at vi konstruerer og fortolker det, at det findes. I tråd med konstruerer vi kendte personer, som først er kendte i det øjeblik, at de er blevet socialt konstrueret gennem sproget og interaktioner. Vores beskrivelse af verden er en interaktionsproces. Virkeligheden er socialt konstrueret, og opstår i fællesskaber mellem mennesker på samme måde som fænomenet personlige brands og at være kendt opstår (Wenneberg 2002: ) Epistemologi indenfor Socialkonstruktivismen Epistemologi er læren om viden og erkendelsesteori, samt de antagelser vi har om, hvordan viden er mulig. Denne erkendelsesteoretiske position anser virkeligheden som udelukkende bestemt af sociale faktorer, og vi erkender, at virkeligheden er socialt konstrueret gennem sproglige begreber og interaktion. Viden er subjektiv konstrueret og afhænger af, hvem der fortolker den. For at få indsigt i viden, skal man vide, at virkeligheden er konstrueret og kan fortolkes forskelligt. Det er derfor også forskelligt, hvordan man fortolker på personlige brands, som er socialt konstruerede, idet vi genererer viden gennem sociale interaktioner (op,cit.: 36-37, ). Side 8 af 31

9 1.5 Præsentation af Kendte For at få en grundlæggende forståelse af, hvem de to kendte er, følger en kort præsentation med både personlige og professionelle detaljer, som ikke er udtømmende, men giver et billede af, hvilke to personer vi opererer med. Informationerne kommer primært fra deres egne hjemmesider, men er suppleret med andre artikler for at få et nuanceret billede af dem med flere fremtrædende informationer Amalie Szigethy AS, født i 1991, er kendt fra reality serien Paradise Hotel, hvor hun deltog som 18-årig i Hun beskriver sig selv som en pige, der altid har haft en interesse for rampelyset. Som 17-årig stillede hun op i Natural Beauty Contest, men det var hendes deltagelse i Paradise Hotel, som for alvor gjorde hende berømt. Under deltagelsen blev hun blandt andet kendt for kommentarerne: Russisk Roulette og Du må ikke tage det personlighedsmæssigt. Kort efter reality serien sluttede blev AS kontaktet af produktionsselskabet Mastiff, som (Amalie Szigethy 2015 a ) tilbød AS hendes eget Tv-show Amalies Verden (Amalie Szigethy 2015 a ). Hun har desuden vundet to priser ved Reality Awards 2014 for henholdsvis Årets Skandale for at have indrømmet, at hun har løjet i retten i en voldssag mod hendes ex-kæreste Peter Birch samt Årets Forside (Bedste Pressehistorie) for historien om AS på coke. Derudover var hun nomineret til prisen Årets Bedste Social Media Bruger 1 (Frandsen 2014). Endvidere udgav AS også en CD i 2010, og efterfølgende turnerede hun på landets diskoteker (Møller 2013). AS har deltaget i følgende programmer: Paradise Hotel, Fangerne på Fortet, Til middag hos, Amalies Verden, Et ton cash, Dit hjem i vores hænder og Luxusfælden (Realityworld 2 ) Tina Dickow TD er født i 1977 og opvokset i Åbyhøj i Aarhus (Brovall 2012). Hun er kendt for sin musik, som går helt tilbage til 1998 (Tina Dickow 2010 a ). Hun stiftede allerede som barn bekendtskab med musikken, hvor hun lærte at spille guitar, klaver og trommer samt skrev sin første sang som 10-årig. Derudover har hun læst religionsvidenskab og gået på Det Rytmiske Musikkonservatorium i Aarhus. Privat bor hun på Island sammen med hendes islandske mand og deres to børn. Tidligere har hun boet i London og i København (Brovall 2012). TD vandt to talentkonkurrencer, hvilket satte skub i karrieren. Hun har givet utallige koncerter på turné rundt i Danmark, USA, England, Tyskland og flere andre steder i Europa. Derudover har hun vundet adskillige musikpriser. Det er blandt andet blevet til Årets Sangskriver ved Danish Music Awards (DMA) i 2004, Årets (Tina Dickow 2010 b ) 1 Det er bemærkelsesværdigt, at AS ikke nævner sine priser på hendes egen side, og derfor er SeogHør inddraget som kilde. Awarden løb første gang af stablen i 2014, og er en prisfest, som er skabt i samarbejde med Se&Hør. 2 Jeg er opmærksom på, at kilden ikke er videre akademisk. Realityworld er en portal, som omtaler reality stjerner, hvor der er oversigter over flere kendte, og hvor de selv kan indsende billeder. Side 9 af 31

10 Sangerinde ved DMA i 2006, P3 Prisen i 2006 og flere GAFFA-priser for Årets Danske Sangerinde. Derudover var TD i 2009 medvirkende i en tv-reklame for Scandinavian Airlines, som resulterede i, at hendes fem albums kom ind på top 100. Hun har også skrevet musik til flere film og optrådt ved uddelingen af Kronprinseparrets Kulturpris. Gennem TD s professionelle karriere har hun samtidig også etableret sit eget pladeselskab Finest Gramophone i år 2000 (Tina Dickow 2010 a ). I 2001 debuterede hun med pladen Fuel på sit eget pladeselskab, hvorefter musikken for alvor kom i fokus (Brovall 2012). 2. Teoretisk Referenceramme For at få en grundlæggende forståelse for de aspekter, der senere skal analyseres, omhandler følgende afsnit en begrebslig og teoretisk gennemgang af de fænomener, der er relevante for opgaven og den senere analyse. Følgende afsnit vil derfor afdække relevant teori og give en baggrundsviden om begrebet personlig branding samt visuel kommunikation på hjemmesider. Hovedessensen vil ligge på Thorlacius teori, omhandlende hjemmesider, som senere vil blive appliceret i en analyse af AS s og TD s hjemmesider. 2.1 Tidsånd i Samfundet Ifølge Kongsholm (2007: 57) er en tidsånd en betegnelse for, hvad der præger samfundet i en given periode. Denne tidsånd forklarer, hvorfor forskellige fænomener opstår, og hvor de søger hen. Indenfor de seneste par år hævder Kongsholm (ibid.), at den nye tidsånd substantialismen er udsprunget, og dermed søger omverdenen autenticitet og mening. Vi lever i en tidsånd, hvor tendenserne i samfundet bærer hen mod selviscenesættelse og individualisering, og hvor det er vigtigt at skille sig ud fra andre (Harris og Rae: 2011: 14-16). En samfundstendens leder til forskellige livstile og forventninger til nye adfærd og holdninger (ibid.). Interessen for at brande sig selv er vokset mere end tidligere, hvilken kan ses som en ændring i samfundet, og på den baggrund er der kommet mere fokus på selviscenesættelse og at differentiere sig selv. I og med personlig branding har fundet vej frem, har det indflydelse på vores valg og hvilken kontekst, vi befinder os i. Selviscenesættelse er blevet en del af hverdagen for det moderne menneske, og derved et forsøg på at finde en identitet (Kongsholm 2007: 68). Individet opsøger selv informationer, og samtidig har det et behov for synlighed, anerkendelse og accept for at få opfyldt sine behov (Horn 2007: 182). Individer har i dag et behov for at blive set af andre, og unge behøver dokumentation og bekræftelse langt mere nu end tidligere. Det er kommet fokus på det egocentriske, hvor individet tænker på sig selv i søgelyset, og der opstår en voksende interesse for personlig branding for at adskille sig fra andre, hvilket gør det essentielt at fokusere på personlig branding (Møller 2013). 2.2 Definition af Personlig Branding Personlig branding er personer, som brander sig selv som et produkt. Som nævnt tidligere er Horns (2004: 9) definition af personlig branding som følgende: Personlig branding er den offentlige gengivelse af din personlighed og dine færdigheder i den udformning, der fremmer dine mål bedst muligt.. Ifølge Horn Side 10 af 31

11 (2004: 9, 76) handler det om at fremhæve sine kvalifikationer og dermed blive en mærkevare som enkelt individ, hvilket omhandler de signaler, man udsender til omverdenen såsom kvaliteter, fremtoning, udseende og kvaliteter. I tråd med mener Horn (2004: 9-11), at vi i dag har et større behov for at vise omverdenen, hvad vi indeholder samt vores værdier og kvaliteter. Det er i højere grad personlighed, som adskiller os fra hinanden, og vi er opmærksomme på, hvordan andre opfatter os i forhold til, hvordan vi opfatter os selv. At være en kendt person kræver hårdt arbejde, og man skal værne om sit brand i forhold til medierne (op.cit.: 17, 99). Som individ har man selv indflydelse på sit brand, og hvad man lægger vægt på, idet man selv vælger, hvad der skal stå på ens offentlige profiler på de sociale medier samt ens hjemmeside. Dette er medvirkende til at skabe ens brand (Horn 2004: 30). Samtidig hævder Stanton og Stanton (2013: 81), at den opfattelse som andre har effektivt skal kontrolleres for at have indflydelse på, hvordan brandet opfattes af andre. Det, som individet ikke altid selv kan kontrollere, er omtalen i massemedierne. Når man først er kommet i søgelyset, er det svært at forsvinde igen (Horn 2004: 30-32). Medierne omtaler dermed både det negative og det positive, og det kan have konsekvenser for ens personlig brand (Cortsen 2013: 39-40). Derfor vægtes det højt, hvad personen selv kommunikerer ud for at opnå en pålidelig og meningsfuld opfattelse, idet et personligt brand også er sammensat af andres opfattelser. Det er vigtigt at skille sig ud fra andre og sætte et godt aftryk (ibid.). Der er forskel på, om man ønsker sit brand omhandler både privatliv og karrierer eller kun den ene (Horn 2004: 80). Hermed kan medierne også være med til at skabe og styrke et brand. Jo mere kendt man er, jo mere interesse har medierne for personen (Horn 2007: 99). At udvikle et personligt brand er en kontinuerlig proces, som skal være autentisk og baseres på individets søgen efter identitet og passion. Der skal fremkomme værdier og personlighed ved brandet, og det skal indeholde noget unikt, som gør, at det skiller sig ud (Stanton og Stanton 2013: 81-82). Derfor er det afgørende, at man viser de værdier, man som menneske og brand besidder, for at få det mest autentiske brand som muligt (Just 2010: 35). Et personligt brand er en måde at vise sine sociale og faglige kompetencer på og kan indeholde både egenskaber og muligheder (Horn 2004: 80). Egenskaberne ser vi i det allerede eksisterende brand, hvor mulighederne er der, hvor brandet kan udbygges og forandres (ibid.). En væsentlig grund til at have interesse i personlig branding antyder Horn (2004: 9): For mange vil personlig branding være forudsætningen for overhovedet at kunne gøre karriere.. Det handler om, hvem man er, og hvem man vil være, da der er mange identificerbare kendte at finde. Derfor er der større fokus på at skille sig ud. Større personlig gennemsalgskraft øger chancen for at få mere succes specielt, når ens kollegaer kan ses som ens konkurrenter (Horn 2004: 15; Cortsen 2013: 39-41). Personlig branding skaber et billede af en person, men vil aldrig skabe det helt sande jeg, da man vælger, hvad der skal eksponeres (Horn 2004: 28). Mange vælger at holde privatliv separeret fra det personlige brand, men det afhænger af, hvilke værdier brandet tillægges, Side 11 af 31

12 (Montoya 2002: 9). Det gælder om at skabe et brand, som associeres med loyalitet, og som er unikt og baseret på ens styrker (Khedher 2014: 33) Synlighed og Identitet En vigtig del af at skabe et personligt brand er synlighed. Hvis ikke det personlige brand er synligt, skaber det ikke interesse og opmærksomhed (Cortsen 2013: 39-40). Synligheden indebærer både, at brandet er synligt i sig selv, og også hvad brandet kommunikerer ud om værdier og identitet. Ved at fokusere på synligheden opstår der en mulighed for at sende de signaler ud i den retning, man ønsker (Montoya 2002: ). I tråd med ser Khedher (2014: 29) personlig branding som en planlagt proces, hvori personer ønsker at promovere sig selv, hvilket gør synligheden yderst vigtig for overhovedet at konstruere brandet. Et brand opstår ikke før andre er opmærksomme på det, og kender til det, og derfor skal synligheden fylde meget og have et formål (Horn 2004: 18). Medierne er et oplagt valg for at nå ud til flest mulige, da der findes flere platforme, som er ideelle til dette bør man starte, hvor dem man ønsker at komme i kontakt med, er (op.cit.: 27). Det er essentielt, at et brand har relevans og bliver ved med det for ikke at miste succes. Et brands relevans kan dale over et stykke tid, og derfor er det vigtig at opretholde synligheden, således at brandet ikke bliver erstattet af et andet brand (Aaker 2011: ). Det billede, man giver af sig selv online, er vigtigt: Hvis du har en stærk online tilstedeværelse, vil du blive lagt mærke til og husket. (Eshøj og Johannesen u.å.). Synligheden på nettet er en virtuel tilstedeværelse, som gør det muligt at nå ud til flere, og dermed er det nemmere at få etableret sit brand i modtagers bevidsthed (Horn 2007: ). En del af synligheden er ligeledes at få kommunikeret ud hvilke værdier, der ligger til grund for ens brand. Ved personlig branding er det essentielt, at man forstår sin egen brandidentitet, samt hvilke brand-styrker, man besidder for ellers, kan det blive svært at få synliggjort sig selv (Just 2010: 35). Ved at opbygge en stærk brandidentitet er det nemmere at sende et budskab ud i det retning, man ønsker (Montoya 2002: 16). Det handler om at etablere en brandidentitet, som skiller sig ud fra mængden, og dermed nemmere blive synliggjort (Khedher 2014: 29). 2.3 Thorlacius Model for Visuel Kommunikation på Websites Thorlacius model er en teoretisk model til analyse af visuel kommunikation af hjemmesider. Modellen er inddelt i 6 funktioner, som vægter både funktionaliteten og de æstetiske elementer. Modellens struktur bygger grundlæggende på Roman Jakobsens kommunikationsmodel, men er en videreudvikling af modellen, hvor Thorlacius har inddraget anden relevant teori under hver funktion. Udover Jakobsens model er Thorlacius model dermed suppleret med andre begreber fra semiotik, kunsthistorie, kommunikationsteori, grafisk design og it-design (Thorlacius 2002: 13-15). Thorlacius anser modellen som et begrebsapparat til en analyse af de kommunikationsmæssige aspekter. De 6 funktioners teoretiske indhold vil i det følgende blive gennemgået, og samtidig er de illustreret i bilag 1, hvor sammenkoblingen med Jakobsens kommunikationsmodel også kan anskues. Side 12 af 31

13 2.3.1 Afsender: Den Ekspressive Funktion Denne funktion tager afsæt i Jakobsens afsender fra hans kommunikationsmodel, mens Thorlacius (2002) kalder denne funktion for den ekspressive og de emotive. Afsender er den, der sørger for, at der foregår en kommunikativ handling (Thorlacius 2002: 53). Thorlacius skelner mellem den faktiske afsender og den implicitte afsender. Den faktiske afsender er den egentlige afsender, som gennem mediet kommunikerer noget ud til modtageren. Ved yderligere viden og analyse af den faktiske modtager vil det være optimalt at lave en interviewundersøgelse (ibid.). Dette element ligger uden for denne opgaves rammer, og er ikke inddraget grundet problemstillingen, som går på en analyse af hjemmesiderne og ikke en yderligere interviewundersøgelse af AS og TD. Den implicitte afsender derimod kan analyseres ud fra selve produktet ved eksempelvis at undersøge afsenderens følelser og holdninger gennem sprogbrug og farvevalg (ibid.). Den ekspressive funktion har fokus på afsender og afspejler synligheden af afsender i produktet uanset om, det er bevidst eller ubevidst. Denne funktion er et udtryk for afsenders holdninger og følelser, hvilket kan analyseres ud af produktet, og dermed knytter den ekspressive funktion sig til den implicitte afsender. Den ekspressive funktion kan ses ved bevidste eller ubevidste valg af æstetiske virkemidler såsom valg af farve og sammensætning deraf, lydmæssighed, stemningsskabende udtryk, udformning af illustrationer, typografiske valg og lydmæssige udtryk (op.cit.: 61-62). Endvidere supplerer Thorlacius afsender med ethos og pathos 3, som er overtalelsesmidler, der kan føres tilbage til afsenders personlighed (op.cit.: 64-65). Ethos er afsenders forsøg på at virke troværdig og på den måde vinde modtagers tillid. Der er her fokus på forudfattede meninger om afsender og afsenders fremtoning i produktet samt troværdigheden i teksten (ibid.). Derimod er pathos, hvor der appelleres til modtagers følelser og stemninger. Pathos kan læses i teksten, men kan være mere kontekst bundet, hvilket kan eftergive forskellige reaktioner på teksten i forhold til forskellige målgrupper og stemninger. Pathos kan blandt andet ses som medlidenhed, glæde, lidenskab og kærlighed (ibid.) Modtager: Den konative og de Interaktive Funktioner De funktioner som Thorlacius (2002: 71) anser for at knytte sig til Jakobsens modtager er den konative og de interaktiver funktioner. Under modtager findes der en tilsigtet modtager, som er den afsender ønsker at påvirke. Der kan dog yderligere skelnes mellem modtager og målgruppe, men Thorlacius betegner begreberne under et som modtager. Yderligere opererer Thorlacius under denne funktion ligeledes med den implicitte og den faktisk modtager. Ved den faktiske modtager kræves også en yderligere undersøgelse, hvilket ikke er medtaget af samme grund som nævnt under Den implicitte modtager fremgår af teksten, som hvem afsender henvender sig til og hvordan (ibid.). Til den implicitte modtager knytter Thorlacius den konative og de interaktive funktioner. Den konative funktion er det, afsender benytter, når denne ønsker at påvirke modtagers vilje eller adfærd. Denne funktion appellerer til modtager om at skride til 3 Thorlacius medtager ikke logos under afsender, men først under konteksten, hvilket er bemærkelsesværdigt. Hun skiller dem ad og det, at hun placerer dem to forskellige steder i stedet for samlet, er svært at forstå. Side 13 af 31

14 handling, og hvordan afsender påvirker modtager gennem æstetiske virkemidler som komposition, farver og billeder til at udføre en aktiv handling (op.cit.: 74-76). Funktionen er central i forbindelse med navigationsfunktionen, der især ses i en søgefunktion, som opfordrer til handling (ibid.). De interaktive funktioner appellerer til modtager om at foretage en aktiv handlig, og her tager Thorlacius udgangspunkt i Jens F. Jensens kommunikationsmønstre men med en ekstra tilføjelse, som er den transaktive interaktive funktion (op.cit.: 72, 83-84). Derfor ender den med at have fem kommunikationsformer (bilag 2). Den transmitterende ikke-interaktive funktion er et envejskommunikerende design, som ligger indenfor transmission. Dette kan være i form af et forløb, som ikke kan påvirkes som for eksempel en filmsekvens (op.cit.: 86). Den konverserende interaktive funktion er handlingsbaseret interaktion som gensidig fysisk interaktivitet i form af eller en chat (op.cit.: 87). Den konsultative interaktive funktion er, når brugeren indtaster et søgeord i et søgefelt. Siden bearbejder efterfølgende søgningen og giver et svar tilbage. Her er det kun brugeren, som modtager informationer fra afsender (op.cit.: 88). Den transaktive interaktive funktion er, når der foregår en gensidig handel, hvor både afsender og bruger modtager noget. Det er brugeren, som søger noget, men begge får noget ud af det, hvilket kan være e-handel (op.cit: 88-89). Den registrerende interaktive funktion er, når afsender indsamler informationer fra eller om brugeren, samt hvilke oplysninger brugeren søger på (op.cit.: 90) Produkt: Den Formale Æstetiske og den Uudsigelige æstetiske Funktion Under denne funktion er produktet fra Jakobsens kommunikationsmodel knyttet til Thorlacius formale æstetiske og den uudsigelige æstetiske funktion. Produktet dækker både over meddelelse og budskab, og dermed både tekstens indholdsside og udtryksside. I Thorlacius model kan dette indbefatte grafisk design, farver, komposition, illustrationer, lyd, lys og bevægelse (op.cit.: 103). Den formale æstetiske funktion beskriver det æstetiske, og det visuelles evne til at formidle oplevelsen, som kombinerer det sanselige og det erkendelsesmæssige. Det er noget, som kan beskrives med ord (op.cit.: 103, 115). Hvorimod den uudsigelige æstetiske funktion er de oplevelser, som ikke kan beskrives, men som forefindes i produktet. Det er det, der opleves gennem sanserne og følelserne, og det kan dermed ikke beskrives med ord. Det er visuelle virkemidler, hvilket for eksempel kan være formidling af en bestemt komposition, lyd eller lys som modtager kan opfatte sanseligt, men det er ikke noget afsender kan forudsige, idet det er individuelt. (op.cit.: ) Kontekst: Den Referentielle og den Intertekstuelle Funktion De funktioner, Thorlacius knytter til Jakobsens kontekst i hans kommunikationsmodel, er henholdsvis den referentielle og den intertekstuelle funktion (op.cit.: 139). Konteksten er kommunikationssituationen og dækker i Thorlacius model over den tekstlige og den situationelle kontekst. Det er den sammenhæng, hvori noget indgår (ibid.). Ved den referentielle funktion er der en fokusering på tegnets betydning og indholdssiden af produktet. Funktionen er set som en reference til selve indholdet og kan ses i meddelelser, Side 14 af 31

15 hvor den abstrakte eller symbolske er dominerende (op.cit.: 145). Endvidere inddrager Thorlacius Peirces treleddede tegnbegreb: Ikon, indeks og symbol under denne funktion. Et ikon er, hvor tegnet ligner det, det henviser til, hvilket betegnes som en lighedsrelation. Indeks henviser til indholdet i forbindelse med en årsagsforbindelse, mens symboler henviser til indholdet som en konvention (op.cit.: 147). Ifølge Thorlacius (2002: 146) indbefatter den referentielle funktion også overtalelsesmidlet logos, som er når afsender appellerer til modtager ved hjælp af argumentation og logik. Den intertekstuelle funktion omfatter de referencer, der er i produktet til andre produkter. Det er en henvisning til en anden tekst, som ligger udenfor selve kommunikationssituationen. Dette kan eksempelvis være brug af bestemte skrifttyper, design og farver, som kan forbindes med andre tidsperioder (op.cit.: 157) Mediet: Den Fatiske og den Navigative Funktion I Thorlacius model dækker Jakobsens funktion mediet over den fatiske og den navigative funktion. Mediet fungerer som et mellemled mellem afsender og modtager og er nødvendigt for, at der kan foregå en kommunikativ handling (op.cit.: 160). Den fatiske funktion findes i en opretholdelse af kontakt, og er en rytmisk funktion, som har til opgave at holde sammen på hjemmesidens struktur. Der er her tale om en genkendelsesfaktor, som bevirker, at der er sammenhæng på siden. Strukturen skal gøre det nemmere for brugeren at navigerer rundt på en naturlig måde med uhindret rytme. Det essentielle under den fatiske funktion er, at den opretholder den røde tråd (op.cit.: ). Den navigative funktion har til formål at vedligeholde kontakten mellem afsender og modtager. Dette gøres ved at opbygge en logisk netstruktur, så brugeren frit kan navigere rundt. På en hjemmeside kan der være indarbejdet links til andre sider, hvilket kan forvirre brugeren, der dermed kan have svært ved at finde tilbage til udgangspunktet. Linkene bør være udformet som genkendelige ikoner, så brugeren har mulighed for at vide, hvad de linker til. Derudover skal informationerne på hjemmesiden opnås ved så få klik som muligt (op.cit.: ). Yderligere beskriver Thorlacius fire overordnede strukturer for en hjemmeside: sekvens-struktur, gitter struktur, hierarki-struktur og hypernet-struktur (op.cit.: ) Koden: Den Metakommunikative og den Intersemiotiske Funktion Jakobsens koden dækker i Thorlacius model over den metakommunikative og den intersemiotiske funktion. Koden er et system af tegn, hvor hvert enkelt tegn har en betydning, og sammen danner de også en samlet betydning, som både afsender og modtager skal kende for at kommunikationen skal lykkes (op.cit.: 174). Den metakommunikative funktion er, når man taler om sproget, og afsender og modtager taler med den samme kode for derved at opnå succes i en kommunikationssituation. Hvis afsender og modtager derimod ikke anvender samme kode, såsom fagterminologi eller et fremmedsprog, som er uforståeligt for modtageren, bliver budskabet ikke opfattet som intenderet (op.cit.: ). Den intersemiotiske funktion er ved anvendelse af tegn fra et kodesystem til at forklare noget fra et andet kodesystem (ibid.). Thorlacius inddrager her Barthes begreber forankring og afløsning, hvor forankring er, når en tekst og et billede understøtter hinanden, mens afløsning er, når et billede tilføjer noget nyt til teksten (op.cit.: 187). Side 15 af 31

16 3. Analyse For at skabe et brand skal der være værdier, som associeres med brandet, og der skal skabes en sammenhæng om brandet (Peters 1997). Både AS og TD har opbygget og konstrueret hver deres brand med forskellige karakteristika. Thorlacius model vil i det følgende blive appliceret i en analyse af deres dynamiske hjemmesider, hvilket skal give et billede af deres personlige brand, samt hvilke aspekter de ligger vægt på. Der vil i analysen yderligere blive suppleret med farversymbolik, da dette er essentielt for den samlede vurdering af brandet. Først vil følge en analyse af AS s hjemmeside og derefter af TD s. Det skal hertil nævnes, at nogle funktioner i Thorlacius model er mere fremtrædende end andre, og samtidig vil funktionerne også overlappe hinanden få steder. 3.1 Analyse af Amalie Szigethys Hjemmeside Følgende afsnit vil indbefatte en analyse af AS s hjemmeside ud fra Thorlacius model med henblik på, hvordan hun brander sig, og hvilke aspekter hun ligger vægt på ved sit personlige brand. Der henvises til afsnit for grundlæggende informationer om AS samt afsnit 2.3 for en præsentation af analysemodellen Afsender Den faktiske afsender er AS, idet det er hendes hjemmeside. Hvorimod den implicitte afsender findes ved at kigge på den ekspressive funktion, som kan ses i valg af farve og sammensætning deraf, stemningsskabende udtryk, udformning af illustrationer, typografiske valg, lydmæssige udtryk samt bevægelser. Derfor vil der følge en gennemgang af forsiden samt menupunkter, for også at analysere og give et billede afsenders synlighed i teksten. På forsiden fremstår designet overskueligt og minimalistisk (Amalie Szigethy 2015 b ). Den hvide farve dominerer hele siden, og der findes ikke nogen andre fremtrædende farver. Ifølge Gotfredsen (1989: ) 4 symboliserer hvid renhed, uskyld og det seksuelt uberørte. I tråd medbeskrives den hvide farve også som basis og neutral, hvor den på siden understøtter et simpelt design med rene linjer. Derudover er blikfanget en illustration midt på siden, som er det eneste i designet, der bærer farve. Illustrationen forestiller AS, som træder frem i billedet, mens resten er sløret, og derudover er billedet også spejlvendt, så det giver en harmonisk komposition. På selve billedet er AS iført en zebrastribet bikini, som giver associationer til sommer og noget eksotisk. I midten på billedet står AS s navn med store bogstaver, hvilket bevirker, at man ikke er i tvivl om, at det er hendes hjemmeside. Ud fra forsidens indtryk og farver udleder jeg, at AS har fokus på stil, skønhed og seksualitet. Hun er udfordrende klædt, hvilket skaber associationer til ungdom, det perfekte ydre og seksualitet. Inde på forsiden nederst figurerer også AS s blog, hvor brugeren kan læse indlæg om hendes liv (Amalie Szigethy 2015 c ). Under billedet finder vi menupunkterne. Det første menupunkt er Blog, som viser billeder samt tilhørende tekst omhandlende personlige hverdagshistorier, hvor der flere steder er flere billeder per indlæg (Ibid.). Billederne illustrerer alt fra fest 10/04/15, nye produkter og tøj hun har købt 20/04/15, hendes træning og 4 Det gøres opmærksomt, at der findes flere fortolkninger af farvesymbolik. Her er valgt Gotfredsen Side 16 af 31

17 krop 14/04/15 samt mad 08/04/15. Det næste menupunkt på er Amalies Verden, som fungerer som en biografi, hvor hun kort fortæller om sig selv (op.cit a ). Denne biografi er dog ikke særlig udførlig og lettere overfladisk, idet hun ikke skriver særlig meget information om sig selv. De fire overskrifter på siden Startskuddet, Kendis på ny, Amalies Verden og Også kendt for indeholder ikke mere end fire til seks linjer hver. Dog virker den personlig, og som om hun selv har skrevet den, ved brugen af jeg. Det tredje menupunkt er Kontakt, hvor der er mulighed for kontakt vedrørende generelle henvendelser og booking af AS samt annoncering på hendes blog. Denne funktion er et godt element, idet det skaber en gensidig interaktivitet (op.cit d ). Det fjerde menupunkt er Kategori, hvor brugeren kan vælge mellem fanerne omhandlende tøj, hår og make-up. Disse faner giver gode råd og ideer fra AS (op.cit e ). Det sidste menupunkt er Arkiv, hvor brugeren kan vælge mellem måneder og efterfølgende læse AS s blogindlæg for den valgte måned. Dette fungerer som en god opdeling, da der på forsiden ellers ikke er en opdeling, men oplæggene kommer i den rækkefølge, de bliver lagt ind (op.cit f ). Disse menupunkter og indhold samt underkategorier tøj, make-up og hår, er med til at slå an, hvad AS s værdier er, samt hvad hun ligger vægt på ved sit brand. Endvidere er der under menupunkterne ikoner, som linker og illustrerer andre medier som Facebook, Instagram, Pinterest, Twitter, RSS feed, og søgefunktion, hvilket viser at hun figurerer på andre medier også. Samlet set er kompositionen meget standard og enkelt, og den hvide farve kommunikerer visuelt et stilrent og moderne design, idet den også går igen under alle menupunkterne. Hjemmesiden anvender derudover pathos ved at appellere til modtagers følelser og stemninger, hvilket kan ses i billedet på forsiden, som er med til at skabe en stemning, men dog kan opfattes forskelligt fra modtager til modtager. Samtidig er bloggens placering på forsiden med til at appellere til følelser ved modtageren, idet den omhandler AS s liv og hverdagssituationer. Det kan være svært at analysere ethos direkte ud fra produktet, idet det ofte er forudfattede meninger. Dog finder jeg, at det kan påvirke hendes ethos i en negativ retning, at der forefindes stavefejl på hendes side som: Verdenen verden, mode branchen modebranchen, Mastiff kontakte mig Mastiff kontaktede mig, 4erde fjerde/4.. Men samtidig opbygger det også hendes ethos, idet hun skriver om sig selv ved brugen af jeg, men kvaliteten er som nævnt begrænset på grund af stavefejlene (op.cit a ) Modtager Den faktiske modtager er den bruger, som går ind på siden, mens den implicitte modtager henvender sig til brugeren, som har interesse i at følge med i AS s liv, læse hendes blog og få tips omkring tøj, make-up og hår. Derudover er det også brugeren, der kan have interesse i at kontakte og booke hende til events. Den konative funktion optræder i søgefunktionen, som er afbilledet med et forstørrelsesglas. Søgefunktionen er en service til brugeren, som samtidig er en direkte opfordring til at udføre en aktiv handling ved hjælp af en sproglig konativ funktion. Denne funktion er et godt redskab til brugeren, idet brugeren derved anvender færre klik til at finde informationen denne søger (op.cit b ). De fem interaktive funktioner findes i et Side 17 af 31

18 begrænset omfang på AS s side. Den transmitterende ikke-interaktive funktion, som er tilrettelagt og fastlagt findes ikke på siden. Den konverserende interaktive funktion derimod opstår ved funktionen og samtidig også ved menupunktet kontakt, hvor der er mulighed for at optage kontakt, og dermed opnå en gensidig interaktivitet. Den tredje funktion, konsultative interaktive, optræder hvor brugeren indtaster noget i søgefeltet for derefter at modtage information fra afsender. Denne funktion er at finde i menulinjen, og gør det derved nemmere for brugeren at finde bestemte informationer. Den transaktive interaktive funktion findes ikke umiddelbart i form af et produkt som sælges. Da opgaven omhandler personlig branding, kan der dog argumenteres for, at AS sælger sig selv under menupunktet Kontakt, hvor man kan forespørge om booking til events, og den anses derfor at være tilstede. Den registrerende interaktive funktion optræder i begrænset omfang. Dog kan der registreres hvor mange henvendelser, de får fra brugeren gennem menupunktet Kontakt (op.cit d.) Produkt Produktet omhandler hjemmesidens indholdsside og udtryksside vist gennem visuelle virkemidler. Den formale funktion ses ved, at siden har et lyst og minimalistisk design, hvor den hvide farve går igen på alle siderne. Der er rene linjer, som understøtter det stilrene design, og samtidig udstråler siden også personlighed inddraget i billedet og teksten foroven. Derudover bevirker det bevidste valg af bloggen på forsiden også til en personlig og dynamisk side, hvor der løbende kommer nye indlæg, og hvor brugeren kan følge med i, hvad der sker i AS s liv. Billedet af AS iført bikini på forsiden er det eneste med farve og skaber øjeblikkeligt blikfang, men det indebærer også en form for synlighed af hende, så brugeren ikke er i tvivl om, at det er hendes side. Billedet giver associationer til en person, som er kropsfikseret og ønsker at vise frem, hvordan hun ser ud, idet det er det første billede, brugeren ser. I tråd med følger billedet også med på alle siderne, og understøtter igen synligheden af afsender. AS er i fokus, hvilket giver siden et meget personligt præg samtidig med, at det er et moderne og enkelt design. Det er let for brugeren at navigerer rundt, da der er få underpunkter i menupunkterne, hvilket giver brugeren et nemt overblik over siden. Derudover er bogstaverne i designet på forsiden skrevet med store tynde bogstaver og understøtter det simple og enkle design. De visuelle elementer, som kommunikerer et harmonisk og stilrent design, afspejler, at AS ligger vægt på enkelthed og stil. Samtidig understøtter alle elementerne på siden hendes identitet (op.cit b.). Den uudsigelige funktion er ikke til stede på denne side Kontekst Under denne funktion er der fokus på kommunikationssituationen. Den referentielle funktion foreligger blandt andet i blogindlægget den 23/04/15, hvor der er en henvisning til her er linket, som navigerer brugeren hen til et interview (op.cit c ). Funktionen er ikke at finde yderligere i selve kompositionen udover blogindlæggene. Derudover foreligger der på siden verbale symboler, som udtrykker indhold i form af tekst og ord på siden. Samtidig optræder der ikoner under menupunkterne i form af links til Facebook, Instagram, Pinterest samt Twitter. Konvolutten, som er efter ikonerne af andre medier, udtrykker også i sig Side 18 af 31

19 selv et ikon, idet der er en lighedsrelation mellem en konvolut og . Derudover er billedet af AS også et ikon, da der findes en lighedsrelation mellem billedet, og hvad det ligner (op.cit b ). Den intertekstuelle funktion er ikke at anskue på hjemmesiden Mediet Den fatiske funktion omhandler en kontakt uden, at der yderligere bliver udvekslet informationer. AS s hjemmeside har samme struktur og design, når brugeren navigerer rundt mellem menupunkterne. Derudover følger den hvide farve samt billedet og skriften af AS på forsiden også med på de andre sider. Yderligere forbliver menupunkterne også uændret uanset, hvilken brugeren trykker ind på. Dette gennemgående og uændrede design giver en god rytme og genkendelig struktur for siden, som gør den let og overskuelig for brugeren, og dermed skaber en kontakt (ibid.). Den navigative funktion er de links, som linker til andre medier. Der er ikoner af Facebook, Instagram, Pinterest samt Twitter, som man kan trykke på, for derefter at blive navigeret til disse medier, hvor man lander på AS s profiler. Når man trykker på de links, som er placeret under menupunkterne, dirigeres man videre i et nyt vindue, og dermed er det nemt at bevare kontakten til udgangspunktet. Brugeren bliver dermed ikke forvirret over en ny side. Yderligere er der forholdsvis få klik rundt på siden, så det er nemt at orientere sig, og det er samtidig også nemt at returnere til forsiden. Ved analysen konstrueres hjemmesiden til at være en kombination af sekvens-, gitter- og hypernetstruktur. Sekvens-strukturen er, hvor siden inddeler opbygningen i menupunkter og underpunkter. Gitterstrukturen er, hvor menupunkterne går igen i samme gitter-struktur på alle siderne. Hypernet-strukturen er, hvor der linkes til andre sider såsom Facebook, Instagram og Pinterest. Samlet skaber disse strukturer en sammenhæng og brugervenlighed for siden (ibid.) Koden Den metakommunikative funktion er den kode, som både afsender og modtager skal kende, for at forstå budskabet. Under menupunktet arkiv er fanerne en blanding af engelske og danske ord, og dermed skal brugeren forstå engelsk for at forstå koden (op.cit f ). Derudover er teksten let forståelig, og der anvendes ingen fagterminologi men derimod meget simplet og let hverdagssprog. For samtidig at forstå den fulde kode er det en fordel at have viden om AS, da biografien er forholdsvis overfladisk. Har brugeren heller ikke interesse i de reality shows, AS har medvirket i, kan det være svært at danne sig et overblik over AS som person. AS har været med i programmet Amalies Verden, og derfor kan det være forvirrende, at det menupunkt, som indeholder biografiske aspekter hedder Amalies Verden, og derfor ikke henviser til programmet (op.cit a ). Yderligere skal brugeren have en viden om, hvad ikonerne, til de andre medier, henviser til. Den intersemiotiske funktion ses flere steder på siden, hvor der overvejende findes forankring, hvor tekst og billede understøtter hinanden. Dette ses blandt andet på bloggen den 13/04/15, hvor teksten omhandler hendes gravide veninde, og der hertil er postet billeder af hendes venindes gravide mave (op.cit c ). Yderligere eksempel findes den 20/04/15, hvor teksten beskriver, at hun har købt en ny jakke samt Side 19 af 31

20 sommerduft og efterfølgende følger et billede af netop de to ting (ibid.). Forankringen bevirker, at der skabes en sammenhæng mellem tekst og billeder på AS s blog, som gør det nemt for brugeren at forstå indlæggene. 3.2 Analyse af Tina Dickows Hjemmeside I det følgende afsnit vil følge en analyse af TD s personlige hjemmeside for derved at se, hvordan hun brander sig på dette medie samt, hvad hun lægger vægt på ved sit personlige brand. Der henvises til afsnit for grundlæggende informationer om TD, samt afsnit 2.3 for en præsentation af analysemodellen Afsender Den faktiske afsender er TD, da det er hendes hjemmeside. Derudover findes den implicitte afsender ved at kigge på den ekspressive funktion, og derfor vil der følge en gennemgang af forsiden samt menupunkter. På forsiden figurerer en gråsort nuance i siderne, mens der på midten af siden er hvidt. Den hvide farve symboliserer neutralitet og renhed, mens den gråsorte symboliserer ydmyghed og har associationer til jord og aske (Gotfredsen 1989: 222:223). Derudover er sort og hvid kontraster, hvilket får de enkelte elementer til at stå frem på siden. Øverst er der et billede af TD i farver, hvor hun ligger i vand med en guitar, som skaber associationer til naturen og noget fredfyldt. TD virker afslappet og bærer umiddelbart ikke make-up, hvilket får hende til at fremstå naturligt. Farvevalget og billedet er med til at sætte en stemning i gang, og får siden og brandet til at fremstå som ydmyg og med fokus på det naturlige. Bemærkelsesværdigt står hendes navn ikke med store bogstaver på forsiden, og derfor må brugeren vide, at det er hendes side. På forsiden findes nyheder med flere musikvideoer, links til andre medier samt tour plan, hvor der løbende bliver opdateret. Derudover er det muligt til højre på siden at købe hendes cd er fra de forskellige udgivelsesår, hvor et billede repræsenterer coveret på cd erne. Selve kompositionen på forsiden er meget præget af links til andre medier såsom Facebook, Twitter, YouTube og Myspace, som har de farver de associeres med. Ligeledes er det muligt at dele hendes opslag i nyheder på andre medier. TD s side er opbygget med mange forskellige elementer, som links, køb cd, billede, menupunkter og nyhederne. Dette kan gøre det uoverskueligt for brugeren. Yderligere er et mindre Facebook element inkorporeret til højre, hvor brugeren kan se det seneste indlæg og samtidig har mulighed for at like hende. Dette bevirker, at der er stor fokus på andre medier også (Tina Dickow 2010 c ). Det første menupunkt er Forsiden, og derved er det let for brugeren altid at vende tilbage til startsiden, hvor der kan læses om nyheder (ibid.). Det andet menupunkt er Nyheder, hvor brugeren kan læse nyheder om TD s musik og tour, hvilket er det element som figurerer på forsiden. Der fremkommer et arkiv i venstre side med ældre nyheder (op.cit d ). Det tredje menupunkt Blog omhandler hendes musik med indlæg vedrørende akkorder og tekster til hendes sange. Det skal dog nævnes, at bloggen ikke har været opdateret med nye indlæg siden 14/12/13 (op.cit e ). Det fjerde menupunkt Biografi beskriver udelukkende hendes karriere fra 1998 til 2010, og hvad hun har opnået de forskellige år. Der nævnes ikke noget om hendes privatliv. Dette kan have den effekt, at TD går ud fra, at brugeren allerede ved, hvem hun er, eller at det ikke Side 20 af 31