Model til analyse af visuel kommunikation på websites

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Model til analyse af visuel kommunikation på websites"

Transkript

1 Model til analyse af visuel kommunikation på websites I det følgende introduceres en teoretisk funderet model til analyse af visuel kommunikation, som kan bruges til planlægning og analyse af den visuelle kommunikation i alle medieprodukter. I denne artikel har jeg dog valgt at fokusere på websites og for at forstå, hvorledes modellen kan bruges i praksis bliver modellen i denne tekst demonstreret på DSB's website. Konsulterer man teori- og metodebøger inden for webdesign, får man oplevelsen af, at forskerne hovedsageligt har interesseret sig for de tekniske og funktionelle aspekter. Efter min mening mangler der en model til analyse af websites, som ud over at vægte funktionaliteten på websitet også vægter de æstetiske aspekter. En sådan model ville give webdesignere, som fx grafikere og dataloger, metodiske muligheder for at planlægge og udarbejde websites, hvor æstetiske virkemidler understøtter både indholdet og funktionaliteten. Ny model Denne artikels primære formål er derfor at introducere til en model, som kan anvendes til planlægning og analyse af den visuelle kommunikation på websites. Modellen kan bruges som en struktur til udarbejdelse af de kommunikationsmæssige aspekter ved webdesignet og som model til analyse af den visuelle kommunikation i det færdige produkt. Modellen indeholder en række definitioner på de væsentligste aspekter ved kommunikationssituationen, samt en struktur der sørger for, at brugeren af modellen bliver ført igennem en analyse af de væsentligste aspekter ved kommunikationssituationen. Det har således været min mening at modellen skal indeholde et sprog, der beskriver nogle overordnede aspekter, som bør vægtes i forbindelse med at analysere og udarbejde websites. Et fælles sprog mellem grafiske webdesignere og webdesignere med baggrund i datalogi og kommunikation til at tale om den overordnede visuelle kommunikation på websitet, vil gøre samarbejdet lettere i begge faggrupper til trods for deres forskellige faglige baggrunde. Forskellen på de grafiske webdesignere og eksperter inden for datalogi og kommunikation er, at kommunikations- og datalogieksperterne ofte har en kombineret uddannelse i kommunikationsteori, brugerundersøgelser, og de netspecifikke navigations- og interaktionsaspekter. For denne gruppe af professionelle er det primære formål at designe websites, som er brugervenlige og i overensstemmelse med gængse retningslinier inden for kommunikationsplanlægning, således at brugerne får de informationer, som de skal have, på den mest hensigtsmæssige måde. Funktionalitet og æstetik De grafiske webdesignere har derimod fagligt specialiseret sig i at designe de æstetiske virkemidler, og de kan ofte fristes til at udarbejde flotte websites, som ikke altid i tilstrækkelig omfang har medtænkt kommunikationsaspekterne. Min analysemodel er således udviklet som en implicit kritik af de hidtidige teoretiske reflektioner over websites med det formål at etablere en model, som både vægter funktionaliteten og de 1

2 æstetiske elementer ved websites. 1 Ikke sådan at forstå, at de æstetiske virkemidler skal underordne sig de funktionelle eller omvendt. Netop i forbindelse med websites er det vigtigt at kombinere æstetik og funktion, blandt andet på grund af navigationsaspektet. Modellens overordnede struktur består af en videreudvikling af Roman Jakobsons kommunikationsmodel, der er funderet i lingvistikken og udviklet med henblik på sproglig kommunikation, hvilket selvsagt forårsager nogle problemer, når den skal omsættes til brug inden for visuel kommunikation. Et primært formål med at udarbejde modellen har derfor også været at foretage en uddybende begrebsdiskussion af sprogfunktionerne i Jakobsons kommunikationsmodel for derved at synliggøre, hvilke af Jakobsons sprogfunktioner der kan overføres direkte til min model, og hvilke der kun delvist kan overføres. Under gennemgangen af modellen vil det fremgå, hvorledes jeg har overført Jakobsons lingvistiske kommunikationmodel (figur 1) til brug inden for visuel kommunikation. I betragtning af at min model skal kunne bruges til at analysere de visuelle aspekter på blandt andet websites, har jeg suppleret Jakobsons model med begreber fra forskellige andre fagtraditioner, herunder semiotik, kunsthistorie, kommunikationsteori, grafisk design og itdesign. Pragmatisk semiotik Mit teoretiske udgangspunkt er pragmatisk semiotisk. Semiotisk, fordi min tilgang til analyse af den visuelle kommunikation bygger på læren om tegn og koder. Pragmatisk fordi mit semiotiske ståsted er i overensstemmelse med den amerikanske filosofiske pragmatik fra slutningen af 1800-tallet, hvor jeg i særdeleshed er inspireret af Charles Sanders Peirce ( ). I lighed med Peirce interesserer jeg mig både for tegnenes indhold og udtryk i teksten og tegnenes videre liv uden for selve teksten, i modsætning til de strukturalistiske lingvister som kun interesserede sig for tegnene i teksten. Derudover er mit udgangspunkt, at teorierne skal være anvendelsesorienterede, og min teoretiske model kan uden problemer bruges i praksis. I min model (figur 2) er der derfor både anvisninger til en analyse af de visuelle udtryk, som kan udanalyseres af produktet og de visuelle udtryk som kræver særskilte afsender- og receptionsundersøgelser. I forbindelse med denne tekst har jeg dog begrænset mig til kun at uddybe de teorier og metoder, som ligger til grund for en analyse af de visuelle udtryk, som vi kan udanalysere direkte af selve produktet. I det følgende behandles kommunikationsfunktionerne i modellen én for én, nemlig den ekspressive og de emotive funktioner, som knytter sig til afsender, den konative og de interaktive funktioner, som knytter sig til modtager, den formale æstetiske funktion og den uudsigelige æstetiske funktion, som knytter sig til produktet, den referentielle funktion og den intertekstuelle funktion, som knytter sig til konteksten, den fatiske funktion og den navigative funktion, som knytter sig til mediet og endelig den metakommunikative funktion og den intersemiotiske funktion som knytter sig til koden. I forbindelse med afsender har jeg yderligere tilknyttet en faktor, nemlig den faktiske afsender der dækker en undersøgelse af afsenders faktiske intention med produktet. Til modtager har jeg tilknyttet faktoren den faktiske modtager, som dækker en undersøgelse af den kognitive, den 1 For at opnå en mere uddybende beskrivelse af modellen henvises til min bog Visuel kommunikation på websites. Roskilde Universitetsforlag Modellen er udarbejdet i forbindelse med min ph.d.-afhandling Model til analyse af lexi-visuel, æstetisk kommunikation - med et særligt henblik på websites. Bind I og II. Roskilde Universitetscenter

3 konative og den emotionelle reception, som kun kan undersøges ved at foretage en receptionsanalyse af modtagers faktiske oplevelse af produktet. KONTEKST Den referentielle og den intertekstuelle funktion FAKTISK AFSENDER IMPLICIT AFSENDER PRODUKT IMPLICIT MODTAGER FAKTISK MODTAGER Undersøgelse af afsenders Intention Den ekspressive og de emotive funktioner Den formale og den uudsigelige æstetiske funktion Den konative og de interaktive funktioner Undersøgelse af den kognitive, den konative og den emotionelle reception MEDIE Den fatiske og den navigative funktion KODE Den metakommunikative og den Intersemiotiske funktion Figur 2: Model til analyse af visuel kommunikation (Thorlacius 2002, s. 49) I det følgende gennemgås de enkelte kommunikationsfunktioner ved først at forklare deres teoretiske indhold og derefter eksemplificere teorierne på DSB s website. Grunden til at valget er landet på netop DSB*s website er, at det både er godt udarbejdet funktionelt og derudover vidner 3

4 om en høj æstetisk kvalitet. I mit researcharbejde af websites som henvender sig til brede målgrupper, er det sjældent at finde websites, som indeholder denne kombination. Afsenderen Jeg vil indlede modellen med en beskrivelse af kommunikationsfunktionen som knytter sig til afsender. Afsender er den (eller de personer) som er ansvarlig for, at der foregår en kommunikativ handling i produktet. Det er vigtigt at skelne mellem den implicitte og den faktiske afsender. Den implicitte afsender kan analyseres ud af selve produktet, idet vi kan finde eksempler på den implicitte afsenders følelser og holdninger udtrykt fx i sprogbrug eller farvevalg. Den faktiske afsender er derimod den egentlige afsender, som kommunikerer noget til modtageren via mediet. En viden om den faktiske afsender kræver en interviewundersøgelse af afsender eller tilsvarende undersøgelse. Den ekspressive funktion og de emotive funktioner Jakobson knyttede den emotive funktion til afsenderen, og ifølge Jakobson fokuserer den emotive funktion på afsenders følelser, holdninger og værdier, som de fremtræder i produktet (Jakobson 1960, s. 354). Det er bemærkelsesværdigt, at Jakobson kun taler om afsender og ikke modtager i sin brug af begrebet. Specielt fordi det blandt Jakobsons forgængere er en gængs opfattelse, at begrebet emotiv funktion også angår modtager (Ogden & Richards 1969, s , opr og Stevenson 1944, s. 41). Det fremgår dog ikke direkte af Jakobsons beskrivelse af den emotive funktion, om den emotive funktion også kan være et udtryk for, hvorledes afsender ønsker at fremkalde nogle følelser eller holdninger hos modtager. Ud fra Jakobsons beskrivelse af den emotive funktion ser det nærmest ud, som om begrebet emotiv er et synonym til begrebet ekspressiv. Efter min opfattelse forstyrrer det forståelsen af, hvad han præcist tillægger begrebet den emotive funktion. Det ville have været mere præcist, at anvende begrebet ekspressiv funktion. Dette begreb henviser til afsenders følelser og holdninger og angår ikke nødvendigvis modtager, således som det er tilfældet med den emotive funktion. Kommunikationsfunktionen, som knytter sig til afsenderen i min model, har jeg derfor valgt at inddele i betegnelserne den ekspressive og de emotive funktioner. Den ekspressive funktion er et udtryk for afsenders følelser, holdninger, etc., som vi kan analysere ud af produktet, uanset om afsender havde bevidste intentioner om deres tilstedeværelse i produktet eller ej. Den ekspressive funktion angår i min model kun afsender, dvs. der ses på afsenders synlighed i produktet i form af bevidste eller ubevidste valg af æstetiske virkemidler, fx. valg af farver og deres sammensætning, lysmæssige og stemningsskabende udtryk, udformning af illustrationer, typografiske valg, lydmæssige udtryk, bevægelser, etc. Den emotive funktion derimod angår i min model både afsender og modtager og kan kun afdækkes ved hjælp af afsender- og modtagerundersøgelser. Der kan efter min mening være tale om tre former for emotive funktioner. Den første emotive funktion er et udtryk for de følelser, holdninger, etc., som afsender er i besiddelse af, og som afsender fremkalder hos modtager. I forbindelse med målrettet visuel kommunikation kunne den første emotive funktion fx komme til udtryk, når designeren og/eller afsenderen har lanceret et design eller anden form for kommunikation i en bestemt kontekst i 4

5 overensstemmelse med egen smag og samtidig påvirket målgruppens smag og opfattelse af, hvad der er pænt. Den anden emotive funktion kommer til udtryk, når afsender ønsker at fremkalde nogle følelser, holdninger, etc. hos modtager, som afsender ikke nødvendigvis selv er i besiddelse af. Denne emotive funktion er relevant i professionelle sammenhænge, hvor afsender skal henvende sig til en målgruppe fra et andet segment, end afsender selv tilhører. Den erfarne afsender vil være i stand til sætte sig ud over sine egne følelser, holdninger eller smag, og få lavet et design, som appellerer til modtagers følelser, holdninger eller smag. Den tredje emotive funktion kan være et udtryk for de følelser, holdninger, etc., som fremkaldes hos modtager i forbindelse med produktet, men som afsender ikke havde intentioner om. I 1990 erne ønskede en nødhjælpsorganisation fx at lancere en ny kampagne, der skulle tiltrække en yngre målgruppe, og man valgte derfor at anvende en ny genre af fotografier, som var utraditionelle for nødhjælpsorganisationen. Et af fotografierne var et smukt, sensuelt kunstfotografi, som forestillede en velnæret afrikansk kvinde i modsætning til de velkendte billeder af udhungrede børn med tynde ben, udspilede maver og materie og fluer i øjenkrogene. Ifølge en empirisk undersøgelse tiltrak denne kampagne måske de yngre, men hvad afsender ikke havde forudset var, at nogle af medlemmerne fra den ældre trofaste målgruppe af midaldrende kvinder tog afstand fra billederne og siden hen valgte at melde sig ud af nødhjælpsorganisationen. Sådanne uintenderede overraskelser, som kan opstå i forbindelse med den emotive funktion, hvor afsender ikke har forudset, hvilke reaktioner produktet vil fremkalde hos modtagerne, vil kunne undgås, hvis der bliver foretaget en forundersøgelse netop for at afsløre disse blinde pletter. I forbindelse med afsenderfaktoren har jeg, ud fra min vægtning af de eksterne forhold, tilføjet endnu et aspekt, nemlig afsenders intention, det vil sige en undersøgelse af afsenders egentlige hensigt. Resultatet af afsenderundersøgelsen, sammenholdt med resultaterne af den ekspressive funktion i produktet, er ifølge min model den samlede analyse af afsenderen. Den ekspressive funktion på DSB's website Den følgende analyse af DSB's website omfatter kun den ekspressive kommunikationsfunktion, idet den kan udanalyseres direkte af websitet. De emotive kommunikationsfunktioner på DSB's website kan kun med sikkerhed fastlægges ved hjælp af en empirisk undersøgelse af både afsenders egentlige intention og brugers faktiske oplevelse af websitet, hvilket ikke er medtaget i denne tekst. Inden selve analysen af den ekspressive funktion på DSB s website vil jeg kort beskrive de visuelle elementer, som optræder på sitets forside. Det første man bliver mødt med, når man klikker sig ind på siden (figur 3) er et minimalistisk design placeret øverst på siden. Det består af en blå, takket form, som ligner en vinge på et fly, eller måske en hajfinne. Det raffinerede ved denne form er, at den i grunden kan konnotere mange ting. Inde i denne blå form har DSB placeret deres logo, som er et redesign af deres gamle logo. Hæftet til den blå form er en orange bueformet linie med små ringe, som fungerer som hovedmenu. Denne cirkel ligner den illustration af DSB-stationerne, som vi kender fra S-togstationerne og fra togene. Over for hovedmenuen, har man placeret to runde cirkler, der fungerer som links, som også er knyttet til en bueformet streg. Alle disse visuelle virkemidler er udtryk for den ekspressive funktion og kommunikerer visuelt at DSB er en dynamisk og moderne organisation. 5

6 På midten af siden omringet af denne cirkulære komposition har man placeret den vigtigste funktion nemlig søgefunktionen, som designmæssigt ligner det design, vi kender fra stort set alle andre websites. Overordnet mener jeg, at designet på denne side er et design af høj æstetisk kvalitet. Designet adskiller sig i sit moderne og æstetiske udtryk fra de design, som man ellers møder på andre websites, som også henvender sig til hele befolkningen. Bortset fra søgefunktionen ligner de visuelle virkemidler, som er anvendt i designet på ingen måde standarddesign og afspejler derved, at DSB lægger vægt på et personligt udtryk. De fleste organisationer eller virksomheder, som skal henvende sig til de samme store målgrupper, vælger oftest mere upersonlige webdesign for i det mindste ikke at støde nogen. DSB derimod har valgt et personligt design, som er i takt med tidens ånd. Farven blå dominerer siden, idet både menubjælken og typografien er blå. Ved at anvende den blå farve søger DSB tilslutning ved hjælp af ethos, idet den blå farve konventionelt refererer til troværdighed og pålidelighed. Figuren Harry, som danskerne kender fra fjernsynsreklamerne, går igen på mange af siderne og afspejler en humor, som i allerhøjeste grad er et ekspressivt eller emotivt udtryk, se fx på siden med Køreplanen 2001 (figur 4). Harry-figuren er også en del af en større merchandising kampagne og afspejler, at DSB mere identificerer sig som en privat virksomhed end en typisk dansk, offentlig organisation. Figur 3 DSB's forside Figur 4 DSB Køreplanen 2001 Figur 5 DSB tilbud Figur 6 DSB WildCard Modtageren I enhver kommunikationsmodel er der en tilsigtet modtager, som afsender ønsker at påvirke med sin kommunikationsindsats. Det er vigtigt at skelne mellem modtagere og målgrupper. Modtageren og målgruppen kan godt være den samme, hvilket afhænger af, hvorledes afsender har tilrettelagt kommunikationsindsatsen. Men nogle gange er modtagerne og målgruppen ikke den samme. Hvis en ungdomsfodboldklub fx ønsker at hverve medlemmer, kunne klubben vælge at henvende sig til folkeskolernes idrætslærere. For at nå den faktiske målgruppe, nemlig skoledrengene, vælger idrætsklubben at gå gennem folkeskolelærerne, som i det her tilfælde bliver modtagergruppen af informationen. 2 Jeg har dog i forbindelse med min model valgt at bruge den overordnede betegnelse modtager som et generelt begreb, der både omfatter modtagere, brugere og målgrupper. I min model skelner jeg ydermere mellem den implicitte modtager og den faktiske modtager. Den implicitte modtager er den fra afsenders side tænkte modtager, som afsender henvender sig til via produktet, og den faktiske modtager er modtageren som oplever produktet. 2 For en uddybende diskussion af forskellen mellem modtagergruppen og målgruppen henviser jeg til Sven Windahl & Benno Signitzers bog Introduction to Communication Theory (Windahl& Signitzer 1992, s ). 6

7 De kommunikationsfunktioner, som knytter sig til modtageren, og som kan analyseres ud af selve websitet, betegnes som den konative og de interaktive funktioner. Den konative funktion og de interaktive funktioner Den konative funktion, som knytter sig til modtageren, omfatter i min model, i overensstemmelse med Jakobson, de henvendelsesformer, som afsender benytter sig af, når der er tale om at påvirke modtagers vilje eller adfærd (Jakobson 1960, s. 355). Den konative funktion optræder typisk i brugsanvisninger og ofte i reklamer, når afsender benytter imperative sætninger. Fx: Spis æbler det er sundt! eller Udfyld blanketten nedenfor, så sender vi et gratis katalog! Den konative kommunikationsfunktion i billedmedier kommer tydeligst til udtryk i instruktionsmanualer. Fx er illustrationerne i en videomanual, der skal demonstrere, hvordan brugeren skal få videoen til at optage, en visuel konativ funktion, der opfordrer brugeren til at skride til handling. I forbindelse med de interaktive funktioner har jeg taget udgangspunkt i Jens F. Jensens fire kommunikationsmønstre 3, som jeg dog foretrækker at betegne som kommunikationsfunktioner. Jens F. Jensens model udvider jeg med en femte kommunikationsfunktion, nemlig kommunikationsfunktionen transaktion. Min model kommer således, i forbindelse med de interaktive funktioner, til at indeholde fem kommunikationsfunktioner, nemlig 1) Den transmitterende ikke-interaktive funktion, som også er den eneste af de fem kommunikationsfunktioner, som udmærker sig ved sit ikke-interaktive og envejs-kommunikerende design, som det fx er tilfældet, når vi ser en filmsekvens på websitet. 2) Den konverserende interaktive funktion er det eneste af de fire interaktionsdesign, hvor der er tale om en gensidig mental og fysisk interaktivitet. Denne kommunikationsfunktion vil eksempelvis folde sig ud via en eller ved en chat på nettet. 3) Den konsultative interaktive funktion er på tale, når brugeren indtaster et søgeord i computeren, og computeren bearbejder de indtastede informationer, og derefter sender et svar tilbage. 4) Den transaktive interaktive funktion dækker den interaktion, som fx foregår i forbindelse med e-handelen. I forbindelse med den transaktive funktion modtager både afsender og bruger noget, idet der foregår en gensidig handel. Den transaktive interaktive funktion adskiller sig således fra den konsultative funktion, idet det, i forbindelse med den konsultative interaktive funktion, kun er brugeren, som modtager noget, nemlig informationer fra udbyderen. 5) Den registrerende interaktive funktion foregår, når afsender indsamler information fra eller om brugerne. Den registrerende interaktive funktion tages mere og mere i brug specielt inden for tvmediet, hvor sofaseerne via registrering får stigende mulighed for at interagere i tv-programmernes forløb. 3 Jens F. Jensen har selv overtaget sin model fra Jan L. Bordewijk & Ben van Kaams matrix for de fire kommunikationsmønstre: Allocution, conversation, consultation og registration (Bordewijk & Kaam 1986, s. 19). Jens F. Jensen har dog opdateret modellen ved at indarbejde interaktivitetsbegrebet, hvilket gør modellen særdeles egnet til analyse af websites. 7

8 Information/varer produceret af center Information produceret af bruger Distributionen 1) Transmission 5) Registrering Kontrolleret Envejs-kommunikation Flervejsaf center Ikke-interaktiv funktion komunikation interaktiv funktion Distributionen 3) Konsultation 4)Transaktion 2) Konversation kontrolleret af Flervejs-kommunikation Flervejsbruger Interaktiv funktion kommunikation Interaktiv funktion Figur 5: Fem kommunikationsfunktioner. Min model indeholder endnu et aspekt i forhold til modtageren, nemlig modtagers reception, som omfatter den analyse af den faktiske modtager, som bør foretages i forbindelse med ethvert produkt. Denne receptionsanalyse skal undersøge modtagers faktiske oplevelse af produktet set ud fra henholdsvis den kognitive reception, den konative reception og den emotionelle reception. Den kognitive reception omfatter i min model modtagers intellektuelle og erkendelsesmæssige reception af de visuelle, æstetiske udtryk i produktet. Den konative reception omfatter påvirkningen af modtagers vilje, drift eller adfærd. Den emotionelle reception omfatter den oplevelse, som modtageren måtte opnå gennem følelserne og sanserne. En analyse af de funktioner, som knytter sig til modtager, og som kan analyseres ud af produktet, samt en receptionsanalyse af modtagers faktiske oplevelse af produktet, udgør den samlede analyse af modtager. En analyse som jeg dog ikke har foretaget i forbindelse med DSB's website Den konative og de interaktive funktioner på DSB's website Den konative funktion optræder på DSB' website hver gang, der er søgeknapper udstyret med sproglige opfordringer til at trykke på knappen. Fx på forsiden af DSB's website (figur 3) er der en søgeknap, hvor der står Søg, hvilket er en direkte opfordring til at handle ved hjælp af en sproglig konativ funktion. Figur 4 viser et andet eksempel på en konativ sprogfunktion, når opfordringen lyder se filmen her. DSB benytter den konative funktion ved hjælp af visuelle virkemidler, når de anvender flotte, farverige billeder til at pirre nysgerrigheden for at se mere og derved opfordrer til at klikke på billedet (figur 5). Den transmitterende ikke-interaktive funktion mener jeg optræder i et meget begrænset omfang på DSB's website. Men hvis vi klikker os ind på WildCard-siden (figur 6) og klikker på WildCardet, går der et lille forløb i gang ledsaget af et løvebrøl. Dette forløb kan vi ikke ændre på, idet det er tilrettelagt og fastlåst. Der kan med andre ord sagtens optræde mindre, ikke-interaktive forløb i et ellers interaktivt design. Den konverserende interaktive funktion optræder blandt andet i form af DSB's funktion. På næsten hver side opfordres der til Skriv til os, og når man klikker på Skriv til os kommer der 8

9 straks en funktion frem. Når man befinder sig på WildCard-siden, kan man på menuen finde en chat-funktion. Når man klikker sig ind på den, kommer man ind på InterRail chatten, hvilket er en anden form for konverserende interaktiv funktion på DSB's website. Den konsultative interaktive funktion bliver man mødt med på forsiden (figur 3), idet der er mulighed for at søge informationer om togafgange og ankomster. Brugeren indtaster navnet på den station, der rejses fra og den station, der rejses til, samt tidspunkt og dato. DSB svarer tilbage med en liste over tidspunkter inden for ca. en time, med togafrejser og ankomster til og fra de pågældende stationer. Den transaktive interaktive funktion finder man eksempler på, når man klikker sig ind på flybooking (www.dsb.dk/rejsebureau/erhvervsrejser/), hvor man enten kan bestille togrejser, flyrejser eller konferencer. Den registrerende, interaktive funktion optræder, når DSB kan registrere interessen, eller manglen på samme, for deres mange tilbud ved at registrere, hver gang der bliver anmodet om yderligere information eller foretaget bestillinger. Produktet Produktet i min model dækker både indholdssiden og udtrykssiden af det samlede produkt. Jakobson benyttede betegnelsen message, som oversat til dansk er et flertydigt begreb, idet det både kan oversættes til meddelelse og budskab. Specielt i forbindelse med betegnelsen budskab vil der være fare for, at denne faktor vil blive opfattet, som om den kun omfatter det indholdsmæsige.. Det fremgår i øvrigt ikke klart om Jakobsons meddelelse omfatter både tekstens indholdsside og udtryksside (Jakobson 1960, s ). Og idet jeg i forbindelse med denne faktor i modellen ønsker at signalere, at det er begge dele der tales om, finder jeg betegnelsen produkt som mere dækkende. Den formale og den uudsigelige æstetiske funktion Jakobson knyttede den poetiske funktion til meddelelsen, og ifølge Jakobson er den poetiske funktion en fokusering på meddelelsen for meddelelsens egen skyld, det vil sige tekstens udformning i modsætning til den referentielle funktion, som fokuserer på indholdet (Jakobson 1960, s ). Begrebet poetik betyder at skabe, at forfatte på vers, at skabe stemning, digterisk følelse. For at synliggøre at min model fokuserer på visuel kommunikation, foretrækker jeg betegnelsen den æstetiske funktion, til trods for at begge begreber i store træk dækker det samme indhold. Til produktet knytter jeg således den æstetiske kommunikationsfunktion, som jeg yderligere har opdelt i to funktioner, nemlig den formale æstetiske funktion og den uudsigelige æstetiske funktion. Den formale æstetiske funktion er ifølge min opfattelse det visuelle udtryks evne til at formidle den æstetiske oplevelse, der kombinerer det sanselige og det erkendelsesmæssige, og hvor oplevelsen kan beskrives ved hjælp af sprog der henviser til almene sanselige erfaringer. Den uudsigelige æstetiske funktion derimod dækker den æstetiske oplevelse, som kun i begrænset omfang kan formidles til andre, da oplevelsen ikke baserer sig på almene sansemæssige erfaringer. Man kan stille spørgsmålet: Er det oplevelsen, som rummer uudsigelighed, eller er det en form for uudsigelighed, som er i værket? Og svaret er udfra denne artikels teoretiske position, at det er begge dele. Men det er fællesoplevelsen af uudsigelighed og ikke den individuelle oplevelse af uudsigelighed, som jeg beskæftiger mig med i forbindelse med min model. Begrebet uudsigelighed 9

10 dækker mange fænomener, men jeg har valgt at beskæftige mig med den form for uudsigelige funktioner som findes i selve værkets visuelle udtryk. Det vil fx sige de træk i et visuelt udtryk, som vi kan konstatere er en integreret del af værket, og som formidler en æstetisk oplevelse af sanselig karakter, som vi ikke har erfaret før. En oplevelse, som vi ikke er ene om at opleve, men som vi kan dele med andre. Vi kan være enige om, at vi oplever det samme, selvom det naturligvis er på hver vores måde (Favrholdt 2000, s ). I forbindelse med den uudsigelige æstetiske funktion har jeg også overtaget dele af Roland Barthes beskrivelse af punctum. Ifølge Barthes er punctum blandt andet udtryk for det tilfældige, som prikker til én, og som kommer til som et brud på studium (studium svarer til min definition af den formale æstetiske funktion) (Barthes 1987, s. 38). Punctum er også et udtryk for det nære. Fx refererer Barthes til den nærhed der opstår i fotografier, hvor tøjets vævning er meget nær på, idet vi således interesserer os for stoffets struktur (Barthes 1987, s. 56). I betragtning af, at Barthes punctum er en individuel oplevelse og i øvrigt udviklet i forbindelse fotografiet, afviger Barthes punctum i for stor en udstrækning fra min opfattelse af dette æstetiske fænomen, at jeg foretrækker betegnelsen den uudsigelige funktion. I forbindelse med den formale og den uudsigelige æstetiske funktion fokuseres der på udtrykssiden af produktet. Den formale og den uudsigelige æstetiske funktion på DSB's website Der er gjort meget ud af de visuelle udtryk på DSB's website. Forsiden består af et minimalistisk og velkomponeret design (figur 3). Formerne i menubjælken understøtter hinanden og giver forsiden en cirkulær komposition. Formerne og linierne giver både associationer til organiske former og high-tec former, samt associationer til Art Deco-design fra 30 erne. Dog uden at designet er nogen af delene, idet det har sit eget helt personlige udtryk. Kompositionen på alle siderne er harmonisk og giver et godt overblik over siderne. Den blå farve sammen med den orange farve, som designet i menubjælken består af, er komplementære farver, som derfor fremhæver hinanden. Problemet med designet opstår, når vi klikker os ind på nogle af de sider, hvor der er mange visuelle informationer. Fx på siden "Togrejse 2001" kommer billedcollagen i karambolage med DSBdesignet. Grunden til dette er, at DSB-designet i sin visuelle, æstetiske udformning fylder meget og derfor konkurrerer med de andre visuelle elementer på siden. Til gengæld fungerer den formale funktion mellem DSB-designet og sidens indhold bedre på de sider, hvor der ikke er billeder. Fx på siden DSB Erhvervsrejser står den blå tekst i sin firkantede spalte i fin kontrast til DSB-menuens uregelmæssige form. Den uudsigelige funktion, mener jeg, kan opleves, når vi klikker os ind på WildCard-siden (figur 6). Oplevelsen skyldes delvist overraskelsen over, at de blå og orange farver i DSB's menubjælke er blevet udskiftet med det brunsorte slangeskindsmønster og den giftigt gule menubjælke. Slangeskindsmønstret, indeholdt i menubjælken, refererer til nogle udefinerbare organiske former, måske organiske former fra øgletiden. Derudover virker farverne både enormt smukke samtidig med, at de virker frastødende, hvilket er beslægtet med den oplevelse vi har i forbindelse med giftige dyr. Derudover bevæger WildCardet sig, ledsaget af et løveagtigt brøl, når vi klikker os ind på siden. Denne konstellation af bevægelse, lyd og visuelle udtryk i form af farver, former og stofligheder udtrykker tilsammen en uudsigelig æstetisk funktion, som en stor gruppe brugere af sitet er fælles om at opleve, selvom selve oplevelsen ikke kan forklares ved hjælp af sproget, idet det er en ny sanselig oplevelse, som ingen af os lige netop har oplevet før. Vi kan godt tale om 10

11 oplevelsen ved at referere til fælles sansemæsssige erfaringer, men vi kan ikke præcist formidle selve denne sanselige oplevelse. Konteksten Kontekst betyder i generel forstand den sammenhæng, hvori noget indgår, det vil sige kommunikationssituationen. Ifølge Niels Erik Wille er der i forbindelse med tekster og tekstanalyse to former for relevant sammenhæng. "Den ene er den tekstlige sammenhæng, altså de tekstlige omgivelser for et givet tekstligt udtryk 'den tekstlige kontekst'. Det andet er den situation som teksten er udsprunget af eller bliver brugt i - 'den situationelle kontekst'. (Wille, 2002, s. 21) Ifølge Wille ville det være mere naturligt at reservere betegnelsen kontekst til den tekstlige kontekst, og anvende ordet kommunikationssituation, når det er den situationelle sammenhæng, der er tale om. Jeg har dog valgt at bibeholde betegnelsen kontekst som et overordnet begreb, der både dækker den tekstlige kontekst og den situationelle kontekst. Den referentielle og den intertekstuelle funktion Til konteksten har jeg knyttet den referentielle funktion, som dækker det samme indhold som Jakobsons referentielle funktion, nemlig en fokusering på tegnenes betydning eller indholdssiden af produktet (Jakobson 1960, s.353). Den referentielle funktion optræder, når der fokuseres på indholdet i produktet, i modsætning til fx den æstetiske funktion, hvor der fokuseres på produktets formmæssige eller æstetiske udtryk. Den referentielle funktion er således en reference til selve indholdet that about which (Bühler 1934, s ), i modsætning til fx den ekspressive funktion, som henviser til afsenderens holdningsmæssige eller følelsesmæssige udtryk i produktet. Den referentielle funktion kommer klarest til udtryk i meddelelser, hvor den abstrakte eller symbolske relevans er dominerende. Til underbygning af det referentielle aspekt vil jeg kort inddrage Peirces tre-leddede tegnbegreb, som består af Repræsentamen/Tegn, Objekt og Interpretant (Peirce 1955, s. 99, opr. 1897). Peirces objekt, som betegner det, som tegnet henviser til, og Peirces interpretant, det vil sige modtagernes fortolkning af tegnet, figurerer ikke i Jakobsons definition af den referentielle funktion. Ved at inddrage dette tegnbegreb afviger jeg væsentligt fra Jakobsons tegnopfattelse og dermed den betydning som Jakobson tillægger den referentielle funktion. I overensstemmelse med Peirce er jeg nemlig af den opfattelse, at tegnenes indhold ikke udelukkende kan baseres på konventioner eller regler. Ifølge Peirce henviser nogle tegn til indholdet baseret på lighed ikonet, nogle tegn henviser til indholdet i kraft af en nærheds- eller en årsagsforbindelse indekset og andre henviser til indholdet i kraft af konvention symbolet. Det er kun Peirces symbol, som er i overensstemmelse med de strukturalistiske lingvisters tegnopfattelse, nemlig at alle tegn er arbitrære (Peirce 1998, s. 5, opr ). Jakobsons model omfatter ikke de intertekstuelle referencer, dvs. referencer til andre tekster. Derfor har jeg i tilknytning til konteksten tilføjet endnu en funktion, nemlig den intertekstuelle funktion, som omfatter de referencer, der måtte være i produktet til andre produkter. Inden for billedmedier henviser alle de visuelle virkemidler på hver deres måde til andre sammenhænge. Farver, skrifttyper og design er for det meste tegn, som henviser til tidsperioder, trends eller andre produkter, som vi har set før. Det intertekstuelle i et website kan fx være, at sitet gør brug af skifttyper, farver og grafiske features, som konnoterer til 60ernes psykedeliske 11

12 udtryksformer. Det er vigtigt at være bevidst om, at alle visuelle virkemidler på en eller anden måde henviser til de sammenhænge, hvori de tidligere har været brugt. Den referentielle funktion på DSB s website Den konsultative søgefunktion på DSB's forside (figur 3), som er skrabet for emotivt, sanseligt udtryk er en referentiel funktion i Jakobsons forstand. Der fokuseres på indholdet og ikke på formen. De tre tegnkategorier Ikon, indeks og symbol kan der findes mange eksempler på i sitet. Ikonerne optræder i de af billederne, hvor der er en lighed mellem tegnet og det, som det henviser til. Fx Harry-figuren (figur 4), som går igen på næsten alle siderne, er et ikon, idet Harry ligner det som tegnet henviser til. På DSB's tilbudsside (figur 5) er der en stribe små firkantede billeder, hvoraf nogle er ikoniske og nogle er symbolske, andre indeksikale. Fotografiet af palmegrenen indeholder både ikoniske, og symbolske træk. Palmegrenen er ikonisk, idet den ligner det, som den henviser til nemlig en palmegren. Og inden for vores kultur opleves palmegrenen også som et symbol, idet palmer symboliserer sommer, sol og feriestemning. Billedet, som akkompagnerer WildCardtilbuddet, forestiller et udsnit af et slangeskind. Dette billede er også både ikonisk og symbolsk. Ikonisk på den måde at tegnet ligner det, det henviser til, nemlig slangeskind. Og symbolsk, idet slanger inden for vores danske kultur symboliserer noget farligt og eksotisk. Alle billederne på siden er understøttet af tre pile og teksten >>> Læs mere her, som er et indeksikalsk tegn på, at der er mere tekst. Figuren Harry (figur 4), som går igen på næsten alle siderne, er en intertekstuel reference. Figuren Harry på DSB's website henviser også til en fælles kontekst. For at forstå hvem Harry er, og hvorfor Harry er på DSB's website, kræver det, at vi har set de samme DSB-reklamer i fjernsynet. Netop fordi vi har fulgt Harry i adskillige fortællinger i DSB's reklamer, er der blevet etableret en fælles kontekst, og vores opmærksomhed skærpes for DSB's reklamer, hver gang der vises en ny Harry episode. Den orange streg med de runde cirkler, som udgør undermenu-oversigten på DSB's website, er en intertekstuel funktion. Udformningen af denne streg med små cirkler ligner de oversigter, som vi har set på S-togstationerne, og er derfor en intertekstuel reference til disse velkendte oversigter. Mediet Mediet er mellemleddet mellem afsender og modtager. For at der kan foregå en kommunikativ handling, er det nødvendigt, at der er et medium eller en kontakt, som Jakobson betegner det (Jakobson 1960, s ). 4 Den fatiske og de navigative funktioner Den fatiske funktion knytter sig ifølge Jakobson til kontakten, eller det, som jeg vælger at betegne som mediet, og fokuserer på, hvorledes kontakten mellem afsender og modtager kan bevares uden, at der foregår nogen egentlig udveksling af information (Jakobson 1960, s ). 4 Jakobsons fatiske funktion er overtaget direkte fra Bronislaw Malinowskis phatic communion, som beskrives nærmere i Malinowski 1969, s. 315). 12

13 I betragtning af, at min model også er beregnet til analyse af websites, har jeg i tilknytning til mediet tilføjet den navigative kommunikationsfunktion, som dækker de navigationsformer, som typisk indgår i webdesign, og som blandt andet har til formål at bevare kontakten mellem afsender og modtager. Den fatiske funktion forekommer i tekstmedier, når der er en fastholdelse af kontakten, uden at der bliver udvekslet informationer. Et julekort hvorpå der står: I ønskes en god jul og et godt nytår, er et eksempel på en fatisk tekst. Der bliver egentlig ikke videregivet nogen informationer på kortet. Kortet er fra afsenders side mere et udtryk for en rituel handling, som har til formål at vedligeholde kontakten med modtager. Den fatiske funktion eller den røde tråd i forbindelse med billedmedier kunne fx udmønte sig i at layoutene ligner hinanden fra opslag til opslag i en pjece, som bevirker, at der er en sammenhæng i produktet. Når den fatiske funktion brydes, fx ved at designet ændres fra den ene side til den næste i en publikation, bliver vi bevidste om, at vi nu har bevæget os over til noget andet. Den fatiske funktion er i særdeleshed væsentlig i forbindelse med Corporate Design. Et ensartet Corporate Design medfører, at en virksomhed hurtigt genkendes på sit konsistente design, som går igen på skilte, brevpapir, indkøbsposer, brochurer, logoer, biler, etc. Den navigative funktion er beslægtet med den fatiske funktion, idet begge funktioner har til formål at vedligeholde kontakten mellem afsender og modtager via mediet. Udover, at navigationsfunktionerne er afhængige af den formale, æstetiske udformning, har de til formål at opbygge logiske netstrukturer, således at brugeren kan finde rundt i produktet. Det kan være vanskeligt at opretholde en fatisk funktion på et website, hvis brugeren har uanede muligheder for at vælge egne veje og derfor nemt kan fare vild og miste kontakten til mediet. Det kræver et meget velstruktureret navigationssystem at opretholde den fatiske funktion i et website. Linkene på websitet styrer også den fatiske funktion i form af deres genkendelighed og ved hjælp af ikoner, som afbilder det, som der henvises til. Der opstår problemer med at vedligeholde kontakten med brugeren, når der er indarbejdet links i webdesignet til andre websites. Det er elementært for den erfarne web-bruger at finde tilbage til udgangspunktet, men det er særdeles kompliceret for de uerfarne web-brugere, som kan fare vild og ende med at bruge lang tid på at finde tilbage igen. Navigationsstrukturer består af tre former for links: 1) Man kan linke sig til forskellige sider inde på websitet. 2) Man kan linke sig til andre websites. 3) Man kan linke sig ind på fx en engelsk version af websitet. Websitets informationer kan struktureres ud fra fire overordnede strukturer. Sekvens-strukturer, gitter-strukturer, hierarki-strukturer og hypernet-strukturer. 5 Opbygning i sekvens-strukturer er den mest enkle måde at organisere informationerne på. Sekvenser er kronologiske eller logiske serier af emner, som fx begynder med det generelle og bevæger sig til det mere specifikke. Sekvenser kan også være opbygget i alfabetisk rækkefølge. Sekvenser bruges ofte til uddannelsesprogrammer, hvor læseren forventes at gå igennem et fastsat undervisningsmateriale, og de eneste links er de links, som understøtter et lineært forløb. Dog kan der være forgreninger, som brugeren kan blive sendt rundt i, men stadig inden for et lineært forløb. 5 De fire netstrukturer er inspireret af Patrick J. Lynch og Sarah Hortons fire strukturer: Sequences, Grids, Hierarchies og Webs. I Web Style Guide 1999, s

14 Opbygning i gitter-strukturer deler emner ind i kategorier, og man kan bevæge sig på tværs mellem hovedmenuerne og undermenuerne. De enkelte emneområder i en gitter-struktur har en fælles struktur i form af emneinddeling, så læseren forstår websitets struktur. Gitter-strukturer optræder hyppigt inden for websites, som har store mængder emner og informationer. Fx finder man den på ministeriernes websites og sites som Opbygning i hierarki-strukturer er den bedste måde at organisere store mængder af information på. Den hierarkiske opbygning af et website er meget lig med de velkendte diagrammer, man kender fra opbygninger af organisationer, hvilket medfører, at de fleste brugere vil genkende denne form for struktur. En hierarkisk opbygning stiller store krav til en analytisk tilgang til materialet, og en hierarkisk opdeling er kun formålstjenlig med velorganiseret materiale. Opbygning i hypernet-strukturer er ikke så egnet til opdeling af information. I denne struktur er formålet at afspejle associative tanker og fritløbende ideer, som giver brugeren mulighed for at følge sine særegne interesser på en unik måde. Denne struktur linker både til sider inde på websitet og til websites uden for. Ideen er at udnytte nettets muligheder til fulde, men desværre vil websites opbygget i hypernet-strukturer ofte virke mere forvirrende end givtige, afhængigt af, hvor erfaren webbrugeren er. En kombination af alle fire navigationsstrukturer optræder hyppigst på samme website. Det er med andre ord ikke et valg imellem den ene eller den anden navigationsstruktur, men et spørgsmål om samspil mellem strukturerne. Den fatiske funktion på DSB's website DSB's menubjælker går igen på alle siderne med det samme design. Der er således tale om en fatisk funktion i form af rytme og variation, hvor variationen fx opstår på WildCard-siden (figur 6), hvor den blå farve i designet udskiftes med slangeskindsmønstret. Harry-figuren optræder også som en fatisk funktion, idet den stort set går igen på alle siderne, og vi genkender den fra fjernsynet og fra DSB-butikkerne. Den konsistente brug af de samme skrifttyper og den samme opsætning af tekster i blå farve er også en fatisk funktion. Den fatiske funktion brydes lidt i forbindelse med fotografierne rundt omkring på websitet, idet de ofte ændrer format, nogle gange er de ovale, nogle gange er de firkantede Den navigative funktion på DSB's website optræder i forbindelse med de forskellige navigationsstrukturer 6, som er til stede på siden. Sekvens-strukturen optræder fx, når vi har indtastet de informationer, som DSB har spurgt efter på forsiden (figur 3). Derefter indgår vi i et lineært forløb, hvor DSB fører os fra den ene side til den anden, således at vi får afsluttet vores informationssøgning så effektivt og ukompliceret som muligt. Gitter-strukturen finder vi også på DSB' website, idet menuen på forsiden (figur 3) går igen på alle siderne. Vi kan således gå på tværs hele tiden imellem siderne. Den hierarkiske struktur på DSB's website optræder ved at vi kan komme ned i flere og flere lag. Hypernet-strukturen støder vi fx på, når vi befinder os på trafikinfo-siden og klikker på linket Landets puls for derefter at lande på Banestyrelsens website om Aktuel trafikinformation. 6 I forbindelse med en uddybning af navigationsstrukturerne henvisers til Patrick J. Lynch og Sarah Hortons bog Web Style Guide: Basic Design Principles for Creating Web Design. 14

15 Koden Koden er et udvalg af tegn som i deres sammensætning får en betydning. Koden er med andre ord et system af tegn, hvor hvert enkelt tegn er tillagt en betydning. Og denne betydning forudsættes kendt for både afsender og modtager, for at en kommunikativ handling kan lykkes. Den metakommunikatiove og den intersemiotiske funktion Jakobson knyttede den metasproglige funktion til koden og ifølge Jakobson er den metasproglige funktion i brug, når man taler om sproget med sproget, når man vil sikre sig, at afsender og modtager taler med den samme kode, og når man vil forklare nogen noget ved hjælp af omskrivninger af sproget (Jakobson 1960, s. 356). Jeg foretrækker at benytte betegnelsen den metakommunikative funktion i forbindelse med min model, og i enkelte tilfælde benytter jeg mig også af betegnelsen metavisuel kommunikation, når der i et billede reflekteres over et andet billede, hvilket også kan betegnes som en parafrase. Derudover har jeg, i forbindelse med koden, tilføjet den intersemiotiske funktion, som omfatter de aspekter, der optræder, når ét kodesystem oversættes ved hjælp af tegn fra et andet kodesystem, fx når et billede oversætter eller understøtter en tekst eller omvendt. I denne sammenhæng er det relevant at inddrage Barthes betegnelse forankring, idet jeg mener denne betegnelse er et udtryk for en intersemiotisk funktion. Barthes skelner mellem to begreber: forankringen og afløsningen. Med forankringen fordobler billedet visse oplysninger i teksten gennem et redundansfænomen, og med afløsningen tilføjer billedet en information, der ikke udsiges i teksten, eller omvendt. Hvis man fx i en tekst omtaler dronning Margrethe, vil der ifølge Barthes terminologi være tale om en forankring, når et billede af dronning Margrethe illustrerer teksten. Der er også tale om at forankring, når en billedtekst fortæller at fotografiet forestiller dronningen. I det tilfælde, hvor et billede ikke er en reference til noget i teksten, det som Barthes betegner afløsningen, er der tale om, at et billede tilføjer noget nyt til teksten. (Barthes 1986, s. 28, opr ) 7 Den metakommunikative og den intersemiotiske funktion på DSB's website Det redesignede DSB logo som optræder på forsiden i det blå standarddesign er et eksempel på en metakommunikativ funktion, eller rettere en metavisuel kommunikationsfunktion. Det nye moderne logo er en nyfortolkning af det gamle logo, og der reflekteres således via logoet over, at DSB er blevet moderne. Der optræder mange eksempler på afløsninger og forankringer i Barthes forstand på DSB's website. Fx den runde cirkel bestående af slangeskind på forsiden (figur 3), oversat med teksten Gode tilbud, er et eksempel på en afløsning. Billedet er ikke en gentagelse af, hvad teksten siger. Den anden runde cirkel på siden som forestiller et ur, hvor på Harry er illustreret, oversat med teksten Harry reklameartikler er derimod et eksempel på en forankring af teksten, idet billedteksten gentager en del af det billedet viser, hvilket er en intersemiotisk oversættelse i snæver forstand. Deciderede semiotiske oversættelser, hvor der tale om at en tekst og et billede oversætter hinanden, findes der ikke eksempler på i sitet. 7 Denne tekst foreligger også oversat til dansk i Bent Fausing og Peter Larsens: Visuel kommunikation I, 1980:48 15

16 Konklusion Modellen er som det fremgår af teksten en teoretisk model, som tager udgangspunkt i flere forskellige teoretiske fagområder. Den kan bruges til at beskrive de væsentligste aspekter ved kommunikationssituationen, som analytikeren skal rundt om i en analyse af et medieprodukt. Modellen bidrager derimod ikke med nye resultater baseret på empiriske studier inden for receptionsforskningen. Et eksempel på hvorledes man kan bruge modellen til at foretage en afsenderundersøgelse og en receptionsundersøgelse med udgangspunkt i min model er et stykke empirisk forskningsarbejde, som venter på at blive foretaget. Modellen angiver kun i skrivende stund et grundlag for en struktur på en analyse af modtageren med udgangspunkt i den konative, den emotionelle og den kognitive reception. Litteraturliste: Barthes, Roland: Rhetoric of the Image. I: The responsibility of Forms: Critical essays on music, art and representation. London: Blackwell Barthes, Roland: Det lyse kammer, Bemærkninger om fotografiet. Rævens Sorte Bibliotek. København: Politisk Revy. 2. udg Bordewijk, Jan L. & Kaam, Ben Van: Towards a New Classification of Tele-information Services. Intermedia, Volume 14. no S Bühler, Karl: Sprachtheorie. Jena: Fischer Fausing, Bent & Larsen, Peter (red.): Visuel Kommunikation, bd. I. København: Forlaget Medusa Favrholdt, David: Æstetik og filosofi. Seks essays. København: Høst Humaniora Jakobson, Roman: Closing Statement: Linguistics and Poetics. I: Thomas A. Sebeok (red.): Style in Language. Cambridge, Massachusetts: The M.I.T. Press S Jakobson, Roman: Lingvistik og poetik. Oversat til dansk af Niels Erik Wille. Vindrosen 14. årg., nr S Jensen, Jens F.: Interaktivitet på sporet af et nyt begreb i medie og kommunikationsvidenskaberne. MedieKultur. Nr S Lynch, Patrick J. & Horton, Sarah: Web Style Guide: Basic Design Principles for Creating Web Sites. New Haven and London: Yale University Press Malinowski, Bronislaw: The Problem of Meaning in Primitive Languages. Supplement I:. C. K. Ogden & I. A. Richards: The Meaning of Meaning A Study of The Influence of Language upon 16

17 Thought and of The Science of Symbolism. London: Routledge & Keagan Paul Ltd.1923 (Genudgivet 1969). Ogden, C.K. & Richards, I. A.: The Meaning of Meaning A Study of the Influence of Language upon Thought and of The Science of Symbolism. London: Routledge & Keagan Poul Ltd.1923 (Genudgivet i 1969). Peirce, Charles Sanders: Logic as Semiotic: The Theory of Signs. Philosophical Writings of Peirce. Redigeret af Justus Buchler. New York: Dover Publishing S Peirce, Charles Sanders: What Is a Sign? I: The Essential Peirce: Selected Philosophical Writings. Bind 2 ( ). Bloomington. Indiana University Press S. 4-10) Stevenson, L. Charles: Ethics and Language. New Haven and London: Yale University Press Thorlacius, Lisbeth: Visuel kommunikation på websites. København: Roskilde Universitetsforlag Wille, Niels Erik: Kommunikation, Tegn og Tekster. Roskilde Universitetsforlag. Maj (Uudgivet manus.) Windahl, Sven & Signitzer, Benno med Olson Jean T.: Using Communication Theory. London. Sage Publications

1. Indledning... 2 1.1 Problemfelt... 2 1.2 Problemformulering... 4 1.2.1 Begrundelse af problemformulering... 4

1. Indledning... 2 1.1 Problemfelt... 2 1.2 Problemformulering... 4 1.2.1 Begrundelse af problemformulering... 4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Problemfelt... 2 1.2 Problemformulering... 4 1.2.1 Begrundelse af problemformulering... 4 2. Teori... 4 2.1 Visuel og æstetisk kommunikationsmodel... 5 2.1.1

Læs mere

E-shopping 17.12.2008. Vejleder: Ulla Konnerup. Gruppe 22, Hum. Inf. 3. Sem.

E-shopping 17.12.2008. Vejleder: Ulla Konnerup. Gruppe 22, Hum. Inf. 3. Sem. E-shopping 17.12.2008 Vejleder: Ulla Konnerup Gruppe 22, Hum. Inf. 3. Sem. 1 Titelblad Titel: E-shopping Typeenheder: 194533 (81 antal sider af 2400) Uddannelsessted: Aalborg Universitet Uddannelseslinje:

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Visuel kommunikation. på WWW. Lisbeth Thorlacius. En ny visuel kommunikationsmodel

Visuel kommunikation. på WWW. Lisbeth Thorlacius. En ny visuel kommunikationsmodel Visuel kommunikation på WWW Lisbeth Thorlacius Te6ri- og metodebøgerne inden for webdesign har hidtil mest interesseret sig for de tekniske og funktionelle aspekter af websites, hvorimod æstetiske dimensioner

Læs mere

En virksomhedsprofilering af Krone Media. IT som medium for formidling, underholdning og erkendelse

En virksomhedsprofilering af Krone Media. IT som medium for formidling, underholdning og erkendelse 1 2 Titel: En virksomhedsprofilering af Krone Media Tema: IT som medium for formidling, underholdning og erkendelse Semester: INF6 Projektgruppe: 18 Gruppemedlemmer: Synopsis: Rasmus Eriksen Lise Tordrup

Læs mere

Tegnet kommunikerer REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK

Tegnet kommunikerer REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK Introduktion til værktøjet 1. Tegnet og repræsentationen: Tegn som repræsentative via semiotik 2. Den rigtige verden og tegnet: Repræsentation og mening 3. Tegnets natur:

Læs mere

Esrum Sø Sport og Fritid

Esrum Sø Sport og Fritid Esrum Sø Sport og Fritid 4. Projekt - Website Projekt. Multimediedesign, 1. Semester November/December 2008. www.highlighter.dk/essf Et Website udviklet af: Ahmad Hahmoud Camilla M. Sabatinski Josephine

Læs mere

Visuel kommunikation - Markedsføring af Museumstjenesten -

Visuel kommunikation - Markedsføring af Museumstjenesten - Visuel kommunikation - Markedsføring af Museumstjenesten - Før Efter 8. Semester Naturvidenskabelig Informatik Aalborg Universitet Afleveret den 26/05/05 1 Institut For Kommunikation Projekttitel: Visuel

Læs mere

Indhold. 3 Indledning. 25 Analysen. 57 litteratur. 5 Problemfelt 5 Problemformulering 5 Projektdesign

Indhold. 3 Indledning. 25 Analysen. 57 litteratur. 5 Problemfelt 5 Problemformulering 5 Projektdesign 3 Indledning 5 Problemfelt 5 Problemformulering 5 Projektdesign 9 METODOLOGI Indhold 10 Videnskabsteoretisk ståsted 11 Den abduktive slutningsform 11 Forforståelse 11 Det kvalitative forskningsinterview

Læs mere

Netto offline og online - Nanna, Sarah & Terese - IMK - Vejleder: Charlie It-Universitet 2

Netto offline og online - Nanna, Sarah & Terese - IMK - Vejleder: Charlie It-Universitet 2 Netto offline og online - Nanna, Sarah & Terese - IMK - Vejleder: Charlie It-Universitet 2 Netto offline og online - Nanna, Sarah & Terese - IMK - Vejleder: Charlie It-Universitet 3 Netto offline og online

Læs mere

Netto offline og online - Nanna, Sarah & Terese - IMK - Vejleder: Charlie It-Universitet!! 2

Netto offline og online - Nanna, Sarah & Terese - IMK - Vejleder: Charlie It-Universitet!! 2 Netto offline og online - Nanna, Sarah & Terese - IMK - Vejleder: Charlie It-Universitet!! 2 Netto offline og online - Nanna, Sarah & Terese - IMK - Vejleder: Charlie It-Universitet!! 3 Netto offline og

Læs mere

1.0 Indledning...7 1.1 Computermedieret individualisering...8. 1.2 Problemstilling...9. 2.0 Metode...6. 2.1 Opbygning af projektet...

1.0 Indledning...7 1.1 Computermedieret individualisering...8. 1.2 Problemstilling...9. 2.0 Metode...6. 2.1 Opbygning af projektet... 1.0 Indledning...7 1.1 Computermedieret individualisering...8 1.2 Problemstilling...9 2.0 Metode...6 2.1 Opbygning af projektet...11 2.2 Videnskabsteoretiske overvejelser...12 2.2.1 Projektets videnskabsteoretiske

Læs mere

DSU Dansk Stavgang Union

DSU Dansk Stavgang Union DSU Dansk Stavgang Union Projekt 3 af Camilla, Mateen, Mikkel & Sandie Indholdsfortegnelse Design brief Side 3 Projektplanlægning Side 4 Stakeholder analyse Side 6 Informations arkitektur Side 8 Medier

Læs mere

Kommunikation på internettet 6. semester, kommunikation Martin Eriksen. Indledning Temarammeredegørelse... 3

Kommunikation på internettet 6. semester, kommunikation Martin Eriksen. Indledning Temarammeredegørelse... 3 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Temarammeredegørelse... 3 Rekvirenten og kommunikationsopgaven... 4 Internettet som kommunikationsmedie... 5 Situationsbeskrivelse og analyse... 6 Problemfelt... 8 Medieformidlet

Læs mere

Grundforløbsprøve Projektbeskrivelse

Grundforløbsprøve Projektbeskrivelse Grundforløbsprøve Projektbeskrivelse Webintegrator Thomas á Rógvi 221191-2505 Indholdsfortegnelse Opgaven... 3 Tidsplan... 4 Målgruppe... 5 Layout... 6 Design... 7 Fonte... 7 Browser... 7 Bilag... 8 Det

Læs mere

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik Dette dokument indeholder yderligere informationer, tips og råd angående: Tabelfunktionen SmartArtfunktionen Billedfunktionen Samt en ekstra

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

Kommunikation på internettet

Kommunikation på internettet Engelsk institut Cand.ling.merc - speciale I.I.-profilen Forfatter: Jannie Uch Hansen Vejleder: Dorrit Bøilerehauge Kommunikation på internettet En komparativ analyse af Amnesty Internationals britiske

Læs mere

Skærmlayout på websiden

Skærmlayout på websiden Skærmlayout på websiden Af Kaj Søndergaard En bog i et flot layout er dejlig at få i hånden. Man får lyst til at bladre i bogen for at finde ud af om indholdet ser ud til at være værd at ofre tid på. Hvis

Læs mere

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 11-05-2015 Affaldshåndtering Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 Hans Rasmussen & Kevin Kumar ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Indhold Affaldshåndtering i Grønsted kommune... 2 Krav... 2 Design...

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.)

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Interaktiv filmanalyse med YouTube Fag: Filmkundskab, Dansk, Mediefag Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Målgruppe: Lærere på ungdomsuddannelser Hvorfor fokus på levende

Læs mere

Personlig Branding En Analyse af Amalie Szigethys og Tina Dickows hjemmesider

Personlig Branding En Analyse af Amalie Szigethys og Tina Dickows hjemmesider Personlig Branding En Analyse af Amalie Szigethys og Tina Dickows hjemmesider 5. maj 2015 Udarbejdet af Carina Haarbo Jensen Studie nr. Vejleder: Martin Nielsen Bachelor i International Virksomhedskommunikation

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

Kommunikation og Samfund

Kommunikation og Samfund rt Kommunikation og Samfund KOM/IT Jannik Nordahl-Pedersen HTX - Roskilde Klasse 3.5 28-02- 2 0 1 2 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Problemformulering... 3 Valg af løsning...

Læs mere

Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Basisår. Synopsis: Titel: Analyse af Trendsales. Tema: Analyse af IT-systemer. Projektperiode: P1

Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Basisår. Synopsis: Titel: Analyse af Trendsales. Tema: Analyse af IT-systemer. Projektperiode: P1 Forside Titel: Analyse af Trendsales Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Basisår Tema: Analyse af IT-systemer Projektperiode: P1 Projektgruppe: B 126 - Informatik Deltagere: Camilla Kjærsgaard

Læs mere

Poster design. Meningen med en poster

Poster design. Meningen med en poster Poster design At præsentere et naturvidenskabelig emne er ikke altid lige nemt. Derfor bruges ofte plakater, såkaldte posters, til at fremvise forskning på fx messer eller konferencer. Her kan du finde

Læs mere

Visualisering af data

Visualisering af data Visualisering af data For at se flashanimationen der knytter sig til projektet skal man åbne vis_print.html Interaktiv infografik til Tænks Mærkebank Tænk er forbrugerrådets blad og website, som med udgangspunkt

Læs mere

OM AT KOMMUNIKERE MED GRAFIK

OM AT KOMMUNIKERE MED GRAFIK OM AT KOMMUNIKERE MED GRAFIK GRAFISK DESIGN ER KOMMUNIKATION Grafisk design dækker over en blanding af at få noget til at kommunikere et budskab på en overbevisende, funktionel og (formentlig) indbydende

Læs mere

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Sofie Løndal Dyrlund loendal@ruc.dk - str. Nr. 43956

Sofie Løndal Dyrlund loendal@ruc.dk - str. Nr. 43956 Det Grønne Hus E n p r a k t ik r a p p o r t - str. Nr. 43956 Indholdsfortegnelse PROLOG 3 PROBLEMFORMULERING 5 TEORI OG PROJEKTDESIGN 6 METODE 7 EMPIRI 8 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIER 8 NOTATET OG FOLDEREN

Læs mere

Kommunikation/IT Rapport Roskilde Tekniske Gymnasium

Kommunikation/IT Rapport Roskilde Tekniske Gymnasium Kommunikation/IT Rapport Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse Formål:... 3 Teori:... 3 Form og farver... 3 Skrifter og typografi... 4 Billeder og illustration... 5 Komposition og layout... 5 Produkt:... 6 Brainstorm

Læs mere

Vi angriber analysen pragmatisk, men vedkender os overordnet Peirces tilgang, da vi kan tilslutte os at en fortolkning afhænger af fortolkeren,.

Vi angriber analysen pragmatisk, men vedkender os overordnet Peirces tilgang, da vi kan tilslutte os at en fortolkning afhænger af fortolkeren,. Forholdet mellem det forestillede og det tekstlige SAS - En semiotisk analyse af SAS website Internettet og websider er et forholdsvist nyt medie for virksomheder set i forhold til de mere traditionelle

Læs mere

Grafisk Design En rapport af Jonas, Lenni, Andreas og Sebastian 1.2

Grafisk Design En rapport af Jonas, Lenni, Andreas og Sebastian 1.2 Grafisk Design En rapport af Jonas, Lenni, Andreas og Sebastian 1.2 Indholdsfortegnelse: Side 3-4 Typografi Af Sebastian Andersen Sebastian A, Andreas H, Lenni M, Jonas H Grafisk design - 1 - Side 5-6

Læs mere

Projekt redesign af Kyoto.dk Hold A - gruppe 20

Projekt redesign af Kyoto.dk Hold A - gruppe 20 Projekt redesign af Kyoto.dk Hold A - gruppe 20 INDHOLD I RAPPORTEN Analyse, persona og idégenerering Wireframes og styletiles Layoutdiagrammer Uddrag af kode Evaluering s feedback Reflektion og reslutat

Læs mere

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 Indholdsfortegnelse Forord 3 Problemformulering 4 Udviklingsmetode 5 Tidsplan 6 Målgruppe 7 Design brief 8 Logo 10 Typografi og farve 11 Navigationsdiagram 12 Usecase

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug 2014 - Juni 2016 Institution HANSENBERG Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kom/IT C Torsten B.

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Grafisk design. Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/12-08. Klasse 1.2 Tamana og Sesilje

Grafisk design. Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/12-08. Klasse 1.2 Tamana og Sesilje Grafisk design Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/12-08 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Farver... 4 Kompositioner... 7 Typografi... 8 Praktisk arbejde... 10 Vores rapport opbygning...

Læs mere

Tweenkultur. En undersøgelse af tweenkultur i branding

Tweenkultur. En undersøgelse af tweenkultur i branding Tweenkultur En undersøgelse af tweenkultur i branding Forfatter: Michael Brønd Vejleder: Dorrit Bøilerehauge Speciale i I.I. CLM (Engelsk Institut) Februar 2004 Handelshøjskolen i Århus Indholdsfortegnelse

Læs mere

Redesign af sentura.dk

Redesign af sentura.dk Redesign af sentura.dk - med fokus på brugertests, segmentering og smag i forhold til webdesign Kommunikation modul 2, Roskilde Universitetscenter, 2007/08 Vejleder: Lisbeth Thorlacius Skrevet af: Jesper

Læs mere

Dreamtours. Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation

Dreamtours. Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation Dreamtours En visuel identitet skabt af Anders Hanberg, Camilla Sabatinski, Mathis Gallego- Pedersen og Peter Schindler. Den danske multimediedesignklasse - 1.semester

Læs mere

Grafisk Design rapport Kom/IT

Grafisk Design rapport Kom/IT Grafisk Design rapport Kom/IT Filip Olsen & Frederik Bøgh Indholdsfortegnelse Teoriafsnit Form og farver... 1 Grundfarver... 1 Komposition og layout... 2 Praktisk Folder til teknologiprojektet Bæredygtig

Læs mere

MANUAL. Siteloom CMS

MANUAL. Siteloom CMS MANUAL Siteloom CMS www.hjerteforeningen.dk/cms Brugernavn: Password: 3. september, 2012 BASIS FUNKTIONER 1. Kalender... 4 1.a. Opret... 5 1.b. Rediger eller slet... 8 2. Sider... 10 2.a Opret side...

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

1.0 Indledning... 3. 1.1 Temaramme... 5. 2.0 Metode... 7. 2.1 Videnskabsteori... 8. 2.1.1 Hermeneutik... 8. 3.0 Teori... 11

1.0 Indledning... 3. 1.1 Temaramme... 5. 2.0 Metode... 7. 2.1 Videnskabsteori... 8. 2.1.1 Hermeneutik... 8. 3.0 Teori... 11 Forord Vi vil gerne give en stor tak til Nordjyske for deres samarbejdsvilje og imødekommenhed i forbindelse med vores henvendelser, og besøg på deres arbejdsplads. Det har været interessant at få indsigt

Læs mere

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler På frie kostskoler (højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) skal undervisningen have en bred almen karakter. I forbindelse

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Redesign af Cinnober. Analyse af hjemmesiden Cinnober

Redesign af Cinnober. Analyse af hjemmesiden Cinnober Redesign af Cinnober Gruppe 25 Vi har i denne uge arbejdet på at redesigne hjemmesiden til butikken Cinnober, som ligger på Strøget i København. Cinnober sælger bøger og andre kontorartikler. Deres hjemmeside

Læs mere

GRAFISK DESIGN. Diner no. 34 Hjemmeside + Visuel identitet

GRAFISK DESIGN. Diner no. 34 Hjemmeside + Visuel identitet GRAFISK DESIGN Diner no. 34 Hjemmeside + Visuel identitet Diner no. 34 9 Opgavebeskrivelse Fiktive opgave. Redesign af visuel identitet og design af ny hjemmeside. Materialet skal skabe et genkendeligt

Læs mere

PROCESSUM DESIGNMANUAL 1.0 2013

PROCESSUM DESIGNMANUAL 1.0 2013 PROCESSUM DESIGNMANUAL 1.0 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD RETNINGSLINJER LOGO PLACERING OG BRUG FRIZONE: PLACERING: TYPOGRAFI PRIMÆR TYPOGRAFI SEKUNDÆR TYPOGRAFI KOMMUNIKATION GRUNDPAPIR

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 10/11 HTX

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Opgaven. Brugervenlighed. Designparametre. Følgende krav var : Research. Målgruppe. Konklusion. sitet ikke bliver for mørkt.

Opgaven. Brugervenlighed. Designparametre. Følgende krav var : Research. Målgruppe. Konklusion. sitet ikke bliver for mørkt. Opgaven Opgaven var fiktiv og bestod i at redesigne og kode hjemmesiden Copenhagen Street Food samt at redesigne logo. Kunden ville gerne have et bedre flow på hjemmesiden og tiltrække flere besøgende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 10/11 HTX

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu.

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu. Delaflevering Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk Kenneth Hansen, kenhan@itu.dk 1 Indholdsfortegnelse Problemfelt - Problemformulering... 3 Målgruppe...

Læs mere

Portfolioudvikling. Line la Fontaine. Multimediedesigner

Portfolioudvikling. Line la Fontaine. Multimediedesigner Portfolioudvikling Line la Fontaine Multimediedesigner Indholdsfortegnelse - Designvalg s. 1-9 - Målgruppe s. 1 - Wireframes/skitser s. 1-5 - Informationsarkitektur s. 6-7 - Farver s. 8 - Typografi s.

Læs mere

Grafisk Design. Dansk Center For Organdonation

Grafisk Design. Dansk Center For Organdonation Grafisk Design Dansk Center For Redegørelsen Hvad går opgaven ud på? Denne opgave går ud på at få lavet et redesign af det logo, Dansk Center For fik fremstillet i 2008, af vores kommunikations afdeling.

Læs mere

PPHansen.dk. Introduktion til websiden. En fag præsentationsside af Palle Preben Hansen

PPHansen.dk. Introduktion til websiden. En fag præsentationsside af Palle Preben Hansen Introduktion til websiden PPHansen.dk En fag præsentationsside af Palle Preben Hansen Eksamensopgave i Webdesign og Grafiske værktøjer, 5. semester SIV. Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Udviklingsprocessen...

Læs mere

Grafisk design. Ide. Designprocess. Målgruppe

Grafisk design. Ide. Designprocess. Målgruppe Ide Designprocess I denne opgave har jeg udviklet et website for et feriehus. Kunden ønsker et site, som både fungere privat, men også som offentlig hjemmeside. Hele site skal være på dansk, tysk og engelsk.

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2011 til juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Gymnasiet HTX Skjern HTX Kommunikation

Læs mere

www.mdalgaard.dk/abc/

www.mdalgaard.dk/abc/ www.mdalgaard.dk/abc/ udarbejdet af Peter Schindler Michael Dalgaard Stefan Skjerning Erhvervsakademiet København Nord, Multimediedesigner, 3. semester, tr08mul01 Indholdsfortegnelse Indledning... side

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

GRUPPE 5 Line - Nanna - Thea - Sarah

GRUPPE 5 Line - Nanna - Thea - Sarah GRUPPE 5 Line - Nanna - Thea - Sarah Gruppeopgave uge 40 Redesign af website - Feelgood Bakery 2. oktober 2015 Link til site http://nannalauth.com/fgb/website.html Kode Brugernavn : keammd Adgangskode

Læs mere

Formidling og metode forår 2011. Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann

Formidling og metode forår 2011. Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann Formidling og metode forår 2011 Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann Skriv nonstop hvad vil jeg skrive projekt om? Skriv i 10 min med sort skærm eller uden at se på hvad du skriver på

Læs mere

Gruppe 9 Visuel Interface Design, 27/09/2011

Gruppe 9 Visuel Interface Design, 27/09/2011 Gruppe 9 Visuel Interface Design, 27/09/2011 Først øvelse. Lav en designanalyse i tekst og billeder af det udleverede website www.kariyer.net. Vi startede med en hjemmeside, der så ud som følgende: Gennemgående

Læs mere

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp Kost ved slidgigt Case 2. Personlig fysisk hjælp Problemobservering Sygdommen slidgigt også kaldes artrose er den mest udbredte led sygdom overhovedet, det kan medføre voldsomme smerter. Sygdommen påvirker

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

Kom/IT: Børn, unge og sundhed

Kom/IT: Børn, unge og sundhed Kom/IT: Børn, unge og sundhed Afsluttende opgave Kom/It Roskilde HTX - Af Joakim Herrestrup Indhold Afsluttende opgave Kom/It Roskilde HTX... 1 Case:... 3 Planlægning:... 3 Målgruppe:... 3 Produkt/medie:...

Læs mere

Re-design af Bøssehusets hjemmeside Webdesign og webkommunikation, F2012 Iben Kold Thomsen (hold 1) & Morten Mechlenborg Nørulf (hold 2)

Re-design af Bøssehusets hjemmeside Webdesign og webkommunikation, F2012 Iben Kold Thomsen (hold 1) & Morten Mechlenborg Nørulf (hold 2) Introduktion Vores eksamensprojekt er et re-design af Bøssehusets hjemmeside. Bøssehusets er et kulturhus for bøsser, lesbiske og transseksuelle personer beliggende på Christiania. Huset skaber rammerne

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

GRAFISK DESIGN SVENDEPRØVE Dorte Damsgaard Larsen

GRAFISK DESIGN SVENDEPRØVE Dorte Damsgaard Larsen GRAFISK DESIGN SVENDEPRØVE Dorte Damsgaard Larsen OPGAVE Designforslag til hjemmeside til motorcykelklubben Mc Chaufførerne GRAFISK DESIGN / Dorte Damsgaard Larsen 1/15 DESIGNPROCES Indledende møde med

Læs mere

AFSLUTTENDE OPGAVE I KOMMUNIKATION/IT

AFSLUTTENDE OPGAVE I KOMMUNIKATION/IT AFSLUTTENDE OPGAVE I KOMMUNIKATION/IT Rikke Ihle & Jeppe Brogaard Roskilde Tekniske Gymnasium Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Planlægning... 2 Problem... 3 Målgruppe... 3 Løsning... 3 Produkt... 3

Læs mere

Når man skal udfylde i feltet: branche, kan det være relevant, at se valgmulighederne lidt igennem for at finde den mest passende.

Når man skal udfylde i feltet: branche, kan det være relevant, at se valgmulighederne lidt igennem for at finde den mest passende. Sådan opretter du en LinkedIn profil: - Først starter man med at klikke ind på LinkedIn.com På forsiden ser man en boks til højre på skærmen. Her har man mulighed for at oprette sin profil ved hjælp af

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 INDKREDSNING AF PROBLEM... 4 Problemformulering... 6 Strategisk platform... 6 TEORIVALG... 7 PROJEKTETS OPBYGNING... 7 Temarammeredegørelse... 9 METODE... 11 HERMENEUTIK...

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Hjemmeside redesign af Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum

Hjemmeside redesign af Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum Hjemmeside redesign af Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum Usability dokumentation Lavet af Sarina, Maria og René MulB-13 22.11.2013 I forbindelse med ekspertvurderingstests udarbejdes som hovedregel altid

Læs mere

Visualisering af data

Visualisering af data Visualisering af data Grafisk fortolkning af Tænks Mærkebank ITU december 2010 Jakob Sindballe jsin@itu.dk cpr: 010679-2089 Vejleder: Kevin McLean & Hans Asmussen Visualisering af data For at se flashanimationen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14 HTX

Læs mere

Kommunikation i en svær tid

Kommunikation i en svær tid 1. semester - December 2006 Kommunikation i en svær tid Tekst: Form og Indhold P1-Projekt Gruppe 4 Inge Benner Larsen Maiken Larsson Esben Christensen Skov Mai Therese Kallehave Vejleder Majken Johansen

Læs mere

MANUAL. Siteloom CMS

MANUAL. Siteloom CMS MANUAL Siteloom CMS www.hjerteforeningen.dk/cms Brugernavn: Password: 3. oktober, 2013 BASIS FUNKTIONER 1. Kalender... 4 1.a. Opret... 5 1.b. Rediger eller slet... 9 2. Sider...12 2.a. Opret side...13

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

10-trins raket til logo-design

10-trins raket til logo-design 10-trins raket til logo-design Stjerne-modellen Dette notat er udarbejdet i forbindelse med foredrag og kurser som supplement til bogen Virksomhedens logo. Ideen er, at det skal fungere sammen med bogen,

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

Grafik Design...2 Opgave Kunden Min opgave Nuværende Design...4 Overvejelser Målgruppe...6 Købskriterier Design Parametre...8 Tekst Illustrationer

Grafik Design...2 Opgave Kunden Min opgave Nuværende Design...4 Overvejelser Målgruppe...6 Købskriterier Design Parametre...8 Tekst Illustrationer Grafik Design...2 Opgave Kunden Min opgave Nuværende Design...4 Overvejelser Målgruppe....6 Købskriterier Design Parametre...8 Tekst Illustrationer Farver Form AIDA.... 10 Attention Interest Desire Action

Læs mere

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 SENIOR LAND Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096 Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 Michael Himmelstrup eycoco@gmail.com +45 2720 7222 Peter Stillinge Dong peterstillinge.dong@gmail.com

Læs mere

DESIGNGUIDE // MAJ 2012

DESIGNGUIDE // MAJ 2012 DESIGNGUIDE // MAJ 2012 Designguiden indeholder corporate standarder og retningslinjer, der fastsætter cphbusiness grafiske identitet. De grafikfiler, som hører til cphbusiness corporate standarder må

Læs mere

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Hvad er Google Analytics? Hvem kan bruge det? Hvad kan Google Analytics bruges til? Google Analytics viser dig hvor dine kunder har fundet frem til

Læs mere

Hardeknud gruppe. Brugermanual. Tilegnet redaktører af gruppeweb hjemmeside

Hardeknud gruppe. Brugermanual. Tilegnet redaktører af gruppeweb hjemmeside Hardeknud gruppe Brugermanual Tilegnet redaktører af gruppeweb hjemmeside Indhold Indledning... 4 Om denne brugermanual... 4 Formålet med Gruppeweb... 4 Hjemmesidens opbygning... 4 Redaktører... 5 Log

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere