1. Indledning Problemfelt Problemformulering Begrundelse af problemformulering... 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Indledning... 2 1.1 Problemfelt... 2 1.2 Problemformulering... 4 1.2.1 Begrundelse af problemformulering... 4"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemfelt Problemformulering Begrundelse af problemformulering Teori Visuel og æstetisk kommunikationsmodel Afsenderen Modtageren Produktet Konteksten Mediet Koden Den multidimensionale model Videnskabsteoretiske overvejelser Metode Fokusgruppe Rekruttering og selektion af fokusgruppe Bearbejdning af empiri Validitet og generaliserbarhed Analyse Afsender Modtager Produktet Konteksten Mediet Koden Konklusion Diskussion Litteraturliste Bilag 1 Transskribering af fokusgruppeinterview Bilag 2 Interview med Helene Høj (afsender) Bilag 3 Kommissorium for projektet De byggefaglige erhvervsuddannelsers image Bilag 4 Spørgeguide til fokusgruppeinterview Bilag 5 Skærmbillede af forsiden på bygfremtiden.dk Bilag 6 Skærmbillede et siden Test din fremtid Bilag 7 Skærmbillede af siden Test din fremtid (udfyldt) Bilag 8 Skærmbillede af siden Håndværk & Designkultur Bilag 9 Skærmbillede af siden Byggeri & Teknologi Anslag:

2 1. Indledning I dette afsnit vil jeg med et problemfelt præsentere projektets interessefelt gennem en indsnævringsproces, der afsluttes med min problemformulering og en kort beskrivelse af, hvad jeg gerne vil svare på gennem projektet. 1.1 Problemfelt Den nuværende samfundsdiskurs om Danmark som et videnssamfund, hvor vi i årevis har lagt øre til, hvordan vi alle skal være akademikere, som kan bidrage til samfundet med kreativitet og innovation, har talt de faglige uddannelser ned og medvirket til erhvervsuddannelserne lider under et dårligt image. - Mange års enøjet fokus på gymnasierne som redningskrans for den danske konkurrenceevne har undergravet erhvervsuddannelserne, der står tilbage som videnssamfundets skraldespand (Pihl & Thygesen, 2012). Derfor står uddannelsessystemet i de kommende år overfor væsentlige udfordringer, da der i det danske samfund frem mod år 2020 bliver færre faglærte, samtidig med, at behovet for de faglærte ikke falder. Arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri skriver på deres hjemmeside, at de danske erhvervsskoler er under pres, fordi der ikke er prestige i at tage en erhvervsuddannelse (Thygesen, 2010) - Det skal være attraktivt for de unge at tage en erhvervsuddannelse. Uddannelserne skal være forbundet med stolthed, et højt fagligt niveau og gode muligheder for videreuddannelse, siger Louise Pihl, uddannelseschef i Dansk Byggeri (Pihl, C) En undersøgelse præsenteret i magasinet danske ERHVERVSSKOLER nr. 3 september 2012 bakker op om Louise Pihls fokus på at få stoltheden tilbage til erhvervsuddannelserne. Undersøgelsen peger på, at eleverne i folkeskolens ældste klasser i høj grad er optaget af, om der er prestige forbundet med deres valg af uddannelse. Hvor 95 % af folkeskoleeleverne i 8. og 9. klasse anser gymnasiet for at have høj eller meget høj status, tillægger kun 50 % af eleverne erhvervsskolen prestige. Omvendt vil det sige, at halvdelen af eleverne i folkeskolens ældste klasser 2

3 tillægger erhvervsskolen lav eller meget lav status. Det dårlige image resulterer i, at kun 11 % af eleverne i folkeskolens ældste klasser vælger en erhvervsuddannelse, mens 76 % starter på gymnasiet. I deres arbejde for at gøre det attraktivt for unge at tage en erhvervsuddannelse har Dansk Byggeri i samarbejde med 3F (jeg vil referere til disse to organisationer som én samlet afsender gennem projektet) udviklet kampagnen Bygfremtiden, som blandt andet bygger på At skabe overskueligt og tidssvarende informationsmateriale til uddannelsesmesser, UU-vejledere og unge, trykt materiale såvel som en web-portal (bilag 3). I den forbindelse har jeg valgt at se nærmere på websitet bygfremtiden.dk, som har til hensigt at opfylde denne målsætning. Jeg vil dog udelukkende tage afsæt i de unge som modtagere for hjemmesiden. I sin Ph.d.-afhandling WWW s designhistorie website udviklingen i et genre- og stilteoretisk perspektiv fra 2003 foreslår Ida Engholm, at man betragter et website ud fra tre former for funktionalitet, nemlig teknisk funktionalitet, brugerfunktionalitet og æstetisk funktionalitet (Engholm, 2003: 10). Jeg har valgt at analysere bygfremtiden.dk ud fra en æstetisk og visuel indfaldsvinkel, fordi jeg er af den opfattelse, at websitet har et ønske om og evnen til, at vække en række følelser hos modtageren, som er afhængig af den aktuelle kontekst. Den æstetiske dimension involverer dermed ikke kun websitets egne karakteristika, men også modtagerens oplevelse. Jeg vil undersøge bygfremtiden.dk s æstetiske og visuelle dimension ved brug af Lisbeth Thorlacius kommunikationsmodel, som er udviklet på baggrund af Roman Jakobsons lingvistiske kommunikationsmodel. Ifølge Thorlacius er de visuelle symboler blevet en integreret del af vores hverdag, og det bliver derfor mere og mere relevant at skabe sig en viden om de visuelle symbolers kommunikative virkemidler (Thorlacius, 2005: 3). I og med, at de visuelle symboler på flere områder spiller en mere og mere dominerende rolle, og netop fordi det især er de unge, der kommunikerer og gerne vil kommunikeres til via symboler, finder jeg det oplagt i min analyse af bygfremtiden.dk at sætte fokus på de visuelle og æstetiske aspekter. Visuelle virkemidler spiller altså en vigtig rolle i kommunikation af indhold på et website, da de er 3

4 en medvirkende faktor til skabelsen af æstetiske oplevelser for brugeren (Thorlacius, 2005: 6) Thorlacius model begrænser sig dog til udelukkende at kunne give en analyse af de visuelle udtryk, som kan analyseres ud af selve sitet, hvorfor jeg som supplement til produktanalysen vil foretage en receptionsanalyse af modtagers oplevelse af sitet. Min receptionsanalyse af, hvordan bygfremtiden.dk s modtagere bruger og oplever sitet vil jeg udarbejde ved hjælp af fra Kim Schrøders bud på en multidimensional receptionsmodel, som giver mig en fornemmelse af, om modtager er blevet påvirket af afsenders følelser og holdninger. Overstående leder mig frem til følgende problemformulering: 1.2 Problemformulering Hvilke visuelle og æstetiske kommunikationsfunktioner anvender bygfremtiden.dk, og hvordan oplever mine informanter i 9. klasse på Katrinedals Skole dette website? Begrundelse af problemformulering Min problemformulering giver anledning til, at jeg kommer med et analytisk bud på, hvordan bygfremtiden.dk anvender visuelle og æstetiske kommunikative virkemidler set i forhold til Dansk Byggeri og 3F s målsætning om at skabe en webportal, der giver unge i folkeskolens klasser og UU-vejledere overskuelig og tidssvarende information om erhvervsuddannelserne inden for bygge- og anlægsbranchen. 2. Teori I min analyse af de æstetiske og visuelle kommunikationsfunktioner på bygfremtiden.dk vil jeg anvende Lisbeth Thorlacius teoretiske analysemodel, som er udviklet på baggrund af Roman Jakobsons lingvistiske kommunikationsmodel. Jeg vil således anvende Thorlacius til at analysere indholdet på bygfremtiden.dk, som kan analyseres ud af selve siden. Thorlacius argumenterer for, at man foruden hendes model, bør foretage en receptionsanalyse af den faktiske afsender og den faktiske modtager, da en sådan undersøgelse vil give indsigt i, hvorvidt der er overensstemmelse mellem afsenders intentioner og modtagers faktiske oplevelse af websitet (Thorlacius i Engholm & Klastrup, 2004: 86). Jeg vil også foretage en receptionsanalyse ved hjælp af Kim Schrøders multidimensionale receptionsmodel. 4

5 2.1 Visuel og æstetisk kommunikationsmodel Lisbeth Thorlacius analysemodel er en teoretisk model, der kan bruges til at analysere den visuelle og æstetiske kommunikation på et website (Thorlacius, 2002: 2). I modellen bliver man således præsenteret for en række begreber, der kan bruges til at definere de anvendte visuelle virkemidler (Thorlacius, 2002: 15). Thorlacius begreber tager afsæt i semiotikken, og hun betegner selv sit teoretiske udgangspunkt som pragmatisk semiotisk, fordi hendes tilgang til analyse af den visuelle kommunikation bygger på læren om tegn og koder (Thorlacius, 2002: 23). Jeg vil i det følgende gøre rede for modellens opbygning, og hvilke kommunikationsfunktioner Thorlacius knytter til de forskellige elementer i modellen Afsenderen De kommunikationsfunktioner, som knytter sig til afsenderen i Thorlacius model hører under betegnelserne den ekspressive og de emotive funktioner. Med de ekspressive sprogfunktioner mener Thorlacius afsenders følelser, holdninger og værdier, som kan analyseres ud af selve sitet (Thorlacius, 2002: 17). Ifølge Thorlacius findes der tre former for emotive funktioner (Thorlacius, 2002: 17). Den første emotive funktion udtrykker de følelser, som afsender besidder, og som afsender fremkalder hos modtageren. Den anden emotive funktion hentyder til følelser, som afsender ikke selv besidder, men som afsender ønsker at fremkalde hos modtageren. I forhold til projektets problemformulering forestiller jeg mig, at denne funktion bliver den primære emotive funktion jeg kommer til at arbejde med. Endelig udtrykker den tredje emotive funktion følelser og holdninger hos modtageren, som afsender ikke havde til hensigt at fremkalde hos modtager (Thorlacius, 2002: 17). I en samlet analyse af afsender har Thorlacius tilføjet analysedimensionen afsenders intention, som kræver en receptionsundersøgelse af, hvilke intentioner den faktiske afsender har med sitet, og hvordan brugerne af sitet modtager afsenders overførsel af følelser og holdninger (Thorlacius, 2002: 53). Til analyse af denne dimension inddrager jeg eget empiri Modtageren Thorlacius skelner mellem den implicitte- og den faktiske modtager, hvor den implicitte modtager skal opfattes som afsenders tænkte modtager af websitet, og hvor den faktiske modtager er den modtager, som oplever indholdet på sitet (Thorlacius, 2003: 5

6 5). I analysen af den implicitte modtager inddrager Thorlacius funktionerne den konative kommunikationsfunktion og de interaktive kommunikationsfunktioner, som sætter fokus på hvem afsender henvender sig til, og hvordan afsender henvender sig gennem websitet. Med betegnelsen konativ skal man ifølge Thorlacius se på, hvordan afsender forsøger at appellerer til modtager om at handle eller foretage sig noget, hvilket jeg vil gøre brug af i min analyse af bygfremtiden.dk. I forlængelse heraf knytter Thorlacius også funktionen interaktivitet til den implicitte modtager. Denne kobling skal ses i lyset af, at hun opfatter de interaktive kommunikationsfunktioner som værende beslægtede med den konative funktion således, at afsender også her appellerer til modtagers trang om at foretage sig noget aktivt (Thorlacius, 2002: 72). Som afslutning på min gennemgang i modtageren vil jeg vende tilbage til den faktiske modtager, som kræver en receptionsanalyse af modtagers faktiske oplevelse med sitet. Her vil mit empiriske datamateriale gøre sig gældende, da jeg ikke er i stand til at analysere den faktiske modtager direkte ud af selve sitet. Jeg vil undersøge mine informanters oplevelse af bygfremtiden.dk ud fra den kognitive reception, den konative reception og den emotionelle reception (Thorlacius, 2004: 6) Produktet I Thorlacius analyse af produktet beskæftiger hun sig med den æstetiske funktion, som hun har delt op i den formale funktion og den uudsigelige funktion (Thorlacius, 2002: 104). Den formale funktion omfatter den æstetiske oplevelse, hvor den uudsigelige funktion betegner den æstetiske oplevelse, der opstår mellem det vi kender og det vi ikke kender (Thorlacius, 2002: 103). Begge funktioner analyseres direkte ud af selve sitet, og man kigger altså ikke på den faktiske modtagers individuelle oplevelse af websitets æstetiske funktioner Konteksten Thorlacius finder det hensigtsmæssigt at knytte den referentielle- og den intertekstuelle funktion til konteksten, der kan betegnes som kommunikationssituationen (Thorlacius, 2002: 139). Foruden Roman Jakobson tager Thorlacius også udgangspunkt i Peirces lingvistiske tegnopfattelse i form af ikon, indeks og symbol, fordi hun finder denne skelnen nyttig i en analyse af visuel kommunikation. 6

7 2.1.5 Mediet Jeg vil i følgende afsnit gøre rede for den fatiske kommunikation og den navigative funktion, som Thorlacius knytter til analysemodellens mediedimension. Den fatiske funktion opfatter Thorlacius som en funktion, der sørger for at bevare kontakten mellem afsender og modtager uden nogen egentlig informationsudveksling (Thorlacius i Engholm & Klastrup, 2004: 95). I forlængelse af den fatiske funktion anvender Thorlacius den navigative funktion, som også har til formål at vedligeholde kontakten mellem afsender og modtager via det valgte medie (Thorlacius, 2002: 168). Den navigative funktion sørger således for, at brugeren af websitet kan finde rundt ved hjælp af logisk opbyggede strukturer Koden Analysemodellens kodedimension skal forstås som et system af tegn, hvor hvert enkelt tegn er tillagt en betydning (Thorlacius, 2003: 11). En forudsætning for, at kommunikationen opnår succes er, at det enkelte tegns betydning er kendt for både afsender og modtager. I sin analyse af koden inddrager Thorlacius den intersemiotiske funktion, som omfatter de aspekter, der optræder, når ét kodesystem oversættes ved hjælp af tegn fra et andet kodesystem (Thorlacius, 2003: 11). Derudover anvender hun også den metakommunikative funktion, som med henblik på visuel kommunikation skal forstås, som ( ) når der i et billede reflekteres over et andet billede ( ) (Thorlacius, 2003: 11). 2.2 Den multidimensionale model Receptionsanalysens overordnede formål er at belyse nogle generelle egenskaber i relation til måden, hvorpå websites opleves, bruges og forstås af brugere. Schrøders multidimensionale receptionsmodel kigger på fem aspekter, som han finder væsentlige ved reception af medietekster, og som kan styre en analyse af kvalitative receptionsinterviewdata (Schrøder, 2003: 67). Modellen udspringer induktivt fra Schrøders arbejde med empiriske receptionsprojekter og skal forstås som en række dimensioner, som finder sted samtidig og derved kun kan adskilles analytisk (Schrøder, 2003: 67). 7

8 1. Motivationsdimensionen belyser hvor motiveret modtageren er, og hvilken form for motivation der er tale om (Schrøder, 2003: 68). Denne dimension skal således forstås som relevansforholdet mellem informanternes forståelseshorisont og afsenderens budskab med bygfremtiden.dk. 2. Forståelsesdimensionen kigger på, hvordan modtageren forstår medieindholdet (Schrøder, 2003: 68). Her vil jeg som forsker altså undersøge, hvordan mine informanter forstår indholdet på bygfremtiden.dk og hvorvidt denne forståelse stemmer overens med afsenderens. 3. Konstruktionsdimensionen lægger vægt på, om informanterne forholder sig kritisk til indholdet. I og med, at jeg i dette projekt har fokus på bygfremtiden.dk s visuelle og æstetiske aspekter, vil jeg i denne dimension kigge på relationen mellem tekst og modtager, hvor modtageren betragtes som tekstens legende medskaber. Bygfremtiden.dk s brug af grafiske udformninger, som hører under denne dimension, vil således være relevant at se nærmere på. 4. Holdningsdimensionen omhandler informanternes subjektive holdning til medieindholdet på bygfremtiden.dk. Her vil jeg kigge på, om informanternes holdninger er præget af accept eller afvisning, enighed eller uenighed, eller en vekselvirkning mellem disse holdninger (Schrøder, 2003: 68). 5. Handlingsdimensionen undersøger, hvordan modtageren bruger medieindholdet i sin dagligdag (Schrøder, 2003: 68). I dette projekt har jeg ikke mulighed for at se på konkrete ændringer af mine informanters handlingsadfærd, men i stedet kigger jeg på den refleksion som budskabet og medieindholdet på bygfremtiden.dk frembringer hos dem. 2.4 Videnskabsteoretiske overvejelser I forhold til mit valg af fokusgruppeinterviews som metode positionerer jeg mig inden for socialkonstruktivismen. Her skabes virkeligheden gennem sociale konstruktioner, hvorfor virkeligheden formes og påvirkes af det enkelte menneskes erkendelse (Rasborg, 2002: 349). Der er således ikke tale om en endegyldig sandhed, hvilket 8

9 også gør sig gældende i forhold til mine informanters individuelle oplevelser af bygfremtiden.dk. Den data, som bliver skabt i interviewsituationen er således et resultat af den sociale interaktion, som udspiller sig under interviewet. Det vil derfor være et andet datamateriale man ville opnå, hvis man foretog interviewet i en anden kontekst. 3. Metode Receptionsteorien trækker på kvalitative empiriske metoder til indsamling af data og videre til analyse af, hvordan det enkelte individ oplever og skaber deres egen personlige mening i forhold til en udvalgt medietekst. Som receptionsforsker er man derfor som udgangspunkt ikke interesseret i at kunne generalisere på baggrund af sit datamateriale, men snarere er man interesseret i, om man er i stand til at belyse informanternes personlige oplevelse, forståelse og tanker om det undersøgte produkt. Jeg vil i det følgende afsnit gøre rede for mit valg af en fokusgruppe som projektets primære metodiske fremgangsmåde og samtidig reflektere over, hvordan dette valg påvirker mine analytiske konklusioner. Foruden gennemførslen af mit fokusgruppeinterview, har jeg som supplement til analysen af afsenders hensigt med bygfremtiden.dk foretaget et mindre interview med projektmedarbejder Helene Høj fra Dansk Byggeri (bilag 2). 3.1 Fokusgruppe Jeg har valgt et fokusgruppeinterview som metode til projektets primære dataproduktion. En fokusgruppe er god til at skabe en forståelse af, hvad informanterne kan lide ved et website, og hvad de føler de har brug for at få at vide (Krug, 2000: 141). Min forståelse og anvendelse af et fokusgruppeinterview er hentet ud fra Bente Halkiers definition af metoden som fremgangsmåde til indsamling af data. Grunden til, at jeg fandt fokusgruppeinterviewet egnet som projektets kvalitative forskningsdesign er, at jeg tilstræber en høj grad af interaktion mellem mine interviewpersoner (Halkier, 2002: 9). Dette stemmer godt overens med Halkiers forståelse af fokusgrupper, som værende en forskningsmetode, hvor data produceres via gruppeinteraktion omkring et emne, som forskeren har bestemt (Halkier, 2002: 9). Forud for fokusgruppeinterviewet udarbejdede jeg en spørgeguide (bilag 4), som skulle danne ramme for inter- 9

10 viewsituationen. Jeg tilstræbte mig dog efter at forholde mig åben over for improvisation. 3.2 Rekruttering og selektion af fokusgruppe Udfordringen ved at rekrutterer informanter til fokusgruppen er løst ved hjælp af en såkaldt snowball-sampling (Halkier, 2002: 31). Jeg har således taget kontakt til mit netværk og kollegaer på min arbejdsplads, og spurgt om de kendte nogle elever i 9. klasse, som kunne være interesserede i at deltage i en fokusgruppe. Jeg blev efterfølgende henvist til 9. klasse på Katrinedals Skolen i Vanløse. Jeg kontaktede min kontaktperson på skolen, hvor jeg kort beskrev hvad projektet gik ud på, og at jeg ønskede en lige kønsfordeling i min fokusgruppe på cirka seks personer i alt. På dagen hvor jeg skulle udføre mit interview meldte to af drengene dog fra, hvorfor min fokusgruppe endte med at bestå af tre piger og kun én dreng. Denne sammensætning af informanter set i forhold til køn kan således have betydning for den interaktion, der blev skabt under interviewet, da man kan forestille sig, at interaktionen ville have set anderledes ud, hvis der havde været en lige fordeling af drenge og piger. Dette aspekt vil jeg diskutere nærmere senere i metodeafsnittet. På grund af de tidsmæssige ressourcer har jeg valgt kun at foretage ét fokusgruppeinterview. Jeg er således opmærksom på, at jeg ikke kan sige noget generelt ud fra de indsamlede data. Derfor har jeg valgt helt fra udarbejdelsen af min problemformulering at koncentrere mig udelukkende om mine informanters oplevelse af bygfremtiden.dk vel vidende, at jeg ud fra den sociale interaktion som opstår under interviewet ikke kan sige noget generelt. Ifølge Halkier har antallet af informanter stor betydning for anvendelsen af det empiriske datamateriale, men det anbefalede antal varierer meget (Halkier, 2002: 33). Halkier anbefaler den enkelte forsker selv at vurdere, hvor mange deltagere der er behov for ud fra, hvad der passer bedst til emnet, deltagerne og typen af interaktion. Som udgangspunkt fandt jeg et antal på seks informanter passede, set i forhold til projektets problemstilling og i forhold til mine tidsmæssige ressourcer. Ved kun at have valgt seks informanter blev jeg meget følsom over for afbud, som jeg desværre fik to af på dagen for interviewet. Min fokusgruppe endte således ud med at bestå af Anton på 15 år, Freja på 15 år, Mira på 15 år og endelig Frida, som også er 15 år. Alle fire informanter går i 9. klasse på Katrinedals Skolen i 10

11 Vanløse. Alle fire informanter har planer om at tage en gymnasial uddannelse, når de er færdige med folkeskolen. Dog skal Freja og Frida først tage 10. klasse på en efterskole. Jeg fandt det fordelagtigt at sammensætte min fokusgruppe bestående af elever fra den samme klasse. Dette valg har jeg truffet på baggrund af, at det er gruppens sociale interaktion, der skaber de empiriske data. Det var således vigtigt for mig, at mine informanter skulle føle sig trygge ved hinanden under interviewet og ikke være bange for at sige hvad de syntes. Valget omkring, at mine informanter kender hinanden forud for interviewet hænger ligeledes godt sammen med, at jeg beskæftiger mig med en forholdsvis ung målgruppe, som jeg kan forestille mig, kan fremstå mere generte og tilbageholdende end andre aldersgrupper. 3.4 Bearbejdning af empiri Til at bearbejde mit empiriske datamateriale har jeg valgt at anvende Kim Schrøders bud på en multidimensional receptionsmodel. I min bestræbelse på at udforme en systematisk analyse har jeg fundet det nødvendigt at have mit empiriske datamateriale på skrift. Umiddelbart efter fokusgruppeinterviewet transskribere jeg således interviewet, hvorfor jeg som forsker allerede her er med til at reducere mine data. Jeg anvender kodning som redskab til at danne mig et overblik over datamaterialet. Kodningen skal bruges til at give mig som moderator en forståelse af de indholdsmæssige emner i min indsamlede fokusgruppedata (Halkier, 2002: 73). Denne metode bruger jeg til at gå i dybden med indholdet i den betydningsdannelse, der finder sted under interviewet. Jeg arbejder ud fra en forståelse af, at mit empiriske datamateriale skabes gennem interaktionen mellem informanterne og mig som moderator. Som forsker forsøger jeg altså at indkode bygfremtiden.dk s budskab hos mine informanter, men det er ikke nødvendigvis den samme forståelse af budskabet, der afkodes af informanterne. 3.5 Validitet og generaliserbarhed Jeg finder der vigtigt at diskutere begreberne validitet og generaliserbarhed og sætte ord på hvilke overvejelser jeg har gjort mig i den forbindelse. Projektets validitet handler om at sikre sig, at man konkret undersøger det, som man sætter sig for at 11

12 undersøge (Halkier, 2002: 107). Reliabilitet skal forstås som en del af forudsætningen for projektets validitet, altså hvor pålidelige de data man har skabt i gennemførslen af produktion og bearbejdning af sit empiriske datamateriale. Jeg har gennem projektet forsøgt at gøre mine data og metodiske valg gennemsigtige ved at forholde mig kritisk og hele tiden argumentere for de analytiske- og metodiske valg jeg foretager mig. Jeg har ligeledes forsøgt at styrke undersøgelsens gyldighed ved at sørge for sammenhæng mellem projektets forskellige elementer. Blandt andet har jeg valgt fokusgruppeinterviewet som metodisk fremgangsmåde ud fra en overbevisning om, at netop denne metode producerer en gyldig viden set i forhold til projektets problemformulering. Her er jeg nemlig blandt andet interesseret i at undersøge, hvordan mine informanter oplever bygfremtiden.dk ud fra en antagelse om, at betydning og mening skabes gennem fælles interaktion. Dette kvalitative valg stemmer godt overens med min inddragelse af receptionsforskningen, fordi man her insisterer på en kvalitativ metodologi til analyse af sensemaking. Med valget af fokusgruppeinterviewet er jeg nemlig interesseret i at undersøge informanternes betydningsdannelse, oplevelse og respons på bygfremtiden.dk, hvor en receptionsanalyse opfattes som det centrale redskab til analyse af en samlet medieoplevelse. Den data som skabes gennem dialogen mellem mine informanter og den samlede interaktion kunne med fordel være suppleret med efterfølgende enkeltstående interviews, hvor jeg som moderator tog nogle af de aspekter op, som var kommet frem under fokusgruppeinterviewet. På den måde kunne jeg have kommet mere i dybden med betydninger, som blev diskuteret og forhandlet om i interaktionen. Jeg ville muligvis have opnået en større grad af validitet, fordi informanterne enkeltvis måske ville optræde mere autentisk om deres livsverden. Endvidere opstod der problemer ved, at jeg kun havde valgt en fokusgruppe bestående af seks informanter. Jeg var således meget følsom over for afbud, hvilket jeg modtog to af på dagen for interviewet. Mit ønske om en ligelig fordeling af drenge og piger kunne derfor ikke blive opfyldt, og jeg kan dermed opleve vanskeligheder i min udarbejdelse af generelle mønstre senere i analysen. Det er dog her vigtigt at pointere, at man i en receptionsanalyse 12

13 altid vil opnå forskningsresultater som værende versioner af den sociale virkelighed, og den data man som forsker skaber i sin metodiske fremgangsmåde, skal opfattes som et øjebliksbillede af betydning. Om mit empiriske datamateriale giver troværdig og holdbar indsigt afhænger således af, om hvorvidt jeg formår at underbygge min empiri teoretisk. I forlængelse heraf er det vigtigt at påpege, at jeg som forsker ikke kun fungerer som iagttager under interviewet, men selv skal opfattes som deltager. Jeg er således med til at påvirke den meningsskabelse som finder sted i interviewsituationen, hvilket stemmer godt overens med mit socialkonstruktivistiske ståsted, som er af den overbevisning, at det empiriske datamateriale ( ) er en samproduktion mellem interviewer og interviewpersoner (Halkier, 2002: 49). Efter transskriberingen er jeg desuden blevet opmærksom på, at jeg indtager en lidt for fremtrædende rolle i forhold til, hvad der er hensigtsmæssigt i en fokusgruppe. Som forsker skulle jeg have været mere bevidst om min rolle, som først og fremmest går ud på at muliggøre social interaktion i fokusgruppen og dermed ikke risikere at kontrollere den (Halkier, 2002: 49). Dog oplevede jeg ikke, at mine informanter ikke henvendte sig til hinanden eller reagere på, hvad de hver især sagde. Min måde at agere moderator på, resulterede dermed ikke i, at den sociale dynamik i fokusgruppen blev nedbrudt, men derimod var mine informanter gode til at diskutere og forhandle mening med hinanden. Med henblik på hvordan jeg kan bruge det datamateriale jeg har skabt, skal jeg som forsker huske på, at det er kvalitative data jeg arbejder med, hvilket har afgørende betydning for generaliserbarheden af projektets forskningsresultater. Mit datamateriale bygger på et meget lille antal informanter, men ifølge Halkier kan man dog argumentere for, at mønstrene i udvalget repræsenterer kategorier i forhold til den kontekst, udvalget udgør eksempler på (Halkier, 2002: 111). Jeg vil således tillade mig at generalisere analytisk på baggrund af min fokusgruppe. 4. Analyse Jeg har valgt at udarbejde min analyse i et samspil mellem Thorlacius kommunikationsmodel og Schrøders receptionsanalyse. Jeg har desuden fundet det relevant at supplere med Schrøders aspekter ved reception af medieprodukter, så jeg således 13

14 opnår en bredere og mere fuldkommen analyse af bygfremtiden.dk. Selve analysen er bygget op omkring funktionerne; afsender, modtager, produkt, kontekst, medium og kode, som tilsammen udgør kommunikationsmodellen. Jeg vil under de funktioner, hvor det er relevant, inddrage receptionsanalysens dimensioner. 4.1 Afsender I følgende afsnit vil jeg analysere afsenders intention med bygfremtiden.dk samt se på den ekspressive og de emotive funktioner, der er at finde på sitet. Jeg vil ligeledes undersøge afsenders hensigt med websitet ud fra eget empirisk datamateriale i form af mit interview med Helene Høj fra Dansk Byggeri. Når man klikker sig ind på bygfremtiden.dk møder man et minimalistisk design, hvor hovedparten af siden udgør et billede af en ung mand, som kigger direkte ud på modtageren. Manden sidder ned og har begge hænder placeret på sine lår. Han er iklædt mørke bukser og en hvid T-shirt. Man kan se, at han sidder udenfor, og baggrunden fremstå meget mørk i forhold til ham. Denne farvekontrast er med til at sætte fokus på ham, som det første, når man klikker sig ind på siden. Billedets placering centralt på siden gør det samtidig tydeligt, at afsender sigter mod at fange modtagers opmærksomhed omkring billedet. Denne opfattelse bakker mine informanter også op om, i og med, at det for alle vedkommende, var det første de lagde mærke til, da jeg åbnede siden. ( ) billedet er helt sikkert det første man kigger på og så kigger man på det der byg din fremtid (Mira, 05:22). Fotografiet af den unge håndværker vækker altså informanternes indledende opmærksomhed. Og dette gør sig gældende selvom jeg opdaterer forsiden et par gange, således billedet skifter mellem flere forskellige personer. Informanternes fokus på billedet stemmer overens med afsenders overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af websitets forside: 14

15 ( ) Vi ville gerne have en masse billeder af unge lærlinge og håndværkere, så det var nemt for målgruppen at relatere til dem og se sig selv i deres sted (Helene, 22-24). Afsenders intention med forsiden, og websitet generelt, er således at præsentere en række troværdige, indbydende billeder af unge lærlinge og håndværker, som appellerer til unge i folkeskolens klasseelever. Som Mira forklarer, er det først efter, at hun har set billedet af den unge mand, at hun lægger mærke til teksten Byg Din Fremtid, som er sat ind til venstre for billedet. Denne tekst er større end den øvrige tekst på forsiden og består udelukkende af store bogstaver. Desuden refererer teksten til hjemmesidens logo, som går igen øverst i venstre hjørne på alle siderne. Oven for billedet har man placeret en limegrøn topmenu-bjælke, hvori der er placeret tre cirkulære ikoner, som hver især er akkompagneret med teksterne TEST DIN FREMTID, HÅNDVÆRK & DESIGNKULTUR og BYGGERI & TEKNOLOGI. Denne form for design, som man har valgt at udforme topmenuen omkring, virker opfriskende og anderledes end andre mere traditionelle websites. Meget moderne, eller meget sådan ungdommelig (Freja, 09:56). Forsiden fremstår for mig af høj æstetisk kvalitet og vidner om et moderne og ungdommeligt visuelt udtryk, hvilket Freja i overstående citat bakker op om. De æstetiske virkemidler i form af billeder, valg af farver og ikoner henvender sig til unge mennesker. De tre cirkulære ikoner er den overvejende årsag til denne stemning og næst efter billedet, er det da også den limegrønne topmenu, der vækker informanternes opmærksomhed. ( ) Ordene og farverne og billedet og cirklerne deroppe, det er da spændende synes jeg (Anton, 03:11). Anton beskriver, hvordan den limegrønne farve gør et stort indtryk på ham, og hvordan farverne og de cirkulære ikoner er med til at fange hans opmærksomhed. Den 15

16 grønne farve står i kontrast til den mørke baggrund og fremstår dermed meget synlig på forsiden. Desuden er de cirkulære ikoner anderledes end andre former for menuer, hvilket gør siden spændende og giver fornemmelsen af, at man få mange muligheder ved at trykke sig ind på dem. Så selvom menupunkterne ikke består af den traditionelle orange hyperlink-farve, er informanterne ikke i tvivl om, at de kan trykke på ikonerne og komme videre ind på siden: ( ) for jeg forestiller mig at man ligesom kan køre musen hen over og der kommer mange muligheder frem ( ) (Freja, 05:50). Farven og de cirkulære former appellerer således i høj grad til Frejas interesse, fordi hun får lyst til at kigge nærmere på siden. Freja beskriver i det førnævnte citat også indholdet på siden, som ikke sådan så stift, hvor hun efterfølgende nævner de grønne ikoner. I forlængelse af Frejas beskrivelse synes jeg, at den grønne topmenu vidner om en dynamisk, moderne og hip afsender. Den limegrønne farve er en signalfarve, som hurtigt fanger modtagerens opmærksomhed og skaber en fornemmelse af energi og aktivitet (Thorlacius & Engholm, 2004: 82). Sidens æstetiske udtryk afspejler afsenders ønsker et personligt udtryk. Afsenders valg af et meget personligt design vidner om, at man ønsker at henvende sig til en yngre målgruppe. Her synes jeg dog, at de valgte billeder falder udenfor afsenders tænkte målgruppe, i og med, at personerne på billedet ikke ligner unge på år, som skal til at vælge en ungdomsuddannelse. Denne tanke bakkes op af Frida, som under interviewet udtaler: Han ligner ikke én på vores alder vil jeg sige, han ser lidt ældre ud synes jeg faktisk (Frida, 04:51). Men på trods af, at personerne på billederne fremstår ældre end informanterne, opstår der ikke problemer, når snakken falder på, hvem de tror siden henvender sig til. Den er vel til os, unge ikke? Fordi det er jo ikke til over 20 ser det ud til, synes jeg. Ej 20 er måske lidt mærkeligt sagt, men det er jo ikke voksne synes jeg (Anton: 04:33). 16

17 Årsagen til, at der ikke opstår identifikationsproblemer for mine informanter, på trods af de personer, som er afbilledet på siden, virker ældre, tror jeg hænger sammen med forsidens generelle æstetik. Forsiden bærer helt klart præg af, at Dansk Byggeri som afsender har haft fokus på de visuelle udtryk, som skaber en stemning, der appellerer til en yngre målgruppe. 4.2 Modtager I min analyse af modtageren vil jeg komme ind på både den implicitte- og den faktiske modtager. Med henblik på den faktiske modtager anvender jeg mit empiriske datamateriale til at undersøge modtagers faktiske oplevelse af bygfremtiden.dk. Jeg vil ligeledes gøre brug af Schrøders forståelsesdimension til at undersøge, hvordan mine informanter forstår medieindholdet, og om hvorvidt denne forståelse stemmer overens med afsenders intenderede budskab (Schrøder, 2003: 68). Afsenderen af bygfremtiden.dk benytter sig af den konative funktion, når der er tale om at påvirke modtagers vilje eller adfærd (Thorlacius & Engholm, 2004: 86). Ifølge Thorlacius optræder den konative funktion hver gang, der er links udstyret med sproglige opfordringer til at trykke på knappen (Thorlacius & Engholm, 2004: 86). På forsiden af bygfremtiden.dk er den hvide tekst DU KAN STARTE HER på den grå pil i venstre side af billedet et godt eksempel på en konativ funktion, fordi afsender forsøger at påvirke modtagers adfærd ved hjælp af en sproglig opfordring. Pilen efter teksten er med til at forstærke afsenders sproglige henvendelsesform, fordi pilen her indikerer, at der er tale om et hyperlink, hvor man kan trykke sig videre. Et andet eksempel på en konativ funktion er den hvide overskrift Byg Din Fremtid, hvor afsenderen anvender bydeform til at påvirke modtager. Her er tale om en direkte opfordring til at handle ved hjælp af en sproglige konativ funktion. Vi møder også den konative funktion i visuel forstand i form af de grafiske cirkulære ikoner, som udgør de tre topmenuer. Disse farverige billeder giver modtageren lyst til at se mere, fordi ikonerne inviterer til at blive klikket på. Denne iagttagelse bakker Freja op om under interviewet: Ja, det er ikke sådan så stift og det virker som at hvis man trykker på det, så får man mange muligheder ( ) (Freja, 03:26). 17

18 Ikonerne pirrer altså Frejas nysgerrighed for hvad der ligger bag, og hvad der kommer frem, hvis hun trykker på dem. I sin analyse af modtageren inddrager Thorlacius medieforskeren Jens F. Jensens fem kommunikationsfunktioner, den transmitterende ikke-interaktive funktion, den konverserende interaktive funktion, den konsultative interaktive funktion, den transaktive interaktive funktion og endelig den registrerende interaktive funktion (Thorlacius & Engholm, 2004: 87-88). Disse funktioner vil jeg anvende i min analyse af de forskellige kommunikationsfunktioner, som jeg løbende finder dem relevante. I forhold til bygfremtiden.dk s forside finder jeg det oplagt at kigge nærmere på den transmitterende ikke-interaktive funktion, fordi billedet på forsiden skifter uden at vi som modtagere kan gøre noget for at afbryde denne aktivitet. Der er ikke tale om, at der ruller tekst eller billeder ind på siden, som fanger modtagerens umiddelbare opmærksomhed, men når vi opdaterer forsiden, eller går tilbage på forsiden, skifter billedet om vi vil det eller ej. Man kan med fordel også inddrage den transmitterende ikke-interaktive funktion, når man undersøger de korte videoklip, der ligger rundt omkring på sitet. Disse videoer er oplagte eksempler på ikke-interaktive envejskommunikerende funktioner, hvor det udelukkende er afsender som styrer kommunikationen. Den konverserende interaktive funktion optræder ikke direkte på sitet. Dog findes der nederst på sitet teksten Dette site er blevet til i et samarbejde mellem Fagligt Fælles Forbund (3F) og Dansk Byggeri, hvor man kan trykke sig videre enten til 3F s hjemmeside eller Dansk Byggeris hjemmeside. Herfra er der så mulighed for at skrive til de to afsendere, men det kræver at man som bruger først trykker sig ind på deres respektive hjemmesider. Den konsultative interaktive funktion møder vi på alle sitets sider i form af en søgefunktion øverst i højre hjørne, som understøttes af et lille forstørrelsesglas-ikon. Dette ikon er et eksempel på en intersemiotisk funktion, hvilket jeg vil komme nærmere ind på i min analyse af Koden. 18

19 Endelig finder jeg det oplagt at kigge nærmere på Jensens femte funktion, nemlig den registrerende interaktive funktion, som finder sted, når afsender indsamler information fra eller om brugerne af sitet (Thorlacius & Engholm, 2004: 88). Her tænker jeg på testen Test din fremtid, som både linkes til via brødteksten centralt på forsiden og via topmenupunktet. Afsender sætter således fokus på testen to steder på forsiden og forsøger som nævnt tidligere, at påvirke modtageren til at trykke sig ind på testen gennem bydeform. Ja, og så ville jeg nok trykke ind på den der test din fremtid, for det er meget sjovt. Siden man var 9 år og læse Olivia Blade, der var altid sådan noget test din et eller andet. Det der test der, det er meget sjovt (Freja, 06:09). Afsender opnår altså succes med sin konative henvendelsesform, i og med, at Freja giver udtryk for, at hun efter at have været på forsiden vil trykke sig videre ind på testen. Efterfølgende udtrykker Mira ligeledes sig positivt over for testfunktionen, fordi hun finder det relevant i forhold til sin personlige situation at finde ud af, hvad hun kan blive i fremtiden: Men også fordi det der med, at fremtiden er noget man snakker rigtig meget om i vores alder og det der med, når man lige pludselig kan teste den (Mira, 06:22). Afsender har således valgt at benytte sig af et ord, som i høj grad appellerer til den valgte målgruppe, fordi fremtiden er noget, som de tænker meget over og hele tiden skal tage stilling til. Omvendt bliver mine informanter skuffede efter, at de trykker sig ind på testsiden, fordi deres forventninger til testen ikke stemmer overens med, hvad der bliver præsenteret for dem: Der er for mange muligheder på én side, eller der er for mange ting, som man kan trykke på, på én side. Der skal mere være, altså jeg ville mere have lyst til, hvis der var færre spørgsmål på hver side og så måske bare flere sider (Freja, 07:01). 19

20 Freja udtrykker således forvirring over den store mængde indhold, som møder hende, når hun trykker sig ind på testsiden. Den tekstmængde, som omgiver selve testen, er således med til at ødelægge eller i hvert fald forringe hendes positive opfattelse af testfunktionen. Anton giver ligeledes udtryk for sin forvirring på grund af det øvrige indhold på siden: Jeg tror, at det er det der (peger på brødteksten, som ikke er en del af testen jeg skal svare på (Anton, 07:17). Der opstår en kollektiv enighed blandt informanterne om, at teksten omkring testen er unødvendig, fordi de allerede på forsiden har truffet valget om at udfylde en test, som skal give dem svar på, hvad de kan blive senere i deres liv. Der opstår derfor forvirring, når de kommer ind på testsiden, fordi de her forventer at skulle udfylde en række felter, men i stedet bliver deres opmærksomhed fanget af den omkringliggende brødtekst. Årsagen til, at deres opmærksomhed bliver fanget af teksten til venstre på siden, er dels på grund af det farverige ikon, der fungerer som sidens overskrift, men også fordi undersøgelser viser, at webbrugere bruger 69 % af deres tid på en side ved at kigge på den venstre halvdel af siden, hvor kun 30 % af den samlede besøgstid på et website bruges til at kigge på den højre halvdel (Nielsen, 2010). Det vil sige, at webbrugere altså bruger mere end dobbelt så meget tid på at se på den venstre halvdel af en side, som de gør på at se på den højre del. Disse tal bakker op om mine informanters bemærkninger til testsiden på bygfremtiden.dk: Ja, for hvis du har tænkt dig at gå hen til testen og så at du lige pludselig skal læse noget inden. Man har ligesom opmærksomheden på det der (peger på brødteksten) synes jeg (Freja, 07:41). Både Freja og Mira efterlyser derfor, at hvis den beskrivende brødtekst var nødvendig for udfyldning af testen, skulle man først have én side, som udelukkende bestod af denne brødtekst, hvorefter man aktivt skulle klikke sig videre til selve testen, som efter informanternes mening skulle have én side for sig selv. 20

21 For at kigge nærmere på selve testen (bilag 6) kan modtageren svare Mmm Det okay eller Naaa Ikke rigtig til fem udsagn, som fremgår af figur 1. Herefter kan modtageren se sine uddannelsesmuligheder efter at have udfylde testen (bilag 7). Man kan videre stille spørgsmålstegn ved, om hvorvidt testen giver et realistisk billede af, hvad der matcher modtagerens personlige profil, idet testen kun udgør fem spørgsmål. Efter at Freja havde foretaget testen følte hun intet identifikationsforhold med de jobmuligheder, som testen foreslog hende at uddanne sig indenfor og Frida efterspurgte nogle mere specifikke spørgsmål. I forlængelse heraf finder jeg det oplagt at se på Schrøders motivationsdimension, netop fordi Freja efter udfyldning af testen udtrykker manglende motivation for testens formål: Ja, måske er det også bare fordi det lige for mig ikke er noget der er relevant. Nej, det skal jeg nok ikke være (Freja, 08:51). Denne manglende motivation kan være én af forklaringerne på, at Freja ikke føler, at testens svar rammer hende som person. For selvom alle mine informanter betegner dem selv som sitets målgruppe, er de ikke specielt motiverede for sitets indhold. ( ) jeg tror ikke jeg tænker, at det er noget jeg skal det der med håndværk, så nej det tror jeg ikke jeg ville (Mira, 10:54). Blandt informanterne er der en bred enighed om, at de ikke skal påbegynde en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, og ingen af dem følte dermed, at den information de fik præsenteret på bygfremtiden.dk var relevant for dem. Denne manglende motivation var dog udelukkende styret af, at de allerede havde søgt ind på en gymnasial uddannelse, hvorfor bygfremtiden.dk s budskab ikke længere var aktuelt for dem. Der herskede nemlig ingen tvivl blandt informanterne om, at sitets hensigt med at give unge information om de forskellige erhvervsuddannelser er et relevant budskab, men de savnede, at sitet var blevet præsenteret for dem tidligere i deres uddannelsesforløb: 21

22 ( ) at få mere information om det i de tidligere klasser, jo yngre, jo bedre tænker jeg, for så ender man i 9. klasse og har ikke nogen idé om hvad det er, og er man egentlig ret minded på bare gymnasiet (Mira, 34:06). I forlængelse af Miras udtalelse kommer Freja ind på, at sitets interaktive funktioner lægger op til, at man bør blive præsenteret for bygfremtiden.dk tidligere end i 9. klasse, da elever i klasse nok er mere motiverede for sitets indhold og struktur: ( ) de vil have glæde af at klikke, det tror jeg i hvert fald jeg synes var sjovt i 7. klasse, at sidde og klikke på hvad jeg kunne blive (Freja, 33:51). I kraft af deres alder, klassetrin og allerede planlagte videre ungdomsuddannelse oplever mine informanter altså ikke motivation i forhold til at afkode afsenders budskab. Jeg synes dog, at det er vigtigt at tilføje, at Mira senere under interviewet udtaler således: Jeg tror faktisk godt jeg kunne finde på at gå ind og kigge på den der side, men ikke rigtig fordi, jeg kunne ikke selv forestille mig, at jeg ville blive nogen inden for, altså tage en erhvervsuddannelse, men jeg føler, at vi har fået meget lidt information omkring det og derfor synes jeg også det kunne være interessant og sådan nyttigt for mig at vide mere om det (Mira, 13:21). Så selvom Mira ikke kan forestille sig selv at tage en erhvervsuddannelse, så bliver hun under perceptionsprocessen motiveret til at besøge sitet igen på et senere tidspunkt, fordi den tilbyder hende noget information, som hun ikke føler hun har fået tidligere. Miras holdning til sitet er således præget af en vekselvirkning mellem accept og afvisning af budskabet. Den vekslende motivation tror jeg hænger sammen med den måde informationen bliver fremlagt på, på bygfremtiden.dk. Sitets opbygning og layout motiverer Mira til at blive på sitet og muligvis besøge sitet igen, hvilket er en antagelse som jeg bygger op omkring Antons udtalelse tidligere i interviewet: 22

23 Ja, den her hjemmeside den virker sådan lidt mere let og dejlig end de andre sider vi har kigget på ( fordi de andre sider er sådan nogle mega store hjemmesider nogle af dem og man skal trykke virkelig meget for at komme ind (Anton, 11:16). Bygfremtiden.dk s overskuelighed og minimalistiske design udgør således en motiverende faktor set i forhold til andre sites, som også har til hensigt at informere unge om uddannelse. I forlængelse af informanternes motivation for at bruge bygfremtiden.dk finder jeg det oplagt at se nærmere på, hvordan de forstår det indhold, som er at finde på websitet. Her er altså tale om Schrøders forståelsesdimension. I interviewet indledning snakkede vi om hvad sitet handlede om, og her opstod forskellige forståelser af, hvad meningen med sitet er. Freja havde umiddelbart ikke en forståelse af, at bygfremtiden.dk var et informationssite om erhvervsuddannelserne indenfor bygge- og anlægsbranchen, fordi billederne på forsiden ikke frembragte denne betydning hos hende: ( ) Jeg ville ikke tænke, at det håndværk først, fordi det er meget med de der unge mennesker og de ser glade ud. Jeg ville ikke tænke, at det var noget med håndværk (Freja, 04:02). Billedet på forsiden skaber derfor ikke den forståelse hos Freja, som afsender har til hensigt at skabe. Freja har udelukkende fokus på personen på billedet og tillægger det ikke særlig betydning, hvilke omgivelser personen befinder sig i eller hvilken slags tøj personen har på. Hun giver altså disse tegn en hel anden betydning end f.eks. Frida gør: Altså jeg tænker mest sådan noget byggenoget, fordi der står byg din fremtid og der er sådan en mand, han ser da sådan lidt håndværkeragtig ud, gør han ikke? (Frida, 03:52). Frida skaber sin unikke forståelse af forsiden ud fra det tøj manden har på, samtidig med, at hun kæder personen på billedet sammen med logoet Byg Din Fremtid. Fri- 23

24 da afkodning af forsiden skabes gennem en personlig semiosis-kæde, som er et begreb hentet fra Peirces teori om socialsemiotik. I Peirces optik kan et tegn udfolde sig i alle mulige forskellige elementer, der spiller en aktiv rolle i skabelsen af mening. Hans teori forklarer således, hvordan individuelle forståelser af en given medietekst skabes, og hvordan denne mening bliver påvirket af og skabt i en social konktekst. Dialogen mellem Frida og Freja vidner således om en proces, hvor der bliver skabt en kæde af meninger, der er unikke for hver enkelt informant. Ifølge Peirce dannes disse forskellige former for mening, fordi det enkelte individs sociale baggrund har betydning for, hvordan vi tillægger tegn betydning (Schrøder, 2000: 246). Men fordi Peice er af den opfattelse, at vi lever i fortolkende fællesskaber, er det muligt for det enkelte individ at skabe individuelle semiosis-kæder samtidig med, at vi kan kommunikere og forstå hinanden. Den forståelse, som Frida kommunikerer ud til de øvrige informanter, afviser Freja først, fordi det umiddelbart ikke er den samme betydning, hun har skabt ud fra tegnene på forsiden. Men gennem interaktion og dialog skaber de sammen tegnets betydning, der bliver således skabt en fælles mening. 4.3 Produktet Thorlacius skelner mellem den formale- og den uudsigelige funktion, men da der ikke findes uudsigelige oplevelser på bygfremtiden.dk i form af fælles uudsigelige oplevelser, vil jeg kun analysere den formale funktion, som gør sig gældende, når vi kan forklare, hvordan de visuelle virkemidler fungerer, uanset om de i æstetisk forstand virker godt eller dårligt (Thorlacius i Engholm & Klastrup, 2004: 91). Med udgangspunkt i mine informanters oplevelse af bygfremtiden.dk kan jeg ud fra en æstetisk betragtning argumentere for, at forsiden fremstår æstetisk tiltrækkende for afsenders tiltænkte målgruppe. Billedets lyssammensætning står i god kontrast til den mørke baggrund og skaber en god balance med den limegrønne topbjælke, som danner sammenhæng mellem de tre ikoner. De cirkulære ikoner er med til at skabe dynamik og variation på den ellers meget rektangulært-opbyggede side, da de forskellige former giver siden mere liv (Thorlacius i Engholm & Klastrup, 2004: 91). Afsenders valg af lysforhold og farvekombination svækker dog fokusgruppens kvindelige informanters identifikation med sitet, endda i så høj grad, at Freja undervejs i 24

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Kommunikative Funktioner INDHOLDSANALYSE - på tværs af medier. Henrik Juel September 2018

Kommunikative Funktioner INDHOLDSANALYSE - på tværs af medier. Henrik Juel September 2018 Kommunikative Funktioner INDHOLDSANALYSE - på tværs af medier Henrik Juel September 2018 Kommunikation er meget mere end udveksling af sand/falske deskriptive udsagn (fakta) Når vi kommunikerer gør vi

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Gruppe 1 begreber om kommunikation, community og brugerinvolvering

Gruppe 1 begreber om kommunikation, community og brugerinvolvering Gruppe 1 begreber om kommunikation, community og brugerinvolvering Med udgangspunkt i Lego's website vil vi analysere graden af brugerinvolvering og communitydannelse, som Lego.com lægger op til. Herunder

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

FAKTION: REKLAMEANALYSE

FAKTION: REKLAMEANALYSE FAKTION: REKLAMEANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Dette er en analyse af en reklame for produktet Naturcreme, der er en rynkecreme. Se reklamen ovenfor. Reklamen er fra maj 2011. GENRE 1 Denne

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Portfolio Grafisk Design Grafisk Design

Portfolio Grafisk Design Grafisk Design Grafisk Design Portfolio Grafisk Design Grafisk Design Opgaven gik ud på at lave et postkort, der skulle reklamere for et åbent hus-arrangement på Aarhus Tech. Opgaven er lavet i samarbejde med skolens

Læs mere

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Stereotyper skal udfordres og talenter sættes fri

Stereotyper skal udfordres og talenter sættes fri Stereotyper skal udfordres og talenter sættes fri HVORDAN SER EN SYGEPLEJERSKE UD? Søgeord = sygeplejerske Søgeord = direktør BAG OM STATISTIK- KERNE Køn, Uddannelsesog Karrierevalg I Danmark vælger

Læs mere

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik Dette dokument indeholder yderligere informationer, tips og råd angående: Tabelfunktionen SmartArtfunktionen Billedfunktionen Samt en ekstra

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Bilag 4. Beskrivelse af test og målinger af kvalitet (front end)

Bilag 4. Beskrivelse af test og målinger af kvalitet (front end) Bilag 4 Beskrivelse af test og målinger af kvalitet (front end) 1. Kvalitetsmålene Kunden ønsker, at websitet skal opfylde følgende kvaliteter, som vi kort uddyber vores tilgang til. Sjovt og originalt

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

AFSLUTTENDE OPGAVE. Lad Grønsted forblive Grøn

AFSLUTTENDE OPGAVE. Lad Grønsted forblive Grøn AFSLUTTENDE OPGAVE Lad Grønsted forblive Grøn Lad Grønsted forblive Grøn Indledning Til dette afsluttende projekt har jeg valgt at fokusere på udemiljøet i en park, og om hvordan et godt udemiljø kan påvirke

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

Spil og svar. Journal nr. 13.12.599. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive

Spil og svar. Journal nr. 13.12.599. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive Journal nr. 13.12.599 Spil og svar Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Spil og svar

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?

Læs mere

Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode

Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode Undersøgelsens informanter I alt 28 børn i alderen 11-12 år deltog i undersøgelsen, 14 piger og 14

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

At lave dit eget spørgeskema

At lave dit eget spørgeskema At lave dit eget spørgeskema 1 Lectio... 2 2. Spørgeskemaer i Google Docs... 2 3. Anvendelighed af din undersøgelse - målbare variable... 4 Repræsentativitet... 4 Fejlkilder: Målefejl - Systematiske fejl-

Læs mere

Danskbogen til social og sundhedselever

Danskbogen til social og sundhedselever Tillæg til Danskbogen til social og sundhedselever Reklameanalyse (maj 2011) Af Lisbeth Bjerrum Jensen Gads Forlag Reklameanalyse Overblik over teksten Præsentation Dette er en analyse af en reklame for

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Kevin Matin Teis Nielsen

Kevin Matin Teis Nielsen Kevin Matin Teis Nielsen 11-05-2015 Hvem Afsenderen i dette projekt er Kevin Matin og Teis Nielsen som begge er 1 års elever i klasse 1.1 på Roskilde Tekniske Gymnasium. Hvad Det budskab som vi prøver

Læs mere

Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang

Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang Øvelser til forberedelse og bearbejdning af interviews. Vibeke Krag Skov Petersen, Frederiksborg Gymnasium & HF PROGRAM 1. Intro 2. FØR interviewet

Læs mere

Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15. Avis artikel rapport

Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15. Avis artikel rapport Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15 Avis artikel rapport Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering Side 3 Afsender Side 3 Budskab Side 3 Medie Typografi Side 4-6 Medie Farver Side 7-9 Medie

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

FOKUSGRUPPER. Afrapportering. Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009. Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup

FOKUSGRUPPER. Afrapportering. Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009. Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009 FOKUSGRUPPER Afrapportering Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup Tel +45 39 16 27 00 www.bysted.dk Kontaktperson Adm.dir. Bo Søby Kristensen bsk@bysted.dk

Læs mere

Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010

Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010 HTX I ROSKILDE Afsluttende opgave Kommunikation og IT Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Planlægning... 4 Kommunikationsplan... 4 Kanylemodellen... 4 Teknisk

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Overgangsfortællinger

Overgangsfortællinger Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat...

Læs mere

Portfolioudvikling. Line la Fontaine. Multimediedesigner

Portfolioudvikling. Line la Fontaine. Multimediedesigner Portfolioudvikling Line la Fontaine Multimediedesigner Indholdsfortegnelse - Designvalg s. 1-9 - Målgruppe s. 1 - Wireframes/skitser s. 1-5 - Informationsarkitektur s. 6-7 - Farver s. 8 - Typografi s.

Læs mere

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering

Læs mere

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af

Læs mere

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland I det følgende har jeg skrevet refleksioner, spørgsmål og tanker vedr. hvilke områder jeg ser i kan forbedre og måske bør se nærmere på. Tankerne er inddelt

Læs mere

Kreativt projekt i SFO

Kreativt projekt i SFO Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering

Læs mere

Udover denne simple tidsplan har jeg også lavet et GANTT-kort for at vise den reelle tid jeg har brugt på hver opgave.

Udover denne simple tidsplan har jeg også lavet et GANTT-kort for at vise den reelle tid jeg har brugt på hver opgave. Portfolioudvikling Planlægning Da jeg startede på projektet lavede jeg en tidsplan, til at starte med gav jeg de forskellige opgaver lidt ekstra tid eftersom jeg synes man altid formår at bruge lidt mere

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Ungdomskultur og motivation i udskolingen

Ungdomskultur og motivation i udskolingen Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret relationsgrammatik

Læs mere

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Undersøgelsens karakteristika Formålet med undersøgelsen er overordnet at afdække generelle holdninger

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Felix, Sebastian og Martin R, 2.q Zealand Business College, HTX, Vordingborg 131115 Tandlægekampagne. Tandlæge Kampagne

Felix, Sebastian og Martin R, 2.q Zealand Business College, HTX, Vordingborg 131115 Tandlægekampagne. Tandlæge Kampagne Tandlæge Kampagne Gruppe: Sebastian, Felix og Martin R 1/10 Indholdsfortegnelse Forside...Side 1 Indholdsfortegnelse...Side 2 Problemformulering...Side 3 Problemtræ...Side 3 Afsender...Side 4 Mål og Målsætning...Side

Læs mere

Pædagogisk udviklingskonsulent

Pædagogisk udviklingskonsulent Praksisfortællinger Indhold Indledning Fase 1: Udvælgelse af tema - og læg en plan - en trinvis guide Fase 2. At skrive en fortælling Fase 3. Analyse af de udvalgte data. Fase 4. Opsamling i relation til

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Indledning: Testen foregår på tid, da jeg ønsker at finde ud af, hvor lang tid brugeren er om at komme til disse mål.

Indledning: Testen foregår på tid, da jeg ønsker at finde ud af, hvor lang tid brugeren er om at komme til disse mål. Indledning: En brugertest er et godt redskab at bruge, når man skal teste brugervenligheden på en hjemmeside. Det er en af de mest anvendte usability testmetoder. Testen kan have to formål: at informere,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv.. Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne

Læs mere

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 11-05-2015 Affaldshåndtering Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 Hans Rasmussen & Kevin Kumar ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Indhold Affaldshåndtering i Grønsted kommune... 2 Krav... 2 Design...

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 Indholdsfortegnelse Forord 3 Problemformulering 4 Udviklingsmetode 5 Tidsplan 6 Målgruppe 7 Design brief 8 Logo 10 Typografi og farve 11 Navigationsdiagram 12 Usecase

Læs mere

Indhold. 3 Indledning. 25 Analysen. 57 litteratur. 5 Problemfelt 5 Problemformulering 5 Projektdesign

Indhold. 3 Indledning. 25 Analysen. 57 litteratur. 5 Problemfelt 5 Problemformulering 5 Projektdesign 3 Indledning 5 Problemfelt 5 Problemformulering 5 Projektdesign 9 METODOLOGI Indhold 10 Videnskabsteoretisk ståsted 11 Den abduktive slutningsform 11 Forforståelse 11 Det kvalitative forskningsinterview

Læs mere

Undervisningsmateriale - Rapport

Undervisningsmateriale - Rapport Kom/IT Undervisningsmateriale - Rapport Klasse 1.7 Mathias Saxe H. Jensen 10-05-2011 Side 1 af 10 Indhold Forside... 1 Indledning... 3 Problemstilling... 3 Målgruppe... 3 Problemformulering... 4 Kommunikationsplan...

Læs mere

Fodring - Nej tak. Fagmodulsprojekt: Kommunikation, efterår 2015

Fodring - Nej tak. Fagmodulsprojekt: Kommunikation, efterår 2015 Fodring - Nej tak Et receptionsanalytisk projekt om modtageres opfattelse af en kommunikationsfaglig kampagne Fagmodulsprojekt: Kommunikation, efterår 2015 Anslag: 71.449 Gruppemedlemmer: 53091 Emilie

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering Rekruttering Sammenhold er en stor del livet. Om det er i et kollektiv eller i forsvaret, om det er der hjemme eller på arbejdet, fungerer det bedst, hvis der er et godt sammenhold. Allerede som barn lærer

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere