Sortering af information og risikovurdering i underretninger. Sikkerhedskonsulenterne

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sortering af information og risikovurdering i underretninger. Sikkerhedskonsulenterne"

Transkript

1 Sortering af information og risikovurdering i underretninger Sikkerhedskonsulenterne

2 Workshoppens indhold Når en underretning skal vurderes, kræver det en systematisk og reflekteret sortering af information, som dels tager udgangspunkt i de faktiske oplysninger og dels bygger på viden om risiko og resiliens. Resiliens handler i psykologisk forstand om menneskets modstandskraft og robusthed. Målgruppen for oplægget er sagsbehandlere, der behandler underretninger. Oplægget vil på en interaktiv og sjov måde beskæftige sig med sorteringen af information og risikovurdering.

3 Sortering af information De 3 søjler

4 De 3 søjler Bekymrer/Problemer Fungerer/Ressourcer Se ske/mål Undtagelser/Tegn på Se ske? Sikkerhed/Mestring Risikoadfærd: Forældres Risikoadfærd - Skadelig indvirkning på barnet. Barnets Risikoadfærd og skadelig indvirkning. Hvad skal vi have mere viden om? Risikofaktorer/ Komplicerende faktorer: Ressourcer Hvad er næste skridt?

5 Bekymringer Kolonne 1

6 Bekymringsgrundlag Fakta om forældrenes eller barnets risikoadfærd Hvor stammer oplysningerne fra? Hvad er der sket? Hvor ofte er det sket? Hvornår skete det Første gang? Seneste gang? Hvad skete den værste gang? Hvad var konteksten? Hvilken skadelig indvirkning havde det på barnet? Hvad så du, som fortalte dig det?

7 Komplicerende faktorer/risikofaktorer Hvad kan gøre det sværere at skabe sikkerhed og trivsel for barnet den unge, men som ikke i sig selv gør, at der er en børnesag. Vi skelner mellem Bekymringer og Komplicerende faktorer Bekymringer = Hvad gør forældrene (eller andre) som har negativ indvirkning på barnet. Risikoadfærd Negativ indvirkning på barnet. Komplicerende faktorer = De faktorer som risikoforskningen peger på øger sandsynligheden for at barnet er i mistrivsel. Risikofaktorer Ingen negativ indvirkning på barnet. Samarbejdet: Mulighederne for at arbejde med børnenes betingelser og deltagelse synes at knytte sig til samarbejdet om børnene eller man kunne sige, at børnenes vanskeligheder i meget høj grad er knyttet til de voksnes samarbejde om dem. Charlotte Højholt Fattigdom: Undersøgelsen viser, at der er meget klare sammenhænge mellem husstandsindkomsten i barndomshjemmet og udfald senere i livet. Disse sammenhænge kan ikke fortolkes som årsagssammenhænge, og vi ved ikke, om udfaldene ville have været påvirket af en ændret husstandsindkomst i barndommen. Børn i lavindkomstfamilier, SFI 2015 Psykisk sygdom, misbrug, skrøbeligt netværk osv.

8 Sortering af underretning Bekymringer = Hvad gør forældrene (eller andre) som har negativ indvirkning på barnet. Beskrivelse af den negative indvirkning på barnet. Komplicerende faktorer = De faktorer som risikoforskningen peger på øger den statistiske sandsynlighed for at barnet kommer i mistrivsel, men hvor forældrene har formået at skærme og beskytte barnet, så det ikke opleves som en belastning.

9 Bekymringsudsagn

10 Bekymringsudsagn Hvem er bekymret? Hvad er indvirkningen på det konkrete barn? Hvordan reagerer barnet på forældrenes risikoadfærd? Bekymringsudsagnets 4 elementer Hvad gør eller gør forældrene ikke, som giver anledning til bekymringen og i hvilken kontekst? Hvad er vi bekymret for vil ske med barnet i (den nære) fremtid, hvis ikke der sker en forandring ift. risikoadfærden?

11 Familiecentret er bekymret for Laila (12 år), fordi hun har fortalt på skolen, at Det er bekymrende fordi hun i skolen opleves som reserveret og har fortalt AKT læreren at hun er bange for at komme hjem, da hun ikke ved om far er fuld, besvimet eller død og hun bliver meget bange når hun ser en ambulance, samtidig med at hun har skrevet i et brev at selvmord ikke er en løsning. Bekymringsudsagnet for Laila hun bliver slået derhjemme og mor også råber af hende, at hun selv bestemmer om hun vil gå i skole og forældrene ofte drikker og skændtes foran hende. Hvis ikke der sker en forandring kan det betyde at Laila er i fare for at komme alvorligt til skade og ikke får overskud til at udvikle sig som andre børn, ikke lærer det hun skal i skolen og mister troen på at voksne kan hjælpe hende, så hun bliver så bange og ensom, at hun alligevel tænker at selvmord er en løsning.

12 Bekymringsudsagn Familierådgivningen og skolen er bekymret for Nadia, fordi hun på skolen har fortalt at hun er meget bange for sine forældre og hun og hendes søskende mange gange er blevet slået hjemme af både mor og far, bl.a. har far slået hende med knyttet hånd flere steder på kroppen og i ansigtet, så hun havde tydelige skader og det blødte. Det er bekymrende fordi Nadia er de sidste 2-3 måneder begyndt at pjække fra skole, er blevet indelukket og nærmest apatisk, og har en enkelt gang forsøgt at begå selvmord, uden at turde fortælle det til sine forældre. Hvis ikke der sker en forandring er Nadia i stor risiko for at begå selvmord eller gøre alvorligt skade på sig selv.

13 Undtagelser, Sikkerhed, Ressourcer Kolonne 2

14 Sikkerhed/undtagelser Tidspunkter, hvor bekymringerne er blevet håndteret på en måde, der har taget hånd om barnets/den unges behov af forældre eller andre. Hvornår har forældrene skabt sikkerhed? Hvad gør forældrene bare en lille smule af, som skaber sikkerhed? I hvilke tilfælde/kontekster er bekymringen ikke til stede? Hvad sker der i disse tilfælde? Er der noget som ville skabe sikkerhed, hvis forældrene gjorde det mere af det?

15 Undtagelser Er der tidspunkter, hvor du ikke har det problem? Hvornår var problemet mindre måske helt væk? Hvad gør du anderledes, når problemet ikke er der? Kan du komme i tanke om en konkret situation eller periode, hvor det gik godt? Hvad skete der? Hvad gjorde du som virkede godt? Hvordan gjorde du? Hvor fik du idéen fra? Hvad sagde dig, at du skulle gå frem på den måde?

16 Ressourcer/styrker Det der fungerer godt i familien og for barnet/den unge? Personer i netværket, der er til støtte for familien og barnet/den unge?

17 Sikkerhed, undtagelser, ressourcer Nadia har tidligere været en meget udadvendt pige med glimt i øjet, og til tider en meget fræk pige. Nadia gør omverdenen opmærksom på sine problemer ved at sende billeder af volden mod hende til en veninde og fortælle skolen om volden og tankerne om selvmord. Nadia får mor til at tage hende med på sundhedshuset, efter at hun har skåret sig i fingrende og hendes skader er blevet behandlet. Brændemærkerne på Nadias arm skyldes et uheld og er ikke selvforskyldte, hvilket Nadia fastholder overfor skolen.

18 Hvad vil vi se ske - mål Kolonne 3

19 Mål Mål, der skal nås, så bekymringerne ikke længere er til stede, og formålet er opnået Hvad vil Familierådgivningen (og familie og barn/ung) se ske i relation til de bekymringer, der er, så alle ved, at bekymringerne bliver håndteret? Skal ses demonstreret over tid. Hvad skal forældrene, skolen, børnene gøre mere af, for at vi bliver mindre bekymrede? Hvad skal vi undersøge noget mere/have flere informationer om? Aftaler/ Næste skridt Hvad er de næste skridt, der skal tages for, at familien kan komme nærmere ift. at nå målene?

20 Vurdering af barnets sikkerhed /trivsel betyder, at der er alvorlig bekymring for barnet/den unges sikkerhed/trivsel, mens 10 betyder, at der er stor sikkerhed og trivsel Forvaltningens vurdering på en skala fra 0 til 10 og begrundelse:

21 Sikkerhedsmål Beskrivelse af, hvad Familierådgivningen overordnet ønsker at se ske for, at barnet er i sikkerhed og trivsel. Sikkerhedsmålets elementer Hvem vil se en forandring? Hvem er en del af netværket eller planen? Hvad vil vi se barnet gøre, som fortæller os at forældrene har ændret adfærd og barnet trives bedre? Hvad vil være det første tegn? Hvad vil de se forældrene (eller andre) gøre, som adresserer bekymringerne og skaber sikkerhed for barnet? Hvor lang tid vil vi se forældrene og barnet demonstrere den ændrede adfærd før at vi kan trække os ud af sagen og overlade det videre arbejde til forældre og netværk?

22 Sikkerhedsmål for Laila Familiecentret vil se forældrene samarbejde om at lave en plan, der Laila oplever at hjemme er et trygt, sikkert og roligt sted med forudsigelige voksne, så hun får overskud til at have venner i skolen og kan udvikle sig til et trygt barn, som kan være i skole og lære uden at skulle bekymre sig om hvad der sker i hjemmet. kan skabe nogle forhold i hjemmet, der sikrer at Laila ALTID er sammen med ædru og forudsigelige voksne, der hverken råber eller slår, men som kan støtte hende i at passe skolen, så Når familiecentret gennem 6 måneder har set forældrene holde planen og Laila fortæller personerne omkring hende at hun trives og personerne omkring Laila også beskriver at hun trives og udvikler sig, vil familiecentret have tillid til at forældrene kan passe godt på Laila og lukke sagen.

23 Sikkerhedsmål: Familierådgivningen og skolen vil se forældrene samarbejde om at sikre at Nadia og hendes mindre søskende, altid oplever at forældrene løser deres konflikter på en måde der er rolig og tryg for børnene. Nadia og hendes mindre søskende skal opleve forældrene og hjemmet som et trygt og sikkert sted, så Nadia igen kan komme regelmæssigt i skole og blive den trygge og udadvendte pige med glimt i øjet, som skolen tidligere har oplevet. Familierådgivningen og skolen vil se forældrene samarbejde om at sikre at Nadia og hendes mindre søskende, oplever at uenigheder og konflikter løses uden vold fra mor eller far. Nadia og hendes mindre søskende skal opleve forældrene og hjemmet som et trygt og sikkert sted, så Nadia igen kan komme regelmæssigt i skole og blive den trygge og udadvendte pige med glimt i øjet, som skolen tidligere har oplevet. Forældrene skal vise de kan løse konflikter og hjælpe Nadia på en måde, hvor hun oplever sig tryg og sikker når hun er hos sine forældre.

24 SMART mål S Specifikke M Målbare SMART - Mål A Accepterede/Attraktive R Realistiske T Tidsfastsatte Forældrene skal samarbejde med familiecentret om at skabe nogle forhold i hjemmet, der sikrer at Laila ALTID er sammen med ædru og forudsigelige voksne, der hverken råber eller slår, men som kan støtte hende i at passe skolen. Laila skal opleve at hjemmet er et trygt, sikkert og roligt sted med forudsigelige voksne. Målet er nået når Laila og skolen fortæller at Laila kan have venner i skolen og kan udvikle sig til et trygt barn, som kan være i skole og lære, uden at bekymre sig om hvad der sker i hjemmet. Forældrene skal om 3 måneder, kunne fortælle og vise familiecentret hvad de konkret har gjort for at ændre forholdende i hjemmet.

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

WWW.SOLUTIONFOCUS.DK

WWW.SOLUTIONFOCUS.DK WWW.SOLUTIONFOCUS.DK Bekymringsgrundlaget i specifikke beskrivelser og i et enkelt sprog som alle forstår Bekymringsudsagn hvad er vi bekymrede for at der vil ske hvis der ikke sker forandringer? Komplicerende

Læs mere

Underretning løsningsfokuseret tilgang

Underretning løsningsfokuseret tilgang Underretning løsningsokuseret tilgang Dato or underretning: Barn: Mor: Far: cpr-nr.: cpr-nr.: cpr-nr.: Forældremyndighed: Skole / Institution: Leder: Medarbejder der kender barnet og / eller har en relation

Læs mere

Kort beskrivelse af barnets baggrund. Til at kopiere ind. Til at. Side 1 af 5. Genogram over barnets vigtigste netværk

Kort beskrivelse af barnets baggrund. Til at kopiere ind. Til at. Side 1 af 5. Genogram over barnets vigtigste netværk Genogram over barnets vigtigste netværk (kan udarbejdes i elektronisk form nedenfor eller vedlægges sagen som håndtegnet skema) Kort beskrivelse af barnets baggrund For at give et hurtigt overblik over

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009

HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009 HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009 DAGENS TEMAER Præsentation af undersøgelsen og datagrundlaget Hvilke unge modtager forebyggende

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE

UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE Til brug for offentligt ansatte og andre med særlige ansvar over for børn og unge. Når du under dit arbejde får kendskab til forhold, der giver formodning om, at

Læs mere

Hvad jeg tror om andre

Hvad jeg tror om andre Hvad jeg tror om andre Aftenens program - del 1 1. Hvad er SSP? 2. Hvordan ser virkeligheden ud? Medierne Din forestilling - Undersøgelserne 3. Ringstedsforsøget Skanderborg modellen 3. Sundhedsplejerskens

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Til Barn og Unges Beste. Konference Norge 2015

Til Barn og Unges Beste. Konference Norge 2015 Til Barn og Unges Beste Konference Norge 2015 Dagens agenda Fælles værdigrundlag Forebyggelsesstrategien Netværksmødet en ramme At skabe tryghed og sikkerhed Dialogen på netværksmødet Selve mødet helt

Læs mere

trivsels metode BARNETS NAVN:

trivsels metode BARNETS NAVN: trivsels metode BARNETS NAVN: metode til afklaring af bekymring for et barns sociale og emotionelle trivsel Barnets navn: konkret observation nr: Antal observationer i alt: Kort konkret beskrivelse af

Læs mere

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Målet er. At skabe gode vilkår i et godt netværk Med masser af Trivsel, tryghed, læring og socialt fællesskab Jeres børn mener: 1. ALLE synes det

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps

En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Trygge rammer for børn og unge En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Introduktion Tryghed er en forudsætning for den udvikling, der er formålet med spejder. Denne vejledning er derfor

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I TIDLIG, RETTIDIG INDSATS OG FOREBYGGELSE HELHEDSSYN PÅ BØRNENE OG DE UNGE VIDENSBASERET UDVIKLING AF VORES PRAKSIS SAMSKABELSE MED OG FOR BØRNENE

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom

Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mere end hver tredje mand, der har eller har haft en psykisk sygdom, fortalte først omgivelserne om det, da de ikke længere var i stand til at få en

Læs mere

Case 2. Line og Mette

Case 2. Line og Mette Del 1 Hanne er lærer på Tjørnevejsskolen i X-købing kommune. I hendes 3. klasse har hun for et par måneder siden fået en ny pige, som hun er bekymret for. Pigen Line virker lettere forsømt og lidt kuet

Læs mere

Du færdiggjorde det sidste år af folkeskolen og startede på gymnasiet. Der har du gået i to år nu, og det har langt fra gjort dit liv lettere.

Du færdiggjorde det sidste år af folkeskolen og startede på gymnasiet. Der har du gået i to år nu, og det har langt fra gjort dit liv lettere. Drengen 1 Du blev født. Du voksede op. Du havde en lykkelig barndom i naiv forventning om, at hele verden ville dig det godt, og at livet altid ville forblive trygt og dejligt. Så blev dine forældre skilt,

Læs mere

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Social årsplan Ungemiljø

Social årsplan Ungemiljø Juni 2015 Social Ungemiljø Arbejdet med social i Ungemiljøet tager udgangspunkt i UPV og Ungeprofilundersøgelsen fra SSP. I skoleåret 15/16 er uge 37 afsat til Trivselsuge, hvor alle klasser/ange igangsætter

Læs mere

Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle

Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats Partnerskabsnetværket i Vejle Præsentation Socialstyrelsen Chefkonsulent i Børn, Unge og Familier Adam Paaby Konsulent i VISO Dorte Brandt Hansen

Læs mere

Underretningsstatistik 2011 og 2012

Underretningsstatistik 2011 og 2012 Underretningsstatistik 11 og 12 Indkomne underretninger for 11: 317 Det fordeles på 182 drenge og 13 piger. Indkomne underretninger for 12 indtil 1. august: 31 Det fordeles på 1 drenge og 1 piger. Er barnet

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Tidlig indsats i dagtilbud, samarbejde med socialrådgiver og sundhedsplejerske - set fra et institutionsperspektiv

Tidlig indsats i dagtilbud, samarbejde med socialrådgiver og sundhedsplejerske - set fra et institutionsperspektiv Tidlig indsats i dagtilbud, samarbejde med socialrådgiver og sundhedsplejerske - set fra et institutionsperspektiv Løsningsfokuseret metode i inddragelsesprocesser ved Carsten Allan Hansen & Astrid Kring

Læs mere

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24 Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem

Læs mere

Ung. i en præstationskultur. jeg føler mig aldrig god nok

Ung. i en præstationskultur. jeg føler mig aldrig god nok lings vik selvud camp jeg føler mig aldrig god nok Ung i en præstationskultur Der kan være mange årsager til, at man som ung kan have brug for hjælp. Mange unge presses hårdt af samfundets krav og forventninger.

Læs mere

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23

Læs mere

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Myndighedsområdet. Seksuelle overgreb

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Myndighedsområdet. Seksuelle overgreb DIALOGKORT Myndighedsområdet Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Myndighed-Sex.indd 1 15/01/13 11.37 Du skal have en samtale

Læs mere

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by.

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. "Du kan ikke forhindre sorgens fugl i, at flyve over dit hoved - du kan forhindre den i at bygge rede i dit hår." - Kinesisk ordsprog Omsorg og omsorgshandleplan

Læs mere

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse

Læs mere

Bryd tavsheden. Sådan tager du en samtale med en voldsudsat

Bryd tavsheden. Sådan tager du en samtale med en voldsudsat Bryd tavsheden Sådan tager du en samtale med en voldsudsat Vold i familien foregår i det skjulte. Det er ikke noget, vi taler om, og det kan være meget svært for både børn og forældre i en voldsudsat familie

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 19.00 19.45 Oplæg g ved Charlie Lywood. 19.45 20.25 Gruppearbejde klassevis. 20.25 21.00 Opsamling i plenum. ldremøde.

Læs mere

Workshop 33. Søskende

Workshop 33. Søskende Workshop 33 Søskende Agenda: 09:20 09:30 Velkommen og præsentation 09:30 10:15 Oplæg om Søskende v/karin Kuld 10:15-10:30 Pause 10:30 11:15 Oplæg om at være søskende v/stine Bergnæs 11:15 11:30 Pause og

Læs mere

De usynlige børn

De usynlige børn De usynlige børn www.deusynligebørn.dk - fordi det gør en stor forskel at snakke Titlen siger alkohol, men det handler om alle børns trivsel. Baggrunden for DUB Børn, der vokser op i hjem, hvor der drikkes

Læs mere

Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på:

Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på: a3-plakater_layout 1 06/12/11 09.15 Side 1 Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på: l at fællesskaber i skoler og daginstitutioner sætter betingelserne for børns handlemuligheder og trivsel ikke

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

BØRNS BUDSKABER TIL DE VOKSNE

BØRNS BUDSKABER TIL DE VOKSNE BØRNS BUDSKABER TIL DE VOKSNE - Ønsket om et godt liv Hvis de voksne skal passe godt på deres børn skal de elske dem, værdsætte dem, passe godt på dem, ikke drikke og ryge hash. De skal passe virkelig

Læs mere

Vejledning BEKYMRENDE FRAVÆR. for håndtering af. Børne- og Ungdomsfovaltningen, Københavns Kommune

Vejledning BEKYMRENDE FRAVÆR. for håndtering af. Børne- og Ungdomsfovaltningen, Københavns Kommune Vejledning for håndtering af BEKYMRENDE FRAVÆR 2017 Børne- og Ungdomsfovaltningen, Københavns Kommune 1 Indholdsfortegnelse Hvorfor er en indsats omkring fravær vigtigt? 4 Principper ved håndtering af

Læs mere

Statusrapport TUBA Stevns pr. februar 2016

Statusrapport TUBA Stevns pr. februar 2016 Statusrapport TUBA Stevns pr. februar 2016 I henhold til partnerskabsaftalen som er etableret mellem TUBA Stevns og Stevns Kommune, sender TUBA Stevns hermed statusrapport pr. februar 2016. TUBA Stevns

Læs mere

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Spørgeskema til underretningsstatistik

Spørgeskema til underretningsstatistik Side 1 af 7 Spørgeskema til underretningsstatistik Identifikation af sagen Statistikskema indberettet af: Identifikation:. Kontaktperson: Telefonnummer: E-mail: Side 2 af 7 1. Grundoplysninger om barnet

Læs mere

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov ACATI Adult children of alcoholics trauma inventory Thomas Mackrill PhD Følgende spørgsmål handler om din opvækst: i) Drak din mor for meget? ja (1) nej (0) Hvis nej gå videre til spørgsmål ii) Hvis ja

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes

Læs mere

#stopvoldmodbørn 11/2/2017

#stopvoldmodbørn 11/2/2017 Links til materiale fra Red Barnet Fakta og film om skærpet underretningspligt: redbarnet.dk/stopvold Fire film, bl.a. Den perfekte middag om vold i familien: redbarnet.dk/sigdet Kvinders vold og seksuelle

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Baggrund: Signs of safety en proces

Baggrund: Signs of safety en proces Processkema Baggrund: Det metodiske grundlag for processkemaet er Signs of safety-metoden, som blev introduceret i Københavns kommune i 2006. Siden har Socialforvaltningen implementeret metoden bredt i

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Underretningsstatistik 2011 og 2012

Underretningsstatistik 2011 og 2012 Underretningsstatistik 211 og 212 Totalt indkomne underretninger for 211 er 317 Det fordeles på 182 drenge og 135 piger. Totalt indkomne underretninger for 212 er 521 Det fordeles på 249 drenge og 272

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser

Læs mere

Skilsmissebørn i Børnegården

Skilsmissebørn i Børnegården Skilsmissebørn i Børnegården Her i institutionen tager vi udgangspunkt i, hvordan vi hjælper og støtter barnet samt hjælper forældrene med at tackle barnets situation. Vores forældresamarbejde i forhold

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Teenagere fra familier med tætte bånd og faste regler skejer mindst ud

Teenagere fra familier med tætte bånd og faste regler skejer mindst ud Teenagere fra familier med tætte bånd og faste regler skejer mindst ud Gå-hjem-møde om familie og opdragelse 24. juni 2014 Karen Margrethe Dahl, forsker i børn, unge og familier ved SFI En undersøgelse

Læs mere

Sådan gør vi! Handlevejledning til opsporing af børn i udsatte positioner i forbindelse med voksensager. Voksensagsbehandlere

Sådan gør vi! Handlevejledning til opsporing af børn i udsatte positioner i forbindelse med voksensager. Voksensagsbehandlere Sådan gør vi! Handlevejledning til opsporing af børn i udsatte positioner i forbindelse med voksensager Voksensagsbehandlere Kerteminde Kommune 2010 1 Indledning Det er målet, at alle børn og unge i Kerteminde

Læs mere

Læsning. Johs. 6,24-37.

Læsning. Johs. 6,24-37. side 1 Prædiken til Midfaste søndag 2016. Læsning. Johs. 6,24-37. Det daglige brød. Til krop og sjæl. Luther skriver i den lille katekismus om det daglige brød. Det daglige brød er alt, hvad der behøves

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Børn og unge er fundamentet for fremtiden! SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Børn som pårørende. 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack

Børn som pårørende. 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack Børn som pårørende 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack Indhold Kort præsentation af Børn, Unge & Sorg Hvad siger forskningen om børn som pårørende og efterladte? Børns reaktioner,

Læs mere

20-05-2016. Hvad er stress?

20-05-2016. Hvad er stress? 1 Hvad er stress? 2 1 Blandt forskere og andre fagfolk er der ikke enighed om en entydig definitionen af stress, men ifølge international stress-litteratur arbejdes der især ud fra tre definitioner: 1.

Læs mere

2. led BFR: team psyk eller soa

2. led BFR: team psyk eller soa Veje til et gruppeforløb indsatsprocessen i 1. led: skole-dagtilbud psykiatrisk center modtagelsen (tlf) i BFR jobcenter voksenstøtte Fordelingsmødet beslutter herefter forankring i psyk eller soa 2. led

Læs mere

12-årige Annas bedste veninde fortæller dig, at Anna bliver slået derhjemme. Hvad siger du til Annas veninde? Hvad vil du gøre?

12-årige Annas bedste veninde fortæller dig, at Anna bliver slået derhjemme. Hvad siger du til Annas veninde? Hvad vil du gøre? 12-årige Annas bedste veninde fortæller dig, at Anna bliver slået derhjemme. 1 Du observerer ved en samtale med Selmas mor, at hun har et tydeligt blåt mærke på kindbenet, men at hun forsøger at dække

Læs mere

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI Konferencen Barnfattigdom Radisson Blu Hotel, Stockholm, 19.3.2014 Konsekvenser af fattigdom for børn

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00-17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Velkommen til kursus: Fra stress til trivsel

Velkommen til kursus: Fra stress til trivsel Velkommen til kursus: Fra stress til trivsel 1 2! 4 Hvad siger den nationale og internationale arbejdsmiljøforskning? 6 To veje til trivsel Rammer Personlige kompetencer 7 To veje til trivsel Rammer

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Forandringskompasset Børn med handicap

Forandringskompasset Børn med handicap 0 0 0 0 Forandringskompasset Børn med handicap 0 0 0 0 0 0 Indhold Indledning... Opbygning... Vejledning... KKnet.... Motorisk udvikling.... Kognitiv udvikling...0. Kommunikativ udvikling.... Følelseshåndtering....

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere