Systematik og overblik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Systematik og overblik"

Transkript

1 104 Systematik og overblik

2 Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd er en struktureret løsningsfokuseret metode, hvor kolleger hjælper hinanden med at afdække bekymringer eller frustrationer omkring et barns adfærd i bestemte situationer. Formålet er at sætte spot på adfærden og udvikle eller ændre den med udgangspunkt i de situationer, hvor adfærden ikke er til stede. Det handler altså om at skabe rammer og situationer, som får den bedste adfærd frem i børnene. Metoden kan anvendes til alle aldre. Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Pædagogiske overvejelser Gode situationer god adfærd er beskrevet på baggrund af Signs of Safety en australsk metode, der understøtter en anerkendende tilgang til arbejdet med børns og unges trivsel. Metoden retter sig primært mod det pædagogiske personales måde at gribe bekymringer eller frustrationer omkring et barns trivsel og udvikling an. Signs of Safety er udviklet af Andrew Turnell. I denne sammenhæng har DCUM valgt at lade sig inspirere af Signs of Safety, og samtidig tilpasse metoden, så den er nem at gå til. Og derfor kalder vi den gode situationer god adfærd. Valhalla, som har givet input til metodebeskrivelsen, arbejder med Signs of Safety. Formål Gode situationer god adfærd er en metode, der: sætter spot på bekymrende adfærd er handlings- og udviklingsorienteret sætter en ramme for refleksion omkring et barns adfærd gør det nemmere at spørge en kollega om hjælp. METODEBESKRIVELSE Hvad er konteksten? Gode situationer god adfærd er et interview mellem en bekymret medarbejder og kollega eller leder, der fungerer som interviewer. 105

3 Vil et dagtilbud i gang med at bruge interviewmetoden, skal personalegruppen have en snak om, i hvilke situationer det fx kan være relevant at anvende metoden. Der skal være lyst og mod til at prøve konceptet af og være i en rolle, som måske kan føles uvant. Det gælder både for den medarbejder, som er bekymret omkring et barns adfærd, og for den medarbejder, som har interviewrollen. Personalet anvender metoden i situationer, hvor en medarbejder er bekymret for et barns trivsel eller adfærd og handling i den givne situation. Den bekymrede medarbejder beder en kollega eller leder om at blive interviewet omkring bekymringen. Hensigten med interviewet er at modvirke, at de to i samtalen ender med at bekræfte hinanden i bekymringen, og i stedet finder mulige løsninger. Målet er at få det bedste frem i barnet, og interviewet ender med en handlingsplan med konkrete tiltag, og senere følges op med en snak om, hvordan udviklingen har været.» Hele institutionen får et skub, da vi begynder at anvende metoden, for det er med til at skabe et meget vigtigt refleksionsrum. Og det bedste er, at vi nu kan konkretisere og finde handlingsmuligheder, der styrker barnets positive udvikling. Det har flyttet sig til hverdagen, og det kan mærkes! John Nielsen, leder Konkrete elementer i metoden Metoden bygger på en række anerkendende værdier. For at sikre en vis kontinuitet og ensartethed stiller intervieweren sine spørgsmål efter en interviewguide. Interviewguiden kommer omkring fire områder: Hvad går bekymringen ud på? Hvad fungerer? Hvad ønsker vi at se ske? Hvornår og hvordan følger vi op? Se Bilag 1: Spørgeguide Efter en passende tid følger den bekymrede medarbejder og intervieweren op på bekymringen og udviklingen omkring den. Fremgangsmåden trin for trin I dagligdagen: Når en kollega er bekymret eller frustreret i forhold til et barn, finder den bekymrede en kollega, der kan interviewe omkring bekymringen. Interviewet: Intervieweren sidder med spørgeguiden foran sig og skriver kollegaens udsagn ned. Den bekymrede forklarer sin bekymring er der flere bekymringer, så hjælper intervieweren med at sætte fokus på den, der er mest presserende. Nogle gange kan den bekymrede medarbejder starte med at have én bekymring, og i interviewprocessen kan det vise sig, at det er noget helt andet, der egentlig bekymrer, eller at noget andet bekymrer mere. Undtagelser fra den konkrete bekymring bruges til at lave mål og delmål. 106

4 Mål: Beskriv målet og en konkret situation, der viser, hvordan det ser ud, når målet er nået. Handleplan: Handleplanen skal være så konkret, at den bliver et arbejdsredskab, som den bekymrede medarbejder og resten af personalegruppen kan bruge i dagligdagen. Handleplanen skal være præcis omkring, hvad der skal ske, hvornår, og hvem der er ansvarlig for at nå målet. Handleplanen skal være detaljeret og angive personer, datoer og klokkeslæt for handlingerne. Se Bilag 2: Handleplan Opfølgning på interview: Intervieweren og medarbejderen følger op i forhold til, om målet er nået, hvad er blevet bedre, er de tegn (delmål) til stede, som vi ønsker se ske, og hvad skal et eventuelt næste skridt være for at nå endemålet? Intervieweren har fokus på at støtte den bekymrede i at finde situationer, episoder, handlinger, adfærd og fremskridt dette er der også fokus på i første interview. Intervieweren er nysgerrig udforskende i forhold til at drøfte, hvad barnet, den bekymrede og andre har gjort, der fungerer, og som de med god grund kan gøre mere af. Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Se Bilag 3: Opfølgning Interviewerens rolle i processen: Gode råd til intervieweren: Bliv på egen banehalvdel og hold egne holdninger udenfor Lyt og stil åbne og uddybende spørgsmål Spørg ind, så forklaringerne bliver konkrete, tydelige og hverdagsagtige Undgå at kommentere eller komme med egen holdning og løsningsforslag. Den bekymredes rolle i processen: Gode råd til den bekymrede medarbejder: Fortæl resten af personalegruppen, hvad du er blevet interviewet om. Orientér om handleplan og de små fremskridt, du ønsker at se hos barnet. Kontakt hvis det er nødvendigt andre aktører for at få løst problemet. Det kan være kolleger, forældre eller andre. AFSLUTTENDE VURDERING Fordele ved metoden Metoden sætter fokus på faktisk viden med afsæt i barnets konkrete adfærd frem for på hypoteser og fornemmelser omkring barnet og faktorer omkring barnet. Den er velegnet til at opstille enkle, konkrete mål og få italesat, hvad personalet ønsker skal ske for barnet. Samtidig tydeliggør metoden, hvem der er ansvarlig for hvad i forhold til at nå målet. Skaber et refleksionsrum, hvor den enkelte medarbejder eller en personalegruppe kan finde handlemuligheder i forhold til en frustration eller bekymring omkring et barn. 107

5 Interviewsituationen modvirker, at de to i samtalen ender med at bekræfte hinanden i bekymring. Personalet bliver godt forberedt i forhold til svære samtaler med forældre. De føler større tryghed og sikkerhed i deres faglige vurdering af et barns trivsel og kan gennemføre en konstruktiv dialog om barnet, idet de har konkret fokus på bekymringer, men også på barnets stærke sider og fremadrettede løsningsforslag. God metode i forhold til at tænke anerkendende. Forhold, man skal være opmærksom på Metoden kræver, at personalet og ledelsen prioriterer at sætte tid af til et interview (½-1 time) i de tilfælde, hvor en medarbejder er bekymret for et barn. Det kan være en udfordring at ændre fra et fokus på fejl og problemer til fokus på ressourcer og fremadrettede løsningsperspektiver. Det kræver lidt øvelse og vedholdenhed at blive god til at lave interview og få det forankret som en del af den daglige praksis. BILAG 1: SPØRGEGUIDE Hvad går bekymringen ud på? Den bekymrede medarbejder beskriver sine bekymringer ud fra barnets konkrete handlinger. Fokus er rettet mod faktiske handlinger og konkrete observationer, som medarbejderen har gjort sig. Interviewerens rolle er at holde medarbejderen fokuseret på konkrete handlinger og adfærd samt hjælpe med at prioritere bekymringer, så der i første omgang arbejdes videre med den højest prioriterede bekymring. Beskriv din bekymring. Hvad gør barnet? Hvor tit sker det? I hvilke situationer sker det? Med hvilke børn? Med hvilke voksne? Hvad er din værste bekymring, hvis der ikke bliver gjort noget? Hvordan vurderer du bekymringsgraden på en skala fra 1-10 (hvor 10 er den ønskede adfærd, og 1 er konsekvens, hvis der ikke sættes ind over for bekymringen)? Er der komplicerende faktorer? I familien? I børnegruppen? I personalegruppen? 108

6 Hvad fungerer? Intervieweren støtter den bekymrede i at blive opmærksom på de positive undtagelser i barnets adfærd i forhold til bekymringen. Fokus er rettet mod barnets og medarbejderens ressourcer og evner til at løse problemet. Omdrejningspunktet er at drøfte, hvad der fungerer, og som man dermed med god grund kan gøre mere af. Hvornår oplever du undtagelser? altså situationer, hvor du kunne forvente den bekymrende adfærd, men den ikke optræder? Hvad gør barnet, når det ikke gør det, som er bekymrende? Hvad sker der i de situationer? Hvem er med? Hvor sker det? Hvad er barnets ressourcer? Hvilke positive egenskaber har barnet? Hvordan kommer det til udtryk? Hvad er barnets styrker? Hvordan ses disse styrker? Hvilke voksne fungerer barnet bedst med? Hvad er det, de gør sammen? Hvad er dine egne ressourcer? Hvilke børn fungerer barnet bedst med? Hvad er det, de gør sammen? Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Hvad ønsker vi at se ske? Intervieweren hjælper den bekymrede med at opstille klare mål og delmål for, hvad den bekymrede ønsker at se ske med barnet i forhold til bekymringen og den udvikling, den bekymrede ønsker at støtte op om. Den ønskede adfærd og handlinger skal gøres konkrete. Hvilken konkret adfærd vil du gerne se barnet have, når bekymringen er overvundet? Hvilke konkrete handlinger vil du gerne se barnet gøre, når bekymringen er overvundet? Hvad vil andre børn og voksne lægge mærke til? Hvilke fordele vil forandring have for barnet? Hvad vil være det mindste og første skridt barnet må tage? Hvad er de næste skridt? Hvornår og hvordan følger vi op? Hvornår skal vi snakke sammen igen? BILAG 2: HANDLEPLAN Handleplanen skal konkretisere enkeltaktiviteter og derfor fokusområder for handleplanen: Ønskede mål og delmål? Hvad ønsker vi se ske? Skriv fx ikke Han skal stoppe med at være aggressiv, han må ikke bide men skriv fx Når han bliver aggressiv, skal han kunne lægge skovlen fra sig og sige stop. Hvad gør vi på kort sigt? (i morgen) 109

7 Hvad gør vi på længere sigt? (om en uge, om en måned) Hvem skal inddrages? Hvem er ansvarlig? Hvornår evaluerer vi? Vær opmærksom på, at det er svært at formulere disse mål og delmål. BILAG 3: OPFØLGNING I skal følge op med udgangspunkt i det, der fungerer. Fokusområder for opfølgning: Hvad er der sket i forhold til de mål, vi har sat os i handleplanen? Hvad er blevet bare en lille smule bedre? Hvad sker der i de situationer? Hvilke styrker og færdigheder har været i spil? Hvad gør barnet? Hvad gør andre? Hvad gør du? Hvorfor skete det? Hvad gjorde barnet? Hvor tit sker det? Status for din bekymring på en skala fra 1-10 (hvor 10 er den ønskede adfærd, og 1 er konsekvens, hvis der ikke sættes ind over for bekymringen)? Forestil dig, at du er et lille skridt højere oppe på skalaen? Hvad er anderledes i forhold til barnet? Hvad lægger du mærke til her? Hvad vil være det mindste og næste lille skridt, barnet må tage for at overvinde bekymringerne? Skal vi snakke sammen igen? Hvis ja, hvornår? 110

8 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd 7 111

Børns ret til omsorg, tryghed og trivsel Vinterkonference 2012

Børns ret til omsorg, tryghed og trivsel Vinterkonference 2012 Børns ret til omsorg, tryghed og trivsel Vinterkonference 2012 Dansk Center for undervisningsmiljø, DCUM Videnscenter Fysisk, psykisk og æstetisk miljø Trivsel er fundamental for gode børnemiljøer og undervisningsmiljøer

Læs mere

Beskrevet med input fra afdelingsleder Malene Møller Knudsen og leder Anna-Kathrine E. Sørensen, Blangstedgård Børnehus, Odense Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra afdelingsleder Malene Møller Knudsen og leder Anna-Kathrine E. Sørensen, Blangstedgård Børnehus, Odense Kommune BAGGRUND 122 Praksisfortælling Beskrevet med input fra afdelingsleder Malene Møller Knudsen og leder Anna-Kathrine E. Sørensen, Blangstedgård Børnehus, Odense Kommune BAGGRUND Systematik og overblik Praksisfortælling

Læs mere

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress,

Læs mere

Anerkendende løsningsfokuseret kontekstanalyse - om metodeudvikling af endnu en ny metode i arbejdet med børn med behov for støtte

Anerkendende løsningsfokuseret kontekstanalyse - om metodeudvikling af endnu en ny metode i arbejdet med børn med behov for støtte Anerkendende løsningsfokuseret kontekstanalyse - om metodeudvikling af endnu en ny metode i arbejdet med børn med behov for støtte Der var engang, hvor vi lidt tænkte hvor er det synd for os og de andre

Læs mere

Venskaber. Kort om metoden. Pædagogiske overvejelser. Formål

Venskaber. Kort om metoden. Pædagogiske overvejelser. Formål 140 Venskaber Beskrevet med input fra leder Jytte Hare, Børnehuset Fredskovhellet, Hillerød Kommune og souschef Kirsten Skjerning Bækkehøj Børneunivers Ringkøbing-Skjern Kommune Systematik og overblik

Læs mere

Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune BAGGRUND 166 Værdier i børnehøjde Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune Fokus på børnenes perspektiv BAGGRUND Kort om metoden Dagtilbuddet

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND 18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Tidlig indsats i dagtilbud, samarbejde med socialrådgiver og sundhedsplejerske - set fra et institutionsperspektiv

Tidlig indsats i dagtilbud, samarbejde med socialrådgiver og sundhedsplejerske - set fra et institutionsperspektiv Tidlig indsats i dagtilbud, samarbejde med socialrådgiver og sundhedsplejerske - set fra et institutionsperspektiv Løsningsfokuseret metode i inddragelsesprocesser ved Carsten Allan Hansen & Astrid Kring

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

BAGGRUND METODEBESKRIVELSE

BAGGRUND METODEBESKRIVELSE 134 Styr på relationerne Beskrevet med input fra pædagog Elsebeth Petersen og souschef Inger- Lis Nielsen, Tjærbyvejens Børnehave, Randers Kommune samt leder Helle Eskildsen, Hover-Torsted Børnehus, Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagog Tina Stræde, Ginne Mikkelsen og souschef Ingerlise Kristensen, Spjald Børnehave, Ringkøbing-Skjern Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagog Tina Stræde, Ginne Mikkelsen og souschef Ingerlise Kristensen, Spjald Børnehave, Ringkøbing-Skjern Kommune BAGGRUND 128 Sorgkassen Beskrevet med input fra pædagog Tina Stræde, Ginne Mikkelsen og souschef Ingerlise Kristensen, Spjald Børnehave, Ringkøbing-Skjern Kommune Systematik og overblik Sorgkassen BAGGRUND Kort

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Eksempelhæfte 2 Lederstilling i en børnehave

Eksempelhæfte 2 Lederstilling i en børnehave Eksempelhæfte 2 Lederstilling i en børnehave Væksthus for ledelse www.lederweb.dk/rekrutteringsguiden Jobanalyse Lederstilling i daginstitutionen Mariehønen (fiktivt eksempel) Ansættelse af leder til Mariehønen,

Læs mere

Kognitiv sagsformulering

Kognitiv sagsformulering 116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på:

Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på: a3-plakater_layout 1 06/12/11 09.15 Side 1 Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på: l at fællesskaber i skoler og daginstitutioner sætter betingelserne for børns handlemuligheder og trivsel ikke

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

MENTALISÉR DIN KOLLEGA

MENTALISÉR DIN KOLLEGA MENTALISÉR DIN KOLLEGA (inspireret af Bevington & Fuggle, 2012) Formålet med værktøjet er: Dels at skabe et fast rum til refleksion i hverdagen for at understøtte personalets evne til at mentalisere. Dels

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Børn hjælper børn 50

Børn hjælper børn 50 50 Børn hjælper børn Førstehjælp i omsorg Børn hjælper børn Beskrevet med input fra pædagog Tina Glerup, afdelingsleder Hanne Madsen og leder Else Marie Skaarup, Humlegården, Struer Kommune BAGGRUND Førstehjælp

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

trivsels metode BARNETS NAVN:

trivsels metode BARNETS NAVN: trivsels metode BARNETS NAVN: metode til afklaring af bekymring for et barns sociale og emotionelle trivsel Barnets navn: konkret observation nr: Antal observationer i alt: Kort konkret beskrivelse af

Læs mere

Skrevet med input fra pædagogisk leder Mick Salling og pædagog Henriette Bennike, Spørring Børnehus i Aarhus Kommune BAGGRUND

Skrevet med input fra pædagogisk leder Mick Salling og pædagog Henriette Bennike, Spørring Børnehus i Aarhus Kommune BAGGRUND 86 De fire fællesskaber Skrevet med input fra pædagogisk leder Mick Salling og pædagog Henriette Bennike, Spørring Børnehus i Aarhus Kommune BAGGRUND Kort om metoden De fire fællesskaber er en metode,

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Program Kl. 10.00-10.15: Velkomst og intro Kl. 10.15-11.20:

Læs mere

Jette Lohse. Kursusafdelingen. SOPU København & Nordsjælland DEN MOTIVERENDE SAMTALE

Jette Lohse. Kursusafdelingen. SOPU København & Nordsjælland DEN MOTIVERENDE SAMTALE 1 DEN MOTIVERENDE SAMTALE 2 Grundliggende principper Tag udgangspunkt i personens egne holdninger, overvejelser og ønsker Styrk troen på, at forandringer er mulige Hjælp personen til at finde ressourcer

Læs mere

Guide til Medarbejder Udviklings Samtaler

Guide til Medarbejder Udviklings Samtaler Her får du en guide til, hvordan du kan forberede, gennemføre og følge op på en medarbejder-udviklingssamtale (MUS). Der findes et utal af skemaer og anbefalinger til, hvordan en MUS skal forløbe. Det

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2016

VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2016 VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2016 BSS DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Mentorrollen ved Susan Heilemann Pause sandwich og sodavand Den gode samtale ved Majbritt Nielsen og Marie Louise Bro Pold

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015 Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

WWW.SOLUTIONFOCUS.DK

WWW.SOLUTIONFOCUS.DK WWW.SOLUTIONFOCUS.DK Bekymringsgrundlaget i specifikke beskrivelser og i et enkelt sprog som alle forstår Bekymringsudsagn hvad er vi bekymrede for at der vil ske hvis der ikke sker forandringer? Komplicerende

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Konflikthåndtering 188

Konflikthåndtering 188 Konflikthåndtering 188 Forumspil med hånddukker Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagog Rikke Birkholm Michelsen og leder Inger Hansen, Daginstitutionen Hallandsparken, Høje Tåstrup Kommune

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Udarbejdet februar 2014 0 INDLEDNING Denne pjece er udarbejdet med henblik på at støtte og inspirere Kalundborg

Læs mere

Fredag d. 26. oktober. v. Britt Riber

Fredag d. 26. oktober. v. Britt Riber Fredag d. 26. oktober v. Britt Riber Programændring - Videosupervision rykkes frem til 29. november Opsamling fra sidst Anerkendende pædagogik Spørgsmålstyper Eksternalisering Nysgerrig, spørgende forholdemåde

Læs mere

SÅDAN RUSTER VI DEN ENKELTE OG FÆLLESSKABET -TIL AT BLIVE I FORM TIL FREMTIDEN PSYKIATRIFONDEN METTE KYRPØ

SÅDAN RUSTER VI DEN ENKELTE OG FÆLLESSKABET -TIL AT BLIVE I FORM TIL FREMTIDEN PSYKIATRIFONDEN METTE KYRPØ SÅDAN RUSTER VI DEN ENKELTE OG FÆLLESSKABET -TIL AT BLIVE I FORM TIL FREMTIDEN PSYKIATRIFONDEN METTE KYRPØ PROGRAM Mental sundhed hvad er vigtigt Opkvalificering af viden omkring sårbare unge Beredskabsplaner

Læs mere

Guide til mentorforløb

Guide til mentorforløb Guide til mentorforløb Guide til mentorforløb Oktober 2008 ISBN: 978-87-92403-01-8 Oplag: 1.000 stk. Redaktion: Susie Skov Nørregård Layout: Helle Thorbøl Møller Tryk: one2one Yderligere information kan

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

Slåskultur. Kort om metoden. Pædagogiske overvejelser. Formål

Slåskultur. Kort om metoden. Pædagogiske overvejelser. Formål 92 Slåskultur Beskrevet med input fra pædagogerne Clara Juhl Hansen og Eva Gibson, Børnehuset Frugthaven, Fredensborg Kommune og pædagog Henrik Nielsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND Struktur på aktiviteter

Læs mere

METODE 1 RUNDEN RUNDT

METODE 1 RUNDEN RUNDT METODE RUNDEN RUNDT På et teammøde/personalemøde fortæller alle om følgende: En relation, jeg er lykkedes med i den forgangne uge/måned En opgave, der var svær Noget jeg ville ønske, at vi som arbejdsplads

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Overordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden?

Overordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden? Kriseplan (inspireret af Bateman & Fonagy, 2007, Rossouw, 2012) Sammen med barnet/den unge/den voksne laver den professionelle en kriseplan i forhold til en bestemt form for destruktiv eller selvdestruktiv

Læs mere

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering 1 i Brønderslev Kommunes dagtilbud Ansvar og tidsplan for udarbejdelse af børnemiljøvurdering. Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar

Læs mere

Dagplejens Lære- og udviklingsplan

Dagplejens Lære- og udviklingsplan Dagplejens Lære- og udviklingsplan Dagplejen tager hånd om dit barn 2009 2011 1 Lære- og udviklingsplanen Hvert 2. år udarbejdes en lære- og udviklingsplan. Målet er at leve op til de krav der, såvel lovmæssigt

Læs mere

Suna Christensen, antropolog, NCE / Metropol

Suna Christensen, antropolog, NCE / Metropol Suna Christensen, antropolog, NCE / Metropol Hva for en fisk? FDPG: Fælles Didaktisk og Pædagogisk Grundlag Fælles didaktisk pædagogisk grundlag Ifølge Hovedbekendtgørelsen om EUD, 46, skal den lokale

Læs mere

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål Gode spørgsmål forskellige typer Alle de nedenstående spørgsmål bør du øve dig så meget i at du bliver i stand til at stille dem uden at tænke over dem. Verdens bedste sælgere stiller verdens bedste spørgsmål,

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

Tilrettelagt leg med børnemøder

Tilrettelagt leg med børnemøder 98 Tilrettelagt leg med børnemøder Beskrevet med input fra pædagogerne Jane Leimbeck og Inge Nørgaard, Hald Ege børnehave, Viborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Tilrettelagt leg med børnemøder styrker

Læs mere

Bliv en stærk leder. for børnenes skyld. Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen.

Bliv en stærk leder. for børnenes skyld. Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen. Bliv en stærk leder for børnenes skyld Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen. 1 Bliv en stærk leder for børnenes skyld Det er i barnets

Læs mere

Hvordan kan der i organisationen udover fleksibilitet og effektivitet skabes rum for refleksion?

Hvordan kan der i organisationen udover fleksibilitet og effektivitet skabes rum for refleksion? Hvordan sikre vi os en god og ordentlig kommunikation? Hvilke forventninger er der til dig? Hvad kan være vores lokale AM gruppes næste bedste skridt imod en øget anerkendelse af eksperimenterende handlinger

Læs mere

Sign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013

Sign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013 Sign of safety SOS Pædagogisk dag 26. marts 2013 Hvad er Signs of safety? Bekymringer Undtagelse Se ske mål Der er en metode der skal læres, derfor skal I arbejde i mindre grupper Det er målet med i dag

Læs mere

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide fokus på udvikling, dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde SMTTe-modellen - en praksis guide Forord I Odense kommune finder vi det væsentligt at sikre en høj kvalitet i de forskellige pædagogiske

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Deltagere: plejepersonale, afdelingsygeplejerske, elever og studerende, alle der er på arbejde den pågældende dag.

Deltagere: plejepersonale, afdelingsygeplejerske, elever og studerende, alle der er på arbejde den pågældende dag. Casestudiematrix Forskningsspørgsmål: Hvad sker der på en middagskonference? Analyseenhed: M.konference foregår dagligt fra kl. 13.15-14.00. Deltagere: plejepersonale, afdelingsygeplejerske, elever og

Læs mere

MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV

MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV Selvdisciplin: Jeg kan holde fokus på det, der skal gøres, og bliver ikke afledt af andet, der kunne være sjovere at lave Jeg kan sætte mål, lægge en plan og gennemføre den Jeg kan holde fokus,

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

BØRNEMØDER. n INTRODUKTION. Eksemplet er beskrevet på baggrund af erfaringer fra AKT-vejleder Pernille Schlosser på Skolen ved Søerne i København.

BØRNEMØDER. n INTRODUKTION. Eksemplet er beskrevet på baggrund af erfaringer fra AKT-vejleder Pernille Schlosser på Skolen ved Søerne i København. BØRNEMØDER DCUM anbefaler børnemøder, fordi de er med til at sikre plads og rum til en fælles inklusionsindsats over for udfordrede børn. Skolen ved Søerne bruger børnemøder i arbejdet med inklusion. Det

Læs mere

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling.

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling. - FORORD Skolebestyrelsen på Gjellerupskolen har taget initiativ til, at skolen udarbejder en mobbepolitik indeholdende mobbedefinition, målsætning og handleplaner for aktivt at modvirke mobning. Det er

Læs mere

Skolens medarbejdere og forældregruppen er vigtige parter i bestræbelser på både at undgå mobning, og hvordan vi løser situationer med mobning

Skolens medarbejdere og forældregruppen er vigtige parter i bestræbelser på både at undgå mobning, og hvordan vi løser situationer med mobning Antimobbestrategi for Holme Skole Gældende fra den Oktober 2010 - oktober 2011 Formål Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker, at Holme Skole skal være skolen, hvor alle elever møder tryghed

Læs mere

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde Mentorsamtale Støtte, udfordre og fastholde Hjernen meget kort fortalt! Hvorfor nye ting er klamme Hjernen er plastisk den ændre sig og videreudvikler sig hele tiden Forbindelser mellem limbiske system

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Hvordan ved jeg, om mit barn har det godt i børnehaven? Kommer det til at gå ud over mit barn, hvis jeg brokker mig? Vil pædagogerne holde mindre af min

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogisk leder Stine Andersen og pædagog Karina Ekman, Abels Hus, Greve Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagogisk leder Stine Andersen og pædagog Karina Ekman, Abels Hus, Greve Kommune BAGGRUND 32 Den rare stol Beskrevet med input fra pædagogisk leder Stine Andersen og pædagog Karina Ekman, Abels Hus, Greve Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden BAGGRUND Den rare stol Ved hjælp

Læs mere

In a gentle way, you can shake the world. - Gandhi

In a gentle way, you can shake the world. - Gandhi Marie Ørum Schwennesen In a gentle way, you can shake the world - Gandhi Skal 2015 blive dit bedste arbejdsår - nogensinde? På de næste sider serverer jeg 10 refleksioner for dig, som kan gøre dit arbejdsår

Læs mere