SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge"

Transkript

1 Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2

2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE Denne guide er tænkt som en inspiration til dig, der er bekymret for et barn eller en ung, og som skal have en samtale med ham eller hende. Guiden vil hjælpe dig til at kortlægge: Problemets omfang og sværhedsgrad Hvordan barnet eller den unge hidtil har håndteret problemet Hvad han eller hun håber at opnå med din hjælp Netværk og handlemuligheder Desuden giver guiden gode råd til at vejlede barnet eller den unge i at tage hånd om problemerne. Guiden indeholder også et bud på en struktur for samtalen. Punkterne skal igen ses som en inspiration og ikke en køreplan. Alligevel kan det være en hjælp at have punkterne i baghovedet under samtalen, så du bedre kan orientere dig i den. Det vil ikke altid være nødvendigt at gennemgå alle punkter og du kan selv lægge andre punkter til. I guiden får du også forslag til spørgsmål og såkaldte opmærksomhedspunkter, så samtalen kan blive så støttende som mulig. Når du har brugt denne samtaleguide, skal du gerne kunne svare på en række spørgsmål: Hvor meget påvirker problemet barnets trivsel? Er der risiko for forværring eller stilstand, hvis der ikke gribes ind? Hvordan vil det blive værre - og hvor meget? Hvad er sandsynligheden for, at der sker en bedring uden, at den unge får hjælp? Har barnet eller den unge selv (evt. gennem hjælp fra andre) selv mulighed for at påvirke udviklingen? Er han eller hun motiveret for at gøre det? Der skelnes i det følgende ikke mellem børn og unge med mindre, andet er nævnt. NB! Vær opmærksom på, at dette ikke en manual til at føre terapeutiske samtaler eller diagnosticere ud fra det er alene en samtaleguide. 2

3 Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SAMTALEN FÅ ET OVERBLIK Samtalen er bygget op i en række forskellige trin, som skal gøre det nemmere for dig at orientere dig i forløbet. På de følgende sider gennemgås trinene. TRIN 1 Rammerne Tavshedspligt og underretningspligt. TRIN 2 Risikofaktorer hvor alvorligt er problemet? Hvad er problemets omfang og sværhedsgraden? Risikofaktorerne skal ses i sammenhæng med den unges udvikling, sociale relationer, familiemæssige forhold, risiko for udvikling af psykisk sygdom, stofmisbrug m.m. TRIN 3 Beskyttende faktorer hvad er mulighederne og håbet for fremtiden? Håb for fremtiden hvornår er det størst? Hvordan håndterer den unge problemet? Hvordan er netværket? Er der andre handlemuligheder? Er der motivation for at søge yderligere hjælp og /eller udvide handlemuligheder? Trin 3 munder ud i en vurdering af beskyttende faktorer, både aktuelle og potentielle. Overvej om potentielle beskyttende faktorer er realistiske, hvilket tidsperspektiv der er, og om den unge er motiveret for at udnytte sine handlemuligheder. TRIN 4 Hjælp og underretning Hjælp med at tage kontakt til anden støtte fx en lærer Overvej underretning, hvis barnet er under 18 år TRIN 5 Tjeklisten Vær under hele samtalen opmærksom på, hvordan den unge fremtræder i samtalen, og hvilken indvirkning han eller hun har på dig. Det har betydning for den samlede vurdering af problemet. Se mere på side 12. 3

4 Psykiatrifonden 2014 SAMTALEN TRIN FOR TRIN TRIN 1-5 TRIN 1 Rammerne TRIN 2 Risikofaktorer hvor alvorligt er problemet? TRIN 3 Beskyttende faktorer hvad er mulighederne og håbet for fremtiden? TRIN 4 Hjælp og underretning TRIN 5 Tjeklisten TRIN 1: RAMMERNE Dette trin handler om tavshedspligt og underretningspligt. Fortæl, at samtalen er fortrolig, og at du er underlagt tavshedspligt. Hvis barnet er under 18 år, kan du gøre opmærksom på, at du har pligt til at gå videre med et problem, der vækker alvorlig bekymring hos dig. Det er vigtigt at forklare barnet, at hvis du går videre, er det for at barnet kan få mere hjælp og støtte. Ifølge servicelovens 153 skal man, hvis man har skærpet underretningspligt, lave en underretning, hvis man under udøvelse af sit arbejde får kendskab til forhold, der giver en formodning om, at den pågældende har brug for særlig støtte. Læs mere om tavshedspligt og underretningspligt på TRIN 2: PROBLEMET Hvor stort er problemet og hvilken sværhedsgrad? Denne afdækning forløber oftest helt af sig selv, når den unge selv fortæller om sit problem. Problemet kan vurderes i forhold til, hvem der ejer problemet: Klage (dvs. andre er problemet, det er andre der skal ændre sig for, at jeg får det bedre) Kunde (det er mig der er problemet, jeg skal ændre mig) Gæst (jeg synes ikke, der er et problem, men det synes andre, intet behøver at ændre sig) Den bekymrede (henvender sig med en bekymring om en kammerat, der har det svært). Under dette punkt spørger du til hvor stort problemet er, og hvor længe, det har varet. Fx Inden for hvilke område af dit liv oplever du problemet? Hvilken indvirkning har problemet på andre dele af dit liv? Hvor længe har problemet været der? Er tingene blevet bedre eller værre med tiden? Og hvad har bidraget til denne udvikling? Hvor meget fylder problemet? (Hele tiden en gang imellem?). Er du bekymret for at situationen forværres? og hvor stor er denne bekymring? 4

5 Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Ud over at afdække problemet undersøger du den unges egen vurdering af muligheder for at håndtere problemet og hvor meget det fylder. Jeg kan godt holde til det, men har bare brug for at få luftet problemet - det er derfor, jeg henvender mig versus Jeg kan ikke holde til det. Her skal man selvfølgelig altid vurdere, hvor realistisk denne vurdering er. Hvis den unge negligerer problemet, selvom det vækker bekymring hos dig, er det en god idé, at du fortæller om din bekymring. Det kan være, at du intuitivt fornemmer, at den unge er bange for at åbne sig helt. For at få indblik i barnet eller den unges egen vurdering af problemets sværhedsgrad, kan du spørge: Hvis det nu var fx en god ven eller en søster, der fortalte dig om dette problem, hvor alvorligt ville du så vurdere det? Hvis den unge siger han eller hun godt kan klare sig, og du selv har en fornemmelse af, at problemet negligeres, kan du fx spørge: Hvor sundt vil det være, hvis du holder det ud? Hvis du holder det ud i længere tid, hvordan vil det så påvirke dig? Det er helt centralt at undersøge, hvor gennemgribende problemet er. Er det afgrænset til et enkelt aspekt af den unges liv, eller griber det ind i flere områder? Betyder forældrenes skilsmisse, at den unge har svært ved at koncentrere sig i skolen og har trukket sig fra kammeraterne? Eller betyder det bare, at det er belastende at være derhjemme? Sker mobningen kun i fritidsklubben eller fortsætter den også på facebook osv. I visse tilfælde sidder du over for en ung, der er tilbageholdende med at fortælle. Det er ofte tilfældet, når den unge er blevet opfordret af venner, en lærer eller andre til at opsøge rådgivningen. I disse tilfælde kan du stille spørgsmål rundt om problemet: Hvor lang tid har du gået med disse problemer? Har du talt med andre om dem? Hvad er dine bekymringer i forhold til at tale om problemerne? Er der nogle særlige spørgsmål, jeg ikke skal stille? Hvad kunne du frygte, der skete, hvis du fortalte mig, hvordan du virkeligt har det? Hvad kunne du håbe på? Hvad kunne du frygte, jeg tænkte om dig? I denne del af samtalen er anerkendelse helt centralt. Du anerkender, at det, den unge henvender sig med, er et reelt problem. Og at det er godt at han eller hun vil tale om problemet. 5

6 Psykiatrifonden 2014 TRIN 1-5 TRIN 1 Rammerne TRIN 2 Risikofaktorer hvor alvorligt er problemet? TRIN 3 Beskyttende faktorer hvad er mulighederne og håbet for fremtiden? TRIN 4 Hjælp og underretning TRIN 5 Tjeklisten TRIN 3: HÅB & MULIGHEDER Håb for fremtiden (herunder hvad barnet eller den unge håber, samtalen kan bidrage til)? Under dette punkt undersøger du begrundelsen for, at den unge opsøger hjælp. Det vil sige, hvordan tænker han eller hun, at samtalen kan være en hjælp? Dette kan være med til at skabe en retning for samtalens videre forløb. Du kan stille spørgsmål som: Hvilke forhåbninger (for fremtiden) fik dig til at vælge at opsøge mig? Hvordan kan jeg være hjælpsom? Hvordan vil du kunne se, at denne samtale har været hjælpsom? Ud over at skabe en retning for samtalen kan svarene på disse spørgsmål bruges senere i samtalen. Hvis barnet eller den unge fx ikke er interesseret i, at du informerer andre om problemet, fordi han eller hun er bange for, at problemet bliver værre kan du forklare, hvordan du mener videregivelsen af problemet kan give mest håb. Desuden kan du bruge svarene i en evaluering af samtalen. Du kan fx spørge Har du større eller mindre håb for, at tingene bliver bedre efter denne samtale? Dette spørgsmål kan lede videre til at spørge til begrundelsen for håbet: Nævn tre ting der gør, at du nu nærer dette håb? Hvad har du tænkt dig at gøre, som kan indfri dette håb? Hvem vil du bruge i dit netværk som kan bidrage til at indfri det håb? Hvordan har den unge handlet hidtil, og hvordan er evnen til at håndtere problemet? Her undersøger du, hvad barnet/den unge hidtil har gjort for at håndtere problemet og hvilken effekt det i givet fald har haft. Under dette punkt afdækker du hans eller hendes personlige ressourcer i forhold til at gribe ind over for problemet og håndtere det altså evnen til at mestre. Du kan fx spørge sådan her: Hvad har indtil videre været en hjælp? Hvordan har du forsøgt at håndtere problemerne? Hvad er du mest tilfreds med, du har gjort indtil videre - på trods af at problemerne fylder meget? Hvad vil folk, der kender dig godt sige, du har gjort indtil videre? Hvordan har det været hjælpsomt? Det er vigtigt at være opmærksom på, om disse forsøg på at mestre har været restriktive eller udvidende. Restriktive strategier betyder, at den unge søger at indordne sig under den nuværende situation uden at ville ændre på noget. Et eksempel på en restriktiv strategi er, at barnet føler sig ensom i skolen og derfor er begyndt at dyrke interesser på egen hånd og fx sidde hjemme 6

7 Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge og tegne, spille computer osv. Selvom det kan føre til, at ensomheden bliver nemmere at håndtere, bliver den sociale isolation næppe mindre. Udvidende strategier betyder, at barnet opnår mere kontrol over sine livsbetingelser, og at der opstår muligheder som bedrer situationen. I forhold til eksemplet oven for kan en udvidende handlemåde fx være, at barnet i stedet har opsøgt nye venskaber uden for skolen. Måske har den unge ikke altid har øje for, hvilke positive effekter hans eller hendes handlinger har haft. Det kan være, at han eller hun stadig er ked af ikke at have så stort et netværk, men overser, at netværket allerede er begyndt at blive udvidet. Du kan hjælpe med at få øje på den positive udvikling og understøtte den. 7

8 Psykiatrifonden 2014 Hvordan er netværket? Her finder du ud af, om familie, venner, lærere osv. har været en hjælp hidtil eller kan tænkes at udgøre en ressource i fremtiden. Du kan stille spørgsmål som: Hvem kan du tale med om dine problemer? Hvem har det været en hjælp at tale med? Ved dine forældre, venner, lærere eller andre, at du har det sådan? Hvad har de i givet fald gjort for at hjælpe dig? Har netværket været i stand til at hjælpe med at løse eller mindske problemet? Det er vigtigt at lægge mærke til, hvordan netværket har været til hjælp. Det kan sagtens være, at den unge føler lettelse over at tale med nogen fra netværket, men at dette ikke har ført til, at problemet reelt er blevet mindre. I disse tilfælde er yderligere hjælp nødvendig. Er der nye/alternative handlemuligheder? Når du undersøger, om der er nye handlemuligheder, kan du med fordel tage udgangspunkt i den unges tidligere erfaringer. Du kan spørge til tidligere erfaringer med at håndtere problemet eller tilsvarende problemer ved fx at spørge: Har du før stået i sådan en situation eller en situation, der minder om den? Hvad gjorde du dengang, som var hjælpsomt? Er der nogle erfaringer fra dengang, som du tror vil kunne hjælpe på den situation, du står i nu? Hvis der ikke eksisterer tidligere erfaringer med at håndtere lignende situationer, kan du give råd ud fra dine personlige erfaringer og erfaringer, du har opnået på anden hånd. Fordelen ved at tage udgangspunkt i personlige erfaringer er, at barnet eller den unge føler sig spejlet. Hvis du som voksen fortæller, at du selv har prøvet at stå i en lignede situation, kan det være med til at skabe håb for, at den unge selv kan komme videre, og problemet kan løses. Det er dog vigtigt at huske på, at det ikke altid er nemt at tage imod råd. For det første kan den unge få en følelse af, at du ikke tager situationen alvorligt. Råd a la hvis du bare gør sådan og sådan, skal det nok løse sig kan virke som en negligering af vedkommendes problemer. Det er desuden vigtigt at huske på at unge, der søger råd, kan give udtryk for, at de er enige med den voksne men i bund og grund ikke er indstillet på at tage imod rådet. Her er det vigtigt at spørge, hvordan rådet kan være en hjælp. Du kan begynde med at anerkende, at vedkommende har et problem: Jeg kan virkeligt godt forstå, du synes, det er hårdt, og jeg kan hører at du har prøvet rigtig mange ting, som ikke har virket tilfredsstillende. Jeg bider dog mærke i, at du ikke har givet op, selvom det er svært. 8

9 Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Herefter kan du foreslå nogle alternative måde at håndtere problemerne på med en forsigtig/ydmyg tilgang til den unge. Formuleringerne kunne fx lyde i retning af: Jeg ved ikke, om det giver mening for dig, og hvis det ikke gør, må du sige til, men har du overvejet at gøre sådan og sådan? Eller: Nu tænker jeg lige højt, så kan du sige til, hvis der er noget, du synes, du kan bruge. Hvis den unge er positiv over for dine forslag, kan du spørge, hvorfor han eller hun ikke har forsøgt at gøre det, der er blevet foreslået. Hvis han/hun ikke har overvejet det, kan du spørge til hvilke fordele og ulemper, der ville være ved at forsøge. Desuden kan du spørge, hvilke forhindringer der kunne være for at følge det pågældende råd. Inden du begynder at give råd, er det dog altid en god idé at stille spørgsmål som: Har du selv nogle forslag til, hvad der kunne være en hjælp? Hvis jeg spurgte din veninde, dine forældre eller lærere om, hvad de mente, der kunne være en hjælp, hvad tror du så, de ville svare? Det er ofte nemmere at formulere, hvad andre mener, end hvad man selv mener, når man er opslugt af et problem. Spørgsmålet bør dog altid følges op af en snak om, hvorvidt den unge selv tror, at disse løsninger vil være til gavn og hvorfor. Er den unge motiveret for yderligere hjælp og /eller handlemuligheder? Tror den unge selv, at de alternative løsningsforslag vil hjælpe? Det er en god idé at få afdækket det. Den unge kan føle sig presset uden at det på nogen måde er din intention - til at svare ja til at følge dine råd uden at være motiveret. Netop derfor er det vigtigt at knytte rådene sammen med de formulerede håb for fremtiden. Rådene og løsningsforslagene skal stå i et realistisk forhold til håbet, og den unge skal kunne se meningen med at forsøge sig med de nye løsninger. Du kan fx stille spørgsmål som: Hvordan tror du, mit råd kan være til hjælp? Hvorfor synes du, netop dette råd er brugbart? Hvad fortæller dig, at dette råd kunne være en hjælp? Hvad er det ved dette råd, der virker brugbart? Hvad skal til for at du kan følge rådet? Hvad er sandsynligheden for, at du handler? Hvis det er svært at gå videre med problemet, hvem kunne du så tænke dig fulgte op på det? Må JEG følge op på det og hvornår skal jeg gøre det? Om en uge eller to? 9

10 Psykiatrifonden 2014 TRIN 1-5 TRIN 1 Rammerne TRIN 2 Risikofaktorer hvor alvorligt er problemet? TRIN 3 Beskyttende faktorer hvad er mulighederne og håbet for fremtiden? TRIN 4 Hjælp og underretning TRIN 5 Tjeklisten Vurder beskyttende faktorer og vurder igen risikofaktorer På baggrund af samtalen kan du nu vurdere de beskyttende faktorer. Tidligere forsøg på at handle, nye handlemuligheder og en vurdering af muligheden for at opnå hjælp, er med til at give en realistisk vurdering af beskyttende faktorer. Måske skal du derfor revurdere problemets omfang og sværhedsgrad. TRIN 4: HJÆLP Hjælp til yderligere hjælp fx kontakt til lærer eller andre Her er det vigtigt at forsøge at give den unge ejerskab. Hvis han eller hun er tilbageholdende med, at du går videre med problemet kan et forslag være, at I fx er sammen om at tale med en lærer om problemet. Det kan ske efter, at du har spurgt til hvilke fordele, der kunne være ved dette - og knytte disse fordele til den unges håb for fremtiden. Underretning (kun relevant hvis barnet er under 18 år) Det er et stort skridt at skulle lave en underretning, og barnet vil ofte være imod det. Det kan derfor være nødvendigt at bruge din position som ekspert til at forklare, at din erfaring er, at tingene kommer til at udvikle sig i en meget forkert retning, hvis ikke der gribes ind. Du kan eventuelt lade det være op til barnet at bestemme, om nogen skal informeres inden underretningen laves. Og i givet fald hvem. Vær forsigtig med at love noget. Det er ikke til at sige, hvad kommunen vil gøre på baggrund af underretningen. Det eneste sikre er, at kommunen skal forholde sig til den. Du kan understrege, at formålet med at skrive en underretning er, at barnet/den unge kan få hjælp. Og fortælle barnet, at kommunen vil kontakte vedkommendes forældre på baggrund af underretningen. TRIN 5: TJEKLISTEN Hvordan virker den unge, og hvordan har du det med ham eller hende? Dette punkt handler om, hvilke reaktioner hos dig selv du skal være opmærksom på i samtalen. Det handler om mavefornemmelse. Det er ikke noget, du skal dele med den unge, men det skal ses som dit eget kompas i forhold til at vurdere, om der er andet og mere på spil hos den unge end det, I har talt om. Vær opmærksom på Evnen til at overskue situationen: Læg mærke til, hvordan den unge formidler sin historie. Er han eller hun overvældet; er fortællingen rodet og svær at finde hoved og hale i (det er klart, at yngre børn har sværere ved det end ældre børn og unge); reagerer vedkommende alderssvarende? Affektregulering og mentalisering: Læg mærke til, hvordan barnet viser sine følelser, og hvor meget følelserne fylder i fortællingen. Er der en naturlig følelsesmæssig påvirkning, eller er barnet usædvanligt uberørt af sin fortælling eller usædvanligt stærkt berørt af sin fortælling? Kan barnet falde ned igen? Kan han eller hun skelne mellem følelser eller siger vedkommende blot: Jeg har det dårligt? 10

11 Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Sympati: Læg mærke til, hvordan du reagerer på den unge - og vær ærlig over for din egen reaktion. Er det en ung, du bliver irriteret på? Er det en person, som du har lyst til at hjælpe eller som dine kolleger ville have lyst til at hjælpe? Det er veldokumenteret, at udsatte børn, der ikke har gode sociale kompetencer eller som voksne generelt ikke kan lide, er i højrisiko-zonen for mistrivsel og dårlig udvikling. Tag også gerne en helikoptertur over samtalen. Spørg fx dig selv: Hvordan ville mine kolleger reagere på denne samtale? Ville de være bekymrede? Hvis det var en, jeg kendte personligt, ville jeg så være bekymret? På den måde sætter du din egen vurdering i perspektiv. 11

12 Psykiatrifonden 2014 HAR DU BRUG FOR AT HENVISE TIL HJÆLP? PSYKIATRIFONDENS TELEFONRÅDGIVNING Tlf: PSYKIATRIFONDENS NET-RÅDGIVNING FOR BØRN OG UNGE HEADSPACE Tilbud til unge. Man kan også altid ringe, sms e eller maile til et af de 6 centre rundt om i landet. UNGEKOMPASSET Her kan psykisk sårbare unge og pårørende finde oplysninger om, hvor de kan finde hjælp i nærheden. PSYK-INFO PsykInfo tilbyder information, rådgivning og vejledning om psykisk sygdom og psykiatri til alle. Find nærmeste rådgivning: 12

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for

Læs mere

2013 Orion - Region Hovedstadens Psykiatri Bo- og rehabiliteringstilbudet Orion. Pårørende til beboere i Orion

2013 Orion - Region Hovedstadens Psykiatri Bo- og rehabiliteringstilbudet Orion. Pårørende til beboere i Orion 2013 Orion - Region Hovedstadens Psykiatri Bo- og rehabiliteringstilbudet Orion Pårørende til beboere i Orion Pårørende til beboere i Orion Pårørende og netværk er en vigtig del af menneskers liv og vi

Læs mere

INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM

INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM Maj 2015 INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM Bedre pårørende- og netværksinddragelse i psykiatrien på Bornholm Psykiatri Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Psykiatrisk

Læs mere

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Hvordan ved jeg, om mit barn har det godt i børnehaven? Kommer det til at gå ud over mit barn, hvis jeg brokker mig? Vil pædagogerne holde mindre af min

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Kort om 2. år med skolepædagog.

Kort om 2. år med skolepædagog. Kort om 2. år med skolepædagog. Projekt 2010/2012 på Iselingeskolen To år med skolepædagog i udskolingen Evalueringsrapport 1 1: Fakta om skolepædagogordningen på Iselingeskolen 2010-2012 Betegnelsen skolepædagog

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på:

Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på: a3-plakater_layout 1 06/12/11 09.15 Side 1 Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på: l at fællesskaber i skoler og daginstitutioner sætter betingelserne for børns handlemuligheder og trivsel ikke

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FEBRUAR OKTOBER 2013 2014 Handleguides til fagpersoner ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb

Læs mere

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

En fælles forståelsesramme om børn og unge

En fælles forståelsesramme om børn og unge En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................

Læs mere

Radiografen & Underretningspligten

Radiografen & Underretningspligten Radiografen & Underretningspligten Indsæt forside billede Gorm Hansen Underretningspligt - Hvad er underretningspligt? - Præsentation af resultater fra bacheloropgave - Barrierer - Den gode underretning

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4.

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4. FJERDE MØDEGANG 4.1 Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger (VARIGHED: 2 TIMER) Forslag til disposition Introduktion (ca. 5 min.) Deltagerrunde (ca. 25

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet Skabelon: Metodebeskrivelse Tema: Kriseplan Målgruppe: Mennesker med en akut psykisk krise Hvor bruges metoden? I borgerens hjem I Akuttilbuddet Når borgeren henvender sig ved fremmøde i Akuttilbuddet,

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE? DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Social Pædagogisk Indsats Team. "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?"

Social Pædagogisk Indsats Team. Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole? Social Pædagogisk Indsats Team "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?" 1. Indledning SPIT har som en del af vores kontinuerlige udvikling besluttet at afholde jævnlige læringsmøder, som primært

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard. Barnet og Rusen 2014 Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.dk 1 Det gode tværfaglige samarbejde for at sikre kvalitet i indsatsen

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR

POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR Køge Kommune November 2014 1 Forord I Køge Kommune tager vi børns og unges skolegang alvorligt. Det gør vi, fordi forskningen viser, at skolegang og uddannelse er

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Mistrivsel hos unge OPMÆRKSOMHEDS- GUIDE. For undervisere og vejledere. Tidlig opmærksomhed Den første kontakt Samtalen Og hvad gør jeg så?

Mistrivsel hos unge OPMÆRKSOMHEDS- GUIDE. For undervisere og vejledere. Tidlig opmærksomhed Den første kontakt Samtalen Og hvad gør jeg så? Mistrivsel hos unge OPMÆRKSOMHEDS- GUIDE For undervisere og vejledere Tidlig opmærksomhed Den første kontakt Samtalen Og hvad gør jeg så? 1 To gode værktøjer Dialog-barometret Hvor på skalaen er din bekymring

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

2. led BFR: team psyk eller soa

2. led BFR: team psyk eller soa Veje til et gruppeforløb indsatsprocessen i 1. led: skole-dagtilbud psykiatrisk center modtagelsen (tlf) i BFR jobcenter voksenstøtte Fordelingsmødet beslutter herefter forankring i psyk eller soa 2. led

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Alle øvelser og tjeklister til den komplette workbook. Tør du være leder? 5 trin til at sige hvad du mener, tydeligt - og uden at blive en ond chef

Alle øvelser og tjeklister til den komplette workbook. Tør du være leder? 5 trin til at sige hvad du mener, tydeligt - og uden at blive en ond chef Alle øvelser og tjeklister til den komplette workbook Tør du være leder? 5 trin til at sige hvad du mener, tydeligt - og uden at blive en ond chef 1. udgave, 2013 LIGE TIL AT PRINTE 1 ØVELSE 1: Dig og

Læs mere

NÅR BØRN ER PÅRØRENDE

NÅR BØRN ER PÅRØRENDE NÅR BØRN ER PÅRØRENDE REHABILITERINGSKONFERENCE NYBORG STRAND 30. OKTOBER 2013 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT INTRODUKTION Psykiatrifonden er en privat humanitær organisation, som hjælper mennesker med

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Overlæge Ulrik Haahr Sygeplejerske Karina Gulstad

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Overlæge Ulrik Haahr Sygeplejerske Karina Gulstad Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Overlæge Ulrik Haahr Sygeplejerske Karina Gulstad Oversigt Vejen til behandling barrierer for behandling Familie og

Læs mere

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? Gode relationer og forståelse for hinandens forskellige holdninger og handlinger er forudsætningen for et sundt undervisnings miljø og social trivsel. Samtidig vil hverdagen i og omkring folkeskolen uundgåeligt

Læs mere

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen Bliv robust over for stress Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Hvad er stress? Stressresponsen er kroppens medfødte evne til at generere en

Læs mere

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole.

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Østerbro Lilleskoles sorgpolitik og plan er blevet til på baggrund af skolens værdier og holdninger. Vores sorgpolitik tager altid udgangspunkt i en individuel vurdering,

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere