SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge"

Transkript

1 Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2

2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE Denne guide er tænkt som en inspiration til dig, der er bekymret for et barn eller en ung, og som skal have en samtale med ham eller hende. Guiden vil hjælpe dig til at kortlægge: Problemets omfang og sværhedsgrad Hvordan barnet eller den unge hidtil har håndteret problemet Hvad han eller hun håber at opnå med din hjælp Netværk og handlemuligheder Desuden giver guiden gode råd til at vejlede barnet eller den unge i at tage hånd om problemerne. Guiden indeholder også et bud på en struktur for samtalen. Punkterne skal igen ses som en inspiration og ikke en køreplan. Alligevel kan det være en hjælp at have punkterne i baghovedet under samtalen, så du bedre kan orientere dig i den. Det vil ikke altid være nødvendigt at gennemgå alle punkter og du kan selv lægge andre punkter til. I guiden får du også forslag til spørgsmål og såkaldte opmærksomhedspunkter, så samtalen kan blive så støttende som mulig. Når du har brugt denne samtaleguide, skal du gerne kunne svare på en række spørgsmål: Hvor meget påvirker problemet barnets trivsel? Er der risiko for forværring eller stilstand, hvis der ikke gribes ind? Hvordan vil det blive værre - og hvor meget? Hvad er sandsynligheden for, at der sker en bedring uden, at den unge får hjælp? Har barnet eller den unge selv (evt. gennem hjælp fra andre) selv mulighed for at påvirke udviklingen? Er han eller hun motiveret for at gøre det? Der skelnes i det følgende ikke mellem børn og unge med mindre, andet er nævnt. NB! Vær opmærksom på, at dette ikke en manual til at føre terapeutiske samtaler eller diagnosticere ud fra det er alene en samtaleguide. 2

3 Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SAMTALEN FÅ ET OVERBLIK Samtalen er bygget op i en række forskellige trin, som skal gøre det nemmere for dig at orientere dig i forløbet. På de følgende sider gennemgås trinene. TRIN 1 Rammerne Tavshedspligt og underretningspligt. TRIN 2 Risikofaktorer hvor alvorligt er problemet? Hvad er problemets omfang og sværhedsgraden? Risikofaktorerne skal ses i sammenhæng med den unges udvikling, sociale relationer, familiemæssige forhold, risiko for udvikling af psykisk sygdom, stofmisbrug m.m. TRIN 3 Beskyttende faktorer hvad er mulighederne og håbet for fremtiden? Håb for fremtiden hvornår er det størst? Hvordan håndterer den unge problemet? Hvordan er netværket? Er der andre handlemuligheder? Er der motivation for at søge yderligere hjælp og /eller udvide handlemuligheder? Trin 3 munder ud i en vurdering af beskyttende faktorer, både aktuelle og potentielle. Overvej om potentielle beskyttende faktorer er realistiske, hvilket tidsperspektiv der er, og om den unge er motiveret for at udnytte sine handlemuligheder. TRIN 4 Hjælp og underretning Hjælp med at tage kontakt til anden støtte fx en lærer Overvej underretning, hvis barnet er under 18 år TRIN 5 Tjeklisten Vær under hele samtalen opmærksom på, hvordan den unge fremtræder i samtalen, og hvilken indvirkning han eller hun har på dig. Det har betydning for den samlede vurdering af problemet. Se mere på side 12. 3

4 Psykiatrifonden 2014 SAMTALEN TRIN FOR TRIN TRIN 1-5 TRIN 1 Rammerne TRIN 2 Risikofaktorer hvor alvorligt er problemet? TRIN 3 Beskyttende faktorer hvad er mulighederne og håbet for fremtiden? TRIN 4 Hjælp og underretning TRIN 5 Tjeklisten TRIN 1: RAMMERNE Dette trin handler om tavshedspligt og underretningspligt. Fortæl, at samtalen er fortrolig, og at du er underlagt tavshedspligt. Hvis barnet er under 18 år, kan du gøre opmærksom på, at du har pligt til at gå videre med et problem, der vækker alvorlig bekymring hos dig. Det er vigtigt at forklare barnet, at hvis du går videre, er det for at barnet kan få mere hjælp og støtte. Ifølge servicelovens 153 skal man, hvis man har skærpet underretningspligt, lave en underretning, hvis man under udøvelse af sit arbejde får kendskab til forhold, der giver en formodning om, at den pågældende har brug for særlig støtte. Læs mere om tavshedspligt og underretningspligt på TRIN 2: PROBLEMET Hvor stort er problemet og hvilken sværhedsgrad? Denne afdækning forløber oftest helt af sig selv, når den unge selv fortæller om sit problem. Problemet kan vurderes i forhold til, hvem der ejer problemet: Klage (dvs. andre er problemet, det er andre der skal ændre sig for, at jeg får det bedre) Kunde (det er mig der er problemet, jeg skal ændre mig) Gæst (jeg synes ikke, der er et problem, men det synes andre, intet behøver at ændre sig) Den bekymrede (henvender sig med en bekymring om en kammerat, der har det svært). Under dette punkt spørger du til hvor stort problemet er, og hvor længe, det har varet. Fx Inden for hvilke område af dit liv oplever du problemet? Hvilken indvirkning har problemet på andre dele af dit liv? Hvor længe har problemet været der? Er tingene blevet bedre eller værre med tiden? Og hvad har bidraget til denne udvikling? Hvor meget fylder problemet? (Hele tiden en gang imellem?). Er du bekymret for at situationen forværres? og hvor stor er denne bekymring? 4

5 Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Ud over at afdække problemet undersøger du den unges egen vurdering af muligheder for at håndtere problemet og hvor meget det fylder. Jeg kan godt holde til det, men har bare brug for at få luftet problemet - det er derfor, jeg henvender mig versus Jeg kan ikke holde til det. Her skal man selvfølgelig altid vurdere, hvor realistisk denne vurdering er. Hvis den unge negligerer problemet, selvom det vækker bekymring hos dig, er det en god idé, at du fortæller om din bekymring. Det kan være, at du intuitivt fornemmer, at den unge er bange for at åbne sig helt. For at få indblik i barnet eller den unges egen vurdering af problemets sværhedsgrad, kan du spørge: Hvis det nu var fx en god ven eller en søster, der fortalte dig om dette problem, hvor alvorligt ville du så vurdere det? Hvis den unge siger han eller hun godt kan klare sig, og du selv har en fornemmelse af, at problemet negligeres, kan du fx spørge: Hvor sundt vil det være, hvis du holder det ud? Hvis du holder det ud i længere tid, hvordan vil det så påvirke dig? Det er helt centralt at undersøge, hvor gennemgribende problemet er. Er det afgrænset til et enkelt aspekt af den unges liv, eller griber det ind i flere områder? Betyder forældrenes skilsmisse, at den unge har svært ved at koncentrere sig i skolen og har trukket sig fra kammeraterne? Eller betyder det bare, at det er belastende at være derhjemme? Sker mobningen kun i fritidsklubben eller fortsætter den også på facebook osv. I visse tilfælde sidder du over for en ung, der er tilbageholdende med at fortælle. Det er ofte tilfældet, når den unge er blevet opfordret af venner, en lærer eller andre til at opsøge rådgivningen. I disse tilfælde kan du stille spørgsmål rundt om problemet: Hvor lang tid har du gået med disse problemer? Har du talt med andre om dem? Hvad er dine bekymringer i forhold til at tale om problemerne? Er der nogle særlige spørgsmål, jeg ikke skal stille? Hvad kunne du frygte, der skete, hvis du fortalte mig, hvordan du virkeligt har det? Hvad kunne du håbe på? Hvad kunne du frygte, jeg tænkte om dig? I denne del af samtalen er anerkendelse helt centralt. Du anerkender, at det, den unge henvender sig med, er et reelt problem. Og at det er godt at han eller hun vil tale om problemet. 5

6 Psykiatrifonden 2014 TRIN 1-5 TRIN 1 Rammerne TRIN 2 Risikofaktorer hvor alvorligt er problemet? TRIN 3 Beskyttende faktorer hvad er mulighederne og håbet for fremtiden? TRIN 4 Hjælp og underretning TRIN 5 Tjeklisten TRIN 3: HÅB & MULIGHEDER Håb for fremtiden (herunder hvad barnet eller den unge håber, samtalen kan bidrage til)? Under dette punkt undersøger du begrundelsen for, at den unge opsøger hjælp. Det vil sige, hvordan tænker han eller hun, at samtalen kan være en hjælp? Dette kan være med til at skabe en retning for samtalens videre forløb. Du kan stille spørgsmål som: Hvilke forhåbninger (for fremtiden) fik dig til at vælge at opsøge mig? Hvordan kan jeg være hjælpsom? Hvordan vil du kunne se, at denne samtale har været hjælpsom? Ud over at skabe en retning for samtalen kan svarene på disse spørgsmål bruges senere i samtalen. Hvis barnet eller den unge fx ikke er interesseret i, at du informerer andre om problemet, fordi han eller hun er bange for, at problemet bliver værre kan du forklare, hvordan du mener videregivelsen af problemet kan give mest håb. Desuden kan du bruge svarene i en evaluering af samtalen. Du kan fx spørge Har du større eller mindre håb for, at tingene bliver bedre efter denne samtale? Dette spørgsmål kan lede videre til at spørge til begrundelsen for håbet: Nævn tre ting der gør, at du nu nærer dette håb? Hvad har du tænkt dig at gøre, som kan indfri dette håb? Hvem vil du bruge i dit netværk som kan bidrage til at indfri det håb? Hvordan har den unge handlet hidtil, og hvordan er evnen til at håndtere problemet? Her undersøger du, hvad barnet/den unge hidtil har gjort for at håndtere problemet og hvilken effekt det i givet fald har haft. Under dette punkt afdækker du hans eller hendes personlige ressourcer i forhold til at gribe ind over for problemet og håndtere det altså evnen til at mestre. Du kan fx spørge sådan her: Hvad har indtil videre været en hjælp? Hvordan har du forsøgt at håndtere problemerne? Hvad er du mest tilfreds med, du har gjort indtil videre - på trods af at problemerne fylder meget? Hvad vil folk, der kender dig godt sige, du har gjort indtil videre? Hvordan har det været hjælpsomt? Det er vigtigt at være opmærksom på, om disse forsøg på at mestre har været restriktive eller udvidende. Restriktive strategier betyder, at den unge søger at indordne sig under den nuværende situation uden at ville ændre på noget. Et eksempel på en restriktiv strategi er, at barnet føler sig ensom i skolen og derfor er begyndt at dyrke interesser på egen hånd og fx sidde hjemme 6

7 Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge og tegne, spille computer osv. Selvom det kan føre til, at ensomheden bliver nemmere at håndtere, bliver den sociale isolation næppe mindre. Udvidende strategier betyder, at barnet opnår mere kontrol over sine livsbetingelser, og at der opstår muligheder som bedrer situationen. I forhold til eksemplet oven for kan en udvidende handlemåde fx være, at barnet i stedet har opsøgt nye venskaber uden for skolen. Måske har den unge ikke altid har øje for, hvilke positive effekter hans eller hendes handlinger har haft. Det kan være, at han eller hun stadig er ked af ikke at have så stort et netværk, men overser, at netværket allerede er begyndt at blive udvidet. Du kan hjælpe med at få øje på den positive udvikling og understøtte den. 7

8 Psykiatrifonden 2014 Hvordan er netværket? Her finder du ud af, om familie, venner, lærere osv. har været en hjælp hidtil eller kan tænkes at udgøre en ressource i fremtiden. Du kan stille spørgsmål som: Hvem kan du tale med om dine problemer? Hvem har det været en hjælp at tale med? Ved dine forældre, venner, lærere eller andre, at du har det sådan? Hvad har de i givet fald gjort for at hjælpe dig? Har netværket været i stand til at hjælpe med at løse eller mindske problemet? Det er vigtigt at lægge mærke til, hvordan netværket har været til hjælp. Det kan sagtens være, at den unge føler lettelse over at tale med nogen fra netværket, men at dette ikke har ført til, at problemet reelt er blevet mindre. I disse tilfælde er yderligere hjælp nødvendig. Er der nye/alternative handlemuligheder? Når du undersøger, om der er nye handlemuligheder, kan du med fordel tage udgangspunkt i den unges tidligere erfaringer. Du kan spørge til tidligere erfaringer med at håndtere problemet eller tilsvarende problemer ved fx at spørge: Har du før stået i sådan en situation eller en situation, der minder om den? Hvad gjorde du dengang, som var hjælpsomt? Er der nogle erfaringer fra dengang, som du tror vil kunne hjælpe på den situation, du står i nu? Hvis der ikke eksisterer tidligere erfaringer med at håndtere lignende situationer, kan du give råd ud fra dine personlige erfaringer og erfaringer, du har opnået på anden hånd. Fordelen ved at tage udgangspunkt i personlige erfaringer er, at barnet eller den unge føler sig spejlet. Hvis du som voksen fortæller, at du selv har prøvet at stå i en lignede situation, kan det være med til at skabe håb for, at den unge selv kan komme videre, og problemet kan løses. Det er dog vigtigt at huske på, at det ikke altid er nemt at tage imod råd. For det første kan den unge få en følelse af, at du ikke tager situationen alvorligt. Råd a la hvis du bare gør sådan og sådan, skal det nok løse sig kan virke som en negligering af vedkommendes problemer. Det er desuden vigtigt at huske på at unge, der søger råd, kan give udtryk for, at de er enige med den voksne men i bund og grund ikke er indstillet på at tage imod rådet. Her er det vigtigt at spørge, hvordan rådet kan være en hjælp. Du kan begynde med at anerkende, at vedkommende har et problem: Jeg kan virkeligt godt forstå, du synes, det er hårdt, og jeg kan hører at du har prøvet rigtig mange ting, som ikke har virket tilfredsstillende. Jeg bider dog mærke i, at du ikke har givet op, selvom det er svært. 8

9 Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Herefter kan du foreslå nogle alternative måde at håndtere problemerne på med en forsigtig/ydmyg tilgang til den unge. Formuleringerne kunne fx lyde i retning af: Jeg ved ikke, om det giver mening for dig, og hvis det ikke gør, må du sige til, men har du overvejet at gøre sådan og sådan? Eller: Nu tænker jeg lige højt, så kan du sige til, hvis der er noget, du synes, du kan bruge. Hvis den unge er positiv over for dine forslag, kan du spørge, hvorfor han eller hun ikke har forsøgt at gøre det, der er blevet foreslået. Hvis han/hun ikke har overvejet det, kan du spørge til hvilke fordele og ulemper, der ville være ved at forsøge. Desuden kan du spørge, hvilke forhindringer der kunne være for at følge det pågældende råd. Inden du begynder at give råd, er det dog altid en god idé at stille spørgsmål som: Har du selv nogle forslag til, hvad der kunne være en hjælp? Hvis jeg spurgte din veninde, dine forældre eller lærere om, hvad de mente, der kunne være en hjælp, hvad tror du så, de ville svare? Det er ofte nemmere at formulere, hvad andre mener, end hvad man selv mener, når man er opslugt af et problem. Spørgsmålet bør dog altid følges op af en snak om, hvorvidt den unge selv tror, at disse løsninger vil være til gavn og hvorfor. Er den unge motiveret for yderligere hjælp og /eller handlemuligheder? Tror den unge selv, at de alternative løsningsforslag vil hjælpe? Det er en god idé at få afdækket det. Den unge kan føle sig presset uden at det på nogen måde er din intention - til at svare ja til at følge dine råd uden at være motiveret. Netop derfor er det vigtigt at knytte rådene sammen med de formulerede håb for fremtiden. Rådene og løsningsforslagene skal stå i et realistisk forhold til håbet, og den unge skal kunne se meningen med at forsøge sig med de nye løsninger. Du kan fx stille spørgsmål som: Hvordan tror du, mit råd kan være til hjælp? Hvorfor synes du, netop dette råd er brugbart? Hvad fortæller dig, at dette råd kunne være en hjælp? Hvad er det ved dette råd, der virker brugbart? Hvad skal til for at du kan følge rådet? Hvad er sandsynligheden for, at du handler? Hvis det er svært at gå videre med problemet, hvem kunne du så tænke dig fulgte op på det? Må JEG følge op på det og hvornår skal jeg gøre det? Om en uge eller to? 9

10 Psykiatrifonden 2014 TRIN 1-5 TRIN 1 Rammerne TRIN 2 Risikofaktorer hvor alvorligt er problemet? TRIN 3 Beskyttende faktorer hvad er mulighederne og håbet for fremtiden? TRIN 4 Hjælp og underretning TRIN 5 Tjeklisten Vurder beskyttende faktorer og vurder igen risikofaktorer På baggrund af samtalen kan du nu vurdere de beskyttende faktorer. Tidligere forsøg på at handle, nye handlemuligheder og en vurdering af muligheden for at opnå hjælp, er med til at give en realistisk vurdering af beskyttende faktorer. Måske skal du derfor revurdere problemets omfang og sværhedsgrad. TRIN 4: HJÆLP Hjælp til yderligere hjælp fx kontakt til lærer eller andre Her er det vigtigt at forsøge at give den unge ejerskab. Hvis han eller hun er tilbageholdende med, at du går videre med problemet kan et forslag være, at I fx er sammen om at tale med en lærer om problemet. Det kan ske efter, at du har spurgt til hvilke fordele, der kunne være ved dette - og knytte disse fordele til den unges håb for fremtiden. Underretning (kun relevant hvis barnet er under 18 år) Det er et stort skridt at skulle lave en underretning, og barnet vil ofte være imod det. Det kan derfor være nødvendigt at bruge din position som ekspert til at forklare, at din erfaring er, at tingene kommer til at udvikle sig i en meget forkert retning, hvis ikke der gribes ind. Du kan eventuelt lade det være op til barnet at bestemme, om nogen skal informeres inden underretningen laves. Og i givet fald hvem. Vær forsigtig med at love noget. Det er ikke til at sige, hvad kommunen vil gøre på baggrund af underretningen. Det eneste sikre er, at kommunen skal forholde sig til den. Du kan understrege, at formålet med at skrive en underretning er, at barnet/den unge kan få hjælp. Og fortælle barnet, at kommunen vil kontakte vedkommendes forældre på baggrund af underretningen. TRIN 5: TJEKLISTEN Hvordan virker den unge, og hvordan har du det med ham eller hende? Dette punkt handler om, hvilke reaktioner hos dig selv du skal være opmærksom på i samtalen. Det handler om mavefornemmelse. Det er ikke noget, du skal dele med den unge, men det skal ses som dit eget kompas i forhold til at vurdere, om der er andet og mere på spil hos den unge end det, I har talt om. Vær opmærksom på Evnen til at overskue situationen: Læg mærke til, hvordan den unge formidler sin historie. Er han eller hun overvældet; er fortællingen rodet og svær at finde hoved og hale i (det er klart, at yngre børn har sværere ved det end ældre børn og unge); reagerer vedkommende alderssvarende? Affektregulering og mentalisering: Læg mærke til, hvordan barnet viser sine følelser, og hvor meget følelserne fylder i fortællingen. Er der en naturlig følelsesmæssig påvirkning, eller er barnet usædvanligt uberørt af sin fortælling eller usædvanligt stærkt berørt af sin fortælling? Kan barnet falde ned igen? Kan han eller hun skelne mellem følelser eller siger vedkommende blot: Jeg har det dårligt? 10

11 Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Sympati: Læg mærke til, hvordan du reagerer på den unge - og vær ærlig over for din egen reaktion. Er det en ung, du bliver irriteret på? Er det en person, som du har lyst til at hjælpe eller som dine kolleger ville have lyst til at hjælpe? Det er veldokumenteret, at udsatte børn, der ikke har gode sociale kompetencer eller som voksne generelt ikke kan lide, er i højrisiko-zonen for mistrivsel og dårlig udvikling. Tag også gerne en helikoptertur over samtalen. Spørg fx dig selv: Hvordan ville mine kolleger reagere på denne samtale? Ville de være bekymrede? Hvis det var en, jeg kendte personligt, ville jeg så være bekymret? På den måde sætter du din egen vurdering i perspektiv. 11

12 Psykiatrifonden 2014 HAR DU BRUG FOR AT HENVISE TIL HJÆLP? PSYKIATRIFONDENS TELEFONRÅDGIVNING Tlf: PSYKIATRIFONDENS NET-RÅDGIVNING FOR BØRN OG UNGE HEADSPACE Tilbud til unge. Man kan også altid ringe, sms e eller maile til et af de 6 centre rundt om i landet. UNGEKOMPASSET Her kan psykisk sårbare unge og pårørende finde oplysninger om, hvor de kan finde hjælp i nærheden. PSYK-INFO PsykInfo tilbyder information, rådgivning og vejledning om psykisk sygdom og psykiatri til alle. Find nærmeste rådgivning: 12

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen Samtale stil: Generelt Kontaktskabende og åben Informativ og undersøgende Støttende og konfronterende Anerkendende ressourceorienteret (se også: Vi skal tale sammen) Samtalestil : generelt Kontaktskabende

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Vejledning til Dialogmøde.

Vejledning til Dialogmøde. Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen

Læs mere

En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps

En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Trygge rammer for børn og unge En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Introduktion Tryghed er en forudsætning for den udvikling, der er formålet med spejder. Denne vejledning er derfor

Læs mere

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have

Læs mere

RISIKOVURDERING / Risikovurdering. Redskab til risikovurderinger

RISIKOVURDERING / Risikovurdering. Redskab til risikovurderinger RISIKOVURDERING / 2017 1 Risikovurdering Redskab til risikovurderinger 2 RISIKOVURDERING / 2017 Etnisk Ungs anonyme hotline til unge: 70 27 76 66 Rådgivning til fagfolk: 70 27 76 86 RISIKOVURDERING / 2017

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Hvordan ved jeg, om mit barn har det godt i børnehaven? Kommer det til at gå ud over mit barn, hvis jeg brokker mig? Vil pædagogerne holde mindre af min

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Karrieresamtaleguide til ledere og chef

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Karrieresamtaleguide til ledere og chef Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Karrieresamtaleguide til ledere og chef En samtaleguide, som I kan bruge, når I skal navigere igennem karrieresamtalen med den erfarne leder senkarrieresamtalen.

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Sortering af information og risikovurdering i underretninger. Sikkerhedskonsulenterne

Sortering af information og risikovurdering i underretninger. Sikkerhedskonsulenterne Sortering af information og risikovurdering i underretninger Sikkerhedskonsulenterne Workshoppens indhold Når en underretning skal vurderes, kræver det en systematisk og reflekteret sortering af information,

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.)

1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.) Resultater fra den nationale trivselsundersøgelse Spørgsmål til 0.-3. trin 10 9 8 7 6 1. Er du glad for din skole? 5 1 landet 0-3 0-3 3% 3% 2% 3% 2% 15% Ja, lidt 26% 32% 34% 36% 28% 38% Ja, meget 71% 65%

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle

Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats Partnerskabsnetværket i Vejle Præsentation Socialstyrelsen Chefkonsulent i Børn, Unge og Familier Adam Paaby Konsulent i VISO Dorte Brandt Hansen

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen

Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen Jeg er glad for at gå i skole 1% 0% 14% 52% 33% Jeg føler mig tryg i klassen 3% 0% 46% 10% 41% Jeg kan lide mine kammerater i klassen 0% 0% 9% 40% 51% Mine venner kan lide mig, som den jeg er 1% 45% 46%

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med ADHD og søskende Forord 02 Indledning 05 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 06 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD 14 Søskende fortæller om at have en bror

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde del 2

Kommunikation og forældresamarbejde del 2 Kommunikation og forældresamarbejde del 2 Program Guitaren i hånden. 1. tænk, 2. tal, 3. reflekter I dag: Assertionstræning Dvs. jeg taler mindre, I taler mere. Mindset i praksis. Fokus på hvad andre gør

Læs mere

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

HANDLEGUIDE. om underretninger

HANDLEGUIDE. om underretninger HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

MENTORVÆRKTØJER ONLINE

MENTORVÆRKTØJER ONLINE S T O R I E S HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER ONLINE 12 ONLINE LÆRINGSFILM Mentorværktøjer har udviklet 12 onlinelæringsfilm, som trin for trin underviser i det at være mentor. Filmene gør mentor

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder

Læs mere

2013 Orion - Region Hovedstadens Psykiatri Bo- og rehabiliteringstilbudet Orion. Pårørende til beboere i Orion

2013 Orion - Region Hovedstadens Psykiatri Bo- og rehabiliteringstilbudet Orion. Pårørende til beboere i Orion 2013 Orion - Region Hovedstadens Psykiatri Bo- og rehabiliteringstilbudet Orion Pårørende til beboere i Orion Pårørende til beboere i Orion Pårørende og netværk er en vigtig del af menneskers liv og vi

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Guide til mentorforløb

Guide til mentorforløb Guide til mentorforløb Guide til mentorforløb Oktober 2008 ISBN: 978-87-92403-01-8 Oplag: 1.000 stk. Redaktion: Susie Skov Nørregård Layout: Helle Thorbøl Møller Tryk: one2one Yderligere information kan

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.: Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor

Læs mere

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1:

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Beskrivelse: Intern konflikt i patruljen. Simple og klare udsagn som skal placeres på konflikttrappen. Slutter med påvirkning af konflikten udefra hvor TL er et

Læs mere

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere