SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge
|
|
- Birgit Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2
2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE Denne guide er tænkt som en inspiration til dig, der er bekymret for et barn eller en ung, og som skal have en samtale med ham eller hende. Guiden vil hjælpe dig til at kortlægge: Problemets omfang og sværhedsgrad Hvordan barnet eller den unge hidtil har håndteret problemet Hvad han eller hun håber at opnå med din hjælp Netværk og handlemuligheder Desuden giver guiden gode råd til at vejlede barnet eller den unge i at tage hånd om problemerne. Guiden indeholder også et bud på en struktur for samtalen. Punkterne skal igen ses som en inspiration og ikke en køreplan. Alligevel kan det være en hjælp at have punkterne i baghovedet under samtalen, så du bedre kan orientere dig i den. Det vil ikke altid være nødvendigt at gennemgå alle punkter og du kan selv lægge andre punkter til. I guiden får du også forslag til spørgsmål og såkaldte opmærksomhedspunkter, så samtalen kan blive så støttende som mulig. Når du har brugt denne samtaleguide, skal du gerne kunne svare på en række spørgsmål: Hvor meget påvirker problemet barnets trivsel? Er der risiko for forværring eller stilstand, hvis der ikke gribes ind? Hvordan vil det blive værre - og hvor meget? Hvad er sandsynligheden for, at der sker en bedring uden, at den unge får hjælp? Har barnet eller den unge selv (evt. gennem hjælp fra andre) selv mulighed for at påvirke udviklingen? Er han eller hun motiveret for at gøre det? Der skelnes i det følgende ikke mellem børn og unge med mindre, andet er nævnt. NB! Vær opmærksom på, at dette ikke en manual til at føre terapeutiske samtaler eller diagnosticere ud fra det er alene en samtaleguide. 2
3 Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SAMTALEN FÅ ET OVERBLIK Samtalen er bygget op i en række forskellige trin, som skal gøre det nemmere for dig at orientere dig i forløbet. På de følgende sider gennemgås trinene. TRIN 1 Rammerne Tavshedspligt og underretningspligt. TRIN 2 Risikofaktorer hvor alvorligt er problemet? Hvad er problemets omfang og sværhedsgraden? Risikofaktorerne skal ses i sammenhæng med den unges udvikling, sociale relationer, familiemæssige forhold, risiko for udvikling af psykisk sygdom, stofmisbrug m.m. TRIN 3 Beskyttende faktorer hvad er mulighederne og håbet for fremtiden? Håb for fremtiden hvornår er det størst? Hvordan håndterer den unge problemet? Hvordan er netværket? Er der andre handlemuligheder? Er der motivation for at søge yderligere hjælp og /eller udvide handlemuligheder? Trin 3 munder ud i en vurdering af beskyttende faktorer, både aktuelle og potentielle. Overvej om potentielle beskyttende faktorer er realistiske, hvilket tidsperspektiv der er, og om den unge er motiveret for at udnytte sine handlemuligheder. TRIN 4 Hjælp og underretning Hjælp med at tage kontakt til anden støtte fx en lærer Overvej underretning, hvis barnet er under 18 år TRIN 5 Tjeklisten Vær under hele samtalen opmærksom på, hvordan den unge fremtræder i samtalen, og hvilken indvirkning han eller hun har på dig. Det har betydning for den samlede vurdering af problemet. Se mere på side 12. 3
4 Psykiatrifonden 2014 SAMTALEN TRIN FOR TRIN TRIN 1-5 TRIN 1 Rammerne TRIN 2 Risikofaktorer hvor alvorligt er problemet? TRIN 3 Beskyttende faktorer hvad er mulighederne og håbet for fremtiden? TRIN 4 Hjælp og underretning TRIN 5 Tjeklisten TRIN 1: RAMMERNE Dette trin handler om tavshedspligt og underretningspligt. Fortæl, at samtalen er fortrolig, og at du er underlagt tavshedspligt. Hvis barnet er under 18 år, kan du gøre opmærksom på, at du har pligt til at gå videre med et problem, der vækker alvorlig bekymring hos dig. Det er vigtigt at forklare barnet, at hvis du går videre, er det for at barnet kan få mere hjælp og støtte. Ifølge servicelovens 153 skal man, hvis man har skærpet underretningspligt, lave en underretning, hvis man under udøvelse af sit arbejde får kendskab til forhold, der giver en formodning om, at den pågældende har brug for særlig støtte. Læs mere om tavshedspligt og underretningspligt på TRIN 2: PROBLEMET Hvor stort er problemet og hvilken sværhedsgrad? Denne afdækning forløber oftest helt af sig selv, når den unge selv fortæller om sit problem. Problemet kan vurderes i forhold til, hvem der ejer problemet: Klage (dvs. andre er problemet, det er andre der skal ændre sig for, at jeg får det bedre) Kunde (det er mig der er problemet, jeg skal ændre mig) Gæst (jeg synes ikke, der er et problem, men det synes andre, intet behøver at ændre sig) Den bekymrede (henvender sig med en bekymring om en kammerat, der har det svært). Under dette punkt spørger du til hvor stort problemet er, og hvor længe, det har varet. Fx Inden for hvilke område af dit liv oplever du problemet? Hvilken indvirkning har problemet på andre dele af dit liv? Hvor længe har problemet været der? Er tingene blevet bedre eller værre med tiden? Og hvad har bidraget til denne udvikling? Hvor meget fylder problemet? (Hele tiden en gang imellem?). Er du bekymret for at situationen forværres? og hvor stor er denne bekymring? 4
5 Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Ud over at afdække problemet undersøger du den unges egen vurdering af muligheder for at håndtere problemet og hvor meget det fylder. Jeg kan godt holde til det, men har bare brug for at få luftet problemet - det er derfor, jeg henvender mig versus Jeg kan ikke holde til det. Her skal man selvfølgelig altid vurdere, hvor realistisk denne vurdering er. Hvis den unge negligerer problemet, selvom det vækker bekymring hos dig, er det en god idé, at du fortæller om din bekymring. Det kan være, at du intuitivt fornemmer, at den unge er bange for at åbne sig helt. For at få indblik i barnet eller den unges egen vurdering af problemets sværhedsgrad, kan du spørge: Hvis det nu var fx en god ven eller en søster, der fortalte dig om dette problem, hvor alvorligt ville du så vurdere det? Hvis den unge siger han eller hun godt kan klare sig, og du selv har en fornemmelse af, at problemet negligeres, kan du fx spørge: Hvor sundt vil det være, hvis du holder det ud? Hvis du holder det ud i længere tid, hvordan vil det så påvirke dig? Det er helt centralt at undersøge, hvor gennemgribende problemet er. Er det afgrænset til et enkelt aspekt af den unges liv, eller griber det ind i flere områder? Betyder forældrenes skilsmisse, at den unge har svært ved at koncentrere sig i skolen og har trukket sig fra kammeraterne? Eller betyder det bare, at det er belastende at være derhjemme? Sker mobningen kun i fritidsklubben eller fortsætter den også på facebook osv. I visse tilfælde sidder du over for en ung, der er tilbageholdende med at fortælle. Det er ofte tilfældet, når den unge er blevet opfordret af venner, en lærer eller andre til at opsøge rådgivningen. I disse tilfælde kan du stille spørgsmål rundt om problemet: Hvor lang tid har du gået med disse problemer? Har du talt med andre om dem? Hvad er dine bekymringer i forhold til at tale om problemerne? Er der nogle særlige spørgsmål, jeg ikke skal stille? Hvad kunne du frygte, der skete, hvis du fortalte mig, hvordan du virkeligt har det? Hvad kunne du håbe på? Hvad kunne du frygte, jeg tænkte om dig? I denne del af samtalen er anerkendelse helt centralt. Du anerkender, at det, den unge henvender sig med, er et reelt problem. Og at det er godt at han eller hun vil tale om problemet. 5
6 Psykiatrifonden 2014 TRIN 1-5 TRIN 1 Rammerne TRIN 2 Risikofaktorer hvor alvorligt er problemet? TRIN 3 Beskyttende faktorer hvad er mulighederne og håbet for fremtiden? TRIN 4 Hjælp og underretning TRIN 5 Tjeklisten TRIN 3: HÅB & MULIGHEDER Håb for fremtiden (herunder hvad barnet eller den unge håber, samtalen kan bidrage til)? Under dette punkt undersøger du begrundelsen for, at den unge opsøger hjælp. Det vil sige, hvordan tænker han eller hun, at samtalen kan være en hjælp? Dette kan være med til at skabe en retning for samtalens videre forløb. Du kan stille spørgsmål som: Hvilke forhåbninger (for fremtiden) fik dig til at vælge at opsøge mig? Hvordan kan jeg være hjælpsom? Hvordan vil du kunne se, at denne samtale har været hjælpsom? Ud over at skabe en retning for samtalen kan svarene på disse spørgsmål bruges senere i samtalen. Hvis barnet eller den unge fx ikke er interesseret i, at du informerer andre om problemet, fordi han eller hun er bange for, at problemet bliver værre kan du forklare, hvordan du mener videregivelsen af problemet kan give mest håb. Desuden kan du bruge svarene i en evaluering af samtalen. Du kan fx spørge Har du større eller mindre håb for, at tingene bliver bedre efter denne samtale? Dette spørgsmål kan lede videre til at spørge til begrundelsen for håbet: Nævn tre ting der gør, at du nu nærer dette håb? Hvad har du tænkt dig at gøre, som kan indfri dette håb? Hvem vil du bruge i dit netværk som kan bidrage til at indfri det håb? Hvordan har den unge handlet hidtil, og hvordan er evnen til at håndtere problemet? Her undersøger du, hvad barnet/den unge hidtil har gjort for at håndtere problemet og hvilken effekt det i givet fald har haft. Under dette punkt afdækker du hans eller hendes personlige ressourcer i forhold til at gribe ind over for problemet og håndtere det altså evnen til at mestre. Du kan fx spørge sådan her: Hvad har indtil videre været en hjælp? Hvordan har du forsøgt at håndtere problemerne? Hvad er du mest tilfreds med, du har gjort indtil videre - på trods af at problemerne fylder meget? Hvad vil folk, der kender dig godt sige, du har gjort indtil videre? Hvordan har det været hjælpsomt? Det er vigtigt at være opmærksom på, om disse forsøg på at mestre har været restriktive eller udvidende. Restriktive strategier betyder, at den unge søger at indordne sig under den nuværende situation uden at ville ændre på noget. Et eksempel på en restriktiv strategi er, at barnet føler sig ensom i skolen og derfor er begyndt at dyrke interesser på egen hånd og fx sidde hjemme 6
7 Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge og tegne, spille computer osv. Selvom det kan føre til, at ensomheden bliver nemmere at håndtere, bliver den sociale isolation næppe mindre. Udvidende strategier betyder, at barnet opnår mere kontrol over sine livsbetingelser, og at der opstår muligheder som bedrer situationen. I forhold til eksemplet oven for kan en udvidende handlemåde fx være, at barnet i stedet har opsøgt nye venskaber uden for skolen. Måske har den unge ikke altid har øje for, hvilke positive effekter hans eller hendes handlinger har haft. Det kan være, at han eller hun stadig er ked af ikke at have så stort et netværk, men overser, at netværket allerede er begyndt at blive udvidet. Du kan hjælpe med at få øje på den positive udvikling og understøtte den. 7
8 Psykiatrifonden 2014 Hvordan er netværket? Her finder du ud af, om familie, venner, lærere osv. har været en hjælp hidtil eller kan tænkes at udgøre en ressource i fremtiden. Du kan stille spørgsmål som: Hvem kan du tale med om dine problemer? Hvem har det været en hjælp at tale med? Ved dine forældre, venner, lærere eller andre, at du har det sådan? Hvad har de i givet fald gjort for at hjælpe dig? Har netværket været i stand til at hjælpe med at løse eller mindske problemet? Det er vigtigt at lægge mærke til, hvordan netværket har været til hjælp. Det kan sagtens være, at den unge føler lettelse over at tale med nogen fra netværket, men at dette ikke har ført til, at problemet reelt er blevet mindre. I disse tilfælde er yderligere hjælp nødvendig. Er der nye/alternative handlemuligheder? Når du undersøger, om der er nye handlemuligheder, kan du med fordel tage udgangspunkt i den unges tidligere erfaringer. Du kan spørge til tidligere erfaringer med at håndtere problemet eller tilsvarende problemer ved fx at spørge: Har du før stået i sådan en situation eller en situation, der minder om den? Hvad gjorde du dengang, som var hjælpsomt? Er der nogle erfaringer fra dengang, som du tror vil kunne hjælpe på den situation, du står i nu? Hvis der ikke eksisterer tidligere erfaringer med at håndtere lignende situationer, kan du give råd ud fra dine personlige erfaringer og erfaringer, du har opnået på anden hånd. Fordelen ved at tage udgangspunkt i personlige erfaringer er, at barnet eller den unge føler sig spejlet. Hvis du som voksen fortæller, at du selv har prøvet at stå i en lignede situation, kan det være med til at skabe håb for, at den unge selv kan komme videre, og problemet kan løses. Det er dog vigtigt at huske på, at det ikke altid er nemt at tage imod råd. For det første kan den unge få en følelse af, at du ikke tager situationen alvorligt. Råd a la hvis du bare gør sådan og sådan, skal det nok løse sig kan virke som en negligering af vedkommendes problemer. Det er desuden vigtigt at huske på at unge, der søger råd, kan give udtryk for, at de er enige med den voksne men i bund og grund ikke er indstillet på at tage imod rådet. Her er det vigtigt at spørge, hvordan rådet kan være en hjælp. Du kan begynde med at anerkende, at vedkommende har et problem: Jeg kan virkeligt godt forstå, du synes, det er hårdt, og jeg kan hører at du har prøvet rigtig mange ting, som ikke har virket tilfredsstillende. Jeg bider dog mærke i, at du ikke har givet op, selvom det er svært. 8
9 Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Herefter kan du foreslå nogle alternative måde at håndtere problemerne på med en forsigtig/ydmyg tilgang til den unge. Formuleringerne kunne fx lyde i retning af: Jeg ved ikke, om det giver mening for dig, og hvis det ikke gør, må du sige til, men har du overvejet at gøre sådan og sådan? Eller: Nu tænker jeg lige højt, så kan du sige til, hvis der er noget, du synes, du kan bruge. Hvis den unge er positiv over for dine forslag, kan du spørge, hvorfor han eller hun ikke har forsøgt at gøre det, der er blevet foreslået. Hvis han/hun ikke har overvejet det, kan du spørge til hvilke fordele og ulemper, der ville være ved at forsøge. Desuden kan du spørge, hvilke forhindringer der kunne være for at følge det pågældende råd. Inden du begynder at give råd, er det dog altid en god idé at stille spørgsmål som: Har du selv nogle forslag til, hvad der kunne være en hjælp? Hvis jeg spurgte din veninde, dine forældre eller lærere om, hvad de mente, der kunne være en hjælp, hvad tror du så, de ville svare? Det er ofte nemmere at formulere, hvad andre mener, end hvad man selv mener, når man er opslugt af et problem. Spørgsmålet bør dog altid følges op af en snak om, hvorvidt den unge selv tror, at disse løsninger vil være til gavn og hvorfor. Er den unge motiveret for yderligere hjælp og /eller handlemuligheder? Tror den unge selv, at de alternative løsningsforslag vil hjælpe? Det er en god idé at få afdækket det. Den unge kan føle sig presset uden at det på nogen måde er din intention - til at svare ja til at følge dine råd uden at være motiveret. Netop derfor er det vigtigt at knytte rådene sammen med de formulerede håb for fremtiden. Rådene og løsningsforslagene skal stå i et realistisk forhold til håbet, og den unge skal kunne se meningen med at forsøge sig med de nye løsninger. Du kan fx stille spørgsmål som: Hvordan tror du, mit råd kan være til hjælp? Hvorfor synes du, netop dette råd er brugbart? Hvad fortæller dig, at dette råd kunne være en hjælp? Hvad er det ved dette råd, der virker brugbart? Hvad skal til for at du kan følge rådet? Hvad er sandsynligheden for, at du handler? Hvis det er svært at gå videre med problemet, hvem kunne du så tænke dig fulgte op på det? Må JEG følge op på det og hvornår skal jeg gøre det? Om en uge eller to? 9
10 Psykiatrifonden 2014 TRIN 1-5 TRIN 1 Rammerne TRIN 2 Risikofaktorer hvor alvorligt er problemet? TRIN 3 Beskyttende faktorer hvad er mulighederne og håbet for fremtiden? TRIN 4 Hjælp og underretning TRIN 5 Tjeklisten Vurder beskyttende faktorer og vurder igen risikofaktorer På baggrund af samtalen kan du nu vurdere de beskyttende faktorer. Tidligere forsøg på at handle, nye handlemuligheder og en vurdering af muligheden for at opnå hjælp, er med til at give en realistisk vurdering af beskyttende faktorer. Måske skal du derfor revurdere problemets omfang og sværhedsgrad. TRIN 4: HJÆLP Hjælp til yderligere hjælp fx kontakt til lærer eller andre Her er det vigtigt at forsøge at give den unge ejerskab. Hvis han eller hun er tilbageholdende med, at du går videre med problemet kan et forslag være, at I fx er sammen om at tale med en lærer om problemet. Det kan ske efter, at du har spurgt til hvilke fordele, der kunne være ved dette - og knytte disse fordele til den unges håb for fremtiden. Underretning (kun relevant hvis barnet er under 18 år) Det er et stort skridt at skulle lave en underretning, og barnet vil ofte være imod det. Det kan derfor være nødvendigt at bruge din position som ekspert til at forklare, at din erfaring er, at tingene kommer til at udvikle sig i en meget forkert retning, hvis ikke der gribes ind. Du kan eventuelt lade det være op til barnet at bestemme, om nogen skal informeres inden underretningen laves. Og i givet fald hvem. Vær forsigtig med at love noget. Det er ikke til at sige, hvad kommunen vil gøre på baggrund af underretningen. Det eneste sikre er, at kommunen skal forholde sig til den. Du kan understrege, at formålet med at skrive en underretning er, at barnet/den unge kan få hjælp. Og fortælle barnet, at kommunen vil kontakte vedkommendes forældre på baggrund af underretningen. TRIN 5: TJEKLISTEN Hvordan virker den unge, og hvordan har du det med ham eller hende? Dette punkt handler om, hvilke reaktioner hos dig selv du skal være opmærksom på i samtalen. Det handler om mavefornemmelse. Det er ikke noget, du skal dele med den unge, men det skal ses som dit eget kompas i forhold til at vurdere, om der er andet og mere på spil hos den unge end det, I har talt om. Vær opmærksom på Evnen til at overskue situationen: Læg mærke til, hvordan den unge formidler sin historie. Er han eller hun overvældet; er fortællingen rodet og svær at finde hoved og hale i (det er klart, at yngre børn har sværere ved det end ældre børn og unge); reagerer vedkommende alderssvarende? Affektregulering og mentalisering: Læg mærke til, hvordan barnet viser sine følelser, og hvor meget følelserne fylder i fortællingen. Er der en naturlig følelsesmæssig påvirkning, eller er barnet usædvanligt uberørt af sin fortælling eller usædvanligt stærkt berørt af sin fortælling? Kan barnet falde ned igen? Kan han eller hun skelne mellem følelser eller siger vedkommende blot: Jeg har det dårligt? 10
11 Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Sympati: Læg mærke til, hvordan du reagerer på den unge - og vær ærlig over for din egen reaktion. Er det en ung, du bliver irriteret på? Er det en person, som du har lyst til at hjælpe eller som dine kolleger ville have lyst til at hjælpe? Det er veldokumenteret, at udsatte børn, der ikke har gode sociale kompetencer eller som voksne generelt ikke kan lide, er i højrisiko-zonen for mistrivsel og dårlig udvikling. Tag også gerne en helikoptertur over samtalen. Spørg fx dig selv: Hvordan ville mine kolleger reagere på denne samtale? Ville de være bekymrede? Hvis det var en, jeg kendte personligt, ville jeg så være bekymret? På den måde sætter du din egen vurdering i perspektiv. 11
12 Psykiatrifonden 2014 HAR DU BRUG FOR AT HENVISE TIL HJÆLP? PSYKIATRIFONDENS TELEFONRÅDGIVNING Tlf: PSYKIATRIFONDENS NET-RÅDGIVNING FOR BØRN OG UNGE HEADSPACE Tilbud til unge. Man kan også altid ringe, sms e eller maile til et af de 6 centre rundt om i landet. UNGEKOMPASSET Her kan psykisk sårbare unge og pårørende finde oplysninger om, hvor de kan finde hjælp i nærheden. PSYK-INFO PsykInfo tilbyder information, rådgivning og vejledning om psykisk sygdom og psykiatri til alle. Find nærmeste rådgivning: 12
13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereDet, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er
I Netwerks lærervejledning kan du læse om forberedelse, refleksioner og tilgange til den første indledende samtale med en elev. Dette dokument er et supplement til lærervejledningen, og giver dig nogle
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var
Læs mereOmsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015
Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs mereUnderretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung
Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens
Læs mereSKizofreNi viden og gode råd
Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereDen kollegiale omsorgssamtale
Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller
Læs mereHJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE
HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE KÆRE VOKSEN Du er vigtig for børn og unges trivsel. Udover at være en faglig støtte i hverdagen er du også en voksen, som kan
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mereDE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE
DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:
Læs mereÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN
LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,
Læs mereSådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen
Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Hvordan ved jeg, om mit barn har det godt i børnehaven? Kommer det til at gå ud over mit barn, hvis jeg brokker mig? Vil pædagogerne holde mindre af min
Læs mereMedarbejderens pædagogiske opgave
Smartguiden for afdækning og handlemuligheder er udarbejdet med det formål at guide dig gennem situationer, hvor du som medarbejder oplever eller bliver vidne til forhold med unge under 18 år, der kræver
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereSocialrådgiverdage. Kolding november 2013
Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereKommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):
Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til
Læs mereDIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?
DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereRapport fra udvekslingsophold
Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1
Læs mereVold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden
Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN
Læs mereBryd tavsheden. Sådan tager du en samtale med en voldsudsat
Bryd tavsheden Sådan tager du en samtale med en voldsudsat Vold i familien foregår i det skjulte. Det er ikke noget, vi taler om, og det kan være meget svært for både børn og forældre i en voldsudsat familie
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereAt leve videre med sorg 2
At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved
Læs mere1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.)
Resultater fra den nationale trivselsundersøgelse Spørgsmål til 0.-3. trin 10 9 8 7 6 1. Er du glad for din skole? 5 1 landet 0-3 0-3 3% 3% 2% 3% 2% 15% Ja, lidt 26% 32% 34% 36% 28% 38% Ja, meget 71% 65%
Læs mereSÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV
SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs merePårørende, tabu og arbejdsmarked
Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en
Læs mereNår mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld
Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereKan man se det på dem, når de har røget hash?
Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar
Læs mereEn pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet
En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling
Læs mereFor os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Læs mereIndholdsfortegnelse: Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. bekymring mistanke - viden. Indledning... s. 2
Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke eller konkret viden.. s. 3 Baggrundsteamet... s. 4 Handleguide... s. 5 bekymring mistanke - viden Pjecen er udgivet af Skive Kommune Torvegade
Læs mereDet her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.
Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden
Læs mere6 grunde til at du skal tænke på dig selv
6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser
Læs mereGiv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.
Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereBilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag
Læs merePræsentation. december Ingelise Nordenhof
1 Præsentation Udd.: Socialrådgiver, Supervisor, Familieterapeut Projekt: Børnekonsulent i voksenpsykiatrien Firma: Terapi & Supervision i Roskilde Bøger: Narrative familiesamtaler med udsatte børn og
Læs mereSortering af information og risikovurdering i underretninger. Sikkerhedskonsulenterne
Sortering af information og risikovurdering i underretninger Sikkerhedskonsulenterne Workshoppens indhold Når en underretning skal vurderes, kræver det en systematisk og reflekteret sortering af information,
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereMOBNING ET FÆLLES ANSVAR
MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder
Læs mereSådan hjælper du en medarbejder i stress *
Sådan hjælper du en medarbejder i stress * Bliv en bedre leder i mødet med stress* med 5 trin *med stress mener vi en belastet medarbejder, der måske er på vej mod en alvorlig belastningsreaktion Bliv
Læs mererisiko til resiliens ICS og DUBU superbrugerseminar 2015
Børneperspektivet fra risiko til resiliens ICS og DUBU superbrugerseminar 2015 Børneperspektivet fra risiko til resiliens Hvordan socialrådgivere kan inddrage barnet, styrke den faglige vurdering og få
Læs mereGODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE
GODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE Som ung med skizofreni har du måske oplevet at føle dig magtesløs, frustreret eller fortabt at livet føles kaotisk. Men der er ting, man kan gøre for at få det bedre.
Læs mereTryghedsvejledning 4H
Tryghedsvejledning 4H Trygge rammer for børn og unge. En vejledning til ledere i 4H Introduktion Tryghed er en forudsætning for den udvikling, der er formålet med 4H. Denne vejledning er derfor målrettet
Læs merePsykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,
Læs mereMobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning
Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning INDHOLDSFORTEGNELSE Definition Indledende forløb 1. Orientering til skolens ledelse 2. Orientering af forældre til offer
Læs mereTrivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.
Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme
Læs mereMobning på facebook. Anna Kloster, november 2013
Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter
Læs mereIndlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse
Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereVejledning til Dialogmøde.
Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen
Læs mereJeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen
Jeg er glad for at gå i skole 1% 0% 14% 52% 33% Jeg føler mig tryg i klassen 3% 0% 46% 10% 41% Jeg kan lide mine kammerater i klassen 0% 0% 9% 40% 51% Mine venner kan lide mig, som den jeg er 1% 45% 46%
Læs mereBørn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016
Børn der bekymrer sig for meget Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende Hvad er en bekymring? En bekymring er en følelse af uro, ængstelse eller
Læs mereSådan håndterer du stress blandt medarbejderne
Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereTAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget
TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 955 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Samråd SUU alm. del spm AÆ og BP Samrådsspørgsmål AÆ Ministrene
Læs mereRåd og redskaber til skolen
Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd
Læs mereGuide: Få en god jul i skilsmissefamilien
Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereUNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.
UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereUdsagn til konflikt trappen. Konflikt 1:
Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Beskrivelse: Intern konflikt i patruljen. Simple og klare udsagn som skal placeres på konflikttrappen. Slutter med påvirkning af konflikten udefra hvor TL er et
Læs mereTilværelsespsykologi - bekymringssamtalen
Samtale stil: Generelt Kontaktskabende og åben Informativ og undersøgende Støttende og konfronterende Anerkendende ressourceorienteret (se også: Vi skal tale sammen) Samtalestil : generelt Kontaktskabende
Læs mereEn tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps
Trygge rammer for børn og unge En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Introduktion Tryghed er en forudsætning for den udvikling, der er formålet med spejder. Denne vejledning er derfor
Læs mereHar du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med:
I samarbejde med: Har du brug for en ven, der bare er der? Denne folder er til dig som er barn eller ung Mangler du af og til en forstående voksen at snakke med? Synes du, at de voksne tit har for travlt
Læs mereTværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen
Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen
Læs mereBørn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov
Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereKommunikation og forældresamarbejde del 2
Kommunikation og forældresamarbejde del 2 Program Guitaren i hånden. 1. tænk, 2. tal, 3. reflekter I dag: Assertionstræning Dvs. jeg taler mindre, I taler mere. Mindset i praksis. Fokus på hvad andre gør
Læs mereSKILSMISSEGRUPPER PÅ HPR
SKILSMISSEGRUPPER PÅ HPR - ET TILBUD TIL BØRN I 0.-6.KL. Til mor og far Når voksne skilles, vil der altid følge en række problemer og ofte smerter med i kølvandet. Skilsmisse betyder forandring. Skilsmisse
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereSorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel
Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel Her i organisationen ønsker vi, at have en sorgplan så vi er forberedte hvis det værst tænkelige skulle ske. I det nedenstående er det beskrevet flere for skellige
Læs mereHvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø
i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mereINDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.
INDHOLD Indledning 3 Strategi for tidlig forebyggende indsats 5 Strategiens formål og mål 6 Strategiens fokusområder 7 Tema 1 7 Tema 2 8 Tema 3 9 Tema 4 10 Indledning Alle børn og unge i Lyngby-Taarbæk
Læs meretal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mereSamtaler om børn og unges trivsel der bygger på:
a3-plakater_layout 1 06/12/11 09.15 Side 1 Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på: l at fællesskaber i skoler og daginstitutioner sætter betingelserne for børns handlemuligheder og trivsel ikke
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereSystematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE HVERDAGENS HELTE Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 4 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af. PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP
Hvad børn ikke ved... har de ondt af PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP WWW.FAMILIESAMTALER.DK Når børn er pårørende Paradoks: Trods HØJ poli1sk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for
Læs mereUngdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.
Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling
Læs mereMENTORVÆRKTØJER ONLINE
S T O R I E S HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER ONLINE 12 ONLINE LÆRINGSFILM Mentorværktøjer har udviklet 12 onlinelæringsfilm, som trin for trin underviser i det at være mentor. Filmene gør mentor
Læs mere