Roar i Lejre. Af HANS-OLE HANSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Roar i Lejre. Af HANS-OLE HANSEN"

Transkript

1 Roar i Lejre Af HANS-OLE HANSEN Professor Roar Skovrnand oversendte 3. februar 1976 til Historisk-Arkæologisk ForsØgscenter i Lejre en tung pakke med papirer: Roars samling af materialet fra sin tid som bestyrelsesmedlem og formand for Centret fra april 1970 til februar Materialet rummer ingen sensationer - udover en. Det er den, det følgende handler om. Det ville næppe heller ligne Roar Skovrnand, embedsmand, historiker af god årgang, et venligt, varmt og hjerteligt menneske, der ikke nærede ønske om at puste til konfrontationer eller så bitre frø, hvor gode afgrøder kan grønnes, at efterlade spaltestof til formiddagsbladene. Den ene sensation, denne pakke indeholdt, var til gengæld særlig interessant. Det.historisk-arkæologiske forsøgscenter«var - og er stadig - en unik tanke, usædvanlig afhængig af forkæmpere for tanken, men også - og som sådant - et forbavsende let bytte for politikernes bebyrdethed. Udviklingen i skolen, og i samfundet, forud for Centrets oprettelse i 1964, - og sidenhen, virkede ind på udviklingen i forsøgslederen, Hans-Ole Hansens, forestillinger om projektet. Igennem dette krydser - med og imod - de Økonomiske, men også menneskelige, vilkår. Og, på denne baggrund, indvævedes formandens besluttende opgaver; de der indtraf uforudset; de, der måtte opgives af ham. Dette er det univers, hvori en samfundsopgave består og udvikles, og, for let, kan forgå. Sensationen ligger i, at ForSØgscentret i Lejre bestod. Tegnet i hastige rids og uden fordybelse i en række menneskelige aspekter, det ville være for tidligt at beskæftige sig med offentligt, gik det til som følger. Imellem linjerne kan Roar Skovrnand dog nok læse mere end de fleste andre. Realiteten var, at daværende stud. mag. i etnologi ved Københavns Universitet, Hans-Ole Hansen, i august 1964 vendte hjem fra en sommerrejse i Island med et TV-hold. Man havde arbejdet på Skole-TVudsendelsen > Islændingesaga. 235

2 Hustruen, Bodil, kunne straks på hjemvejen fortælle, at. Carlsbergfondet«havde bevilget godt kroner til de foreslåede 3 forsøgsår. Det.historisk-arkæologiske forsøgscenter«, en gruppe personer omkring studiekammeraterne Svend Nielsen og Hans-Ole Hansen og deres professor, Axel Steensberg, havde stiftet den 12. maj samme år, skulle uden tøven sættes i værk. I bestyrelsen, med Steensberg som formand, sad fra egnen næstformanden, fhv. undervisningsminister Jørgen Jørgensen, og ejeren af Centrets lejede terræn ved. Herthadalenc, lensgreve Knud Holstein-Ledreborg, og fhv. mejeriejer Valdemar Hansen, den kendte Lejre-fortæller. Også rigsantikvaren, professor P. V. Glob, og direktøren for. Louisiana«-museet, Knud W. Jensen, havde ladet sig overtale. Springet fra Islands øde, sorte sand- og lavamarker til den frodige, træhegnede og ærkedanske bakkenatur ved. Herthadalen«var overvældende for den unge studerende, der havde arbejdet på tanken i otte år og skrevet et par ungdomsbøger derom. Man havde intet at begynde i. Intet af det, man senere kaldte for.nødvendige faciliteter«. Men man havde ideerne, viljen, hænderne og - nu endelig - pengene. Den 14. september åbnedes en lille, retrospektiv udstilling i det eneste brugbare landhus på terrænet,. Sønderhusc. Svend Nielsen virkede som ansvarshavende, daglig leder, Hans-Ole Hansen som sekretær for projektet, og Steensberg som bestyrelsens garant for, at de unge i Lejre kunne nå brugelige resultater i løbet af 36 måneder. Det opmuntrede, at ca personer i løbet af nogle uger vovede sig ad en snoet markvej igennem det høje, gulnede efterårsgræs op til udstillingshuse!. Et højdepunkt, når bortses fra professorerne Noe Nygaard og Tovborg-Jensens deltagelse ved indvielsen som repræsentanter for. Carlsbergfondet«, blev, da den nybagte professor Roar Skovmand fra.danmarks Lærerhøjskole«anmeldte besøg med en gruppe studerende. I marken ventede anlægget af den bebudede rekonstruktion af i alt 6 huse fra nogle tågede, totusindårige århundreder af.den ældre jernalder<. Men tillige nødvendige vej- og kabelanlæg, overta~lsen af det andet af terrænets landhuse (der for tiden var husvildebolig for Lejre Kommune) og en påtænkt totalrestaurering af det gamle, historiske ViesØhusc. 236

3 Projektets baggrund Hvoraf kom dette projekt? Det havde baggrund i nyudvikling af de historisk-arkæologiske videnskaber, af naturvidenskaben og af interessen for døende, eller uddøde, håndværk og arbejdsprocesser, det vil sige etnologiske og etnografiske arbejdsfelter. Det var, da det blev stiftet, vel forud for en kommende samfundsudvikling, og dette kunne blive, på godt og ondt, dets skæbne, dets fremgang eller fald. Naturvidenskaben havde omsider over et lille halvt århundrede sat scenen, hvorpå vore forfædre havde levet og handlet. Helt ind i disse forfædre var man trængt, analyserende mave- og tarmindholdet i de mærkelige. moselig«bevaret fra jernalderen. Dragende forbindelser - ved pollenanalyser - fra det store natursceneri omkring vore moser og helt ned tiloldtidsfolkenes kostvaner. Det var nærliggende at lade de eksakte kontrolmuligheder, naturvidenskaben kunne realisere over for naturbetingede faktorer, forsøge at udskille faktorer, der kunne antages at være menneskebetingede. Dette kunne gøres i form af efterlignende eksperimenter. Her måtte dog et team-work til - mellem naturvidenskabsmanden, - som kontrollanten på de naturbetingede felter, - arkæologen, - som vidende om forfædrenes redskaber og andre levn, omend i fragmenter, - og etnologen, - som vidende om langt senere tiders arbejdsmetoder og traditioner herfor. I begyndelsen af 1950erne gennemførtes et forbilledligt team-work i den sønderjydske skov,.draved Skov«, til studium af de neolitiske bønders første.landnam«i Danmark. Johs. Iversen, J. Troels-Smith og Axel Steensberg virkede i denne projektgruppe som biologen, arkæologen og etnologen. Studiet af den. materielle folkekultur«, etnologi, havde i 1959 fået en lærestol ved.københavns Universitet«med Axel Steensberg som professor. Steensberg stod som foregangsmand for den gennemgribende, præcise og realistiske udforskning af redskaber, især agerbrugets, - men også af bygninger, inventar, veje og agersystemer. Steensbergs virke som arkæolog, historisk kildeforsker, - internationalt berejst og en god popularisator -, lagdes inspirerende frem for det første, i tal begrænsede, studenterhold. Iblandt disse studenter var Hans-Ole Hansen. Siden 1956 havde han 237

4 gjort prøver og forsøg med oldtidsfolkenes boliger og redskaber i Allerslev ved Lejre, stærkt inspireret af forsøgene i. Draved Skov«, men også af etnologen Thor Heyerdahls farverige. Kon-Tiki-ekspedition<. Steensbergs forelæsninger og studierejser til steder og samfund, hvor førindustrielle levevilkår og arbejdsprocesser kunne iagttages, gik i smeltediglen sammen med ungdomserfaringerne fra arbejdet med.lerhusene ved Lejre«. Professor P. V. Glob fremlagde i slutningen af 1950erne et stort anlagt, visionært projekt til en >Forhistorisk Nationalpark«på.Moesgaard«syd for Aarhus. Med kunstnerisk drivkraft indså videnskabsmanden Glob, at det voksende samarbejde mellem humanistiske og naturvidenskabelige forskningsgrene udmærket kunne forestå rekonstruktioner af vor oldtids bebyggelser og dagligliv i et stort, levende og arbejdende, forhistorisk frilandsmuseum. Det var blandt andet den populariserende, men videnskabeligt vel funderede, virksomhed, redaktøren og arkæologen Harald Andersen med tidsskriftet.skalk. havde indledt, der udløste planerne om en folkelig og anskuelig rekonstruktions-park. Den blev dog udskudt, og det satte arbejdet i gang i Lejre. Samtidig med de jydske initiativer strø=er også det virke, forfatteren Martin A. Hansen gennemførte i første halvdel af 1950erne, både på Lejre-egnen, i vort land i øvrigt, og på rejse i Island, Norge og Sverige. Studierne var grundlag for værket. Orm og Tyr«, om oldtidsfolkenes tro og kristendommens komme. Mellem Martin A. Hansen og forfatteren og historikeren Palle Lauring foregik der en livlig og fantastisk udveksling af hypoteser og iagttagelser. Bornholms tætpakkede verden af fortidsminder, sagn og stednavne gav de to mænd, der bevidst fremhævede, at de var amatørforskere, indsigt i et muligt kultisk univers, efterladt af oldtidsfolkene og ned gennem generationerne overladt os i filtreret og fragmenteret form. Disse impulser og strømninger gav forfattersønnen en umættelig trang til selv at gøre forsøg med håndværk og huse som rammer for vore forfædres samfund og åndsliv. Men tillige vaktes en lyst til at anskueliggøre, formidle, forklare og give andre del i oplevelserne. En spaltning mellem videnskabelige og didaktiske metoder, der vel for al fremtid skulle præge ham. 238

5 Begyndende vanskeligheder Efteråret 1966, to år efter Historisk-Arkæologisk Forsøgscenters start ved.herthadalen«, og efter at besøgende hver af de foregående to somre havde fulgt opbygningen af jernalderlandsbyen og det tilknyttede væve- og pottemagerværksted, stod projektet nu i begyndende vanskeligheder, både økonomisk og menneskeligt. Pionerprojekters tro følgesvend, krisen, meldte sig, men usvækket tro på projektet herskede, om ikke hos alle medarbejdere, så i bestyrelsen. GrundbeviJIingen fra >Carlsbergfondet«havde Svend Nielsen omhyggeligt vogtet over. Det var publikumsvirksomhedens krav, der gav uro. Dertil kom, at kredsen af medarbejdere pressede på for at få sikret arbejde i vintertiden. Næste sæson skulle forberedes på en tid da egenindtægter ikke tilgik Centret. Den dag, hvor.carlsbergfondets«opstart skulle afløses af statsstøtte, nærmede sig tillige. I august overdrog Svend Nielsen sit lederansvar til Hans-Ole Hansen, der, med titel af forsøgsleder, nu fuldtud (efter at have taget magisterkonferensen i kapløb med problemerne på Centret) skulle lede Centret, - omend til usikker løn. I.Skalk«(Eksperiment med fortiden, 1966:3) udtrykte Svend Nielsen den målsætning, man havde haft ved starten af Centret: >Der er grund til at understrege, at Centret ikke skal være et frilandsmuseum eller en.naturpark«. Hensynet til publikum vil blive tilgodeset i videst muligt omfang, men skal ikke være det afgørende. De huse og andre anlæg, som opføres her, vil kun blive stående så længe, de indgår i et eksperiment, derefter må de vige for nye forskningsopgaver. Institutionen selv er jo i virkeligheden det allerstørste eksperiment.. September 1966 var Roar Skovrnand heldigvis påny i Lejre med sine studenter, i flere omgange endda. Han var iblandt de få forskere, der dengang forstod, hvad der var ved at ske. Til støtte for Jørgen Jørgensen og Axel Steensberg påtog han sig, inspireret af sine oplevelser på Centret, at udarbejde en anbefaling fra.danmarks Lærerhøjskole«til brug ved et andragende om statsstøtte til Forsøgscentret, man ville indgive til Undervisningsministeriet. Kulturministeriet havde tilkendegivet, 239

6 Historisk-Arkæologisk ForsØgscenters huse og terræn som de publiceredes i 1966 i tidsskriftet.skalk c. Et minimum af aktiviteter for publikum, men en afklaret plan for de arkæologiske eksperimenter. at de første 2-3 år ville man højst kunne yde en symbolsk bevilling til Lejre. Statens Humanistiske Forskningsråd var prikken, man efterlyste naturligvis skriftlige dokumentationer fra Lejre. Roar Skovrnand fremhævede sin begejstring for projektet. >Så sent som i går opholdt jeg mig der hele dagen med et hold af fagligt-pædagogiske studerende i historie, i morgen aflægger jeg igen et heldagsbesøg med de kursusstuderende i Nordens historie.«roar brugte en del af sin søndag til omhyggeligt at udarbejde et udkast til anbefalingen. Han gik tilbage i forhistorien bag projektet: 240

7 .Min særlige interesse for Centrets ide og indhold hænger sammen med, at jeg selv i sin tid er begyndt som arkæolog og altid har interesseret mig særligt for museernes pædagogiske opgaver. Forsøgscentret er jo på sin vis et værdigt sidestykke til. Statens pædagogiske ForsØgscenter... I samme grad, som forsøgscentret er inspirerende og aktiviserende over for skoleeleverne, er det af betydning for alle Danmarks historielærere... Her er faktisk tale om en indsats så usædvanlig, ja enestående, at den ikke blot vil være til gavn for den danske skole og den danske arkæologisk-historiske videnskab, men at den også vil styrke Danmarks hævdvundne anseelse som et foregangsland i verden på disse områder... Et (fjerde) aspekt, som det ligger nær for Lærerhøjskolen at fremhæve, er den betydning, Centret kan få for samvirke med pædagogiske kræfter uden for landets grænser... Det er en samfundsinteresse, at den opvoksende slægt opnår forståelse af de historiske minders plads i vort landskabsbillede og vor hele kultur. Moderniseringens og industrialiseringens damptromle truer med at ændre vort lands.ansigt«til ukendelighed. Respekt for fortidsmindernes værd kan modvirke denne fare.«i disse aspekter var Roar fremsynet. Men hverken han eller nogen anden kunne vide, at der skulle gå mellem 1 O og 12 år, før aspekterne var almindelig anerkendt og behøvet i samfundet. Under sit formandskab fastholdt Roar usvækket disse aspekter og gav mulighed for, at de kunne udvikles. Han kæmpede for, at de ikke skulle fortabes, derved at institutionen måtte give op. Forsøgslederen udarbejdede med bred hånd de konkrete tilbud til Undervisningsministeriet på baggrund af de første undervisningsforsøg: 180 undervisningdage Il 1 klasse hver dag. Fremstilling af hæfter, dias, films, TV, og historiske kopier til skolebrug. Ønsket var: en lærer, en periodisk vikar, en etnolog, en admin. leder, en forvalter og nødvendig medhjælp ved kontor, medieproduktion og ved forsøgsværkstederne. En undervisningsbygning med faciliteter til klasser og lærere. Og så skulle der gå mellem 6 og 10 år, før dette mål var nåetl Havde man givet op over for kommende kriser, om man havde set realiteterne i øjnene? Det er sandsynligt, siger hjertets stemme. 16 Årbog for Dansk Skolehistorie

8 De økonomiske vilkår strammede til. Bestyrelsen havde det valg at skaffe nogle penge, eller lukke Centret for vinterhalvåret, som forudset i oplægget til.carlsbergfondet«. Man valgte et kompromis. Det gjorde man den næste halve snes år med. Konfronteret med akkumulerende underskud ved vinterdriften, ved byggeri og anlæg, og de følgende somres dalende besøgstal, greb man ikke om ondets rod. Første kompromis blev Axel Steensbergs sidste bidrag til den grundlæggende økonomi. Carlsbergfondet«indvilgede i en velbetænkt forlængelse af prøveperioden frem til april Jørgen Jørgensens utrættelige henvendelser til undervisningsministeriet førte omsider til, at ministeren af sit rådighedsbeløb år for år ville støtte med et driftstilskud på højst 1/ 3 af Centrets årlige driltsomkostninger, og højst med kroner. Lettelsen var stor. Men den formørkedes unægtelig af, at gammel gæld ikke kunne betales. At der, selv efter overenskomsten med Ledrebarg Gods om et 99-årigt lejemål af de ca. 25 ha areal, ikke kunne opnås kreditforeningslån. At statsstøtten ikke ville kunne indgå i kommende anlægsarbejder. Dette udløste en serie personlige kassekreditter hos. Sparekassen for Roskilde By og Omegn«, der velvilligt havde doneret beløb til støtte for byggeriet på Centret. På skift, eller på samme tid, kautionerede forsøgslederen, bestyrelsen, eller ejeren af Ledrebarg Gods, for kassekreditter. Centret Hede af sted på kortfristede lån, afdragsaftaler og ulønnede arbejdsperioder, med alt hvad der heraf kan tænkes af usikre vilkår for medarbejderne og problemer for bestyrelsen på møder i forretningsudvalget og på årsmøderne. I fulgte den realistisk indstillede og erfarne lensgreve på Ledreborg med stigende bekymring den Økonomiske kollisionskurs. Villende projektet det bedste, kunne han se, at forsøgslederens. landkendinger«intet kunne blive til af værdi, hvis skuden ikke kunne holde vand. Lasten af visioner ville gå tabt. Som man kan se: to skridt frem, og et stort skridt tilbage. Sådan forløb udviklingen af de reelle vilkår for projektet frem til den dag, Roar Skovrnand overtog posten som formand for bestyrelsen. I en personlig ideverden - uden forbindelse med de Økonomiske realiteter - groede forsøgslederens forestillinger videre, ofte ansporet af den megen friske luft og de yderst konkrete opgaver som dyrepasser- 242

9 medhjælp, arbejdsmand, husbygger, traktorfører ved snerydning, og - feltarbejdet med de vigtige efterlignende eksperimenter i 1967 (afbrænding af en af rekonstruktionerne af jernalderhuse og påfølgende, delvise udgravning) og ardpløjningsforsøgene på Skamlebæk Radiostation (1968). Undervisningssektionen Det gjaldt nn den videre udvikling af undervisningssektionen, hvor lærer Arne Kold var blevet ansat i 1967 på deltid. I 1966 gav >Bekendtgørelse om Lov om Folkeskolen«faget historie nye perspektiver på basis af.den blå Betænkning«fra Visse passager i bekendtgørelsen støttede Forsøgscentrets arbejde. Blandt andet skulle kulturhistorien have en bred plads,. så det indblik, der gives i menneskenes levevilkår til forskellige tider, hjælper børnene til at forstå andre tiders mennesker ud fra disses egne forudsætninger. De muligheder, hjemstavnen rummer, for at vække børnenes historiske interesse, bør udnyttes på alle klassetrin.«mange af tankerne var fælles for de nordiske lande, og Roar Skovmands og Jørgen Jørgensens dybe engagement i fælles nordiske kulturinitiativer førte, for Lejres vedko=ende, med sig, at Roar blev drivkraften bag et.nordisk lærerkursus i historie«, juli-august 1968 i Lejre. Det nystartede Forsøgscenters nu to-årige samarbejde med folkeskolen dannede støttepunkt for de praktiske øvelser og diskussioner under det stort anlagte kursus. Lærerkurserne havde en særlig baggrund. Hovedproblemet ved anvendelsen af rekonstruerede arbejdsprocesser fra fortiden, også benævnt. historiske værksteder«, var dels lærernes manglende erfaring i at tumle redskaber og råmaterialer, og dels at skolerne savnede arealer og penge til disse helt nye aktiviteter. Centret måtte derfor gå vejen over en - efterhånden - stærkt stigende kursusvirksomhed, (op imod 400 lærere på 20 timers kursus årligt). Lejres tilbud appellerede i første omgang ikke slet så meget til folkeskolens historielærere, som til lærere i færdighedsfagene, især håndarbejde og formning, hvor væverske Ninna Rathjes væveforsøg og civ. ing. Arne Bjørns forsøg med lerklinede ovne blev de største.hit<. 243

10 I Roar Skovmand, Hans-Ole Hansen og en kursusdeltager på det nordiske lærerkursus. En jorsøgsbrænding med middelalderlig keramik studeres. Mulighederne omkring at bo og leve i rekonstruerede oldtidshuse hidkaldte især skoler, der beskæftigede sig med unge, navnlig lærere fra de frie ungdoms- og efterskoler. Roar gennemførte flere kursus for sine cand. pæd. studerende på DLH. Det var under disse kursus, at Centrets forsøgsleder for første gang gennemførte øvelser med kultur-økologiske landskabsmodeller, med påfølgende landskabsiagttagelser. Efter at have bakset med kombinationer af farvedias og små modeltræer i sandkasser,»faktakort«og beregninger, foretoges iagttagelsesvandringer i forskellige former for kulturlandskaber. Forsøgscentret flyttede kræfterne fra servicevirksomhed for skoleekskursioner over til læreruddannelsen, og - for at trænge videre ind i elevernes udbytte af at arbejde og opholde sig i rekonstruerede opstillinger - sikrede man lejrskoleophold af flere døgns varighed. I det - lejlighedsvis udsendte - nyhedsskrift»nyt fra Lejre«(1968: 1) gjorde forsøgslederen sine forestillinger og håb op. Det udsendte, skriftlige materiale bærer ved sit omfang vidnesbyrd om de mange oplæg stilet til bestyrelsen årene igennem. Nogle er nødråb, andre prøvende udtryk for nye landkendinger. 244

11 Endelig må nævnes det nøje samarbejde mellem forskning og undervisning, så eleverne dels kan få kendskab til de nyeste forskningsresultater, dels kan få et indblik i den videnskabelige arbejdsform. Vi tror, der er fremtid i denne undervisningsform, og tilbyder derfor 1968 tre programmer for skolens forskellige klassetrin med forberedelsesmuligheder, der er samordnet med Skole-TV -udsendelser og skoleforlagsudgivelser. «(Her tænkes på Skole-TV-serien.Fortid fortæller - Jernalderen«, hvor den første ide om et Økologisk syn på forfædrene udtryktes, og på Arne Kolds hæfter (dengang under forberedelse) > Vi rekonstruerer jernalderen 1-6«)... Forsøgslederens særlige interesseområde er forskningsarbejde!. Meget andet har virket distraherende på dette, områder, der (fremover) vil blive varetaget af dygtige, lovende folk. Ønsket er at kunne få fred og ro til at udvikle og gennemføre de fængslende opgaver, der viser sig at høre til efterlignende eksperimentvirksomhed.«arbejdet med undervisningssektoren, og det årlige sommersæson-turistbesøg, havde sat stop for videre efterlignende eksperimenter under ledelse af forsøgslederen. P. V. Glob, der havde rettet kritik imod en publikation af ardpløjningsforsøgene, anbefalede, at man øgede samarbejdet med forskere uden for Centret og foreslog, at Centret koncentrerede sig om skolesamarbejdet. Hvad han indså var den virkelighed, der forløbig havde lagt Axel Steensberg-gruppens grundtanker på hylden og ændret Centrets målsætning. Rekonstruktionerne måtte nu netop opretholdes permanent af hensyn til brugerne. Daværende medlem af Folketinget, fru Bodil Koch, erfarede i 1969 om meget store vanskeligheder i Lejre. Blandt andet kunne man end ikke garantere, at et lærerkursus - omend nok så ønsket - kunne gennemføres af Forsøgscentret. Den 29. september 1969 spurgte hun i Folketinget daværende undervisningsminister Helge Larsen.hvad ministeren agtede at gøre for at sikre, at det Historisk-Arkæologiske Forsøgscenter i Lejre fortsat kunne eksistere og få rimeligere arbejdsvilkår.«bodil Koch havde været på Forsøgscentret og glædet sig over det 245

12 hele - med undtagelse af måden, man anbragte sine affaldssække på. Helge Larsen undersøgte vilkårene, men først efter et besøg af finansudvalget med dets strenge formand, Kresten Damsgaard, i spidsen den 20. oktober 1970, kom der en løsning i stand. Ministeriets ti!skudsandel øgedes til 2/ 3 af driftsomkostningerne pr. år, dog fortsat højst kroner, og ikke pristalsreguleret, men med tilbagevirkende kraft for 1968/ 69. Denne beslutning blev ForsØgscentrets redning. Roar Skovmand indtræder i bestyrelsen 1969 I 1969 ønskede Valdemar Hansen, fortælleren fra Osted og idrættens forkæmper i Borrevejle, at udtræde af bestyrelsen. Roar Skovrnand, der i 1966 og 1968 havde vist stor interesse for Forsøgscentret, foresloges indvalgt. Også Axel Steensberg ønskede at trække sig ud af en række tillidsposter, herunder forlod han professoratet ved Københavns Universitet. Det skulle senere hen blive til stor lykke for ham, men var dengang tunge beslutninger. Han måtte nå at sikre publikationerne om de store udgravninger i Borup Ris, Store Valby og Hegninge. Man opfordrede Roar til at overtage posten som formand for Historisk-Arkæologisk Forsøgscenter. Roar accepterede på tre betingelser: At han var formand for en midlertidig periode på 1-2 år. At man indvalgte en dygtig jurist i bestyrelsen. Og at Forsøgscentret kunne komme under statslig drift. Med disse betingelser mente Roar, at han kunne lægge kursen gunstigt om og sikre Centret en fremtid. Som juristen indvilligede landsretssagfører Jørgen Riemer i at indtræde. Der viste sig straks en usædvanlig vigtig opgave. Lensgreve Knud Holstein-Ledreborg fandt bestyrelsens økonomiske kurs lidet troværdig og - efter flere gange at have givet henstand med betaling af forpagtningsterminerne - erklærede han overenskomsten for misligholdt af Centret og opsagde den. Bag den resolutte handling lå også, at hans indsigt i forsøgslederens beslutninger og tillid ti! grundlaget herfor var smuldret hen, fordi den kontakt og de samtaler, der kunne hjælpe lensgreven i vejledningen af Centret, ikke blev plejet af forsøgslederen. Roar Skovrnand tog som en af sine første opgaver fat på at løse krisen. Dels koncentrerede han sig om at finde ud af, hvorledes et nyt, godt forhold mellem Centret og 246

13 Holstein-Ledreborg kunne bygges op. Og dels tog han i samarbejde med Jørgen Riemer hele overenskomsten op til fornyelse. Begge opgaver lykkedes for Roar Skovrnand sådan, at vilkårene lige siden forblev de bedste. Her kom Finansudvalgets positive holdning Roar til hjælp; store gældsposter kunne afdrages og Økonomien på kort sigt saneres. På årsmødet, hvor Roar konstitueredes som formand, erklærede Hans-Ole Hansen, at han var tæt på at give op. Centret havde om vinteren ligget stille og huse og hegn lidt derved. ForsØgslederen kunne ikke mere ved sit personlige arbejdsmandsjob på Centret forhindre, at det kom i forfald. Roar Skovrnand satte sig som et nyt mål, - efter Centrets overgang til statsdrift, - at sikre lønningerne på Centret og forsøgslederen en. kronprins., og dermed åbne for den mulighed, at Hans-Ole Hansen kunne få orlov til at skrive disputats om de efterlignende eksperimenter. Hele bestyrelsen gik i de næste år stærkt ind for en disputats, og at lederen gennemførte studier i kultursamfund, hvor arbejdsprocesser og bygningsformer, som dem han havde studeret gennem sine forsøg, endnu var i levende brug. Imidlertid forløb udviklingen sådan, at den fortsat krævede forsøgslederen i»gammel forstand«, at Roars. anden betingelse«ikke heller kunne realiseres. Helt nye chancer tilbød sig i slutningen af Af disputatsen og rejserne blev der derfor intet. Nye impulser i ForsØgscentrets virksomhed Omkring 1970 og i årene derefter pejledes nemlig en række samfundsproblemer, der skulle komme til at præge ForsØgscentret. Forureningen som følge af det ekspanderende industrisamfund i 1950erne og 60erne havde længe været kendt. Nu trængte ressourcespørgsmålene sig på. Også ressourcer for begrebet livskvalitet. HushOldning med naturen, Økologi, oliekrisen, og forholdet til den tredje verden, strømmede med stigende kraft ind i folkeskolens undervisning, både i faget historie og i faget orientering. Historisk-Arkæologisk Forsøgscenter«havde siden arbejdet på at støtte. den nye historieundervisning«, der var en videnskabeliggøreise af elevarbejdet. Eftersom sandheden om vore forfædres til- 247

14 værelse og handlinger aldrig fuldt ud ville blive kendt, og eftersom samtidens massemedier også hurtigt blev til kilder i.samtidshistorie«, måtte opøvelsen af en kritisk holdning hos eleverne til kildestoffet og dets fortolkning tilstræbes. Her kunne konkrete og motiverende forsøgsrækker som dem, man gennemførte i Lejre, meget vel bruges i skolen. Desuden stod Forsøgscentret i Lejre tæt på de førindustrialiserede samfunds ressourcebrug, og arbejdede dagligt med, hvorledes landskabet igennem tiderne var blevet præget gennem forfædrenes kamp for at overleve under udnyttelsen af de ressourcer, vort lands jordbund, planter og dyreliv tilbød dem. Derved blev grænsen for Centrets virke, ideologisk set, på den ene side draget længere inde i frednings- og bevaringssektoren, og på den anden side blev dets muligheder for at anskueliggøre udviklingslandenes situation mere åbenbare. r folkeskolen sporedes en øget svækkelse af historiefagel. Belært af praktiske prøver måtte Centret omsider opgive den > børnevidenskabelige«ide. r stedet kom i løbet af få år helt nye synsvinkler på det historiske værksteds funktion som udløser af et tættere forståelsesforhold imellem mennesket (især i byerne) og naturen - stadig på historisk-arkæologisk grund. r.nyt fra Lejre< (1971:1), i et særnummer til >Dansk Historielærerforenings«kursus over emnet. historiske værksteder«, skrev Hans-Ole Hansen: > Vi har nu så omfattende en viden om fortiden, at vi kan tillade os at vise, hvor nær den står nutidens begivenheder i ubarmhjertighed og naivitet... Utroligt meget af dette kan bearbejdes til brug for nutidens beskyttelse af menneskerettighederne og beskyttelse af kulturværdier i udviklingslandene, kulturværdier, der ser ud til at gå til grunde under industrialismens fremmarch... Jeg har med dette ønsket at vise, at man i Lejre tager arbejdet alvorligt, og at vi her mener at sidde inde med materiale, der måske kan åbne for en ny og gunstigere indstilling. Det er nemlig ikke et turistcenter, som mange vil tro det... «Man var på vej ind i den 3. fase i udviklingen. Men arbejdede dog fortsat inden for Roar Skovrnands. aspekter«fra

15 Planer jor en stabil Økonomi Roar Skovrnand besluttede at nedsætte et arbejdsudvalg, der skulle fremlægge en.betænkning om forsøgscentrets statsdrift«. Med tidligere kolleger i undervisningsministeriet førte Skovmand derfor forskellige, sonderende samtaler. I overvejelserne indgik også flytning af Centret til en anden ejendom, en tanke der interesserede Jørgen Jørgensen. Den fortsatte blokering af muligheden for langfristede kreditforeningslån fristede dertil. Hvorledes skulle man kunne udbygge lokalerne, efterhånden som pladsmanglen mærkedes? Ingen kunne dog se, hvorledes fordelene ved naturlandskabet ved.herthadalen«og strømmen af besøgende til denne lokalitet kunne opnås et andet sted. Historikeren Roar Skovrnand satte sig ind i Folketingets behandling af forslaget om oprettelse af.statens Pædagogiske Forsøgscenter«i Rødovre. Resultatet opmuntrede ikke ganske til at søge videre ad en lignende vej; hverken når man sammenlignede sig med de daglige vilkår på Rødovrecentret eller betragtede den politiske behandling af planen i Folketinget. Hen mod slutningen af 1970 greb Roar til en ny udvej og tog kontakt med interimstyret på.roskilde Universitets Center«, RUC, og inviterede styret til et besøg i Lejre. Forsøgslederen opfordredes til at opstille forslag om, på hvilke punkter.historisk-arkæologisk ForsØgscenter«i Lejre kunne tilbyde studiemuligheder for højere uddannelser. Denne kontakt mundede ud i en beslutning om, at forsøgslederen skulle søge ansættelse på RUC, og at en eller anden form for associering af Lejre-centret så kunne følge. Hans-Ole Hansen kom nu i den situation for første gang at skulle søge en stilling. I sin stort anlagte anbefaling skrev Axel Steens berg, at ansøgeren kunne til tider arbejde så hårdt mod et mål, at han satte sine medarbejdere til side, men i den bedste mening. Heri lå en sandhed, Roar Skovrnand måtte opleve i sin forman ds tid. Der ligger i arbejdet på at overvinde økonomiske mangler meget initiativ, og også nødvendigheden af stor tillid og opbakning hos medarbejderne. Tillid og støtte gror af tålmodig information og forklaring, der dog ofte har vanskelige kår hos den hurtige handlingsrnand. Denne problemstilling arbejdede Roar ganske særligt med og holdt sig under- 249

16 I rettet hos medarbejderne og tog enhver mindre sag op, loyalt ved først altid at ringe forsøgslederen op. En gennemgribende opretning af økonomien kunne Roar ikke finde udvej for. Da RUC pegede på, at en ansættelse af Centrets leder ved universitetscentret reelt betød, at han måtte lægge hovedparten af sin arbejdskraft der, opgav bestyrelsen at søge videre ad den vej. Det så imidlertid ud til, at ForSØgscentret i Lejre støt og roligt var ved at finde sin endelige form som selvejende institution med faste tilskud til driften, under vilkår der forbedredes i små og lidt større ryk. I april 1971 måtte Roar Skovmand på flere ekstrature til Lejre. Hans-Ole Hansen havde fra april sygeorlov helt frem til august. Flere nye medarbejdere var ansat. I begyndelsen søgte lederen at styre Centret fra en hospitalsseng i Roskilde. Roar Skovmand gav lederen den ro, han så længe havde savnet, ved elskværdig, men bestemt, at sige ham, at han nu måtte glemme sin gerning på Centret, læse og' hvile ud, og ko=e igen til efteråret. Roar ville tage hyppigere til Lejre og se til, at alt gik godt. Det var en stor gave midt i sygdommen, og en lang række ideer og tanker, skriverier og udspil stammer fra denne tvungne >orlov. Klart i erindringen, fortalt af Bodil Hansen, står et glimt af Roar Skovrnand, - spinkel, velklædt og med det hvidgrå hår lysende i lindealleens forårsgrønhed til fods på vej mod Ledreborg til samtale med lensgreven. Der var i Roars tid gerne en uformel fase i den formalitet, Roar Skovmand i øvrigt satte p.ris på, man efterlevede ved bestyrelsesmøderne. Det var samtalerne mellem Roar og Jørgen Jørgensen, hvis store, rolige skikkelse med hænderne hvilende over bordkanten var det konkrete billede på hans virke som ankermanden i Forsøgscentrets noget omtumlede skæbne. Det var politiske begivenheder i 30eme og 40erne, samtalen som regel drejede ind på. Denne lejlighed til at opnå historisk viden lod Skovrnand ikke gå fra sig, og det hændte, at mødet først kom i gang et par timer senere. Men hvilken anden gengæld kunne man så let have ydet Roar Skovmand for hans medvirken i disse år? 250

17 l Forbedret økonomi I februar 1972 havde Roar Skovmand-bestyrelsen i realiteten endnu ikke overvundet den gamle skævhed mellem Centrets sommer- og vinterøkonomi. Der akkumuleredes påny underskud. I forsøgslederens budget for indgik den betingelse, at Forsøgscentret opnåede tilskud fra forskellige amter og kommuner i hovedstadsområdet og - anslået - et 15 % højere besøgstal. Tilskuddene ville være kroner; selv ville man tjene kroner. De tilsvarende udgifter beregnedes til kroner. Budgettet var gennemarbejdet sanunen med Centrets medarbejdere. Aret gav større indtægter end ventet, nemlig i alt kroner, heraf de som tilskud og som egne indtægter. Udgifterne voksede også til i alt kroner. Der blev overskud på kroner. Man budgetterede realistisk, opnåede ved flid og aktivitet en større indtægt end ventet, - og tilsvarende stigninger i udgifterne! Hvorledes skulle man forudse de økonomiske virkninger af en lang række anstrengelser for at skaffe penge, tilmed øget år for år? Helt frem til 1977/78 kom denne vanskelige og uigennemsigtige økonomi til at præge Centret. En dimension var føjet til vanskeligheden ved at forklare de meget ofte positivt indstillede politikere om Centrets Økonomi. En række tilskud til det nye lejrskoleanlæg, - Centrets femte bygningsarbejde, - opnåedes ved Roars forhandlingsevne og personlige kendskab til en række personer.»fonden til Fædrelandets Vel«og»Danmarks Lærerforening«/»Lærerstandens Brandforsikring«ydede afgørende tilskud til lejrskolen, hvor lærer Anders Kjær Jensen havde begyndt at arbejde august '71. Anders Jensen byggede med på træhallerne fra yngre jernalder og moderniseringen af»sønderhus«side om side med andre af Centrets medarbejdere. Man sporede nu klart den stigende brug, samfundet gjorde af Centrets forskellige virkefelter. Udviklingen i samfundets brug af Centret var ved at indhente dets pejling af, hvor det bar hen. I slutningen af 1972 modtog Centret som et bevis herpå en usædvanlig stor anlægsbevilling fra Roskilde amtsråd på knap kroner til et helt nyt centerafsnit, i alt fire nye store bygninger til undervisningsbrug. 251

18 De rustikke træhuse med røde tegltage var et hjemmeprodukt af Centret og blev bygget af dets folk. Aret forinden havde bygningsenheden været prøvet af Hans-Ole Hansen selv ved et sommerhusbyggeri. Forsøgslederen turde derfor tage ansvar for, at det store byggeri kunne gennemføres. Byggeriet gav - sammen med Jørgen Riemers fortsatte forhandlinger med. Kreditforeningen Danmark«og.Ledreborg Gods«- stødet til, at Centret langt om længe opnåede et 20-årigt lån på kroner. Efter salget af obligationerne til bundkurs, blev der kroner tilbage. Netop den sum, der af de samlede byggeomkostninger faldt på Centrets egne skuldre. Dette anlægsarbejde, fuldført i 1974, blev den fysiske ramme om en helt ny fase i Forsøgscentrets muligheder, der dog først kom til udfoldelse, efter at Roar Skovmands formandskab var afsluttet. I disse bygninger blev det. etnografiske værksteds«metoder grundlagt fra august 1973 af den nyansatte lærer Svend Jue!. Uden disse nye rammer var store, nye opgaver næppe blevet løst. For eksempel fik det nyoprettede.medieværkstedc under publikumsleder Ole Malling til huse her og løste for Miljøministeriet fra 1975 vigtige opgaver under begrebet. miljølære«. Næppe nogen kunne i 1966 drømme om denne udvikling, - og dog var Skovrnands. aspekter«i anbefalingen af september 1966 endnu rummelige nok. Roar fratræder bestyrelsen Foråret 1973 orienterede Roar Skovrnand bestyrelsen om opfyldelsen af sin tredie betingelse, den midlertidige formandsperiodes ophør et år senere. Han gjorde i en af sine korte, velforberedte, og velformulerede, lidt embedsmandsprægede taler, regnestykket op, og sagde, at af de to andre betingelser >var det kun lykkedes ham at få en jurist med i bestyrelsen«. Hvilke tanker bestyrelsen gjorde sig ved disse ord kan ikke vides, men man kan gætte på, at den anden del af regnestykket, at Centret nu var eksisterende, og i gunstigere Økonomisk kurs, beskæftigede tankerne nok så meget. Roar pegede på lektor Sven Sødring-J ensen ved. Danmarks Lærerhøjskole«som sin afløser. Jørgen Jørgensen ønskede også gerne at fratræde. Man overvejede mulige afløsere og tog her hensyn til både de tabte linjer - forskningen - og de nyvundne. 252

19 I dette skifte fratrådte også Knud W. Jensen og Hans-Ole Hansen, der som daglig leder formelt burde opgive sin bestyrelsesplads. Et tegn på, at nye tider for Centret var begyndt at virke. Forsøgslederens personlige stræben og strid i alle leder og vegne var ved at være forbi. Den 1. februar 1974 var Roar Skovrnand med ved sit sidste bestyrelsesmøde. Om aftenen deltog bestyrelsen i en sammenkomst på. Salum «. Der hvor Centret knap 10 år forinden var blevet stiftet. Esther og Jørgen Jørgensen var tillige gæster for sidste gang. Roars tid i Lejre var en lykkelig tid, omend forsættene ikke alle kunne lykkes. Roar sagde engang til den unge forsøgsleder: Tvivl aldrig på dit arbejdes værdi - også i videnskabelig sammenhæng. Pædagogik og videnskab er to stærkt forbundne kar.«roars formandstid karakteriseredes af, at.centrets virkelige berettigelse er udelukkende dets evne og mod til at udvikle nye aspekter, omend i bunden takt, og denne evne må det ikke miste.«i 1975 indledte Hans-Ole Hansen sit arbejde i de læseplansudvalg, undervisningsminister Ritt Bjerregaard i hast havde nedsat for fagene historie og samtidsorientering. Her og der i de sidenhen vedtagne læseplaner og undervisningsvejledninger vil man finde Lejres pionerarbejde, følgerne af Roar Skovrnands bedømmelse fra 1966 og stadige tro på Centret, og man vil da se, at disse tanker, der overlevede kriser og modløshed, har fået en plads i den danske folkeskole. I.Forsøgslederens beretning for året (af 1/2-74) afsluttes gennemgangen med følgende ord: Ved denne lejlighed fratræder Roar Skovmand og Jørgen J Ørgensen vides det med sikkerhed. Det er med dyb bevægelse, at jeg siger farvel til disse mænd. Med dyb glæde at jeg erindrer deres tro på den ide, Centret har søgt at fremme, deres råd til mig og til styrelsen og medarbejderne.«253

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Vedtægter for personaleforeningen for ansatte på Roskilde Universitet

Vedtægter for personaleforeningen for ansatte på Roskilde Universitet Vedtægter for personaleforeningen for ansatte på Roskilde Universitet 1 Foreningens navn Foreningens navn er RUC on. 2 Foreningens formål Stk. 1 Foreningens formål er, igennem selskabeligt samvær og fælles

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

3. Formandens beretning i Seniornet 2005.

3. Formandens beretning i Seniornet 2005. Generalforsamling Senior Net Nordfyn Mandag d. 20. marts 2006 Ca. 30 medlemmer var mødt frem, incl. bestyrelse. Generalforsamlingen blev indledt med, at deltagerne blev bud på kaffe med horn og lagkage

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Ligestillingsgruppen Oktober 2000 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme værdi for arbejdsgiveren.

Læs mere

FORENINGEN AF TJENESTEMÆND VED STATENS SAMLINGER AFD. 7 UNDER FFT. Generalforsamlingsreferat, lørdag d. 2/11 2013

FORENINGEN AF TJENESTEMÆND VED STATENS SAMLINGER AFD. 7 UNDER FFT. Generalforsamlingsreferat, lørdag d. 2/11 2013 FORENINGEN AF TJENESTEMÆND VED STATENS SAMLINGER AFD. 7 UNDER FFT Generalforsamlingsreferat, lørdag d. 2/11 2013 Dagsorden: 1. Generalforsamlingens åbning 2. Valg af dirigent, sekretær(er) og stemmeudvalg

Læs mere

Vedtægter for: Odense Skydecenter - Kærby Mose Kærbygårdevej 15 5220 Odense SØ

Vedtægter for: Odense Skydecenter - Kærby Mose Kærbygårdevej 15 5220 Odense SØ Vedtægter for: Odense Skydecenter - Kærby Mose Kærbygårdevej 15 5220 Odense SØ Nedenstående foreninger står bag stiftelsen af den selvejende institution Odense Skydecenter - Kærby Mose, som etableres på

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Vedtægter for Karise Efterskole

Vedtægter for Karise Efterskole Vedtægter for Karise Efterskole 1 Hjemsted, værdigrundlag og formål Hjemsted Stk. 1. Karise Efterskole (tidl. Brumbassen) er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

Turistforeningen for Sydfyn

Turistforeningen for Sydfyn Turistforeningen for Sydfyn Generalforsamling mandag den 26. marts kl. 19.00 på Hotel Svendborg Der var fremmødt 40 til generalforsamlingen. Formand Allan Mariager bød velkommen til en noget anderledes

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Fælles museumsmagasiner

Fælles museumsmagasiner Vedtægter for den selvejende institution Fælles museumsmagasiner 1. Navn og hjemsted Den selvejende institutions navn er Fælles museumsmagasiner. Dens hjemsted er Vejle. 2. Institutionens formål Institutionens

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab Navn på universitet i udlandet: University of London, Institute of Education Land: Storbritannien

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Dansk Journalistforbund Faglig afdeling Februar 2015 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende institution Hardsyssel Efterskole

Vedtægter for Den selvejende institution Hardsyssel Efterskole Vedtægter for Den selvejende institution Hardsyssel Efterskole 10. april 2003 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Hardsyssel Efterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Institutionen er oprettet

Læs mere

Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret.

Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret. Forretningsudvalgsmøde (20082012) Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret. Deltagere: Preben Jacobsen Carsten Bjørk Olsen Ole Michél Peter RønningBæk Thorben Meldgaard

Læs mere

Kilder til Krønikens tid

Kilder til Krønikens tid Kilder til Krønikens tid Foredrag 27. 4. 2004 Højere uddannelser i 1950 erne - studenter og professorer 1950 erne var præget af, at store forandringer var undervejs i samfundet. Flytning fra land til by.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune

LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune 1. MUSIKTANKEN. 2. Kontaktperson: Karen M.V. Olesen Løkkenvej 436, Stenum 9700 Brønderslev Tlf: 21291588 Email: post@karenmvolesen.dk www.karenmvolesen.dk

Læs mere

Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub

Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub Da den nuværende bestyrelsen for Skive Golfklub begyndte på arbejdet i 2014 var der enighed om, at en af de vigtigste opgaver var at prøve at se på klubbens

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HALVORSMINDE EFTERSKOLE OG HALVOR FRI FAGSKOLE

VEDTÆGTER FOR HALVORSMINDE EFTERSKOLE OG HALVOR FRI FAGSKOLE VEDTÆGTER FOR HALVORSMINDE EFTERSKOLE OG HALVOR FRI FAGSKOLE Vedtaget på ordinær generalforsamling den 22. april 2015 1 HJEMSTED, FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG Halvorsminde Efterskole og Halvor Fri Fagskole

Læs mere

VEDTÆGTER VRIGSTED EFTERSKOLE. Vrigsted Efterskole Overvej 12, Vrigsted 7140 Stouby Tlf. 7568 7212

VEDTÆGTER VRIGSTED EFTERSKOLE. Vrigsted Efterskole Overvej 12, Vrigsted 7140 Stouby Tlf. 7568 7212 VEDTÆGTER VRIGSTED EFTERSKOLE Vrigsted Efterskole Overvej 12, Vrigsted 7140 Stouby Tlf. 7568 7212 Vedtægter for den selvejende institution Vrigsted Efterskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Vrigsted Efterskole

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION RY BIOGRAF

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION RY BIOGRAF 1 - Identifikation: Ry Biograf er en selvejende institution med hjemsted på Kyhnsvej 4, 8680 Ry. 2 - Formål: Institutionens formål er at drive biograf med forevisning af et bredt udsnit af såvel danske

Læs mere

TILBUD OM OPHOLD I JERNALDERMILJØET

TILBUD OM OPHOLD I JERNALDERMILJØET TILBUD OM OPHOLD I JERNALDERMILJØET i skoleåret 2015-2016 Information til alle skoler - marts 2015 INDLEDNING Dette hæfte giver en række aktuelle informationer om mulighederne for at bruge Vingsted Historiske

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner Udpegning Dansk Byggeris repræsentanter i bestyrelser på erhvervsskoler og centre for videregående uddannelser

Læs mere

VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING

VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING / INDHOLDSFORTEGNELSE Side 2 1. NAVN OG HJEMSTED... 3 2. FORMÅL... 3 3. FORMUE, DRIFT OG HÆFTELSE... 4 4. BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING OG VALGMÅDE... 4 5. BESTYRELSENS

Læs mere

Partnerstyringsmodeller KURSER. MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER 4 december 2012. - Interwiev med Peter Appel om vejen til partnerskabet

Partnerstyringsmodeller KURSER. MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER 4 december 2012. - Interwiev med Peter Appel om vejen til partnerskabet Erhvervsjurister i Advokatbranchen - tre bud på vejen ind Rating Systemet - pro et kontra Dialogmøder - reportage fra Næstved Bestyrelsesmedlemmerne fortæller - tanker om bestyrelsesarbejdet Reportage

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 1. Valg af dirigent og referent Niels Jensen blev valgt som dirigent. Ask Nørgaard blev valgt som referent. Dirigenten

Læs mere

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom DET DANSKE INSTITUT FOR VIDENSKAB OG KUNST I ROM ACCADEMIA DI DANIMARCA Vedtægter for Det Danske Institut i Rom Navn og hjemsted 1 Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom (Accademia di Danimarca)

Læs mere

EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN

EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN 1. Aftaleparter Den selvejende institution HamletScenen (herefter kaldt teatret) Kronborg 13 3000 Helsingør CVR: 31 36 05 87 Og Helsingør Kommune (herefter kaldt kommunen)

Læs mere

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Denne forretningsorden er fastsat i medfør af 18 i lov nr. 880 af 8.8 2011 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

Læs mere

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014.

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014. Igen blev generalforsamlingen afholdt i Uddannelsescenter UIUs lyse og rummelige lokaler. LEV København havde fået tilsagn fra to oplægsholdere til at indlede kredsens generalforsamling: Anna-Belinda Fosdal,

Læs mere

Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole

Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole Stiftet September 2013 Side 2 Side 11 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Solbakkens Fritidsskole, foreningen

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1 Kongenshus Efterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Skolen er oprettet den 13. januar 1983

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Generalforsamling. Torsdag 13/3 2014 kl. 19.00

Generalforsamling. Torsdag 13/3 2014 kl. 19.00 Generalforsamling Bjerringbro IF inviterede til generalforsamling Torsdag 13/3 2014 kl. 19.00 Generalforsamlingen blev liver afholdt i Bjerringbro IFs klubhus Dagsorden: 1) Valg af dirigent og referent

Læs mere

Campus Bornholm. Referat fra bestyrelsesmøde den 10. oktober 2011

Campus Bornholm. Referat fra bestyrelsesmøde den 10. oktober 2011 Referat fra bestyrelsesmøde den 10. oktober 2011 Deltagere: Fraværende med afbud: Jeppe Kofod Roar Bendtsen Schou Ingolf Lind-Holm Christian Jeppesen (Deltog fra kl. 15.00) Steen Colberg Jensen Michael

Læs mere

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5 Strategi for det lokalhistoriske område Version 1, vedtaget af Jammerbugt Kommune d. 16. april 2015 Baggrund Via sine vedtægter er Lokalhistorisk Samråd for Jammerbugt Kommune forpligtet til at skabe samarbejde

Læs mere

Region Midtjylland. Udpegning af medlem af bestyrelsen for Huset Venture. Bilag. til Regionsrådets møde den 21. maj 2008 Punkt nr.

Region Midtjylland. Udpegning af medlem af bestyrelsen for Huset Venture. Bilag. til Regionsrådets møde den 21. maj 2008 Punkt nr. Region Midtjylland Udpegning af medlem af bestyrelsen for Huset Venture Bilag til Regionsrådets møde den 21. maj 2008 Punkt nr. 9 Vedtægter for den selvejende institution Huset Venture 1. Navn og hjemsted

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution

Vedtægter for den selvejende institution Vedtægter for den selvejende institution 1 2 Vedtægter for den selvejende institution Skamlingsbanke Efterskole. Hjemsted, formål og værdigrundlag. Skamlingsbanke Efterskole er en uafhængig og selvejende

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Foreningens hjemsted er Århus kommune under Retten i Århus, der er foreningens værneting.

Foreningens hjemsted er Århus kommune under Retten i Århus, der er foreningens værneting. Navn, hjemsted og formål Foreningens navn er Grundejerforeningen Kirkeager. Foreningens hjemsted er Århus kommune under Retten i Århus, der er foreningens værneting. Stk. 2 - Foreningens stedlige område

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

VEDTÆGTER. For den selvejende institution FEMMØLLER EFTERSKOLE MUSIK OG TEATER

VEDTÆGTER. For den selvejende institution FEMMØLLER EFTERSKOLE MUSIK OG TEATER VEDTÆGTER For den selvejende institution FEMMØLLER EFTERSKOLE MUSIK OG TEATER 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Femmøller Efterskole Musik og Teater er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Stk.

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

BIRKERØD PRIVATSKOLE VEDTÆGTER

BIRKERØD PRIVATSKOLE VEDTÆGTER BIRKERØD PRIVATSKOLE VEDTÆGTER 1 HJEMSTED OG FORMÅL Stk. 1 Birkerød Privatskole (binavn: Rudersdal Privatskole) - grundlagt 1920 - er en uafhængig selvejende institution med virksomhed fra adressen Birkevej

Læs mere

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer?

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Denne artikel gengives med venlig tilladelse fra Kroghs Forlag og forfatteren. Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Af Leif Gredsted Det er en af forudsætningerne for et vellykket

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Referat af møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 11. december kl. 16.00 19.30

Referat af møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 11. december kl. 16.00 19.30 Referat af møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 11. december kl. 16.00 19.30 Afbud: Arne Kjær, Helle Lindkvist Kjeldsen, Lotte Thøgersen, Jakob Schow-Madsen. Lektor og lærernes tillidsrepræsentant

Læs mere

Alle værelserne har endvidere en indbygget hems af varierende størrelse, der af nogen bruges til arbejdsplads og andre til soveplads.

Alle værelserne har endvidere en indbygget hems af varierende størrelse, der af nogen bruges til arbejdsplads og andre til soveplads. ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 DK-8000 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014 Advokat Erik

Læs mere

Vedtægt for Nærum Gymnasium

Vedtægt for Nærum Gymnasium Vedtægt for Nærum Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nærum Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Rudersdal Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Virksund som kommerciel kursuscenter

Virksund som kommerciel kursuscenter Virksund som kommerciel kursuscenter Stort potentiale til god økonomi Det vil sikre centrets overlevelse på lang sigt Et modernecenter som vi kan være stolte af Det vil appellere til den yngre generation

Læs mere

Budget 2015. Bispedømmet København. Oplæg på Pastoralrådsmøde 91 Magleås 16-11-2014. Ansgarstiftelsens budget 2015 Bemærkninger

Budget 2015. Bispedømmet København. Oplæg på Pastoralrådsmøde 91 Magleås 16-11-2014. Ansgarstiftelsens budget 2015 Bemærkninger Budget 2015 Bispedømmet København Oplæg på Pastoralrådsmøde 91 Magleås 16-11-2014 Bemærkninger Budgettet for 2015 er udarbejdet på baggrund af den fremlagte økonomiske politik og forudsætter implementeringen

Læs mere

Pædagogisk Superstjerne Program

Pædagogisk Superstjerne Program Vil du være pædagogisk mindfulness pioner på din arbejdsplads - og i dit eget liv i 2013? Pædagogisk Superstjerne Program - for dig, der brænder for at gøre en forskel og ønsker et (arbejds-)liv, funderet

Læs mere

31. musikdramatik - eller

31. musikdramatik - eller eller primært for p 2007. Aftalen gælder for perioden 1. januar 2012 december 2015. 31. Aftaleperiode, aftaleformål og lovgrundlag Den Ny Opera og Esbjerg Kommune. Egnsteateraftale mellem det musikdramatiske

Læs mere

Vedtægter for Rungsted Gymnasium

Vedtægter for Rungsted Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Rungsted Gymnasium 1. Rungsted Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Hørsholm Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

Holbæk Arkæologiklub. Generalforsamling 2011

Holbæk Arkæologiklub. Generalforsamling 2011 Holbæk Arkæologiklub Generalforsamling 2011 Nyhedsbrev nytår 2012 Bestyrelsesmøde Bestyrelsen havde oprindeligt planlagt at holde møde den 5. december, men på grund af andre mødeaktiviteter måtte det flyttes

Læs mere

Årsberetning 1998. Tuborg Havnevej 7-2900 Hellerup - Tel. 39 27 33 33 - Fax. 39 27 33 95 - info@experimentarium.dk

Årsberetning 1998. Tuborg Havnevej 7-2900 Hellerup - Tel. 39 27 33 33 - Fax. 39 27 33 95 - info@experimentarium.dk Årsberetning 1998 Tuborg Havnevej 7-2900 Hellerup - Tel. 39 27 33 33 - Fax. 39 27 33 95 - info@experimentarium.dk Årsberetning 1998 En ny særudstilling, Sport & Krop!, et værksted for alle med lyst til

Læs mere

Tjenestemandspensionister i Frankrig

Tjenestemandspensionister i Frankrig - 1 Tjenestemandspensionister i Frankrig Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en lovændring fra 3. marts 2011 kan danskere bosat i Frankrig opnå skattelempelser af visse indkomster fra Danmark.

Læs mere

50.11 O.08 */2008 Side 1. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2008 for lærere m.fl.

50.11 O.08 */2008 Side 1. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2008 for lærere m.fl. Side 1 Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2008 for lærere m.fl. KL Regionernes Lønnings- og Takstnævn Lærernes Centralorganisation Indholdsfortegnelse Side 1. Aftalens område...3 2. Forsikringsydelsen...3

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Lunderskov Efterskole

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Lunderskov Efterskole Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Lunderskov Efterskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Lunderskov Efterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Institutionen er oprettet

Læs mere

Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013

Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013 Århus den 13/6 2013 Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013 I henhold til lov om friskoler og private grundskoler har undertegnede i skoleåret 2012-13 ført tilsyn med N. Kochs Skole, Skt.

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Vedtægter Vedtægt for Brønderslev Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Brønderslev Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Brønderslev

Læs mere

BACHELOR OF SCIENCE ELECTIVES. Summer examination 2007. Written test: 15970 Virksomhedsophør og konkurs. Duration: 3 timer

BACHELOR OF SCIENCE ELECTIVES. Summer examination 2007. Written test: 15970 Virksomhedsophør og konkurs. Duration: 3 timer HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS BACHELOR OF SCIENCE ELECTIVES Summer examination 2007 Written test: 15970 Virksomhedsophør og konkurs Duration: 3 timer Supplementary material allowed at the examination: All Sebastian

Læs mere

Røsnæs Naturskole. Årsberetning 2012. Røsnæs, april 2013. Indhold:

Røsnæs Naturskole. Årsberetning 2012. Røsnæs, april 2013. Indhold: Røsnæs Naturskole Årsberetning Røsnæs, april 2013. Indhold: 1. Naturskolens tilbud 2. Nøgletal 3. Udlejning m.m. 4. Bemanding 5. Økonomi og regnskab 6. 2013 7. 2014 og fremtiden 1. Naturskolens tilbud

Læs mere

Efterskolen Epos Vedtægter

Efterskolen Epos Vedtægter Efterskolen Epos Vedtægter 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Efterskolen Epos er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er oprettet den 5. februar 2014 og

Læs mere

Beretning vedr. ICF Danmarks medlemsmøde marts 2014

Beretning vedr. ICF Danmarks medlemsmøde marts 2014 Beretning vedr. ICF Danmarks medlemsmøde marts 2014 Kære medlemmer af ICF Danmark Som vedtægterne foreskriver skal jeg hermed aflægge beretning for ICF Danmarks aktiviteter, udfordringer og økonomi i 2014.

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Da Øster Hornum fik sin børnehave

Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Bestyrelsen Borupgaard Gymnasium

Bestyrelsen Borupgaard Gymnasium Bestyrelsen Borupgaard Gymnasium M ø d e r e f e r a t Dato: Tid: Sted: den 24.september 2014 kl. 16 rektors kontor Til stede: Søren Slotsaa Musa Kekec Birgitte Frandsen Langkilde Birgitte Lind Thomas

Læs mere

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale 5. december 2011 Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Ved månedens udgang bliver rentefradragsretten nok engang reduceret.

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

50.11 O.11 35/2011 Side 1. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2011 for lærere m.fl.

50.11 O.11 35/2011 Side 1. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2011 for lærere m.fl. Side 1 Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2011 for lærere m.fl. KL Regionernes Lønnings- og Takstnævn Lærernes Centralorganisation Indholdsfortegnelse Side 1. Aftalens område... 3 2. Forsikringsydelsen...

Læs mere

Vedtægter. for Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn Stiftet den. 6. april 1899

Vedtægter. for Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn Stiftet den. 6. april 1899 Vedtægter for Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn Stiftet den. 6. april 1899 Foreningens navn og formål 1 Foreningens navn er Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn. Dens formål er at virke

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Vi har holdt 5 bestyrelsesmøder i løbet af året, og referaterne er lagt ind på hjemmesiden.

Vi har holdt 5 bestyrelsesmøder i løbet af året, og referaterne er lagt ind på hjemmesiden. Generalforsamling i SAS løb og motion Onsdag den 10. februar 2010. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Åbning af mødet og godkendelse af indkaldelsen 3. Valg af mødesekretær 4. Beretning 5. Regnskab 6. Fremlæggelse

Læs mere

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Grindsted Gymnasium & HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Billund

Læs mere

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi.

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi. Generalforsamling 2013 referat Generalforsamling i Foreningen Hus Forbi, 2013 Referat 1) Formand Ole Skou bød velkommen og foreslog daglig leder Rasmus Wexøe Kristensen som dirigent. Rasmus blev valgt.

Læs mere

Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus

Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus Jeg hedder Pia Danesol og er en årgang 1951. September 2007 tog jeg mit 1. kursus i McGuire-teknik for stammere. Det var kort tid før, at jeg påbegyndte min uddannelse til

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Vedtægter for Haderslev Svømmeklub

Vedtægter for Haderslev Svømmeklub Vedtægter for Haderslev Svømmeklub Klubbens navn er Haderslev Svømmeklub (HSK). Klubbens formål er, gennem undervisning, prøver og konkurrencer at fremme kendskabet til og interessen for svømning, vandpolo,

Læs mere

Referat af generalforsamling i ABK31 d. 22. maj, 2014

Referat af generalforsamling i ABK31 d. 22. maj, 2014 Referat af generalforsamling i ABK31 d. 22. maj, 2014 Ad 1) Valg af ordstyrer og prøvelser af mandater Finn B Nielsen blev foreslået og valgt som ordstyrer. Der var 10 stemmeberettigede medlemmer på generalforsamlingen.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE

VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE 1 Foreningen navn er Støtteforeningen for Kellers Minde. Foreningens hjemsted er H.O.Wildenskovsvej 10,7080 Børkop. 2 Foreningens formål er.: 1. at udbrede

Læs mere