Metodeudvikling i sundhedsfremme og socialt arbejde
|
|
|
- Rikke Brøgger
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ung & Sund 1. Fremdriftsmøde, Århus Metodeudvikling i sundhedsfremme og socialt arbejde v. Ulla Hølund For at skabe en fælles forståelse af, hvad det vil sige at udvikle, indsamle og formidle erfaringer og metoder, er der behov for at afgrænse og præcisere begrebet metodeudvikling. Man kan opfatte komplekst metodisk arbejde som en form for musik. Det er musikstykker, som den erfarne kan spille igen og igen og måske på mange forskellige måder - afhængig af situationen og humøret. Man kan høre musikken, men kun meget musikalske kan gå hjem og spille det samme stykke. Hvis man derimod kan skrive sit musikstykke ned som noder, kan man pludselig kommunikere sin musik til alle andre, der kan læse noder. Når man arbejder med metodeudvikling i sundhedsfremme og socialt arbejde, er det vigtigt at have en form for nodesystem, som giver en systematisk beskrivelse af, hvilke metoder man betjener sig af. Definitioner Allerførst er det relevant at definere, hvad vi forstår ved begreberne: metode, metodebeskrivelse og metodeudvikling Metode En metode kan defineres som en fremgangsmåde, plan eller opskrift, der omfatter et sæt regler, som anvendes på en systematisk måde for at opfylde et bestemt formål. Metodebeskrivelse En metodebeskrivelse er en systematisk beskrivelse af en praksisform, der er så udførlig, at det er muligt at reproducere metoden og vurdere, om den pågældende metode faktisk bliver anvendt. Metodeudvikling Metodeudvikling er et så systematisk forsøg på at ændre praksis for at opnå bestemte formål, at det er muligt at dokumentere, at en ændring har fundet sted, og at det er muligt at vurdere, om formålet er opnået. Definitionerne er inspireret af Metodebeskrivelse og metoder i socialt arbejde redigeret af Knud Ramian, Center for Evaluering, Psykiatrien i Århus Amt ( Metodeafprøvning/-udvikling Det er vigtigt at være eksplicit om de metoder, man anvender for at nå målet, så resultatet af indsatsen ikke kun giver svaret på, hvad der blev opnået, men også hvorfor og hvordan resultatet blev, som det blev. Derfor må hvert enkelt projekt præcisere ikke kun hvilke mål, man stræber efter at nå, men også hvilke metoder man vil benytte for at nå målet, samt hvad man helt konkret gør. 1
2 Man kan sige, at der i hovedtræk arbejdes med følgende forskellige former for metodeudvikling: 1. Afprøvning af kendte metoder a. som tidligere har været anvendt over for samme målgruppe i samme kontekst b. som tidligere har været anvendt over for samme målgruppe, men i en anden kontekst (fx i et andet land) c. som tidligere har været anvendt i samme kontekst, men over for andre målgrupper d. som ikke tidligere har været anvendt over for hverken den aktuelle målgruppe eller i den aktuelle kontekst 2. Udvikling af helt nye metoder Tre niveauer Sundhedsfremmende indsatser foregår i komplekse kontekster, og mange parametre spiller ind i forhold til, hvordan de enkelte projekter udvikler sig. Især når det gælder sundhedsintervention over for socialt udsatte borgere, udgør rammerne og konteksten en særlig væsentlig faktor. Det er derfor centralt at vurdere effekten af såvel de organisatoriske forhold som rammerne og de metoder, der beskriver den sundhedspædagogiske indsats. Projekterne vil ofte arbejde med følgende metoder: Organisatoriske strategier, som kan være: o Administrative foranstaltninger / styringsredskaber (fx alkoholbevillinger, sundhedsordninger o.a.) o Modeller for tværsektorielt og tværfagligt samarbejde o Andet Rammesættende strategier: o Fysiske rammer (fx tilgængelighed af sunde madtilbud, motionsrum o.a.) o Holdningsmæssige rammer (fx udvikling og implementering af sundhedspolitikker, organisatoriske spilleregler o.a.) Sundhedspædagogiske metoder i relation til temaer: o Individuelt baseret (fx personlig vejledning baseret på den motiverende samtale) o Gruppebaseret (fx undervisning ud fra du bestemmer - metoden) Dokumentation Ved afrapportering må man som minimum gøre rede for: Begrundelser/overvejelser bag valg af metode Hvordan metoden er anvendt Hvad man har opnået i forhold til de fastsatte mål Til det formål kan forskellige typer af skemaer anvendes: 2
3 Metodeskema (Planlægning) Tema Aktiviteter Metode / koncept / princip Målgruppe Individ- / Gruppebaseret Aktør Arena Grad af frivillighed Forventet resultat (output) Forventet effekt (outcome) Overvejelser Kost/fysisk aktivitet/rygning/alkohol/sundhedssamtaler? Kort beskrivelse af de aktiviteter / handlinger, der finder sted Hvis kendt metode: Metodens navn + reference Har metoden været anvendt i denne kontekst? Har metoden været anvendt over for denne målgruppe? Hvis ny metode: Kort beskrivelse af princippet / teorien bag Hvem henvender aktiviteterne sig til? Henvender aktiviteterne sig til individer eller grupper? Hvem gennemfører aktiviteterne? Hvor finder aktiviteterne sted? Er der tale om frivillig deltagelse eller tvang? Fx rygeophør, bedre kostvaner, øget fysisk aktivitet Fx vægttab, forbedret sundhedsprofil, komme i arbejde. Refleksioner / erfaringer / bivirkninger / gode råd til andre Metodebeskrivelsesskema (Logbog) Metodens navn Kendt: Navn + reference / Ny: Kort beskrivelse Hovedprincipper Fx grad af frivillighed, borgeren i centrum Teoretisk grundlag Fx mestringsteorier, self efficacy etc. Formål Hvad ønsker man at opnå Form Beskrivelse af arbejdsgange Rammer Hvor foregår det? Baggrund Hvor stammer inspirationen fra? Udfordringer Fx barrierer for rekruttering / fastholdelse Evalueringsovervejelser/spørgsmål Diverse spørgsmål, der dukker op undervejs Organisatoriske krav Fx opkvalifcering af medarbejdere Refleksioner Erfaringer, overvejelser, bivirkninger, gode råd Referencer Henvisninger til relevant litteratur/manualer o.lign Udviklet af Folkesundhed København til projekt Mit Liv min sundhed som en del af satspuljeprojektet Lighed i Sundhed På de næste sider bringes skemaerne klar til brug for det videre arbejde. 3
4 Metodeskema (Planlægning) Tema Aktiviteter Metode / koncept / princip Målgruppe Individ- / Gruppebaseret Aktør Arena Grad af frivillighed Forventet resultat (output) Forventet effekt (outcome) Overvejelser 4
5 Metodebeskrivelsesskema (Logbog) Metodens navn Hovedprincipper Teoretisk grundlag Formål Form Rammer Baggrund Udfordringer Evalueringsovervejelser/spørgsmål Organisatoriske krav Refleksioner Referencer 5
Artikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Metodebeskrivelse. Knud Ramian, Birgitte Ahlgreen, Hanne Chone Center for kvalitetsudvikling, Region Midtjylland
Metodebeskrivelse Knud Ramian, Birgitte Ahlgreen, Hanne Chone Center for kvalitetsudvikling, Region Midtjylland INDHOLD Hvad er metode? Hvad er en program-teori? Programteori: Hvorfor program? Hvorfor
Ung & Sund Midtvejsevaluering
Ung og Sund Midtvejsevalueringen SUNDHEDSSTYRELSEN En ikke-disposition for oplægget Programteorien Om evalueringen Ung og Sund-indsatsens formål: Det overordnede formål med projektet er at styrke sundhedsmæssigt
Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed
Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Odense 8. september 2009 Sundhedsstyrelsens vision for
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Ledelse af vidensbaseret arbejde v. 2.0
Udkast - må ikke citeres Spørgsmål om Ledelse af vidensbaseret arbejde v. 2.0 Knud Ramian, Seniorkonsulent, Folkesundhed og kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Udkast - må ikke citeres Udkast - må ikke
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål
Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring
STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Status på livsstilsinterventioner for børn med overvægt i regioner og kommuner
STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Status på livsstilsinterventioner for børn med overvægt i regioner og kommuner Pernille Due Rapporten Formål Kortlægning af livsstilsinterventioner til svært overvægtige
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Aktionsforskning. Udvikling, læring og dokumentation som en del af praksis
Aktionsforskning Udvikling, læring og dokumentation som en del af praksis Ergoterapeutforeningens faglige konference Odense, den 11. november 2015 v. Anna Paldam Folker, chefkonsulent, ph.d. 1 Tre temaer
Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne?
Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne? Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet
SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1
SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede
SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1
SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede
Satspuljeprojekt Den vigtige Pårørende ml. *Thisted Kommune *Aalborg Kommune *Psykiatrien i Region Nordjylland
1 Satspuljeprojekt Den vigtige Pårørende ml. *Thisted Kommune *Aalborg Kommune *Psykiatrien i Region Nordjylland Formål med ansøgningen Styrke involvering af pårørende til mennesker med en psykisk sygdom
Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR
Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige
Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene
Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme anbefales især på T1 Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik anbefales især på T3 Ældrepædagogik Psykiatri På trin
Research Light. Knud Ramian Center for evaluering Psykiatrien i Århus Amt Overheads: knudramian.pbwiki.com/researchlight
Research Light Knud Ramian Center for evaluering Psykiatrien i Århus Amt Overheads: knudramian.pbwiki.com/researchlight Indhold Hvad er vidensbaseret arbejde og alt det andet? Der er tre serveringer i
Valgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik.
Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik Ældrepædagogik Psykiatri På trin 2 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme
Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed)
Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed) Slides kan findes på: Praktik.via.dk
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst
Fra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt?
Fra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt? Læring som oversættelse Navigere i komplek- sitet Små greb i under- visningen Antagelser om kompleksitet og læring Faglig kompetenceudvikling
Mødrehjælpen. Resultatbaseret arbejde i Mødrehjælpen. En frivillig social organisation fra 1983.
Mødrehjælpen En frivillig social organisation fra 1983. Rådgivning af sårbare og udsatte børnefamilier - social, uddannelse og beskæftigelse, økonomi og sundhed. Fortaler for sårbare og udsatte børnefamilier.
Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Prøveform og prøvebestemmelse 4.semester Modul 7 Praktik
4.semester Modul 7 Praktik Generelle Informationer til modulprøven Kilder Modul 7 Bedømmelse Læringsmål De studerende skal i øvrigt orientere sig og læse: Informationer om elektronisk aflevering. Afleveres
DOKUMENTATION OG EFFEKT I SOCIALT ARBEJDE. V/Marie Østergaard Møller, ProPublic
DOKUMENTATION OG EFFEKT I SOCIALT ARBEJDE V/Marie Østergaard Møller, ProPublic Udgangspunkt Magt, interesser og målsætninger på det sociale område Positioner, viden og målgrupper på det sociale område
Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse
Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter
SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.
SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende
Hvordan måler vi vores indsats?
Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt
Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.
Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal
Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner
Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, [email protected] Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen
Center for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed
Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Middelfart 2. september 2008 Disposition for
Metodehåndbog til VTV
Metodehåndbog til VTV Enheden for Velfærdsteknologi KØBENHAVNS KOMMUNE SOCIALFORVALTNINGEN 1. udgave, maj 2017 Kontakt og mere info: [email protected] www.socialveltek.kk.dk 1 Indholdsfortegnelse
Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser
Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser En databaseret model for kvalitetsudvikling Dansk Evalueringsselskabs Årskonference Kolding, 8. september 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for
A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Uddannelsesprojekt: Metodebeskrivelse
Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Århus N. Tel. +45 8728 5003 www.regionmidtjylland.dk Uddannelsesprojekt: Metodebeskrivelse Udarbejdelse af programteorier i
Jammerbugt Kommune Projektbeskrivelse. Lighed i sundhed Aktiv Sund Trivsel
Jammerbugt Kommune Projektbeskrivelse Lighed i sundhed Aktiv Sund Trivsel Bilag 1 Resumé af projektbeskrivelse Overordnet formål: At bidrage til at højne sundheden 1 blandt kontanthjælpsmodtagere i Jammerbugt
Socialstyrelsens nye vidensnotater.
Socialstyrelsens nye vidensnotater. Vidensnotatet: Mennesker med psykiske vanskeligheder - sociale indsatser, der virker. Psykiatrikoordinator netværket 30.1.2014 Læs mere: www.socialstyrelsen.dk Herunder:
11:30 12:00 Præsentation af evalueringsmodel metode og effekt
Program 11:30 12:00 Præsentation af evalueringsmodel metode og effekt 12:00 13:00 Frokost 13:00 13:40 Præsentation af evalueringsaktiviteter 13:40 13:50 Pause 13:50 14:30 Gruppediskussion: Hvad skal et
LP-modellen Den konkrete anvendelse af modellen
LP-modellen Den konkrete anvendelse af modellen For at kunne arbejde efter principperne i LP-modellen og derved få en pædagogisk platform er det vigtigt, at alle benytter samme begreber i forhold til arbejdet
VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange
VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog Samarbejde, dokumentation og gode overgange Præsentation af mig selv Helle Madsen 54 år Uddannet sosionom/familieterapeut/supervisor/coach Tværfaglig konsulent i
Frokostordninger i daginstitutioner
Frokostordninger i daginstitutioner - Hvordan spiller de ind i kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse Konference. Børnehaven som læringsrum for sundhed & maddannelse - fra evidens til forandring.
Nationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Fremtidssikring for børn i Hjørring Kommune et samarbejde med Home-Start Familiekontakt
Hjørring Kommune NOTAT vedr. indgåelse af aftale med Home Start i Hjørring kommune Fremtidssikring for børn i Hjørring Kommune et samarbejde med Home-Start Familiekontakt Projektets formål I Hjørring Kommune
Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar
Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering
TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER
. TEMADAG TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER Karen K. Eriksen og Eva M. Burchard Konsulenter i Center for Forebyggelse i praksis, KL Center for Forebyggelse i praksis Formål 2016-2018 Center for
Forandringsteori for Frivilligcentre
Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse
Virkningsteori og virkningsevaluering
Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet
POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE
POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an
Introduktion 4. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke
Introduktion 4. semester VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke Tema Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer
Faser i metodeudvikling v. 0,5
Faser i metodeudvikling v. 0,5 Af Knud Ramian Der er faser i metodeudvikling. Sommetider kan det svare sig at tænke stort for at kunne tænke småt. Det betyder i metodeudvikling, at man starter med at tænke
LEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.
LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve
