Hvidbog med indkomne bemærkninger til Planstrategi 2011

Transkript

1 Opsamling på indsigelser og ændringsforslag til lokalplan Hvidbog med indkomne bemærkninger til Planstrategi 2011 Center for Udvikling har, i samarbejde den resterende forvaltning, udvalgte interessenter og byrådet, udarbejdet et forslag til Planstrategi Hvor Faxe Kommunes første planstrategi var meget omfattende, har byrådet ønsket sig en mere fokuseret strategi for de kommende år. Byrådet har således valgt tre indsatsområder: Sundhed, uddannelse og erhverv det er de områder som skal have særlig fokus. Sammenhængskraften nævnes som en tværgående og sammenkittende indsats. Den fysiske, såvel som den kulturelle sammenhængskraft skal være velfungerende for at underbygge de tre indsatsområder. Planstrategien er et politisk projekt, her beskrives visionerne. Herefter følger forvaltningens handlingsplaner. I handlingsplanerne, kaldet fra ord til handling, fremlægges hvorledes der tænkes arbejdet hen imod, at opnå planstrategiens opstillede målsætninger. Faxe Kommunes forslag til Planstrategi 2011 har været i offentlig høring i perioden 14. september november Denne hvidbog gengiver i lettere redigeret form de input og bemærkninger, vi har modtaget i høringsperioden. Indsendt af: Bemærkninger Forvaltningens bemærkninger og indstilling til Byrådet (Markeret med FED tekst.) Sagsnr A (11/19152) Børn og Unge, Faxe Kommune 3. okt I Afdelingen for Børn og Unge i Faxe Kommune har vi læst forslaget til Kommunens nye planstrategi med interesse. Det er af stor betydning, at kommunen med sådan et dokument får en retning og dermed skitserer, hvor man vil satse i de kommende år. Planstrategien er meget overordnet og vi ser frem til, at se nogle af de fine mål udmøntet i konkrete prioriteringer og indsatser. Særligt to områder har interesse for os og de er ikke særligt meget beskrevet i planen. Vi håber at høringsprocessen giver anledning til at beskrive og uddybe disse felter nærmere. 1

2 Uddannelses-indsatsen Det undrer os, at vores højt profilerede begreb om inklusion, slet ikke er nævnt i teksten. Inklusion er et kernebegreb og en meget stor opgave, som kræver meget arbejde og målrettet indsats. Vores evne til at inkludere også de socialt mest udsatte børn og unge i skole, dagtilbud og fritidsliv er afgørende både for de enkelte børns fremtidsmuligheder og evne til at gennemføre en uddannelse og for almenområdets bæredygtighed på længere sigt. Her er den sociale indsats og det tværfaglige samarbejde omkring barnet/den unge, meget vigtig og bør indgå i planstrategien. Fortsætter vi med at give børn specialtilbud i meget stort omfang, tømmes almenområdet tilsvarende for ressourcer. På samme måde undrer det os, at de socialt udsatte medborgere helt er gledet ud af planstrategien. Der er kun et enkelt sted i statistikken om unges uddannelsesaktivitet nævnt, at nogen har brug for yderligere hjælp, men der står intet om, hvorvidt kommunen vil prioritere at give disse unge og deres familier denne hjælp. Vi savner også i afsnittet om erhverv, at der gøres plads til et afsnit om den indsats, der skal sikre, at alle kan yde en indsats på arbejdsmarkedet. I fremtiden har vi ikke råd til at en stor gruppe gemmes og glemmes selvom de er vanskelige at integrere og måske ikke har de nødvendige forudsætninger. Erhvervspolitik handler ikke kun om virksomheder det handler også om relevant arbejdskraft i fremtiden. Transport og sammenhængskraft For udsatte børn og unge den gruppe der er mest i risiko for aldrig at få uddannelse og fodfæste på arbejdsmarkedet er det meget afgørende at der er reelle offentlige transportmuligheder, som betyder at man kan passe sin skole/uddannelse selvom man ikke har forældre, der bakker op og kører taxa om morgenen og om eftermiddagen. Det er også vigtigt, at offentlig transport er så billig, at den reelt er en mulighed for familier med lave indkomster. Med Campus Haslev forsøger man i endnu højere grad at samle uddannelsessteder i Haslev dette er en rigtig god idé, men hvis det skal få en betydning for andelen af unge, der gennemfører et udannelsesforløb, så kræver det, at der etableres muligheder for transport flere gange om dagen for de unge. Skal der opbygges en ungdomskultur omkring Campus Haslev, så skal det være muligt for de unge, at blive på stedet efter skoletid og tage en senere bus hjem eller at komme til et aftenarrangement på Campus. Vi håber at den endelige udgave af Planstrategien for Faxe Kommune får nogle få ord med om indsatsen for de mest socialt udsatte medborgere. Vigtige og relevante faglige begreber, som inklusion, beskrives i fra ord til handling. Det er i disse handlingsplaner vi beskriver hvordan vi arbejder med målsætningerne. Specialområdet er ikke valgt som indsatsområde. Det betyder naturligvis ikke at det er glemt, vi har fortsat en vigtig opgave i forhold til de som har brug for yderligere hjælp. Men vi arbejder med udgangspunkt i normalområdet. Ud over inklusion på undervisningsområdet, arbejdes der netop også med en ekstra indsats for dem der har behov, både indenfor sundhedsområdet og indenfor erhvervsområdet i Jobcentret. Taksten for at komme rundt i kommunen er for nylig blevet drastisk reduceret. Det koster nu kun 21 kr. for en enkeltbillet fra Faxe/Karise til Haslev, og 14 kr. fra resten af kommunen. Der er efter vor opfattelse allerede nu gode muligheder for at komme til og fra Campus, men den kollektive trafik er en stærkt integreret del af skolebuskørslen, og vi må forvente, at en ændring af skolestrukturen vil medføre væsentlige ændringer. Bestræbelserne vil naturligvis gå på at levere mest transport hvor der er flest passagerer. Som bekendt er der nu etableret aftenkørsel ml. Haslev og Rønnede og Haslev og Karise, men der er 1½ time mellem afgangene. Vi ser spændt frem til at modtage de første passagertal. Uanset hvor man bor, er Flextur et godt alternativ, idet 2

3 Sundhedsfremme og forebyggelse, Faxe kommune, 11. oktober 2011 Input og forslag til ændringer: S. 4: Vision Der står i sidste afsnit: Vi er derfor en attraktiv kommune. Vi foreslår, at slette ordet derfor, fordi at vi mener, at det sidste afsnit i lige så høj grad er et selvstændigt statement. Vi ER en attraktiv kommune - ikke kun hvis de foregående to afsnit er opfyldt. S. 9: Overskriften Byrådets tre nye indsatsområder Vi foreslår, at slette ordet nye i overskriften, da vi har arbejdet med områderne i flere år. Vi foreslår overskriften: Byrådets tre indsatsområder ? S : Teksten i kapitlet Sundhed Vi foreslår, at der tilføjes følgende afsnit efter Rigtig mange vil altså gerne leve det sunde liv men det er lettere for nogle end andre : Uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet har en afgørende rolle for den enkeltes sundhed. Og omvendt er sunde borgere af betydning for områderne Uddannelse og Erhverv. At løfte de tre områder samtidig er således i alles interesse, og kan skabe en synergieffekt. For at lave en god overgang til næste afsnit foreslås det, at det indledes således: For at styrke sundhed, vil vi ud over at styrke uddannelse og erhverv, også gøre det let for alle at vælge det sunde alternativ.. Ift. teksten: Byrådet mener, at det er bedre at forebygge end at helbrede, foreslår vi, at helbrede udskiftes med behandle. Ift. teksten Derfor støtter vi forældre, foreningsliv.. Vi foreslår, ordet derfor slettes, og afsnittet indledes med: Vi vil støtte forældre, foreningsliv,. Vi undrer os over, at Faxe Sundhedscenter slet ikke nævnes i teksten i kapitlet om Sundhed. Vi mener, at der kunne stå nogle ord om, hvilken rolle det skal spille for Faxe borgernes sundhed eller hvad man strategisk vil med centret. S. 12: Målsætninger (for sundhed) Vi er ikke så glade for ordet Målsætninger. Bruges ordet målsætninger bør dotterne være målbare dvs. om 4 år skal vi kunne evaluere, om de opsatte mål er nået. Vi mener, at de 5 dotter på sundhedsområdet er svære at måle på. Kan der evt. anvendes et andet ord? I det følgende afsnit kommenterer vi de fem målsætninger. Vi begrunder vores forslag til en lidt anden opdeling samt formulering af målsætningerne. man for starttaksten på 36 kr. kan køre 10 km. Dette er nok den mest realistiske løsning på aftenkørsel. Center for Udvikling indstiller, at ordet derfor i visionen på side 4 slettes, således at ordlyden bliver: Vi er en attraktiv kommune for tilflyttere, nye virksomheder og turister og vi har plads til flere. Center for udvikling indstiller, at ordet nye i overskriften på side 9 slettes, således at ordlyden bliver: Byrådets tre indsatsområder. Meningen med den foreslåede ordlyd er fuldstændig i tråd med planstrategien, den står således allerede i afsnittet Byrådets tre (nye) indsatsområder s. 9, to sidste afsnit. Center for Udvikling indstiller, at vi konsekvent udskifter ordet helbrede med ordet behandle i teksten. De fire store anlægsprojekter nævnes både i borgmesterens forord og i afsnittet om Faxe Kommune, vi har derfor i udgangspunktet valgt, blot at afbillede dem under hver deres primære fagområde, for at illustrere sammenhæng, uden at gentage os selv. Men nævner dem gerne i korthed igen. I respekt for den proces der har været inden forslaget kom i høring, holder vi fast i enigheden om at benytte den almindeligt brugte fagterm målsætning, selv om vi medgiver at rigtigheden kan diskuteres. Der er ikke kommet bedre bud. 3

4 Nederst på siden står de forslåede målsætninger listet. Ift. teksten: Vi vil gøre det lettere for alle at vælge det sunde alternativ tænker vi, at det vi ønsker at sige er, at vi både vil arbejde med strukturel forebyggelse og individuelle tilbud, og at det vil gøre det lettere for folk at leve sundt. Vi kan naturligvis ikke benytte disse fagtermer, men foreslår alligevel, at flytte fokus fra at vælge det sunde til at leve sundt. Ved strukturelle indsatser får man flere borgere til at vælge en sundere livsstil men det sker af sig selv, og valget træder derfor i baggrunden. Forslag til anden formulering kommer på sidste side. En anden pointe, som vi ønsker der skal overvejes at få med ind i denne sætning er lighed i sundhed. Vi vil gerne løfte alle, men vil Faxe Kommune have et særligt fokus på udsatte, så de løftes ekstra? Det håber vi, og derfor kommer vi med et forslag, hvor sætningen også rummer en målsætning om mere lighed i sundhed. Teksten Vi har fokus på trivsel hele livet og for alle borgere er fin, men vi foreslår, at den kommer som første dot, da den er meget overordnet. De næste bliver lidt mere specifikke. Teksten Vi satser på sundhedsfremme og forebyggelse frem for helbredelse foreslår vi som dot 2, men vil dog foreslå at udskifte ordet helbredelse med ordet behandling. Teksten Vi vil styrke samarbejder på tværs, og støtte det gode, sunde liv og den frivillige indsats foreslår vi både opdelt (da der reelt er 3 målsætninger i en sætning) samt reduceret. Konkret foreslår vi, at slette støtte det gode, sunde liv, da vi mener, at det indholdsmæssige heri allerede er dækket under Vi har fokus på trivsel hele livet og for alle borgere samt Vi satser på sundhedsfremme og forebyggelse frem for helbredelse. Dernæst foreslår vi, at frivillighed får egen dot. Det har været et meget fremherskende ønske, at styrke frivillighed på borgermøder og workshops ift. Plan, og Byrådet har også ved deres møde d ønsket, at der sættes fokus på den frivillige indsats. Arbejdet på tværs, mener vi ligeledes fortjener egen dot. Vi kan arbejde med mange parter på tværs: andre forvaltninger, med frivillige og foreninger, med andre kommuner, regionen og staten. Vi har pt allerede et godt samarbejde på tværs med alle disse interessenter, men mener, at det vigtigste sted at gøre noget mere er internt i kommunen og ift. frivillighed. Derfor foreslår vi, at samarbejde på tværs af forvaltninger fremhæves i dotten. Forslag til formuleringer af de 2 dotter findes på sidste side. Til gengæld foreslår vi, at slette dotten Vi vil have familie og venner med i et samarbejde om sunde vaner. Det er ikke fordi, at vi anser det for At gøre det lettere for alle at vælge det sunde liv, refererer netop til det der i teksten formuleres som, at det er lettere for nogle end for andre. Målet er således at gøre det lettere, også for dem der synes det er svært, altså at søge lighed i sundhed. Hvordan det gøres, beskrives i de kommende handlingsplaner fra ord til handling. Her vil det være naturligt at beskrive strukturel forebyggelse som metode. Intentionen med fokus på trivsel hele livet - for alle borgere var i udgangspunktet at få aldersdimentionen med, den refererer til afsnittet om rehabilitering og ældre medborgere i brødteksten. Ordvalget ændres, jf. tidligere indstilling. Byrådet har ønsket færre indsatsområder og færre målsætninger, for at skabe overblik og fokusere indsatsen. Det er vigtigt, ikke at arbejde med for mange målsætninger samtidig. Beslutningen er, at vi skal begrænse os til fem målsætninger for hvert af de tre indsatsområder i strategien. Men det vurderes oplagt, at udfolde dem i den efterfølgende handlingsplan fra ord til handling. Frivillighed indgår i afsnittet sammenhængskraft og skal anses som en del af en metode til at arbejde med de valgte indsatsområder og målsætningerne herunder. Derfor indgår frivillighed, samarbejde mv. flere steder i de 15 målsætninger. Arbejdet med sundhedsfremme løftes i tværgående samarbejdsrelationer. Familien som krumtap blev dog nævnt gentagende gange i processen, hvorfor vi i respekt herfor lader familiære relationer fremstå eksplicit, da der i processen blev udtrykt ønske om det. Desuden henvises til diskussionen om rolleafklaring jf. s. 8 og 10. 4

5 uvigtigt, men den vurderes at være lidt mindre vigtig end de øvrige 5, og kan desuden indholdsmæssigt være (delvist) under frivillighed. S. 13: Faktaboks Sundhed I forhold til faktaboksen, så er der udvalgt data for selvvurderet helbred, kronisk sygdom, bevægelse, kost, overvægt og rygning. Vi savner data for alkohol, seksuel sundhed og en oplysning om ulighed i sundhed. Derfor foreslår vi, at der slettes noget tekst, for at gøre plads til disse data. Desuden er der kommet data for overvægt blandt børn, som vi mener, er relevante at tage med. Den tekst vi foreslår, består af fakta-tal. Den kan stå som dotter som nu, eller sammenskrives til en sammenhængende tekst. Så foreslår vi at slette sammenligninger med region og slette motivation for at ændre vaner. Det er inkonsekvent hvornår disse oplysninger er med. Sidste afsnit med 12 % af borgerne slettes, fordi det allerede står indledningsvist i faktaboksen. Dvs. er gentagelse af samme fakta. På sidste side har vi skrevet et udkast til, hvordan de ovenstående ændringer kan formuleres. Forslag til tekst for Målsætninger sundhed Vi har fokus på trivsel hele livet og for alle borgere Vi satser på sundhedsfremme og forebyggelse frem for behandling Vi vil gøre det lettere for alle at vælge det sunde alternativ Vi vil gøre det lettere for alle at leve det sunde liv, men vi har særligt fokus på udsatte grupper Vi vil styrke samarbejder på tværs, og støtte det gode, sunde liv og den frivillige indsats Vi vil styrke samarbejde om sundhed på tværs af forvaltningerne i kommunen Vi vil understøtte og styrke den frivillige indsats Vi vil have familie og venner med i et samarbejde om sunde vaner Forslag til tekst for faktaboks sundhed Region Sjællands sundhedsprofil viser, at 83 % af de voksne borgere i Faxe Kommune mener, at de har et godt, vældig godt eller fremragende helbred. Det er til trods for, at 57 % har mindst én kronisk sygdom og kun 12 % af borgerne har sunde vaner med hensyn til både rygning, alkohol, Fysisk aktivitet og mad. 40 % i Faxe Kommune bevæger sig for lidt, det vil sige mindre end 30 minutter om dagen på moderat høj intensitet. Samtidig spiser mange for lidt frugt, grønt og fisk og for meget fedt og sukker. Faktaboksen er udarbejdet af Sundhedsfremme og Forebyggelse, ønskes ændringer af redaktionel art som de foreslåede, medtager vi dem naturligvis. Dog er der et ønske om at faktaboksene ikke bliver for omfangsrige. Center for Udvikling takker for de gode og konstruktive input og forslag til ændringer. Ovennævnte bemærkninger er en afvejning af hvor vi kan medtage redaktionelle ændringer, og rette op på eventuelle uklarheder. Dette uden at komme i strid med den proces vi har kørt med fagpersoner, interessenter, og politikere af respekt for de beslutninger der er taget undervejs, kan vi ikke lave grundlæggende om i meningsindhold. En stor del af de bemærkninger om bl.a. udfoldelse af enkelte udsagn, vil indgå i de handlingsplaner der er under udarbejdelse og som kan færdiggøres når planstrategien er vedtaget med dens endelige indhold. 5

6 Sundhedsplejen, Faxe Kommune, 17. okt Ældrerådet, 21. okt Erhvervs- og Vækstministeriet 53 % er overvægtige. Andelen af svært overvægtige i Faxe Kommune er 18 % hvilket er lidt over gennemsnittet i Region Sjælland. 24 % ryger dagligt. 77 % af dem som ryger dagligt, vil gerne stoppe, og 54 % ønsker hjælp hertil. 12 % af borgerne i Faxe Kommune lever op til alle Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at drikke under genstandsgrænsen, spise sundt, bevæge sig 30 minutter dagligt, samt ikke at ryge. 21 % har en risikabel alkoholadfærd. 26 % af de unge voksne har haft en eller flere sexsygdomme. Der er generelt en social slagside, således at kortuddannede og folk uden tilknytning til arbejdsmarkedet har mere usunde vaner og er mere syge. Sundhedsplejerskernes målinger viser, at 22 % af eleverne i 1. klasse og 32 % af eleverne i 3. klasser er overvægtige. Sundhedsplejen bifalder at et af indsatsområderne er sundhed, idet dette er en nødvendighed for at højne uddannelsesniveauet og dermed på sigt erhvervslivet. De tre indsatsområder er hinandens forudsætninger! Med planstrategien lægges der vægt på den strukturelle og generelle sundhedsindsats, men samtidig er familien og samfundet de centrale i arbejdet omkring sundhed. Det vil være interessant at drøfte hvorledes vi støtter udsatte familier, da det i disse familier af forskellige årsager kan være svært at træffe de sunde valg. Sundhedsplejen er meget enig med det skrevne i Planstrategien i at tidlig indsats er langt at foretrække frem for kun at prioritere behandling. Dette set ud fra såvel et etisk og medmenneskeligt som et samfundsøkonomisk perspektiv. Sundhedsplejen er opmærksom på det øgede fokus på frivilligt arbejde. En spændende idé, blot skal vi være opmærksomme på at det frivillige arbejde bør ses som et supplement og ikke en erstatning for den fagprofessionelle ydelse som borgerne også har brug for. Sundhedsplejen glæder sig til det fortsatte arbejde med Planstrategien og til at konkretisere og arbejde målrettet, tværfagligt og tværsektorielt med sundhed. Ældrerådet har følgende kommentarer til Forslag til Planstrategi 2011: Ældrerådet tilslutter sig det skrevne i Forslag til Planstrategi 2011 og finder det vigtigt at understrege, at det frivillige arbejde bliver udført som en ekstra indsats, der ellers ikke ville blive udført, og ikke som en erstatning for arbejde, der ligger indenfor det kommunale ansvar. Erhvervs- og Vækstministeriet skal for god ordens skyld henlede opmærksomheden på eventuelle radiokæder i området. Vi takker for sundhedsplejens bemærkninger og ser frem til det videre samarbejde, særligt med sundhed, og særligt om indsatsen for at få alle med. Det skal nævnes at kommunen har etableret et Center for Kultur, Frivillighed & Borgerservice og at der ansættes en decideret frivillighedskonsulent. Vi takker Ældrerådet og vi er naturligvis opmærksomme på, at frivilligt arbejde skal give en ekstra indsats, som ellers ikke ville blive løftet, ikke erstatte medarbejderes arbejde, under det kommunale ansvar. Der er potentiale i at arbejde med medborgerskab. Vi takker for bemærkningen. Der er dog ingen vindmølleplanlægning i planstrategien og dermed ingen fare for 6

7 9. nov Vindmøller kan, hvis de er placeret i en radiokædes sigtelinje, forringe signalet væsentligt, og de bør derfor placeres mindst 200 m fra en radiokædes sigtelinje. Udover Erhvervs- og Vækstministeriet har de enkelte operatører af radiokæder, i relation til lokalplaner, selvstændig indsigelsesret overfor planmyndighederne, hvorfor materiale angående planlægning og opstilling af vindmøller og vindmølleparker i sådanne sager bør sendes direkte til de relevante operatører. Landboforeningen Gefion, 9. nov Landbruget betragter sig selv som en del af kommunes erhvervsliv det er derfor med glæde vi kan se, at Faxe Kommune i forslag til planstrategien vil gøre en særlig indsats for erhvervslivet generelt. Kommunen anfører, at erhvervslivet i Danmark hurtigt ændres, ingen kan med sikkerhed sige, hvad vi skal leve af i fremtiden. I disse år flytter mange arbejdspladser og produktion til østen. I den forbindelse vil vi gøre opmærksom på, at landbrugsjorden af gode grunde ikke kan flyttes ud af landet, og derfor er fødevareerhvervet noget af det, Danmark skal leve af i fremtiden. En lang række af de aktuelle politiske problemstillinger og initiativer såvel regionalt, som nationalt og i EU har landbrug som et centralt omdrejningspunkt. Det gælder fx fremtidens energiforsyning, Klimaplaner og CO2-reduktioner, Miljømålsdirektiverne, Grøn Vækst og landdistriktspolitikken med mere illustrerer udviklingsmulighederne, hvis en landbrugsstærk kommune ønsker at positionere sig og gøre brug af dem. Faxe Kommune anerkender og anfører, at landbruget fylder godt på kommunens erhvervskort. Landbruget har en erhvervsmæssig styrkeposition i Region Sjælland, og produktionen i regionen omfatter bl.a. frøavl, hvor regionen er ledende på verdensmarkedet, talrige højværdiafgrøder og specialafgrøder herunder bl.a. ærter, frugt og bær, råvarer til medicinalindustrien, korn- og rapsproduktion inkl. biomassedelen, miljø dansk landbrug er i fht. produktionens størrelse og omfang i verdenstoppen. Landbruget er også gårdbutikker, små fødevareproducenter, lokale markeder, husdyrproduktion, multifunktionalitet, rent grundvand, oplevelser og landboturisme, åbne landskaber, natur og vindenergi. Moderne landbrug er mangfoldigt, og udviklingen i Faxe Kommune bør tage udgangspunkt i områdets styrkepositioner. Her har landbruget flere roller at byde ind med fordi landmændene og deres familier både er producenter, erhvervsdrivende, forbrugere og aktive borgere i landdistrikterne. Derudover er landbruget også lodsejere, naturforvaltere, praktikpladser og uddannelsessteder, lokale fødevareproducenter, eksportører, feriesteder, motionsstier osv. placering i radiokæde sigtelinje. Vi takker for Gefions indsendte bemærkninger. Set i forhold til kommunens geografi, udgør landbruget en vigtig erhvervsgren, som også Gefion påpeger. Faxe Kommune arbejder med en kobling og udvikling af en Lokal Agenda 21 strategi og en Klima og Energipolitik. 7

8 Revision af kommuneplanen Byrådet har besluttet, at kommuneplanen skal revideres i sin helhed, men med særlig fokus på det åbne land. En række plantemaer indenfor landbrugets interesseområder kræver derfor en større revision. Planlægning for landområderne er ikke alene et spørgsmål om beskyttelse af natur og miljø, men er også et spørgsmål om udviklingen af erhvervene i de pågældende områder. De erhvervsmæssige konsekvenser af planlægningen for det åbne land skal derfor naturligt indgå i vurderingen, før der fastlægges strategier og målsætninger inden der foretages en prioritering af arealinteresserne. Vi ønsker derfor, at Faxe Kommunes kommende kommuneplan får karakter af en overordnet helhedsplanlægning, der også indeholder den politiske afvejning og prioritering af landbrugserhvervets interesser. Som forvalter af det åbne land varetager landbrugserhvervet nogle vigtige samfundsmæssige interesser, bl.a. i form af vedligeholdelse og pleje af det åbne land. Det er vanskeligt, ja nærmest umuligt, at forestille sig det åbne land og de afledte landskabsoplevelser uden et aktivt landbrug. Det er Landboforeningen Gefions ønske, at kommuneplanlægningen bygger på målsætninger om en udvikling, der er beskrevet bl.a. i de regionale strategier. En sådan strategi skal bl.a. beskrive, hvordan landbruget på sigt skal være medvirkende til det enkelte områdes udvikling og vækst. En hensigtsmæssig, langsigtet strategi for erhvervets udvikling skal baseres på målsætninger fastlagt ud fra politiske hensyn og indenfor rammerne af, hvad der gør målsætningerne økonomisk, teknisk- og miljømæssigt realistiske. Der skal således tages stilling til, hvordan mål for landbruget og for andre med interesse for det åbne land kan bringes i harmoni, og vi mener det skal ske før det er muligt, at forholde sig konkret til landbrugets udvikling i kommunen. I det følgende har Landboforeningen Gefion oplistet en række bemærkninger samt enkelte forslag til det videre arbejde vedr. det åbne land: Udarbejdelse af en landbrugsstrategi. Vi vil foreslå, at Faxe Kommune som led i planlægningen udarbejder en målsætning og en strategi for landbrugets eksistens og udviklingsmuligheder inden for kommunen og at det sker i en tæt dialog med landbruget. Integrering af landdistriktspolitikken i kommuneplanen. Faxe Kommune betegnes i henhold til landdistriktsprogrammet som en landkommune og Landboforeningen Gefion er bekendt med at der allerede nu arbejdes på at formulere en landdistriktspolitik. Landboforenin- Faxe Kommune ønsker at udarbejde en landskabskarakteranalyse som en del af grundlaget for at formulere strategier for de enkelte landskabstyper. Det gælder eksempelvis både de særligt værdifulde landskaber og landskaber, der primært er præget af intensiv landbrugsproduktion. Landskabskarakteranalysen er et redskab til at klarlægge, hvilken type landskaber kommunen består af definere hvad der er karakteristisk for de enkelte landskaber, og hvad der kan understøtte eller true en ønsket udvikling i landskaberne. Sideløbende med analysen eller efterfølgende skal der formuleres en landdistriktspolitik, der helt overordnet skal svare på, hvad vi vil med landdistrikterne i Faxe Kommune og hvad strategien konkret skal være med de delområder, der fremkommer gennem analysen. Der vil givetvis være områder/landskaber, der helt naturligt egner sig bedst til intensivt landbrug både fordi de dyrkningsmæssige forhold er optimale, og fordi der er få potentielle miljøkonflikter med naboer og natur. I andre områder/landskab kan satsning på bosætning eller turisme vise sig at være en mere fornuftig strategi. Alle interessenter i det åbne land vil blive inviteret til at deltage i processen. Målsætninger og strategi for landbruget, anvendelse af det åbne land samt afvejning af erhvervsinteresser og naturhensyn, vil være en naturlig del af ovennævnte arbejde. 8

9 gen Gefion noterer sig endvidere at en forudsætningerne for den kommende landdistriktspolitik er at adskille aktive landsbymiljøer med udvikling i det åbne land samtidig med administrativ praksis for nye tilladelser til nybyggeri og nye aktiviteter i det åbne land forbeholdes jordbrugserhvervene. Landboforeningen Gefion mener at denne forudsætning med fordel kan gøres bredere således at følgeaktiviteter til jordbrugserhvervene, der opfylder gældende miljøkrav, kan tillades med det formål at styrke det lokale udviklingspotentiale. Landboforeningen erfarer endvidere, at Faxe Kommune fokuserer på LAG mens hovedparten af landdistriktsprogrammet ikke udnyttes. Da landdistriktsprogrammet rummer en meget bred vifte af muligheder og konkrete redskaber opfordrer Landboforeningen at disse vurderes og tages i brug i forbindelse med relevante indsatsområder. Udarbejdelse af en jordbrugsredegørelse. Med en jordbrugsredegørelse vil kommunen, og gerne i samarbejde med Landboforeningen Gefion, få et godt grundlag til at fastlægge en struktur- og erhvervsudvikling for de kommende årtier. En struktur- og erhvervsudvikling skal være i overensstemmelse med øvrige visioner og strategier. Det er centralt at understrege, at strategien ikke blot skal rumme en kortlægning af erhvervets nuværende situation og vilkår, men at den i lige så høj grad skal pege fremad. Udover en kortlægning af kommunens naturområder vil en kortlægning af kommunens robuste områder, hvor f.eks. husdyrproduktionen kan øges, være en idé. Nybyggeri kan foregå via den såkaldte hul-fyldning, hvor nye boliger indføjes i de eksisterende bymiljøer. Landboforeningen Gefion ser positivt på, at tiltag, der kan bidrage til at fylde huller ud i den eksisterende samlede bebyggelse i landsbyerne, da den tilsyneladende inddrager mindst landbrugsjord. Samtidigt giver denne strategi mulighed for at etablere et attraktivt bymiljø. Landboforeningen Gefion skal dog ikke undlade at gøre opmærksom på, at rammerne for fremtidig boligudbygning skal ske under særlig hensyntagen til om der er nærliggende aktive landbrug, der kan blive berørt. I landsplanredegørelse 2006 fremhæves dette synspunkt også, idet der her lægges op til, at der skal tages videst mulige hensyn til bestående landbrugsproduktion. Endvidere vil udviklingen for de landbrug, der får deres jord overført til byzone, blive sat i stå da arealernes fremtidige anvendelsesmuligheder er usikre. Dertil kommer, at det kan være svært at finde erstatningsjord og endelig er der store økonomiske konsekvenser ved at få landbrugsjord udlagt til byzone. Spørgsmålet om hvilke erhverv, der kan tillades i landzonen, vil også være en del af det kommende arbejde, som Gefion vil blive inviteret til at deltage i. Faxe Kommune har fokus på at LAG Faxe og varetager koordinator opgaven. Vi er opmærksomme på at der yderligere er midler at hente via puljer, fonde mv. Dette ønskes der øget indsats og fokus på. Disse tanker kan delvist indarbejdes i arbejdet med landskabskarakteranalyse og landdistriktspolitik. En natur- og landskabskvalitetsanalyse af det åbne land vil bidrage til et forbedret grundlag for planlægningen af brugen af landressourcen. Faxe Kommune har ikke planer om eller ressourcer til at udarbejde en ny jordbrugsredegørelse. I forhold til udviklingen i det åbne land og jf. planlovens udgangspunkt, skal udviklingen med boligudbygning forløbe i landsbyerne. Gefions bemærkning er især aktuel, når det gælder bynære husdyrproduktioner og bevaring af landsbyers bykulturmiljøer. Aktive landbrug er netop en af flere parametre, der vil indgå i såvel landskabskarakteranalysen som i landdistriktspolitikken og som derfor vil være en del af grundlaget for at formulere politik for landdistrikternes udvikling. Der gøres opmærksom på, at landbrugsjord først overføres til byzone ved lokalplanlægningen og at dette normalt først sker, når byggeri er nært forestående. 9

10 Etablering af erhverv i overflødiggjorte landbrugsbygninger, f.eks. håndværk, transport og småindustri. Landboforeningen Gefion ser positivt på muligheden for etablering af andre erhverv i overflødiggjorte landbrugsbygninger. Gefion mener, at et sådant initiativ kan medvirke til at fremme udvikling i landdistrikterne, især når det gælder mindre produktionsvirksomheder. Foreningen kan evt. bidrage med formidling af overflødige bygninger til mindre liberale erhverv. Udarbejdelse af en infrastrukturplan og en trafiksikkerhedsplan. Landboforeningen Gefion vil også gerne bakke op om udarbejdelsen af en infrastrukturplan og en trafiksikkerhedsplan. Samtidig henstilles til, at kommunen i forbindelse med etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger, som f.eks. vejindsnævringer, er opmærksom på erhvervets behov for at færdes med landbrugsmaskiner på offentlig vej. Adgang til det åbne land sikres gennem frivillige aftaler med lodsejere. Landboforeningen Gefion bidrager gerne med erfaringer fra etablering af stier og processen om inddragelse af lodsejere. For Landboforeningen Gefion er det vigtigt, at gøre opmærksom på, - at adgang til det åbne land etableres via frivillige aftaler med lodsejere - at lodsejerne sikres indflydelse på hvor myndighederne vil placere nye stier - at inddragelse af arealer til stier kun sker mod kompensation - at offentlig adgang ikke forringer ejendomsretten eller værdien af ejendommen uden kompensation. Den væsentligste forudsætning for hidtidige succeser med stiprojekter i det åbne land har været, hvor projekterne har været baseret på frivillighed for lodsejerne. Der kan mobiliseres store ressourcer, når indsatsen sker på frivillig basis. Ved at inddrage lodsejerne tidligt i planlægningsfasen kan nye stier findes i fællesskab og disse muligheder viser sig ofte nemmere at gennemføre. Det giver lodsejerne ejerskab til projektet og deraf følger frivilligheden til at gøre en indsats. Initiativer, der kan gavne udviklingen af turisme og oplevelsesøkonomi, herunder etablering af gårdbutikker, Bed & Breakfast og afvikling af events. Landboforeningen Gefion vil gerne bakke op om initiativer der kan udvikle turisme og oplevelsesøkonomi. I en landkommune som Faxe er landbruget en central aktør for udvikling af oplevelsesbaserede initiativer, som tager udgangspunkt i den mangfoldighed landbruget repræsenterer. Landbruget som energileverandør Ud over ovennævnte bemærkninger og forslag ser Landboforeningen Det er vigtigt at have disse muligheder med i betragtning, da vi desværre kan se flere steder, at tidligere landbrugsbygninger står og forfalder, da de ikke har fundet anden anvendelse. Muligheden for erhvervsmæssig udnyttelse af overflødige landbrugsbygninger i åbent land bør følges af en planlægning, der tager stilling til typen af virksomhed og de miljøpåvirkninger, der følger af aktiviteten, samt de reelle muligheder, der vil være til stede for virksomhedens vækst. Planlovens og kommunens praksis rummer allerede vide rammer for at indrette erhverv i overflødiggjorte driftsbygninger. Ideen om formidling af bygninger må stiles til Faxe Erhvervsråd eller ejendomsmæglere. Faxe Kommune arbejder med formidling og adgang til det åbne land og har ønsker om, bl.a. gennem etablering af stier, at give mulighed for naturoplevelser. Etablering af stier bør foregå gennem frivillige aftaler. Faxe Kommune har løbende fokus på turisme området, ikke mindst via planstrategi Det forventes derfor, at der vil blive sat yderligere ind for at udvikle turisme erhvervet i de kommende år, da det fortsat rummer potentiale. Udvikling af turisme og oplevelsesøkonomi bør forankres bredt i kommunen, og ledsages af en vurdering af benyttelse og beskyttelse af ressourcen. Det er korrekt, at Faxe Kommune har et potentiale på 10

11 Gefion også landbruget som en mulig miljørigtig energileverandør i Faxe kommune. Danmark står foran store udfordringer på energiområdet. Den danske regering satser på, at 30 % af vores energiforbrug i 2030 skal komme fra vedvarende energi. I dag er ca. 15 % af vores samlede energiforbrug dækket af vedvarende energi, og her er biomasse den største kilde, som p.t. udgør 11 % af forbruget. Motiverne for at øge anvendelsen af biomasse til energiforsyning er flere. De to vigtigste er 1) Hensynet til forsyningssikkerhed efterhånden som oliereserverne svinder. 2) Prioritering af kampen mod den globale opvarmning. Anvendelse af bioenergi i stedet for fossil energi kan bidrage til at mindske CO2-udslip til atmosfæren. Det forventes derfor, at anvendelsen af biomasse til energiformål vil blive væsentligt forøget i de kommende år. Landbruget producerer årligt store mængder biomasse i form af f.eks. halm og der er en stigende interesse for produktion af f.eks. energipil. Den årlige danske produktion af halm vurderes ifølge Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret at ligge på ca. 5,6 mio. ton. Der anvendes 1,8 mio. tons til strøelse og foder samt 1,5 mio. tons til fyring. Det efterlader 2,3 mio. tons halm som uudnyttet ressource til f.eks. energiproduktion. I dag nedmuldes størstedelen af denne uudnyttede halm på markerne til vedligeholdelse af jordens struktur og kulstofkredsløb. I Faxe kommune, hvor husdyrtætheden generelt er lav, produceres der meget halm. Faxe kommune har derfor potentiale på energiområdet, og der er et godt grundlag til produktion af energi ved udnyttelse af biomasse. Alternativt kan kommunen også fremme etableringen af f.eks. energipil. Flerårige energiafgrøder er interessante på flere måder. Udover at bidrage til grøn energi, er de gode til at optage næringsstoffer og dermed mindske udledningen til vandmiljøet. Energipil er derfor relevant f.eks. i forbindelse med indsatser på nitratfølsomme grundvandsområder. Energipil kan indpasses i kommunens klimastrategi og indgå som grøn energi produceret lokalt af landbruget. På den måde kan kommunen på flere områder tage et lokalt ansvar for rent drikkevand, klima, lokal CO2 neutralt varmeforsyning, produktion og udvikling i landbrug samt skabe nye arbejdspladser. Nye opgaver i kommuneplanen Staten stiller nye krav til kommuneplanlægningen herunder placering af landbrugets driftsbygninger, placering af biogasanlæg, anvendelse af vandløb og risici for oversvømmelser. Faxe Kommune bør i planlægningen fokusere på at finde løsninger på de udfordringer klimaforandringerne skaber, for eksempel i form af øget beenergiområdet i forhold til at udnytte biomasse til energiformål. Faxe Kommune er beliggende, som rigtigt påpeget i høringssvaret af Gefion, i et af landets mindst husdyrtætte områder. Grundlaget for husdyrgødning er således begrænset og svarer til ca dyreenheder (Biogassekretariatet 2010), hvilket som udgangspunkt giver grundlag for et mindre type 2-biogasanlæg. Det skal dog bemærkes, at der ikke er medtaget biomasse i form af grøngødning, efterafgrøder, halm, overskudsgræs, husholdningsaffald m.v. i ovennævnte tal og biomassepotentialet vurderes derfor at være langt større. Af Faxe Kommunes Klima- og energipolitik fremgår det af indsatsområdet landbrug og skov, at der ønskes gennemført en samlet og fokuseret indsats på etablering af konventionelle og økologiske biogasanlæg, til anvendelse i en bæredygtig el- og varmeforsyning. Faxe Kommune deltager i den sammenhæng i et nystartet projektsamarbejde. Det påtænkte projekt ønskes etableret som et samarbejde mellem følgende parter: foreløbigt 14 kommuner i Region Sjælland, RUC og Risø/DTU, Grøn Center, Energiklyngecenter Sjælland, Symbiosecenteret Kalundborg, Væksthus Sjælland, sammenslutninger af konventionelle og økologiske landmænd i regionen, Østlige Øernes Landboforeninger, Dansk Landbrug. Hertil kommer repræsentanter fra regionens eksisterende biogasanlæg. Det forventes, at projektet kommer til at bidrage til belysning af følgende faser: Fase 1. Vurdering af muligheder. Tilgængelige ressourcer, mulige anlægskoncepter, placeringsmuligheder, anvendelse af restprodukter, økonomisk vurdering, miljø- og energianalyser som input til kommuneplantillæg, udkast til VVM, udkast til lokalplaner og udkast til miljøgodkendelser. Fase 2: Beslutningsfase. Ejerskab, valg af specifik anlægskoncept, valg af placering, selskabsdannelse, finansiering og endelig godkendelse af lokalplan, VVM og miljøgodkendelse. Fase 3: Etableringsfase. Valg af udbudssystem og udbud, bygnings af anlæg, indkørings af anlæg. Etablering af 11

12 skyttelse mod oversvømmelser og metoder til lokal afledning af regnvand. Efter landbrugets opfattelse er der et stort behov for at kommunen retter fokus på vandløbene i kommunen, og vandløbenes evne til afledning af vand. De seneste nedbørsrige år, 2007, 2010 og 2011, har med al tydelighed vist, at den nuværende vedligeholdelse af vandløb ikke på tilfredsstillende vis opfylder landbrugets behov for afvanding af markerne. Afvanding af landbrugsjorden er en af de vigtigste dyrkningsfaktorer og kommunen skal derfor også fremover kunne håndtere større afstrømning som følge af klimaforandringerne i det åbne land. Vedligeholdelse af vandløbene så afstrømningen af de store mængder vand er mulig, er derfor helt central. Skybrud bliver mere og mere almindeligt. Og de store mængder regnvand fra de flere og flere befæstede arealer fra bebyggede områder skal også ledes væk. Landbruget har brug for, at kommunen tænker langsigtet og leverer nogle løsninger, der matcher de vejrforhold, som allerede nu er en del af vores hverdag. Det er Gefions vurdering, at problemet omkring vandløbene godt kan løses samtidig med, at man også tilgodeser miljø og biodiversitet. For eksempel kunne vandløbene graves bredere, grødeskæring kunne iværksættes efter konkret besigtigelse, og ikke som nu efter en bestemt dato. Der kan også etableres mini ådale, der kan sikre afvandingen på en måde, der også kommer dyre- og planteliv til gode. Landboforeningen Gefion håber med ovennævnte bemærkninger til Kommuneplanstrategi 2011 at have bidraget til en øget forståelse for landbrugserhvervets interesser og at interesserne vil blive taget med i det videre arbejde med strategierne. Landboforeningen Gefion ser frem til at følge det videre arbejde med strategien for Faxe Kommune og står til rådighed for kommune såfremt der er noget foreningen kan bidrage med. driftsaftaler, herunder anlægsdrift, leverancer (gylle og anden biomasse), salg af gas/el, aftag af restprodukt til landmænd m.v. Udbygning med biogasanlæg giver en energiform, som passer godt ind i afbalanceringen af det lokale energisystem samtidigt med, at biogassen bidrager til udviklingen af landbruget, både indtægts- og driftsmæssigt. Anvendelsen af energiafgrøder, herunder dyrkning af energipil, kan også have naturmæssige konsekvenser, som det er vigtigt at være opmærksom på. Det kan særligt være plantning af energipil langs vandløb og søer. Særligt anlagte energiafgrøder er et potentiale, som bør indpasses i landskabet under hensyntagen til landskabskvalitet og natur- og afvandingsinteresser. Arbejdet med kommuneplanen er en fortløbende, rullende proces, hvor Faxe Kommune af ressourcemæssige årsager må prioritere de temaer, der er vigtigst at arbejde med ved en given revision af planen. I løbet af foråret 2012 skal der udarbejdes en projektplan for kommuneplanarbejdet. I den forbindelse vil der blive fortaget en grundigere prioritering blandt de emner, der er oplistet i planstrategien. Gefions bemærkninger vil indgå. Fokus på afvanding er et vigtigt planlægningsområde, som indgår i kommunens energi- og klimapolitik. Faxe Kommune vil gerne samarbejde om løsninger af afvandingsinteresser, der kan inddrage nuværende eller kommende marginale landbrugsjorder. Faxe Kommune begynder i januar at udarbejde vand- og naturhandlingsplaner, på baggrund af statens planer. Heri indgår arbejdet med vandløb og varetagelsen af EU's vandrammedirektiv. Faxe Kommune kan tilslutte sig ideen om en fleksibel dynamisk vandløbsvedligeholdelse af de kommunale vandløb, underlagt vandløbsdirektiverne. 12

13 MED udvalget Sofiendalskolen, Faxe Kommune, 9. nov MED udvalg Tandplejen, Faxe Kommune, 9. nov Østsjællands Museum, 9. nov Vi kan være bekymrede for om der er sammenhæng mellem de mange forskellige planer og tiltag i Faxe kommune og ikke mindst om der er sammenhæng mellem disse og de ressourcer, der er til rådighed. Vi finder at forslaget bærer præg af at være udarbejdet inden de seneste budget reduktioner. Et enkelt forhold giver anledning til undren. På s 17 står: Vi satser på en bæredygtig folkeskole i dens bredeste betydning og på at stimulere børnene i indskolingen og i udskolingen. Er det mon en forglemmelse, at mellemtrinnet ikke nævnes eller skal de ikke stimuleres? Tandplejen glæder sig over at Byrådet har udvalgt sundhed som et centralt indsatsområde. Specielt ser vi frem til etableringen af Faxe Sundhedscenter med mulighed for at tænke sundhedsfremme og forebyggelse i bred forstand. I den forbindelse vil etableringen af en stor ny kommunal tandklinik beliggende på Sundhedscenteret være en naturlig del af de sundhedsfremmende og forebyggende tiltag. Vi ønsker at der bliver skabt et dynamisk multifacetteret miljø som indbyder til tværfagligt samarbejde og synergieffekt mellem forskellige faggrupper til glæde for alle borgerne i faxe. Vi glæder os over at sunde rammer bliver tænkt med i mange beslutninger, så det bliver nemmere for borgerne at træffe sunde valg. Vi ønsker at det er lige så naturligt, at byråd og udvalg foretager en egentlig sundhedsvurdering før en beslutning tages på linje med en økonomisk og en miljøvurdering. En centralisering af kommunens sundhedstilbud kræver sammenhæng og intelligent infrastruktur og nem og billig offentlig transport. Vi bakker op om målsætningerne vedrørende sundhed og også uddannelse, da uddannelse er den væsentligste faktor ved sundhed/ulighed i sundhed, som især afspejles på tandsundhedsområdet. Vi lægger vægt på forældresamarbejde og kontinuitet i tandplejeadfærd, således at overgangen mellem kommunal og privat tandpleje bliver så nem som muligt. Østsjællands Museum har ingen tilføjelser til forslag for planstrategi Vi ser frem til forvaltningssamarbejdet om den faste kulturarv; landsbyer og kulturmiljøer og bevaringsværdier. Jeg vil ikke undlade at nævne, at den billedkarakteristik, der fremstiller kommunen i bl.a. strategien mangler at repræsentere den særegne og bevaringsværdige lokale byggeskik i Faxe, nemlig huse af kalk. Planstrategien er netop udtryk for en hensigt om at samle den politiske retning, så den bliver mere fokuseret. Skal opgaver, kan hver især synes løsrevne og budgetreduktioner kan være en udfordring. Med strategien er der udvalgt nogle indsatsområder, som er dem byrådet primært skal satse på. Indskoling og udskoling nævnes eksplicit, da der er tale om overgange mellem institutioner/uddannelsessteder. Vi takker for bemærkningerne og glæder os over interessen for samarbejde omkring Faxe Sundhedscenter. Sundhedsvurdering som fast dagsordenspunkt er ikke politisk prioriteret på nuværende tidspunkt, men det kunne tages til overvejelse, ligesom andre forhold såsom f.eks. klimatiske vurderinger. (om transport, se vore bemærkninger til Børn og Unges høringssvar) Faxe Kommune kan kun tilslutte sig ønsket om at prioritere bevaringen af bygninger i det egnskarakteristiske byggemateriale kalk, samt pleje og formidling af kulturarv, herunder fortidsminder. Center for Udvikling indstiller, at der i forbindelse med den endelige opsætning af planstrategien, indsættes et billede af et af kommunens mange flotte kalkhuse. 13

14 Region Sjælland, 10. nov Region Sjælland har modtaget Faxe Kommunes forslag til Kommuneplanstrategi 2011 i høring og har med interesse læst forslaget. I juni 2011 sendte Region Sjælland et udkast til ny regional udviklingsstrategi og Lokal Agenda 21 strategi for perioden i høring. Sammen med Vækstforum Sjællands erhvervsudviklingsstrategi udgør de anden generation af regionens udviklingsstrategier, der er udarbejdet i god dialog med kommunerne og de øvrige regionale parter. Samtidig hermed udarbejder kommunerne planstrategier, der vil danne grundlag for de kommende kommuneplaner Det giver mulighed for at tegne et nyt billede af, hvordan region og kommuner kan bruge plansystemet til at skabe et konstruktivt samspil om den lokale og regionale vækst og udvikling. Faxe Kommunes Forslag til Planstrategi 2011 indeholder visioner, strategier og målsætninger, der generelt er i god overensstemmelse med målene for den ønskede, fremtidige udvikling i regionen. Region Sjælland bemærker således, at både region og kommune har fokus bl.a. på sundhed, uddannelse, erhvervs- og turismefremme og en bæredygtig udvikling. Sundhed Region Sjælland finder det positivt, at der er fokus på sundhed i strategiplanen. Region Sjælland savner dog i den forbindelse fokus på sammenhæng på tværs af sektorer i forhold til sundhed som beskrevet i sundhedsaftalerne og aftaler om forløbsprogrammer for mennesker med kroniske sygdomme. Region Sjælland finder, at det er positivt, at Faxe Kommune bruger Sundhedsprofil 2010 til at sætte fokus på de områder, hvor Faxe Kommune står over for særlige udfordringer på sundhedsområdet. Ved anvendelse af resultater fra sundhedsprofilen skal kommunen imidlertid være opmærksom på, at sundhedsprofilen ikke afdækker alle områder inden for forebyggelse og sundhedsfremme området, f.eks. forebyggelse inden for misbrugsområdet. Uddannelse Kompetenceudvikling er både en lokal og regional udfordring. Regionsrådet og Kommunernes Kontaktråd (KKR) har derfor taget initiativ til den fælles satsning Kompetenceparat Formålet er, over en tiårig periode, at ændre regionens kompetencelandskab med udgangspunkt i fokus på regionens muligheder og potentiale. Kommunekontaktudvalget har før sommeren vedtaget en række målsætninger, som skal bidrage til, at der igangsættes en fælles indsats på tværs af region, kommu- Faxe Kommune takker for Region Sjællands bemærkninger og glæder os over det fortsatte samarbejde. I de kommende handlingsplaner fra ord til handling vil der være fokus på sammenhæng på tværs af sektorer og på kroniske sygdomme. Faxe Kommune er opmærksomme på dette vigtige forhold. Faxe Kommune forventer sig meget af det potentiale Campus Faxe synes at ramme. 14

15 ner, uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter, erhvervsliv, kulturaktører mv. Region Sjælland ser frem til det fortsatte samarbejde i forbindelse med Kompetenceparat Faxe Kommune har inviteret Region Sjælland til at være involveret i oprettelsen af uddannelsescampus i Faxe. Formålene med campusdannelserne er primært at skabe synergieffekter inden for de faglige og pædagogiske miljøer. Hovedformålet med Campus Faxe er at give Faxe Kommune og Haslev by en klar uddannelsesprofil. Det sker med oprettelsen af en ungdomsuddannelsescampus. Det er målet at skabe et unikt studiemiljø i de eksisterende bygninger. Region Sjælland se frem til det fortsatte samarbejde vedrørende Campus Faxe. Erhverv Region Sjælland bemærker, at både region og kommune har fokus på sammenhængende strategiske indsatser bl.a. på erhvervs- og turismeområdet. Region Sjælland og Vækstforum lægger vægt på, at vækst skabes af det, vi er gode til, og at der skal bygges videre på det eksisterende erhvervsliv. Faxe kommune fremhæver flere faktorer, der gør kommunen til den bedste erhvervskommune på Sydsjælland. Samtidig er Faxe bevidst om at gøre en indsats på områder, der kan forbedres. Vækstforum peger på, at regionen har særlige erhvervsmæssige styrker og potentialer inden for cleantech, farma/medico, fødevarer/landbrug og turisme, der skal udbygges yderligere de kommende år. Derudover peges der i erhvervsudviklingsstrategien på indsatsområderne innovation og internationalisering, som handler om at løfte det eksisterende erhvervsliv bredt med henblik på større værdiskabelse og velstand i sidste ende. Det er også temaer, som Faxe Kommune har med i planstrategien. Klima Faxe Kommune har allerede taget en række initiativer på klimaområdet. Kommunen har bl.a. tilsluttet sig Borgmesterpagten og har forpligtet sig på flere mål for CO2-reduktion. Målet er at udvikle et nyt erhvervsområde med en grøn profil. Kommunen peger dermed på, at klimaindsatsen må løftes i tæt samspil med virksomheder og borgere i kommunen. Region Sjælland arbejder på flere måder også målrettet på at sikre en bæredygtig udvikling i regionen. Foruden samarbejdet med kommunerne om klimastrategien, borgmesterpagten og støttestrukturen har Regionsrådet i 2011 besluttet at iværksætte en Grøn satsning, der skal understøtte målet om, at Region Sjælland skal være den grønne region i Europa. Den grønne satsning skal styrke og synliggøre de områder, hvor Faxe Kommune ser positivt på Regionens betragtninger omkring klima tiltag. Det er et område med megen inerti og innovationslyst, ikke mindst i takt med stigende energipriser. 15