Livscyklusvurdering af MiniCO 2 -husene i Nyborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Livscyklusvurdering af MiniCO 2 -husene i Nyborg"

Transkript

1 Referencehus Upcycle House Det Vedligeholdelsesfri Hus A Det Vedligeholdelsesfri Hus B Det Foranderlige Hus Kvotehuset MiniCO2-typehuset Livscyklusvurdering af MiniCO 2 -husene i Nyborg

2 Livscyklusvurdering af MiniCO 2 -husene i Nyborg Udarbejdet af Freja Nygaard Rasmussen og Harpa Birgisdóttir, Statens Byggeforskningsinstitut En del af Realdania Byg s projekt MiniCO 2 -husene i Nyborg Oktober 2013

3 Livscyklusvurdering af MiniCO 2 -husene Generelt om LCA på bygninger Ved en livscyklusvurdering (LCA) af en bygning sammenregner man miljøpåvirkninger fra alle husets (og materialernes) livsfaser. Skemaet nedenfor viser de typisk inkluderede processer i en LCA af en bygning. Ofte simplificeres LCA en og de mindre betydende livsfaser og processer ses bort fra, så det kun er de markerede der medtages. I en LCA kan man regne på mange forskellige former for miljøpåvirkninger, fx i emissioner af ozonlagsnedbrydende stoffer, næringssaltsbelastning, toksicitet eller ressourceforbrug. I LCA en af MiniCO 2 -husene er fokus udelukkende på bidraget til global opvarmning som måles i kg CO 2 -ækvivalenter. CO 2 -udledningerne i bygningens livscyklus CO 2 -udledningerne fra bygningen i løbet af dens livscyklus kommer dels fra byggematerialernes livscyklus og dels fra energiforbruget i bygningens levetid. Byggematerialernes livscyklus inkluderer udvinding af råstoffer samt produktion og transport af materialet, alle processer der udleder CO 2. Denne samlede udledning kalder man for materialets indlejrede CO 2. Dertil kommer så bortskaffelsen (End of Life) af materialet når det udskiftes eller når bygningen rives ned. Hvis materialet forbrændes udledes yderligere CO 2 og hvis det genanvendes indgår det som materiale i et nyt kredskøb. Hvis der er materialer i huset der efter endt brug kan genanvendes, fx metaller der kan smeltes om, tilfører genanvendelsesscenariet en lille CO 2 -gevinst til regnskabet fordi man regner med at det genanvendte metal erstatter metal produceret af råstoffer. I LCA skelner man dog skarpt mellem miljøpåvirkninger fra de forskellige produktsystemer. Det betyder at miljøgevinsten ved materialegenanvendelse, for de fleste materialers vedkommende, er størst hvis man bruger genbrugte/genanvendte materialer som input i sit produktsystem snarere end hvis man sender potentielt genbrugelige/genanvendelige materialer ud af sit produktsystem til mulig brug i andre produktsystemer. Det er normal praksis inden for bygnings-lca at bortskaffelsen af huset og dets materialer forventes at foregå ud fra nutidig praksis selvom det foregår langt ude i fremtiden. Der kan altså ikke tages højde for ikke-kommercielle/umodne teknologier til bortskaffelsen. Eftersom alle bygningens livsfaser regnes med i en LCA sammenregner man CO 2 -udledninger fra både produktion, drift og bortskaffelse af huset som en enhed bestående af mange forskellige byggematerialer. I løbet af bygningens levetid vil der yderligere være materialer der skal udskiftes, og produktion af disse nye materialer samt bortskaffelsen af udtjente materialer inkluderes i det samlede CO 2 -regnskab. Bygningens energiforbrug i form af varme og el udleder også CO 2. Det er især energi produceret på fossile brændsler der er skyld i denne udledning, og det giver derfor god mening at minimere bygningens energiforbrug og at sørge for at energien kommer fra vedvarende kilder.

4 Sammenligning af MiniCO 2 -husene - metodevalg Mini CO 2 -husene er hver især konstrueret til at minimere CO 2 -udledningen på en specifik parameter som beskrevet i tabellen nedenfor. For at kunne vurdere effekten af tiltagene sammenlignes hvert enkelt MiniCO 2 -hus med en reference som er CO 2 -udledningerne fra et almindeligt dansk typehus. Det endelige MiniCO 2 -typehus skal på baggrund af erfaringerne fra de fem MiniCO 2 -huse samle alle gode erfaringer i design og konstruktion. Fokus Genbrugsmaterialer i konstruktionen Fleksibilitet i brugsfasen Langtidsholdbare materialer og konstruktion Brugeres reduktioner i energiforbrug Hvordan påvirkes CO 2 -regnskabet Formindsker mængden af indlejret CO 2 Sænker forbruget af materialer til omog udbygninger Sænker forbruget af udskiftede materialer Sænker behovet for el og varme Upcycle House X Det Vedligeholdel sesfri Hus A Det Vedligeholdel sesfri Hus B Det Foranderli ge Hus x Kvotehuset MiniCO2- typehuset x x X x X X x Referencehuset præsenteres først i sit basisscenarie. Ved LCA en af de enkelte MiniCO 2 -huse udbygges LCA en på referencehuset hvor det er nødvendigt, så den også afspejler de funktioner som det enkelte MiniCO 2 -hus gør. Eksempelvis tilføjes referencehuset en tilbygning så CO 2 -emissionerne fra denne kan sammenlignes med muligheden for tilbygning i Det Foranderlige Hus. Som bilag kan findes udførlige lister over materialemængder for de enkelte huse, materialernes levetider samt beskrivelser af scenarierne for materialernes bortskaffelse. LCA erne af MiniCO 2 -husene er udført på to forskellige perioder på hhv. 50 og 120 år. Den første periode på 50 år bruges som udgangspunkt til sammenligningen mellem de enkelte forsøgshuse og referencehuset. Perioden på 120 år bruges til at analysere materialerne i bygningen over husets forventede levetid. Analysen af materialer er for de vedligeholdelsesfrie huses vedkommende udført over 150 år som er disse to huses forventede levetid. LCA-metoden benyttet til vurderingen af materialerne i MiniCO 2 -husene er lig den der benyttes af det danske DGNB certificeringssystem for bæredygtighed i bygninger. Metodevalget har indflydelse på afgrænsningen af systemet samt på valget af database med generiske datasæt for de forskellige materialer. I DGNB benyttes til vurderingen kun resultaterne over en 50-årig periode, men i sammenligningerne af MiniCO 2 -husene undersøges materialerne som sagt også i forhold til husenes forventede levetid på 120/150 år. Den forventede levetid for et givent materiale, en bygningsdel eller en bygning som helhed afhænger af en række parametre: Den tekniske levetid, den funktionelle levetid, den økonomiske levetid og den æstetiske levetid. Følgende er uddrag fra en endnu ikke færdigbearbejdet version af SBi-rapport om bygningsdeles levetid ved vurdering af bæredygtighed.

5 Ved teknisk levetid forstås den tid fra indbygning af bygningsdelen i bygværket, hvor bygningsdelen teknisk og fysisk er i stand til at opfylde sin oprindelige funktion. Den tekniske levetid bestemmes af påvirkninger og modstandsevne. En bygningsdel skal besidde en række egenskaber, som giver den en ydeevne overfor påvirkninger og funktion, som skal bibeholdes i rimeligt omfang gennem bygningsdelens levetid. Fald i ydeevnen under et vist niveau for en eller flere af disse egenskaber, og som ikke kan genoprettes med vedligehold, vil være ensbetydende med, at levetiden er opbrugt. Ved funktionel levetid forstås den tid fra indbygning af bygningsdelen i bygværket, hvor der er behov for bygningsdelens oprindelige funktion. Den funktionelle levetid bestemmes af samfundets udvikling i bred forstand, krav til ydeevne samt brugernes ønsker og behov. Ved økonomisk levetid forstås den tid fra indbygning af bygningsdelen i bygværket, hvor det totaløkonomisk er forsvarligt at vedligeholde og udskifte dele af bygningsdelen. Den økonomiske levetid kan ofte være kortere end den tekniske levetid. Den økonomiske levetid bestemmes af pris- og renteforhold. Ved æstetisk levetid forstås den tid fra indbygning af bygningsdelen i bygværket, hvor bygningsdelens æstetiske standard kan opretholdes. Den æstetiske levetid bestemmes af socio-tekniske og psykologiske forhold, fx kan den æstetiske levetid være til ende, når/hvis en bygningsdel patinerer på en grim måde eller hvis den ikke længere opfylder brugernes ønsker mht. udseende. Den statistiske variation af levetider kan beskrives ved fordelingskurver som illustreret i figur 1, fx en normalfordeling, en student-t-fordeling, eller en Gumbel-fordeling. Fordelingerne kan være være symmetriske, skæve eller have flere pukler alt efter de faktorer, der medvirker til bestemmelse af fordelingerne. For hver af de nævnte levetider kan der angives en middellevetid af den pågældende type, som illustreret ved lodrette streger i figuren. Æstetisk levetid Antal Økonomisk levetid Teknisk levetid Funktionel levetid Levetider Figur 1 Fordeling af levetider for en given bygningsdel. Forenklet vurdering af faktisk middellevetid Baseret på ovenstående betragtninger kunne den faktiske levetid vurderes for hver enkelt bygningsdel efter følgende metode: Middellevetid og spredning vurderes for hver af de 4 konkurrerende levetider Hvis der skønnes grundlag for at vurdere fordelingerne bestemmes den resulterende faktiske levetid på grundlag heraf Hvis der skønnes ikke at være grundlag for at vurdere fordelingerne bestemmes den resulterende faktiske levetid uden forhåndsantagelser Den beregnede middellevetid afrundes efter nærmere regler

6 I betragtning af de mange usikkerheder, der ligger gemt i vurderingen af de enkelte middellevetider, forenkles vurderingsmetoden til følgende, idet nogle af de konkurrerende levetider i praksis er irrelevante for hovedparten af bygningsdele, fx er æstetisk levetid formentlig sjældent relevant for fundamenter i terræn: Økonomisk levetid: Ingen vurdering af middellevetid; kun vurdering af den relative betydning på den mindste af de vurderede relevante middellevetider. Kun relevant for SfB-hovedgruppe 3-6. Æstetisk levetid: Ingen vurdering af middellevetid; kun vurdering af den relative betydning på den mindste af de vurderede relevante middellevetider. Kun relevant for SfB-hovedgruppe 3 og 4, og for synlige bygningsdele i hovedgruppe 2. Funktionel levetid: For hver SfB-bygningsdelsgruppe skønnes en funktionel middellevetid. Teknisk levetid: For hver bygningsdel og materiale skønnes en teknisk middellevetid, hvor alle tekniske levetidsfaktorer er 1. De vurderede tekniske middellevetider svarer således til tekniske referencelevetider. Kilde: Aagard, 2013, Levetider for bygningsdele ved vurdering af bæredygtighed og totaløkonomi, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Ovennævnte rapports tilhørende tabel for levetider er benyttet i projekt MiniCO2-husene. Der er i projektet og CO2-beregningerne ikke foretaget specifikke vurderinger af de tiltag der i De Vedligeholdelsesfrie Huse fra arkitekternes side er angivet til at forlænge de to huses levetid. Ligeledes er der ikke foretaget vurderinger af hvorvidt de benyttede materialer i Upcycle House virkelig kan forventes at holde som nye materialer. Sammenligningen af MiniCO2-husene er foretaget på husene i sig selv i en standardudgave, dvs der ses bort fra ekstra terrasseområder, carporte og fritliggende skure. Hvor ekstra konstruktioner er vurderet at have betydning for husets energiprofil (f.eks i form af solafskærmning) eller ydeevne (f.eks. i forhold til afskærmning af materialer for at opnå længere levetid) er disse dog metaget i beregningerne. Opgørelsen af de materialetyper og mængder der er benyttet i husene er som udgangspunkt fremkommet fra arkitekternes side. Hvor oplysningerne har været utilstrækkelige i forhold til beregningerne er der foretaget estimater, som arkitekterne efterfølgende er blevet bedt om at gennemgå og godkende eller korrigere. En estimeret standardpakke af VVS- og elinstallationer er medtaget i beregningen af samtlige huse. Ikke alle materialer findes i den benyttede generiske database under DGNB-ordningen, og i beregningerne er nogle datasæt derfor hentet ind fra repræsentative specifikke produkters miljøvaredeklarationer eller er konstrueret som hybrider af allerede eksisterende generisk data. Det fremgår af materialeopgørelsen i bilag 1 og 2 hvilke datasæt der er benyttet til hvilke materialer. Det kan ikke sikres at de eksternt indhentede datasæt følger den præcis samme systemafgrænsning som den generiske database. I de tilfælde hvor et enkelt datasæt er vurderet at have afgørende betydning for resultaterne er der derfor kommenteret i teksten ved de beskrivelsen af resultaterne for de enkelte huse. Med baggrund i de ovenfor beskrevne forhold for opgørelser, datagrundlag og scenarier skal der derfor tages forbehold for usikkerhederne der er forbundet med at fokusere udelukkende på de præcise resultater for CO 2 -udregningerne på alle decimaler. CO 2 -beregningerne udført i denne analyse giver til gengæld et klart billede af betydningen af de forskellige parametre som MiniCO 2 -husene hver især undersøger og kan dermed, sammenholdt med en række nødvendige kvalitative vurderinger, pege frem imod de tiltag der mest effektivt understøtter idéen om et mere CO 2 -venligt parcelhusbyggeri.

7 Referencehuset

8 Beskrivelse af huset Huset er på 149,6 m² (brutto 162 m 2 ) og er i ét plan bestående af stue, alrum, 4 værelser, køkken, bryggers og to baderum. Huset er med linjefundament, terrændæk af armeret beton, bagmur og skillevægge af letbeton, ydermur af murværk og tagbeklædning af betontagsten. Vinduer er 3-lags lavenergiruder i rammer og karme af træ. De indvendige vægge er pudsede og malede og loftsbeklædningen er i træ. I værelserne er der tæppe på gulvene og i stuen er der trægulv. I husets øvrige rum er gulvbeklædningen fliser eller klinker. Facade mod nord og syd Gavle mod øst og vest Plantegning Huset er bygget og isoleret så det opfylder Lavenergi 2015-krav til nybyggede huse.

9 Husets CO 2 -profil Den samlede CO 2 -belastning fra en boligs livscyklus kan deles op som stammende fra to hovedområder: 1. Bygningen 2. Forbrug og forsyning Selve bygningens CO 2 -belastning afhænger af husets design og materialer: - Hvor stammer materialerne fra? Er det genbrugsmaterialer eller nye materialer? - Hvor ofte skiftes materialerne ud? Har materialer og komponenter lang eller kort holdbarhed? - Vil huset undergå større fysiske forandringer? Skal der bygges ud eller rives ned? For et almindeligt nybygget typehus er CO 2 -belastningen relateret til bygningen typisk som følger over en 50-årig periode: 5 kg CO 2 /m 2 /år fra materialerne i husets oprindelige design 2 kg CO 2 /m 2 /år fra materialerne i en evt udbygning af huset CO 2 -belastningen fra forbrug og forsyning afhænger i meget høj grad af husets beboere og deres adfærd, men også af nogle ydre faktorer: - Hvor varmt/køligt vil beboerne gerne have det i deres hus? - Hvor mange el-forbrugende apparater benyttes i husstanden? - Er der energiproducerende enheder tilknyttet bygningen (eksv. solceller, varmepumpe) eller købes al energien fra en ekstern forsyning? 24 kg CO 2 /m 2 /år fra elforbruget 13 kg CO 2 /m 2 /år fra varmeforbruget 0,4 kg CO 2 /m 2 /år fra vandforbruget

10 kg CO 2 /m 2 /år i 120 år Hvorfra kommer bygningens CO 2 -udledninger? Bygningsdelenes CO 2 -udledning fra materialeproduktion, udskiftninger og bortskaffelse er for referencehusets 120-årige levetid samlet set 66 tons CO 2, svarende til 413 kg CO 2 /m2. Fordelt på bygningsdele +CO 2 66 tons 7% 8% 9% Fundamenter 9% 17% Terrændæk Ydervægge Tag Indervægge 21% 29% Indvendige overflader VVS og el Fordelt på materialer De enkelte materialers bidrag til den samlede udledning fra materialeproduktion, udskiftninger og bortskaffelse over en periode på 120 år kan aflæses af figuren nedenfor Andet Gipsmaterialer Malervarer Glas Plastik Fliser og tegl Isoleringsmaterialer Metal Cementbaserede materialer Træ og træbaserede materialer -0.5

11 Bemærkninger til materialeopgørelsen Referencehuset er det gennemsnitshus som beregningskernen i BE10 beregningsprogrammet er bygget op omkring. Materialeopgørelsen for referencehuset er udført ud fra en bygningsbeskrivelse fra firmaet bag typehuset. Af beskrivelsen fremgår materialevalget til de primære konstruktioner samt overflader i huset. Arealer og længdemål for husets klimaskærm er taget fra BE10-beregningen ligesom det forventede energiforbrug også er herfra. Typehuset er som udgangspunkt et BR10-hus og for at opfylde LE15-kravene er opgørelsen lavet med ekstra isolering iht eksempelbeskrivelse fra SBi. Huset består mestendels af velkendte og traditionelle byggematerialer, og materialerne fra den generiske database er derfor benyttet uden videre justering (se evt opgørelseslisten i bilag 1) Bemærkninger til resultaterne Fra materialernes samlede udledning på 66 tons CO 2 over en 120-årig periode er det de bærende elementer der bidrager med mest. Således er mere end 75 % af udledningerne relateret til konstruktion, udskiftning og EoL i de bærende dele af bygningen. Cementbaserede materialer (beton, letbeton, mørtel) og isoleringsmaterialer udgør 70 % af materialernes samlede CO 2 -udledning over 120 år. Udskiftningen af termoruder hvert 25. år gør samtidig materialekategorien glas til den tredje mest CO 2 -bidragende materialekategori med 15 % af de samlede udledninger fra materialerne. Konstruktionstræ benyttet i tagkonstruktionen bidrager samlet set med en CO 2 -besparelse i regnskabet. Denne besparelse bunder i antagelsen i den benyttede metode at træet dels binder den mængde CO 2 der er brugt til træets vækst, og dels ved fældning af træet erstattes af et nyplantet træ.

12 Hvorfra kommer forbrugets CO 2 -udledninger? El-forbruget 14% 8% 6% 38% Underholdning Madlavning Belysning Køl/frys 9% Tørretumbler Vask/opvask 14% 11% Diverse Varmeforbruget 47% 37% Rumopvarmning (20 grader C) Øget indetemperatur (22 grader C) Varmetab ved udluftning Varmt brugsvand 9% 7% Vandforbruget 6% 5% Hygiejne 18% Tøjvask Opvask/rengøring 53% Toilet 12% Mad og drikke Diverse 6% Beregninger på CO 2 -udledninger fra forbruget er estimeret med baggrund i tidligere udførte analyser af MOE Rådgivende Ingeniører med udgangspunkt i emissionstal fra el-, varme- og vandforsyningen i Nyborg.

13 Fokus på genbrug af byggematerialerne Upcycle House

14 Beskrivelse af huset Huset er på 104 m 2 (brutto 129 m 2 ) og er i ét plan bestående af stue, køkken/alrum, 4 værelser, bryggers, svalekammer og ét baderum. Derudover er udendørs terrasse og væksthus bygget på som en integreret del af huset. Huset er funderet med skruefundamenter og benytter to 40-fods High Cube fragtcontainere som bærende konstruktionselementer. Taget er beklædt med aluminiumsplader og facaden er beklædt med kompositmaterialer. Som isolering er brugt papiruld i både vægge og loft. Containerne er indvendigt beklædt med OSB træ-plader i gulv og vægge. Vinduer i klimaskærmen er 3-lags lavenergiruder. Samtlige komponenter i huset er udvalgt så de enten er genbrugt direkte (eksempelvis et kasseret vindue som benyttes som vindue i Upcycle House) eller materialegenanvendt (eksempelvis papiraffald der benyttes i produktionen af facadeelementerne). (Lendager Arkitekter 2013) Huset er bygget og isoleret så det opfylder Lavenergi 2015-krav til nybyggede huse.

15 kg CO 2 /m 2 /år i 50 år Upcycle vs Reference 0,7 CO 2 -udledningen fra Upcycle House s materialeforbrug til konstruktionen er 86 % mindre end Referencehusets. Konstruktionen i Upcycle House udleder over en periode på 50 år kun 0,7 kg CO 2 /m 2 /år mod Referencehusets 5 kg CO 2 /m 2 /år. 5 Husets særkende: Genbrugsmaterialer Upcycle House har en lav CO 2 -belastning fra konstruktionen i forhold til et almindeligt typehus. Det skyldes at brugen af upcyclede materialer i konstruktion ikke indebærer så stor en CO 2 -belastning som nyproducerede materialer. I figuren nedenfor kan man se CO 2 -bidragene fra af de materiale-relaterede livscyklusfaser i Upcycle House og et referencehus. Brugen af træ bidrager med en CO 2 -gevinst i en livscyklusvurdering af bygningen. Det er derfor at udskiftningerne i Upcycle House sparer CO 2 i det samlede regnskab. Til gengæld udledes alt CO 2 en som er bundet i træet hvis træet forbrændes når bygningen rives ned. Det er derfor at End-of-Life er relativt høj for Upcycle House Upcycle House Referencehus 0-1 Opførelse af bygning, total Udskiftning af bygningsdele End of Life Hvis materialerne ikke var upcyclede Den lave CO 2 -belastning fra Upcycle House-konstruktionen er betinget af at materialerne er enten genbrugte eller genanvendte, men selv hvis samtlige materialer anvendtes fra nye, ville CO 2 -profilen fra materialerne stadig være bedre end for et almindeligt typehus. Den samlede udledning fra husets materialer ville så være 3 kg CO 2 /m 2 /år over en periode på 50 år. Den nævnte fordeling ved brug af nye materialer skyldes dog udelukkende at brugen af papiruld fortsat giver en CO 2 -gevinst. Hvis man udskiftede papiruldsisoleringen med mineraluld ville husets CO 2 -profil ligge på niveau med referencehusets fordi der benyttes så meget metal i Upcycle House. Eksemplerne med brug af nye materialer i konstruktionen er dog teoretiske, idet det ikke er realistisk at forestille sig en container der fremstilles kun til det formål at skulle benyttes i konstruktion af et hus.

16 kg CO 2 /m 2 /år i 120 år Hvorfra kommer bygningens CO 2 -udledninger? Bygningsdelenes CO 2 -udledning fra materialeproduktion, udskiftninger og bortskaffelse er for Upcycle House s 120-årige levetid samlet set 7,5 tons CO 2, svarende til 58 kg CO 2 /m2. Fordelt på bygningsdele -CO 2 4,3 tons +CO 2 11,8 tons -58% 20% 2% 15% Fundamenter -34% Terrændæk Ydervægge Tag Indervægge Indvendige overflader -8% VVS og el 63% Fordelt på materialer De enkelte materialers bidrag til den samlede udledning fra materialeproduktion, udskiftninger og bortskaffelse over en periode på 120 år kan aflæses af figuren nedenfor Andet Gipsmaterialer Malervarer Glas Plastik Fliser og tegl Isoleringsmaterialer Metal Cementbaserede materialer Træ og træbaserede materialer -0.8

17 Bemærkninger til opgørelsen Materialetyper, -mængder og arealer i opgørelsen af Upcycle House stammer primært fra arkitektens tegninger samt fra BE10-beregningerne. Den reducerede miljøbelastning ved benyttelsen af upcyclede materialer er udregnet på baggrund af den økonomiske værdi som materialet repræsenterer som hhv nyt og genbrugt/genanvendt. Metoden til beregning af CO 2 -udledningen fra upcyclede materialer er udviklet under Danmarks Tekniske Universitet. Faktorerne som er benyttet til beregningen af den reducerede miljøbelastning fremgår af opgørelseslisten i bilag 1. Levetider på de upcyclede materialer antages at være de samme som hvis materialerne havde været nye. Der regnes altså ikke med at materialerne skal udskiftes tidligere blot fordi de er upcyclede. Bemærkninger til resultaterne At bidraget fra de bygningsrelaterede processer i Upcycle House er så meget lavere end i referencehuset skyldes: - Benyttelsen af upcyclede materialer som har langt lavere miljøpåvirkning end nye materialer - Benyttelsen af store mængder træ og træbaserede materialer i konstruktionen som bidrager med en CO 2 -gevinst, altså en besparelse, i det samlede regnskab over udledningerne Den store mængde træ som giver en CO 2 -gevinst i Upcycle House forekommer dels i form af konstruktionstræ men især også som det træ som benyttes som beklædning inde i huset. Derudover bidrager papirulden med en meget stor CO 2 -gevinst til det samlede regnskab. Besparelsen er under forudsætning af at papirulden genanvendes efter udtjent levetid som isoleringsmateriale i huset. Materialerne til Upcycle House er udvalgt med tanke for materialekredsløbet, og det er derfor muligt at en stor del af materialerne atter kan genanvendes/genbruges efter endt levetid i huset. På grund af begrænsninger i datasættene har scenarieopbygning for sådan fremtidig genanvendelse/genbrug ikke været muligt for samtlige materialer. Hvis alle materialer genanvendes/genbruges vil CO 2 -bidraget fra EoL falde yderligere. Af opgørelseslisten i bilag 1 fremgår de EoL affaldsstrømme som de enkelte materialer i modelleringen ledes til.

18

19 Det Vedligeholdelsesfri Hus A - Tradition Fokus på minimering af materialevedligehold

20 Beskrivelse af huset Huset er på 114 m 2 (brutto 136 m 2 ) og er i ét plan med køkken/alrum, bad og 3 værelser. Hertil kommer et teknikrum. Huset er bygget med fletmurværk bestående af teglblokke som bagvæg og almindelige teglsten i facaden. Opbygningen af ydervæggen overflødiggør en mellemliggende isoleringskerne. Taget er beklædt med vingefalstagsten og er konstrueret uden gennembrydninger af ovenlys e.l. Taget skaber et udhæng rundt langs hele husets facade. Indvendigt er huset beklædt med trægulv og loft. Indervægge fremstår til dels som pudsede teglblokke og til dels som rå teglblokke. Leth & Gori arkitekter, 2012 Huset er bygget så det opfylder Lavenergi 2015-krav til nybyggede huse.

21 kg CO2/m2/år over samlet levetid Vedligeholdelsesfri A vs Reference CO 2 -udledningen fra materialeforbruget til konstruktionens livscyklus i Det Vedligeholdelsesfri Hus A ligger på linje med Referencehusets (5 kg CO 2 /m 2 /år i 0,4 0,6 en periode på 50 år). I Det Vedligeholdelsesfri Hus A beløber udskiftningen af materialer sig regnet over 50 år til ca. 0,4 kg af disse 5 kg CO 2 mod ca. 0,6 kg af de 5 kg i Referencehuset. 5 5 Husets særkende: Vedligeholdelsesfri og lang levetid Det Vedligeholdelsesfri Hus er konstrueret til at kunne stå i 150 år og samtidig at sikre et minimum af vedligehold over husets samlede levetid som altså forventes at være 30 år længere end Referencehusets 120 år. Kigger man på CO 2 -belastningen fordelt over husets samlede levetid er tallet for Det Vedligeholdelsesfri Hus A ca. 2 kg CO 2 /m 2 /år og for Referencehuset næsten 3,5 kg CO 2 /m 2 /år. Dette er illustreret i nedenstående figur. Heraf fremgår også hvor stor en del af belastningen der skyldes udskiftningen af materialer. 4 3 Udskiftninger + EoL 2 1 Udskiftninger + EoL Konstruktion + EoL Konstruktion + EoL 0 Det Vedligeholdelsesfri Hus A Referencehus Når man ser på resultaterne over en 50-årig periode er Det Vedligeholdelsesfri Hus A CO 2 -mæssigt lige så dyrt som et almindeligt typehus. Det skyldes primært det store forbrug af det energitunge materiale tegl, der benyttes i både for- og bagmur samt i tagbeklædningen på Det Vedligeholdelsesfri Hus A. Men med en sådan langtidsholdbar konstruktion i tegl er CO 2 -belastningen over den samlede levetid på 150 år væsentligt mindre end tilsvarende over Referencehusets forventede levetid på 120 år.

22 kg CO 2 /m 2 /år i 150 år Hvorfra kommer bygningens CO 2 -udledninger? Bygningsdelenes CO 2 -udledning fra materialeproduktion, udskiftninger og bortskaffelse er for Det Vedligeholdelsesfri Hus 150-årige levetid samlet set 44 tons CO 2, svarende til 320 kg CO 2 /m 2. Fordelt på bygningsdele 15% 3% 8% 4% Fundamenter 50% +CO 2 44 tons 20% Terrændæk Ydervægge Tag Indervægge Indvendige overflader VVS og el Fordelt på materialer De enkelte materialers bidrag til den samlede udledning fra materialeproduktion, udskiftninger og bortskaffelse kan aflæses af figuren nedenfor Andet Gipsmaterialer Malervarer Glas Plastik Fliser og tegl Isoleringsmaterialer Metal Cementbaserede materialer Træ og træbaserede materialer -0.5

23 Bemærkninger til opgørelsen Materialetyper, -mængder og arealer i opgørelsen af Det Vedligeholdelsesfri Hus A stammer fra arkitekttegninger og -materiale, oplysninger fra arkitekten selv samt fra BE10-beregningerne. Datasæt benyttet til modelleringen af huset er fortrinsvist generiske data, bortset fra teglblokkene hvor produktspecifikke data er benyttet. Materialelevetiderne i opgørelsen af Det Vedligeholdelsesfri Hus A er standardlevetider med undtagelse af de delelementer i konstruktionen hvor det benyttede design giver anledning til en formodet længere levetid. Denne ekstra levetid er ikke vurderet videnskabeligt, men er et skøn fra arkitekternes side der dermed danner basis for beregningerne. For Det Vedligeholdelsesfri Hus A er tagets levetid dermed sat højt i forhold til en almindelig tagkonstruktion ligesom tagudhænget formodes at forøge både vinduer og murværks levetid. Detaljer angående opgørelsens materialelevetider, -mængder og de involverede materialeflows kan ses i bilag 1. Bemærkninger til resultaterne Den store mængde tegl i Det Vedligeholdelsesfri Hus A betyder at især ydervæggene fylder meget i CO 2 - regnskabet. Selvom tagkonstruktionen også er et stort areal med teglsten er bidraget her fra ikke så stort fordi taget også indebærer brugen af en stor mængde CO 2 -bindende træ, både til den bærende konstruktion og til det faste undertag. Dertil kommer benyttelsen af papiruld som loftsisolering. Resultaterne fra dette studie viser at hvis konstruktion og design som udført i Det Vedligeholdelsesfri Hus A fører til en forlænget levetid af huset som helhed medfører det et gunstigt CO 2 -regnskab set over den samlede forventede levetid.

24

25 Det Vedligeholdelsesfri Hus B - Fornyelse Fokus på minimering af materialevedligehold

26 Beskrivelse af huset Huset er på 156 m 2 og er i ét plan med køkken/alrum, bad og 4 værelser. Hertil kommer 2 hemse og et teknikrum. Huset er konstrueret i selvbærende moduler i form af trækassetter på punktfundamenter af beton. Kassetterne er isoleret med skumplader/mineraluld i dækket og med mineraluld i væg- og tagarealer. Facadebeklædningen på modulerne er hærdet glas. Vinduer og døre ligger tilbagetrukket under udhæng. Gulvoverflader, vægge og lofter fremstår i træ og indervægge er opbygget i gips. Arkitema, 2012 Huset er bygget og isoleret så det opfylder Lavenergi 2015-krav til nybyggede huse.

27 kg CO2/m2/år over samlet levetid 3½ 5 Vedligeholdelsesfri B vs Reference CO 2 -udledningen fra materialeforbruget til konstruktionens livscyklus i Det Vedligeholdelsesfri Hus B er mindre end Referencehusets (3,5 kg CO 2 /m 2 /år mod 5 kg CO 2 /m 2 /år i en periode på 50 år). Både i Det Vedligeholdelsesfri Hus B og i Referencehuset beløber udskiftningen af materialer sig regnet over 50 år til ca. 0,5 kg af den samlede CO 2 -belastning fra huset. 0,5 0,5 Husets særkende: Vedligeholdelsesfri og lang levetid Det Vedligeholdelsesfri Hus B er konstrueret til at kunne stå i 150 år og samtidig at sikre et minimum af vedligehold over husets samlede levetid som altså forventes at være 30 år længere end Referencehusets 120 år. Kigger man på CO 2 -belastningen fordelt over husets samlede levetid er tallet for Det Vedligeholdelsesfri Hus B under 1,5 kg CO 2 /m 2 /år og for Referencehuset næsten 3,5 kg CO 2 /m 2 /år. Dette er illustreret i nedenstående figur. Heraf fremgår også hvor stor en del af belastningen der skyldes udskiftningen af materialer. 4 3 Udskiftninger + EoL 2 Konstruktion + EoL 1 Udskiftninger + EoL Konstruktion + EoL 0 Det Vedligeholdelsesfri Hus B Referencehus Selvom Det Vedligeholdelsesfri Hus B er konstrueret til et minimum af vedligehold vil der stadig være nogle grundlæggende komponenter i byggeriet som skal udskiftes næsten på linje med udskiftningerne i Referencehuset. Det gælder især udskiftningen af lavenergiruder som, på trods af en længere levetid end i referencehuset, står for en stor del af belastningen fra udskiftningerne i Det Vedligeholdelsesfri Hus B. Til gengæld sikrer den lange forventede levetid i Det Vedligeholdelsesfri Hus B at belastningen fra den oprindelige konstruktion af huset kan fordeles over en længere årrække end ved Referencehuset.

28 kg CO2/m2/år i 150 år Hvorfra kommer bygningens CO 2 -udledninger? Bygningsdelenes CO 2 -udledning fra materialeproduktion, udskiftninger og bortskaffelse er for Det Vedligeholdelsesfri Hus 150-årige levetid samlet set 37 tons CO 2, svarende til 208 kg CO 2 /m 2. Fordelt på bygningsdele +CO 2 37 tons -1% 4% 7% 2% 7% Fundamenter Terrændæk Ydervægge 31% Tag Indervægge 48% Indvendige overflader VVS og el Fordelt på materialer De enkelte materialers bidrag til den samlede udledning fra materialeproduktion, udskiftninger og bortskaffelse kan aflæses af figuren nedenfor Andet Gipsmaterialer 1.5 Malervarer Glas Plastik Fliser og tegl Isoleringsmaterialer Metal Cementbaserede materialer 0 Træ og træbaserede materialer -0.5

29 Bemærkninger til opgørelsen Materialetyper, -mængder og arealer i opgørelsen af Det Vedligeholdelsesfri Hus B stammer primært fra arkitektens egen opgørelse samt fra BE10-beregningerne. Datasæt benyttet til modelleringen af huset er fortrinsvist generiske data, men produktspecifikke miljøvaredeklarationer er benyttet for skumisoleringspladerne, kompositmaterialet i vinduesrammerne samt for det hærdede glas. For det hærdede glas gælder at genbrugsandelen ifølge leverandøren kan være op mod 70 %. Der kunne dog kun tilvejebringes et datasæt for hærdet glas med 30 % genbrugsglas i produktionen, og den faktiske belastning herfra kan derfor være mindre end angivet i beregningerne. CO 2 - belastningen fra det hærdede glas udgør i de angivne beregninger omtrent 1/3 af den samlede belastning fra glas som vist i figuren nederst på forrige side. Kompositmaterialet i den benyttede vindspærre findes ikke som hverken generisk data eller produktspecifik. Et alternativt materiale (cementspånplader) som tidligere i designfasen var nævnt som mulig vindspærre er derfor benyttet. Materialelevetiderne i opgørelsen af Det Vedligeholdelsesfri Hus B er standardlevetider med undtagelse af de delelementer i konstruktionen hvor det benyttede design giver anledning til en formodet længere levetid. Denne ekstra levetid er ikke vurderet videnskabeligt, men er et skøn fra arkitekternes side der dermed danner basis for beregningerne. For Det Vedligeholdelsesfri Hus B er levetiden på klimaskærmens konstruktion dermed sat højt i forhold til et almindeligt typehus ligesom tagudhænget formodes at forøge vinduernes levetid. Detaljer angående opgørelsens mængder og de involverede materialeflows kan ses i bilag 1. Bemærkninger til resultaterne Konstruktionen i det Vedligeholdelsesfri Hus B indebærer brug af en stor mængde træ der bidrager med en CO 2 -besparende effekt til det samlede regnskab. Til gengæld er belastningen fra brugen af glas også høj i huset, dels på grund af det hærdede glas i facaden men også på grund af et samlet vinduesareal der er cirka 50 % større end i Referencehuset. I de fleste andre konstruktioner vil der i CO 2 -regnskabet også være et betydeligt bidrag fra beton og polystyren i fundament og dæk, men dette undgås i Det Vedligeholdelsesfri Hus B hvor huset er placeret på punktfundamenter og hvor terrændæksisoleringen udgøres af de benyttede skumplader. Resultaterne fra dette studie viser at hvis konstruktion og design som udført i Det Vedligeholdelsesfri Hus B fører til en forlænget levetid af huset som helhed medfører det et samlet gunstigt CO 2 -regnskab, både set over en kortere tidshorisont på 50 år, men især set over den samlede forventede levetid.

30

31 Det Foranderlige Hus Fokus på fleksibilitet i brugsfasen

32 Beskrivelse af huset Huset er på 115 m2 (144 m 2 brutto) og er i to plan med stort køkken/alrum og bad i stueetagen samt bad, tagterrasser og tre værelser på førstesalen. Huset er med linjefundament og terrændæk af armeret beton. Ydervægge og facadeelementer er udført dels i letbeton og dels i en let konstruktion beklædt med træpaneler. Glaspartier er 3-lags termoruder i rammer af glasfiberkomposit og taget er beklædt med tagpap. Gulvoverflader i stueetagen fremstår som poleret beton og på førstesalen som bambusparket. Indervægge er opbygget i fleksible moduler af gips. Henning Larsen Architects, 2013 Huset er bygget og isoleret så det opfylder Lavenergi 2015-krav til nybyggede huse.

33 kg CO 2 /m 2 /år i 50 år Foranderlighed vs Reference 4½ CO 2 -udledningen fra materialeforbruget til konstruktionen i Det Foranderlige Hus er mindre end Referencehusets (4,5 kg CO 2 /m 2 /år mod 5 kg CO 2 /m 2 /år i en periode på 50 år). Samtidig er udledningerne fra brugsfasens forandringer, som beskrevet nedenfor, mindre i Det Foranderlige Hus (1 kg CO 2 /m 2 /år mod 2 kg CO 2 /m 2 /år i en periode på 50 år) Husets særkende: Fleksibilitet i brugsfasen Det Foranderlige Hus er tegnet og konstrueret til at kunne opfylde de behov for forandringer, som opstår i husets brugsfase, dvs. beboernes behov for at ændre værelsesfordeling, flytte køkken, udvide beboelsesarealet mv. Fleksibilitet over for sådanne forandringer i et hus kan omsættes til CO 2 -beregninger så snart der er tale om fysiske forandringer i husets udtryk. Som eksempler på forandringer og den afledte CO 2 -betydning vises i figuren nedenfor tre forskellige scenarier: 1. ændret værelsesfordeling: opsætning af skillevæg på 10 m 2 2. flytning af køkkenet: nedrivning/opsætning af køkkenvæg, ændret rørlægning 3. udbygning på 55 m 2 i forlængelse af husets oprindelige design Ændret værelsesfordeling Flyt køkken Udbygning Det Foranderlige Hus Referencehus Figuren ovenfor viser at det ikke er CO 2 -mæssigt dyrt at nedrive/bygge indervægge, men at det primært er klimaskærmens materialer der har store CO 2 -mængder indlejret. Eftersom Det Foranderlige Hus er forberedt på udbygningen, bl.a. ved at facadeelementerne kan genbruges, resulterer en udbygning her i nogle ekstra kvadratmeter som er CO 2 -mæssigt billigere end den oprindelige konstruktion. De gunstige tal for udbygningen i Det Foranderlige Hus bunder i designet af huset, hvor en udbygning resulterer i et mere kompakt hus. Det er ikke alle fordelene ved et fleksibelt hus der kan omregnes til CO 2 -gevinster. For en familie, der af en eller anden grund er utilfreds med husets udtryk, vil der både være sociale og økonomiske parametre der spiller ind i overvejelserne om ombygning/udbygning/flytning, og sådanne parametre kan ikke umiddelbart udtrykkes i CO 2 -ækvivalenter. En kvalitativ vurdering af husets muligheder for fleksibilitet (eller mangel på samme) er derfor et nødvendigt supplement til en samlet vurdering af husets bæredygtighed.

34 kg CO2/m2/år i 120 år Hvorfra kommer bygningens CO 2 -udledninger? Bygningsdelenes CO 2 -udledning fra materialeproduktion, udskiftninger og bortskaffelse er for Det Foranderlige Hus 120-årige levetid samlet set 57 tons CO 2, svarende til 355 kg CO 2 /m 2. Fordelt på bygningsdele +CO 2 57 tons 1% 2% 7% 3% 9% 12% Fundamenter Terrændæk Ydervægge Tag Indervægge 33% Indvendige overflader VVS og el 33% Dæk Fordelt på materialer De enkelte materialers bidrag til den samlede udledning fra materialeproduktion, udskiftninger og bortskaffelse kan aflæses af figuren nedenfor Andet Gipsmaterialer Malervarer Glas Plastik Fliser og tegl Isoleringsmaterialer Metal Cementbaserede materialer Træ og træbaserede materialer -0.5

35 Bemærkninger til opgørelsen Materialetyper, -mængder og arealer i opgørelsen af Det Foranderlige Hus stammer primært fra arkitektens egen opgørelse samt fra BE10-beregningerne. Datasæt benyttet til modelleringen af huset er fortrinsvist generiske data. Detaljer angående opgørelsens mængder og de involverede materialeflows kan ses i bilag 1. Bemærkninger til resultaterne Fra materialernes samlede udledning på 57 tons CO 2 over en 120-årig periode er det især ydervægge og tag der bidrager. Fra taget er det primært brugen af tagpap og trykfast isolering der bidrager og fra ydervæggene er det de store partier af glas. Den indlejrede CO 2 i husets konstruktion og materialer over en 120-årig periode er mindre end den tilsvarende for Referencehuset (355 kg CO 2 /m 2 mod 410 kg CO 2 /m 2 ). Design og konstruktion i Det Foranderlige Hus giver mulighed for enkel adskillelse af komponenter og for fleksibel benyttelse i husets levetid. Det er derfor muligt at en del af materialerne kan genanvendes/genbruges efter endt levetid i huset. Disse aspekter regnes dog ikke med i LCA en hvor bortskaffelsesscenarierne tager udgangspunkt i det nuværende referencescenarie for de enkelte materialegrupper. Af opgørelseslisten i bilag 1 fremgår de EoL affaldsstrømme som de enkelte materialer i modelleringen ledes til.

36

37 Fokus på minimering af energi i brugsfasen Kvotehuset

38 Beskrivelse af huset Huset er på 104 m 2 (brutto 138 m 2 ) og er i ét plan med køkken/alrum, bad, 3 værelser, et multirum og et bryggers. Uden for husets nettoareal, men integreret i konstruktionen, kommer dertil et viktualierum og et væksthus. Huset er konstrueret med linjefundament og terrændæk af beton, og ydervægge er primært bygget op af porebetonelementer med facade af fibercementplader. Ydervæggene langs viktualierum og væksthus er teglstensvægge. Taget er beklædt med tagpap. Isoleringen i vægge og tag er mineraluld. Pluskontoret, 2012 Huset er bygget så det opfylder Lavenergi 2015-krav til nybyggede huse.

39 kg CO 2 /m 2 /år i 50 år kg CO 2 /m 2 /år i 50 år Kvotehuset vs Reference CO 2 -udledningen fra forbruget af el og varme i løbet af Kvotehusets brugsfase er på henholdsvis 15 og 10 kg CO 2 /m 2 /år over en periode på år. For Referencehuset gælder at de tilsvarende tal er 24 kg CO 2 /m 2 /år for den forbrugte el og 13 kg CO 2 /m 2 /år for den forbrugte varme. Materialeforbruget til konstruktionens livscyklus i Kvotehuset er 6 kg CO 2 /m 2 /år og er dermed lidt højere end Referencehusets tilsvarende (5 kg CO 2 /m 2 /år i en periode på 50 år) Husets særkende: Mindsket energiforbrug i brugsfasen Implementeringen af de forbrugsbesparende tiltag i Kvotehuset forventes at nedbringe det samlede forbrug af el og varme og de deraf følgende CO 2 -udledninger betragteligt. Fordelingen i forbruget forventes at tilsvare fordelingen i de nedenstående grafer. Forbrugsfordeling, el Diverse Vask/opvask Referencehuset Kvotehuset Tørretumbler Køl/frys Belysning Madlavning Underholdning Forbrugsfordeling, varme Varmt brugsvand Varmetab ved udluftning Øget indetemperatur (22 grader C) Rumopvarmning (20 grader C) 0 Referencehuset Kvotehuset For elforbrugets vedkommende ventes CO 2 -besparelserne i Kvotehuset primært i forbrugskategorierne underholdning, belysning og tørretumbler. For varmeforbruget ventes besparelser fra forbruget af varmt brugsvand og det at man undgår varmetab ved udluftning af boligen.

40 kg CO 2 /m 2 /år i 120 år Hvorfra kommer bygningens CO 2 -udledninger? Bygningsdelenes CO 2 -udledning fra materialeproduktion, udskiftninger og bortskaffelse er for Kvotehusets 120-årige levetid samlet set 61 tons CO 2, svarende til 437 kg CO 2 /m 2. Fordelt på bygningsdele +CO 2 61 tons 14% 6% 9% 4% 8% 46% 13% Fundamenter Terrændæk Ydervægge Tag Indervægge Indvendige overflader VVS og el Fordelt på materialer De enkelte materialers bidrag til den samlede udledning fra materialeproduktion, udskiftninger og bortskaffelse kan aflæses af figuren nedenfor. 4 Andet 3 Gipsmaterialer Malervarer Glas 2 Plastik Fliser og tegl Isoleringsmaterialer Metal 1 Cementbaserede materialer Træ og træbaserede materialer 0

41 Bemærkninger til opgørelsen Materialetyper, -mængder og arealer i opgørelsen af Kvotehuset stammer fra arkitekttegninger og - materiale, oplysninger fra tegnestuen selv samt fra BE10-beregningerne. Datasæt benyttet til modelleringen af huset er generiske data. Detaljer angående opgørelsens materialelevetider, -mængder og de involverede materialeflows kan ses i bilag 1. CO 2 -beregningerne vedrørende Kvote- og Referencehusets forbrugsfase og besparelsespotentialer er foretaget af MOE Rådgivende Ingeniører på baggrund af emissionstal fra el- og varmeforsyningen i Nyborg Kommune. Detaljer angående forbrugsopgørelsen for Kvote- og Referencehuset kan ses i bilag 3. De benyttede tiltag til reduktion af forbruget i Kvotehuset tæller blandt andre hensigtsmæssig indretning af huset, el-besparende hårde hvidevarer, vandbesparende brusehoved og forskelligt software til adfærdsregulering hos beboerne. Ingen af disse tiltag regnes med i materiale-lca en af Kvotehuset, dvs at der ikke i LCA en på husets konstruktion er medtaget den CO 2 -belastning/besparelse der er forbundet i at producere eksempelvis et vandbesparende brusehoved. Det er en afgrænsning for materialeopgørelsen af samtlige MiniCO 2 -huse, at installationer og brugerudstyr ikke er taget med. Bemærkninger til resultaterne Kvotehusets fokus har været på energiforbrugsdelen af et hus livscyklus. Med de benyttede tiltag forventes årlige CO 2 -besparelser på 46 % for el-forbruget og 33 % for varmeforbruget. Besparelserne af denne størrelsesorden er beregnet med det udgangspunkt at CO 2 -belastningen fra en enhed el eller varme produceret i Nyborg er konstant over de 50 år. Dvs i beregningerne kan der ikke tages højde for at el- og varmeforsyningen måske engang i fremtiden skifter mod mere CO 2 -neutrale energikilder. Den benyttede beregningsmetode, hvor man benytter nutidens tilstand og data er normal praksis i LCA-beregninger på bygninger. Beregningerne af Kvotehusets konstruktion og materialeforbrug udmønter sig i en CO 2 -belastning der er højere end Referencehuset (6 kg CO 2 /m 2 /år mod 5 kg CO 2 /m 2 /år). Sammenlignes graferne for Kvotehuset på forrige side med de tilsvarende grafer for Referencehuset ses en vis lighed i fordelingen af CO 2 - belastning fra materialer og fra bygningsdele. Grunden til at Kvotehusets endelige CO 2 -tal for materialer falder ud som det gør, skal primært findes i at huset samlet set er mindre end Referencehuset og at der derfor er mere klimaskærm (som ofte er CO 2 -mæssig dyr) pr m2 i Kvotehuset end i Referencehuset. I Kvotehusets konstruktion er også indbygget væksthus og viktualierum, men disse rum tælles ikke med i husets bruttoareal. Regnes arealet af de to rum med er Kvotehusets CO 2 -belastning tættere på 5,5 kg CO 2 /m 2 /år.

42

43 MiniCO 2 -typehuset

44 Beskrivelse af huset Huset er på 157 m 2 og er i ét plan med stue, køkken/alrum, 2 badeværelser og 4 værelser. Hertil kommer bryggers, depot og garderobe. Husets ydervægge er opbygget med porebetonblokke bestående af to forskellige densiteter. De benyttede porebetonblokke overflødiggør en mellemliggende isoleringskerne. Taget er isoleret med papiruld og beklædt med tagpap. Terrændækket er for en stor dels vedkommende opbygget som svømmende gulv på trykfast isolering i stedet for traditionelt betondæk. Indvendigt er huset beklædt med trægulv og loft samt med fliser. Indervægge er opbygget dels af porebetonblokke og dels af lette gipsvægge. Luplau/Poulsen Arkitekter 2013 Huset er bygget så det opfylder Lavenergi 2015-krav til nybyggede huse.

45 MiniCO 2 -huset vs Referencehuset CO 2 -udledningen fra materialeforbruget til konstruktionens livscyklus i MiniCO 2 -typehuset ligger på godt 3 kg CO 2 /m 2 /år i en periode på 50 år mod Referencehusets 5 kg CO 2 /m 2 /år i en periode på 50 år. 3 5 Husets særkende: Opsamling af erfaringer I konstruktionen af MiniCO 2 -typehuset har det været målet at inddrage de erfaringer mht materialevalg, konstruktion og funktionalitet som har givet CO 2 -gevinst i beregningerne af de eksperimenterende 5 MiniCO 2 -huse. Dertil kommer de tiltag som ikke direkte kan kvantificeres i en LCA (primært i forhold til fleksibilitet og genanvendelsesmuligheder, herunder cradle2cradle) samt de tiltag der måtte have betydning for beboernes energiforbrug i brugsfasen. Bemærkninger til opgørelsen Materialetyper, -mængder og arealer i opgørelsen af MiniCO 2 -typehuset stammer alle fra typehusfirmaet Benée Huse A/S. Detaljer angående opgørelsens materialelevetider, -mængder og de involverede materialeflows kan ses i bilag 1. Datasæt benyttet til modelleringen af huset er fortrinsvist generiske data. For porebetonblokkene i ydervæggen er, i mangel af specifikke data, benyttet et konstrueret hybriddatasæt baseret på produktspecifikke EPD er for de to typer af porebeton der udgør den samlede blok. CO 2 -aftrykket er dermed beregnet ud fra blokkens densitet og ikke for den specifikke produktionsproces af selve blokken. Ligeledes findes ikke miljødata for den specifikke bortskaffelsesproces for porebetonen (delvis genanvendelse i produktion af nye blokke). Standardgenanvendelsesscenariet for cementbaserede materialer er dermed benyttet. Den benyttede tagpap i MiniCO 2 -typehuset er af en type der ifølge leverandørens oplysninger fikserer CO 2 fra luften. En produktspecifik EPD eksisterer dog ikke, så i LCA-opgørelsen er benyttet et generisk datasæt for en standard type af tagpap. Bemærkninger til resultaterne En relativ stor del af MiniCO 2 -typehusets materialebundne CO 2 -udledninger relaterer sig til de cementbaserede materialer. Fordi ydervæggen er opbygget af et enkelt materiale (cementbaserede porebetonblokke af varierende densitet) undgår man dog den ofte betydningsfulde påvirkning fra de mineralske isoleringsmaterialer. Det svømmende gulv består af en del CO 2 -belastende EPS, men målt mod en traditionel terrændæksopbygning med betonlag er der dog også en samlet CO 2 -besparelse herfra. Tag- og loftskonstruktionen bidrager med en CO 2 -besparelse fra denne bygningsdel til husets samlede profil (se lagkagediagram på følgende side). Ligesom i Upcycle House er en væsentlig del af denne besparelse begrundet i antagelsen om at den benyttede papiruldsisolering genanvendes uden væsentlig CO2- belastning og altså ikke forbrændes. Ud fra de beregningsforudsætninger på MiniCO 2 -husenes LCA er som er beskrevet nærmere i afsnittet Livscyklusvurdering af MiniCO 2 -husene er der dermed betydelige CO 2 -besparelser at hente i forhold til CO 2 - udledningerne fra et traditionelt typehus når tiltagene fra de 5 eksperimenterende MiniCO 2 -huse implementeres i det danske typehusbyggeri som i eksemplet MiniCO 2 -typehuset.

46 kg CO 2 /m 2 /år i 120 år Hvorfra kommer bygningens CO 2 -udledninger? Bygningsdelenes CO 2 -udledning fra materialeproduktion, udskiftninger og bortskaffelse er for MiniCO 2 - typehusets 120-årige levetid samlet set 32 tons CO 2, svarende til 204 kg CO 2 /m 2. Fordelt på bygningsdele +CO 2 32 tons 8% 8% 12% Fundamenter 9% -14% 13% Terrændæk Ydervægge Tag Indervægge Indvendige overflader 36% VVS og el Fordelt på materialer De enkelte materialers bidrag til den samlede udledning fra materialeproduktion, udskiftninger og bortskaffelse over en samlet forventet levetid på 120 år kan aflæses af figuren nedenfor Andet Gipsmaterialer 1.5 Malervarer Glas Plastik Fliser og tegl Isoleringsmaterialer Metal Cementbaserede materialer 0.0 Træ og træbaserede materialer -0.5

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Introduktion til LCA på bygninger

Introduktion til LCA på bygninger Introduktion til LCA på bygninger 2015 Introduktion til LCA på bygninger 2 Indhold Introduktion... 3 Bygningens livscyklus... 4 Hvordan ser bygningens livscyklus ud?... 5 Typiske miljøpåvirkninger som

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11", 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5

.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11, 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5 =1'0>9 4 2?? )??#%!'??1'0.!# $(&$0&#$!%!"#$!%&!'$(!#()$)$)! * +,-.,,/!0$'"(1( ##!'(#0# 2,3 ) 42 2.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11", 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5 ):2,

Læs mere

DET VEDLIGE- HOLDELSESFRI HUS

DET VEDLIGE- HOLDELSESFRI HUS UDGIVET AF REALDANIA BYG DET VEDLIGE- HOLDELSESFRI HUS Fornyelse fortolker fortiden AF BIRGITTE KLEIS DET VEDLIGE- HOLDELSESFRI HUS Fornyelse fortolker fortiden MINICO2 HUSENE INDHOLD MiniCO2 Husene Seks

Læs mere

OVER BÆKKEN, STØVRING 28 moderne rækkehus boliger, udført som Passivhus lavenergibyggeri.

OVER BÆKKEN, STØVRING 28 moderne rækkehus boliger, udført som Passivhus lavenergibyggeri. OVER BÆKKEN, STØVRING 28 moderne rækkehus boliger, udført som Passivhus lavenergibyggeri. Skitseforslag til Skema A maj 2015 Situationsplan OVER BÆKKEN, STØVRING /DISPOSITIONSPLAN FOR GRUNDEN OVER BÆKKEN,

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad- Den energioptimerede landsby Dybvad Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad - Den energioptimerede landsby INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer

Læs mere

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Agenda Totaløkonomi i energineutralt byggeri Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Totaløkonomi i energineutralt byggeri Energiberegner Brugervenlig

Læs mere

BYGNINGENS LIVSCYKLUS

BYGNINGENS LIVSCYKLUS BYGNINGENS LIVSCYKLUS IDENTIFIKATION AF VÆSENTLIGE BYGNINGSDELE, MATERIALEGRUPPER OG FASER I EN MILJØMÆSSIG VURDERING SBI 2015:09 Bygningens livscyklus Identifikation af væsentlige bygningsdele, materialegrupper

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Ådalen 6 Q 6710 Esbjerg V BBR-nr.: 561-166226 Energikonsulent: Michael Sven Koch Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Bygningskonsulenten

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lærkevej 39 Postnr./by: 7080 Børkop BBR-nr.: 630-003965 Energikonsulent: Kenneth madsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TOTAL-TJEK

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Markante nyopførte lagerejendomme med administration ved afkørsel 58 Middelfart

Markante nyopførte lagerejendomme med administration ved afkørsel 58 Middelfart Markante nyopførte lagerejendomme med administration ved afkørsel 58 Middelfart Industribygninger med kombineret lager, administration og velfærdsområde. projektudvikling: arkitekt: ejendomsmægler: Industribygninger

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang Ø.Hornum Børnehave IIIn Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang, Øster, Hornum Børnehave Indhold INDLEDNING... 3 EJENDOMMENS DATA... 3 DOKUMENTER... 3 KONKLUSION...

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 6 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-112010 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Højen 9B 4700 Næstved BBR-nr.: 370-006003 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X Lindevang 7c Indhold Indledning... 2 Konstruktion af huset:... 2 Vægge, og sokkel.... 2 Indvendig isolering:... 2 Soklen:... 3 Økonomi:... 4 Opsummering... 4 Tagkonstruktion:... 5 Vinduer og Døre:... 6

Læs mere

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hostrups Have 1-29 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-128131 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Gammel Byvej 004A 4320 Lejre BBR-nr.: 350-009042 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne 4. april 2006 kde/sol Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Østvænget 97A 7490 Avlum BBR-nr.: 657-902875 Energikonsulent: Mogens Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstevænget 115 Postnr./by: 7280 Sønder Felding BBR-nr.: 657-910590 Energikonsulent: Gunner Lund Sørensen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

UDGIVET AF REALDANIA BYG TYPEHUSET. bedre og grønnere

UDGIVET AF REALDANIA BYG TYPEHUSET. bedre og grønnere UDGIVET AF REALDANIA BYG TYPEHUSET bedre og grønnere AF BIRGITTE KLEIS TYPEHUSET bedre og grønnere MINICO2 HUSENE INDHOLD Erfaringerne udstikker kursen Lærenemt typehus 5 Værdifuld høst af erfaringer Forudsætninger

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 9314 kwh Elvarme, -48 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 9314 kwh Elvarme, -48 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Gåsevig 29 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-005138 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: P.N. Lagonis Vej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-017746 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bygaden 56 D Postnr./by: 2630 Taastrup BBR-nr.: 169-180008 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvej 14 Postnr./by: 2635 Ishøj BBR-nr.: 183-015834 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Råmaterialer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dalsagervej 20 Postnr./by: 9850 Hirtshals BBR-nr.: 860-000432 Energikonsulent: Michael Dissing Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Broagervej 001 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107614 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BBR-nr.: 851-556095 Energimærkning nr.: 200004075 Gyldigt 5 år fra: 19-12-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-556095 Energimærkning nr.: 200004075 Gyldigt 5 år fra: 19-12-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Clementsvej 1 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-556095 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

BBR-nr.: 219-152752 Energimærkning nr.: 100041877 Gyldigt 5 år fra: 14-08-2007 Energikonsulent: Ole Holck Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 219-152752 Energimærkning nr.: 100041877 Gyldigt 5 år fra: 14-08-2007 Energikonsulent: Ole Holck Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Strøvej 94 Postnr./by: 3330 Gørløse BBR-nr.: 219-152752 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mosegård Park 66 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-002079 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Trompeterbakken 11 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-144316 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI. Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj

INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI. Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj Flemming C. Østergaard Arkitekt MAA 15 år hos Årstiderne Arkitekter P/S Skitsering, projektering og projektleder HVEM ER HAN...?

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma:

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma: SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ribstonvænget 10 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-315194 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

BBR-nr.: 851-570616 Energimærkning nr.: 200003919 Gyldigt 5 år fra: 10-12-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-570616 Energimærkning nr.: 200003919 Gyldigt 5 år fra: 10-12-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Omegavej 2 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-570616 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House TII, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i

Læs mere

ALBERTSLUND SYD GÅRDHUSENE PRØVEHUS

ALBERTSLUND SYD GÅRDHUSENE PRØVEHUS ALBERTSLUND SYD GÅRDHUSENE PRØVEHUS Albertslund Syd, gård- og rækkehusene, Albertslund Syd, gårdhusene, 1966 2007 løsningsforslag gårdhuse NOVA5 arkitekter as løsningsforslag gårdhuse NOVA5 arkitekter

Læs mere

BBR-nr.: 851-186840 Energimærkning nr.: 200003315 Gyldigt 5 år fra: 23-10-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-186840 Energimærkning nr.: 200003315 Gyldigt 5 år fra: 23-10-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Louisegade 11 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-186840 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skolegade 42 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-000699 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

DET FORANDERLIGE HUS. Bygget til at bygge om UDGIVET AF REALDANIA BYG

DET FORANDERLIGE HUS. Bygget til at bygge om UDGIVET AF REALDANIA BYG DET FORANDERLIGE HUS Bygget til at bygge om UDGIVET AF REALDANIA BYG AF BIRGITTE KLEIS, ARKITEKT MAA DET FORANDERLIGE HUS Bygget til at bygge om MINICO2 HUSENE INDHOLD MiniCO2 Husene Seks huse seks erfaringer

Læs mere

Klithuse Etape I Slettestrand

Klithuse Etape I Slettestrand Klithuse Etape I Slettestrand D. 25.05.2015 6 boliger www.klithuseslettestrand.dk Projektselskabet ApS Projektudvikler: Projektselskabet ApS Holmsøvej 34 9690 Fjerritslev Tlf.: 88 70 57 60 Mail: info@projektselskab.dk

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Holbækvej 71 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-026568 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

AFD 33 - JØRGENSGÅRD - SØNDERBORG

AFD 33 - JØRGENSGÅRD - SØNDERBORG AFD 33 - JØRGENSGÅRD - SØNDERBORG 20-04-2015 Fugleperspektiv SITUATIONSPLAN SITUATIONSPLAN SIDE 2 SIDE 3 SIDE 4 NEDRENOVERING, BLOK 46-50 SIDE 5 Arealopgørelse Fremtidigt areal nedrenoveringsblokke: Blok

Læs mere

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kærsangervej 3 Postnr./by: 4250 Fuglebjerg BBR-nr.: 370-002166 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Sønderkærskolen Adresse Placering Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Sønderkærskolen er bygget i etaper, bygningen mod gaden er fra 1926, i 1949

Læs mere

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Visualisering: Kærsgaard & Andersen A/S Briiso facadesystem Bæredygtigt og rationelt facadesystem i tegl til energirenovering og nybyggeri. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Briiso ApS Stejlhøj

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege

Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege TILSTANDSVURDERING af 15. juli 2014 Steen Knudsen Rådgivende ingeniør Ledreborg Alle 12 4320 Lejre TLF 40 55 33 42 1 Sammenfatning Hotel/ restaurant Skydevænget Langelinie

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

Funkisplan. - Serien - 1 plan

Funkisplan. - Serien - 1 plan Funkisplan - Serien - 1 plan 96 Ultra moderne luksusbolig Stramme, rene linier og store glaspartier kendetegner det eksklusive FunkisPlan i ét plan. Det flade tag med skjult tagfald, fuldender den stramme

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var "Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3" gældende.

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3 gældende. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Diget 10 Postnr./by: 4100 Ringsted BBR-nr.: 329-000000 Energikonsulent: Martin Dahl Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TopDahl

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 10 Adresse: Østerhøjvej 66 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2750 Ballerup BBR-nr.: 151-143865-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Milebuen 41 2620 Albertslund 165-057376-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bygaden 26 Postnr./by: 4300 Holbæk BBR-nr.: 316-001182 Energikonsulent: Niels T. Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Bygningskontoret

Læs mere

Bygningen er en nyopført etageboligbebyggelse i 9 etager med delvis kælder.

Bygningen er en nyopført etageboligbebyggelse i 9 etager med delvis kælder. SIDE 1 AF 6 Adresse: Promenadebyen 6 Postnr./by: Resultat 5000 Odense C BBR-nr.: 461-703065-001 Energikonsulent: Camilla Nyholm Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Langballevej 154 Postnr./by: 8320 Mårslet BBR-nr.: 751-754248 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vægtens Kvarter 134 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 5220 Odense SØ BBR-nr.: 461-571034 Energikonsulent: Bodolf Hansen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Elme Alle 6 8963 Auning Bygningens energimærke: Gyldig fra 14. december 2012 Til den 14. december 2022. Energimærkningsnummer 310017534

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Baunehøjvænge 5 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-001742 Energikonsulent: Fayha Fadhil Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: tjørnevangen 2 Postnr./by: 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-005385 Energikonsulent: Henrik Tetsche Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østergade 46 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-019754 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Under Egen 32 - Holstebro. ÅBENT HUS Ta familien med til Åbent Hus på Under Egen. Udstillingshuset er komplet indrettet med møbler

Under Egen 32 - Holstebro. ÅBENT HUS Ta familien med til Åbent Hus på Under Egen. Udstillingshuset er komplet indrettet med møbler Byg nyt -og lej det Under Egen 32 - Holstebro Prøvebo jeres nye hus i to år, før I bestemmer jer for, om I vil købe det Med det nye prøvebo-koncept kan I opføre et skræddersyet Holm Hus helt fra bunden

Læs mere

Træhuset Amager. Priser,Incl. Moms, som selvbyg, medbyg og nøglefærdigt.

Træhuset Amager. Priser,Incl. Moms, som selvbyg, medbyg og nøglefærdigt. Kære Træhus interesseret På de næste sider finder du de priser vi har beregnet ud fra jeres oplæg / skitse/ tegning. Vi gør os meget umage med at opstille priserne så de er overskuelige, og gøre klart

Læs mere

ENERGI-O BOLIGEN. Det visionære svar på fremtidens behov

ENERGI-O BOLIGEN. Det visionære svar på fremtidens behov ENERGI-O BOLIGEN Det visionære svar på fremtidens behov 1 Forord ved Lejerbo 2 Den arkitektoniske hovedidé 3 Boligen- 4 grundmodeller 4 Energiforbrug 5 Placeringen i landskabet 6 Kontakter side 3 1. IDEEN

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Tankefuld Blok 12 Fælleshus Sofielund Skovvej 100 5700 Svendborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. november 2013 Til den 13. november

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning nr.: 100110587 Gyldigt 5 år fra: 06-02-2009 Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning nr.: 100110587 Gyldigt 5 år fra: 06-02-2009 Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Munkemaen 51 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

- de originale streger til forskel

- de originale streger til forskel - de originale streger til forskel Drømmene og ønskerne.. Vi er et lille, men professionelt byggefirma med lang erfaring i individuelt boligbyggeri. Hos Zebra Byg A/S kan I som nybyggere få opfyldt de

Læs mere

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 24287 kwh Elvarme, - 443 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 24287 kwh Elvarme, - 443 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nejstdalen 3 Postnr./by: 9850 Hirtshals BBR-nr.: 860-008488 Energikonsulent: Michael Dissing Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden 87 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108312 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

LCA-profiler for bygningsdele

LCA-profiler for bygningsdele LCA-profiler for bygningsdele Et katalog til brug tidligt i designprocessen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Henning Larsen Architects Rambøll Intro Dette katalog er udarbejdet i InnoBYG

Læs mere

Lind C. Lind 1C - 180 Perspektiv set fra havesiden

Lind C. Lind 1C - 180 Perspektiv set fra havesiden Perspektiv set fra havesiden 6830 7990 6830 Evt. carport / garage 41,0 m² vm/tt 9470 TV Soveværelse 13,7 m² Bad 6,2 m² Walk-in-Cl. 5,2 m² Opholdsstue 23,4 m² 1260 5690 2520 Evt. saksespær Terrasse Entré

Læs mere

KAMPAGNE: ECO 2020 VILLA

KAMPAGNE: ECO 2020 VILLA KAMPAGNE: ECO 2020 VILLA PROJEKT PORTFOLIO // 2014 HD BOLIG SMEDEBAKKEN 8 8600 SILKEBORG WWW.HDBOLIG.DK KAMPAGNEMODEL ECO 2020 VILLA 150 m 2 fremtidsikret super lavenergi bolig Samlet nøglefærdig pris*

Læs mere

Lind D. Lind 1D - 180 Perspektiv set fra havesiden

Lind D. Lind 1D - 180 Perspektiv set fra havesiden Perspektiv set fra havesiden 6830 7990 6830 Evt. carport / garage 41,0 m² Teknik 9470 TV Soveværelse 13,7 m² Bad 6,2 m² Walk-in-Cl. 5,2 m² Opholdsstue 23,4 m² 1260 5690 2520 Terrasse Køkken-alrum 29 m²

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Østergade 27A 4050 Skibby Bygningens energimærke: Gyldig fra 6. august 2015 Til den 6. august 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af varmerør i kælder. 2.3 MWh Fjernvarme 1290 kr. 2760 kr. 2.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af varmerør i kælder. 2.3 MWh Fjernvarme 1290 kr. 2760 kr. 2. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Englandsvej 29 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2300 København S BBR-nr.: 101-125068 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro,

Læs mere