Virkemiddelkatalog CO 2 -beregning. Vejledning

Transkript

1 Virkemiddelkatalog CO 2 -beregning Vejledning

2 18 Kom godt i gang med CO 2 -beregning Vejledning Dataindsamling CO 2 -beregning Vejledning It-programmet CO 2 -beregning Vejledning Virkemiddelkatalog CO 2 -beregning Vejledning Udgivet af Klima- og Energiministeriet og KL Konsulent Anne Mette R. von Benzon, COWI A/S Claus Werner Nielsen, COWI A/S Karsten Hedegaard, COWI A/S Kasper Saunders Bang, COWI A/S Else Bernsen, COWI A/S Layout COWI A/S December 2008

3 Virkemiddelkatalog 1 Indholdsfortegnelse Introduktion 2 Katalog over klimatiltag i CO 2 -beregneren 2 Inspirationsliste over klimatiltag og virkemidler 4 Katalog over klimatiltag i CO 2 -beregneren 6 Kollektiv el- og varmeforsyning 8 Individuel energiforsyning 18 Energibesparelser 21 Transport 30 Landbrug 34 CO 2 -optag fra skov 48 Affaldshåndtering 50 Inspirationsliste over kommunale klimatiltag og -virkemidler 53 Referenceliste 58

4 Virkemiddelkatalog 2 Introduktion Denne vejledning omhandler det virkemiddelkatalog, der er udarbejdet i tilknytning til den kommunale CO 2 -beregner. CO 2 -beregneren er et værktøj, som kommunerne kan bruge til at kortlægge drivhusgasudledningen fra kommunen som geografisk område. Derudover kan beregneren bruges til at beregne, hvilken effekt forskellige klimatiltag i kommunen vil kunne have på udledningen. Det skal nævnes, at effekten af virkemidlerne er estimeret ud fra gennemsnitsbetragtninger. Præcise beregninger af de mulige CO 2 -besparelser vil derfor kræve, at kommunen vurderer klimatiltagene ud fra de specifikke forhold i kommunen. Kataloget er opbygget af to dele, som er kort beskrevet i det følgende: Katalog over klimatiltag i CO 2 -beregneren Inspirationsliste over klimatiltag og -virkemidler. Katalog over klimatiltag i CO 2 -beregneren Første del omhandler de klimatiltag, som er inkluderet i selve CO 2 -beregneren. Disse tiltag skal på ingen måde forstås som værende udtømmende for de muligheder kommunerne har for at reducere deres klimapåvirkning. Derimod omfatter kataloget en række klimatiltag, som det ud fra tilgængelige nøgletal og projektets rammer har været muligt at inkludere i beregningsmodellen. I indkredsningen af klimatiltagene er der bl.a. hentet inspiration fra kommunale klima-virkemidler angivet i KL (2008), idé-kataloget fra Danmarks Naturfredningsforening (2008) udarbejdet i forbindelse med Klimakommune-initiativet, Energistyrelsens teknologikatalog 1, Energistyrelsens projekt om alternative drivmidler i transportsektoren 2 samt den foreløbige liste i Dansk Jordbrugs Forskning (2008) over udvalgte tiltag til reduktion af landbrugets drivhusgasemissioner udarbejdet i forbindelse med Klimakommissionens arbejde. 1 Energistyrelsen et al. (2005). 2 Energistyrelsen (2008).

5 Virkemiddelkatalog 3 Kataloget omfatter alene klimatiltag, som er mulige med udgangspunkt i gældende lovgivning. Kataloget rummer beskrivende data og har til formål at supplere de mere beregningsorienterede virkemiddeldata vist i CO 2 -beregneren. På tabelform indeholder kataloget følgende data for hvert af klimatiltagene: : af, hvad klimatiltaget består i, og hvorfor det har en effekt på kommunens drivhusgasudledning. Beskrivelsen svarer til den tekst, der vises for hvert virkemiddel på brugerfladen i selve CO 2 -beregneren. Eventuel undergruppering: Hvis der i CO 2 -beregningen for det givne klimatiltag indgår en form for undergruppering, er denne angivet. En undergruppering kan f.eks. være de forskellige drivmidler, som konkret kan vælges under et klimatiltag, som omhandler brug af alternative drivmidler til transport (biogas, naturgas, el og hybrid-koncepter). : Overordnet angivelse af, hvordan kommunen kan gennemføre det givne klimatiltag. : Angivelse af, om kommunens rolle i forhold til det givne virkemiddel er privatretlig, offentlig, eller om kommunen har en rolle som rammegiver eller som motiverende instans f.eks. i form af oplysningsvirksomhed. Der anvendes i den forbindelse følgende definitioner: Privatretlige virkemidler: Virkemidler, hvor gennemførelsen af tiltaget bygger på frivillighed hos private parter, og hvor kommunen ikke har beføjelser til at regulere forholdet, eller hvor en offentlig myndighed driver virksomhed af privatretlig karakter og derigennem selv kan reducere CO 2 -udledningen. Offentligretlige virkemidler: Virkemidler, hvor initiativet til gennemførelse af tiltaget udgår på myndighedsniveau med baggrund i udøvelse af myndighedsbeføjelser. Halv offentligretlige virkemidler: Virkemidler, som er offentlige i rammegivningen eller motiveret gennem offentlig indsats i form af informationsmateriale eller anden oplysning. : Angivelse af, om virkemidlet er til rådighed med mulighed for at anføre kommune, stat, region, borgere og/eller virksomheder. Dvs. angivelse af, hvilke aktører kommunen skal påvirke i gennemførelsen af det givne tiltag. : Angivelse af, hvorvidt klimatiltagets effekt er CO 2 - kvoteomfattet. Dette forhold har betydning i forhold til, at der for kvoteomfattede aktiviteter allerede eksisterer et incitament til at reducere CO 2 -

6 Virkemiddelkatalog 4 udledningen. For virkemidler, som er kvoteomfattet, skelnes der mellem en direkte og en indirekte kvoteomfatning. En direkte kvoteomfatning betyder i denne sammenhæng, at den aktivitet, der etableres eller påvirkes i forbindelse med klimatiltaget, er kvoteomfattet (f.eks. energiproduktionen på et etableret anlæg). En indirekte kvoteomfatning indikerer, at den aktivitet, som virkemidlet fortrænger, er kvoteomfattet (f.eks. den fortrængte elproduktion som følge af elproduktionen fra et etableret anlæg). : Centrale antagelser og kilder anvendt i beregningen af klimatiltaget. Modelleringen af tiltagenes effekt er baseret på gældende lovgivning. Dette har f.eks. relevans for, hvordan effekten af en etableret varme/kraftvarmeproduktion modelleres. Kombination med andre tiltag: Bemærkning om, hvorvidt kommunen bør være opmærksom på indbyrdes koblinger med andre af klimatiltagene. Effekterne af nogle tiltagene vil i realiteten være indbyrdes afhængige, og disse afhængigheder er ikke modelleret i beregneren. En sådan modellering ville kræve en særdeles kompleks model, hvilket der ikke er lagt op til i projektet om CO 2 -beregneren. For klimatiltag med koblinger til andre tiltag, er det her nævnt hvilke, så kommunen kan være opmærksom på dette, hvis effekten af flere tiltag adderes. Klimatiltagene i kataloget er opdelt i følgende kategorier: Kollektiv el- og varmeforsyning, Individuel energiforsyning, Energibesparelser, Transport, Landbrug, CO 2 -optag fra skov samt Affaldshåndtering. Inspirationsliste over klimatiltag og virkemidler Som nævnt er klimatiltagene inkluderet i selve CO 2 -beregneren ikke udtømmende for de tiltag, som kommunerne kan gennemføre med henblik på at reducere deres klimapåvirkning. Som supplement er der derfor udarbejdet en bredere inspirationsliste over de tiltag og virkemidler, som kommunerne kan overveje at anvende i deres klimaindsats. Denne liste skal dog heller ikke tolkes som værende udømmende. I udarbejdelsen af listen er der bl.a. inddraget forslag modtaget fra testkommunerne København, Frederikshavn, Randers, Brøndby og Thisted, samt kommunerne Århus, Albertslund og Sønderborg, som er tilknyttet projektets følgegruppe.

7 Virkemiddelkatalog 5 Tiltagene/virkemidlerne på listen varierer meget med hensyn til det niveau, de er angivet på nogle er meget overordnede, mens andre er mere konkrete. Desuden vil det variere fra kommune til kommune, hvorvidt de listede virkemidler er tilgængelige i praksis. F.eks. har det inden for kollektiv el- og varmeforsyning betydning, hvorvidt kommunen er ejer eller medejer af varmeforsyningen i kommunen.

8 Virkemiddelkatalog 6 Katalog over klimatiltag i CO 2 -beregneren Indledningsvist er nedenfor angivet en oversigt over de klimatiltag, som er inkluderet i CO 2 -beregneren. Tabel 1 - Oversigt over klimatiltag inkluderet i CO 2-beregneren. NR KLIMATILTAG Kollektiv el- og varmeforsyning 1 Røggaskondensering på varmeproducerende affaldsforbrændingsanlæg 2 Omlægning af affaldsforbrændingsanlæg til kraftvarme 3 Etablering af biogas kraftvarmeanlæg 4 Etablering af biomasse varmeproducerende anlæg baseret på træflis 5 Etablering af biomasse kraftvarmeanlæg baseret på træflis 6 Etablering af biomasse kraftvarmeanlæg baseret på halm 7 Etablering af kollektivt varmepumpeanlæg 8 Etablering af kollektivt geotermianlæg 9 Udpegning af vindmølleområder i kommuneplanen (vindmøller på land) Individuel energiforsyning 10 Etablering af varmepumper hos forbrugere uden for fjernvarmeforsyning 11 Etablering af nettilsluttede solcelleanlæg hos forbrugere 12 Etablering af solvarme hos forbrugere uden for fjernvarmeforsyning Energibesparelser 13 Elbesparelser inden for erhverv 14 Varme- og brændselsbesparelser inden for erhverv 15 Elbesparelser i offentlig sektor 16 Varmebesparelser i offentlig sektor 17 Elbesparelser i husholdninger 18 Varmebesparelser i husholdninger 19 Udlægning af områder i lokalplan/kommuneplan til lavenergibyggeri klasse 2 20 Udlægning af områder i lokalplan/kommuneplan til lavenergibyggeri klasse 1

9 Virkemiddelkatalog 7 NR KLIMATILTAG Transport 21 Reduktion af det samlede lokale transportbehov 22 Påvirkning af transportmiddelvalg: Flytning af personbiltrafik til andre transportformer 23 Brug af alternative drivmidler i personbiltransport (biogas, naturgas, el, hybridbiler) 24 Brug af alternative drivmidler i bus- og lastbiltransport (biogas, naturgas, el, hybridkoncept) Landbrug 25 Husdyrgødning til biogas til kraftvarmeproduktion 26 Halm til brændsel i kraftvarmeproduktion 27 Græs fra ekstensive arealer/naturpleje til biogas til kraftvarmeproduktion 28 Pileflis til kraftvarmeproduktion 29 Helsædsmajs til biogas til kraftvarmeproduktion 30 Etablering af efterafgrøder 31 Forbedret kvælstofudnyttelse ved placering af gødning til vårafgrøder 32 Reduktion af husdyrbestanden i landbruget 33 Opkøb og konvertering af bynære landbrugsområder til rekreation (parker/græsningsområder eller lignende) CO 2-optag fra skov 34 Udpegning af skovrejsningsområder i kommuneplanen og skovrejsning på kommunens arealer 35 Opkøb og konvertering af bynære landbrugsområder til skovrejsningsområder Affaldshåndtering Separat indsamling af den biologiske affaldsfraktion i husstandene med henblik på udrådning (biogasproduktion og kompostering) Udvidelse af den separate indsamling af emballageaffald med henblik på øget genanvendelse I det følgende findes selve kataloget over virkemidlerne i Tabel 1.

10 Virkemiddelkatalog 8 Kollektiv el- og varmeforsyning Røggaskondensering på varmeproducerende affaldsforbrændingsanlæg Ved implementering af røggaskondensering udnyttes varmen fra røggassen således, at varmevirkningsgraden øges til omkring 98 % netto. Derved øges fjernvarmeproduktionen fra affaldsforbrændingsanlægget tilsvarende under fortrængning af anden varmeforsyning i kommunen. Afhængig af, hvilken type varmeproduktion der fortrænges, kan der derved opnås en CO 2-reduktion. Eventuel undergruppering - Kommunen har direkte indflydelse på gennemførelse af tiltaget i det omfang, kommunen er ejer/medejer af det/de givne anlæg. Privatretlig Kommune, virksomheder Tiltaget er ikke direkte kvoteomfattet, eftersom affaldsforbrændingsanlæg ikke er kvotebelagt. Dog er tiltaget indirekte omfattet af kvoter, idet den fortrængte fjernvarmeproduktion er kvoteomfattet for den andel, som produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover. Baseret på teknologidata i Energistyrelsen et al. (2005). Det er antaget, at den øgede fjernvarmeproduktion som følge af røggaskondenseringen fortrænger øvrig fjernvarme i kommunen. Den gennemsnitlige emissionsfaktor for fjernvarme i kommunen ifølge kortlægningen er anvendt. Kombination med andre tiltag Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Varmebesparelser, etablering af varme/kraftvarmeproduktionanlæg, omlægning til kraftvarme eller andre tiltag, der påvirker kommunens fjernvarmeforsyning. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne ikke modelleret i beregneren.

11 Virkemiddelkatalog 9 Omlægning af affaldsforbrændingsanlæg til kraftvarme Ved omlægning af affaldsforbrændingsanlæg til kraftvarme tilvejebringes en affaldsbaseret elproduktion, som via fortrængning af fossilt baseret elproduktion i elnetttet giver en CO 2-reduktion. Da en del af energien i affaldet trækkes ud til elproduktion, falder varmeproduktionen dog samtidig fra anlægget. Den typiske kapacitet for affaldskraftvarmeanlæg er tons affald per time svarende til en varmeproduktion på MW og en elproduktion på 9-30 MW. I Danmark er elproduktion på affaldsforbrændingsanlæg sjældent rentabelt for anlæg af en skala under 10 tons affald i timen. Eventuel undergruppering - Kommunen har direkte indflydelse på gennemførelse af tiltaget i det omfang, kommunen er ejer/medejer af det/de givne anlæg. Privatretlig Kommune, virksomheder Tiltaget er ikke direkte kvoteomfattet, eftersom affaldsforbrændingsanlæg ikke er kvotebelagt. Dog er tiltaget indirekte omfattet af kvoter, idet den fortrængte elproduktion for langt størsteparten vil være kvoteomfattet (den andel der produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover). Baseret på teknologidata i Energistyrelsen et al. (2005). CO 2-emissionen som følge af den nedsatte fjernvarmeproduktion er beregnet ved brug af den gennemsnitlige emissionsfaktor for fjernvarme i kommunen ifølge kortlægningen. Kombination med andre tiltag Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Elbesparelser, varmebesparelser, etablering el/varme/kraftvarmeproduktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme eller andre tiltag, der påvirker el- eller fjernvarmeproduktionen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

12 Virkemiddelkatalog 10 Etablering af biogas kraftvarmeanlæg Etablering af biogas kraftvarmeanlæg giver en el- og varmeproduktion baseret på vedvarende energi og dermed en CO 2-reduktion. Biogassen anvendes som brændsel i en motor, der producerer el og varme. Biogassen produceres fra bionedbrydeligt organisk materiale uden miljøskadelige komponenter: typisk husdyrgødning (80-90%) og organisk affald fra industri (10-20%). Gennemsnitligt input på tons råmateriale per dag typisk leveret af landbrugsejendomme. Det daglige gennemsnitlige udbytte er Nm 3 biogas, hvilket kan konverteres til 0,1-3 MW el. Eventuel undergruppering - Kommunen har bl.a. følgende muligheder for at fremme etableringen af nye biogasbaserede varmeforsyningsanlæg: 1) Efter reglerne i Varmeforsyningsloven påhviler det kommunerne i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udføre planlægning for varmeforsyningen i kommunen. Gennem varmeplanlægningen kan kommunen bl.a. træffe beslutning om anvendelse af bestemte former for energi i produktionen, dvs. f.eks. omkring anvendelse af biogas som brændsel. Etablering af kollektive varmeforsyningsanlæg kræver dog, at kommunen kan godkende projektet i henhold til bekendtgørelsen nr af 13/12/ ) I det omfang, kommunen er ejer/medejer af varmeforsyningen i kommunen, kan kommunen selv finansiere nye varmeforsyningsanlæg. Hvis kommunen ikke er ejer/medejer, kan kommunen udstede lånegaranti og dermed sikre gunstigere finansiering end ellers. 3) Igennem kommuneplan og lokalplaner kan kommunen sikre gode rammer for etablering af nye biogasanlæg. F.eks. kan kommunen i medfør af Varmeforsyningsloven pålægge tilslutningspligt til fjernvarme for ny bebyggelse samt for eksisterende bebyggelse inden for en tidsfrist. Privatretlig/Halv offentligretlig/offentligretlig Kommune, virksomheder Såfremt det etablerede anlægs indfyrede effekt er lig med eller større end 20 MW, er tiltaget direkte kvoteomfattet. Desuden vil den fortrængte elproduktion for langt størsteparten være kvoteomfattet (den andel der produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover). Derimod vil den erstattede individuelle opvarmning normalt ikke være kvoteomfattet. Denne vil kun være kvoteomfattet i særlige tilfælde i industrien, hvor der fortrænges varmeproduktion fra større anlæg med en indfyret effekt på 20 MW eller derover.

13 Virkemiddelkatalog 11 Baseret på teknologidata i Energistyrelsen et al. (2005). Med udgangspunkt i de forhold, som den gældende lovgivning stiller, er fjernvarmeproduktionen fra anlægget antaget at erstatte eksisterende individuel opvarmning i kommunen. Der er anvendt en estimeret gennemsnitlig emissionsfaktor for individuel opvarmning (243 g CO 2/kWh varmeforbrug) baseret på en antaget ligelig fordeling mellem naturgasfyr og oliefyr som opvarmningskilde. Kombination med andre tiltag Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Elbesparelser, varmebesparelser, etablering el/varme/kraftvarmeproduktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme eller andre tiltag, der påvirker el- eller fjernvarmeproduktionen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

14 Virkemiddelkatalog 12 Etablering af biomasse varmeproducerende anlæg baseret på træflis Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Etablering af et biomasse varmeproducerende anlæg giver en fjernvarmeproduktion baseret på vedvarende energi, som fortrænger anden varmeforsyning i kommunen. Afhængig af, hvilken type varmeproduktion der fortrænges, kan der derved opnås en CO 2-reduktion. Der er tale om en biomassekedel baseret på fyring med træflis fra skovbrug og/eller fra træindustri. - Kommunen har bl.a. følgende muligheder for at fremme etableringen af nye biomasse-varmeforsyningsanlæg: 1) Efter reglerne i Varmeforsyningsloven påhviler det kommunerne i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udføre planlægning for varmeforsyningen i kommunen. Gennem varmeplanlægningen kan kommunen bl.a. træffe beslutning om anvendelse af bestemte former for energi i produktionen, dvs. f.eks. omkring anvendelse af biomasse som brændsel. Etablering af kollektive varmeforsyningsanlæg kræver dog, at kommunen kan godkende projektet i henhold til bekendtgørelsen nr af 13/12/ ) I det omfang, kommunen er ejer/medejer af varmeforsyningen i kommunen, kan kommunen selv finansiere nye varmeforsyningsanlæg. Hvis kommunen ikke er ejer/medejer, kan kommunen udstede lånegaranti og dermed sikre gunstigere finansiering end ellers. 3) Igennem kommuneplan og lokalplaner kan kommunen sikre gode rammer for etablering af nye biomasseanlæg. F.eks. kan kommunen i medfør af Varmeforsyningsloven pålægge tilslutningspligt til fjernvarme for ny bebyggelse samt for eksisterende bebyggelse inden for en tidsfrist. Privatretlig/Halv offentligretlig/offentligretlig Kommune, virksomheder Såfremt det etablerede anlægs indfyrede effekt er lig med eller større end 20 MW, er tiltaget direkte kvoteomfattet. Derimod vil der normalt ikke være en indirekte kvoteomfatning, idet den erstattede individuelle opvarmning typisk ikke vil være kvoteomfattet. Kun i særlige tilfælde i industrien, hvor der fortrænges varmeproduktion fra større anlæg med en indfyret effekt på 20 MW eller derover, vil der være en indirekte kvoteomfatning. Baseret på teknologidata i Energistyrelsen et al. (2005). Med udgangspunkt i de forhold, som den gældende lovgivning stiller, er fjernvarmeproduktionen fra anlægget antaget at erstatte eksisterende individuel opvarmning i kommunen. Der er anvendt en estimeret gennemsnitlig emissionsfaktor for individuel opvarmning (243 g CO 2/kWh varmeforbrug) baseret på en antaget ligelig fordeling mellem naturgasfyr og oliefyr som opvarmningskilde. Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Varmebesparelser, etablering af varme/kraftvarme-produktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme eller andre tiltag, der påvirker kommunens fjernvarmeforsyning. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

15 Virkemiddelkatalog 13 Etablering af biomasse kraftvarmeanlæg baseret på træflis Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Etablering af biomasse kraftvarmeanlæg giver en el- og varmeproduktion baseret på vedvarende energi og dermed en CO 2-reduktion. Der er tale om biomasse kraftvarmeanlæg i mindre skala, 5-15 MW el og MW varme, baseret på træflis fra skovbrug og/eller fra træindustri (dampturbineanlæg, ristefyret). - Kommunen har bl.a. følgende muligheder for at fremme etableringen af nye biomasse varmeforsyningsanlæg: 1) Efter reglerne i Varmeforsyningsloven påhviler det kommunerne i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udføre planlægning for varmeforsyningen i kommunen. Gennem varmeplanlægningen kan kommunen bl.a. træffe beslutning om anvendelse af bestemte former for energi i produktionen, dvs. f.eks. omkring anvendelse af biomasse som brændsel. Etablering af kollektive varmeforsyningsanlæg kræver dog, at kommunen kan godkende projektet i henhold til bekendtgørelsen nr af 13/12/ ) I det omfang, kommunen er ejer/medejer af varmeforsyningen i kommunen, kan kommunen selv finansiere nye varmeforsyningsanlæg. Hvis kommunen ikke er ejer/medejer, kan kommunen udstede lånegaranti og dermed sikre gunstigere finansiering end ellers. 3) Igennem kommuneplan og lokalplaner kan kommunen sikre gode rammer for etablering af nye biomasse anlæg. F.eks. kan kommunen i medfør af Varmeforsyningsloven pålægge tilslutningspligt til fjernvarme for ny bebyggelse samt for eksisterende bebyggelse inden for en tidsfrist. Privatretlig/Halv offentligretlig/offentligretlig Kommune, virksomheder Såfremt det etablerede anlægs indfyrede effekt er lig med eller større end 20 MW, er tiltaget direkte kvoteomfattet. Desuden vil den fortrængte elproduktion for langt størsteparten være kvoteomfattet (den andel, der produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover). Derimod vil den erstattede individuelle opvarmning normalt ikke være kvoteomfattet (i tilfælde af, at der fortrænges varme fra energianlæg med en indfyret effekt på 20 MW, vil der dog være en kvoteomfatning). Baseret på teknologidata i Energistyrelsen et al. (2005). Med udgangspunkt i de forhold, som den gældende lovgivning stiller, er fjernvarmeproduktionen fra anlægget antaget at erstatte eksisterende individuel opvarmning i kommunen. Der er anvendt en estimeret gennemsnitlig emissionsfaktor for individuel opvarmning (243 g CO 2/kWh varmeforbrug) baseret på en antaget ligelig fordeling mellem naturgasfyr og oliefyr som opvarmningskilde. Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Elbesparelser, varmebesparelser, etablering el/varme/kraftvarme-produktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme eller andre tiltag, der påvirker eleller fjernvarmeproduktionen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

16 Virkemiddelkatalog 14 Etablering af biomasse kraftvarmeanlæg baseret på halm Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Etablering af biomassekraftvarmeanlæg giver en el- og varmeproduktion baseret på vedvarende energi og dermed en CO 2-reduktion. Der er tale om biomasse kraftvarmeanlæg i mindre skala, 5-15 MW el og MW varme, baseret på halm fra landbrug (dampturbineanlæg, ristefyret). - Kommunen har bl.a. følgende muligheder for at fremme etableringen af nye biomassevarmeforsyningsanlæg: 1) Efter reglerne i Varmeforsyningsloven påhviler det kommunerne i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udføre planlægning for varmeforsyningen i kommunen. Gennem varmeplanlægningen kan kommunen bl.a. træffe beslutning om anvendelse af bestemte former for energi i produktionen, dvs. f.eks. omkring anvendelse af biomasse som brændsel. Etablering af kollektive varmeforsyningsanlæg kræver dog, at kommunen kan godkende projektet i henhold til bekendtgørelsen nr af 13/12/ ) I det omfang, kommunen er ejer/medejer af varmeforsyningen i kommunen, kan kommunen selv finansiere nye varmeforsyningsanlæg. Hvis kommunen ikke er ejer/medejer, kan kommunen udstede lånegaranti og dermed sikre gunstigere finansiering end ellers. 3) Igennem kommuneplan og lokalplaner kan kommunen sikre gode rammer for etablering af nye biomasseanlæg. F.eks. kan kommunen i medfør af Varmeforsyningsloven pålægge tilslutningspligt til fjernvarme for ny bebyggelse samt for eksisterende bebyggelse inden for en tidsfrist Privatretlig/Halv offentligretlig/offentligretlig Kommune, virksomheder Såfremt det etablerede anlægs indfyrede effekt er lig med eller større end 20 MW, er tiltaget direkte kvoteomfattet. Desuden vil den fortrængte elproduktion for langt størsteparten være kvoteomfattet (den andel der produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover). Derimod vil den erstattede individuelle opvarmning normalt ikke være kvoteomfattet. Denne vil kun være kvoteomfattet i særlige tilfælde i industrien, hvor der fortrænges varmeproduktion fra større anlæg med en indfyret effekt på 20 MW eller derover. Baseret på teknologidata i Energistyrelsen et al. (2005). Med udgangspunkt i de forhold som den gældende lovgivning stiller, er fjernvarmeproduktionen fra anlægget antaget at erstatte eksisterende individuel opvarmning i kommunen. Der er anvendt en estimeret gennemsnitlig emissionsfaktor for individuel opvarmning (243 g CO 2/kWh varmeforbrug) baseret på en antaget ligelig fordeling mellem naturgasfyr og oliefyr som opvarmningskilde. Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Elbesparelser, varmebesparelser, etablering el/varme/kraftvarme-produktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme eller andre tiltag, der påvirker eleller fjernvarmeproduktionen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

17 Virkemiddelkatalog 15 Etablering af kollektivt varmepumpeanlæg Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag El-drevne kollektive varmepumpe giver en fjernvarmeproduktion, som fortrænger anden varmeforsyning i kommunen. Afhængig af, hvilken varmeproduktion der fortrænges, kan der som følge heraf opnås en CO 2-reduktion. - Kommunen har bl.a. følgende muligheder for at fremme etableringen af nye kollektive varmepumpeanlæg: 1) Efter reglerne i Varmeforsyningsloven påhviler det kommunerne i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udføre planlægning for varmeforsyningen i kommunen. Gennem varmeplanlægningen kan kommunen bl.a. træffe beslutning om anvendelse af bestemte former for energi i produktionen, dvs. f.eks. omkring anvendelse kollektive varmepumpeanlæg. Etablering af kollektive varmeforsyningsanlæg kræver dog, at kommunen kan godkende projektet i henhold til bekendtgørelsen nr af 13/12/ ) I det omfang, kommunen er ejer/medejer af varmeforsyningen i kommunen, kan kommunen selv finansiere nye varmeforsyningsanlæg. Hvis kommunen ikke er ejer/medejer, kan kommunen udstede lånegaranti og dermed sikre gunstigere finansiering end ellers. 3) Igennem kommuneplan og lokalplaner kan kommunen sikre gode rammer for etablering af nye kollektive varmepumpeanlæg. F.eks. kan kommunen i medfør af Varmeforsyningsloven pålægge tilslutningspligt til fjernvarme for ny bebyggelse samt for eksisterende bebyggelse inden for en tidsfrist Privatretlig/Halv offentligretlig/offentligretlig Kommune, virksomheder Tiltaget er ikke direkte kvotebelagt, idet varmepumpeanlæg er eleller varmedrevne og dermed ikke har en indfyret brændselseffekt på 20 MW eller derover. Den erstattede individuelle opvarmning vil normalt heller ikke være kvoteomfattet, og tiltaget vil således i langt de fleste tilfælde heller ikke være indirekte kvotebelagt. Den fortrængte individuelle opvarmning vil kun være kvoteomfattet i særlige tilfælde i industrien, hvor der fortrænges varmeproduktion fra større anlæg med en indfyret effekt på 20 MW eller derover. Baseret på teknologidata i Energistyrelsen et al. (2005). Med udgangspunkt i de forhold som den gældende lovgivning stiller, er fjernvarmeproduktionen fra anlægget antaget at erstatte eksisterende individuel opvarmning i kommunen. Der er anvendt en estimeret gennemsnitlig emissionsfaktor for individuel opvarmning (243 g CO 2/kWh varmeforbrug) baseret på en antaget ligelig fordeling mellem naturgasfyr og oliefyr som opvarmningskilde Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Varmebesparelser, etablering af varme/kraftvarme-produktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme eller andre tiltag, der påvirker kommunens fjernvarmeforsyning. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

18 Virkemiddelkatalog 16 Etablering af kollektivt geotermianlæg Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Kollektive geotermianlæg giver en fjernvarmeproduktion, som fortrænger anden varmeforsyning i kommunen. Afhængig af, hvilken varmeproduktion der fortrænges, kan der som følge heraf opnås en CO 2-reduktion. - Kommunen har bl.a. følgende muligheder for at fremme etableringen af nye kollektive geotermianlæg: 1) Efter reglerne i Varmeforsyningsloven påhviler det kommunerne i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udføre planlægning for varmeforsyningen i kommunen. Gennem varmeplanlægningen kan kommunen bl.a. træffe beslutning om anvendelse af bestemte former for energi i produktionen, dvs. f.eks. omkring anvendelse kollektive geotermianlæg. Etablering af kollektive varmeforsyningsanlæg kræver dog, at kommunen kan godkende projektet i henhold til bekendtgørelsen nr af 13/12/ ) I det omfang, kommunen er ejer/medejer af varmeforsyningen i kommunen, kan kommunen selv finansiere nye varmeforsyningsanlæg. Hvis kommunen ikke er ejer/medejer, kan kommunen udstede lånegaranti og dermed sikre gunstigere finansiering end ellers. 3) Igennem kommuneplan og lokalplaner kan kommunen sikre gode rammer for etablering af nye kollektive geotermianlæg. F.eks. kan kommunen i medfør af Varmeforsyningsloven pålægge tilslutningspligt til fjernvarme for ny bebyggelse samt for eksisterende bebyggelse inden for en tidsfrist. Privatretlig/Halv offentligretlig/offentligretlig Kommune, virksomheder Tiltaget er ikke direkte kvotebelagt, idet geotermianlæg er el- eller varmedrevne og dermed ikke har en indfyret brændselseffekt på 20 MW eller derover. Den erstattede individuelle opvarmning vil normalt heller ikke være kvoteomfattet, og tiltaget vil således i langt de fleste tilfælde heller ikke være indirekte kvotebelagt. Den fortrængte individuelle opvarmning vil kun være kvoteomfattet i særlige tilfælde i industrien, hvor der fortrænges varmeproduktion fra større anlæg med en indfyret effekt på 20 MW eller derover. Baseret på teknologidata i Energistyrelsen et al. (2005). Med udgangspunkt i de forhold som den gældende lovgivning stiller, er fjernvarmeproduktionen fra anlægget antaget at erstatte eksisterende individuel opvarmning i kommunen. Der er anvendt en estimeret gennemsnitlig emissionsfaktor for individuel opvarmning (243 g CO 2/kWh varmeforbrug) baseret på en antaget ligelig fordeling mellem naturgasfyr og oliefyr som opvarmningskilde Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Varmebesparelser, etablering af varme/kraftvarme-produktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme eller andre tiltag, der påvirker kommunens fjernvarmeforsyning. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

19 Virkemiddelkatalog 17 Udpegning af vindmølleområder i kommuneplanen (vindmøller på land) Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Ved udpegning af vindmølleområder i kommuneplanen åbnes op for etablering af vindmøllebaseret elproduktion, som gennem elnettet kan fortrænge fossil baseret elproduktion og derved give en CO 2- reduktion. - Kommunen har direkte indflydelse på tiltaget gennem kommuneplanerne. Der er dog ingen garanti for, at udpegning af vindmølleområder vil føre til, at virksomheder vil etablere vindmøller i området. Offentligretlig Virksomheder Tiltaget er ikke direkte kvoteomfattet, idet vindmølle-elproduktion ikke er kvotebelagt. Dog vil den fortrængte elproduktion for langt størsteparten være kvoteomfattet (den andel der produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover), og tiltaget er således indirekte kvoteomfattet. Baseret på teknologidata i Energistyrelsen et al. (2005). Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Elbesparelser, etablering el/kraftvarme-produktionsanlæg eller andre tiltag, der påvirker elproduktionen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og disse afhængigheder ikke modelleret i beregneren.

20 Virkemiddelkatalog 18 Individuel energiforsyning Etablering af varmepumper hos forbrugere uden for fjernvarmeforsyning Etablering af el-drevne varmepumper hos forbrugere uden for fjernvarmeområder vil erstatte en anden type individuel opvarmning i kommunen. Afhængig af hvilken varmeproduktion der erstattes, kan der som følge heraf opnås en CO 2-reduktion. El-drevne individuelle varmepumper har typisk en kapacitet i intervallet 0,5 til 25 kw. Eventuel undergruppering - Kombination med andre tiltag I egne institutioner har kommunen direkte indflydelse på etableringen af varmepumper. I ikke-kommunale bygninger kan kommunen forsøge at fremme etableringen af varmepumper gennem adfærdspåvirkning (dialog, informationskampagner mv.). Privatretlig/Halv offentligretlig/offentligretlig Kommune, stat, region, borgere, virksomheder Tiltaget vil ikke være direkte kvoteomfattet, eftersom varmepumper ikke er kvotebelagt. Den erstattede individuelle opvarmning vil normalt heller ikke være kvoteomfattet. Denne vil kun være kvoteomfattet i særlige tilfælde i industrien, hvor der fortrænges varmeproduktion fra større anlæg med en indfyret effekt på 20 MW eller derover. Tiltaget er dog alligevel indirekte kvoteomfattet, idet elforbruget til varmepumpedriften for langt størsteparten vil være kvotebelagt (den andel der produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover). Effekten af tiltaget er afhængig af varmepumpeanlæggets effektfaktor angivet af kommunen. Varmepumpedriften er antaget at erstatte eksisterende individuel opvarmning, og der er anvendt en estimeret gennemsnitlig emissionsfaktor for individuel opvarmning (243 g CO 2/kWh varmeforbrug) baseret på en antaget ligelig fordeling mellem naturgasfyr og oliefyr som opvarmningskilde. Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Etablering af el/kraftvarme-produktionsanlæg eller andre tiltag, der påvirker elproduktionen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og disse afhængigheder er ikke modelleret i beregneren.

21 Virkemiddelkatalog 19 Etablering af nettilsluttede solcelleanlæg hos forbrugere Nettilsluttede solcelleanlæg giver en CO 2-reduktion som følge af den fossilt baserede elproduktion, der fortrænges via elnettet. Eventuel undergruppering - I egne institutioner har kommune direkte indflydelse på etableringen af solcelleanlæg. I ikke-kommunale bygninger kan kommunen forsøge at fremme etableringen af solcelleanlæg gennem adfærdspåvirkning (dialog, informationskampagner mv.). Privatretlig/Halv offentligretlig/offentligretlig Kommune, stat, region, borgere, virksomheder Tiltaget er ikke direkte kvoteomfattet, eftersom solcelleanlæg ikke er kvotebelagt. Dog vil den fortrængte elproduktion for langt størsteparten være kvoteomfattet (den andel, der produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover), og tiltaget er således indirekte kvoteomfattet. Baseret på teknologidata i Energistyrelsen et al. (2005). Kombination med andre tiltag Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Elbesparelser, etablering el/kraftvarme-produktionsanlæg eller andre tiltag, der påvirker elproduktionen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og disse afhængigheder er ikke modelleret i beregneren.

22 Virkemiddelkatalog 20 Etablering af solvarme hos forbrugere uden for fjernvarmeforsyning Solvarmeanlæg producerer varme baseret på vedvarende energi til erstatning af anden individuel opvarmning. Afhængig af, hvilken type individuel opvarmning der fortrænges i kommunen, kan der derved opnås en CO 2-reduktion. Et solvarmeanlæg på 10 m 2 kan normalt dække ca. 60 % af en husstands årlige varmeforbrug til brugsvandsopvarmning. Eventuel undergruppering - Kombination med andre tiltag I egne institutioner har kommune direkte indflydelse på etableringen af solvarmeanlæg. I ikke-kommunale bygninger kan kommunen forsøge at fremme etableringen af solvarmeanlæg gennem adfærdspåvirkning (dialog, informationskampagner mv.). Privatretlig/Halv offentligretlig/offentligretlig Kommune, stat, region, borgere, virksomheder Tiltaget er ikke direkte kvoteomfattet, eftersom solvarmeanlæg ikke er kvotebelagt. Der er normalt heller ikke tale om en indirekte kvoteomfatning, idet den erstattede individuelle opvarmning typisk ikke vil være kvoteomfattet. Kun i særlige tilfælde i industrien, hvor solvarmen fortrænger varmeproduktion fra større anlæg med en indfyret effekt på 20 MW eller derover, vil der være en indirekte kvoteomfatning. Baseret på teknologidata i COWI A/S. Solvarmen er antaget at erstatte eksisterende individuel opvarmning, og der er anvendt en estimeret gennemsnitlig emissionsfaktor for individuel opvarmning (243 g CO 2/kWh varmeforbrug) baseret på en antaget ligelig fordeling mellem naturgasfyr og oliefyr som opvarmningskilde. Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Varmebesparelser, etablering af varme/kraftvarmeproduktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme eller andre tiltag, der påvirker kommunens fjernvarmeforsyning. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

23 Virkemiddelkatalog 21 Energibesparelser Elbesparelser inden for erhverv Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Privatøkonomisk rentable elbesparelser, som kan opnås her og nu inden for erhverv (industri samt handel og service). Potentialerne omfatter både tekniske og adfærdsmæssige besparelser og er opgjort som potentialer, der har en tilbagebetalingstid på 0-2 år. For rumvarmebesparelser er dog medtaget længere tilbagebetalingstider på op til 8-10 år som følge af den lange levetid på besparelserne. Besparelsespotentialer opdelt på følgende slutanvendelser: Opvarmning/kogning, tørring, brænding/sintring, smeltning/støbning, anden varme over 150 C, belysning, pumpning, køl/frys, ventilation og blæsere, trykluft og procesluft, øvrige elmotorer, edb og elektronik, anden elanvendelse og rumvarme. Kommunen kan forsøge at fremme energibesparelser inden for erhverv gennem oplysning og adfærdspåvirkning: Dialog i forbindelse med virksomhedstilsyn, informationskampagner mv. Halv offentligretlig Virksomheder Energibesparelser inden for erhverv er direkte kvoteomfattet i det omfang, at der er tale om: Virksomheder inden for produktion og forarbejdning af ferrometaller over en vis størrelse, cement-, glas- og teglvirksomheder over en vis størrelse, papir- og papvirksomheder over en vis størrelse, raffinaderier eller koksværker. Baseret på energibesparelsespotentialer angivet i Birch & Krogboe A/S (2004). Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Varmebesparelser, etablering af varme/kraftvarmeproduktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme eller andre tiltag, der påvirker kommunens fjernvarmeforsyning. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

24 Virkemiddelkatalog 22 Varme- og brændselsbesparelser inden for erhverv Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Privatøkonomisk rentable varme- og brændselsbesparelser, som kan opnås her og nu inden for erhverv (industri samt handel og service). Potentialerne omfatter både tekniske og adfærdsmæssige besparelser og er opgjort som potentialer, der har en tilbagebetalingstid på 0-2 år. For rumvarmebesparelser er dog medtaget længere tilbagebetalingstider på op til 8-10 år som følge af den lange levetid på besparelserne. Besparelsespotentialer opdelt på følgende slutanvendelser: Kedel- og nettab, opvarmning/kogning, tørring, inddampning, destillation, brænding/sintring, smeltning/støbning, anden varme over 150 C, arbejdskørsel og rumvarme. Kommunen kan forsøge at fremme energibesparelser inden for erhverv gennem oplysning og adfærdspåvirkning: Dialog i forbindelse med virksomhedstilsyn, informationskampagner mv. Halv offentligretlig Virksomheder Energibesparelser inden for erhverv er direkte kvoteomfattet i det omfang, at der er tale om: Virksomheder inden for produktion og forarbejdning af ferrometaller over en vis størrelse, cement-, glas- og teglvirksomheder over en vis størrelse, papir- og papvirksomheder over en vis størrelse, raffinaderier eller koksværker. Baseret på energibesparelsespotentialer angivet i Birch & Krogboe A/S (2004). Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Etablering af varme/kraftvarme-produktionsanlæg eller individuelle varmeproduktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme, eller andre tiltag, der påvirker fjernvarmeproduktionen, eller den individuelle varmeforsyning i kommunen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

25 Virkemiddelkatalog 23 Elbesparelser i offentlig sektor Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Privatøkonomisk rentable elbesparelser, som kan opnås her og nu i den offentlige sektor. Potentialerne omfatter både tekniske og adfærdsmæssige besparelser og er opgjort som potentialer, der har en tilbagebetalingstid på 0-4 år. Besparelsespotentialer opdelt på følgende slutanvendelser: Belysning, diverse, elektronik, PC'er, køling, køl/frys, motorer, procesvarme, pumpning, spec. blæsere, trykluft, ventilation og elvarme. I egne institutioner kan kommunen selv gennemføre energibesparelser. I ikke-kommunale offentlige institutioner (statslige og regionale) kan kommunen forsøge at fremme energibesparelser gennem oplysning og adfærdspåvirkning (dialog, informationskampagner mv.). Privatretlig/Halv offentligretlig/offentligretlig Kommune, stat, region Tiltaget er ikke direkte kvoteomfattet, idet offentlige institutioner ikke er kvotebelagt. Dog er elproduktion for langt størstedelen kvotebelagt (den andel der produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover), og elbesparelserne er således indirekte kvoteomfattet. Baseret på energibesparelsespotentialer angivet i Birch & Krogboe A/S (2004). Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Etablering el/kraftvarme-produktionsanlæg eller andre tiltag, der påvirker elproduktionen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og disse afhængigheder ikke modelleret i beregneren.

26 Virkemiddelkatalog 24 Varmebesparelser i offentlig sektor Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Privatøkonomisk rentable varmebesparelser, som kan opnås her og nu i den offentlige sektor. Potentialerne omfatter både tekniske og adfærdsmæssige besparelser og er opgjort som potentialer, der har en tilbagebetalingstid på 0-4 år. For rumvarmebesparelser er dog medtaget længere tilbagebetalingstider på op til 8-10 år som følge af den lange levetid på besparelserne. Besparelsespotentialer opdelt på følgende slutanvendelser: Varmt brugsvand, varmt brugsvand, tag, væg, gulv og ventilation. I egne institutioner kan kommunen selv gennemføre energibesparelser. I ikke-kommunale offentlige institutioner (statslige og regionale) kan kommunen forsøge at fremme energibesparelser gennem oplysning og adfærdspåvirkning (dialog, informationskampagner mv.). Privatretlig/Halv offentligretligoffentligretlig Kommune, stat, region Tiltaget er ikke direkte kvoteomfattet, idet offentlige institutioner ikke er kvotebelagt. Dog er varme, som produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover, kvoteomfattet og varmebesparelserne kan således være indirekte kvoteomfattet, hvis der er fjernvarmeforsyning. Baseret på energibesparelsespotentialer angivet i Birch & Krogboe A/S (2004). Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Etablering af varme/kraftvarme-produktionsanlæg eller individuelle varmeproduktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme, eller andre tiltag, der påvirker fjernvarmeproduktionen eller den individuelle varmeforsyning i kommunen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

27 Virkemiddelkatalog 25 Elbesparelser i husholdninger Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Privatøkonomisk rentable elbesparelser, som kan opnås her og nu i husholdninger. Potentialerne omfatter både tekniske og adfærdsmæssige besparelser og er opgjort som potentialer, der har en tilbagebetalingstid på 0-4 år. Besparelsespotentialer opdelt på følgende slutanvendelser: Belysning, diverse, elektronik, PC'er, køling, køl/frys, pumpning, madlavning, vaskeapparater, tv/video og elvarme. Kommunen kan forsøge at fremme energibesparelser i husholdninger gennem oplysning og adfærdspåvirkning (dialog, informationskampagner mv.). Halv offentligretlig Borgere Tiltaget er ikke direkte kvoteomfattet, idet private husholdninger ikke er kvotebelagt. Dog er elproduktion for langt størstedelen kvotebelagt (den andel der produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover), og elbesparelserne er således indirekte kvoteomfattet. Baseret på energibesparelsespotentialer angivet i Birch & Krogboe A/S (2004). Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Etablering el/kraftvarme-produktionsanlæg eller andre tiltag, der påvirker elproduktionen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og disse afhængigheder ikke modelleret i beregneren.

28 Virkemiddelkatalog 26 Varmebesparelser i husholdninger Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Privatøkonomisk rentable varmebesparelser, som kan opnås her og nu i husholdninger. Potentialerne omfatter både tekniske og adfærdsmæssige besparelser og er opgjort som potentialer, der har en tilbagebetalingstid på 0-4 år. For rumvarmebesparelser er dog medtaget længere tilbagebetalingstider på op til 8-10 år som følge af den lange levetid på besparelserne. Besparelsespotentialer opdelt på følgende slutanvendelser: Varmt brugsvand, vinduer, tag, væg, gulv, ventilation og øvrigt. Kommunen kan forsøge at fremme energibesparelser i husholdninger gennem oplysning og adfærdspåvirkning (dialog, informationskampagner mv.). Halv offentligretlig Borgere Tiltaget er ikke direkte kvoteomfattet, idet private husholdninger ikke er kvotebelagt. Dog er varme, som produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover, kvoteomfattet, og varmebesparelserne kan således være indirekte kvoteomfattet, hvis der er fjernvarmeforsyning Baseret på energibesparelsespotentialer angivet i Birch & Krogboe A/S (2004). Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Etablering af varme/kraftvarme-produktionsanlæg eller individuelle varmeproduktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme, eller andre tiltag, der påvirker fjernvarmeproduktionen eller den individuelle varmeforsyning i kommunen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

29 Virkemiddelkatalog 27 Udlægning af områder i lokalplan/kommuneplan til lavenergibyggeri klasse 2 Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Ved udlægning af områder til lavenergibyggeri bliver stigningen i kommunens CO 2-udledning som følge af nybyggeriet lavere, end hvis nybyggeriet var blevet opført i henhold til det gældende bygningsreglement. Denne CO 2-reduktion er estimeret og angivet i beregneren. Derimod giver nybygget lavenergibyggeri ikke en reduktion i kommunens CO 2-udledning i forhold til udgangspunktet. Den opnåede CO 2- reduktion fra virkemidlet er derfor ikke inkluderet i før-og-efteropgørelsen for kommunens CO 2-emission. Effekten på CO 2-udledningen kan beregnes afhængig af, om varmeforsyningen for nybyggeriet udgøres af henholdsvis fjernvarme, oliefyr eller naturgasfyr. Kommunen kan igennem udformningen af lokal- og kommuneplaner bestemme, at nybyggeri i givne områder skal opføres som lavenergibyggeri. For nybyggeri opført som lavenergibyggeri (klasse 2 eller 1) skal byrådet i henhold til Planlovens 19 give dispensation fra fjernvarmetilslutningspligt. Offentligretlig Kommune, stat, region, borgere, virksomheder Tiltaget vil normalt ikke være direkte kvoteomfattet, idet private husholdninger, offentlige institutioner og de fleste erhvervsvirksomheder ikke er kvotebelagt. Hvis det varmeforbrug, som reduceres ved opførelse af lavenergibyggeri frem for traditionelt byggeri, udgøres af individuelle oliefyr eller naturgasfyr, vil der heller ikke være tale om en indirekte kvoteomfatning. Hvis det derimod er et fjernvarmeforbrug, der reduceres, vil dette være kvoteomfattet for den andel, som produceres på anlæg på 20 MW indfyret effekt eller derover. Baseret på energirammerne angivet i Erhvervs- og Byggestyrelsen (2008). For boliger, hoteller, kollegier mv. er energirammen i Bygningsreglement 2008 (BR08): Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal må højst være 70 kwh/m² pr. år tillagt 2200 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Boliger, hoteller, kollegier mv. kan klassificeres som lavenergibyggeri klasse 2, hvis det overholder energirammen: ( /A) kwh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. For kontorer, skoler, institutioner mv. er energirammen i Bygningsreglement 2008: Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal må højst være 95 kwh/m² pr. år tillagt 2200 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Kontorer, skoler, institutioner mv. kan klassificeres som lavenergibyggeri klasse 2, hvis det overholder energirammen: ( /A) kwh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. Tiltaget omhandlet nybyggeri og har derfor ingen indbyrdes afhængigheder med andre af klimatiltagene. Den opnåede CO 2-reduktion er da som nævnt heller ikke inkluderet i opgørelsen af kommunens CO 2- emission hhv. før og efter implementering af et/flere virkemidler.

30 Virkemiddelkatalog 28 Udlægning af områder i lokalplan/kommuneplan til lavenergibyggeri klasse 1 Eventuel undergruppering Ved udlægning af områder til lavenergibyggeri bliver stigningen i kommunens CO 2-udledning som følge af nybyggeriet lavere, end hvis nybyggeriet var blevet opført i henhold til det gældende bygningsreglement. Denne CO 2-reduktion er estimeret og angivet i beregneren. Derimod giver nybygget lavenergibyggeri ikke en reduktion i kommunens CO 2-udledning i forhold til udgangspunktet. Den opnåede CO 2- reduktion fra virkemidlet er derfor ikke inkluderet i før-og-efteropgørelsen for kommunens CO 2-emission. Effekten på CO 2-udledningen kan beregnes afhængig af, 1) om varmeforsyningen for nybyggeriet, hvis opført i henhold til gældende bygningsreglement, ville forventes at være henholdsvis fjernvarme, oliefyr eller naturgasfyr. 2) om varmeforsyningen for lavenergibyggeriet ville være uændret i forhold til ovenstående eller ville være varmepumpebaseret. Kommunen kan igennem udformningen af lokal- og kommuneplaner bestemme, at nybyggeri i givne områder skal opføres som lavenergibyggeri. For nybyggeri opført som lavenergibyggeri (klasse 2 eller 1) skal byrådet i henhold til Planlovens 19 give dispensation fra fjernvarmetilslutningspligt. Offentligretlig Kommune, stat, region, borgere, virksomheder Tiltaget vil normalt ikke være direkte kvoteomfattet, idet private husholdninger, offentlige institutioner og de fleste erhvervsvirksomheder ikke er kvotebelagt. Hvis det varmeforbrug, som reduceres ved opførelse af lavenergibyggeri frem for traditionelt byggeri, udgøres af individuelle oliefyr eller naturgasfyr, vil der heller ikke være tale om en indirekte kvoteomfatning. Hvis det derimod er et fjernvarmeforbrug, der reduceres, vil dette være kvoteomfattet for den andel, som produceres på anlæg på 20 MW indfyret effekt eller derover.

31 Virkemiddelkatalog 29 Baggrund for beregning Kombination med andre tiltag Baseret på energirammerne angivet i Erhvervs- og Byggestyrelsen (2008). For boliger, hoteller, kollegier mv. er energirammen i Bygningsreglement 2008 (BR08): Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal må højst være 70 kwh/m² pr. år tillagt 2200 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Boliger, hoteller, kollegier mv. kan klassificeres som lavenergibyggeri klasse 1, hvis det overholder energirammen: ( /A) kwh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. For kontorer, skoler, institutioner mv. er energirammen i Bygningsreglement 2008: Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal må højst være 95 kwh/m² pr. år tillagt 2200 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Kontorer, skoler, institutioner mv. kan klassificeres som lavenergibygger klasse 1, hvis det overholder energirammen: ( /A) kwh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. Beregningen for lavenergibyggeri med varmepumpedrift er baseret på en antaget års-gennemsnitlig effektfaktor på 2,5 svarende til faktoren for omregning fra el til primær energi i energirammen. En årsgennemsnitlig effektfaktor på 2,5 svarer til en typisk effektfaktor for en luft-til-vand varmepumpe. Hvis der er tale om et jordvarmeanlæg, vil effektfaktoren for varmepumpen typisk være højere end 2,5 og den samlede CO 2-reduktion ved udlægning til lavenergibyggeri dermed tilsvarende højere. En beregning med en højere effektfaktor ville imidlertid kræve langt mere komplicerede modelleringer og er derfor ikke implementeret i denne CO 2-beregner. Tiltaget omhandler nybyggeri og har derfor ingen indbyrdes afhængigheder med andre af klimatiltagene. Den opnåede CO 2-reduktion er da som nævnt heller ikke inkluderet i opgørelsen af kommunens CO 2- emission henholdsvis før og efter implementering af et/flere virkemidler.

32 Virkemiddelkatalog 30 Transport Reduktion af det lokale transportbehov En reduktion af det lokale transportbehov giver en tilsvarende CO 2-reduktion afhængig af transportmiddelprofilen i kommunen. Eventuel undergruppering - Kombination med andre tiltag Kommunen kan forsøge at reducere det lokale transportbehov i kommunen gennem f.eks.: 1) Lokalisering og byplanlægning: Byfortætning og funktionsintegration mv. 2) Organisatoriske forhold: Centralisering eller decentralisering af servicefunktioner, hjemmearbejde og organisering af varedistribution (f.eks. I forbindelse med ældrepleje, udbringning af diverse materiel, salt mv.) Privatretlig/Halv offentligretlig Kommune, stat, region, borgere, virksomheder Tiltaget er ikke direkte kvoteomfattet, idet transportsektoren ikke er kvotebelagt. Der er alene regnet på vejtrafik dvs. personbiler, varebiler, lastbiler, knallerter og motorcykler. Den beregnede gennemsnitlige emissionsfaktor for vejtrafik i kommunen ifølge kortlægningen er anvendt. Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Påvirkning af transportmiddelvalg eller brug af alternative drivmidler til transport. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

33 Virkemiddelkatalog 31 Påvirkning af transportmiddelvalg: Flytning af personbiltrafik til andre transportformer Eventuel undergruppering Baggrund for beregning Ved at flytte en del af personbiltrafikken til mindre CO 2-tunge transportmidler (bus- eller togtrafik) eller til cykling og gang kan opnås en CO 2-reduktion. Der kan regnes på effekten af at flytte en given procentdel af personbiltrafikken til bustrafik, togtrafik og/eller cykling/gang. Borgernes transportmiddelvalg kan bl.a. påvirkes gennem: 1) Fremme af kollektiv trafik: Øget udbud af kollektiv transport (f.eks. flere og/eller mere frekvente buslinjer) og prisregulering af kollektiv transport (f.eks. lavere bustakster) samt bedre infrastruktur og fremkommelighed for denne (letbane, busbaner, bus-sluser mv.) 2) Forbedret infrastruktur og fremkommelighed for cyklister og fodgængere (cykelstier, bycykler, "grøn bølge" for cyklister, cykelparkering mv.) 3) Restriktioner for biltrafikken via parkeringspolitik og kørselsrestriktioner. F.eks. skærpede parkeringsnormer og indførelse af bilfrie områder. 4) Lokalisering og byplanlægning: Sikre god placering af bolig, service, erhverv og institutioner i forhold til kollektiv transport/cykling/ gang via kommune- og lokalplaner. 5) Oplysning og adfærdspåvirkning (kampagner, lokal agenda 21- arbejde mv.) med henblik på at fremme borgernes valg af kollektiv transport/cykling/delebiler/samkørsel/gang frem for privatbilisme 6) Kommunale transportpolitikker/transportplaner vedr. brug af miljøvenlig transport ved pendling (f.eks. pendlercykler og organisering af samkørselsordninger) samt arbejdsrelateret transport (f.eks. politik om at indlandstransport sker med tog/bus/cykling, stille firmacykler til rådighed). Privatretlig/Halv offentligretlig/offentligretlig Kommune, stat, region, borgere, virksomheder Tiltaget er ikke direkte kvoteomfattet, idet transportsektoren ikke er kvotebelagt. For personbiltrafik er samme emissionsfaktor som i kortlægningen anvendt. Det er antaget, at der er én person i hver bil. For buskørsel er der antaget en gennemsnitlig belægning på 10 personer per bus. I større byer vil belægningen ofte være højere end dette svarende til en lavere emissionsfaktor. I mindre byer kan belægningen derimod ofte være lavere end 10 personer svarende til en højere emissionsfaktor. For togtrafik er anvendt en typisk emissionsfaktor på 20 g CO 2 per person km baseret på tilsvarende faktorer for forskellige typer dieseldrevne DSB-tog (regionaltog og IC3/Lyn-tog). Cykling/gang er regnet CO 2-neutralt. Kombination med andre tiltag Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Reduktion af det lokale transportbehov eller brug af alternative drivmidler til transport. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

34 Virkemiddelkatalog 32 Brug af alternative drivmidler i personbiltransport (biogas, naturgas, el, hybridbiler) Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Ved at indføre alternative mindre CO 2-tunge drivmidler inden for personbiltransport kan en CO 2-reduktion opnås. Som alternative drivmidler til personbiltransport kan vælges: Biogas, naturgas, elbiler, hybridbiler (el og benzin) eller hybridbiler (el og diesel). Inden for kommunens egne institutioner kan brugen af alternative drivmidler f.eks. fremmes ved at stille krav i forbindelse med indkøb af køretøjer og transportydelser. Brugen af alternative drivmidler til transport blandt kommunens borgere, virksomheder, stat og region kan forsøges fremmet gennem oplysning og adfærdspåvirkning (dialog, informationskampagner mv.). Privatretlig/Halv offentligretlig Kommune, stat, region, borgere, virksomheder Tiltaget er ikke direkte kvoteomfattet, idet transportsektoren ikke er kvotebelagt. Baseret på bagvedliggende teknologidata fra Energistyrelsen (2008) Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Reduktion af det lokale transportbehov eller påvirkning af transportmiddelvalg. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

35 Virkemiddelkatalog 33 Brug af alternative drivmidler i bus- og lastbiltransport (biogas, naturgas, el, hybridkoncept) Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Ved at indføre alternative mindre CO 2-tunge drivmidler inden for bus- og lastbiltransport kan en CO 2-reduktion opnås. Som alternative drivmidler til personbiltransport kan vælges: Biogas, naturgas, elbiler, hybridbiler (el og benzin) eller hybridbiler (el og diesel). Inden for kommunens egne institutioner kan brugen af alternative drivmidler f.eks. fremmes ved at stille krav i forbindelse med indkøb af køretøjer og transportydelser. Brugen af alternative drivmidler til transport blandt kommunens borgere, virksomheder, stat og region kan forsøges fremmet gennem oplysning og adfærdspåvirkning (dialog, informationskampagner mv.) samt ved at efterspørge mere klimavenlige transportformer ved trafikselskaberne. Privatretlig/Halv offentligretlig Kommune, stat, region, borgere, virksomheder Tiltaget er ikke direkte kvoteomfattet, idet transportsektoren ikke er kvotebelagt. Baseret på bagvedliggende teknologidata fra Energistyrelsen (2008) Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Reduktion af det lokale transportbehov eller påvirkning af transportmiddelvalg. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

36 Virkemiddelkatalog 34 Landbrug Husdyrgødning til biogas til kraftvarmeproduktion Ved behandling af gylle i biogasanlæg forgæres organisk stof til metan, der efterfølgende benyttes som drivmiddel til kraftvarmeproduktion, hvilket giver en CO 2-reduktion. Derudover reduceres gødningens indhold af omsætteligt kulstof ved forgæringen, hvorved metanemissionen under lagring reduceres. Det mindre indhold af letomsætteligt organisk stof vil desuden reducere lattergasemissionen i marken. Derved opnås samlet set en reduceret drivhusgasudledning. Eventuel undergruppering - Kommunen kan forsøge at fremme landbrugets anvendelse af husdyrgødning til biogas til kraftvarmeproduktion gennem frivillig dialog og adfærdspåvirkning via miljøtilsyn. Endvidere kan kommunen som varmeplanmyndighed fremme mulighederne for anvendelse af biogas i varmeforsyningen. Kommunen har i den forbindelse bl.a. følgende muligheder: 1) Efter reglerne i Varmeforsyningsloven påhviler det kommunerne i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udføre planlægning for varmeforsyningen i kommunen. Gennem varmeplanlægningen kan kommunen bl.a. træffe beslutning om anvendelse af bestemte former for energi i produktionen, dvs. f.eks. omkring anvendelse af biogas som brændsel. Etablering af kollektive varmeforsyningsanlæg kræver dog, at kommunen kan godkende projektet i henhold til bekendtgørelsen nr af 13/12/ ) I det omfang, kommunen er ejer/medejer af varmeforsyningen i kommunen, kan kommunen selv finansiere nye varmeforsyningsanlæg. Hvis kommunen ikke er ejer/medejer, kan kommunen udstede lånegaranti og dermed sikre gunstigere finansiering end ellers. 3) Igennem kommuneplan og lokalplaner kan kommunen sikre gode rammer for etablering af nye biogasanlæg. F.eks. kan kommunen i medfør af Varmeforsyningsloven pålægge tilslutningspligt til fjernvarme for ny bebyggelse samt for eksisterende bebyggelse inden for en tidsfrist. Privatretlig/Halv offentligretlig/offentligretlig Virksomheder

37 Virkemiddelkatalog 35 Kombination med andre tiltag Den del af tiltaget, der omfatter selve landbrugsdriften, er ikke kvoteomfattet. Vedrørende etablering af biogas kraftvarmeproduktion gælder det, at såfremt det etablerede anlægs indfyrede effekt er lig med eller større end 20 MW, er tiltaget direkte kvoteomfattet. Desuden vil den fortrængte elproduktion for langt størsteparten være kvoteomfattet (den andel der produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover). Derimod vil den erstattede individuelle opvarmning normalt ikke være kvoteomfattet. Denne vil kun være kvoteomfattet i særlige tilfælde i industrien, hvor der fortrænges varmeproduktion fra større anlæg med en indfyret effekt på 20 MW eller derover. Beregningen er baseret på generelle nøgletal angivet i Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (2008) og er ikke knyttet til data fra CO 2-kortlægningen af den givne kommune. Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Elbesparelser, varmebesparelser, etablering el/varme/kraftvarmeproduktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme, andre tiltag, der påvirker el- eller fjernvarmeproduktionen, eller konvertering af landbrugsområder til rekreation eller skovrejsningsområder. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

38 Virkemiddelkatalog 36 Halm til brændsel i kraftvarmeproduktion Ved anvendelse af halm til kraftvarmeproduktion vil fossile brændsler kunne erstattes, og en CO 2-reduktion opnås. Fjernelsen af halm bevirker endvidere en beskeden reduktion i lattergasemissionerne fra marken gennem en mindsket kvælstoftilførsel til planterester. Afbrænding af halm bevirker dog en mindre tilførsel af kulstof og kvælstof til landbrugsjorden, som vil reducere lagringen af kulstof i jorden og give en tilsvarende CO 2-udledning. Samlet set opnås en reduktion i drivhusgasudledningen. Eventuel undergruppering - Kommunen kan forsøge at fremme landbrugets anvendelse af halm til kraftvarmeproduktion gennem frivillig dialog og adfærdspåvirkning via miljøtilsyn. Endvidere kan kommunen som varmeplanmyndighed fremme mulighederne for anvendelse af halm i varmeforsyningen. Kommunen har i den forbindelse bl.a. følgende muligheder: 1) Efter reglerne i Varmeforsyningsloven påhviler det kommunerne i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udføre planlægning for varmeforsyningen i kommunen. Gennem varmeplanlægningen kan kommunen bl.a. træffe beslutning om anvendelse af bestemte former for energi i produktionen, dvs. f.eks. omkring anvendelse af biomasse som brændsel. Etablering af kollektive varmeforsyningsanlæg kræver dog, at kommunen kan godkende projektet i henhold til bekendtgørelsen nr af 13/12/ ) I det omfang, kommunen er ejer/medejer af varmeforsyningen i kommunen, kan kommunen selv finansiere nye varmeforsyningsanlæg. Hvis kommunen ikke er ejer/medejer, kan kommunen udstede lånegaranti og dermed sikre gunstigere finansiering end ellers. 3) Igennem kommuneplan og lokalplaner kan kommunen sikre gode rammer for etablering af nye biomasseanlæg. F.eks. kan kommunen i medfør af Varmeforsyningsloven pålægge tilslutningspligt til fjernvarme for ny bebyggelse samt for eksisterende bebyggelse inden for en tidsfrist. Privatretlig/Halv offentligretlig/offentligretlig Virksomheder Den del af tiltaget, der omfatter selve landbrugsdriften, er ikke kvoteomfattet. Vedrørende etablering af halmkraftvarmeproduktion gælder det, at såfremt det etablerede anlægs indfyrede effekt er lig med eller større end 20 MW, er tiltaget direkte kvoteomfattet. Desuden vil den fortrængte elproduktion for langt størsteparten være kvoteomfattet (den andel der produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover). Derimod vil den erstattede individuelle opvarmning normalt ikke være kvoteomfattet. Denne vil kun være kvoteomfattet i særlige tilfælde i industrien, hvor der fortrænges varmeproduktion fra større anlæg med en indfyret effekt på 20 MW eller derover.

39 Virkemiddelkatalog 37 Kombination med andre tiltag Beregningen er baseret på generelle nøgletal angivet i Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (2008) og er ikke knyttet til data fra CO 2-kortlægningen af den givne kommune. Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Elbesparelser, varmebesparelser, etablering el/varme/kraftvarmeproduktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme, andre tiltag der påvirker el- eller fjernvarmeproduktionen eller konvertering af landbrugsområder til rekreation eller skovrejsningsområder. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

40 Virkemiddelkatalog 38 Græs fra ekstensive arealer/naturpleje til biogas til kraftvarmeproduktion Vedvarende græsmarker og engarealer udgør et ressourcegrundlag for biomasse til anvendelse i biogasanlæg. Denne udnyttelse vil ikke alene kunne bidrage til energiproduktion og tilsvarende CO 2-reduktion men også medvirke til naturpleje på disse arealer. Endvidere forventes udnyttelse af græs fra vedvarende engarealer i biogasanlæg på længere sigt at kunne fjerne næringsstoffer fra ådalene og således bidrage til et renere vandmiljø. Eventuel undergruppering - Kommunen kan forsøge at fremme landbrugets anvendelse af græs fra ekstensive arealer/naturpleje til biogas til kraftvarmeproduktion gennem frivillig dialog og adfærdspåvirkning via miljøtilsyn. Endvidere kan kommunen som varmeplanmyndighed fremme mulighederne for anvendelse af biogas i varmeforsyningen. Kommunen har i den forbindelse bl.a. følgende muligheder: 1) Efter reglerne i Varmeforsyningsloven påhviler det kommunerne i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udføre planlægning for varmeforsyningen i kommunen. Gennem varmeplanlægningen kan kommunen bl.a. træffe beslutning om anvendelse af bestemte former for energi i produktionen, dvs. f.eks. omkring anvendelse af biogas som brændsel. Etablering af kollektive varmeforsyningsanlæg kræver dog, at kommunen kan godkende projektet i henhold til bekendtgørelsen nr af 13/12/ ) I det omfang, kommunen er ejer/medejer af varmeforsyningen i kommunen, kan kommunen selv finansiere nye varmeforsyningsanlæg. Hvis kommunen ikke er ejer/medejer, kan kommunen udstede lånegaranti og dermed sikre gunstigere finansiering end ellers. 3) Igennem kommuneplan og lokalplaner kan kommunen sikre gode rammer for etablering af nye biogasanlæg. F.eks. kan kommunen i medfør af Varmeforsyningsloven pålægge tilslutningspligt til fjernvarme for ny bebyggelse samt for eksisterende bebyggelse inden for en tidsfrist. Privatretlig/Halv offentligretlig/offentligretlig Virksomheder

41 Virkemiddelkatalog 39 Kombination med andre tiltag Den del af tiltaget, der omfatter selve landbrugsdriften, er ikke kvoteomfattet. Vedrørende etablering af biogaskraftvarmeproduktion gælder det, at såfremt det etablerede anlægs indfyrede effekt er lig med eller større end 20 MW, er tiltaget direkte kvoteomfattet. Desuden vil den fortrængte elproduktion for langt størsteparten være kvoteomfattet (den andel der produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover). Derimod vil den erstattede individuelle opvarmning normalt ikke være kvoteomfattet. Denne vil kun være kvoteomfattet i særlige tilfælde i industrien, hvor der fortrænges varmeproduktion fra større anlæg med en indfyret effekt på 20 MW eller derover. Beregningen er baseret på generelle nøgletal angivet i Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (2008) og er ikke knyttet til data fra CO 2-kortlægningen af den givne kommune. Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Elbesparelser, varmebesparelser, etablering el/varme/kraftvarmeproduktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme, andre tiltag der påvirker el- eller fjernvarmeproduktionen eller konvertering af landbrugsområder til rekreation eller skovrejsningsområder. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

42 Virkemiddelkatalog 40 Pileflis til kraftvarmeproduktion Flis af pil som energiafgrøde kan umiddelbart indgå som brændsel i kraftvarmeproduktion og derigennem give en CO 2-reduktion. Derudover vil der kunne opnås en reduktion i lattergasemissionen fra marken samt i energiforbruget til dyrkning. Det skyldes, at pil ligesom elefantgræs kan dyrkes med et meget lavt input af energi og gødning. Dermed opnås samlet set en reduceret drivhusgasudledning. Eventuel undergruppering - Kommunen kan forsøge at fremme landbrugets dyrkning af pil til kraftvarmeproduktion gennem frivillig dialog og adfærdspåvirkning via miljøtilsyn. Endvidere kan kommunen som varmeplanmyndighed fremme mulighederne for anvendelse af pileflis i varmeforsyningen. Kommunen har i den forbindelse bl.a. følgende muligheder: 1) Efter reglerne i Varmeforsyningsloven påhviler det kommunerne i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udføre planlægning for varmeforsyningen i kommunen. Gennem varmeplanlægningen kan kommunen bl.a. træffe beslutning om anvendelse af bestemte former for energi i produktionen, dvs. f.eks. omkring anvendelse af biomasse som brændsel. Etablering af kollektive varmeforsyningsanlæg kræver dog, at kommunen kan godkende projektet i henhold til bekendtgørelsen nr af 13/12/ ) I det omfang, kommunen er ejer/medejer af varmeforsyningen i kommunen, kan kommunen selv finansiere nye varmeforsyningsanlæg. Hvis kommunen ikke er ejer/medejer, kan kommunen udstede lånegaranti og dermed sikre gunstigere finansiering end ellers. 3) Igennem kommuneplan og lokalplaner kan kommunen sikre gode rammer for etablering af nye biomasseanlæg. F.eks. kan kommunen i medfør af Varmeforsyningsloven pålægge tilslutningspligt til fjernvarme for ny bebyggelse samt for eksisterende bebyggelse inden for en tidsfrist. Privatretlig/Halv offentligretlig/offentligretlig Virksomheder Den del af tiltaget, der omfatter selve landbrugsdriften, er ikke kvoteomfattet. Vedrørende etablering af pileflisbaseret kraftvarmeproduktion gælder det, at såfremt det etablerede anlægs indfyrede effekt er lig med eller større end 20 MW, er tiltaget direkte kvoteomfattet. Desuden vil den fortrængte elproduktion for langt størsteparten være kvoteomfattet (den andel der produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover). Derimod vil den erstattede individuelle opvarmning normalt ikke være kvoteomfattet. Denne vil kun være kvoteomfattet i særlige tilfælde i industrien, hvor der fortrænges varmeproduktion fra større anlæg med en indfyret effekt på 20 MW eller derover.

43 Virkemiddelkatalog 41 Kombination med andre tiltag Beregningen er baseret på generelle nøgletal angivet i Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (2008) og er ikke knyttet til data fra CO 2-kortlægningen af den givne kommune. Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Elbesparelser, varmebesparelser, etablering el/varme/kraftvarmeproduktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme, andre tiltag, der påvirker el- eller fjernvarmeproduktionen, eller konvertering af landbrugsområder til rekreation eller skovrejsningsområder. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

44 Virkemiddelkatalog 42 Helsædsmajs til biogas til kraftvarmeproduktion Dyrkning af majs til helsæd udgør en produktiv metode til at skaffe forholdsvis letomsætteligt biomasse til anvendelse i biogasanlæg. Ved den efterfølgende biogaskraftvarmeproduktion opnås en CO 2-reduktion. Eventuel undergruppering - Kommunen kan forsøge at fremme landbrugets dyrkning af helsædsmajs til biogasbaseret kraftvarmeproduktion gennem frivillig dialog og adfærdspåvirkning via miljøtilsyn. Endvidere kan kommunen som varmeplanmyndighed fremme mulighederne for anvendelse af biogas i varmeforsyningen. Kommunen har i den forbindelse bl.a. følgende muligheder: 1) Efter reglerne i Varmeforsyningsloven påhviler det kommunerne i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udføre planlægning for varmeforsyningen i kommunen. Gennem varmeplanlægningen kan kommunen bl.a. træffe beslutning om anvendelse af bestemte former for energi i produktionen, dvs. f.eks. omkring anvendelse af biogas som brændsel. Etablering af kollektive varmeforsyningsanlæg kræver dog, at kommunen kan godkende projektet i henhold til bekendtgørelsen nr af 13/12/ ) I det omfang, kommunen er ejer/medejer af varmeforsyningen i kommunen, kan kommunen selv finansiere nye varmeforsyningsanlæg. Hvis kommunen ikke er ejer/medejer, kan kommunen udstede lånegaranti og dermed sikre gunstigere finansiering end ellers. 3) Igennem kommuneplan og lokalplaner kan kommunen sikre gode rammer for etablering af nye biogasanlæg. F.eks. kan kommunen i medfør af Varmeforsyningsloven pålægge tilslutningspligt til fjernvarme for ny bebyggelse samt for eksisterende bebyggelse inden for en tidsfrist. Privatretlig/Halv offentligretlig/offentligretlig Virksomheder Den del af tiltaget, der omfatter selve landbrugsdriften, er ikke kvoteomfattet. Vedrørende etablering af biogaskraftvarmeproduktion gælder det, at såfremt det etablerede anlægs indfyrede effekt er lig med eller større end 20 MW, er tiltaget direkte kvoteomfattet. Desuden vil den fortrængte elproduktion for langt størsteparten være kvoteomfattet (den andel der produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover). Derimod vil den erstattede individuelle opvarmning normalt ikke være kvoteomfattet. Denne vil kun være kvoteomfattet i særlige tilfælde i industrien, hvor der fortrænges varmeproduktion fra større anlæg med en indfyret effekt på 20 MW eller derover.

45 Virkemiddelkatalog 43 Kombination med andre tiltag Beregningen er baseret på generelle nøgletal angivet i Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (2008) og er ikke knyttet til data fra CO 2-kortlægningen af den givne kommune. Majs til biogas vil erstatte den almindelige korndyrkning, og det er antaget, at energiforbruget til dyrkning af korn og majs er af nogenlunde samme størrelse. Endvidere antages dyrkning af majs til helsæd ikke at føre til væsentlige ændringer i kulstoflagring i jorden sammenlignet med korndyrkning. Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Elbesparelser, varmebesparelser, etablering el/varme/kraftvarmeproduktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme, andre tiltag der påvirker el- eller fjernvarmeproduktionen eller konvertering af landbrugsområder til rekreation eller skovrejsningsområder. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

46 Virkemiddelkatalog 44 Etablering af efterafgrøder Etablering af efterafgrøder i perioden mellem høst og etablering af en forårssået afgrøde næste forår vil reducere kvælstofudvaskningen og lattergasemissionen, da efterafgrøden vil optage en del af det kvælstof, der ellers ville være blevet udvasket i løbet af efteråret og vinteren. Dertil kan efterafgrøder antages at give et nettobidrag til jordens kulstofpulje. Dermed opnås samlet set en reduceret drivhusgasudledning. Eventuel undergruppering - Kombination med andre tiltag Kommunen kan forsøge at fremme landbrugets etablering af efterafgrøder gennem frivillig dialog og adfærdspåvirkning via miljøtilsyn. Halv offentligretlig Virksomheder Tiltaget er ikke kvoteomfattet, idet landbrugsdrift ikke er kvoteomfattet. Beregningen er baseret på generelle nøgletal angivet i Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (2008) og er ikke knyttet til data fra CO 2-kortlægningen af den givne kommune. Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Konvertering af landbrugsområder til rekreation eller skovrejsningsområder. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

47 Virkemiddelkatalog 45 Forbedret kvælstofudnyttelse ved placering af gødning til vårafgrøder Ved placering af handelsgødning anbringes gødningen i koncentrerede strenge i jorden i en forudbestemt afstand fra afgrøderækken. Dette kan gøres ved anvendelse af en kombinationssåmaskine til udsåning af udsæd og gødning i én arbejdsgang. Derved opnås en reduktion i kvælstofudvaskningen og en tilsvarende reduktion i lattergasemissionen. Eventuel undergruppering - Kombination med andre tiltag Kommunen kan forsøge at fremme den forbedrede kvælstofudnyttelse landbruget gennem planlægning, frivillig dialog og adfærdspåvirkning via miljøtilsyn. Halv offentligretlig Virksomheder Tiltaget er ikke kvoteomfattet, idet landbrugsdrift ikke er kvoteomfattet. Beregningen er baseret på generelle nøgletal angivet i Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (2008) og er ikke knyttet til data fra CO 2-kortlægningen af den givne kommune. Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Konvertering af landbrugsområder til rekreation eller skovrejsningsområder. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

48 Virkemiddelkatalog 46 Reduktion af husdyrbestanden i landbruget Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag En reduktion af husdyrproduktionen vil påvirke både metan- og lattergasemissionerne fra landbruget. Da metanudledningen er betydeligt større fra køer end fra grise, må der skelnes mellem reduktion af kvægbestanden og reduktion af svineproduktionen. Der kan regnes på en reduktion i kvæg- og eller svinebestanden Kommunen kan forsøge at fremme en reduktion i husdyrbestanden i landbruget gennem planlægning, frivillig dialog og adfærdspåvirkning via miljøtilsyn. Halv offentligretlig Virksomheder Tiltaget er ikke kvoteomfattet, idet landbrugsdrift ikke er kvoteomfattet. Beregningen er baseret på generelle nøgletal angivet i Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (2008) og er ikke knyttet til data fra CO 2-kortlægningen af den givne kommune. Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Konvertering af landbrugsområder til rekreation eller skovrejsningsområder. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

49 Virkemiddelkatalog 47 Opkøb og konvertering af bynære landbrugsområder til rekreation (parker/græsningsområder eller lignende) Ved opkøb og konvertering af bynære landbrugsområder til rekreation (parker/græsningsområder eller lignende) opnås en reduceret drivhusgasudledning, idet rekreative arealer normalt vil have en lavere drivhusgasudledning end landbrugsarealer. Eventuel undergruppering - Kombination med andre tiltag Kommune kan opkøbe og konvertere bynære landbrugsområder til rekreation og har dermed direkte indflydelse på tiltaget. Privatretlig/Offentligretlig Kommune, virksomheder Tiltaget er ikke kvoteomfattet. Den ud fra kortlægningen beregnede gennemsnitlige drivhusgasemission per hektar landbrugsareal i kommunen er anvendt. Rekreative arealer er antaget at have et neutralt drivhusgasbidrag. Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Ændring af drivhusgasemissionerne fra landbruget, dvs. husdyrgødning/helsædsmajs/græs til biogas til kraftvarmeproduktion, pileflis/halm til kraftvarmeproduktion, efterafgrøder, forbedret kvælstofudnyttelse eller reduktion i husdyrbestanden. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

50 Virkemiddelkatalog 48 CO 2 -optag fra skov Udpegning af skovrejsningsområder i kommuneplanen og skovrejsning på kommunens arealer Skove bidrager til en netto-binding af CO 2fra atmosfæren, og skovrejsning i kommunen kan således tilskrives en CO 2-reduktion. Eventuel undergruppering - Kombination med andre tiltag Kommunen kan åbne op for skovrejsning i kommunen ved at udpege skovrejsningsområder i kommuneplanen. Der er dog ingen sikkerhed for, at der vil blive rejst skov på de givne arealer. Kommunen kan også rejse skov på egne arealer. Offentligretlig/Halv offentligretlig Kommune, virksomheder Tiltaget er ikke kvoteomfattet. Baseret på nøgletal fra Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet vedrørende skovvækst. Der er beregnet et gennemsnitligt CO 2-optag per år som følge af skovrejsning på de givne arealer. I kombinationen med andre tiltag i beregneren er der ingen indbyrdes afhængigheder, som kommunen skal være opmærksom på.

51 Virkemiddelkatalog 49 Opkøb og konvertering af bynære landbrugsområder til skovrejsningsområder Skove bidrager til en netto-binding af CO 2 fra atmosfæren, og skovrejsning i kommunen kan således tilskrives en CO 2-reduktion. Ved at konvertere landbrugsområder til skovrejsningsområder opnås en yderligere reduktion i drivhusgasudledningen, idet emissionen fra landbruget samtidig reduceres. Eventuel undergruppering - Kombination med andre tiltag Kommunen kan åbne op for skovrejsning i kommunen ved at udpege skovrejsningsområder i kommuneplanen. Der er dog ingen sikkerhed for, at der vil blive rejst skov på de givne arealer. Kommunen kan også rejse skov på egne arealer. Privatretlig/Halv offentligretlig/offentligretlig Kommune, virksomheder Tiltaget er ikke kvoteomfattet. Den ud fra kortlægningen beregnede gennemsnitlige drivhusgasemission per hektar landbrugsareal i kommunen er anvendt. Effekten af skovrejsning er baseret på nøgletal fra Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet vedrørende skovvækst. Der er beregnet et gennemsnitligt CO 2- optag per år som følge af skovrejsning på de givne arealer. Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Ændring af drivhusgasemissionerne fra landbruget, dvs. husdyrgødning/helsædsmajs/græs til biogas til kraftvarmeproduktion, pileflis/halm til kraftvarmeproduktion, efterafgrøder, forbedret kvælstofudnyttelse eller reduktion i husdyrbestanden. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

52 Virkemiddelkatalog 50 Affaldshåndtering Separat indsamling af den biologiske affaldsfraktion i husstandene med henblik på udrådning (biogasproduktion og kompostering) Ved separat indsamling af den biologiske affaldsfraktion i husstandene til udrådning (biogasproduktion og kompostering) opnås en CO 2-gevinst, som primært skyldes, at brændværdien af det resterende affald stiger som følge af udsorteringen. Derudover giver selve biogasproduktionen og komposteringen en beskeden CO 2-gevinst via fortrængning af fossile brændsler. Selvom der samtidig bruges energi til at indsamle og behandle det biologiske affald, opnås der således en CO 2-reduktion netto. Eventuel undergruppering - Det bør nævnes, at der kan være andre hensyn end de klimamæssige, så som miljømæssige og økonomiske, som skal afvejes i forhold til, om det er en sådan affaldsordning en kommune vil vælge. En separat indsamling af den biologiske affaldsfraktion i husstandene kan indføres i den kommunale affaldshåndtering. Kommunen har dermed direkte indflydelse på tiltaget. Offentligretlig Kommune, Borgere Den del af tiltaget, der omfatter øget brændværdi af affaldet, er ikke direkte kvoteomfattet, idet affaldsforbrænding ikke er kvotebelagt. Selve energiproduktionen baseret på biogas vil dog være kvotebelagt, såfremt anlægget har en indfyret effekt på 20 MW eller derover. Den fortrænge fjernvarmeproduktion vil være kvotebelagt for den andel, som produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover. Tiltaget er således typisk indirekte kvoteomfattet og eventuelt direkte kvoteomfattet. Netto-CO 2-reduktionen kan variere fra 2 til 40 kg CO 2 per ton affald (før udsortering) afhængigt af ordning og anvendelsen af produceret gas og restprodukt (f.eks. som erstatning for spagnum). I beregneren er medianværdien i dette interval 19 kg CO 2/ton affald anvendt. Det er antaget, at 20 % af det almindelige husholdningsaffald kan indsamles i en bioaffaldsordning, og det er forudsat, at det drejer sig om parcelhuse. CO 2-gevinsten er i beregneren tillagt fjernvarmen. Beregningen er baseret på modellering i EASEWASTE (2008), som er en LCA-model om affald udviklet af Institut for Vand & Miljøteknologi, DTU. Dertil er anvendt diverse beregninger foretaget af COWI A/S vedr. CO 2-udslip fra forskellige affaldsteknologier samt affaldstransport i ind- og udland.

53 Virkemiddelkatalog 51 Kombination med andre tiltag Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Varmebesparelser, etablering af varme/kraftvarme-produktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme eller andre tiltag, der påvirker kommunens fjernvarmeforsyning. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

54 Virkemiddelkatalog 52 Udvidelse af den separate indsamling af emballageaffald med henblik på øget genanvendelse Ved separat indsamling af emballageaffald med henblik på øget genanvendelse opnås en CO 2-gevinst, som primært skyldes, at der set i et livscyklusperspektiv spares energi til fremstilling af emballage (fremstillingen og den tilhørende energibesparelse sker dog ikke nødvendigvis inden for kommunen). Dertil opnås en CO 2-reduktion som følge af, at en større del af affaldets fossile indhold (fra plastemballage) udsorteres og dermed ikke forbrændes. Udvidelsen af den separate indsamling af emballageaffaldet vil typisk ske ved opsætning af kombicontainere, der kan modtage dåser, plast- og glasflasker samlet, hvor den efterfølgende sortering så sker mekanisk. Eventuel undergruppering - Kombination med andre tiltag En udvidelse af den separate indsamling af emballageaffald kan indføres i den kommunale affaldshåndtering. Kommunen har dermed direkte indflydelse på tiltaget. Offentligretlig Kommune, Borgere Den del af tiltaget, der omfatter reduceret CO 2-udledning fra affaldsforbrænding, vil ikke være direkte kvoteomfattet, idet affaldsforbrænding ikke er kvotebelagt. Den reducerede CO 2-udledning fra emballagefremstilling vil heller ikke være kvoteomfattet, idet denne type fremstillingsvirksomheder ikke er kvoteomfattet. Tiltaget er dermed hverken direkte eller indirekte kvoteomfattet. Tages der højde for, at der bruges energi til indsamling og oparbejdning, vil der typisk opnås en netto CO 2-reduktion på 20 til 40 kg CO 2 per ton affald (før udsortering). I beregneren er medianværdien på 30 kg CO 2/ton affald anvendt. Det er antaget, at der ud over den eksisterende indsamling af papir og glas yderligere kan udsorteres emballageaffald svarende til 5 til 10 % af affaldet. CO 2-besparelsen er i beregneren tilskrevet fjernvarmeproduktionen i kommunen, men den primære CO 2-gevinst optræder som nævnt i et livscyklusperspektiv og vil dermed som oftest ikke komme kommunens CO 2-regnskab til gode. Beregningen er baseret på modellering i EASEWASTE (2008), som er en LCA-model om affald udviklet af Institut for Vand & Miljøteknologi, DTU. Dertil er anvendt diverse beregninger foretaget af COWI A/S vedr. CO 2-udslip fra forskellige affaldsteknologier samt affaldstransport i ind- og udland. Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Varmebesparelser, etablering af varme/kraftvarmeproduktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme eller andre tiltag, der påvirker kommunens fjernvarmeforsyning. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

55 Virkemiddelkatalog 53 Inspirationsliste over kommunale klimatiltag og -virkemidler Kollektiv energiforsyning Udarbejdelse af en varmeplan med målsætninger og retningslinier for kommunens fremtidige varmeforsyning. Varmeplanlægning i samarbejde med fjernvarmeselskaber, affaldsselskaber, biogasselskaber mv. i kommunen. Anvendelse af kommuneplan og lokalplaner til sikring af gode rammer for etablering af nye VE/affaldsbaserede anlæg. F.eks. kan kommunen i medfør af Varmeforsyningsloven pålægge tilslutningspligt til fjernvarme for ny bebyggelse samt for eksisterende bebyggelse inden for en tidsfrist. Etablering af nye biomasse/biogas/affaldsbaserede varme/kraftvarmeanlæg eller kollektive solvarmeanlæg/varmepumpeanlæg/geotermianlæg mv. i forbindelse med erstatning af udtjente varme/kraftvarmeanlæg, fortrængning af eksisterende individuel opvarmning (olie/naturgas/elvarme mv.) eller i forbindelse med nybyggeri. Kommunen kan finansiere nye anlæg I det omfang, kommunen er ejer/medejer af varmeforsyningen i kommunen. Hvis kommunen ikke er ejer/medejer, kan kommunen udstede lånegaranti og dermed sikre gunstigere finansiering end ellers. Energieffektivisering af eksisterende varme/kraftvarmeanlæg. Energieffektivisering af det eksisterende fjernvarmetransmissionsnet /distributionsnet. Udvidelse af produktionen på eksisterende kollektive varmeproducerende anlæg til fortrængning af individuel opvarmning. Brændselsskift på eksisterende varme/kraftvarmeanlæg fra fossile brændsler til biomasse/biogas/affald. Omlægning af varmeværker til kraftvarme. Etablering af fjernkøleproduktion og -forsyning til fortrængning af individuelle køleanlæg. Udpegning af vindmølleområder i kommuneplanen (vindmøller på land).

56 Virkemiddelkatalog 54 Kommunal affaldshåndtering og spildvandsrensning Optimering af affaldsindsamling herunder bl.a. separat indsamling af biologisk affald fra husstandene med henblik på udrådning (biogasproduktion og kompostering) og udvidelse af den separate indsamling af emballageaffald, plast eller metal med henblik på øget genanvendelse. Anden miljøoptimering af kommunal affaldshåndtering (øget genanvendelse, optimeret energiudnyttelse af affaldet mv.). Energieffektivisering af spildevandsrensningsanlæg (energibesparelser, udnyttelse af gasproduktion fra udrådning mv.). Kommunal bygningsdrift og nybyggeri Implementering af energiledelse. Energimærkning af bygninger. Energieffektiv bygningsrenovering og vedligehold af bygninger og tekniske anlæg. Kampagner for energibesparende adfærd i kommunens institutioner. Inddragelse af energihensyn i indkøbspolitikken. Indgåelse af privat-offentlige partnerskaber, der gør det attraktivt at foretage energibesparelser i kommunens bygninger (f.eks. ESCO-ordninger, driftspartnerskaber). Efteruddannelse af driftsfolk og varmemestre mv. i energiforhold. Etablering af lokale VE-anlæg (solvarme/solceller/varmepumper mv.). Krav om at kommunalt nybyggeri skal være lavenergibyggeri. Kommunal transport Kommunale transportpolitikker/transportplaner vedrørende brug af miljøvenlig transport ved pendling (f.eks. pendlercykler og organisering af samkørselsordninger) samt arbejdsrelateret transport (f.eks. politik om at indlandstransport sker med tog/bus/cykling, stille firmacykler til rådighed). Organisatoriske forhold (f.eks. centralisering eller decentralisering af servicefunktioner, hjemmearbejde og organisering af varedistribution (f.eks. i forbindelse med ældrepleje, udbringning af diverse materiel, salt mv.).

57 Virkemiddelkatalog 55 Krav til brændstof-økonomi ved kommunens indkøb af køretøjer og transportydelser. Krav til brug af alternative drivmidler ved kommunens indkøb af køretøjer og transportydelser (naturgas/el/hybridkoncepter/biobrændstoffer/brint). Kurser i miljørigtig bilkørsel til kommunalt ansatte med regelmæssigt kørselsbehov. Forbedre kapacitetsudnyttelsen på den kommunale varetransport. Kampagner for miljørigtige transportvaner i kommunens institutioner. Udskiftning af trafiksignaler og vejbelysning til mere energieffektive lyskilder samt intelligent lysstyring af vejbelysning. Påvirkning af det øvrige samfund - Generelt Udarbejdelse af Klimahandlingsplan og Miljøhandlingsplan. Adfærdspåvirkning (kampagner/oplysning/vejledning/undervisning) til fremme af energibesparelser, energieffektiviseringer, energirigtigt indkøb og energibesparende adfærd i det øvrige samfund. Adfærdspåvirkning (kampagner/oplysning/vejledning/undervisning) til at fremme anvendelse af VE/affaldsbaseret energi i det øvrige samfund. Påvirkning af det øvrige samfund - Byggeri Udlægge områder i lokalplan/kommuneplan til lavenergibyggeri. Tinglysning af skærpede energikrav ved salg af kommunale grunde. Fremme/stille krav om bygning i etager og boligstørrelse gennem lokal- og kommuneplaner. Vejledning af private bygherrer og investorer om lavenergibyggeri. Stille krav om tæthedsmålinger i større byggesager. Vejledning om energirigtig bygningsrenovering til borgere og investorer. Brug af og vejledning om økologiske byggematerialer med en god miljøprofil i et livscyklusperspektiv.

58 Virkemiddelkatalog 56 Påvirkning af det øvrige samfund Transport Lokalisering og byplanlægning: Byfortætning, funktionsintegration, stationsnærhed, lokalisering mv. med henblik på reduktion af det lokale transportbehov. Fremme af samkørsel (fysiske anlæg og information) og understøttelse af delebilordninger. Fremme af kollektiv trafik: Øget udbud af kollektiv transport (f.eks. flere og/eller mere frekvente buslinjer) og prisregulering af kollektiv transport (f.eks. lavere bustakster) samt bedre infrastruktur og fremkommelighed for denne (letbane, busbaner, bussluser mv.). Forbedret infrastruktur og fremkommelighed for cyklister og fodgængere (cykelstier, bycykler, "grøn bølge" for cyklister, cykelparkering mv.). Restriktioner for biltrafikken via parkeringspolitik og kørselsrestriktioner. F.eks. skærpede parkeringsnormer og indførelse af bilfrie områder eventuelt koblet med delebilsordning. Lokalisering og byplanlægning: Sikre god placering af bolig, service, erhverv og institutioner i forhold til kollektiv transport/cykling/gang via kommune- og lokalplaner. Oplysning og adfærdspåvirkning (kampagner, lokalt agenda 21-arbejde mv.) med henblik på at fremme borgernes valg af kollektiv transport/ cykling/samkørsel/gang frem for privatbilisme eller brug af alternative drivmidler i personbiler (elbiler/hybridbiler mv.). Tomgangspolitik (krav om, at køretøjer kun må holde i tomgang i et givet antal minutter). Optimering af signalregulering for at reducere emissioner fra stop/start. Oplysningskampagner for at udbrede mere miljørigtig bilkørsel. Anlægning af veje med optimal rullemodstand til minimering af brændstofforbrug. Påvirkning af det øvrige samfund - Skovbrug Udpegning af skovrejsningsområder i kommuneplanen og skovrejsning på kommunens arealer. Opkøb og konvertering af bynære landbrugsområder til henholdsvis rekreation eller skovrejsning.

59 Virkemiddelkatalog 57 Påvirkning af det øvrige samfund - Landbrug Planlægning og adfærdspåvirkning via VVM/miljøgodkendelse og miljøtilsyn med intensive landbrug og husdyrhold med henblik på at fremme reduktion af landbrugets drivhusgasemissioner. Planlægning og adfærdspåvirkning via miljøtilsyn med intensive landbrug og husdyrhold med henblik på at fremme energiudnyttelse af organiske restprodukter og dyrkning af energiafgrøder. Påvirkning af det øvrige samfund - Affald Øget vejledning med henblik på at hjælpe erhvervene med affaldsreduktion og øget genanvendelse m.m. Adfærdspåvirkning (kampagner/oplysning/vejledning/undervisning) med henblik på at fremme en reduktion af den genererede affaldsmængde (især den biologiske fraktion - madaffald mv.) samt fremme brugen af eksisterende affaldssorteringsordninger.

60 Virkemiddelkatalog 58 Referenceliste Birch & Krogboe A/S (2004). Potentialevurdering - Energibesparelser i husholdninger, erhverv og offentlig sektor. Rapport udarbejdet for Energistyrelsen. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (2008). Effekter af udvalgte virkemidler til reduktion af landbrugets drivhusgasemissioner. Danmarks Naturfredningsforening (2008). Vejledning til opgørelse og dokumentation af kommunens CO 2 -udledninger og -reduktioner. a/klima/co2-vejledning.pdf EASEWASTE (2008). Værktøj udarbejdet af Danmarks Tekniske Universitet til livscyklusvurdering inden for integreret affaldshåndtering (EASEWASTE: Environmental Assessment of Solid Waste Systems and Technologies). Energistyrelsen (2008). Alternative drivmidler i transportsektoren. Energistyrelsen, Elkraft system og Eltra (2005). Technology Data for Electricity and Heat Generating Plants. Baggrundsrapport til Energistrategi r_electricity_and_heat_generating_plants/pdf/technology_data_march05.pdf d. 1/7, Erhvervs- og Byggestyrelsen (2008). Bygningsreglement d. 12/ KL (2008). Klima på den lokale dagsorden - inspiration og gode eksempler. KL, Kontoret for Teknik og Miljø,