Virkemiddelkatalog CO 2 -beregning. Vejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virkemiddelkatalog CO 2 -beregning. Vejledning"

Transkript

1 Virkemiddelkatalog CO 2 -beregning Vejledning

2 18 Kom godt i gang med CO 2 -beregning Vejledning Dataindsamling CO 2 -beregning Vejledning It-programmet CO 2 -beregning Vejledning Virkemiddelkatalog CO 2 -beregning Vejledning Udgivet af Klima- og Energiministeriet og KL Konsulent Anne Mette R. von Benzon, COWI A/S Claus Werner Nielsen, COWI A/S Karsten Hedegaard, COWI A/S Kasper Saunders Bang, COWI A/S Else Bernsen, COWI A/S Layout COWI A/S December 2008

3 Virkemiddelkatalog 1 Indholdsfortegnelse Introduktion 2 Katalog over klimatiltag i CO 2 -beregneren 2 Inspirationsliste over klimatiltag og virkemidler 4 Katalog over klimatiltag i CO 2 -beregneren 6 Kollektiv el- og varmeforsyning 8 Individuel energiforsyning 18 Energibesparelser 21 Transport 30 Landbrug 34 CO 2 -optag fra skov 48 Affaldshåndtering 50 Inspirationsliste over kommunale klimatiltag og -virkemidler 53 Referenceliste 58

4 Virkemiddelkatalog 2 Introduktion Denne vejledning omhandler det virkemiddelkatalog, der er udarbejdet i tilknytning til den kommunale CO 2 -beregner. CO 2 -beregneren er et værktøj, som kommunerne kan bruge til at kortlægge drivhusgasudledningen fra kommunen som geografisk område. Derudover kan beregneren bruges til at beregne, hvilken effekt forskellige klimatiltag i kommunen vil kunne have på udledningen. Det skal nævnes, at effekten af virkemidlerne er estimeret ud fra gennemsnitsbetragtninger. Præcise beregninger af de mulige CO 2 -besparelser vil derfor kræve, at kommunen vurderer klimatiltagene ud fra de specifikke forhold i kommunen. Kataloget er opbygget af to dele, som er kort beskrevet i det følgende: Katalog over klimatiltag i CO 2 -beregneren Inspirationsliste over klimatiltag og -virkemidler. Katalog over klimatiltag i CO 2 -beregneren Første del omhandler de klimatiltag, som er inkluderet i selve CO 2 -beregneren. Disse tiltag skal på ingen måde forstås som værende udtømmende for de muligheder kommunerne har for at reducere deres klimapåvirkning. Derimod omfatter kataloget en række klimatiltag, som det ud fra tilgængelige nøgletal og projektets rammer har været muligt at inkludere i beregningsmodellen. I indkredsningen af klimatiltagene er der bl.a. hentet inspiration fra kommunale klima-virkemidler angivet i KL (2008), idé-kataloget fra Danmarks Naturfredningsforening (2008) udarbejdet i forbindelse med Klimakommune-initiativet, Energistyrelsens teknologikatalog 1, Energistyrelsens projekt om alternative drivmidler i transportsektoren 2 samt den foreløbige liste i Dansk Jordbrugs Forskning (2008) over udvalgte tiltag til reduktion af landbrugets drivhusgasemissioner udarbejdet i forbindelse med Klimakommissionens arbejde. 1 Energistyrelsen et al. (2005). 2 Energistyrelsen (2008).

5 Virkemiddelkatalog 3 Kataloget omfatter alene klimatiltag, som er mulige med udgangspunkt i gældende lovgivning. Kataloget rummer beskrivende data og har til formål at supplere de mere beregningsorienterede virkemiddeldata vist i CO 2 -beregneren. På tabelform indeholder kataloget følgende data for hvert af klimatiltagene: : af, hvad klimatiltaget består i, og hvorfor det har en effekt på kommunens drivhusgasudledning. Beskrivelsen svarer til den tekst, der vises for hvert virkemiddel på brugerfladen i selve CO 2 -beregneren. Eventuel undergruppering: Hvis der i CO 2 -beregningen for det givne klimatiltag indgår en form for undergruppering, er denne angivet. En undergruppering kan f.eks. være de forskellige drivmidler, som konkret kan vælges under et klimatiltag, som omhandler brug af alternative drivmidler til transport (biogas, naturgas, el og hybrid-koncepter). : Overordnet angivelse af, hvordan kommunen kan gennemføre det givne klimatiltag. : Angivelse af, om kommunens rolle i forhold til det givne virkemiddel er privatretlig, offentlig, eller om kommunen har en rolle som rammegiver eller som motiverende instans f.eks. i form af oplysningsvirksomhed. Der anvendes i den forbindelse følgende definitioner: Privatretlige virkemidler: Virkemidler, hvor gennemførelsen af tiltaget bygger på frivillighed hos private parter, og hvor kommunen ikke har beføjelser til at regulere forholdet, eller hvor en offentlig myndighed driver virksomhed af privatretlig karakter og derigennem selv kan reducere CO 2 -udledningen. Offentligretlige virkemidler: Virkemidler, hvor initiativet til gennemførelse af tiltaget udgår på myndighedsniveau med baggrund i udøvelse af myndighedsbeføjelser. Halv offentligretlige virkemidler: Virkemidler, som er offentlige i rammegivningen eller motiveret gennem offentlig indsats i form af informationsmateriale eller anden oplysning. : Angivelse af, om virkemidlet er til rådighed med mulighed for at anføre kommune, stat, region, borgere og/eller virksomheder. Dvs. angivelse af, hvilke aktører kommunen skal påvirke i gennemførelsen af det givne tiltag. : Angivelse af, hvorvidt klimatiltagets effekt er CO 2 - kvoteomfattet. Dette forhold har betydning i forhold til, at der for kvoteomfattede aktiviteter allerede eksisterer et incitament til at reducere CO 2 -

6 Virkemiddelkatalog 4 udledningen. For virkemidler, som er kvoteomfattet, skelnes der mellem en direkte og en indirekte kvoteomfatning. En direkte kvoteomfatning betyder i denne sammenhæng, at den aktivitet, der etableres eller påvirkes i forbindelse med klimatiltaget, er kvoteomfattet (f.eks. energiproduktionen på et etableret anlæg). En indirekte kvoteomfatning indikerer, at den aktivitet, som virkemidlet fortrænger, er kvoteomfattet (f.eks. den fortrængte elproduktion som følge af elproduktionen fra et etableret anlæg). : Centrale antagelser og kilder anvendt i beregningen af klimatiltaget. Modelleringen af tiltagenes effekt er baseret på gældende lovgivning. Dette har f.eks. relevans for, hvordan effekten af en etableret varme/kraftvarmeproduktion modelleres. Kombination med andre tiltag: Bemærkning om, hvorvidt kommunen bør være opmærksom på indbyrdes koblinger med andre af klimatiltagene. Effekterne af nogle tiltagene vil i realiteten være indbyrdes afhængige, og disse afhængigheder er ikke modelleret i beregneren. En sådan modellering ville kræve en særdeles kompleks model, hvilket der ikke er lagt op til i projektet om CO 2 -beregneren. For klimatiltag med koblinger til andre tiltag, er det her nævnt hvilke, så kommunen kan være opmærksom på dette, hvis effekten af flere tiltag adderes. Klimatiltagene i kataloget er opdelt i følgende kategorier: Kollektiv el- og varmeforsyning, Individuel energiforsyning, Energibesparelser, Transport, Landbrug, CO 2 -optag fra skov samt Affaldshåndtering. Inspirationsliste over klimatiltag og virkemidler Som nævnt er klimatiltagene inkluderet i selve CO 2 -beregneren ikke udtømmende for de tiltag, som kommunerne kan gennemføre med henblik på at reducere deres klimapåvirkning. Som supplement er der derfor udarbejdet en bredere inspirationsliste over de tiltag og virkemidler, som kommunerne kan overveje at anvende i deres klimaindsats. Denne liste skal dog heller ikke tolkes som værende udømmende. I udarbejdelsen af listen er der bl.a. inddraget forslag modtaget fra testkommunerne København, Frederikshavn, Randers, Brøndby og Thisted, samt kommunerne Århus, Albertslund og Sønderborg, som er tilknyttet projektets følgegruppe.

7 Virkemiddelkatalog 5 Tiltagene/virkemidlerne på listen varierer meget med hensyn til det niveau, de er angivet på nogle er meget overordnede, mens andre er mere konkrete. Desuden vil det variere fra kommune til kommune, hvorvidt de listede virkemidler er tilgængelige i praksis. F.eks. har det inden for kollektiv el- og varmeforsyning betydning, hvorvidt kommunen er ejer eller medejer af varmeforsyningen i kommunen.

8 Virkemiddelkatalog 6 Katalog over klimatiltag i CO 2 -beregneren Indledningsvist er nedenfor angivet en oversigt over de klimatiltag, som er inkluderet i CO 2 -beregneren. Tabel 1 - Oversigt over klimatiltag inkluderet i CO 2-beregneren. NR KLIMATILTAG Kollektiv el- og varmeforsyning 1 Røggaskondensering på varmeproducerende affaldsforbrændingsanlæg 2 Omlægning af affaldsforbrændingsanlæg til kraftvarme 3 Etablering af biogas kraftvarmeanlæg 4 Etablering af biomasse varmeproducerende anlæg baseret på træflis 5 Etablering af biomasse kraftvarmeanlæg baseret på træflis 6 Etablering af biomasse kraftvarmeanlæg baseret på halm 7 Etablering af kollektivt varmepumpeanlæg 8 Etablering af kollektivt geotermianlæg 9 Udpegning af vindmølleområder i kommuneplanen (vindmøller på land) Individuel energiforsyning 10 Etablering af varmepumper hos forbrugere uden for fjernvarmeforsyning 11 Etablering af nettilsluttede solcelleanlæg hos forbrugere 12 Etablering af solvarme hos forbrugere uden for fjernvarmeforsyning Energibesparelser 13 Elbesparelser inden for erhverv 14 Varme- og brændselsbesparelser inden for erhverv 15 Elbesparelser i offentlig sektor 16 Varmebesparelser i offentlig sektor 17 Elbesparelser i husholdninger 18 Varmebesparelser i husholdninger 19 Udlægning af områder i lokalplan/kommuneplan til lavenergibyggeri klasse 2 20 Udlægning af områder i lokalplan/kommuneplan til lavenergibyggeri klasse 1

9 Virkemiddelkatalog 7 NR KLIMATILTAG Transport 21 Reduktion af det samlede lokale transportbehov 22 Påvirkning af transportmiddelvalg: Flytning af personbiltrafik til andre transportformer 23 Brug af alternative drivmidler i personbiltransport (biogas, naturgas, el, hybridbiler) 24 Brug af alternative drivmidler i bus- og lastbiltransport (biogas, naturgas, el, hybridkoncept) Landbrug 25 Husdyrgødning til biogas til kraftvarmeproduktion 26 Halm til brændsel i kraftvarmeproduktion 27 Græs fra ekstensive arealer/naturpleje til biogas til kraftvarmeproduktion 28 Pileflis til kraftvarmeproduktion 29 Helsædsmajs til biogas til kraftvarmeproduktion 30 Etablering af efterafgrøder 31 Forbedret kvælstofudnyttelse ved placering af gødning til vårafgrøder 32 Reduktion af husdyrbestanden i landbruget 33 Opkøb og konvertering af bynære landbrugsområder til rekreation (parker/græsningsområder eller lignende) CO 2-optag fra skov 34 Udpegning af skovrejsningsområder i kommuneplanen og skovrejsning på kommunens arealer 35 Opkøb og konvertering af bynære landbrugsområder til skovrejsningsområder Affaldshåndtering Separat indsamling af den biologiske affaldsfraktion i husstandene med henblik på udrådning (biogasproduktion og kompostering) Udvidelse af den separate indsamling af emballageaffald med henblik på øget genanvendelse I det følgende findes selve kataloget over virkemidlerne i Tabel 1.

10 Virkemiddelkatalog 8 Kollektiv el- og varmeforsyning Røggaskondensering på varmeproducerende affaldsforbrændingsanlæg Ved implementering af røggaskondensering udnyttes varmen fra røggassen således, at varmevirkningsgraden øges til omkring 98 % netto. Derved øges fjernvarmeproduktionen fra affaldsforbrændingsanlægget tilsvarende under fortrængning af anden varmeforsyning i kommunen. Afhængig af, hvilken type varmeproduktion der fortrænges, kan der derved opnås en CO 2-reduktion. Eventuel undergruppering - Kommunen har direkte indflydelse på gennemførelse af tiltaget i det omfang, kommunen er ejer/medejer af det/de givne anlæg. Privatretlig Kommune, virksomheder Tiltaget er ikke direkte kvoteomfattet, eftersom affaldsforbrændingsanlæg ikke er kvotebelagt. Dog er tiltaget indirekte omfattet af kvoter, idet den fortrængte fjernvarmeproduktion er kvoteomfattet for den andel, som produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover. Baseret på teknologidata i Energistyrelsen et al. (2005). Det er antaget, at den øgede fjernvarmeproduktion som følge af røggaskondenseringen fortrænger øvrig fjernvarme i kommunen. Den gennemsnitlige emissionsfaktor for fjernvarme i kommunen ifølge kortlægningen er anvendt. Kombination med andre tiltag Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Varmebesparelser, etablering af varme/kraftvarmeproduktionanlæg, omlægning til kraftvarme eller andre tiltag, der påvirker kommunens fjernvarmeforsyning. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne ikke modelleret i beregneren.

11 Virkemiddelkatalog 9 Omlægning af affaldsforbrændingsanlæg til kraftvarme Ved omlægning af affaldsforbrændingsanlæg til kraftvarme tilvejebringes en affaldsbaseret elproduktion, som via fortrængning af fossilt baseret elproduktion i elnetttet giver en CO 2-reduktion. Da en del af energien i affaldet trækkes ud til elproduktion, falder varmeproduktionen dog samtidig fra anlægget. Den typiske kapacitet for affaldskraftvarmeanlæg er tons affald per time svarende til en varmeproduktion på MW og en elproduktion på 9-30 MW. I Danmark er elproduktion på affaldsforbrændingsanlæg sjældent rentabelt for anlæg af en skala under 10 tons affald i timen. Eventuel undergruppering - Kommunen har direkte indflydelse på gennemførelse af tiltaget i det omfang, kommunen er ejer/medejer af det/de givne anlæg. Privatretlig Kommune, virksomheder Tiltaget er ikke direkte kvoteomfattet, eftersom affaldsforbrændingsanlæg ikke er kvotebelagt. Dog er tiltaget indirekte omfattet af kvoter, idet den fortrængte elproduktion for langt størsteparten vil være kvoteomfattet (den andel der produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover). Baseret på teknologidata i Energistyrelsen et al. (2005). CO 2-emissionen som følge af den nedsatte fjernvarmeproduktion er beregnet ved brug af den gennemsnitlige emissionsfaktor for fjernvarme i kommunen ifølge kortlægningen. Kombination med andre tiltag Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Elbesparelser, varmebesparelser, etablering el/varme/kraftvarmeproduktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme eller andre tiltag, der påvirker el- eller fjernvarmeproduktionen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

12 Virkemiddelkatalog 10 Etablering af biogas kraftvarmeanlæg Etablering af biogas kraftvarmeanlæg giver en el- og varmeproduktion baseret på vedvarende energi og dermed en CO 2-reduktion. Biogassen anvendes som brændsel i en motor, der producerer el og varme. Biogassen produceres fra bionedbrydeligt organisk materiale uden miljøskadelige komponenter: typisk husdyrgødning (80-90%) og organisk affald fra industri (10-20%). Gennemsnitligt input på tons råmateriale per dag typisk leveret af landbrugsejendomme. Det daglige gennemsnitlige udbytte er Nm 3 biogas, hvilket kan konverteres til 0,1-3 MW el. Eventuel undergruppering - Kommunen har bl.a. følgende muligheder for at fremme etableringen af nye biogasbaserede varmeforsyningsanlæg: 1) Efter reglerne i Varmeforsyningsloven påhviler det kommunerne i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udføre planlægning for varmeforsyningen i kommunen. Gennem varmeplanlægningen kan kommunen bl.a. træffe beslutning om anvendelse af bestemte former for energi i produktionen, dvs. f.eks. omkring anvendelse af biogas som brændsel. Etablering af kollektive varmeforsyningsanlæg kræver dog, at kommunen kan godkende projektet i henhold til bekendtgørelsen nr af 13/12/ ) I det omfang, kommunen er ejer/medejer af varmeforsyningen i kommunen, kan kommunen selv finansiere nye varmeforsyningsanlæg. Hvis kommunen ikke er ejer/medejer, kan kommunen udstede lånegaranti og dermed sikre gunstigere finansiering end ellers. 3) Igennem kommuneplan og lokalplaner kan kommunen sikre gode rammer for etablering af nye biogasanlæg. F.eks. kan kommunen i medfør af Varmeforsyningsloven pålægge tilslutningspligt til fjernvarme for ny bebyggelse samt for eksisterende bebyggelse inden for en tidsfrist. Privatretlig/Halv offentligretlig/offentligretlig Kommune, virksomheder Såfremt det etablerede anlægs indfyrede effekt er lig med eller større end 20 MW, er tiltaget direkte kvoteomfattet. Desuden vil den fortrængte elproduktion for langt størsteparten være kvoteomfattet (den andel der produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover). Derimod vil den erstattede individuelle opvarmning normalt ikke være kvoteomfattet. Denne vil kun være kvoteomfattet i særlige tilfælde i industrien, hvor der fortrænges varmeproduktion fra større anlæg med en indfyret effekt på 20 MW eller derover.

13 Virkemiddelkatalog 11 Baseret på teknologidata i Energistyrelsen et al. (2005). Med udgangspunkt i de forhold, som den gældende lovgivning stiller, er fjernvarmeproduktionen fra anlægget antaget at erstatte eksisterende individuel opvarmning i kommunen. Der er anvendt en estimeret gennemsnitlig emissionsfaktor for individuel opvarmning (243 g CO 2/kWh varmeforbrug) baseret på en antaget ligelig fordeling mellem naturgasfyr og oliefyr som opvarmningskilde. Kombination med andre tiltag Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Elbesparelser, varmebesparelser, etablering el/varme/kraftvarmeproduktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme eller andre tiltag, der påvirker el- eller fjernvarmeproduktionen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

14 Virkemiddelkatalog 12 Etablering af biomasse varmeproducerende anlæg baseret på træflis Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Etablering af et biomasse varmeproducerende anlæg giver en fjernvarmeproduktion baseret på vedvarende energi, som fortrænger anden varmeforsyning i kommunen. Afhængig af, hvilken type varmeproduktion der fortrænges, kan der derved opnås en CO 2-reduktion. Der er tale om en biomassekedel baseret på fyring med træflis fra skovbrug og/eller fra træindustri. - Kommunen har bl.a. følgende muligheder for at fremme etableringen af nye biomasse-varmeforsyningsanlæg: 1) Efter reglerne i Varmeforsyningsloven påhviler det kommunerne i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udføre planlægning for varmeforsyningen i kommunen. Gennem varmeplanlægningen kan kommunen bl.a. træffe beslutning om anvendelse af bestemte former for energi i produktionen, dvs. f.eks. omkring anvendelse af biomasse som brændsel. Etablering af kollektive varmeforsyningsanlæg kræver dog, at kommunen kan godkende projektet i henhold til bekendtgørelsen nr af 13/12/ ) I det omfang, kommunen er ejer/medejer af varmeforsyningen i kommunen, kan kommunen selv finansiere nye varmeforsyningsanlæg. Hvis kommunen ikke er ejer/medejer, kan kommunen udstede lånegaranti og dermed sikre gunstigere finansiering end ellers. 3) Igennem kommuneplan og lokalplaner kan kommunen sikre gode rammer for etablering af nye biomasseanlæg. F.eks. kan kommunen i medfør af Varmeforsyningsloven pålægge tilslutningspligt til fjernvarme for ny bebyggelse samt for eksisterende bebyggelse inden for en tidsfrist. Privatretlig/Halv offentligretlig/offentligretlig Kommune, virksomheder Såfremt det etablerede anlægs indfyrede effekt er lig med eller større end 20 MW, er tiltaget direkte kvoteomfattet. Derimod vil der normalt ikke være en indirekte kvoteomfatning, idet den erstattede individuelle opvarmning typisk ikke vil være kvoteomfattet. Kun i særlige tilfælde i industrien, hvor der fortrænges varmeproduktion fra større anlæg med en indfyret effekt på 20 MW eller derover, vil der være en indirekte kvoteomfatning. Baseret på teknologidata i Energistyrelsen et al. (2005). Med udgangspunkt i de forhold, som den gældende lovgivning stiller, er fjernvarmeproduktionen fra anlægget antaget at erstatte eksisterende individuel opvarmning i kommunen. Der er anvendt en estimeret gennemsnitlig emissionsfaktor for individuel opvarmning (243 g CO 2/kWh varmeforbrug) baseret på en antaget ligelig fordeling mellem naturgasfyr og oliefyr som opvarmningskilde. Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Varmebesparelser, etablering af varme/kraftvarme-produktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme eller andre tiltag, der påvirker kommunens fjernvarmeforsyning. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

15 Virkemiddelkatalog 13 Etablering af biomasse kraftvarmeanlæg baseret på træflis Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Etablering af biomasse kraftvarmeanlæg giver en el- og varmeproduktion baseret på vedvarende energi og dermed en CO 2-reduktion. Der er tale om biomasse kraftvarmeanlæg i mindre skala, 5-15 MW el og MW varme, baseret på træflis fra skovbrug og/eller fra træindustri (dampturbineanlæg, ristefyret). - Kommunen har bl.a. følgende muligheder for at fremme etableringen af nye biomasse varmeforsyningsanlæg: 1) Efter reglerne i Varmeforsyningsloven påhviler det kommunerne i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udføre planlægning for varmeforsyningen i kommunen. Gennem varmeplanlægningen kan kommunen bl.a. træffe beslutning om anvendelse af bestemte former for energi i produktionen, dvs. f.eks. omkring anvendelse af biomasse som brændsel. Etablering af kollektive varmeforsyningsanlæg kræver dog, at kommunen kan godkende projektet i henhold til bekendtgørelsen nr af 13/12/ ) I det omfang, kommunen er ejer/medejer af varmeforsyningen i kommunen, kan kommunen selv finansiere nye varmeforsyningsanlæg. Hvis kommunen ikke er ejer/medejer, kan kommunen udstede lånegaranti og dermed sikre gunstigere finansiering end ellers. 3) Igennem kommuneplan og lokalplaner kan kommunen sikre gode rammer for etablering af nye biomasse anlæg. F.eks. kan kommunen i medfør af Varmeforsyningsloven pålægge tilslutningspligt til fjernvarme for ny bebyggelse samt for eksisterende bebyggelse inden for en tidsfrist. Privatretlig/Halv offentligretlig/offentligretlig Kommune, virksomheder Såfremt det etablerede anlægs indfyrede effekt er lig med eller større end 20 MW, er tiltaget direkte kvoteomfattet. Desuden vil den fortrængte elproduktion for langt størsteparten være kvoteomfattet (den andel, der produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover). Derimod vil den erstattede individuelle opvarmning normalt ikke være kvoteomfattet (i tilfælde af, at der fortrænges varme fra energianlæg med en indfyret effekt på 20 MW, vil der dog være en kvoteomfatning). Baseret på teknologidata i Energistyrelsen et al. (2005). Med udgangspunkt i de forhold, som den gældende lovgivning stiller, er fjernvarmeproduktionen fra anlægget antaget at erstatte eksisterende individuel opvarmning i kommunen. Der er anvendt en estimeret gennemsnitlig emissionsfaktor for individuel opvarmning (243 g CO 2/kWh varmeforbrug) baseret på en antaget ligelig fordeling mellem naturgasfyr og oliefyr som opvarmningskilde. Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Elbesparelser, varmebesparelser, etablering el/varme/kraftvarme-produktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme eller andre tiltag, der påvirker eleller fjernvarmeproduktionen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

16 Virkemiddelkatalog 14 Etablering af biomasse kraftvarmeanlæg baseret på halm Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Etablering af biomassekraftvarmeanlæg giver en el- og varmeproduktion baseret på vedvarende energi og dermed en CO 2-reduktion. Der er tale om biomasse kraftvarmeanlæg i mindre skala, 5-15 MW el og MW varme, baseret på halm fra landbrug (dampturbineanlæg, ristefyret). - Kommunen har bl.a. følgende muligheder for at fremme etableringen af nye biomassevarmeforsyningsanlæg: 1) Efter reglerne i Varmeforsyningsloven påhviler det kommunerne i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udføre planlægning for varmeforsyningen i kommunen. Gennem varmeplanlægningen kan kommunen bl.a. træffe beslutning om anvendelse af bestemte former for energi i produktionen, dvs. f.eks. omkring anvendelse af biomasse som brændsel. Etablering af kollektive varmeforsyningsanlæg kræver dog, at kommunen kan godkende projektet i henhold til bekendtgørelsen nr af 13/12/ ) I det omfang, kommunen er ejer/medejer af varmeforsyningen i kommunen, kan kommunen selv finansiere nye varmeforsyningsanlæg. Hvis kommunen ikke er ejer/medejer, kan kommunen udstede lånegaranti og dermed sikre gunstigere finansiering end ellers. 3) Igennem kommuneplan og lokalplaner kan kommunen sikre gode rammer for etablering af nye biomasseanlæg. F.eks. kan kommunen i medfør af Varmeforsyningsloven pålægge tilslutningspligt til fjernvarme for ny bebyggelse samt for eksisterende bebyggelse inden for en tidsfrist Privatretlig/Halv offentligretlig/offentligretlig Kommune, virksomheder Såfremt det etablerede anlægs indfyrede effekt er lig med eller større end 20 MW, er tiltaget direkte kvoteomfattet. Desuden vil den fortrængte elproduktion for langt størsteparten være kvoteomfattet (den andel der produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover). Derimod vil den erstattede individuelle opvarmning normalt ikke være kvoteomfattet. Denne vil kun være kvoteomfattet i særlige tilfælde i industrien, hvor der fortrænges varmeproduktion fra større anlæg med en indfyret effekt på 20 MW eller derover. Baseret på teknologidata i Energistyrelsen et al. (2005). Med udgangspunkt i de forhold som den gældende lovgivning stiller, er fjernvarmeproduktionen fra anlægget antaget at erstatte eksisterende individuel opvarmning i kommunen. Der er anvendt en estimeret gennemsnitlig emissionsfaktor for individuel opvarmning (243 g CO 2/kWh varmeforbrug) baseret på en antaget ligelig fordeling mellem naturgasfyr og oliefyr som opvarmningskilde. Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Elbesparelser, varmebesparelser, etablering el/varme/kraftvarme-produktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme eller andre tiltag, der påvirker eleller fjernvarmeproduktionen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

17 Virkemiddelkatalog 15 Etablering af kollektivt varmepumpeanlæg Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag El-drevne kollektive varmepumpe giver en fjernvarmeproduktion, som fortrænger anden varmeforsyning i kommunen. Afhængig af, hvilken varmeproduktion der fortrænges, kan der som følge heraf opnås en CO 2-reduktion. - Kommunen har bl.a. følgende muligheder for at fremme etableringen af nye kollektive varmepumpeanlæg: 1) Efter reglerne i Varmeforsyningsloven påhviler det kommunerne i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udføre planlægning for varmeforsyningen i kommunen. Gennem varmeplanlægningen kan kommunen bl.a. træffe beslutning om anvendelse af bestemte former for energi i produktionen, dvs. f.eks. omkring anvendelse kollektive varmepumpeanlæg. Etablering af kollektive varmeforsyningsanlæg kræver dog, at kommunen kan godkende projektet i henhold til bekendtgørelsen nr af 13/12/ ) I det omfang, kommunen er ejer/medejer af varmeforsyningen i kommunen, kan kommunen selv finansiere nye varmeforsyningsanlæg. Hvis kommunen ikke er ejer/medejer, kan kommunen udstede lånegaranti og dermed sikre gunstigere finansiering end ellers. 3) Igennem kommuneplan og lokalplaner kan kommunen sikre gode rammer for etablering af nye kollektive varmepumpeanlæg. F.eks. kan kommunen i medfør af Varmeforsyningsloven pålægge tilslutningspligt til fjernvarme for ny bebyggelse samt for eksisterende bebyggelse inden for en tidsfrist Privatretlig/Halv offentligretlig/offentligretlig Kommune, virksomheder Tiltaget er ikke direkte kvotebelagt, idet varmepumpeanlæg er eleller varmedrevne og dermed ikke har en indfyret brændselseffekt på 20 MW eller derover. Den erstattede individuelle opvarmning vil normalt heller ikke være kvoteomfattet, og tiltaget vil således i langt de fleste tilfælde heller ikke være indirekte kvotebelagt. Den fortrængte individuelle opvarmning vil kun være kvoteomfattet i særlige tilfælde i industrien, hvor der fortrænges varmeproduktion fra større anlæg med en indfyret effekt på 20 MW eller derover. Baseret på teknologidata i Energistyrelsen et al. (2005). Med udgangspunkt i de forhold som den gældende lovgivning stiller, er fjernvarmeproduktionen fra anlægget antaget at erstatte eksisterende individuel opvarmning i kommunen. Der er anvendt en estimeret gennemsnitlig emissionsfaktor for individuel opvarmning (243 g CO 2/kWh varmeforbrug) baseret på en antaget ligelig fordeling mellem naturgasfyr og oliefyr som opvarmningskilde Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Varmebesparelser, etablering af varme/kraftvarme-produktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme eller andre tiltag, der påvirker kommunens fjernvarmeforsyning. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

18 Virkemiddelkatalog 16 Etablering af kollektivt geotermianlæg Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Kollektive geotermianlæg giver en fjernvarmeproduktion, som fortrænger anden varmeforsyning i kommunen. Afhængig af, hvilken varmeproduktion der fortrænges, kan der som følge heraf opnås en CO 2-reduktion. - Kommunen har bl.a. følgende muligheder for at fremme etableringen af nye kollektive geotermianlæg: 1) Efter reglerne i Varmeforsyningsloven påhviler det kommunerne i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udføre planlægning for varmeforsyningen i kommunen. Gennem varmeplanlægningen kan kommunen bl.a. træffe beslutning om anvendelse af bestemte former for energi i produktionen, dvs. f.eks. omkring anvendelse kollektive geotermianlæg. Etablering af kollektive varmeforsyningsanlæg kræver dog, at kommunen kan godkende projektet i henhold til bekendtgørelsen nr af 13/12/ ) I det omfang, kommunen er ejer/medejer af varmeforsyningen i kommunen, kan kommunen selv finansiere nye varmeforsyningsanlæg. Hvis kommunen ikke er ejer/medejer, kan kommunen udstede lånegaranti og dermed sikre gunstigere finansiering end ellers. 3) Igennem kommuneplan og lokalplaner kan kommunen sikre gode rammer for etablering af nye kollektive geotermianlæg. F.eks. kan kommunen i medfør af Varmeforsyningsloven pålægge tilslutningspligt til fjernvarme for ny bebyggelse samt for eksisterende bebyggelse inden for en tidsfrist. Privatretlig/Halv offentligretlig/offentligretlig Kommune, virksomheder Tiltaget er ikke direkte kvotebelagt, idet geotermianlæg er el- eller varmedrevne og dermed ikke har en indfyret brændselseffekt på 20 MW eller derover. Den erstattede individuelle opvarmning vil normalt heller ikke være kvoteomfattet, og tiltaget vil således i langt de fleste tilfælde heller ikke være indirekte kvotebelagt. Den fortrængte individuelle opvarmning vil kun være kvoteomfattet i særlige tilfælde i industrien, hvor der fortrænges varmeproduktion fra større anlæg med en indfyret effekt på 20 MW eller derover. Baseret på teknologidata i Energistyrelsen et al. (2005). Med udgangspunkt i de forhold som den gældende lovgivning stiller, er fjernvarmeproduktionen fra anlægget antaget at erstatte eksisterende individuel opvarmning i kommunen. Der er anvendt en estimeret gennemsnitlig emissionsfaktor for individuel opvarmning (243 g CO 2/kWh varmeforbrug) baseret på en antaget ligelig fordeling mellem naturgasfyr og oliefyr som opvarmningskilde Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Varmebesparelser, etablering af varme/kraftvarme-produktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme eller andre tiltag, der påvirker kommunens fjernvarmeforsyning. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

19 Virkemiddelkatalog 17 Udpegning af vindmølleområder i kommuneplanen (vindmøller på land) Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Ved udpegning af vindmølleområder i kommuneplanen åbnes op for etablering af vindmøllebaseret elproduktion, som gennem elnettet kan fortrænge fossil baseret elproduktion og derved give en CO 2- reduktion. - Kommunen har direkte indflydelse på tiltaget gennem kommuneplanerne. Der er dog ingen garanti for, at udpegning af vindmølleområder vil føre til, at virksomheder vil etablere vindmøller i området. Offentligretlig Virksomheder Tiltaget er ikke direkte kvoteomfattet, idet vindmølle-elproduktion ikke er kvotebelagt. Dog vil den fortrængte elproduktion for langt størsteparten være kvoteomfattet (den andel der produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover), og tiltaget er således indirekte kvoteomfattet. Baseret på teknologidata i Energistyrelsen et al. (2005). Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Elbesparelser, etablering el/kraftvarme-produktionsanlæg eller andre tiltag, der påvirker elproduktionen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og disse afhængigheder ikke modelleret i beregneren.

20 Virkemiddelkatalog 18 Individuel energiforsyning Etablering af varmepumper hos forbrugere uden for fjernvarmeforsyning Etablering af el-drevne varmepumper hos forbrugere uden for fjernvarmeområder vil erstatte en anden type individuel opvarmning i kommunen. Afhængig af hvilken varmeproduktion der erstattes, kan der som følge heraf opnås en CO 2-reduktion. El-drevne individuelle varmepumper har typisk en kapacitet i intervallet 0,5 til 25 kw. Eventuel undergruppering - Kombination med andre tiltag I egne institutioner har kommunen direkte indflydelse på etableringen af varmepumper. I ikke-kommunale bygninger kan kommunen forsøge at fremme etableringen af varmepumper gennem adfærdspåvirkning (dialog, informationskampagner mv.). Privatretlig/Halv offentligretlig/offentligretlig Kommune, stat, region, borgere, virksomheder Tiltaget vil ikke være direkte kvoteomfattet, eftersom varmepumper ikke er kvotebelagt. Den erstattede individuelle opvarmning vil normalt heller ikke være kvoteomfattet. Denne vil kun være kvoteomfattet i særlige tilfælde i industrien, hvor der fortrænges varmeproduktion fra større anlæg med en indfyret effekt på 20 MW eller derover. Tiltaget er dog alligevel indirekte kvoteomfattet, idet elforbruget til varmepumpedriften for langt størsteparten vil være kvotebelagt (den andel der produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover). Effekten af tiltaget er afhængig af varmepumpeanlæggets effektfaktor angivet af kommunen. Varmepumpedriften er antaget at erstatte eksisterende individuel opvarmning, og der er anvendt en estimeret gennemsnitlig emissionsfaktor for individuel opvarmning (243 g CO 2/kWh varmeforbrug) baseret på en antaget ligelig fordeling mellem naturgasfyr og oliefyr som opvarmningskilde. Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Etablering af el/kraftvarme-produktionsanlæg eller andre tiltag, der påvirker elproduktionen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og disse afhængigheder er ikke modelleret i beregneren.

21 Virkemiddelkatalog 19 Etablering af nettilsluttede solcelleanlæg hos forbrugere Nettilsluttede solcelleanlæg giver en CO 2-reduktion som følge af den fossilt baserede elproduktion, der fortrænges via elnettet. Eventuel undergruppering - I egne institutioner har kommune direkte indflydelse på etableringen af solcelleanlæg. I ikke-kommunale bygninger kan kommunen forsøge at fremme etableringen af solcelleanlæg gennem adfærdspåvirkning (dialog, informationskampagner mv.). Privatretlig/Halv offentligretlig/offentligretlig Kommune, stat, region, borgere, virksomheder Tiltaget er ikke direkte kvoteomfattet, eftersom solcelleanlæg ikke er kvotebelagt. Dog vil den fortrængte elproduktion for langt størsteparten være kvoteomfattet (den andel, der produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover), og tiltaget er således indirekte kvoteomfattet. Baseret på teknologidata i Energistyrelsen et al. (2005). Kombination med andre tiltag Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Elbesparelser, etablering el/kraftvarme-produktionsanlæg eller andre tiltag, der påvirker elproduktionen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og disse afhængigheder er ikke modelleret i beregneren.

22 Virkemiddelkatalog 20 Etablering af solvarme hos forbrugere uden for fjernvarmeforsyning Solvarmeanlæg producerer varme baseret på vedvarende energi til erstatning af anden individuel opvarmning. Afhængig af, hvilken type individuel opvarmning der fortrænges i kommunen, kan der derved opnås en CO 2-reduktion. Et solvarmeanlæg på 10 m 2 kan normalt dække ca. 60 % af en husstands årlige varmeforbrug til brugsvandsopvarmning. Eventuel undergruppering - Kombination med andre tiltag I egne institutioner har kommune direkte indflydelse på etableringen af solvarmeanlæg. I ikke-kommunale bygninger kan kommunen forsøge at fremme etableringen af solvarmeanlæg gennem adfærdspåvirkning (dialog, informationskampagner mv.). Privatretlig/Halv offentligretlig/offentligretlig Kommune, stat, region, borgere, virksomheder Tiltaget er ikke direkte kvoteomfattet, eftersom solvarmeanlæg ikke er kvotebelagt. Der er normalt heller ikke tale om en indirekte kvoteomfatning, idet den erstattede individuelle opvarmning typisk ikke vil være kvoteomfattet. Kun i særlige tilfælde i industrien, hvor solvarmen fortrænger varmeproduktion fra større anlæg med en indfyret effekt på 20 MW eller derover, vil der være en indirekte kvoteomfatning. Baseret på teknologidata i COWI A/S. Solvarmen er antaget at erstatte eksisterende individuel opvarmning, og der er anvendt en estimeret gennemsnitlig emissionsfaktor for individuel opvarmning (243 g CO 2/kWh varmeforbrug) baseret på en antaget ligelig fordeling mellem naturgasfyr og oliefyr som opvarmningskilde. Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Varmebesparelser, etablering af varme/kraftvarmeproduktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme eller andre tiltag, der påvirker kommunens fjernvarmeforsyning. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

23 Virkemiddelkatalog 21 Energibesparelser Elbesparelser inden for erhverv Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Privatøkonomisk rentable elbesparelser, som kan opnås her og nu inden for erhverv (industri samt handel og service). Potentialerne omfatter både tekniske og adfærdsmæssige besparelser og er opgjort som potentialer, der har en tilbagebetalingstid på 0-2 år. For rumvarmebesparelser er dog medtaget længere tilbagebetalingstider på op til 8-10 år som følge af den lange levetid på besparelserne. Besparelsespotentialer opdelt på følgende slutanvendelser: Opvarmning/kogning, tørring, brænding/sintring, smeltning/støbning, anden varme over 150 C, belysning, pumpning, køl/frys, ventilation og blæsere, trykluft og procesluft, øvrige elmotorer, edb og elektronik, anden elanvendelse og rumvarme. Kommunen kan forsøge at fremme energibesparelser inden for erhverv gennem oplysning og adfærdspåvirkning: Dialog i forbindelse med virksomhedstilsyn, informationskampagner mv. Halv offentligretlig Virksomheder Energibesparelser inden for erhverv er direkte kvoteomfattet i det omfang, at der er tale om: Virksomheder inden for produktion og forarbejdning af ferrometaller over en vis størrelse, cement-, glas- og teglvirksomheder over en vis størrelse, papir- og papvirksomheder over en vis størrelse, raffinaderier eller koksværker. Baseret på energibesparelsespotentialer angivet i Birch & Krogboe A/S (2004). Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Varmebesparelser, etablering af varme/kraftvarmeproduktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme eller andre tiltag, der påvirker kommunens fjernvarmeforsyning. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

24 Virkemiddelkatalog 22 Varme- og brændselsbesparelser inden for erhverv Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Privatøkonomisk rentable varme- og brændselsbesparelser, som kan opnås her og nu inden for erhverv (industri samt handel og service). Potentialerne omfatter både tekniske og adfærdsmæssige besparelser og er opgjort som potentialer, der har en tilbagebetalingstid på 0-2 år. For rumvarmebesparelser er dog medtaget længere tilbagebetalingstider på op til 8-10 år som følge af den lange levetid på besparelserne. Besparelsespotentialer opdelt på følgende slutanvendelser: Kedel- og nettab, opvarmning/kogning, tørring, inddampning, destillation, brænding/sintring, smeltning/støbning, anden varme over 150 C, arbejdskørsel og rumvarme. Kommunen kan forsøge at fremme energibesparelser inden for erhverv gennem oplysning og adfærdspåvirkning: Dialog i forbindelse med virksomhedstilsyn, informationskampagner mv. Halv offentligretlig Virksomheder Energibesparelser inden for erhverv er direkte kvoteomfattet i det omfang, at der er tale om: Virksomheder inden for produktion og forarbejdning af ferrometaller over en vis størrelse, cement-, glas- og teglvirksomheder over en vis størrelse, papir- og papvirksomheder over en vis størrelse, raffinaderier eller koksværker. Baseret på energibesparelsespotentialer angivet i Birch & Krogboe A/S (2004). Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Etablering af varme/kraftvarme-produktionsanlæg eller individuelle varmeproduktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme, eller andre tiltag, der påvirker fjernvarmeproduktionen, eller den individuelle varmeforsyning i kommunen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

25 Virkemiddelkatalog 23 Elbesparelser i offentlig sektor Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Privatøkonomisk rentable elbesparelser, som kan opnås her og nu i den offentlige sektor. Potentialerne omfatter både tekniske og adfærdsmæssige besparelser og er opgjort som potentialer, der har en tilbagebetalingstid på 0-4 år. Besparelsespotentialer opdelt på følgende slutanvendelser: Belysning, diverse, elektronik, PC'er, køling, køl/frys, motorer, procesvarme, pumpning, spec. blæsere, trykluft, ventilation og elvarme. I egne institutioner kan kommunen selv gennemføre energibesparelser. I ikke-kommunale offentlige institutioner (statslige og regionale) kan kommunen forsøge at fremme energibesparelser gennem oplysning og adfærdspåvirkning (dialog, informationskampagner mv.). Privatretlig/Halv offentligretlig/offentligretlig Kommune, stat, region Tiltaget er ikke direkte kvoteomfattet, idet offentlige institutioner ikke er kvotebelagt. Dog er elproduktion for langt størstedelen kvotebelagt (den andel der produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover), og elbesparelserne er således indirekte kvoteomfattet. Baseret på energibesparelsespotentialer angivet i Birch & Krogboe A/S (2004). Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Etablering el/kraftvarme-produktionsanlæg eller andre tiltag, der påvirker elproduktionen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og disse afhængigheder ikke modelleret i beregneren.

26 Virkemiddelkatalog 24 Varmebesparelser i offentlig sektor Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Privatøkonomisk rentable varmebesparelser, som kan opnås her og nu i den offentlige sektor. Potentialerne omfatter både tekniske og adfærdsmæssige besparelser og er opgjort som potentialer, der har en tilbagebetalingstid på 0-4 år. For rumvarmebesparelser er dog medtaget længere tilbagebetalingstider på op til 8-10 år som følge af den lange levetid på besparelserne. Besparelsespotentialer opdelt på følgende slutanvendelser: Varmt brugsvand, varmt brugsvand, tag, væg, gulv og ventilation. I egne institutioner kan kommunen selv gennemføre energibesparelser. I ikke-kommunale offentlige institutioner (statslige og regionale) kan kommunen forsøge at fremme energibesparelser gennem oplysning og adfærdspåvirkning (dialog, informationskampagner mv.). Privatretlig/Halv offentligretligoffentligretlig Kommune, stat, region Tiltaget er ikke direkte kvoteomfattet, idet offentlige institutioner ikke er kvotebelagt. Dog er varme, som produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover, kvoteomfattet og varmebesparelserne kan således være indirekte kvoteomfattet, hvis der er fjernvarmeforsyning. Baseret på energibesparelsespotentialer angivet i Birch & Krogboe A/S (2004). Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Etablering af varme/kraftvarme-produktionsanlæg eller individuelle varmeproduktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme, eller andre tiltag, der påvirker fjernvarmeproduktionen eller den individuelle varmeforsyning i kommunen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

27 Virkemiddelkatalog 25 Elbesparelser i husholdninger Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Privatøkonomisk rentable elbesparelser, som kan opnås her og nu i husholdninger. Potentialerne omfatter både tekniske og adfærdsmæssige besparelser og er opgjort som potentialer, der har en tilbagebetalingstid på 0-4 år. Besparelsespotentialer opdelt på følgende slutanvendelser: Belysning, diverse, elektronik, PC'er, køling, køl/frys, pumpning, madlavning, vaskeapparater, tv/video og elvarme. Kommunen kan forsøge at fremme energibesparelser i husholdninger gennem oplysning og adfærdspåvirkning (dialog, informationskampagner mv.). Halv offentligretlig Borgere Tiltaget er ikke direkte kvoteomfattet, idet private husholdninger ikke er kvotebelagt. Dog er elproduktion for langt størstedelen kvotebelagt (den andel der produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover), og elbesparelserne er således indirekte kvoteomfattet. Baseret på energibesparelsespotentialer angivet i Birch & Krogboe A/S (2004). Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Etablering el/kraftvarme-produktionsanlæg eller andre tiltag, der påvirker elproduktionen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og disse afhængigheder ikke modelleret i beregneren.

28 Virkemiddelkatalog 26 Varmebesparelser i husholdninger Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Privatøkonomisk rentable varmebesparelser, som kan opnås her og nu i husholdninger. Potentialerne omfatter både tekniske og adfærdsmæssige besparelser og er opgjort som potentialer, der har en tilbagebetalingstid på 0-4 år. For rumvarmebesparelser er dog medtaget længere tilbagebetalingstider på op til 8-10 år som følge af den lange levetid på besparelserne. Besparelsespotentialer opdelt på følgende slutanvendelser: Varmt brugsvand, vinduer, tag, væg, gulv, ventilation og øvrigt. Kommunen kan forsøge at fremme energibesparelser i husholdninger gennem oplysning og adfærdspåvirkning (dialog, informationskampagner mv.). Halv offentligretlig Borgere Tiltaget er ikke direkte kvoteomfattet, idet private husholdninger ikke er kvotebelagt. Dog er varme, som produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover, kvoteomfattet, og varmebesparelserne kan således være indirekte kvoteomfattet, hvis der er fjernvarmeforsyning Baseret på energibesparelsespotentialer angivet i Birch & Krogboe A/S (2004). Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Etablering af varme/kraftvarme-produktionsanlæg eller individuelle varmeproduktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme, eller andre tiltag, der påvirker fjernvarmeproduktionen eller den individuelle varmeforsyning i kommunen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

29 Virkemiddelkatalog 27 Udlægning af områder i lokalplan/kommuneplan til lavenergibyggeri klasse 2 Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Ved udlægning af områder til lavenergibyggeri bliver stigningen i kommunens CO 2-udledning som følge af nybyggeriet lavere, end hvis nybyggeriet var blevet opført i henhold til det gældende bygningsreglement. Denne CO 2-reduktion er estimeret og angivet i beregneren. Derimod giver nybygget lavenergibyggeri ikke en reduktion i kommunens CO 2-udledning i forhold til udgangspunktet. Den opnåede CO 2- reduktion fra virkemidlet er derfor ikke inkluderet i før-og-efteropgørelsen for kommunens CO 2-emission. Effekten på CO 2-udledningen kan beregnes afhængig af, om varmeforsyningen for nybyggeriet udgøres af henholdsvis fjernvarme, oliefyr eller naturgasfyr. Kommunen kan igennem udformningen af lokal- og kommuneplaner bestemme, at nybyggeri i givne områder skal opføres som lavenergibyggeri. For nybyggeri opført som lavenergibyggeri (klasse 2 eller 1) skal byrådet i henhold til Planlovens 19 give dispensation fra fjernvarmetilslutningspligt. Offentligretlig Kommune, stat, region, borgere, virksomheder Tiltaget vil normalt ikke være direkte kvoteomfattet, idet private husholdninger, offentlige institutioner og de fleste erhvervsvirksomheder ikke er kvotebelagt. Hvis det varmeforbrug, som reduceres ved opførelse af lavenergibyggeri frem for traditionelt byggeri, udgøres af individuelle oliefyr eller naturgasfyr, vil der heller ikke være tale om en indirekte kvoteomfatning. Hvis det derimod er et fjernvarmeforbrug, der reduceres, vil dette være kvoteomfattet for den andel, som produceres på anlæg på 20 MW indfyret effekt eller derover. Baseret på energirammerne angivet i Erhvervs- og Byggestyrelsen (2008). For boliger, hoteller, kollegier mv. er energirammen i Bygningsreglement 2008 (BR08): Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal må højst være 70 kwh/m² pr. år tillagt 2200 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Boliger, hoteller, kollegier mv. kan klassificeres som lavenergibyggeri klasse 2, hvis det overholder energirammen: ( /A) kwh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. For kontorer, skoler, institutioner mv. er energirammen i Bygningsreglement 2008: Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal må højst være 95 kwh/m² pr. år tillagt 2200 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Kontorer, skoler, institutioner mv. kan klassificeres som lavenergibyggeri klasse 2, hvis det overholder energirammen: ( /A) kwh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. Tiltaget omhandlet nybyggeri og har derfor ingen indbyrdes afhængigheder med andre af klimatiltagene. Den opnåede CO 2-reduktion er da som nævnt heller ikke inkluderet i opgørelsen af kommunens CO 2- emission hhv. før og efter implementering af et/flere virkemidler.

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03 AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD 2015.06.03 INDHOLD Afgifter ved forbrænding (energi og CO2) Forsyningssikkerhedsafgift (FSA) og tilbagerulning VE-affald AFGIFTER ENERGI

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Guide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel

Guide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel Guide til brug af Almen2tal Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel Socialministeriet 2011 1. Indledning Med baggrund i 115 a om totaløkonomisk

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Vejledning om kollektiv varmeforsyning og vedvarende energi FRITAGELSE FOR TILSLUTNING

Vejledning om kollektiv varmeforsyning og vedvarende energi FRITAGELSE FOR TILSLUTNING Vejledning om kollektiv varmeforsyning og vedvarende energi FRITAGELSE FOR TILSLUTNING VEJ nr 5015 af 31/05/1983 (Gældende) LBK Nr. 692 af 25/08/1999 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer

Læs mere

Varmeplan Februar 2012 Syddjurs Kommune

Varmeplan Februar 2012 Syddjurs Kommune Varmeplan Februar 2012 Syddjurs Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Nationale, energipolitiske målsætninger...4 Syddjurs Kommunes lokale Agenda 21-strategi...5 Klimastrategi...5 Varmeplan... 6

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Notat. Notat vedr. Projektforslag for etablering af en biomassekedel samt konvertering fra naturgas til fjernvarme for et område i Nørre Aaby

Notat. Notat vedr. Projektforslag for etablering af en biomassekedel samt konvertering fra naturgas til fjernvarme for et område i Nørre Aaby Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Dato: 23. november 2011 Sagsnr.: 201105138 Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4835 Fax +45 8888 5501 Vicki.schmidt@middelfart.dk

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Individuel varmeforsyning

Individuel varmeforsyning Individuel varmeforsyning Transport Køretøjer på Ærø Færgerne De energimæssige udfordringer fremover Energibesparelser i slutforbruget Omlægning af den individuelle varmeforsyning / udbygning af den kollektive

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor.

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor. Til: advokat Per Bøgh Jensen, j. nr. 09449 Aalborg Kommune, j. nr. 2014-3130/2014-35921 Ulsted Varmeværk A.m.b.a. Sendt pr. e-mail til lo@advokatpbj.dk og mail@advokatpbj.dk og ikke også pr. brev Frederiksborggade

Læs mere

VARMEPLAN. Hovedstaden. Fuld tryk på visionerne i nye scenarier

VARMEPLAN. Hovedstaden. Fuld tryk på visionerne i nye scenarier Nyhedsbrev nr. 5 - maj 2009 Fuld tryk på visionerne i nye scenarier Januar måneds midtvejsseminar har sat sit præg på arbejdet i projekt Varmeplan, og nye scenarier for fremtidens forsyning har set dagens

Læs mere

Kom godt i gang med CO 2 -beregning. Vejledning

Kom godt i gang med CO 2 -beregning. Vejledning Kom godt i gang med CO 2 -beregning Vejledning 18 Kom godt i gang med CO 2 -beregning Vejledning Dataindsamling CO 2 -beregning Vejledning It-programmet CO 2 -beregning Vejledning Virkemiddelkatalog CO

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Notat om vedvarende energianlæg i Roskilde kommune

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Notat om vedvarende energianlæg i Roskilde kommune Teknik- og Miljøudvalget Teknik og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 84089 Brevid. 1262186 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Notat om vedvarende energianlæg i Roskilde

Læs mere

Handlingsplan for Djurs Energiland. Norddjurs og Syddjurs Kommuner

Handlingsplan for Djurs Energiland. Norddjurs og Syddjurs Kommuner Handlingsplan for Djurs Energiland Norddjurs og Syddjurs Kommuner Oktober 2009 Indhold 1. RESUME...3 2. INDLEDNING...4 2.1 Baggrund 2.2 Energihandlingsplanen 3. ENERGI PÅ DJURSLAND, 2007...6 3.1 Energiforbrug

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Tilslutningspligt til fjernvarmeforsyning giv de rette pålæg. v/ advokat Agnete Nordentoft Den offentlige uddannelsesdag 2014

Tilslutningspligt til fjernvarmeforsyning giv de rette pålæg. v/ advokat Agnete Nordentoft Den offentlige uddannelsesdag 2014 Tilslutningspligt til fjernvarmeforsyning giv de rette pålæg v/ advokat Agnete Nordentoft Den offentlige uddannelsesdag 2014 2 Disposition Oversigt over regulering og myndigheder Definitioner, retsvirkninger

Læs mere

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1.

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1. Dato: 24. juni 2015 Sag: BET-15/05842 Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme.

Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov Indledning Opbygning Størrelse Placering Styrings- og sikkerhedsforanstaltninger Samfundsøkonomi Virksomhedsøkonomi

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

2010 - Forslag til klimavarmeplan. 2.0 Fjernvarmeprognoser Århus Kommune

2010 - Forslag til klimavarmeplan. 2.0 Fjernvarmeprognoser Århus Kommune 2010 - Forslag til klimavarmeplan 2.0 Fjernvarmeprognoser for Århus Kommune AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune 1 Medlemmer af Driftsrådet for Varmeplan Århus Formand: Laura Hay Rådmand, Teknik

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby.

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby. Faaborg Midtfyn Kommune Mellemgade 15 5600 Faaborg Att. Helge Müller Dato: 5. september 2014 Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Den strategisk energiplanlægning

Den strategisk energiplanlægning Energiens fremtid i Region Sjælland Den strategisk energiplanlægning Fra: Landsplanredegørelsen 2013 afsnittet vedr. Vækst og grøn omstilling Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Hvad kan det bruges

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

tilslutningspligt til fjernvarme i Funder, Lysbro og Funder Kirkeby

tilslutningspligt til fjernvarme i Funder, Lysbro og Funder Kirkeby Silkeborg Kommune Søvej 1-3 8600 Silkeborg Att.: Borgmester Hanne Bæk Olsen 25. oktober 2013 Sagsnr. 4507 JCD Sekretær Hanne Secher tlf. 8743 5510 - has@sagfoererne.com Vedr. tilslutningspligt til fjernvarme

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Klage over afslag på ansøgning om dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen beliggende [...]

Klage over afslag på ansøgning om dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen beliggende [...] Advokathuset Kongevejen 54 Att. advokat Ole Conradsen Kongevejen 54 2840 Holte Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Klage over afslag på ansøgning om dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen

ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen Brugervejledning 11.12.2012 Elforsk reference 340-022 Resultater med Be10 energidata Nu vises to kagediagrammer.

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi

Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi jen, rev. 25/10, 2006 (kommentarer slettet 4/6, 2007) 1. Formål og baggrund Basisdokumentet her beskriver de privatøkonomiske forhold i forbindelse med installering

Læs mere

Afgørelse klage over pålæg af tilslutningspligt Holger Danskes Vej 23

Afgørelse klage over pålæg af tilslutningspligt Holger Danskes Vej 23 Til: [XXX] Horsens Varmeværk A.m.b.a. Horsens Kommune [XXX] Sendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE. (varmeforsyning)

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE. (varmeforsyning) ENERGIKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5785 Fax: 3395 5799 Email: ekn@ekn.dk Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 17. april 2001 J.nr. 97-2311-0023 JDA AFGØRELSE

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013 Energistyrelsens Klimaregnskab 2013 Klimaregnskab 2013 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-93071-74-2 København 26. marts 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere