Virkemiddelkatalog CO 2 -beregning. Vejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virkemiddelkatalog CO 2 -beregning. Vejledning"

Transkript

1 Virkemiddelkatalog CO 2 -beregning Vejledning

2 18 Kom godt i gang med CO 2 -beregning Vejledning Dataindsamling CO 2 -beregning Vejledning It-programmet CO 2 -beregning Vejledning Virkemiddelkatalog CO 2 -beregning Vejledning Udgivet af Klima- og Energiministeriet og KL Konsulent Anne Mette R. von Benzon, COWI A/S Claus Werner Nielsen, COWI A/S Karsten Hedegaard, COWI A/S Kasper Saunders Bang, COWI A/S Else Bernsen, COWI A/S Layout COWI A/S December 2008

3 Virkemiddelkatalog 1 Indholdsfortegnelse Introduktion 2 Katalog over klimatiltag i CO 2 -beregneren 2 Inspirationsliste over klimatiltag og virkemidler 4 Katalog over klimatiltag i CO 2 -beregneren 6 Kollektiv el- og varmeforsyning 8 Individuel energiforsyning 18 Energibesparelser 21 Transport 30 Landbrug 34 CO 2 -optag fra skov 48 Affaldshåndtering 50 Inspirationsliste over kommunale klimatiltag og -virkemidler 53 Referenceliste 58

4 Virkemiddelkatalog 2 Introduktion Denne vejledning omhandler det virkemiddelkatalog, der er udarbejdet i tilknytning til den kommunale CO 2 -beregner. CO 2 -beregneren er et værktøj, som kommunerne kan bruge til at kortlægge drivhusgasudledningen fra kommunen som geografisk område. Derudover kan beregneren bruges til at beregne, hvilken effekt forskellige klimatiltag i kommunen vil kunne have på udledningen. Det skal nævnes, at effekten af virkemidlerne er estimeret ud fra gennemsnitsbetragtninger. Præcise beregninger af de mulige CO 2 -besparelser vil derfor kræve, at kommunen vurderer klimatiltagene ud fra de specifikke forhold i kommunen. Kataloget er opbygget af to dele, som er kort beskrevet i det følgende: Katalog over klimatiltag i CO 2 -beregneren Inspirationsliste over klimatiltag og -virkemidler. Katalog over klimatiltag i CO 2 -beregneren Første del omhandler de klimatiltag, som er inkluderet i selve CO 2 -beregneren. Disse tiltag skal på ingen måde forstås som værende udtømmende for de muligheder kommunerne har for at reducere deres klimapåvirkning. Derimod omfatter kataloget en række klimatiltag, som det ud fra tilgængelige nøgletal og projektets rammer har været muligt at inkludere i beregningsmodellen. I indkredsningen af klimatiltagene er der bl.a. hentet inspiration fra kommunale klima-virkemidler angivet i KL (2008), idé-kataloget fra Danmarks Naturfredningsforening (2008) udarbejdet i forbindelse med Klimakommune-initiativet, Energistyrelsens teknologikatalog 1, Energistyrelsens projekt om alternative drivmidler i transportsektoren 2 samt den foreløbige liste i Dansk Jordbrugs Forskning (2008) over udvalgte tiltag til reduktion af landbrugets drivhusgasemissioner udarbejdet i forbindelse med Klimakommissionens arbejde. 1 Energistyrelsen et al. (2005). 2 Energistyrelsen (2008).

5 Virkemiddelkatalog 3 Kataloget omfatter alene klimatiltag, som er mulige med udgangspunkt i gældende lovgivning. Kataloget rummer beskrivende data og har til formål at supplere de mere beregningsorienterede virkemiddeldata vist i CO 2 -beregneren. På tabelform indeholder kataloget følgende data for hvert af klimatiltagene: : af, hvad klimatiltaget består i, og hvorfor det har en effekt på kommunens drivhusgasudledning. Beskrivelsen svarer til den tekst, der vises for hvert virkemiddel på brugerfladen i selve CO 2 -beregneren. Eventuel undergruppering: Hvis der i CO 2 -beregningen for det givne klimatiltag indgår en form for undergruppering, er denne angivet. En undergruppering kan f.eks. være de forskellige drivmidler, som konkret kan vælges under et klimatiltag, som omhandler brug af alternative drivmidler til transport (biogas, naturgas, el og hybrid-koncepter). : Overordnet angivelse af, hvordan kommunen kan gennemføre det givne klimatiltag. : Angivelse af, om kommunens rolle i forhold til det givne virkemiddel er privatretlig, offentlig, eller om kommunen har en rolle som rammegiver eller som motiverende instans f.eks. i form af oplysningsvirksomhed. Der anvendes i den forbindelse følgende definitioner: Privatretlige virkemidler: Virkemidler, hvor gennemførelsen af tiltaget bygger på frivillighed hos private parter, og hvor kommunen ikke har beføjelser til at regulere forholdet, eller hvor en offentlig myndighed driver virksomhed af privatretlig karakter og derigennem selv kan reducere CO 2 -udledningen. Offentligretlige virkemidler: Virkemidler, hvor initiativet til gennemførelse af tiltaget udgår på myndighedsniveau med baggrund i udøvelse af myndighedsbeføjelser. Halv offentligretlige virkemidler: Virkemidler, som er offentlige i rammegivningen eller motiveret gennem offentlig indsats i form af informationsmateriale eller anden oplysning. : Angivelse af, om virkemidlet er til rådighed med mulighed for at anføre kommune, stat, region, borgere og/eller virksomheder. Dvs. angivelse af, hvilke aktører kommunen skal påvirke i gennemførelsen af det givne tiltag. : Angivelse af, hvorvidt klimatiltagets effekt er CO 2 - kvoteomfattet. Dette forhold har betydning i forhold til, at der for kvoteomfattede aktiviteter allerede eksisterer et incitament til at reducere CO 2 -

6 Virkemiddelkatalog 4 udledningen. For virkemidler, som er kvoteomfattet, skelnes der mellem en direkte og en indirekte kvoteomfatning. En direkte kvoteomfatning betyder i denne sammenhæng, at den aktivitet, der etableres eller påvirkes i forbindelse med klimatiltaget, er kvoteomfattet (f.eks. energiproduktionen på et etableret anlæg). En indirekte kvoteomfatning indikerer, at den aktivitet, som virkemidlet fortrænger, er kvoteomfattet (f.eks. den fortrængte elproduktion som følge af elproduktionen fra et etableret anlæg). : Centrale antagelser og kilder anvendt i beregningen af klimatiltaget. Modelleringen af tiltagenes effekt er baseret på gældende lovgivning. Dette har f.eks. relevans for, hvordan effekten af en etableret varme/kraftvarmeproduktion modelleres. Kombination med andre tiltag: Bemærkning om, hvorvidt kommunen bør være opmærksom på indbyrdes koblinger med andre af klimatiltagene. Effekterne af nogle tiltagene vil i realiteten være indbyrdes afhængige, og disse afhængigheder er ikke modelleret i beregneren. En sådan modellering ville kræve en særdeles kompleks model, hvilket der ikke er lagt op til i projektet om CO 2 -beregneren. For klimatiltag med koblinger til andre tiltag, er det her nævnt hvilke, så kommunen kan være opmærksom på dette, hvis effekten af flere tiltag adderes. Klimatiltagene i kataloget er opdelt i følgende kategorier: Kollektiv el- og varmeforsyning, Individuel energiforsyning, Energibesparelser, Transport, Landbrug, CO 2 -optag fra skov samt Affaldshåndtering. Inspirationsliste over klimatiltag og virkemidler Som nævnt er klimatiltagene inkluderet i selve CO 2 -beregneren ikke udtømmende for de tiltag, som kommunerne kan gennemføre med henblik på at reducere deres klimapåvirkning. Som supplement er der derfor udarbejdet en bredere inspirationsliste over de tiltag og virkemidler, som kommunerne kan overveje at anvende i deres klimaindsats. Denne liste skal dog heller ikke tolkes som værende udømmende. I udarbejdelsen af listen er der bl.a. inddraget forslag modtaget fra testkommunerne København, Frederikshavn, Randers, Brøndby og Thisted, samt kommunerne Århus, Albertslund og Sønderborg, som er tilknyttet projektets følgegruppe.

7 Virkemiddelkatalog 5 Tiltagene/virkemidlerne på listen varierer meget med hensyn til det niveau, de er angivet på nogle er meget overordnede, mens andre er mere konkrete. Desuden vil det variere fra kommune til kommune, hvorvidt de listede virkemidler er tilgængelige i praksis. F.eks. har det inden for kollektiv el- og varmeforsyning betydning, hvorvidt kommunen er ejer eller medejer af varmeforsyningen i kommunen.

8 Virkemiddelkatalog 6 Katalog over klimatiltag i CO 2 -beregneren Indledningsvist er nedenfor angivet en oversigt over de klimatiltag, som er inkluderet i CO 2 -beregneren. Tabel 1 - Oversigt over klimatiltag inkluderet i CO 2-beregneren. NR KLIMATILTAG Kollektiv el- og varmeforsyning 1 Røggaskondensering på varmeproducerende affaldsforbrændingsanlæg 2 Omlægning af affaldsforbrændingsanlæg til kraftvarme 3 Etablering af biogas kraftvarmeanlæg 4 Etablering af biomasse varmeproducerende anlæg baseret på træflis 5 Etablering af biomasse kraftvarmeanlæg baseret på træflis 6 Etablering af biomasse kraftvarmeanlæg baseret på halm 7 Etablering af kollektivt varmepumpeanlæg 8 Etablering af kollektivt geotermianlæg 9 Udpegning af vindmølleområder i kommuneplanen (vindmøller på land) Individuel energiforsyning 10 Etablering af varmepumper hos forbrugere uden for fjernvarmeforsyning 11 Etablering af nettilsluttede solcelleanlæg hos forbrugere 12 Etablering af solvarme hos forbrugere uden for fjernvarmeforsyning Energibesparelser 13 Elbesparelser inden for erhverv 14 Varme- og brændselsbesparelser inden for erhverv 15 Elbesparelser i offentlig sektor 16 Varmebesparelser i offentlig sektor 17 Elbesparelser i husholdninger 18 Varmebesparelser i husholdninger 19 Udlægning af områder i lokalplan/kommuneplan til lavenergibyggeri klasse 2 20 Udlægning af områder i lokalplan/kommuneplan til lavenergibyggeri klasse 1

9 Virkemiddelkatalog 7 NR KLIMATILTAG Transport 21 Reduktion af det samlede lokale transportbehov 22 Påvirkning af transportmiddelvalg: Flytning af personbiltrafik til andre transportformer 23 Brug af alternative drivmidler i personbiltransport (biogas, naturgas, el, hybridbiler) 24 Brug af alternative drivmidler i bus- og lastbiltransport (biogas, naturgas, el, hybridkoncept) Landbrug 25 Husdyrgødning til biogas til kraftvarmeproduktion 26 Halm til brændsel i kraftvarmeproduktion 27 Græs fra ekstensive arealer/naturpleje til biogas til kraftvarmeproduktion 28 Pileflis til kraftvarmeproduktion 29 Helsædsmajs til biogas til kraftvarmeproduktion 30 Etablering af efterafgrøder 31 Forbedret kvælstofudnyttelse ved placering af gødning til vårafgrøder 32 Reduktion af husdyrbestanden i landbruget 33 Opkøb og konvertering af bynære landbrugsområder til rekreation (parker/græsningsområder eller lignende) CO 2-optag fra skov 34 Udpegning af skovrejsningsområder i kommuneplanen og skovrejsning på kommunens arealer 35 Opkøb og konvertering af bynære landbrugsområder til skovrejsningsområder Affaldshåndtering Separat indsamling af den biologiske affaldsfraktion i husstandene med henblik på udrådning (biogasproduktion og kompostering) Udvidelse af den separate indsamling af emballageaffald med henblik på øget genanvendelse I det følgende findes selve kataloget over virkemidlerne i Tabel 1.

10 Virkemiddelkatalog 8 Kollektiv el- og varmeforsyning Røggaskondensering på varmeproducerende affaldsforbrændingsanlæg Ved implementering af røggaskondensering udnyttes varmen fra røggassen således, at varmevirkningsgraden øges til omkring 98 % netto. Derved øges fjernvarmeproduktionen fra affaldsforbrændingsanlægget tilsvarende under fortrængning af anden varmeforsyning i kommunen. Afhængig af, hvilken type varmeproduktion der fortrænges, kan der derved opnås en CO 2-reduktion. Eventuel undergruppering - Kommunen har direkte indflydelse på gennemførelse af tiltaget i det omfang, kommunen er ejer/medejer af det/de givne anlæg. Privatretlig Kommune, virksomheder Tiltaget er ikke direkte kvoteomfattet, eftersom affaldsforbrændingsanlæg ikke er kvotebelagt. Dog er tiltaget indirekte omfattet af kvoter, idet den fortrængte fjernvarmeproduktion er kvoteomfattet for den andel, som produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover. Baseret på teknologidata i Energistyrelsen et al. (2005). Det er antaget, at den øgede fjernvarmeproduktion som følge af røggaskondenseringen fortrænger øvrig fjernvarme i kommunen. Den gennemsnitlige emissionsfaktor for fjernvarme i kommunen ifølge kortlægningen er anvendt. Kombination med andre tiltag Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Varmebesparelser, etablering af varme/kraftvarmeproduktionanlæg, omlægning til kraftvarme eller andre tiltag, der påvirker kommunens fjernvarmeforsyning. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne ikke modelleret i beregneren.

11 Virkemiddelkatalog 9 Omlægning af affaldsforbrændingsanlæg til kraftvarme Ved omlægning af affaldsforbrændingsanlæg til kraftvarme tilvejebringes en affaldsbaseret elproduktion, som via fortrængning af fossilt baseret elproduktion i elnetttet giver en CO 2-reduktion. Da en del af energien i affaldet trækkes ud til elproduktion, falder varmeproduktionen dog samtidig fra anlægget. Den typiske kapacitet for affaldskraftvarmeanlæg er tons affald per time svarende til en varmeproduktion på MW og en elproduktion på 9-30 MW. I Danmark er elproduktion på affaldsforbrændingsanlæg sjældent rentabelt for anlæg af en skala under 10 tons affald i timen. Eventuel undergruppering - Kommunen har direkte indflydelse på gennemførelse af tiltaget i det omfang, kommunen er ejer/medejer af det/de givne anlæg. Privatretlig Kommune, virksomheder Tiltaget er ikke direkte kvoteomfattet, eftersom affaldsforbrændingsanlæg ikke er kvotebelagt. Dog er tiltaget indirekte omfattet af kvoter, idet den fortrængte elproduktion for langt størsteparten vil være kvoteomfattet (den andel der produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover). Baseret på teknologidata i Energistyrelsen et al. (2005). CO 2-emissionen som følge af den nedsatte fjernvarmeproduktion er beregnet ved brug af den gennemsnitlige emissionsfaktor for fjernvarme i kommunen ifølge kortlægningen. Kombination med andre tiltag Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Elbesparelser, varmebesparelser, etablering el/varme/kraftvarmeproduktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme eller andre tiltag, der påvirker el- eller fjernvarmeproduktionen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

12 Virkemiddelkatalog 10 Etablering af biogas kraftvarmeanlæg Etablering af biogas kraftvarmeanlæg giver en el- og varmeproduktion baseret på vedvarende energi og dermed en CO 2-reduktion. Biogassen anvendes som brændsel i en motor, der producerer el og varme. Biogassen produceres fra bionedbrydeligt organisk materiale uden miljøskadelige komponenter: typisk husdyrgødning (80-90%) og organisk affald fra industri (10-20%). Gennemsnitligt input på tons råmateriale per dag typisk leveret af landbrugsejendomme. Det daglige gennemsnitlige udbytte er Nm 3 biogas, hvilket kan konverteres til 0,1-3 MW el. Eventuel undergruppering - Kommunen har bl.a. følgende muligheder for at fremme etableringen af nye biogasbaserede varmeforsyningsanlæg: 1) Efter reglerne i Varmeforsyningsloven påhviler det kommunerne i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udføre planlægning for varmeforsyningen i kommunen. Gennem varmeplanlægningen kan kommunen bl.a. træffe beslutning om anvendelse af bestemte former for energi i produktionen, dvs. f.eks. omkring anvendelse af biogas som brændsel. Etablering af kollektive varmeforsyningsanlæg kræver dog, at kommunen kan godkende projektet i henhold til bekendtgørelsen nr af 13/12/ ) I det omfang, kommunen er ejer/medejer af varmeforsyningen i kommunen, kan kommunen selv finansiere nye varmeforsyningsanlæg. Hvis kommunen ikke er ejer/medejer, kan kommunen udstede lånegaranti og dermed sikre gunstigere finansiering end ellers. 3) Igennem kommuneplan og lokalplaner kan kommunen sikre gode rammer for etablering af nye biogasanlæg. F.eks. kan kommunen i medfør af Varmeforsyningsloven pålægge tilslutningspligt til fjernvarme for ny bebyggelse samt for eksisterende bebyggelse inden for en tidsfrist. Privatretlig/Halv offentligretlig/offentligretlig Kommune, virksomheder Såfremt det etablerede anlægs indfyrede effekt er lig med eller større end 20 MW, er tiltaget direkte kvoteomfattet. Desuden vil den fortrængte elproduktion for langt størsteparten være kvoteomfattet (den andel der produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover). Derimod vil den erstattede individuelle opvarmning normalt ikke være kvoteomfattet. Denne vil kun være kvoteomfattet i særlige tilfælde i industrien, hvor der fortrænges varmeproduktion fra større anlæg med en indfyret effekt på 20 MW eller derover.

13 Virkemiddelkatalog 11 Baseret på teknologidata i Energistyrelsen et al. (2005). Med udgangspunkt i de forhold, som den gældende lovgivning stiller, er fjernvarmeproduktionen fra anlægget antaget at erstatte eksisterende individuel opvarmning i kommunen. Der er anvendt en estimeret gennemsnitlig emissionsfaktor for individuel opvarmning (243 g CO 2/kWh varmeforbrug) baseret på en antaget ligelig fordeling mellem naturgasfyr og oliefyr som opvarmningskilde. Kombination med andre tiltag Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Elbesparelser, varmebesparelser, etablering el/varme/kraftvarmeproduktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme eller andre tiltag, der påvirker el- eller fjernvarmeproduktionen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

14 Virkemiddelkatalog 12 Etablering af biomasse varmeproducerende anlæg baseret på træflis Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Etablering af et biomasse varmeproducerende anlæg giver en fjernvarmeproduktion baseret på vedvarende energi, som fortrænger anden varmeforsyning i kommunen. Afhængig af, hvilken type varmeproduktion der fortrænges, kan der derved opnås en CO 2-reduktion. Der er tale om en biomassekedel baseret på fyring med træflis fra skovbrug og/eller fra træindustri. - Kommunen har bl.a. følgende muligheder for at fremme etableringen af nye biomasse-varmeforsyningsanlæg: 1) Efter reglerne i Varmeforsyningsloven påhviler det kommunerne i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udføre planlægning for varmeforsyningen i kommunen. Gennem varmeplanlægningen kan kommunen bl.a. træffe beslutning om anvendelse af bestemte former for energi i produktionen, dvs. f.eks. omkring anvendelse af biomasse som brændsel. Etablering af kollektive varmeforsyningsanlæg kræver dog, at kommunen kan godkende projektet i henhold til bekendtgørelsen nr af 13/12/ ) I det omfang, kommunen er ejer/medejer af varmeforsyningen i kommunen, kan kommunen selv finansiere nye varmeforsyningsanlæg. Hvis kommunen ikke er ejer/medejer, kan kommunen udstede lånegaranti og dermed sikre gunstigere finansiering end ellers. 3) Igennem kommuneplan og lokalplaner kan kommunen sikre gode rammer for etablering af nye biomasseanlæg. F.eks. kan kommunen i medfør af Varmeforsyningsloven pålægge tilslutningspligt til fjernvarme for ny bebyggelse samt for eksisterende bebyggelse inden for en tidsfrist. Privatretlig/Halv offentligretlig/offentligretlig Kommune, virksomheder Såfremt det etablerede anlægs indfyrede effekt er lig med eller større end 20 MW, er tiltaget direkte kvoteomfattet. Derimod vil der normalt ikke være en indirekte kvoteomfatning, idet den erstattede individuelle opvarmning typisk ikke vil være kvoteomfattet. Kun i særlige tilfælde i industrien, hvor der fortrænges varmeproduktion fra større anlæg med en indfyret effekt på 20 MW eller derover, vil der være en indirekte kvoteomfatning. Baseret på teknologidata i Energistyrelsen et al. (2005). Med udgangspunkt i de forhold, som den gældende lovgivning stiller, er fjernvarmeproduktionen fra anlægget antaget at erstatte eksisterende individuel opvarmning i kommunen. Der er anvendt en estimeret gennemsnitlig emissionsfaktor for individuel opvarmning (243 g CO 2/kWh varmeforbrug) baseret på en antaget ligelig fordeling mellem naturgasfyr og oliefyr som opvarmningskilde. Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Varmebesparelser, etablering af varme/kraftvarme-produktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme eller andre tiltag, der påvirker kommunens fjernvarmeforsyning. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

15 Virkemiddelkatalog 13 Etablering af biomasse kraftvarmeanlæg baseret på træflis Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Etablering af biomasse kraftvarmeanlæg giver en el- og varmeproduktion baseret på vedvarende energi og dermed en CO 2-reduktion. Der er tale om biomasse kraftvarmeanlæg i mindre skala, 5-15 MW el og MW varme, baseret på træflis fra skovbrug og/eller fra træindustri (dampturbineanlæg, ristefyret). - Kommunen har bl.a. følgende muligheder for at fremme etableringen af nye biomasse varmeforsyningsanlæg: 1) Efter reglerne i Varmeforsyningsloven påhviler det kommunerne i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udføre planlægning for varmeforsyningen i kommunen. Gennem varmeplanlægningen kan kommunen bl.a. træffe beslutning om anvendelse af bestemte former for energi i produktionen, dvs. f.eks. omkring anvendelse af biomasse som brændsel. Etablering af kollektive varmeforsyningsanlæg kræver dog, at kommunen kan godkende projektet i henhold til bekendtgørelsen nr af 13/12/ ) I det omfang, kommunen er ejer/medejer af varmeforsyningen i kommunen, kan kommunen selv finansiere nye varmeforsyningsanlæg. Hvis kommunen ikke er ejer/medejer, kan kommunen udstede lånegaranti og dermed sikre gunstigere finansiering end ellers. 3) Igennem kommuneplan og lokalplaner kan kommunen sikre gode rammer for etablering af nye biomasse anlæg. F.eks. kan kommunen i medfør af Varmeforsyningsloven pålægge tilslutningspligt til fjernvarme for ny bebyggelse samt for eksisterende bebyggelse inden for en tidsfrist. Privatretlig/Halv offentligretlig/offentligretlig Kommune, virksomheder Såfremt det etablerede anlægs indfyrede effekt er lig med eller større end 20 MW, er tiltaget direkte kvoteomfattet. Desuden vil den fortrængte elproduktion for langt størsteparten være kvoteomfattet (den andel, der produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover). Derimod vil den erstattede individuelle opvarmning normalt ikke være kvoteomfattet (i tilfælde af, at der fortrænges varme fra energianlæg med en indfyret effekt på 20 MW, vil der dog være en kvoteomfatning). Baseret på teknologidata i Energistyrelsen et al. (2005). Med udgangspunkt i de forhold, som den gældende lovgivning stiller, er fjernvarmeproduktionen fra anlægget antaget at erstatte eksisterende individuel opvarmning i kommunen. Der er anvendt en estimeret gennemsnitlig emissionsfaktor for individuel opvarmning (243 g CO 2/kWh varmeforbrug) baseret på en antaget ligelig fordeling mellem naturgasfyr og oliefyr som opvarmningskilde. Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Elbesparelser, varmebesparelser, etablering el/varme/kraftvarme-produktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme eller andre tiltag, der påvirker eleller fjernvarmeproduktionen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

16 Virkemiddelkatalog 14 Etablering af biomasse kraftvarmeanlæg baseret på halm Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Etablering af biomassekraftvarmeanlæg giver en el- og varmeproduktion baseret på vedvarende energi og dermed en CO 2-reduktion. Der er tale om biomasse kraftvarmeanlæg i mindre skala, 5-15 MW el og MW varme, baseret på halm fra landbrug (dampturbineanlæg, ristefyret). - Kommunen har bl.a. følgende muligheder for at fremme etableringen af nye biomassevarmeforsyningsanlæg: 1) Efter reglerne i Varmeforsyningsloven påhviler det kommunerne i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udføre planlægning for varmeforsyningen i kommunen. Gennem varmeplanlægningen kan kommunen bl.a. træffe beslutning om anvendelse af bestemte former for energi i produktionen, dvs. f.eks. omkring anvendelse af biomasse som brændsel. Etablering af kollektive varmeforsyningsanlæg kræver dog, at kommunen kan godkende projektet i henhold til bekendtgørelsen nr af 13/12/ ) I det omfang, kommunen er ejer/medejer af varmeforsyningen i kommunen, kan kommunen selv finansiere nye varmeforsyningsanlæg. Hvis kommunen ikke er ejer/medejer, kan kommunen udstede lånegaranti og dermed sikre gunstigere finansiering end ellers. 3) Igennem kommuneplan og lokalplaner kan kommunen sikre gode rammer for etablering af nye biomasseanlæg. F.eks. kan kommunen i medfør af Varmeforsyningsloven pålægge tilslutningspligt til fjernvarme for ny bebyggelse samt for eksisterende bebyggelse inden for en tidsfrist Privatretlig/Halv offentligretlig/offentligretlig Kommune, virksomheder Såfremt det etablerede anlægs indfyrede effekt er lig med eller større end 20 MW, er tiltaget direkte kvoteomfattet. Desuden vil den fortrængte elproduktion for langt størsteparten være kvoteomfattet (den andel der produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover). Derimod vil den erstattede individuelle opvarmning normalt ikke være kvoteomfattet. Denne vil kun være kvoteomfattet i særlige tilfælde i industrien, hvor der fortrænges varmeproduktion fra større anlæg med en indfyret effekt på 20 MW eller derover. Baseret på teknologidata i Energistyrelsen et al. (2005). Med udgangspunkt i de forhold som den gældende lovgivning stiller, er fjernvarmeproduktionen fra anlægget antaget at erstatte eksisterende individuel opvarmning i kommunen. Der er anvendt en estimeret gennemsnitlig emissionsfaktor for individuel opvarmning (243 g CO 2/kWh varmeforbrug) baseret på en antaget ligelig fordeling mellem naturgasfyr og oliefyr som opvarmningskilde. Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Elbesparelser, varmebesparelser, etablering el/varme/kraftvarme-produktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme eller andre tiltag, der påvirker eleller fjernvarmeproduktionen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

17 Virkemiddelkatalog 15 Etablering af kollektivt varmepumpeanlæg Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag El-drevne kollektive varmepumpe giver en fjernvarmeproduktion, som fortrænger anden varmeforsyning i kommunen. Afhængig af, hvilken varmeproduktion der fortrænges, kan der som følge heraf opnås en CO 2-reduktion. - Kommunen har bl.a. følgende muligheder for at fremme etableringen af nye kollektive varmepumpeanlæg: 1) Efter reglerne i Varmeforsyningsloven påhviler det kommunerne i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udføre planlægning for varmeforsyningen i kommunen. Gennem varmeplanlægningen kan kommunen bl.a. træffe beslutning om anvendelse af bestemte former for energi i produktionen, dvs. f.eks. omkring anvendelse kollektive varmepumpeanlæg. Etablering af kollektive varmeforsyningsanlæg kræver dog, at kommunen kan godkende projektet i henhold til bekendtgørelsen nr af 13/12/ ) I det omfang, kommunen er ejer/medejer af varmeforsyningen i kommunen, kan kommunen selv finansiere nye varmeforsyningsanlæg. Hvis kommunen ikke er ejer/medejer, kan kommunen udstede lånegaranti og dermed sikre gunstigere finansiering end ellers. 3) Igennem kommuneplan og lokalplaner kan kommunen sikre gode rammer for etablering af nye kollektive varmepumpeanlæg. F.eks. kan kommunen i medfør af Varmeforsyningsloven pålægge tilslutningspligt til fjernvarme for ny bebyggelse samt for eksisterende bebyggelse inden for en tidsfrist Privatretlig/Halv offentligretlig/offentligretlig Kommune, virksomheder Tiltaget er ikke direkte kvotebelagt, idet varmepumpeanlæg er eleller varmedrevne og dermed ikke har en indfyret brændselseffekt på 20 MW eller derover. Den erstattede individuelle opvarmning vil normalt heller ikke være kvoteomfattet, og tiltaget vil således i langt de fleste tilfælde heller ikke være indirekte kvotebelagt. Den fortrængte individuelle opvarmning vil kun være kvoteomfattet i særlige tilfælde i industrien, hvor der fortrænges varmeproduktion fra større anlæg med en indfyret effekt på 20 MW eller derover. Baseret på teknologidata i Energistyrelsen et al. (2005). Med udgangspunkt i de forhold som den gældende lovgivning stiller, er fjernvarmeproduktionen fra anlægget antaget at erstatte eksisterende individuel opvarmning i kommunen. Der er anvendt en estimeret gennemsnitlig emissionsfaktor for individuel opvarmning (243 g CO 2/kWh varmeforbrug) baseret på en antaget ligelig fordeling mellem naturgasfyr og oliefyr som opvarmningskilde Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Varmebesparelser, etablering af varme/kraftvarme-produktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme eller andre tiltag, der påvirker kommunens fjernvarmeforsyning. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

18 Virkemiddelkatalog 16 Etablering af kollektivt geotermianlæg Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Kollektive geotermianlæg giver en fjernvarmeproduktion, som fortrænger anden varmeforsyning i kommunen. Afhængig af, hvilken varmeproduktion der fortrænges, kan der som følge heraf opnås en CO 2-reduktion. - Kommunen har bl.a. følgende muligheder for at fremme etableringen af nye kollektive geotermianlæg: 1) Efter reglerne i Varmeforsyningsloven påhviler det kommunerne i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udføre planlægning for varmeforsyningen i kommunen. Gennem varmeplanlægningen kan kommunen bl.a. træffe beslutning om anvendelse af bestemte former for energi i produktionen, dvs. f.eks. omkring anvendelse kollektive geotermianlæg. Etablering af kollektive varmeforsyningsanlæg kræver dog, at kommunen kan godkende projektet i henhold til bekendtgørelsen nr af 13/12/ ) I det omfang, kommunen er ejer/medejer af varmeforsyningen i kommunen, kan kommunen selv finansiere nye varmeforsyningsanlæg. Hvis kommunen ikke er ejer/medejer, kan kommunen udstede lånegaranti og dermed sikre gunstigere finansiering end ellers. 3) Igennem kommuneplan og lokalplaner kan kommunen sikre gode rammer for etablering af nye kollektive geotermianlæg. F.eks. kan kommunen i medfør af Varmeforsyningsloven pålægge tilslutningspligt til fjernvarme for ny bebyggelse samt for eksisterende bebyggelse inden for en tidsfrist. Privatretlig/Halv offentligretlig/offentligretlig Kommune, virksomheder Tiltaget er ikke direkte kvotebelagt, idet geotermianlæg er el- eller varmedrevne og dermed ikke har en indfyret brændselseffekt på 20 MW eller derover. Den erstattede individuelle opvarmning vil normalt heller ikke være kvoteomfattet, og tiltaget vil således i langt de fleste tilfælde heller ikke være indirekte kvotebelagt. Den fortrængte individuelle opvarmning vil kun være kvoteomfattet i særlige tilfælde i industrien, hvor der fortrænges varmeproduktion fra større anlæg med en indfyret effekt på 20 MW eller derover. Baseret på teknologidata i Energistyrelsen et al. (2005). Med udgangspunkt i de forhold som den gældende lovgivning stiller, er fjernvarmeproduktionen fra anlægget antaget at erstatte eksisterende individuel opvarmning i kommunen. Der er anvendt en estimeret gennemsnitlig emissionsfaktor for individuel opvarmning (243 g CO 2/kWh varmeforbrug) baseret på en antaget ligelig fordeling mellem naturgasfyr og oliefyr som opvarmningskilde Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Varmebesparelser, etablering af varme/kraftvarme-produktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme eller andre tiltag, der påvirker kommunens fjernvarmeforsyning. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

19 Virkemiddelkatalog 17 Udpegning af vindmølleområder i kommuneplanen (vindmøller på land) Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Ved udpegning af vindmølleområder i kommuneplanen åbnes op for etablering af vindmøllebaseret elproduktion, som gennem elnettet kan fortrænge fossil baseret elproduktion og derved give en CO 2- reduktion. - Kommunen har direkte indflydelse på tiltaget gennem kommuneplanerne. Der er dog ingen garanti for, at udpegning af vindmølleområder vil føre til, at virksomheder vil etablere vindmøller i området. Offentligretlig Virksomheder Tiltaget er ikke direkte kvoteomfattet, idet vindmølle-elproduktion ikke er kvotebelagt. Dog vil den fortrængte elproduktion for langt størsteparten være kvoteomfattet (den andel der produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover), og tiltaget er således indirekte kvoteomfattet. Baseret på teknologidata i Energistyrelsen et al. (2005). Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Elbesparelser, etablering el/kraftvarme-produktionsanlæg eller andre tiltag, der påvirker elproduktionen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og disse afhængigheder ikke modelleret i beregneren.

20 Virkemiddelkatalog 18 Individuel energiforsyning Etablering af varmepumper hos forbrugere uden for fjernvarmeforsyning Etablering af el-drevne varmepumper hos forbrugere uden for fjernvarmeområder vil erstatte en anden type individuel opvarmning i kommunen. Afhængig af hvilken varmeproduktion der erstattes, kan der som følge heraf opnås en CO 2-reduktion. El-drevne individuelle varmepumper har typisk en kapacitet i intervallet 0,5 til 25 kw. Eventuel undergruppering - Kombination med andre tiltag I egne institutioner har kommunen direkte indflydelse på etableringen af varmepumper. I ikke-kommunale bygninger kan kommunen forsøge at fremme etableringen af varmepumper gennem adfærdspåvirkning (dialog, informationskampagner mv.). Privatretlig/Halv offentligretlig/offentligretlig Kommune, stat, region, borgere, virksomheder Tiltaget vil ikke være direkte kvoteomfattet, eftersom varmepumper ikke er kvotebelagt. Den erstattede individuelle opvarmning vil normalt heller ikke være kvoteomfattet. Denne vil kun være kvoteomfattet i særlige tilfælde i industrien, hvor der fortrænges varmeproduktion fra større anlæg med en indfyret effekt på 20 MW eller derover. Tiltaget er dog alligevel indirekte kvoteomfattet, idet elforbruget til varmepumpedriften for langt størsteparten vil være kvotebelagt (den andel der produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover). Effekten af tiltaget er afhængig af varmepumpeanlæggets effektfaktor angivet af kommunen. Varmepumpedriften er antaget at erstatte eksisterende individuel opvarmning, og der er anvendt en estimeret gennemsnitlig emissionsfaktor for individuel opvarmning (243 g CO 2/kWh varmeforbrug) baseret på en antaget ligelig fordeling mellem naturgasfyr og oliefyr som opvarmningskilde. Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Etablering af el/kraftvarme-produktionsanlæg eller andre tiltag, der påvirker elproduktionen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og disse afhængigheder er ikke modelleret i beregneren.

21 Virkemiddelkatalog 19 Etablering af nettilsluttede solcelleanlæg hos forbrugere Nettilsluttede solcelleanlæg giver en CO 2-reduktion som følge af den fossilt baserede elproduktion, der fortrænges via elnettet. Eventuel undergruppering - I egne institutioner har kommune direkte indflydelse på etableringen af solcelleanlæg. I ikke-kommunale bygninger kan kommunen forsøge at fremme etableringen af solcelleanlæg gennem adfærdspåvirkning (dialog, informationskampagner mv.). Privatretlig/Halv offentligretlig/offentligretlig Kommune, stat, region, borgere, virksomheder Tiltaget er ikke direkte kvoteomfattet, eftersom solcelleanlæg ikke er kvotebelagt. Dog vil den fortrængte elproduktion for langt størsteparten være kvoteomfattet (den andel, der produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover), og tiltaget er således indirekte kvoteomfattet. Baseret på teknologidata i Energistyrelsen et al. (2005). Kombination med andre tiltag Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Elbesparelser, etablering el/kraftvarme-produktionsanlæg eller andre tiltag, der påvirker elproduktionen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og disse afhængigheder er ikke modelleret i beregneren.

22 Virkemiddelkatalog 20 Etablering af solvarme hos forbrugere uden for fjernvarmeforsyning Solvarmeanlæg producerer varme baseret på vedvarende energi til erstatning af anden individuel opvarmning. Afhængig af, hvilken type individuel opvarmning der fortrænges i kommunen, kan der derved opnås en CO 2-reduktion. Et solvarmeanlæg på 10 m 2 kan normalt dække ca. 60 % af en husstands årlige varmeforbrug til brugsvandsopvarmning. Eventuel undergruppering - Kombination med andre tiltag I egne institutioner har kommune direkte indflydelse på etableringen af solvarmeanlæg. I ikke-kommunale bygninger kan kommunen forsøge at fremme etableringen af solvarmeanlæg gennem adfærdspåvirkning (dialog, informationskampagner mv.). Privatretlig/Halv offentligretlig/offentligretlig Kommune, stat, region, borgere, virksomheder Tiltaget er ikke direkte kvoteomfattet, eftersom solvarmeanlæg ikke er kvotebelagt. Der er normalt heller ikke tale om en indirekte kvoteomfatning, idet den erstattede individuelle opvarmning typisk ikke vil være kvoteomfattet. Kun i særlige tilfælde i industrien, hvor solvarmen fortrænger varmeproduktion fra større anlæg med en indfyret effekt på 20 MW eller derover, vil der være en indirekte kvoteomfatning. Baseret på teknologidata i COWI A/S. Solvarmen er antaget at erstatte eksisterende individuel opvarmning, og der er anvendt en estimeret gennemsnitlig emissionsfaktor for individuel opvarmning (243 g CO 2/kWh varmeforbrug) baseret på en antaget ligelig fordeling mellem naturgasfyr og oliefyr som opvarmningskilde. Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Varmebesparelser, etablering af varme/kraftvarmeproduktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme eller andre tiltag, der påvirker kommunens fjernvarmeforsyning. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

23 Virkemiddelkatalog 21 Energibesparelser Elbesparelser inden for erhverv Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Privatøkonomisk rentable elbesparelser, som kan opnås her og nu inden for erhverv (industri samt handel og service). Potentialerne omfatter både tekniske og adfærdsmæssige besparelser og er opgjort som potentialer, der har en tilbagebetalingstid på 0-2 år. For rumvarmebesparelser er dog medtaget længere tilbagebetalingstider på op til 8-10 år som følge af den lange levetid på besparelserne. Besparelsespotentialer opdelt på følgende slutanvendelser: Opvarmning/kogning, tørring, brænding/sintring, smeltning/støbning, anden varme over 150 C, belysning, pumpning, køl/frys, ventilation og blæsere, trykluft og procesluft, øvrige elmotorer, edb og elektronik, anden elanvendelse og rumvarme. Kommunen kan forsøge at fremme energibesparelser inden for erhverv gennem oplysning og adfærdspåvirkning: Dialog i forbindelse med virksomhedstilsyn, informationskampagner mv. Halv offentligretlig Virksomheder Energibesparelser inden for erhverv er direkte kvoteomfattet i det omfang, at der er tale om: Virksomheder inden for produktion og forarbejdning af ferrometaller over en vis størrelse, cement-, glas- og teglvirksomheder over en vis størrelse, papir- og papvirksomheder over en vis størrelse, raffinaderier eller koksværker. Baseret på energibesparelsespotentialer angivet i Birch & Krogboe A/S (2004). Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Varmebesparelser, etablering af varme/kraftvarmeproduktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme eller andre tiltag, der påvirker kommunens fjernvarmeforsyning. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

24 Virkemiddelkatalog 22 Varme- og brændselsbesparelser inden for erhverv Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Privatøkonomisk rentable varme- og brændselsbesparelser, som kan opnås her og nu inden for erhverv (industri samt handel og service). Potentialerne omfatter både tekniske og adfærdsmæssige besparelser og er opgjort som potentialer, der har en tilbagebetalingstid på 0-2 år. For rumvarmebesparelser er dog medtaget længere tilbagebetalingstider på op til 8-10 år som følge af den lange levetid på besparelserne. Besparelsespotentialer opdelt på følgende slutanvendelser: Kedel- og nettab, opvarmning/kogning, tørring, inddampning, destillation, brænding/sintring, smeltning/støbning, anden varme over 150 C, arbejdskørsel og rumvarme. Kommunen kan forsøge at fremme energibesparelser inden for erhverv gennem oplysning og adfærdspåvirkning: Dialog i forbindelse med virksomhedstilsyn, informationskampagner mv. Halv offentligretlig Virksomheder Energibesparelser inden for erhverv er direkte kvoteomfattet i det omfang, at der er tale om: Virksomheder inden for produktion og forarbejdning af ferrometaller over en vis størrelse, cement-, glas- og teglvirksomheder over en vis størrelse, papir- og papvirksomheder over en vis størrelse, raffinaderier eller koksværker. Baseret på energibesparelsespotentialer angivet i Birch & Krogboe A/S (2004). Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Etablering af varme/kraftvarme-produktionsanlæg eller individuelle varmeproduktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme, eller andre tiltag, der påvirker fjernvarmeproduktionen, eller den individuelle varmeforsyning i kommunen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

25 Virkemiddelkatalog 23 Elbesparelser i offentlig sektor Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Privatøkonomisk rentable elbesparelser, som kan opnås her og nu i den offentlige sektor. Potentialerne omfatter både tekniske og adfærdsmæssige besparelser og er opgjort som potentialer, der har en tilbagebetalingstid på 0-4 år. Besparelsespotentialer opdelt på følgende slutanvendelser: Belysning, diverse, elektronik, PC'er, køling, køl/frys, motorer, procesvarme, pumpning, spec. blæsere, trykluft, ventilation og elvarme. I egne institutioner kan kommunen selv gennemføre energibesparelser. I ikke-kommunale offentlige institutioner (statslige og regionale) kan kommunen forsøge at fremme energibesparelser gennem oplysning og adfærdspåvirkning (dialog, informationskampagner mv.). Privatretlig/Halv offentligretlig/offentligretlig Kommune, stat, region Tiltaget er ikke direkte kvoteomfattet, idet offentlige institutioner ikke er kvotebelagt. Dog er elproduktion for langt størstedelen kvotebelagt (den andel der produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover), og elbesparelserne er således indirekte kvoteomfattet. Baseret på energibesparelsespotentialer angivet i Birch & Krogboe A/S (2004). Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Etablering el/kraftvarme-produktionsanlæg eller andre tiltag, der påvirker elproduktionen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og disse afhængigheder ikke modelleret i beregneren.

26 Virkemiddelkatalog 24 Varmebesparelser i offentlig sektor Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Privatøkonomisk rentable varmebesparelser, som kan opnås her og nu i den offentlige sektor. Potentialerne omfatter både tekniske og adfærdsmæssige besparelser og er opgjort som potentialer, der har en tilbagebetalingstid på 0-4 år. For rumvarmebesparelser er dog medtaget længere tilbagebetalingstider på op til 8-10 år som følge af den lange levetid på besparelserne. Besparelsespotentialer opdelt på følgende slutanvendelser: Varmt brugsvand, varmt brugsvand, tag, væg, gulv og ventilation. I egne institutioner kan kommunen selv gennemføre energibesparelser. I ikke-kommunale offentlige institutioner (statslige og regionale) kan kommunen forsøge at fremme energibesparelser gennem oplysning og adfærdspåvirkning (dialog, informationskampagner mv.). Privatretlig/Halv offentligretligoffentligretlig Kommune, stat, region Tiltaget er ikke direkte kvoteomfattet, idet offentlige institutioner ikke er kvotebelagt. Dog er varme, som produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover, kvoteomfattet og varmebesparelserne kan således være indirekte kvoteomfattet, hvis der er fjernvarmeforsyning. Baseret på energibesparelsespotentialer angivet i Birch & Krogboe A/S (2004). Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Etablering af varme/kraftvarme-produktionsanlæg eller individuelle varmeproduktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme, eller andre tiltag, der påvirker fjernvarmeproduktionen eller den individuelle varmeforsyning i kommunen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

27 Virkemiddelkatalog 25 Elbesparelser i husholdninger Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Privatøkonomisk rentable elbesparelser, som kan opnås her og nu i husholdninger. Potentialerne omfatter både tekniske og adfærdsmæssige besparelser og er opgjort som potentialer, der har en tilbagebetalingstid på 0-4 år. Besparelsespotentialer opdelt på følgende slutanvendelser: Belysning, diverse, elektronik, PC'er, køling, køl/frys, pumpning, madlavning, vaskeapparater, tv/video og elvarme. Kommunen kan forsøge at fremme energibesparelser i husholdninger gennem oplysning og adfærdspåvirkning (dialog, informationskampagner mv.). Halv offentligretlig Borgere Tiltaget er ikke direkte kvoteomfattet, idet private husholdninger ikke er kvotebelagt. Dog er elproduktion for langt størstedelen kvotebelagt (den andel der produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover), og elbesparelserne er således indirekte kvoteomfattet. Baseret på energibesparelsespotentialer angivet i Birch & Krogboe A/S (2004). Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Etablering el/kraftvarme-produktionsanlæg eller andre tiltag, der påvirker elproduktionen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og disse afhængigheder ikke modelleret i beregneren.

28 Virkemiddelkatalog 26 Varmebesparelser i husholdninger Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Privatøkonomisk rentable varmebesparelser, som kan opnås her og nu i husholdninger. Potentialerne omfatter både tekniske og adfærdsmæssige besparelser og er opgjort som potentialer, der har en tilbagebetalingstid på 0-4 år. For rumvarmebesparelser er dog medtaget længere tilbagebetalingstider på op til 8-10 år som følge af den lange levetid på besparelserne. Besparelsespotentialer opdelt på følgende slutanvendelser: Varmt brugsvand, vinduer, tag, væg, gulv, ventilation og øvrigt. Kommunen kan forsøge at fremme energibesparelser i husholdninger gennem oplysning og adfærdspåvirkning (dialog, informationskampagner mv.). Halv offentligretlig Borgere Tiltaget er ikke direkte kvoteomfattet, idet private husholdninger ikke er kvotebelagt. Dog er varme, som produceres på anlæg med 20 MW indfyret effekt eller derover, kvoteomfattet, og varmebesparelserne kan således være indirekte kvoteomfattet, hvis der er fjernvarmeforsyning Baseret på energibesparelsespotentialer angivet i Birch & Krogboe A/S (2004). Kommunen bør i beregneren være varsom med at kombinere dette virkemiddel med tiltag, der omfatter: Etablering af varme/kraftvarme-produktionsanlæg eller individuelle varmeproduktionsanlæg, røggaskondensering, omlægning til kraftvarme, eller andre tiltag, der påvirker fjernvarmeproduktionen eller den individuelle varmeforsyning i kommunen. Effekterne af disse virkemidler er i realiteten indbyrdes afhængige, og afhængighederne er ikke modelleret i beregneren.

29 Virkemiddelkatalog 27 Udlægning af områder i lokalplan/kommuneplan til lavenergibyggeri klasse 2 Eventuel undergruppering Kombination med andre tiltag Ved udlægning af områder til lavenergibyggeri bliver stigningen i kommunens CO 2-udledning som følge af nybyggeriet lavere, end hvis nybyggeriet var blevet opført i henhold til det gældende bygningsreglement. Denne CO 2-reduktion er estimeret og angivet i beregneren. Derimod giver nybygget lavenergibyggeri ikke en reduktion i kommunens CO 2-udledning i forhold til udgangspunktet. Den opnåede CO 2- reduktion fra virkemidlet er derfor ikke inkluderet i før-og-efteropgørelsen for kommunens CO 2-emission. Effekten på CO 2-udledningen kan beregnes afhængig af, om varmeforsyningen for nybyggeriet udgøres af henholdsvis fjernvarme, oliefyr eller naturgasfyr. Kommunen kan igennem udformningen af lokal- og kommuneplaner bestemme, at nybyggeri i givne områder skal opføres som lavenergibyggeri. For nybyggeri opført som lavenergibyggeri (klasse 2 eller 1) skal byrådet i henhold til Planlovens 19 give dispensation fra fjernvarmetilslutningspligt. Offentligretlig Kommune, stat, region, borgere, virksomheder Tiltaget vil normalt ikke være direkte kvoteomfattet, idet private husholdninger, offentlige institutioner og de fleste erhvervsvirksomheder ikke er kvotebelagt. Hvis det varmeforbrug, som reduceres ved opførelse af lavenergibyggeri frem for traditionelt byggeri, udgøres af individuelle oliefyr eller naturgasfyr, vil der heller ikke være tale om en indirekte kvoteomfatning. Hvis det derimod er et fjernvarmeforbrug, der reduceres, vil dette være kvoteomfattet for den andel, som produceres på anlæg på 20 MW indfyret effekt eller derover. Baseret på energirammerne angivet i Erhvervs- og Byggestyrelsen (2008). For boliger, hoteller, kollegier mv. er energirammen i Bygningsreglement 2008 (BR08): Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal må højst være 70 kwh/m² pr. år tillagt 2200 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Boliger, hoteller, kollegier mv. kan klassificeres som lavenergibyggeri klasse 2, hvis det overholder energirammen: ( /A) kwh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. For kontorer, skoler, institutioner mv. er energirammen i Bygningsreglement 2008: Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal må højst være 95 kwh/m² pr. år tillagt 2200 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Kontorer, skoler, institutioner mv. kan klassificeres som lavenergibyggeri klasse 2, hvis det overholder energirammen: ( /A) kwh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. Tiltaget omhandlet nybyggeri og har derfor ingen indbyrdes afhængigheder med andre af klimatiltagene. Den opnåede CO 2-reduktion er da som nævnt heller ikke inkluderet i opgørelsen af kommunens CO 2- emission hhv. før og efter implementering af et/flere virkemidler.

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008 CO2 beregner Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL Claus W. Nielsen COWI Formålet med modellen Det umiddelbare formål med projektet er:! At udvikle et værktøj,

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009 Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi

Læs mere

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN KOM GODT I GANG VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN i forbindelse med varmeprojekter og varmeplanlægning lokalt Udgiver: Dansk Fjernvarme Dato: Oktober 2015 Fire hæfter KOM GODT I GANG i

Læs mere

understøtte Herning Kommunes planer

understøtte Herning Kommunes planer Hvordan mere biogasproduktion kan understøtte Herning Kommunes planer på klima, energi- og miljøområdet Disposition Hvorfor taler vi så meget om vejret? Herning Kommunes klimaplan - landbrug Varmeforsyning

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Frederikshavn EnergiBy version 3

Frederikshavn EnergiBy version 3 HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Indledning... 3 Den samlede klimapåvirkning... 4 Energi... 5 FAKTABOKS MÅL... 5 Klimapåvirkning fra energiforbrug... 5 Klimainitiativer for energi 2011... 7

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Strategi og politik. for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022

Strategi og politik. for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022 Strategi og politik for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022 Indhold Indholdsfortegnelse Indhold...2 Indledning...3 Kommunens varmeplanlægning...3 Lovgrundlaget for varmeplanlægning...5 Planloven...6

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 CO 2 opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 Dato: 28082015 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel.

Læs mere

Potentialevurdering Energibesparelser i husholdninger, erhverv og offentlig sektor

Potentialevurdering Energibesparelser i husholdninger, erhverv og offentlig sektor Energibesparelser i husholdninger, erhverv og offentlig sektor Sammenfatning af eksisterende materiale og analyser Revision : 6 Revisionsdato : 22.11.2004 Projektleder : KMT Udarbejdet af : TWC/KMT Godkendt

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Sekretariat. +45 5783 0909 Wilstersvej 6 E-mail: dansk.vent@mail.tele.dk 4180 Sorø www.danskventilation.dk 1. Dansk Ventilation, der repræsenterer

Læs mere

Borgermøde: Fordebat om mulighed for solvarmeanlæg og biomasseanlæg ved Stoholm. Tirsdag den 1. december 2015 kl Velkommen!

Borgermøde: Fordebat om mulighed for solvarmeanlæg og biomasseanlæg ved Stoholm. Tirsdag den 1. december 2015 kl Velkommen! Borgermøde: Fordebat om mulighed for solvarmeanlæg og biomasseanlæg ved Stoholm Tirsdag den 1. december 2015 kl.17.00 Velkommen! Program Kl. 17.00 Kl. 17.05 Kl. 17.15 Kl. 17.25 Kl. 17.55 Velkomst v/ fmd.

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning

Bæredygtig energiforsyning Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning i og udfordringer d i lovgivningen v/anders Johan Møller-Lund, energiplanlægger, Odense Kommune (v/mette Rude, funktionsleder,,

Læs mere

Ejendomme som i forvejen er tilsluttet kollektiv varmeforsyning kan pålægges forblivelsespligt efter tilslutningsbekendtgørelsen.

Ejendomme som i forvejen er tilsluttet kollektiv varmeforsyning kan pålægges forblivelsespligt efter tilslutningsbekendtgørelsen. Notat Center Plan Byg og Vej Journalnr: 13.03.20-P19-1-16 Ref.: Mikael Jensen Dato: 05-01-2017 Lovgrundlag Forblivelsespligt og fritagelsesmulighed Ejendomme som i forvejen er tilsluttet kollektiv varmeforsyning

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Muligheder i et nyt varmeanlæg

Muligheder i et nyt varmeanlæg Program Hvilke muligheder er der for et nyt varmeanlæg? Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg? Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen? Muligheder i et nyt varmeanlæg Fjernvarme

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata

Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata Frederik Nørgaard Hansen, Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 4. august 2014 1. Introduktion

Læs mere

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune Opsummering af CO 2 -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune 2 Århus Kommune som samfund 3 Beregningsmetode Kortlægningen er gennemført efter principperne i den CO 2 -beregner, som er udviklet for

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger Torsdag 22. marts 2007 Århus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i Bygningsreglementet

Læs mere

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03 AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD 2015.06.03 INDHOLD Afgifter ved forbrænding (energi og CO2) Forsyningssikkerhedsafgift (FSA) og tilbagerulning VE-affald AFGIFTER ENERGI

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970

Læs mere

Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler

Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler Alex Dubgaard Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Plantekongres 2009 Herning, 13.-14. januar 2009 EU-Kommissionens forslag

Læs mere

Nordvarmesymposium, Ålesund 2004 Den 15. juni 2004

Nordvarmesymposium, Ålesund 2004 Den 15. juni 2004 Den 15. juni 2004 Status for varmeplanlægningen i Danmark F Flemming Andersen Teknisk direktør VEKS Overordnede energipolitiske målsm lsætninger Varmeforsyningsloven F 1973 92 % olieimport Mellemøstkrigen

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

afslag på forlængelse af fritagelse fra forbud mod direkte elopvarmning

afslag på forlængelse af fritagelse fra forbud mod direkte elopvarmning (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA OVER OM NTC Ejendom A/S Aalborg

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen Hjørring

Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen Hjørring Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Fremsendes alene pr. e-mail til: Hjørring Kommune v. teamleder Martin Berg Nielsen: Martin.berg.nielsen@hjoerring.dk og hjoerring@hjoerring.dk

Læs mere

Flisfyret varmeværk i Grenaa

Flisfyret varmeværk i Grenaa Flisfyret varmeværk i Grenaa Tillæg til projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk PROJEKTNR. A054732 DOKUMENTNR.

Læs mere

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Etablering af fjernvarmeforsyning i lokalplanområde 4-703 Forsker- og Videnpark 30. marts 2011 1/38 1 Indhold Afsnit 2: Stamoplysninger s. 3 Afsnit 3: Læsevejledning

Læs mere

Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed. Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø

Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed. Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø Odense Kommune: Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø 14. April 2010 Hillerød Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

MILJØVURDERING Varmeplan for Skive Kommune

MILJØVURDERING Varmeplan for Skive Kommune MILJØVURDERING Varmeplan for Skive Kommune Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. RESUME AF MILJØRAPPORT... 4 3. PLANENS FORMÅL OG INDHOLD... 5 4. FORBINDELSE TIL ANDRE PLANER... 6 5. 0-ALTERNATIV... 6 6. MILJØVURDERING

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Guide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel

Guide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel Guide til brug af Almen2tal Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel Socialministeriet 2011 1. Indledning Med baggrund i 115 a om totaløkonomisk

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23

Kommuneplantillæg nr. 23 Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1 BR15 Bygningsreglement 2015 Udsendes primo august Ikrafttræden 1. januar 2016 02-07-2015 1 BR15 Agenda Den byggepolitiske agenda Hvordan er BR15 kommet til verden? Primære ændringer i BR15 Lavenergiklasse

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30

Læs mere