Referat af fokusgruppemøde om programmeringsfasen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat af fokusgruppemøde om programmeringsfasen 13.10. 2011"

Transkript

1 Referat af fokusgruppemøde om programmeringsfasen cuneco en del af bips Dato Projektnr. Sign. MET 1. Baggrund cuneco vil i en behovsanalyse afdække byggebranchens behov som udgangspunkt for arbejdet med at udvikle standarder for digital udveksling af information. Behovsanalysen består af følgende elementer: Workshops for de enkelte aktører: Byg- og driftsherrer, arkitekter, rådgivende ingeniører, udførende og byggematerialeproducenter. To fokusgrupper på tværs af aktører inden for faserne: programmering, projektering, udførsel og drift & vedligehold. Dette dokument beskriver det første fokusgruppemøde om programmeringsfasen, som blev afholdt den hos cuneco. Mødet havde følgende deltagere: Marianne Kaae Nielsen, Universitets- og Bygningsstyrelsen Peter Birk Hansen, Universitets- og Bygningsstyrelsen Stine Tarhan, Gentofte Ejendomme Ann-Marie Jensen, Gentofte Ejendomme Mette Stokholm, Region Hovedstaden Gert Munksgaard Thorsøe, Emcon David Fink, Schmidt hammer lassen architects Leif Kaare Jensen, Rambøll Christine Kalhauge, COWI Torben Klitgaard, cuneco (facilitator) Gunnar Friborg, bips (facilitator) Lars Hvam, DTU Management (oplægsholder) Mette Øbro, cuneco (referent) Anette Prindahl (procesmodel-referent) Mødet havde følgende dagsorden: 1. Diskussion af case v. Lars Hvam 2. Behovsidentifikation: Hvad er fasens største udfordringer vedr. udveksling og genbrug af data? v. Torben Klitgaard 3. Gennemgang af de enkelte udfordringer v. Gunnar Friborg 4. Opsamling og prioritering v. Torben Klitgaard cuneco står for fællesskab. Vi udvikler det fælles grundlag for digitaliseret samarbejde i byggeri, anlæg og drift. Målet er øget effektivitet og produktivitet gennem bedre udveksling af informationer. Side 1 af 11

2 Nedenfor refereres mødets diskussioner. Bemærk, at referatet ikke angiver en samlet konklusion om de enkelte punkter, men deltagernes individuelle kommentarer, som kan være modstridende grundet deltagernes forskellige synspunkter og interesser. 2. Diskussion af case Lars Hvam fremlagde en case, som ud fra en aktuel byggesag illustrerer, hvor der kan opstå problemer i forhold til udveksling og genbrug af data i programmeringsfasen, og hvordan en standard kan gøre en forskel. Casen omhandlede et sygehusbyggeri og havde fokus på rumprogrammer (casen er nøjere beskrevet på I casen opstår der problemer bl.a. omkring brugen af begreber, som varierer hos forskellige aktørgrupper, hvilket skaber uklarhed og basis for misforståelser. Der anvendes forskellige klassifikationer af klynger og rum; der beregnes kvadratmeter efter forskellige principper, og egenskaber for rum beskrives på individuelle måder. Effekten af dette er uklarhed og mange tilbageløb i processerne, ligesom det kan være svært for bygherrerne at sammenligne de indkomne projektforslag. Iflg. Lars Hvam vil problemerne kunne afhjælpes via en standard for benævnelser af klynger, rum og kvadratmeter, en rumklassifikation og en standard for rumegenskaber og for beregning af kvadratmeter. Herudover foreslog Lars Hvam en standard tjekliste for, hvad der skal specificeres i programudbuddet i f.t. udbudsformen, så udbudsmaterialet er komplet. Deltagerne kunne overordnet genkende problematikken, men havde følgende kommentarer til casen: De store offentlige bygherrer har behov for nøgletal/bygningsindikatorer vedr. bl.a. arealforbrug og brutto-netto-faktor, så man på et reelt grundlag kan sammenligne de enkelte bygninger. Der efterspørges i denne forbindelse en standard og et måleinstrument, som kan anvendes på tværs af bygningstyper: Alle taler om kvadratmeter og brutto-netto-faktor, og alle definerer det forskelligt o Fx har Universitets- og Bygningsstyrelsen selv udviklet en arealtjekker, som kan tjekke antal rum og kvadratmeter i et afleveret projektforslag. Bygherrer med heterogene bygningsporteføljer har ikke behov for at kategorisere ned på bygningstyper og fx lave rumdefinitioner Det vil være at skyde gråspurve med kanoner. Men der er brug for et redskab til at strukturere de informationer, som bygherren skal give til sin rådgiver. Der mangler i eksemplet fokus på slutbrugerne og deres behov til bygningen. Side 2 af 11

3 Lavenergi er et andet fokusområde, hvor bygherrerne har behov for at afklare, om kravene er opfyldt i et givet projektforslag: Hvis vi skal kunne sammenligne projekter, kræver det en standardiseret opfattelse af, hvad er et rum, hvordan laver vi energiberegninger, og hvor specifikke skal de være? Selvom man gerne vil angive et helt overordnet tal, man sidder i konkurrencesituation og er i tvivl om projekterne, så er man ofte nødt til at gå længere ned i de enkelte projekter, end man havde regnet med Der er behov for mere ensartede opfattelser af, hvad et rumprogram skal indeholde i en given fase man skal blive enige om, hvilket filter man skal se egenskaberne igennem. Det bliver en stor udfordring at kunne sammenligne nye bygninger med den eksisterende bygningsmasse, da denne har en anden arealopgørelse. Standarder kan opleves som en spændetrøje de må ikke hindre rådgiverne i at tænke innovativt og fx tegne rum med multiple funktioner: Vi vil også gerne udfordre standarderne og tænke i processer mere end i bokse. At definere et fællesprog (dvs. standarder) er dog nødvendigt, det handler om hvilket niveau, de skal ligge på. Det vil blive dyrt at vedligeholde standarder for fx rumdefinitioner, da behovene ændrer sig over tid, bl.a. pba den teknologiske udvikling: Jeg er bange for en rigid standardisering, som koster en masse at vedligeholde, men reelt ikke tilfører værdi Klynge er ikke et standardbegreb for alle danske hospitaler (og benævner desuden en klinisk grundstruktur frem for en bygningsstruktur). Det er muligt at sammenligne danske hospitalsbyggerier på et tilstrækkelig godt grundlag med de eksisterende standarder og værktøjer. Der er et indlysende behov for at lave standarder omkring areal: Jeg oplever hele tiden forskellige opfattelser af, hvad en kvadratmeter er. Det er tankevækkende, at man stadig kan tale om, at vi er usikre på, hvad en kvadratmeter indeholder brutto og netto. En standard her ville give mening den er universel og kan også bruges i morgen Det er i programmeringsfasen for store byggeprojekter svært for bygherrer at overskue, hvilke konsekvenser deres valg og ændringer får. De har derfor behov for et konsekvensværktøj, der kan vise konsekvenserne af en given beslutning, fx i forhold til totaløkonomi, energi og arealforbrug. En standard kan give et fælles sprog mellem de projekterende og bygherren, så de projekterende bedre forstår, hvad bygherren mener med sine programmerings-informationer: Alle projekter kommer med forskellige informationer, hvor vi som projekterende skal grave ned og Side 3 af 11

4 finde ud af, præcis hvad de betyder. Fx indebærer hvert projekt udviklingen af et rumprogram med information på forskellige måder og i forskellige formater. Et fælles sprog i form af en standard vil give os et meget bedre grundlag, så vi kan bruge mere tid på at udvikle projektet end på at oversætte projektet 3. Behovsidentifikation Cuneco har i de forudgående workshops afdækket følgende primære behov i programmeringsfasen: 1. Informationsniveauer til udførelse af beregninger i de tidlige faser - fx arealer, energi og totaløkonomi 2. Indarbejdelse af bygningsdriftens behov i programmeringsfasen 3. Grundlag for struktureret arbejde med rumprogrammer Deltagerne var overordnet enige i disse behov med følgende supplerende bemærkninger: Der er klart behov for en standard eller et værktøj til, hvordan man i en tidlig fase kan få indarbejdet bygningsdriftens behov. Bygningsdriftens behov handler ikke kun om materialer og levetid, men også om hvordan arbejdsmiljøet fungerer for de primære brugere og for dem, der skal drifte bygningen. Arbejdsmiljø skal således også indarbejdes i programmeringsfasen. Anlægsøkonomi hører også med under punkt 1. Man skal arbejde med funktioner, før man arbejder med rumprogrammer. Funktioner er på det mere overordnede niveau, man bevæger sig på i programmeringsfasen, hvor det handler om at klarlægge de ønskede funktioner og herfra bevæge sig ned på rum og kvadratmeter. Programmeringsfasen bør være knyttet sammen med analyse af de erfaringer, bygherren har fra sine øvrige bygninger fx om kvadratmeterforbruget og driftsudgifter i bestemte enheder. Analyser kræver imidlertid en fælles, entydig sprogbrug. Der er behov for et fælles sprog/en standard for visualiseringer, så bygherren og de projekterende får samme opfattelse af, hvad der ligger i en visualisering, og hvilken grad af information, den indeholder. Efterfølgende blev de tre områder diskuteret enkeltvis ud fra punkterne: beskrivelse af problemet, årsager til problemet og hvilke typer standarder, der kan afhjælpe problemet. Diskussionen er gengivet i næste afsnit. Side 4 af 11

5 4. Gennemgang af de enkelte udfordringer 4.1. Informationsniveauer til udførelse af beregninger i de tidlige faser - fx arealer, energi og totaløkonomi Beskrivelse af problemet: Bygherren og hans rådgivere arbejder med at få styr på arealer, energi og økonomi i de tidlige faser af byggeriet vha. analyser og beregninger. Det er et problem at få et ensartet materiale at regne ud fra. Typisk løses det vha. individuelle løsninger. Areal er en vigtig faktor i programmeringsfasen, bl.a. fordi hele energirammen er baseret på arealer. For bygherren er det vigtigt at kunne formidle kvadratmeterpriser på sine bygninger. Bygherren ønsker bl.a. ved arkitektkonkurrencer at få overblik over sammenhængen mellem økonomien og areal pba. et meget heterogent materiale: Jeg kan blive usikker på kroner og på kvadratmeter, og hvis vi har forskellige opfattelser af disse ting, kan meget gå galt og det gør det også At der ikke er en standardiseret opfattelse af arealer, giver problemer fx i projektkonkurrencer, hvor deltagerne på basis af bygherrens udmeldte nøgletal om priser og kvadratmeter under- eller overperformer, hvilket gør det svært for bygherren at ligebehandle deltagerne: Vi vil som offentlig bygherre gerne sikre os, at vi taler om det samme; at vi får det, vi beder om; og at vi kan gennemskue det, vi får. Der efterspørges derfor en ramme, som projekterne kan tjekkes i forhold til og sammenlignes ud fra (som fx den tidligere nævnte arealtjekker). Andre bygherrer ønsker derimod ikke at stille skarpe, detaljerede krav i en konkurrencesituation, men derimod at få et kreativt bud på, hvordan deres ønsker til funktioner kan løses. Her kan det være svært at arbejde inden for standarder om fx bestemte typer af rum. Fra arkitektsiden oplever man at blive stillet over for meget forskelligartede rumprogrammer. Samlet set opleves der behov for større ensartethed, uden der dog er stemning for en større standardisering af udbudsmaterialet. Der er behov for at brugbare nøgletal, beregnet ud fra samme grundlag, så man reelt kan anvende erfaringer fra andre byggerier: Hvis man fx skal bygge noget, man aldrig har prøvet at bygge før, er man nødt til at basere sig på erfaringer fra andre projekter, men det er farligt at basere sig på nøgletal, som man ikke ved, hvad er fastsat ud fra (hvor man fx har glemt, Side 5 af 11

6 at prisen var ekskl. grundkøb). Der er m.a.o. behov for et ensartet grundlag. o Bygherrerne kunne selv blive bedre til at indsamle og analysere driftsdata fra eksisterende bygninger, gerne i 3Dmodeller, så det kan indgå i programmeringen af nye bygninger og renoveringer. Bygherren beder ofte om beregninger og simuleringer på et overordnet niveau allerede i programmeringsfasen, enten til rådgiverne eller til bygherrerådgiverne, afhængigt af udbudsformen og af, hvor meget man selv ved i forvejen. Fx stilles der krav til energi og indeklimaparametre. Totaløkonomi er en faktor, som er meget oppe i tiden, men som kan være svær at fastlægge på et tidligt tidspunkt i processen, hvor der er stor usikkerhed. Der findes et Lead-certificeringssystem og en tysk bæredygtighedsstandard, der definerer forskellige niveauer, som bygherren kan vælge, at bygningen skal leve op til. Herved sættes en overligger, som flere forskellige løsninger kan tilgodese. Årsager til problemet: Der er uklarhed om arealkategorier og om sammenhængen til større enheder, og hvordan man kan håndtere hybride rum. Der mangler enighed om målemetoderne og standarder for, hvordan man måler: Alle snakker om brutto-netto-faktor, men ingen ved rigtigt, hvad de lægger i den Byggeriets parter skal lære at arbejde med usikkerhed, hvilket er uomgængeligt på programmeringsniveau, hvor der er en arkitektonisk intention, som ikke er præciseret: Man kan ikke få eksakt videnskab på programmeringsniveauet Hvilken type standarder kan afhjælpe problemet? En standard for, hvordan man som bygherre beskriver tingene på bestemte niveauer i bestemte faser, vil gøre det nemmere for bygherren at afklare sin egen beslutningsproces og det materiale, bygherren leverer videre til de andre aktører, vil ligne noget, de har set før. Standarden skal dog ikke være detaljeret, fx i forhold til hvordan klynger defineres. Det vil give en stor entydighed i konkurrencer, hvis projektforslagene efterprøves efter en standard, som alle kender. Bygherren kan være mere sikker på at få det, han er blevet lovet, og vil generelt kunne opnå en bedre økonomi. Side 6 af 11

7 Der skal være en standard for grænsefladen, hvor der udveksles 3Dmodeller, så det fx bliver muligt for bygherre/bygherrerådgiver at lave en beregning på modellerne. Det er godt at definere en overligger uden at definere løsningerne. Man kan fx definere overliggere i forhold til energiklasse, som kan løses med fx mindre glas eller mere isolering (à la Lead-certificering). Der skal være en standard og måleregler for alt det almindelige i en bygning og så må man leve med en restmængde, som ikke er standardiseret Indarbejdelse af bygningsdriftens behov i programmeringsfasen Beskrivelse af problemet: Der er for lav kobling mellem drift og byggeri. Driftens erfaringer og behov indarbejdes ikke i tilstrækkelig grad i byggeriet, hvorved bygningen kan blive uhensigtsmæssigt indrettet og dyrere i drift end nødvendigt. Årsager til problemet: Organisering ofte ligger byggeafdelingen og driftsafdelingen forskellige steder i organisationen og har ikke nok kontakt med hinanden. Driften bliver ikke inddraget på det rette tidspunkt. o Driftens behov og erfaringer skal tænkes ind på et meget tidligt tidspunkt, før beslutningerne danner sig et andet i organisationen, dvs. byggeafdelingen bør have en løbende dialog med driften. Driftsfolkene ved ikke, hvilke oplysninger der er brug for i de forskellige faser. Bygge- og driftsafdelingerne har forskellig kultur og faglighed. Der mangler tradition for at inddrage driftsprincipper i programmeringen. Det handler ikke om tidligt at inddrage driften på det operationelle niveau, men på det strategiske niveau i forhold til, hvordan man vil drifte bygningen fx om man vil udbyde nogle af servicefunktionerne, hvilket måske skal indtænkes i bygningens udformning og informationsflow. At indsamle driftsinformation er imidlertid i sig selv en udfordring: Hvis bygningerne lejes ud med drifts- og vedligeholdelsesansvar for lejerne, har bygherren ikke adgang til alle relevante data fra driften. Side 7 af 11

8 Det er en kæmpe opgave for en kommune at indsamle driftsdata over en længere årrække, idet driftsomkostninger er delt op på mange forskellige underposter, der er relateret til forskellige fagforvaltninger, som over tid er blevet fusioneret eller adskilt. Hvilken type standarder kan afhjælpe problemet? Tjeklister til bygherren om, hvornår i processen og på hvilke niveauer man skal inddrage driften. Man skulle se på bygningstyper og lave en typificering på forskellige bygningstyper, der baseret på prisen for byggeriet og opmåling af driftsudgifterne genererer erfaringsnøgletal og kan fungere som referencebyggerier, som alle store bygherrer kan benytte sig af. Det skal være referencedata på et meget overordnet niveau En standard skal medtænke, at den almene sektor skal indberette mange tal til staten, som skal struktureres på en helt anden måde end normalt, hvilket er en belastning: Man skal passe på, at man ikke får foreslået noget, som bliver en byrde for folk, og som man ikke kan trække data ud af En standard for digital aflevering i forhold til, hvilke data driftsherrerne har brug for. o I de tilfælde, hvor byg- og driftsherren ikke er den samme, skal det være en standard, som sikrer, at der kommer driftsdata ind, som den efterfølgende driftsherre kan bruge. Mange bygherrer drifter ikke selv, men udlejer, administrerer og forvalter bygninger. Dette skal kommende standarder tage højde for, hvis gevinsten skal være stor Grundlag for struktureret arbejde med rumprogrammer Beskrivelse af problemet: Det er besværligt at arbejde med rumprogrammer. Der er ikke entydighed omkring begreberne, og egenskaber beskrives individuelt. Rumprogrammet kan betragtes som udmøntningen af den strategiske overvejelse: Hvad skal vi lave i denne bygning og hvordan. Rum kan have en overordnet funktion, men også bruges multifunktionelt. Mange rum kan beskrives entydigt i arealkategorier og anvendelseskategorier, mens andre rum falder uden for. Rumprogrammer er et kommunikationsværktøj, som gerne skal være essensen af bygherrens ønsker, og som kan anvendes over for både byggefolk og slutbrugerne. I forbindelse med brugerinddragelse er det vigtigt, at der er en rød tråd tilbage til visionen, så det af rumprogrammet Side 8 af 11

9 fremgår, hvorfor man er havnet på netop dette areal med disse egenskaber. (Rumprogrammet kan dog typisk ikke stå alene, men skal suppleres med andre skitser og forklaringer). Fx fungerer rumprogrammet for et nyt hospital som en portal, som slutbrugerne gives adgang til. Rumprogrammer er for snævert et begreb, idet bygherren som udgangspunkt beskriver funktioner, der skal have nærhed til hinanden, uden at forholde sig til, hvad rummet hedder. Termen nærhedsgrad anvendes i forbindelse med rumprogrammer, men ikke klynger. Rumprogrammer skal kunne bruges efterfølgende i projekteringen; bare mere detaljeret, hvis de skal være en gevinst. De kan fx bruges som et levende dokument, hvor der tilføjes information i de forskellige faser, indtil der til sidst er en klar historie om hele projektet. o Nogle rådgivere arbejder i denne forbindelse med to parallelle spor, hvor der løbende trækkes informationer ud af BIM-modellen til rumdatabasen og omvendt. Årsager til problemet: Udfordringen vedr. rumprogrammer er mere selve arbejdsprocessen end manglende standarder: Bygherrer ved ofte ikke præcis, hvad de vil have og kan derfor heller ikke definere det præcist til arkitekterne. Samtidig ønsker bygherren netop at blive inspireret af arkitektkonkurrencen og få ideer til, hvordan man kan gøre tingene anderledes, hvilket kan påvirke den ønskede funktionalitet, der ender med at blive til et rumprogram. Dvs. der er en indbygget dynamik i arbejdsprocessen, som ikke har med standarder at gøre. Det er en udfordring for rådgiverne at vedligeholde, at rumskemaet hænger sammen med projektet, efterhånden som projektet udfolder sig og får flere og flere data føjet til: Man har et rumprogram, som kommer ned i rumskemaer for hvert enkelt rum, og som definerer udfaldskrav, der bringes over i projekteringsfasen. Alle disse data, hvordan man får dem videre? På et eller andet tidspunkt dør rumskemaerne i sig selv Det er en kæmpe opgave at vedligeholde rumskemaer og giver det nogen værdi, kan man ofte diskutere? Den måde at håndtere data på kunne være lidt mere smidig: fra rumprogram til rumskema til selve projekteringen, og at trække data ud på tværs Hvilken type standarder kan afhjælpe problemet? For de bygherrer, som er relativt afklarede med deres ønsker, vil det være en fordel, hvis der kobles flere informationer til rumprogrammet, så det er muligt at lave en tidlig prissætning. Der ønskes i denne forbindelse en Side 9 af 11

10 fælles standard for hvilke informationskrav, der skal stilles til rumprogrammet i de enkelte faser. Nogle af deltagerne har positive erfaringer med eksisterende kommunikationsværktøjer, som giver et godt overblik over projektet i de tidlige faser og gør det muligt fx at vise alle rum med luftskifte over 20 gange i timen. Det er dog op til brugerne selv at definere fx rumegenskaber. Der er i denne forbindelse en pointe i at lave en standard at definere datasæt for de typiske elementer af et byggeri. o Der kan tænkes ud fra en model, hvor nogle elementer er fælles og kan standardiseres, mens andre er individuelle for de enkelte byggerier. Det kan dog være svært at afgøre præcis, hvad der er fælles, og hvor detaljeret et niveau der skal standardiseres på. Man kan evt. lave standarder for forskellige bygningstyper og forskellige bygherrer. Desuden skal det indtænkes, at der gerne skal kunne bygges videre på materialet i projekteringsfasen. De statslige og regionale bygherrer har mange standarddefinitioner på rum allerede, som skal tænkes ind i forhold til evt. yderligere standarder, så nye standarder ikke blot bliver til besvær. Side 10 af 11

11 5. Prioritering af behov Afslutningsvist prioriterede deltagerne de diskuterede behov i forhold til, hvor vigtige de er for branchen at få løst. Deltagerne fik hver især 10 points, som de kunne fordele på emnerne. Tabellen viser den samlede pointfordeling. Område Kommentarer Points Informationsniveauer Informationsniveauer er der, hvor man tit er ude at 34 til udførelse af svømme (+) beregninger i de tidlige faser Arealer er meget relevante. Der skal være en standard for arealer (+) Der skal være en standard for totaløkonomiske beregninger, udarbejdet af forskere og byggevareproducenter (+) Det handler om at sætte overliggeren og definere de overordnede udfaldskrav. Man skal kunne se konsekvenserne af de ændringer, man foretager sig undervejs i processen. Grundlag for Det er fint at have en fælles måde at gøre det på, som 19 struktureret arbejde med rumprogrammer er nem at for aktørerne at sætte sig ind i, fordi de har set den før. Men der skal ikke være en masse forskellige kategorier (+/-) Bygherrerne løser selv rumprograms-problematikken ved hjælp fra rådgivere og softwareleverandører (-) Der findes allerede de standarder og den softwarehjælp, man har behov for (-) Der findes ikke tilstrækkelige standarder for rumprogrammer i forhold til den fortsatte projektering (+) Det skal gøres nemmere at bevæge sig mellem rumprogram og BIM-model (+) Indarbejdelse af At få indarbejdet driften er utrolig vigtigt, men skal 13 bygningsdriftens gøres vha. organisering og ikke standardisering (-) behov i programmeringsfasen Det handler om processer en standard på området vil ikke give værdi (-) Fin kobling til OPP-problematikken (+) Dansk Facility Management har lavet nogle retningslinjer, cuneco kan lade sig inspirere af. *Udveksling af Der ligger en besparelse i forhold til fx efterberegning 3 modeller og simulering, hvis man er enige om modellen og de data, der kommes ind (+) *Visualisering Det er i øjeblikket meget op til de bydendes egen fortolkning, hvad der ligger i at visualisere. Det vil være en fordel at få en ensartning på området, så der stilles de samme krav til de bydende, og parterne forstår det samme ved det (+) 1 *: Dette emne supplerede en enkelt deltager prioriteringsøvelsen med. Side 11 af 11

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Indledning Her følger opsamling møder om anlægsarbejde, som blev afholdt to steder i landet i maj 2015. Møderne blev afholdt som en del af Handleplanen Knæk

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

Workshops for de enkelte aktører: Byg- og driftsherrer, arkitekter, rådgivende ingeniører, udførende og byggematerialeproducenter.

Workshops for de enkelte aktører: Byg- og driftsherrer, arkitekter, rådgivende ingeniører, udførende og byggematerialeproducenter. WORKSHOP: BYGGEMATERIALE- INDUSTRIENS DIGITALE BEHOV SET I F.T. CUNECOS ARBEJDS- FELT Dato 5. august 2011 Rev. dato 23. september 2011 Projekt nr. 10011 Sign. MET/SSP 1 Baggrund Cuneco vil i en behovsanalyse

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Vi starter med BIM i Konkurrencer.

Vi starter med BIM i Konkurrencer. Klima- Energi- og Bygningsministeriet Bygningsstyrelsen - BYGST ved Marianne Thorbøll - projektleder 4. november 2013 BYGST implementering af BIM i konkurrencer. Hos BYGST vil vi sikre en projektgennemførelse

Læs mere

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark 22. april 2012 Clars Danvold Arkitekt, IT-projektleder DATO: 01-05-2012 1 Landets største ejendomsvirksomhed 1 mio. m 2 statsejendomme

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

LEAN og BIM Praktiske erfaringer

LEAN og BIM Praktiske erfaringer Praktiske erfaringer LEAN Fastlæg og optimer værdier Gennem processer som skaber værdien Reducere spild Pull ikke push Løbende forbedringer PAGE 2 Hvad er BIM BIM = Bygnings Informations Modeller buildingsmart

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING 1. Formål med modellen et værktøj til totaløkonomisk vurdering Formålet med modellen er at skabe et nemt og anvendeligt værktøj til simulering

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Bygningsrenoveringer skal også være digitale(skrevet af journalist Poul

Bygningsrenoveringer skal også være digitale(skrevet af journalist Poul Bygningsrenoveringer skal også være digitale(skrevet af journalist Poul Østergaard, redigeret af Anja Kiersgaard, udviklingskonsulent sbs rådgivning AS) Digital projektplanlægning giver bedre samarbejde,

Læs mere

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 Bygningsstyrelsen Planlægning af byggeri i en politisk kontekst Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 25-09-2014 1 Indhold Hvem er Bygningsstyrelsen? Fokusområder Planlægning af byggeri i en politisk

Læs mere

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard Det Nye Universitetshospital Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Chefkonsulent Flemming Grangaard Kursus og udvikling Rådgivning i forbindelse med juridiske spørgsmål Vejledning mv. omkring overenskomstmæssige

Læs mere

Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem

Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem NTI CADcenter konference bips Byggeriets IKT- specifika-oner En revideret udgave udkommer, når den nye bekendtgørelse træder i

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen Om RenProces Hvorfor RenProces Modellen Kommende brugere Kontakter Hjemmesiden RenProces er en værktøjskasse til at lede et renoveringsprojekt igennem

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse 1 TOTALØKONOMI INDHOLD 2 Den totaløkonomiske tankegang Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Definitioner og beregninger Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Totaløkonomiske værktøjer

Læs mere

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Erhvervsanalysen Bygge/Bolig (EFS 2000*)) Byggeriet er for dyrt (Produktivitet) Der er for mange fejl

Læs mere

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri Kvalitetsstyring af byggeri Totaløkonomi i byggeprojekter Drift, vedligehold, opførelse, indeklima, afgifter, energiforbrug 1 Samordnet design og idriftsættelse Hvad vil vi opnå? Hvad er Commissioning?

Læs mere

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde 1 Totaløkonomi INDHOLD 2 Introduktion til totaløkonomi Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Eksempel på beregning Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Strategisk fokus Totaløkonomiske

Læs mere

Digitalisering - i et byg- og driftsherre perspektiv. I samarbejde med DTU og NIRAS 1

Digitalisering - i et byg- og driftsherre perspektiv. I samarbejde med DTU og NIRAS 1 Digitalisering - i et byg- og driftsherre perspektiv 1 AGENDA FÆLLES FRA PAPIR TIL BIM MODEDELSTRATEGI FOR BIM 2 Fokus på projekterne 2012 3 De to projekter: Udvikling 3.2 Fra papir til BIM Projektet vil

Læs mere

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan?

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Emnet er højaktuelt, da der nu kommer nye IKTbekendtgørelser, som stiller krav om digitalisering til både stat, regioner, kommuner og almene boligorganisationer

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE GENNEMFØRELSE AF IMPLEMENTERING I UDDAN- NELSERNE AF CUNECO STANDARDER

PROJEKTBESKRIVELSE GENNEMFØRELSE AF IMPLEMENTERING I UDDAN- NELSERNE AF CUNECO STANDARDER PROJEKTBESKRIVELSE GENNEMFØRELSE AF IMPLEMENTERING I UDDAN- NELSERNE AF CUNECO STANDARDER cuneco en del af bips Dato 13. august 2013 Projektnr. 17021 Sign. Niels Haldor Bertelsen 0 Dokumentstatus Udgave

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen.

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen. NOTAT PROCEDURER VEDRØRENDE STATSBYGGESAGER 3.maj 2013 Juridisk Center LKR Almindelig orientering Statens byggevirksomhed er organiseret ved lov om offentlig byggevirksomhed nr. 1712 af 16. december 2010

Læs mere

Få overblik over byggeprocessen

Få overblik over byggeprocessen Fra ide til beslutning er den allerførste del af byggeprocessen. Sygehuset eller regionen har konstateret et behov for nybygning eller renovering og går i gang med at undersøge mulighederne. Hvis undersøgelsen

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale 31. oktober 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen

Læs mere

HØRINGSSVAR. april i år. Driftsherrer. specifi- Side 1. 5. maj 2013. Telefax 70207. Bygherreforeningen. www.bygherreforeningen.dk

HØRINGSSVAR. april i år. Driftsherrer. specifi- Side 1. 5. maj 2013. Telefax 70207. Bygherreforeningen. www.bygherreforeningen.dk HØRINGSSVAR Kommentarer til Cuneco vedr. CCS Dette høringssvar indeholder Bygherreforeningens umiddelbare reaktioner på det fremlagte materiale om CCS, en række dialoger r afholdt i løbet af året mhp.

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling 2. december 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen har

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre projekter med Trimmet Projektering

Lean Construction-DK s. Guide til bedre projekter med Trimmet Projektering Lean Construction-DK s Guide til bedre projekter med Trimmet Projektering Introduktion Hvor Lean Construction i udførelsen fokuserer meget på at minimere spild og skabe et godt flow i arbejdet, er indsatsen

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips cuneco en del af bips Agenda Brug af egenskaber i dag Nyt Revit modul til Be10 energiberegning med Rockwool Energy Design BIM Checker ved aflevering Egenskaber i fremtiden Det er nødvendigt med standardisering

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Den strategiske vision frem mod 2010

Den strategiske vision frem mod 2010 byggeri informationsteknologi Illustrationerne fra 3D cases vist i nyt og på konferencer. Et af formålene med standarder er at støtte medlemmerne i at implementere 3D arbejdsmetode og nyttiggøre BIM (Building

Læs mere

Brugerindflydelse i de forskellige faser

Brugerindflydelse i de forskellige faser Inddragende byggeproces Byggeriets faser og aktører www.regionmidtjylland.dk Oversigt over projektfaser 2 www.regionmidtjylland.dk 1 Brugerindflydelse i de forskellige faser Indflydelse Omkostning ved

Læs mere

Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips

Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips Temaer Hvilke produkter er kommet ud til medlemmerne det sidste år Hvilke projekter er sat i søen, og hvilke produkter er på vej Oversigt over bips fora og lidt

Læs mere

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE EN TRIN-FOR-TRIN BESKRIVELSE AF, HVORDAN KOMMUNERNE KAN BRUGE NØGLETAL, NÅR DE SKAL BYGGE, OG HVILKE FORDELE DE OPNÅR. FEBRUAR 2009 SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE TRIN FOR TRIN Denne brochure

Læs mere

Sikrings-rapporten 2009

Sikrings-rapporten 2009 Sikrings-rapporten 2009 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM SIKKERHED 2009 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne 4 Hovedkonklusioner 5 PROFESSIONELLE 6 Demografi

Læs mere

Rådgiverens ønsker til et moderne CTS-anlæg. Ved Henrik Schledermann Chefrådgiver og fagleder for Bygningsautomation

Rådgiverens ønsker til et moderne CTS-anlæg. Ved Henrik Schledermann Chefrådgiver og fagleder for Bygningsautomation Rådgiverens ønsker til et moderne CTS-anlæg Ved Henrik Schledermann Chefrådgiver og fagleder for Bygningsautomation Hvordan ser CTS virkeligheden ud i Danmark. Der er i dag rigtig mange eksisterende CTS

Læs mere

Bygherrekompetencer - MODUL 2

Bygherrekompetencer - MODUL 2 Bygherrekompetencer - MODUL 2 Byggecentrum i Middelfart d. 26. 28. januar 2015 DAG 1 26. januar 2015 ØKONOMI + NØGLETAL Kl. Emner Lærer / oplæg Kl. 09.00 Kl. 09.30 Kl. 12.00 Kl. 12.45 Kl. 14.30 Registrering

Læs mere

MERE VÆRDI FOR PENGENE space management l driftsoptimering l digitalisering af bygningsmassen

MERE VÆRDI FOR PENGENE space management l driftsoptimering l digitalisering af bygningsmassen MERE VÆRDI FOR PENGENE space management l driftsoptimering l digitalisering af bygningsmassen MERE VÆRDI FOR PENGENE Få mere værdi for færre penge med effektiv space management, digital drift og vedligeholdelse.

Læs mere

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI BYGGEPOLITISK STRATEGI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI KONTORCHEF MARIE LOUISE HANSEN ENERGISTYRELSEN

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces VIL DU NÅ DINE ENERGIMÅL? Når et bygge- eller renoveringsprojekt starter,

Læs mere

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management.

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management Orbicon 1 Artikel i Teknik & Miljø (Stads og Havneingeniøren) Udvikling i stedet for afvikling Orbicon

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

Erfaringer med brugen af funktionsaftaler

Erfaringer med brugen af funktionsaftaler Erfaringer med brugen af funktionsaftaler 2011-09-21 Verner Bentzen Vice President KEENAN HENDRICKSE South Africa Keenan has type 1 diabetes DFM / E&Y - Funktionsaftaler 2011-09-21 Slide no 2 Funktionsaftale

Læs mere

Børn og Ungeudvalget Aarhus Kommune

Børn og Ungeudvalget Aarhus Kommune Bilag A Fremadrettet inddragelsesproces Emne Frederiksbjergbyggeriet Fremadrettet inddragelsesproces Til Børn og Ungeudvalget Aarhus Kommune Børn og Unge Den 20. januar 2012 Nærværende bilag er en beskrivelse

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed

bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed Hvordan håndteres forandringer i små og mellemstore virksomheder, således at virksomhedens langsigtede strategier

Læs mere

Bygge udvalgets rolle og ansvar

Bygge udvalgets rolle og ansvar Bygge udvalgets rolle og ansvar Velkommen i byggeudvalget Din boligafdeling skal gennemgå en omfattende renovering støttet af Landsbyggefonden. En plads i byggeudvalget giver dig mulighed for at få indflydelse

Læs mere

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger BST KØBENHAVNS KOMMUNE Rådgivning om arbejdsmiljø og trivsel Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger NÅR ARBEJDSPLADSEN PLANLÆGGER NYBYGGERI OG OMBYGNINGER 2003 FORFATTERE Susanne Flagstad,

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud Projekt Transparense EPC processen Overblik over hovedfaser Klient Beslutning om EPC Kontrakt Implementering af andre foranstaltninger

Læs mere

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 Det er billigere at viske ud end at flytte mure Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.

Læs mere

M i byggeprojekter. pstartsmøde. orgergade 111 1. november 2012. tokholmsporten visualisering: BIG

M i byggeprojekter. pstartsmøde. orgergade 111 1. november 2012. tokholmsporten visualisering: BIG M i byggeprojekter pstartsmøde orgergade 111 1. november 2012 tokholmsporten visualisering: BIG Velkomst og præsentation Kommissorium Kort om baggrunden for initiativet Kommentar til baggrunden i almindelighed

Læs mere

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet NTI CADcenter A/S www.mdoc.dk Agenda Kort om Mdoc løsningen og forretningsmæssige gevinster Mdoc platformen ved Anna Sørensen Mdoc gennemgang af

Læs mere

Anlægsteknikforeningen, den 22. maj 2008 www.byggeevaluering.dk

Anlægsteknikforeningen, den 22. maj 2008 www.byggeevaluering.dk Evaluering af rådgivere - et krav fra 1. maj 2008 Anlægsteknikforeningen, den 22. maj 2008 www.byggeevaluering.dk Indhold Evalueringsaktiviteten Nye bekendtgørelser fra 1. maj 2008 Nøgletal for rådgivere

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Indhold 01 Strategisk indsatsområde: Effektivisering 02 Strategisk indsatsområde: Bedre borgerinddragelse 03 Strategisk indsatsområde: Tværgående samarbejde

Læs mere

Velkommen til følgegruppen

Velkommen til følgegruppen Velkommen til følgegruppen - En introduktion til følgegruppens arbejde i renoveringssager Du går en spændende tid i møde. Som medlem af en følgegruppe vil du følge en byggesag på nærmeste hold og ganske

Læs mere

East Harbour Project---

East Harbour Project--- East Harbour Project--- Concert and Conference Centre, Reykjavik Baggrund East Harbour Project har været diskuteret i Island i 15-20 år. Primært mål: At sætte Island/Reykjavik på det kulturelle verdenskort.

Læs mere

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Fundament Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Byggeri de færdige resultater efter 3 år De

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

JYRO arkitekter j-y-r-o.dk +45 5361 1290 Sag 09-14. Afprøvningsprojekt og vurdering af energiberegning fra BIM-model. Deltagere

JYRO arkitekter j-y-r-o.dk +45 5361 1290 Sag 09-14. Afprøvningsprojekt og vurdering af energiberegning fra BIM-model. Deltagere Afprøvningsprojekt og vurdering af energiberegning fra BIM-model JYRO arkitekter Deltagere Tom Hansen arkitekt MAA Tegnestuen Hornbæk th@tegnestuenhornbeak.dk Per Jyllnor arkitekt MAA JYRO arkitekter pj@

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

BIM modelstrategi for FM systemer. IDM-netværksmøde: IDM hvorfor?!

BIM modelstrategi for FM systemer. IDM-netværksmøde: IDM hvorfor?! IDM-netværksmøde: IDM hvorfor?! Udfordringen i aflevering af drift informationer Fra papir til BIM 2 DTU, Campus Service 2012.12.17, Udfordringen i aflevering af drift informationer Fra papir til BIM 3

Læs mere

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk KØBENHAVNS 1 Om Københavns Ejendomme (KEjd) KØBENHAVNS 2 Porteføljen er vores omdrejningspunkt

Læs mere

Bygherrens ønsker til nyt aftalesystem input til revision af AB, ABT og ABR Medlemsmøde tirsdag den 27. marts kl.

Bygherrens ønsker til nyt aftalesystem input til revision af AB, ABT og ABR Medlemsmøde tirsdag den 27. marts kl. Bygherrens ønsker til nyt aftalesystem input til revision af AB, ABT og ABR Medlemsmøde tirsdag den 27. marts kl. 15-18 i København Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon +45 7020

Læs mere

Dagsorden til ÆLDRERÅDSMØDE Referat

Dagsorden til ÆLDRERÅDSMØDE Referat Dagsorden til ÆLDRERÅDSMØDE Referat Tid: Onsdag den 06. februar 2013 kl. 09.00 13.00 Sted: Holbæk Kommunes administrationscenter, Kanalstræde 2, Mødelokale: 1 C Dagsorden: 1. Velkomst Palle Kristensen

Læs mere

Orientering om brug af IFC model i konkurrence program

Orientering om brug af IFC model i konkurrence program Orientering om brug af IFC model i konkurrence program Projektkonkurrence om Universitetscampus Ballerup Februar 2011 1 Formål Formålet med aflevering af IFC modellen er at den skal give forståelse for

Læs mere

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning Kap. 6. Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning side 1 af 6 April 2006 Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning Formularen

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

Bilag 3: Udbudsbetingelser - Miniudbud (Paradigma)

Bilag 3: Udbudsbetingelser - Miniudbud (Paradigma) Forhold markeret med gult er forhold, som skal præciseres i det konkrete udbud Tina Braad Partner tbr@holst-law.com T +45 8934 1116 Bilag 3: Udbudsbetingelser - Miniudbud (Paradigma) J.nr. K5724-0022 TBR/HAI

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark KOMFORT HUSENE - Erfaringer fra designprocesserne Camilla Brunsgaard Ph.D. Fellow Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark Supported by: Saint-Gobain Isover A/S Mary-Ann Knudstrup Associated

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE VEDR. AFPRØVNING AF CCS KLASSIFIKATION FOR BRUGSRUM

PROJEKTBESKRIVELSE VEDR. AFPRØVNING AF CCS KLASSIFIKATION FOR BRUGSRUM PROJEKTBESKRIVELSE VEDR. AFPRØVNING AF CCS KLASSIFIKATION FOR BRUGSRUM cuneco en del af bips Dato 23. oktober 2013 Projektnr.: 15 051 Sign. HR / HEL 1 Indledning Det selvejende universitet DTU og universiteterne,

Læs mere

TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG

TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG KORT OM FASEN I denne fase skal der skabes et grundigt fundament for at træffe de rigtige beslutninger for udviklingen i jeres afdeling. I skal også have planlægt og

Læs mere

CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG

CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG Medvirkende i projektet Aktive i implementeringen: Flemming Vestergaard,

Læs mere

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF IKT-REGLERNE 18. marts 2014 1 Morten Steffensen IKT-koordinator/specialkonsulent, Analyse&Udvikling, Team IKT/data Sikre værdiskabende

Læs mere

Best practice for kommunale landingssider for affald

Best practice for kommunale landingssider for affald Best practice for kommunale landingssider for affald København den 1. april 2015 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål... 3 1.1 Formål og proces... 3 2 Generelle anbefalinger... 4 2.1 Navigation og

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

AM 2010 Daglig pædagogisk leder Sussie Nielsen Seniorkonsulent Nis Kjær

AM 2010 Daglig pædagogisk leder Sussie Nielsen Seniorkonsulent Nis Kjær Workshop om: Social kapital fra teori til handling AM 2010 Daglig pædagogisk leder Sussie Nielsen Seniorkonsulent Nis Kjær Oplægsholdere: Daglig pædagogisk leder Sussie Nielsen Tlf. : 63751590 Mail: svn@odense.dk

Læs mere