Referat af fokusgruppemøde om programmeringsfasen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat af fokusgruppemøde om programmeringsfasen 13.10. 2011"

Transkript

1 Referat af fokusgruppemøde om programmeringsfasen cuneco en del af bips Dato Projektnr. Sign. MET 1. Baggrund cuneco vil i en behovsanalyse afdække byggebranchens behov som udgangspunkt for arbejdet med at udvikle standarder for digital udveksling af information. Behovsanalysen består af følgende elementer: Workshops for de enkelte aktører: Byg- og driftsherrer, arkitekter, rådgivende ingeniører, udførende og byggematerialeproducenter. To fokusgrupper på tværs af aktører inden for faserne: programmering, projektering, udførsel og drift & vedligehold. Dette dokument beskriver det første fokusgruppemøde om programmeringsfasen, som blev afholdt den hos cuneco. Mødet havde følgende deltagere: Marianne Kaae Nielsen, Universitets- og Bygningsstyrelsen Peter Birk Hansen, Universitets- og Bygningsstyrelsen Stine Tarhan, Gentofte Ejendomme Ann-Marie Jensen, Gentofte Ejendomme Mette Stokholm, Region Hovedstaden Gert Munksgaard Thorsøe, Emcon David Fink, Schmidt hammer lassen architects Leif Kaare Jensen, Rambøll Christine Kalhauge, COWI Torben Klitgaard, cuneco (facilitator) Gunnar Friborg, bips (facilitator) Lars Hvam, DTU Management (oplægsholder) Mette Øbro, cuneco (referent) Anette Prindahl (procesmodel-referent) Mødet havde følgende dagsorden: 1. Diskussion af case v. Lars Hvam 2. Behovsidentifikation: Hvad er fasens største udfordringer vedr. udveksling og genbrug af data? v. Torben Klitgaard 3. Gennemgang af de enkelte udfordringer v. Gunnar Friborg 4. Opsamling og prioritering v. Torben Klitgaard cuneco står for fællesskab. Vi udvikler det fælles grundlag for digitaliseret samarbejde i byggeri, anlæg og drift. Målet er øget effektivitet og produktivitet gennem bedre udveksling af informationer. Side 1 af 11

2 Nedenfor refereres mødets diskussioner. Bemærk, at referatet ikke angiver en samlet konklusion om de enkelte punkter, men deltagernes individuelle kommentarer, som kan være modstridende grundet deltagernes forskellige synspunkter og interesser. 2. Diskussion af case Lars Hvam fremlagde en case, som ud fra en aktuel byggesag illustrerer, hvor der kan opstå problemer i forhold til udveksling og genbrug af data i programmeringsfasen, og hvordan en standard kan gøre en forskel. Casen omhandlede et sygehusbyggeri og havde fokus på rumprogrammer (casen er nøjere beskrevet på I casen opstår der problemer bl.a. omkring brugen af begreber, som varierer hos forskellige aktørgrupper, hvilket skaber uklarhed og basis for misforståelser. Der anvendes forskellige klassifikationer af klynger og rum; der beregnes kvadratmeter efter forskellige principper, og egenskaber for rum beskrives på individuelle måder. Effekten af dette er uklarhed og mange tilbageløb i processerne, ligesom det kan være svært for bygherrerne at sammenligne de indkomne projektforslag. Iflg. Lars Hvam vil problemerne kunne afhjælpes via en standard for benævnelser af klynger, rum og kvadratmeter, en rumklassifikation og en standard for rumegenskaber og for beregning af kvadratmeter. Herudover foreslog Lars Hvam en standard tjekliste for, hvad der skal specificeres i programudbuddet i f.t. udbudsformen, så udbudsmaterialet er komplet. Deltagerne kunne overordnet genkende problematikken, men havde følgende kommentarer til casen: De store offentlige bygherrer har behov for nøgletal/bygningsindikatorer vedr. bl.a. arealforbrug og brutto-netto-faktor, så man på et reelt grundlag kan sammenligne de enkelte bygninger. Der efterspørges i denne forbindelse en standard og et måleinstrument, som kan anvendes på tværs af bygningstyper: Alle taler om kvadratmeter og brutto-netto-faktor, og alle definerer det forskelligt o Fx har Universitets- og Bygningsstyrelsen selv udviklet en arealtjekker, som kan tjekke antal rum og kvadratmeter i et afleveret projektforslag. Bygherrer med heterogene bygningsporteføljer har ikke behov for at kategorisere ned på bygningstyper og fx lave rumdefinitioner Det vil være at skyde gråspurve med kanoner. Men der er brug for et redskab til at strukturere de informationer, som bygherren skal give til sin rådgiver. Der mangler i eksemplet fokus på slutbrugerne og deres behov til bygningen. Side 2 af 11

3 Lavenergi er et andet fokusområde, hvor bygherrerne har behov for at afklare, om kravene er opfyldt i et givet projektforslag: Hvis vi skal kunne sammenligne projekter, kræver det en standardiseret opfattelse af, hvad er et rum, hvordan laver vi energiberegninger, og hvor specifikke skal de være? Selvom man gerne vil angive et helt overordnet tal, man sidder i konkurrencesituation og er i tvivl om projekterne, så er man ofte nødt til at gå længere ned i de enkelte projekter, end man havde regnet med Der er behov for mere ensartede opfattelser af, hvad et rumprogram skal indeholde i en given fase man skal blive enige om, hvilket filter man skal se egenskaberne igennem. Det bliver en stor udfordring at kunne sammenligne nye bygninger med den eksisterende bygningsmasse, da denne har en anden arealopgørelse. Standarder kan opleves som en spændetrøje de må ikke hindre rådgiverne i at tænke innovativt og fx tegne rum med multiple funktioner: Vi vil også gerne udfordre standarderne og tænke i processer mere end i bokse. At definere et fællesprog (dvs. standarder) er dog nødvendigt, det handler om hvilket niveau, de skal ligge på. Det vil blive dyrt at vedligeholde standarder for fx rumdefinitioner, da behovene ændrer sig over tid, bl.a. pba den teknologiske udvikling: Jeg er bange for en rigid standardisering, som koster en masse at vedligeholde, men reelt ikke tilfører værdi Klynge er ikke et standardbegreb for alle danske hospitaler (og benævner desuden en klinisk grundstruktur frem for en bygningsstruktur). Det er muligt at sammenligne danske hospitalsbyggerier på et tilstrækkelig godt grundlag med de eksisterende standarder og værktøjer. Der er et indlysende behov for at lave standarder omkring areal: Jeg oplever hele tiden forskellige opfattelser af, hvad en kvadratmeter er. Det er tankevækkende, at man stadig kan tale om, at vi er usikre på, hvad en kvadratmeter indeholder brutto og netto. En standard her ville give mening den er universel og kan også bruges i morgen Det er i programmeringsfasen for store byggeprojekter svært for bygherrer at overskue, hvilke konsekvenser deres valg og ændringer får. De har derfor behov for et konsekvensværktøj, der kan vise konsekvenserne af en given beslutning, fx i forhold til totaløkonomi, energi og arealforbrug. En standard kan give et fælles sprog mellem de projekterende og bygherren, så de projekterende bedre forstår, hvad bygherren mener med sine programmerings-informationer: Alle projekter kommer med forskellige informationer, hvor vi som projekterende skal grave ned og Side 3 af 11

4 finde ud af, præcis hvad de betyder. Fx indebærer hvert projekt udviklingen af et rumprogram med information på forskellige måder og i forskellige formater. Et fælles sprog i form af en standard vil give os et meget bedre grundlag, så vi kan bruge mere tid på at udvikle projektet end på at oversætte projektet 3. Behovsidentifikation Cuneco har i de forudgående workshops afdækket følgende primære behov i programmeringsfasen: 1. Informationsniveauer til udførelse af beregninger i de tidlige faser - fx arealer, energi og totaløkonomi 2. Indarbejdelse af bygningsdriftens behov i programmeringsfasen 3. Grundlag for struktureret arbejde med rumprogrammer Deltagerne var overordnet enige i disse behov med følgende supplerende bemærkninger: Der er klart behov for en standard eller et værktøj til, hvordan man i en tidlig fase kan få indarbejdet bygningsdriftens behov. Bygningsdriftens behov handler ikke kun om materialer og levetid, men også om hvordan arbejdsmiljøet fungerer for de primære brugere og for dem, der skal drifte bygningen. Arbejdsmiljø skal således også indarbejdes i programmeringsfasen. Anlægsøkonomi hører også med under punkt 1. Man skal arbejde med funktioner, før man arbejder med rumprogrammer. Funktioner er på det mere overordnede niveau, man bevæger sig på i programmeringsfasen, hvor det handler om at klarlægge de ønskede funktioner og herfra bevæge sig ned på rum og kvadratmeter. Programmeringsfasen bør være knyttet sammen med analyse af de erfaringer, bygherren har fra sine øvrige bygninger fx om kvadratmeterforbruget og driftsudgifter i bestemte enheder. Analyser kræver imidlertid en fælles, entydig sprogbrug. Der er behov for et fælles sprog/en standard for visualiseringer, så bygherren og de projekterende får samme opfattelse af, hvad der ligger i en visualisering, og hvilken grad af information, den indeholder. Efterfølgende blev de tre områder diskuteret enkeltvis ud fra punkterne: beskrivelse af problemet, årsager til problemet og hvilke typer standarder, der kan afhjælpe problemet. Diskussionen er gengivet i næste afsnit. Side 4 af 11

5 4. Gennemgang af de enkelte udfordringer 4.1. Informationsniveauer til udførelse af beregninger i de tidlige faser - fx arealer, energi og totaløkonomi Beskrivelse af problemet: Bygherren og hans rådgivere arbejder med at få styr på arealer, energi og økonomi i de tidlige faser af byggeriet vha. analyser og beregninger. Det er et problem at få et ensartet materiale at regne ud fra. Typisk løses det vha. individuelle løsninger. Areal er en vigtig faktor i programmeringsfasen, bl.a. fordi hele energirammen er baseret på arealer. For bygherren er det vigtigt at kunne formidle kvadratmeterpriser på sine bygninger. Bygherren ønsker bl.a. ved arkitektkonkurrencer at få overblik over sammenhængen mellem økonomien og areal pba. et meget heterogent materiale: Jeg kan blive usikker på kroner og på kvadratmeter, og hvis vi har forskellige opfattelser af disse ting, kan meget gå galt og det gør det også At der ikke er en standardiseret opfattelse af arealer, giver problemer fx i projektkonkurrencer, hvor deltagerne på basis af bygherrens udmeldte nøgletal om priser og kvadratmeter under- eller overperformer, hvilket gør det svært for bygherren at ligebehandle deltagerne: Vi vil som offentlig bygherre gerne sikre os, at vi taler om det samme; at vi får det, vi beder om; og at vi kan gennemskue det, vi får. Der efterspørges derfor en ramme, som projekterne kan tjekkes i forhold til og sammenlignes ud fra (som fx den tidligere nævnte arealtjekker). Andre bygherrer ønsker derimod ikke at stille skarpe, detaljerede krav i en konkurrencesituation, men derimod at få et kreativt bud på, hvordan deres ønsker til funktioner kan løses. Her kan det være svært at arbejde inden for standarder om fx bestemte typer af rum. Fra arkitektsiden oplever man at blive stillet over for meget forskelligartede rumprogrammer. Samlet set opleves der behov for større ensartethed, uden der dog er stemning for en større standardisering af udbudsmaterialet. Der er behov for at brugbare nøgletal, beregnet ud fra samme grundlag, så man reelt kan anvende erfaringer fra andre byggerier: Hvis man fx skal bygge noget, man aldrig har prøvet at bygge før, er man nødt til at basere sig på erfaringer fra andre projekter, men det er farligt at basere sig på nøgletal, som man ikke ved, hvad er fastsat ud fra (hvor man fx har glemt, Side 5 af 11

6 at prisen var ekskl. grundkøb). Der er m.a.o. behov for et ensartet grundlag. o Bygherrerne kunne selv blive bedre til at indsamle og analysere driftsdata fra eksisterende bygninger, gerne i 3Dmodeller, så det kan indgå i programmeringen af nye bygninger og renoveringer. Bygherren beder ofte om beregninger og simuleringer på et overordnet niveau allerede i programmeringsfasen, enten til rådgiverne eller til bygherrerådgiverne, afhængigt af udbudsformen og af, hvor meget man selv ved i forvejen. Fx stilles der krav til energi og indeklimaparametre. Totaløkonomi er en faktor, som er meget oppe i tiden, men som kan være svær at fastlægge på et tidligt tidspunkt i processen, hvor der er stor usikkerhed. Der findes et Lead-certificeringssystem og en tysk bæredygtighedsstandard, der definerer forskellige niveauer, som bygherren kan vælge, at bygningen skal leve op til. Herved sættes en overligger, som flere forskellige løsninger kan tilgodese. Årsager til problemet: Der er uklarhed om arealkategorier og om sammenhængen til større enheder, og hvordan man kan håndtere hybride rum. Der mangler enighed om målemetoderne og standarder for, hvordan man måler: Alle snakker om brutto-netto-faktor, men ingen ved rigtigt, hvad de lægger i den Byggeriets parter skal lære at arbejde med usikkerhed, hvilket er uomgængeligt på programmeringsniveau, hvor der er en arkitektonisk intention, som ikke er præciseret: Man kan ikke få eksakt videnskab på programmeringsniveauet Hvilken type standarder kan afhjælpe problemet? En standard for, hvordan man som bygherre beskriver tingene på bestemte niveauer i bestemte faser, vil gøre det nemmere for bygherren at afklare sin egen beslutningsproces og det materiale, bygherren leverer videre til de andre aktører, vil ligne noget, de har set før. Standarden skal dog ikke være detaljeret, fx i forhold til hvordan klynger defineres. Det vil give en stor entydighed i konkurrencer, hvis projektforslagene efterprøves efter en standard, som alle kender. Bygherren kan være mere sikker på at få det, han er blevet lovet, og vil generelt kunne opnå en bedre økonomi. Side 6 af 11

7 Der skal være en standard for grænsefladen, hvor der udveksles 3Dmodeller, så det fx bliver muligt for bygherre/bygherrerådgiver at lave en beregning på modellerne. Det er godt at definere en overligger uden at definere løsningerne. Man kan fx definere overliggere i forhold til energiklasse, som kan løses med fx mindre glas eller mere isolering (à la Lead-certificering). Der skal være en standard og måleregler for alt det almindelige i en bygning og så må man leve med en restmængde, som ikke er standardiseret Indarbejdelse af bygningsdriftens behov i programmeringsfasen Beskrivelse af problemet: Der er for lav kobling mellem drift og byggeri. Driftens erfaringer og behov indarbejdes ikke i tilstrækkelig grad i byggeriet, hvorved bygningen kan blive uhensigtsmæssigt indrettet og dyrere i drift end nødvendigt. Årsager til problemet: Organisering ofte ligger byggeafdelingen og driftsafdelingen forskellige steder i organisationen og har ikke nok kontakt med hinanden. Driften bliver ikke inddraget på det rette tidspunkt. o Driftens behov og erfaringer skal tænkes ind på et meget tidligt tidspunkt, før beslutningerne danner sig et andet i organisationen, dvs. byggeafdelingen bør have en løbende dialog med driften. Driftsfolkene ved ikke, hvilke oplysninger der er brug for i de forskellige faser. Bygge- og driftsafdelingerne har forskellig kultur og faglighed. Der mangler tradition for at inddrage driftsprincipper i programmeringen. Det handler ikke om tidligt at inddrage driften på det operationelle niveau, men på det strategiske niveau i forhold til, hvordan man vil drifte bygningen fx om man vil udbyde nogle af servicefunktionerne, hvilket måske skal indtænkes i bygningens udformning og informationsflow. At indsamle driftsinformation er imidlertid i sig selv en udfordring: Hvis bygningerne lejes ud med drifts- og vedligeholdelsesansvar for lejerne, har bygherren ikke adgang til alle relevante data fra driften. Side 7 af 11

8 Det er en kæmpe opgave for en kommune at indsamle driftsdata over en længere årrække, idet driftsomkostninger er delt op på mange forskellige underposter, der er relateret til forskellige fagforvaltninger, som over tid er blevet fusioneret eller adskilt. Hvilken type standarder kan afhjælpe problemet? Tjeklister til bygherren om, hvornår i processen og på hvilke niveauer man skal inddrage driften. Man skulle se på bygningstyper og lave en typificering på forskellige bygningstyper, der baseret på prisen for byggeriet og opmåling af driftsudgifterne genererer erfaringsnøgletal og kan fungere som referencebyggerier, som alle store bygherrer kan benytte sig af. Det skal være referencedata på et meget overordnet niveau En standard skal medtænke, at den almene sektor skal indberette mange tal til staten, som skal struktureres på en helt anden måde end normalt, hvilket er en belastning: Man skal passe på, at man ikke får foreslået noget, som bliver en byrde for folk, og som man ikke kan trække data ud af En standard for digital aflevering i forhold til, hvilke data driftsherrerne har brug for. o I de tilfælde, hvor byg- og driftsherren ikke er den samme, skal det være en standard, som sikrer, at der kommer driftsdata ind, som den efterfølgende driftsherre kan bruge. Mange bygherrer drifter ikke selv, men udlejer, administrerer og forvalter bygninger. Dette skal kommende standarder tage højde for, hvis gevinsten skal være stor Grundlag for struktureret arbejde med rumprogrammer Beskrivelse af problemet: Det er besværligt at arbejde med rumprogrammer. Der er ikke entydighed omkring begreberne, og egenskaber beskrives individuelt. Rumprogrammet kan betragtes som udmøntningen af den strategiske overvejelse: Hvad skal vi lave i denne bygning og hvordan. Rum kan have en overordnet funktion, men også bruges multifunktionelt. Mange rum kan beskrives entydigt i arealkategorier og anvendelseskategorier, mens andre rum falder uden for. Rumprogrammer er et kommunikationsværktøj, som gerne skal være essensen af bygherrens ønsker, og som kan anvendes over for både byggefolk og slutbrugerne. I forbindelse med brugerinddragelse er det vigtigt, at der er en rød tråd tilbage til visionen, så det af rumprogrammet Side 8 af 11

9 fremgår, hvorfor man er havnet på netop dette areal med disse egenskaber. (Rumprogrammet kan dog typisk ikke stå alene, men skal suppleres med andre skitser og forklaringer). Fx fungerer rumprogrammet for et nyt hospital som en portal, som slutbrugerne gives adgang til. Rumprogrammer er for snævert et begreb, idet bygherren som udgangspunkt beskriver funktioner, der skal have nærhed til hinanden, uden at forholde sig til, hvad rummet hedder. Termen nærhedsgrad anvendes i forbindelse med rumprogrammer, men ikke klynger. Rumprogrammer skal kunne bruges efterfølgende i projekteringen; bare mere detaljeret, hvis de skal være en gevinst. De kan fx bruges som et levende dokument, hvor der tilføjes information i de forskellige faser, indtil der til sidst er en klar historie om hele projektet. o Nogle rådgivere arbejder i denne forbindelse med to parallelle spor, hvor der løbende trækkes informationer ud af BIM-modellen til rumdatabasen og omvendt. Årsager til problemet: Udfordringen vedr. rumprogrammer er mere selve arbejdsprocessen end manglende standarder: Bygherrer ved ofte ikke præcis, hvad de vil have og kan derfor heller ikke definere det præcist til arkitekterne. Samtidig ønsker bygherren netop at blive inspireret af arkitektkonkurrencen og få ideer til, hvordan man kan gøre tingene anderledes, hvilket kan påvirke den ønskede funktionalitet, der ender med at blive til et rumprogram. Dvs. der er en indbygget dynamik i arbejdsprocessen, som ikke har med standarder at gøre. Det er en udfordring for rådgiverne at vedligeholde, at rumskemaet hænger sammen med projektet, efterhånden som projektet udfolder sig og får flere og flere data føjet til: Man har et rumprogram, som kommer ned i rumskemaer for hvert enkelt rum, og som definerer udfaldskrav, der bringes over i projekteringsfasen. Alle disse data, hvordan man får dem videre? På et eller andet tidspunkt dør rumskemaerne i sig selv Det er en kæmpe opgave at vedligeholde rumskemaer og giver det nogen værdi, kan man ofte diskutere? Den måde at håndtere data på kunne være lidt mere smidig: fra rumprogram til rumskema til selve projekteringen, og at trække data ud på tværs Hvilken type standarder kan afhjælpe problemet? For de bygherrer, som er relativt afklarede med deres ønsker, vil det være en fordel, hvis der kobles flere informationer til rumprogrammet, så det er muligt at lave en tidlig prissætning. Der ønskes i denne forbindelse en Side 9 af 11

10 fælles standard for hvilke informationskrav, der skal stilles til rumprogrammet i de enkelte faser. Nogle af deltagerne har positive erfaringer med eksisterende kommunikationsværktøjer, som giver et godt overblik over projektet i de tidlige faser og gør det muligt fx at vise alle rum med luftskifte over 20 gange i timen. Det er dog op til brugerne selv at definere fx rumegenskaber. Der er i denne forbindelse en pointe i at lave en standard at definere datasæt for de typiske elementer af et byggeri. o Der kan tænkes ud fra en model, hvor nogle elementer er fælles og kan standardiseres, mens andre er individuelle for de enkelte byggerier. Det kan dog være svært at afgøre præcis, hvad der er fælles, og hvor detaljeret et niveau der skal standardiseres på. Man kan evt. lave standarder for forskellige bygningstyper og forskellige bygherrer. Desuden skal det indtænkes, at der gerne skal kunne bygges videre på materialet i projekteringsfasen. De statslige og regionale bygherrer har mange standarddefinitioner på rum allerede, som skal tænkes ind i forhold til evt. yderligere standarder, så nye standarder ikke blot bliver til besvær. Side 10 af 11

11 5. Prioritering af behov Afslutningsvist prioriterede deltagerne de diskuterede behov i forhold til, hvor vigtige de er for branchen at få løst. Deltagerne fik hver især 10 points, som de kunne fordele på emnerne. Tabellen viser den samlede pointfordeling. Område Kommentarer Points Informationsniveauer Informationsniveauer er der, hvor man tit er ude at 34 til udførelse af svømme (+) beregninger i de tidlige faser Arealer er meget relevante. Der skal være en standard for arealer (+) Der skal være en standard for totaløkonomiske beregninger, udarbejdet af forskere og byggevareproducenter (+) Det handler om at sætte overliggeren og definere de overordnede udfaldskrav. Man skal kunne se konsekvenserne af de ændringer, man foretager sig undervejs i processen. Grundlag for Det er fint at have en fælles måde at gøre det på, som 19 struktureret arbejde med rumprogrammer er nem at for aktørerne at sætte sig ind i, fordi de har set den før. Men der skal ikke være en masse forskellige kategorier (+/-) Bygherrerne løser selv rumprograms-problematikken ved hjælp fra rådgivere og softwareleverandører (-) Der findes allerede de standarder og den softwarehjælp, man har behov for (-) Der findes ikke tilstrækkelige standarder for rumprogrammer i forhold til den fortsatte projektering (+) Det skal gøres nemmere at bevæge sig mellem rumprogram og BIM-model (+) Indarbejdelse af At få indarbejdet driften er utrolig vigtigt, men skal 13 bygningsdriftens gøres vha. organisering og ikke standardisering (-) behov i programmeringsfasen Det handler om processer en standard på området vil ikke give værdi (-) Fin kobling til OPP-problematikken (+) Dansk Facility Management har lavet nogle retningslinjer, cuneco kan lade sig inspirere af. *Udveksling af Der ligger en besparelse i forhold til fx efterberegning 3 modeller og simulering, hvis man er enige om modellen og de data, der kommes ind (+) *Visualisering Det er i øjeblikket meget op til de bydendes egen fortolkning, hvad der ligger i at visualisere. Det vil være en fordel at få en ensartning på området, så der stilles de samme krav til de bydende, og parterne forstår det samme ved det (+) 1 *: Dette emne supplerede en enkelt deltager prioriteringsøvelsen med. Side 11 af 11

Referat af fokusgruppemøde om projekteringsfasen 14.10. 2011

Referat af fokusgruppemøde om projekteringsfasen 14.10. 2011 Referat af fokusgruppemøde om projekteringsfasen 14.10. 2011 cuneco en del af bips Dato 1.11. 2011 Projektnr. Sign. MET 1. Baggrund cuneco vil i en behovsanalyse afdække byggebranchens behov som udgangspunkt

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse

Læs mere

Introduktion til egenskabsdata

Introduktion til egenskabsdata Introduktion til egenskabsdata maj 2012 Indhold 2012 05 16 < Forrige side Næste side > 1. Indhold... 1. Indhold 2. Indledning... 3. Projektet om Egenskabsdata... 4. Begrebs afklaring... 5. Scenarie 1:

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter.

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter. CUNECOS AFPRØVNINGSPROJEKTER: cuneco en del af bips HVAD OG HVORDAN? Dato 30.11. 2012 Projektnr. 15 021 Sign. MET 1 Hvem er cuneco? cuneco udvikler, afprøver og implementerer frem til 2014 en række standarder,

Læs mere

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet »Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

IFC I PROJEKTKONKURRENCE

IFC I PROJEKTKONKURRENCE NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND IFC I PROJEKTKONKURRENCE Claus Roikjer, Region Hovedstaden Generelt om projektet kvalitetsfondsprojekt 124.000 m² 662 senge og 24 specialer 3,8 mia. tidsplan vinder af konkurrencen

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012

BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 Faktuelle forhold Optageområde ca. 300.000 borgere, 5000 km² Grundareal 360.000 m² - 375.000 m² Etageareal ca. 130.000 m² inkl. psykiatri Anlægsøkonomi

Læs mere

Workshops for de enkelte aktører: Byg- og driftsherrer, arkitekter, rådgivende ingeniører, udførende og byggematerialeproducenter.

Workshops for de enkelte aktører: Byg- og driftsherrer, arkitekter, rådgivende ingeniører, udførende og byggematerialeproducenter. WORKSHOP: ARKITEKTERNES DIGITALE BEHOV SET I F.T. CUNECOS ARBEJDSFELT Dato 26. august 2011 Rev. dato 24.oktober 2011 Projekt nr. 11011 Sign. MET/SSP 1 Baggrund cuneco vil i en behovsanalyse afdække byggebranchens

Læs mere

Referat af fokusgruppemøde om udførselsfasen 26.10.

Referat af fokusgruppemøde om udførselsfasen 26.10. Referat af fokusgruppemøde om udførselsfasen 26.10. cuneco en del af bips Dato 27. 10. 2011 Projektnr. Sign. MET 1. Baggrund cuneco vil i en behovsanalyse afdække byggebranchens behov som udgangspunkt

Læs mere

Workshops for de enkelte aktører: Byg- og driftsherrer, arkitekter, rådgivende ingeniører, udførende og byggematerialeproducenter.

Workshops for de enkelte aktører: Byg- og driftsherrer, arkitekter, rådgivende ingeniører, udførende og byggematerialeproducenter. WORKSHOP: DE UDFØRENDES DIGITALE BEHOV SET I F.T. CUNECOS ARBEJDSFELT Dato 20. september 2011 Rev. dato 30. september 2011 Projekt nr. 10011 Sign. MET/SSP 1 Baggrund Cuneco vil i en behovsanalyse afdække

Læs mere

Digitalisering har overhalet byggeprocessen

Digitalisering har overhalet byggeprocessen Digitalisering har overhalet byggeprocessen Fredag den 11. marts 2016 LEAN CONSTRUCTION DK Christian Lerche 2 bips er byggeriets digitale udviklingsforum bips er samarbejde med alle byggeriets parter om

Læs mere

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Indledning Her følger opsamling møder om anlægsarbejde, som blev afholdt to steder i landet i maj 2015. Møderne blev afholdt som en del af Handleplanen Knæk

Læs mere

Sammenfatning opmålingsprojekter

Sammenfatning opmålingsprojekter 22. januar 2014 Sammenfatning opmålingsprojekter cuneco projektnummer: 14 021 Standardiserede og digitaliserede tilbudslister 14 031 Specifikation af data til tilbudsgivning 14 041 Måleregler [FORELØBIG

Læs mere

Videncenter kick-off - Driftsherrens perspektiv

Videncenter kick-off - Driftsherrens perspektiv Videncenter kick-off - Driftsherrens perspektiv Clars Danvold SES / BID 24. marts 2011 2 Informationsmotorvejen 3 Færdselsregler 4 Standardiserede databeholdere 5 Informationsbivejen 6 Informationsbivejen

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

Fra ambition til virkelighed med krav

Fra ambition til virkelighed med krav med krav DTU vil ikke kun opfylde kravene for offentlige bygherre, men også. Derfor skal 'in house ' om Det Digitale Byggeri og være i fokus. Hertil kommer en individuel behovsanalyse for hver byggesag

Læs mere

Byggeri og Planlægning

Byggeri og Planlægning Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital

Læs mere

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Standardiserede og digitaliserede tilbudslister

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Standardiserede og digitaliserede tilbudslister KOMMENTARSKABELON Dato Udfyldt af: E mail: Dokument Høring af 14 021 CCS Standardiserede og digitaliserede tilbudslister Bygherreforeningen, Kontaktperson HLB@bygherreforeningen.dk Navn på er Opmålings

Læs mere

bim ikke i teori men i daglig praksis

bim ikke i teori men i daglig praksis bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder

Læs mere

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT

Læs mere

Projektet består af flg. aktiviteter: STARTmøder STARTkurser STARTprojekter

Projektet består af flg. aktiviteter: STARTmøder STARTkurser STARTprojekter Deltagelse i STARTprojekter bips Lyskær 1 DK 2730 Herlev Telefon +45 7023 2237 bips@bips.dk www.bips.dk cvr 27109489 Intro bips har i regi af cuneco udviklet en række standarder og services, som danner

Læs mere

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS Whitepaper om Digital Aflevering Generelle anbefalinger til bygherren Balslev & Jacobsen ApS Ophavsretten tilhører Balslev & Jacobsen ApS. Kopiering må kun ske med angivelse af kilde. Formål Nærværende

Læs mere

Bygherrekompetencer - MODUL 1

Bygherrekompetencer - MODUL 1 Bygherrekompetencer - MODUL 1 Byggecentrum i Middelfart d. 16. 18. november 2015 DAG 1 16. november 2015 Bygherren midt i byggeriet + Organisering Kl. 08.30 Registrering kaffe/te og morgenmad Kl. 09.30

Læs mere

Vi starter med BIM i Konkurrencer.

Vi starter med BIM i Konkurrencer. Klima- Energi- og Bygningsministeriet Bygningsstyrelsen - BYGST ved Marianne Thorbøll - projektleder 4. november 2013 BYGST implementering af BIM i konkurrencer. Hos BYGST vil vi sikre en projektgennemførelse

Læs mere

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Torben Klitgaard og Søren Spile fra cuneco.

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Torben Klitgaard og Søren Spile fra cuneco. bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Torben Klitgaard og Søren Spile fra cuneco. Præsentationen redegør for formålet med og organiseringen af

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

Workshops for de enkelte aktører: Byg- og driftsherrer, arkitekter, rådgivende ingeniører, udførende og byggematerialeproducenter.

Workshops for de enkelte aktører: Byg- og driftsherrer, arkitekter, rådgivende ingeniører, udførende og byggematerialeproducenter. WORKSHOP: BYGGEMATERIALE- INDUSTRIENS DIGITALE BEHOV SET I F.T. CUNECOS ARBEJDS- FELT Dato 5. august 2011 Rev. dato 23. september 2011 Projekt nr. 10011 Sign. MET/SSP 1 Baggrund Cuneco vil i en behovsanalyse

Læs mere

Hvilke standarder efterspørger byggebranchen?

Hvilke standarder efterspørger byggebranchen? Hvilke standarder efterspørger byggebranchen? Seminar Aarhus 8. marts Dagens formål Orientering om behovsanalysen og cunecos projektplaner Jeres feedback Program 13.00: Velkomst 13.10: Præsentation af

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

CCS en helhedsbetragtning. Bent Feddersen, Rambøll Februar 2014

CCS en helhedsbetragtning. Bent Feddersen, Rambøll Februar 2014 1 CCS en helhedsbetragtning Bent Feddersen, Rambøll Februar 2014 2 Før CCS CCS/BF/bips konf. 2013.09.16 3 ECer CCS 4 Objekter Bro Enfamilieshus Søjle Stue Vægsystem 5 Objekt over 6d Objekter er ualængig

Læs mere

Konklusioner fra bølge 2 fokusgrupper

Konklusioner fra bølge 2 fokusgrupper Konklusioner fra bølge 2 fokusgrupper cuneco en del af bips Dato 17. 11. 2011 Projektnr. Sign. GF/MET 1. Baggrund cuneco vil i en behovsanalyse afdække byggebranchens behov for standarder for digital udveksling

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips CCS i praksis håndtering af rum center for produktivitet i byggeriet Praktikere fra branchen demonstrerer, hvordan man kan anvende de forskellige elementer i cuneco classification system (CCS) til at håndtere

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark KOMFORT HUSENE - projektet og designprocesser Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark Vejleder: Per Heiselberg, AAU Bi-vejledere: Mary-Ann Knudstrup, AAU og Søren

Læs mere

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering

Læs mere

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup.

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup. bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup. Præsentationen redegør for DNV-Gødstrups baggrund for at stille krav

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes

Læs mere

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Klassifikation af bygværker. Henrik L. Bang, Bygherreforeningen

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Klassifikation af bygværker. Henrik L. Bang, Bygherreforeningen KOMMENTARSKABELON Dato Dokument Høring af CCS Klassifikation af bygværker Udfyldt af: E- mail: Bang, Bygherreforeningen hlb@bygherreforeningen.dk Navn på person der kommer med kommentarer Bang - 1 Henvisning

Læs mere

Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING

Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING HVAD ER OPENBIM STUDIO? OpenBIM Studio er et BIM-baseret værktøj til brugerind dragelse, kvalitetssikring og videndeling på nybyggerier og renoveringsprojekter. OpenBIM

Læs mere

Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon

Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon +45 7020 0071 www.bygherreforeningen.dk 1 Bliv klar til de nye IKT-krav om digitalisering hos kommunale bygherrer og driftsherrer Konference

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

behovsanalyse bilag 29. februar 2012

behovsanalyse bilag 29. februar 2012 behovsanalyse bilag 29. februar 2012 Oversigt over bilag: Bilag 1: Behovsområder og input til løsninger s. 1 Bilag 2: Procesmodeller s. 17 Bilag 3: Brugerscenarier s. 19 BILAG 1: BEHOVSOMRÅDER OG INPUT

Læs mere

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Agenda 14.00 På vej mod nye standarder 14.30 Kend det, prøv det, brug det 15.00 Pause 15.15 Sådan kommer du i gang 15.30 Spørgsmål og afrunding

Læs mere

Interessegruppe for koordinatorer

Interessegruppe for koordinatorer BAR Bygge & Anlæg Interessegruppe for koordinatorer Signe Mehlsen Møde J-5 23/11 2015 Program 9.00 Velkomst ved Sweco 9.05 Navnerunde, bordet rundt 9.15 Oplæg om dialogmøder med projekterende og rådgivere

Læs mere

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde 1 Totaløkonomi INDHOLD 2 Introduktion til totaløkonomi Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Eksempel på beregning Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Strategisk fokus Totaløkonomiske

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

LEAN og BIM Praktiske erfaringer

LEAN og BIM Praktiske erfaringer Praktiske erfaringer LEAN Fastlæg og optimer værdier Gennem processer som skaber værdien Reducere spild Pull ikke push Løbende forbedringer PAGE 2 Hvad er BIM BIM = Bygnings Informations Modeller buildingsmart

Læs mere

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer Januar 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer Kolofon 2016-01- 08

Læs mere

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING 1. Formål med modellen et værktøj til totaløkonomisk vurdering Formålet med modellen er at skabe et nemt og anvendeligt værktøj til simulering

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor Side 1 af 6 Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor Indhold Indhold... 2 Denne vejledning... 2 IKT-specifikation og ydelsesbeskrivelser for den almene sektor

Læs mere

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 Bygningsstyrelsen Planlægning af byggeri i en politisk kontekst Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 25-09-2014 1 Indhold Hvem er Bygningsstyrelsen? Fokusområder Planlægning af byggeri i en politisk

Læs mere

Proces for syn, dialog med universiteter og prioritering

Proces for syn, dialog med universiteter og prioritering Proces for syn, dialog med universiteter og prioritering Vedligehold i Bygningsstyrelsen 1 Introduktion Med den statslige huslejeordning (SEA-reformen af november 2015) afsættes der fra 2017 en ny pulje

Læs mere

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse 1 TOTALØKONOMI INDHOLD 2 Den totaløkonomiske tankegang Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Definitioner og beregninger Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Totaløkonomiske værktøjer

Læs mere

bips konference 2016 BIM i processen Arrangeret af Byggeriets Videnscenter

bips konference 2016 BIM i processen Arrangeret af Byggeriets Videnscenter bips konference 2016 BIM i processen Arrangeret af Byggeriets Videnscenter TID OG STED Den 19. september 2016 - Nyborg Strand Tid Plenum Spor 1: 8.30 Registrering kaffe/te & morgenmad 9.00 Velkomst og

Læs mere

CCS i praksis. Fremtidens cuneco-services. bips konference 2012. cuneco en del af bips

CCS i praksis. Fremtidens cuneco-services. bips konference 2012. cuneco en del af bips CCS i praksis Fremtidens cunecoservices bips konference 2012 bips forretningsmodel Forretningen bips Foreningen bips Business model Business case Produkter Fora / medlemsaktiviteter Forskelligt sprog og

Læs mere

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Kristian Schnoor, Sejlflod Kommune Indhold: INDLEDNING... 2 JA TAK TIL MERE KONKURRENCE... 2 KOMMUNENS BYGGEPOLITIK... 2 IDÉKONKURRENCER...2 EKSEMPEL

Læs mere

Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger

Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger Den globale byggebranche står overfor en teknologisk transformation, og i Danmark har vi et stort potentiale for øget vækst,

Læs mere

Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C. Baggrund:

Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C. Baggrund: Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C Baggrund: Albertslund 14. marts 2011 Vi har i forbindelse med arbejdet i Plan C og partnerkredsens deltagelse i idégenerering

Læs mere

Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem

Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem NTI CADcenter konference bips Byggeriets IKT- specifika-oner En revideret udgave udkommer, når den nye bekendtgørelse træder i

Læs mere

behovsanalyse hovedkonklusioner

behovsanalyse hovedkonklusioner 29. februar 2012 behovsanalyse hovedkonklusioner - hvilke standarder efterspørger byggebranchen? cuneco.dk center for produktivitet i byggeriet Rapportens navn behovsanalyse hovedkonklusioner - hvilke

Læs mere

MODEL TIL BRUG VED VURDERING

MODEL TIL BRUG VED VURDERING VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VURDERING AF NYBYG VS. RENOVERING 1. Formål med modellen et værktøj til totaløkonomisk vurdering Formålet med modellen er at skabe et nemt og anvendeligt værktøj til simulering

Læs mere

WORKSHOP: DE RÅDGIVENDE INGENIØRERS DIGITALE BEHOV SET I F.T. CUNECOS ARBEJDSFELT

WORKSHOP: DE RÅDGIVENDE INGENIØRERS DIGITALE BEHOV SET I F.T. CUNECOS ARBEJDSFELT WORKSHOP: DE RÅDGIVENDE INGENIØRERS DIGITALE BEHOV SET I F.T. CUNECOS ARBEJDSFELT Dato 30. august 2011 Rev. dato 23. september 2011 Projekt nr. 10011 Sign. MET/SSP 1 Baggrund Cuneco vil i en behovsanalyse

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

bips faglige strategi

bips faglige strategi bips faglige strategi Workshop Mandag den 14. september 2015 bips konferencen, Nyborg Strand v. Morten Alsdorf, NCC og Gunnar Friborg, bips 2 Agenda - bips faglige strategi Hvorfor faglig strategi? Tidsplanen

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud Januar 2016 a 102-5 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 5 digitalt udbud og tilbud Kolofon 2016-01-08

Læs mere

KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR

KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666110 Mail csu@regionh.dk Baggrund Regionsrådet

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om. Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter

Rigsrevisionens notat om beretning om. Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter Rigsrevisionens notat om beretning om Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter Juni 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Bygningsstyrelsens anvendelse

Læs mere

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark 22. april 2012 Clars Danvold Arkitekt, IT-projektleder DATO: 01-05-2012 1 Landets største ejendomsvirksomhed 1 mio. m 2 statsejendomme

Læs mere

bips konferencen 2016: BIM i processen Arrangeret af Byggeriets Videnscenter

bips konferencen 2016: BIM i processen Arrangeret af Byggeriets Videnscenter bips konferencen 2016: BIM i processen Arrangeret af Byggeriets Videnscenter Den 19. september 2016 - Nyborg Strand Tid Plenum Spor 1: 8.30 Registrering kaffe/te & morgenmad 9.00 Velkomst og præsentation

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012.

DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012. DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012. Den af organisationerne nedsatte arbejdsgruppe omfattede:

Læs mere

1 Godkendelse af referat fra sidste møde og dagsorden Referat og dagsorden blev godkendt uden kommentarer.

1 Godkendelse af referat fra sidste møde og dagsorden Referat og dagsorden blev godkendt uden kommentarer. referat bips Lyskær 1 DK 2730 Herlev Telefon +45 7023 2237 bips@bips.dk www.bips.dk cvr. dk 2710 9489 Dato 18.9. 2015 Rev./Ver. 1 Udarbejdet af MET Projekt- id 9-740 Referat af styregruppemøde 6-2015 fredag

Læs mere

Bips konference 2011 3D modeller i konkurrencer

Bips konference 2011 3D modeller i konkurrencer Bips konference 2011 3D modeller i konkurrencer Oplæg Sajet Mahmudovski, projektleder, ingeniør Mette Carstad, chefkonsulent, arkitekt. Københavns Unive Amager, Arkitema Københavns Universitet KUA Universitets-

Læs mere

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen Om RenProces Hvorfor RenProces Modellen Kommende brugere Kontakter Hjemmesiden RenProces er en værktøjskasse til at lede et renoveringsprojekt igennem

Læs mere

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

PROCES BYGNING LANDSKAB. proces - bygning - Landskab - proces - bygming - landskab

PROCES BYGNING LANDSKAB. proces - bygning - Landskab - proces - bygming - landskab PROCES proces - bygning - Landskab - proces - bygming - landskab LANDSKAB BYGNING WITRAZ arkitekter + landskab, Store Kongensgade 75 B, 1264 Kbh H, +45 3391 3319, www.witraz.dk, arkitekter@witraz.dk WITRAZ

Læs mere

Hvor finder arkitekten 3D BIM-objekter?

Hvor finder arkitekten 3D BIM-objekter? Hvor finder arkitekten 3D BIM-objekter? Som digitale byggeklodser er 3D BIM-objekter centrale i arkitektens og ingeniørens arbejde - og de fungerer som brohoved til udbuddet....men hvor finder arkitekten

Læs mere

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Erhvervsanalysen Bygge/Bolig (EFS 2000*)) Byggeriet er for dyrt (Produktivitet) Der er for mange fejl

Læs mere

Samarbejde med entreprenøren

Samarbejde med entreprenøren Samarbejde med entreprenøren Samarbejde med entreprenøren Dag Præstegaard Bygningskonstruktør Byggeledelse/projektering Rambøll, Arkitektur Landskab Proces (Rambøll - 3XN Witraz Rambøll) Samarbejdet med

Læs mere

IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne

IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne 1 IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver IKT- og FM-konsulent, Arkidata Adjungeret seniorforsker

Læs mere

Bæredygtighed Viden til tiden

Bæredygtighed Viden til tiden Bæredygtighed Viden til tiden Det bæredygtige byggeri Uanset hvilket abstraktionsniveau man fokuserer på, så kommer vi ikke uden om bæredygtighed. Hensynet til Moder Jord, til menneskene omkring os, til

Læs mere

IKT - Ydelsesspecifikation

IKT - Ydelsesspecifikation 1 af 15 IKT - Ydelsesspecifikation 1. Grundlag Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT-ydelsesspecifikation, basisbeskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen. 2.

Læs mere

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering'

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' Notat Projekt: Integrering mellem bæredygtige byggeprocesser Aktivitet 6: Nyindustrialisering, effektive processer og BIM Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' I Interreg IV

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Værdiskabelse igennem IKT og BIM i DTU Campus Service

Værdiskabelse igennem IKT og BIM i DTU Campus Service Værdiskabelse igennem IKT og BIM i DTU Campus Service DTU: Strategi for digitalisering og aflevering af data 5l dri6 v. Markus Lampe, DTU Campus Service DTU startede med at få hold på tegninger og arealer

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Peter Hauch, arkitekt maa

Peter Hauch, arkitekt maa Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver og FM-konsulent, Arkidata tidl. Taskforcekoordinator for Implementeringsnetværket for DDB tidl. Bygningschef

Læs mere

DNV-Gødstrup. Programgrundlag November 20100

DNV-Gødstrup. Programgrundlag November 20100 Det nye hospital i vest DNV-Gødstrup Programgrundlag November 20100 hvorledes opgaver og ansvar er fordelt mellem de implicerede aktører i DNV- Gødstrup-projektet. Det skal pointeres, at vigtigheden af

Læs mere

Projekterende og rådgiveres indflydelse på et godt arbejdsmiljø

Projekterende og rådgiveres indflydelse på et godt arbejdsmiljø Projekterende og rådgiveres indflydelse på et godt arbejdsmiljø Workshop 307; AM2015 Signe Mehlsen, konsulent, BAR Bygge & Anlæg Kim Borch, konsulent, Arbejdstilsynet Arbejdstilsynets dialogmøder med rådgivere

Læs mere

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE EN TRIN-FOR-TRIN BESKRIVELSE AF, HVORDAN KOMMUNERNE KAN BRUGE NØGLETAL, NÅR DE SKAL BYGGE, OG HVILKE FORDELE DE OPNÅR. FEBRUAR 2009 SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE TRIN FOR TRIN Denne brochure

Læs mere

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART:

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART: IKT Koordinator & Leder Uddannelsen SVAR GRUPPE 1: Modul 2: 29. april 2014 + 30. april 2014 + 01. maj 2014 29. April 2014-4. Dag: Tilrettelæggelse af den kreative proces og projekteringen Tidsforbrug ca.

Læs mere

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS.

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS. bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS. Præsentationen redegør for forløbet ved opstarten af samarbejdet

Læs mere