Engelsk A - Htx Undervisningsvejledning September 2007

Transkript

1 Engelsk A - Htx Undervisningsvejledning September 2007 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb. Vejledningen er et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Det er derfor hensigten, at den ændres forholdsvis hyppigt i takt med den faglige og den pædagogiske udvikling. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Forord Det er primært vejledningernes opgave at give konkrete forslag om, hvilket fagligt indhold og hvilke tilrettelæggelsesformer, der er egnet til at opfylde de kompetencemåle, som er formuleret i læreplanen. Der er ikke tale om juridisk normative skrifter men derimod om forslag til, hvorledes de normative bestemmelser i love og bekendtgørelser kan opfyldes. Denne vejledning skal ses i sammenhæng med følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr. 801 af 28/06/2007 om uddannelsen til højere teknisk eksamen (htxbekendtgørelsen), herunder læreplanen bilag nr. 11: Engelsk B Bekendtgørelse nr. 754 af 25/06/2007(om prøver og eksamen i folkeskolen og i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser Bekendtgørelse nr. 262 af 20/03/2007 om karakterskala og anden bedømmelse Indhold 1 Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2 Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål 2.2 Kernestof 2.3 Supplerende stof 3 Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper 3.2 Arbejdsformer 3.3 It 3.4 Samspil med andre fag 4 Evaluering 4.1 Den løbende evaluering 4.2 Eksamen Skriftlig eksamen Mundtlig eksamen Bedømmelseskriterier Htx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 11 1

2 4.2.4 Ny karakterskala 4.3 Undervisningsbeskrivelsen 5 Paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb 5.1 Studieområdet i grundforløbet 5.2 Studieretningsforløb med kommunikation/it A 5.3 TheVietnam War 5.4 South Africa 5.5 The moon and space travel beyond the speed of light 5.6 The language of film 5.7 Oil 5.8 Romanlæsning: The Collector af John Fowles 1 Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et kulturfag og et vidensfag, der beskæftiger sig med de engelsksprogede områder og den globaliserede verden. Fagets arbejdsområde er det engelske sprog som kommunikationsmiddel og som middel til forståelse og formidling af kultur- og samfundsforhold og tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige forhold. Faget omfatter arbejdet med kommunikation i praksis med særlig fokus på tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige emner, tekstanalyse og tekstperspektivering og en almen sproglig dimension. At faget er et vidensfag vil sige, at der i faget engelsk primært fokuseres på at give eleverne viden om britiske og amerikanske forhold, men at der også arbejdes med andre engelsksprogede områder, og at de emner, der inddrages, kan bidrage til at opbygge en global forståelse. Det forventes altså, at eleverne opnår konkret viden om sprogområdet som grundlag for at følge og deltage i samfundsdebatten om emner som det moderne USA, globale teknologiske forhold mv. Kriterierne for, hvad eleverne skal vide noget om, afgøres dels af, hvad der er grundlæggende viden om et emne både historisk, samfundsmæssigt, teknologisk og kulturelt, og hvad der er oppe i tiden af aktuelle emner, som kræver en nærmere baggrundsviden, før eleverne kan sætte sig ind i dem og forstå rækkevidden. Grundlæggende viden om USA kan f.eks. være det politiske system, forholdet mellem enkeltstaterne og forbundsregeringen, immigration og den etniske sammensætning, teknologien og de store opfindelsers betydning for den samfundsmæssige udvikling og moderne medier og deres indflydelse på samfundslivet. Grundlæggende viden om Storbritannien kan f.eks. være historien i overblik fra imperietiden over Commonwealth til forholdet til EU. Klassesystemet gennem tiderne, den industrielle revolution, forholdet mellem enkeltstaterne i GB, Londons internationale betydning, de politiske partier og monarkiets rolle er andre eksempler på emner, hvor det er relevant for eleverne at have en grundlæggende viden. At faget er et færdighedsfag vil sige, at eleverne skal opnå konkrete færdigheder skriftligt og mundtligt i formidling på engelsk af f.eks. teknologiske og tekniske emner, deres forståelse af tekster, Htx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 11 2

3 det centrale i større mængder af tekst og kunne samtale om både dagligdags og faglige emner mv. Det er altså engelsk som et internationalt kommunikationsfag, der her er tale om, med fokus på opbyggelsen af kompetencer, der rækker langt ud over klasseværelset. At faget er et kulturfag vil sige, at eleverne skal arbejde med engelsk som det kulturbærende sprog i forhold til engelsktalende områder og dermed opleve sammenhængen mellem et lands kultur og dets sprog. Samtidig skal eleverne have engelsk ind som en del af deres egen kulturelle bagage, som de kan anvende i deres møde med den internationale verden, som for en stor del er formidlet af det engelske sprog. Eleverne opnår indsigt i den kulturelle indflydelse, som det engelske sprog har i den øvrige verden. Faget skal således give et vigtigt bidrag til elevernes internationale dannelse. Desuden præciseres, at fagets arbejdsområde er det engelske sprog, hvilket vil sige, at faget er et tekstfag, hvor det er den engelske tekst, der er i centrum; både den tekst som eleven selv producerer og den tekst, som eleven bruger til tilegnelse af viden, til analyse, fortolkning og perspektivering. Tekstbegrebet er udvidet til at omfatte ikke bare den trykte tekst, men også tekster der formidles elektronisk. Der er altså ingen principiel forskel på at beskæftige sig med tekster på hjemmesider på nettet, film og billeder og på trykte noveller og artikler, lærebogsstof osv. En vigtig og nødvendig betingelse for tilegnelsen af faget både som vidensfag, færdighedsfag og som kulturfag er viden om det engelske sprogs opbygning og grammatik og evnen til at anvende denne viden konkret i løsningen af mundtlige opgaver samt i skriftlig tekstproduktion og til læseog lyttefærdighed. Eleverne bør opnå så tilstrækkelige færdigheder i det engelske sprog, at de er i stand til at arbejde selvstændigt med engelsk i deres videre studieforløb. 1.2 Formål I engelsk er formålet at udvikle færdigheder i at forstå og anvende det engelske sprog og dermed skabe forudsætninger for, at eleven kan deltage aktivt i internationale og globale sammenhænge både personligt og fagligt. Faget skal formidle aktuel viden om forhold inden for sprogområdet og den globaliserede verden. Faget skal desuden skabe grundlag for, at eleven kan kommunikere på tværs af kulturelle grænser både i almene, tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige sammenhænge. Fagets forskellige discipliner skal bidrage til at skabe sproglig viden og bevidsthed som forudsætning for fortsat tilegnelse af faget og for videregående studier inden for engelsk eller studier, hvortil der kræves kompetencer i engelsk. Fagets formål kan deles op i 1. det kompetenceorienterede, dvs. det anvendelses- eller brugsmæssige i relation til det engelske sprog og sprogområdet og 2. det dannelsesorienterede, således at de to formål gensidigt forudsætter og beriger hinanden. Kompetencerne, nemlig at forstå og anvende det engelske sprog, at anvende aktuel viden om sprogområdet og viden formidlet via engelsk, understøtter således det dannelsesorienterede formål, nemlig elevernes personlige og aktive deltagelse i den globale verden, deres evne til at kommunikere på tværs af kulturelle grænser og deres bevidsthed om sprog og sprogs betydning og muligheder generelt. I rapporten Fremtidens Sprogfag udtrykkes det klart i en overskrift: Ingen kompetence uden dannelse. Fagets brugbarhed skal funderes i overensstemmelse med dannelsestanken, der har med elevernes Htx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 11 3

4 personlige myndighed at gøre. De skal ikke programmeres til at udføre bestemte sproghandlinger, som de ikke selv kan stå inde for eller forstå. Faget skal altså ud over brugbarhed også være med til at bidrage til det, der i fremmedsprogsrapporten betegnes personlig myndighed. De fire grundlæggende kompetencer, som Fremtidens Sprogfag opstiller for fremmedsprog generelt, lader sig let anvende på engelsk:. 1. Sprogfag som vindue mod verden Eleverne skal kunne bruge engelsk som adgangsvej til at forstå, hvad der sker i engelsksprogede samfund og kulturer og den globale verden, med andre ord skal eleverne opbygge en global orienteringsevne. 2. Kommunikation med elevrelevante målgrupper Eleverne skal kunne kommunikere med elevrelevante målgrupper, dvs. det er elevernes kommunikationsbehov, der er udgangspunktet, men målgruppen er ikke kun de målgrupper, som eleverne i deres øjeblikkelige situation har behov for at kommunikere med. 3. Æstetisk forståelse og respons Tekster på engelsk er ikke kun et gennemgangsled f. eks til erhvervelse af viden, men også tekster der har en oplevelsesværdi i sig selv. Derfor er den æstetiske forståelse og bevidsthed central i engelsk. 4. Interkulturel transmission Eleverne skal kunne aflæse og formulere budskaber i kulturelle blandingssituationer. Faget engelsk bliver således et sted for kulturmøder mellem dansk og engelsksproget kultur og skal være med til, at eleverne bliver bevidste om betydningen af evnen til at håndtere kulturel afstand. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Eleven skal kunne - forstå varieret, autentisk engelsk, herunder formelt og uformelt sprog, tale- og skriftsprog, litterært sprog og grundlæggende faglig terminologi inden for teknologi og naturvidenskab - anvende hensigtsmæssige læsestrategier til orientering i større tekstmængder med henblik på udvælgelse af stof - anvende relevante tekstanalysemetoder og perspektivere tekster - anvende et bredt og varieret ordforråd om tekniske, teknologiske, naturvidenskabelige og almene emner i kombination med sikker beherskelse af grammatikkens grundregler - anvende en grundviden om det engelske sprogs opbygning og grammatik til sproglig analyse, tekstforståelse og formidling - anvende en grundviden om historiske, kulturelle, samfundsmæssige og teknologiske forhold inden for sprogområdet eller internationalt til perspektivering af aktuelle forhold - anvende relevante, herunder informationsteknologiske redskaber til mundtlig og skriftlig præsentation og dokumentation af tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige emner og til erhvervelse og kritisk vurdering af ny viden om sprogområdet og den internationale verden - redegøre for og deltage i samtale på engelsk om dagligdags, samfundsmæssige, litterære, teknologiske og naturvidenskabelige emner. Htx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 11 4

5 - resumere og selvstændigt formulere tekster af et alment teknologisk indhold samt længere fremstillinger af komplekse problemer og emner og kunne anvende varierede, modtagertilpassede kommunikationsformer - anvende engelskfaglige kompetencer og engelskfaglig viden i samspil med andre fag. De faglige mål kan beskrives som de kompetencer, eleverne skal have opnået ved udgangen af det 3-årige forløb, enten som et samlet 2½-årigt studieretningsforløb eller som B-niveau suppleret med engelsk A som frit valgfag. Der er således tale om slutmålet for en elev, der har nået karakterniveauet fremragende efter afslutningen af A-niveau. Kompetencer A Forstå varieret, autentisk engelsk, herunder formelt og uformelt sprog, tale- og skriftsprog, litterært sprog og grundlæggende faglig terminologi inden for teknologi og naturvidenskab Anvende hensigtsmæssige læsestrategier til orientering i større tekstmængder med henblik på udvælgelse af stof Anvende relevante tekstanalyse-metoder og perspektivere tekster Anvende et bredt og varieret ordforråd om tekniske, teknologiske, naturvidenskabelige og almene emner i kombination med sikker beherskelse af grammatikkens grundregler Eksempler på genstandsområder Varieret, autentisk talt og skrevet sprog: Dialog mellem indfødte hvori indgår sproglige eller grammatiske variationer, foredrag om generelle og teknologiske emner, filmtale uden undertekster, radiotale, musiktekster, almindelig korrespondance, indlæg i avisen, i tidsskrifter herunder faglige tidsskrifter og officielle publikationer. Skimming, scanning og nærlæsning. En systematisk tilgang til tekster, der deler teksten op i en række dele f.eks. tid og sted, struktur, fortælleteknik, motiver, symboler og personer. I fortolkningen samles enkeltiagttagelserne til en forståelse af det overordnede tema og tekstens budskab. I perspektiveringen sættes teksten ind i en større sammenhæng f.eks. historisk, samfundsmæssigt, tematisk og kulturelt, idet der inddrages tekster med lignende temaer, således at teksterne kommenterer og underbygger hinanden. Generel og specifik naturvidenskabelig og teknologisk terminologi. Naturvidenskabelige og teknologiske teksters vigtigste diskursformer. Danske, latinske og i et vist omfang engelske betegnelser for ordklasser og de mest anvend- Htx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 11 5

6 Anvende en grundviden om det engelske sprogs opbygning og grammatik til sproglig analyse, tekstforståelse og formidling Anvende en grundviden om historiske, kulturelle, samfundsmæssige og teknologiske forhold inden for sprogområdet eller internationalt til perspektivering af aktuelle forhold Anvende relevante, herunder informationsteknologiske redskaber til mundtlig og skriftlig præsentation og dokumentation af tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige emner og til erhvervelse og kritisk vurdering af ny viden om sprogområdet og den internationale verden Redegøre for og deltage i samtale på engelsk om dagligdags, samfundsmæssige, litterære, teknologiske og naturvidenskabelige emner. Resumere og selvstændigt formulere tekster af et alment teknologisk indhold samt længere fremstillinger af komplekse problemer og emner og kunne anvende varierede, modtagertilpassede kommunikationsformer Anvende engelskfaglige kompetencer og engelskfaglig viden i samspil med andre fag. te bøjningsformer, således at engelsk-engelsk ordbøgers terminologi forstås. Danske betegnelser for de syntaktiske grundstrukturer. Talesprog og skriftsproget som det anvendes f.eks. i forskellige sammenhænge: massemedier og massekommunikation, traditionel skønlitteratur, sagprosa mv. Britiske og amerikanske forhold er centrale, gerne med udblik til andre engelsksprogede og relevante områder uden for sprogområdet. Til erhvervelse og vurdering anvendes 1. Encyklopædier trykte og elektroniske 2. Databaser 3. Hjemmesider - Fra læreanstalter, statsinstitutioner, NGO'ere og private. Kildekritik i relevant omfang indgår. Til formidling anvendes tekstbehandling, præsentationsprogrammer og redigeringsprogrammer, herunder audiovisuelle programmer 1. Dagligdags og kendte emner. 2. Litterære tekster og anvende litterære termer og begreber 3. Samfundsmæssige emner i almindelighed 4. Faglige emner inden for det teknologiske og alment tekniske område 1. Resume på engelsk af dansk og engelsk tekst 2. Oversættelse 3. Essay og kort rapport eller præsentation på engelsk 4. Avis- eller tidsskriftsartikel. 5. Mundtlig præsentation. Engelsksproget sagprosa og engelsksproget terminologi med relation til andre fags mål og indhold 2.2 Kernestof Kernestoffet omfatter: - tekster med teknologihistorisk og teknologifilosofisk indhold Htx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 11 6

7 - grundlæggende teknisk, teknologisk og naturvidenskabelig terminologi - væsentlige engelsksprogede tekster inden for de litterære hovedgenrer - almene og teknologiske kommunikationsformer - centrale tekster, der belyser væsentlige historiske, kulturelle, samfundsmæssige og teknologiske aspekter ved et engelsktalende område - væsentlige aspekter af det engelske sprogs grammatik. Ved kernestoffet forstås de emner og teksttyper, som undervisningen skal omfatte. Kernestoffet er ikke opgjort i normalsidetal men alene i emneoverskrifter, som skal udfyldes af skolen og den enkelte faglærer. Ved tekster med teknologihistorisk og teknologifilosofisk indhold forstås tekster, som anlægger en bredere, samfundsmæssig og filosofisk vinkel på det faglige stof. Valget af tekster skal understøtte målet, at eleverne opnår et bredt og varieret ordforråd, dvs. tekster der er karakteriseret ved forskellig sproglig og indholdsmæssig sværhedsgrad, herunder fagterminologi, der spreder sig over såvel den generelle fagterminologi, som terminologi der dækker udvalgte specifikke områder inden for det naturvidenskabelige, det tekniske og det teknologiske, f.eks. i forbindelse med samspil med teknologiske og naturvidenskabelige fag. Der indgår således tekster og materialer, der anvender terminologi, der benyttes i dagligdagen og i udvalgte professioner og/eller vidensområder og i forbindelse med videreuddannelse (inden for relevante naturvidenskabelige og teknologiske fag). Ved væsentlige engelsksprogede tekster inden for de litterære hovedgenrer forstås tekster, der har form som fiktion (roman, novelle, eventyr, fabel, lyrik, drama) og faktion. Der anvendes det udvidede tekstbegreb (film, sang og musik, billeder mv.). Ved almene og teknologi-relaterede kommunikationsformer forstås: Mundtlige kommunikationsformer Skriftlige kommunikationsformer Samtale om kendte emner Samtale om ukendte emner Præsentation af almene emner Foredrag om almene emner Almen diskussion og argumentation Præsentation af faglige emner Foredrag om faglige emner Faglig diskussion/forhandling og argumentation Resume Ansøgning Brev og koncept Synopsis Formel rapport Artikel Memo Hjemmeside B-log og tilsvarende PowerPoint Debatindlæg Det skriftlige arbejde skal indgå i undervisningen systematisk og med fokus på at udvikle varierede skriftlige produkter, udformet i såvel formelt som uformelt skriftsprog. I det skriftlige arbejde indgår Htx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 11 7

8 arbejdet med emner, der dækker hele kernestoffet. Opslagsværker: Der arbejdes med engelsk-dansk, dansk-engelsk, engelsk-engelsk ordbøger, leksika, databøger mv. Centrale tekster, der tilsammen giver et portræt af Storbritannien og USA omfattende historiske, kulturelle, samfundsmæssige og teknologiske forhold, er både skønlitterære tekster og sagprosatekster. Endvidere kan indgå ikke trykte tekster. Det vigtige er, at teksterne hver for sig rummer vægtige udsagn om mennesker og nation, og at de tilsammen danner et nuanceret helhedsbillede, der kan give eleverne et solidt grundlag for kritisk at vurdere den nyhedsstrøm, som de bombarderes med dagligt. To landeportrætter er obligatoriske på B-niveau. På A-niveau suppleres denne del af kernestoffet med grundigere arbejde med tekster fra udvalgte dele af det engelsksprogede område, som omhandler historiske, kulturelle, samfundsmæssige og teknologiske aspekter. På B-niveau indgår en systematisk engelsk grammatik, der kombinerer teori, sprogforståelse, sprogiagttagelse og praktisk anvendelse af sproget både i skrift og tale. Ved systematisk forstås alle væsentlige områder af det engelske sprog herunder grammatik; men det er samtidig vigtigt, at der sker en prioritering af stoffet, således at de mest betydningsfulde områder har større fokus end mindre betydningsfulde. Det gælder f.eks. syntaks (kongruens, ordstilling m.fl.), morfologi (mest anvendte bøjningsformer) mv. Det gælder både, hvad angår almen sprogforståelse, grammatik og praktisk anvendelse af sproget, og det angår de områder af sprogforståelsen, der relaterer sig til det naturvidenskabelige og teknologiske område, som i særlig grad har fokus i undervisningen, f.eks. aktiv-passiv. På A-niveau suppleres denne del af kernestoffet med mere omfattende arbejde med centrale aspekter af det engelske sprogs grammatik I arbejdet med den systematiske sprogforståelse mv. er det ligeledes vigtigt, at eleverne lærer at skelne mellem de væsentligste forskelle mellem skriftsprog og talesprog og mellem formelt sprog og uformelt sprog. Den praktiske anvendelse af det uformelle sprog indgår i det omfang, den følger de vigtigste sproglige og grammatiske regler for det formelle sprog. Sociolekter og dialekter indgår i elevens forståelse af det talte sprog, men kun i begrænset form i elevens praktiske anvendelse af sproget. I arbejdet med sprogforståelse indgår sproglig kode og interkulturel forståelse, for eksempel i forbindelse med anvendelse af høflighedsfraser. Ved væsentlige engelsksprogede forfattere forstås forfattere, hvis produkter på forskellig vis kan siges at bidrage til en bedre forståelse af et menneskeligt, samfundsmæssigt, kulturelt eller politisk tema. Udelukket fra kernestoffet er således litteratur, hvis eneste formål er at underholde læseren med en god historie. Eksempelvis er det indlysende, hvorfor amerikanske forfattere som eksempelvis Don DeLillo, Tom Wolfe, Jay McInerney, Joyce Carol Oates, Francis Scott Fitzgerald, John Steinbeck, Arthur Miller, Ernest Hemingway, Paul Auster, Jerome David Salinger, Toni Morrison og Stephen King falder ind under kategorien væsentlig, både fordi de siger noget væsentligt om USA og amerikanerne men også på grund af den betydning, de har haft uden for USA. Lignende lister vil kunne opstilles for litteratur for Storbritannien. Både nyere og ældre litteratur kan bruges - det afgørende er, hvor central og lødig teksten er. Arbejdet med kernestoffet har et omfang svarende til ca. 75 % af uddannelsestiden. En del af målene for arbejdet med kernestoffet opnås i samspil med andre fag, f.eks. dansk og teknologiske/ naturvidenskabelige fag således at engelsk i disse sammenhænge ikke kun optræder som redskabsfag for andre fag 2.3 Supplerende stof Htx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 11 8

9 Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide den faglige horisont, således at eleverne opfylder de faglige mål. Det supplerende stof er ikke valgfrit stof i den forstand, at man kan nøjes med kernestoffet; derimod er emne og tekstvalg frit, for så vidt som det medvirker til, at fagets mål nås. Det afgørende er, at beskæftigelsen med det pågældende område giver mulighed for at opfylde et eller flere af de faglige mål og fagets formål. Ideen med det supplerende stof er desuden at skabe et frirum, hvor engelsk får mulighed for at samarbejde med andre fag om faggrænseoverskridende emner, og hvor det kan tillades, at engelsk bliver et redskabsfag. Omfanget af det supplerende stof svarer til ca. 25 % af uddannelsestiden. Ændringer Med reformen af de gymnasiale uddannelser ændres engelskfaget og engelskundervisningen på htx uddannelsen ganske væsentligt på en række områder: Pensum opgivet i normalsider i form af læsepensum, der skal læses i løbet af undervisningen og et eksamenspensum, der gøres til genstand for eksamination, forsvinder. I stedet indføres et kernestof og et supplerende stof, som eleverne har arbejdet med i forbindelse med emnerne. Der er ikke krav om et bestemt antal sider fremover, men i stedet er der fokus på, at eleven har arbejdet så meget med det pågældende stof, at indholdet beherskes i en sådan grad, at elevens viden er blevet til en (aktiv) kompetence, som dels dokumenteres i den daglige undervisning/arbejdet med faget og til den afsluttende eksamen. Faglæreren må således i samarbejde og efter konkret vurdering anvende tilstrækkeligt undervisningsmateriale af alle typer, så de konkrete kompetencer opnås. Inden for en række områder vil det i praksis være svært at opnå de relevante kompetencer uden, at der indgår betydelige mængder læsestof, bl.a. fordi læsekompetence, herunder anvendelse af hensigtsmæssige læsestrategier indgår i de faglige mål. Arbejdet med litteratur: Der sker fremover en opgradering med større vægt på kvalitet i tekstvalget, samt i elevernes evne til analyse og perspektivering, jf. ovenfor. Anvendelsen af it i undervisningen styrkes, idet elevernes it-kompetencer styrkes både i forbindelse med erhvervelsen af sproglige og indholdsmæssige kompetencer. It anvendes både til materialesøgning og materialebearbejdning, samt i forbindelse med de skriftlige arbejdsformer, herunder præsentationer, elektroniske dokumenter af forskellig art mv.. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Undervisningen skal tage udgangspunkt i det faglige niveau, som eleverne har opnået i grundskolen, og skal tilrettelægges, således at de gradvist møder større kompleksitet i stofvalg og metodik og oplever større selvstændighed og ansvar i forhold til deres egen faglige udvikling. Der skal veksles mellem induktive og deduktive arbejdsformer. Arbejdet med fagets forskellige stofområder integreres, således at eleverne oplever en klar sammenhæng mellem udtryksmåde, stof og kommunikationssituation. Der skal arbejdes med lytte-, læse- og kommunikationsstrategier, og elevernes egen sprogproduktion i skrift og tale skal Htx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 11 9

10 prioriteres højt. Arbejdssproget er helt overvejende engelsk. Studieplan Faget engelsk indgår sammen med øvrige fag og studieområdet i den overordnede studieplan for, hvordan undervisningen i grundforløbet og studieretningsforløbet planlægges, gennemføres, evalueres og justeres. Studieplanen skal således være med til at sikre, at der en klar sammenhæng mellem undervisningsforløb i fagene og i forløb, der omfatter flere fag. Studieplanen udarbejdes af de team af lærere, der varetager undervisningen. Ved undervisningens start udarbejder engelsklæreren en undervisningsplan, som forelægges for eleverne, der således skal have mulighed for at få indflydelse. Undervisningsplanen skal på den ene side være så præcis, at eleverne kan se, hvad formålet er med undervisningen, hvilke (del)mål der skal nås, ideer til stof og tilrettelæggelse, hvordan der løbende evalueres og noget om mundtlig og skriftlig eksamen. På den anden side skal der levnes plads til, at eleverne kan få reel indflydelse på valg af stof, materialer, tilrettelæggelse og eventuelt den løbende evaluering. Undervisningsplanen er således åben for ændringer for at sikre det bedst mulige udbytte af undervisningen. Ved afslutningen af grundforløbet og ved afslutningen af hvert skoleår udarbejder faglæreren en skriftlig undervisningsbeskrivelse på en dertil udarbejdet skabelon. (se i øvrigt 4.3 ). Elevforudsætninger Undervisningen skal tage udgangspunkt i de faglige kvalifikationer, eleverne har med sig fra grundskolen. Disse færdigheder findes nærmere beskrevet i slutmålene for 9. og 10. klasse i Centrale kundskabs- og færdighedsområder. Eleverne er fra grundskolen vant til, at faget engelsk først og fremmest har sigtet mod at give eleverne modet og evnerne til at anvende sproget, mundtligt som skriftligt. Man kan ikke tage for givet, at de har en systematisk indsigt i det engelske sprogs grammatik eller grammatik i det hele taget. Man kan dog forvente, at de er i stand til at udtrykke sig forholdsvis ubesværet om almindelige emner og emner af personlig interesse. Eleverne er i stand til at kapere både autentiske og tilpassede tekster, og de er vant til at tilegne sig viden fra både trykte og elektroniske medier. De er endvidere vant til at perspektivere tekster i forhold til egne erfaringer og viden. En mere metodisk tilgang til en tekst eller et emneområde, vil de ikke kunne forventes at være fortrolige med. Litterær og anden tekstanalyse vil således ofte være noget, de først skal lære. Tekniske og videnskabelige tekster vil både i ordforråd og indhold være en ny og svær genre, hvorfor man med denne type tekster bør overveje at starte med korte nemme tekster. Elevernes viden om historiske, kulturelle og politiske forhold i USA, Storbritannien og andre engelsktalende lande vil oftest være punktvis og stærkt varierende fra elev til elev, hvilket man må tage højde for. Det gymnasiale niveau i tekstarbejdet Det gymnasiale niveau i tekstarbejdet består i evnen til at argumentere sagligt på baggrund af tekstanalyse. Elevens tolkning og perspektivering skal tage udgangspunkt i tekstens udsagn, som det fremgår af tekstanalysen. Eleven skal demonstrere evnen til at holde den røde tråd gennem en argumentation og besvare de spørgsmål, han selv stiller. Eleven forventes at inddrage relevant almen viden i sin argumentation. Elevens tolkning af teksten skal have et passende abstraktionsniveau og Htx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 11 10

11 være af generaliserende karakter. Studieretningsprojektet i fagene engelsk A og kommunikation/it A Det er sandsynligt, at en del elever vælger at skrive studieretningsprojekt i engelsk A, da det indgår i et samarbejde med kommunikation/it A, hvor der er projektopgave som prøveform. Dette er naturligvis afhængigt af, hvilke andre fag den enkelte skole vælger at kombinere i de enkelte studieretninger. I øvrigt gælder for studieretningsprojektet at ved opgaver, hvor engelsk indgår, skal en del af de anvendte kilder være på engelsk. Opgavebesvarelsen skal normalt udarbejdes på dansk, men skolen kan dog godkende, at den helt eller delvist udarbejdes på engelsk, tysk eller fransk. Hvis et eller flere fremmedsprog indgår, kan skolen endvidere godkende, at opgavebesvarelsen helt eller delvist udarbejdes på et af de pågældende sprog. Opgavebesvarelsen skal indeholde et kort resume på engelsk. Det er vigtigt at gøre sig klart, at studieretningsprojektet ikke skal have et indholdsmæssigt sammenfald med emner, der er gennemgået i undervisningen, men tage afsæt i undervisningen i flere fag og demonstrere, at eleven kan opfylde mere tværgående faglige krav. Dette indebærer, at en elev godt kan skrive en projektopgave på engelsk om et emne, der ikke naturligt hører ind under faget engelsk, men hvor eleven demonstrerer færdigheder, der er opnået i andre fag. Det er den enkelte elev, der vælger i hvilke fag, studieretningsprojektet udarbejdes, så man må gøre sig klart hvilke engelskfaglige krav, der skal opfyldes, ikke kun hvis opgaven stilles i engelsk A, men også hvis opgaven stilles i et andet fag. Der gives én karakter. Med hensyn til bedømmelse henvises til punkt 3.1 i læreplanen vedrørende. studieretningsprojektet og vejledningen hertil, men det understreges, at bedømmelsen sker som en faglig helhedsbedømmelse i forhold til de faglige mål i de fag, der indgår i studieretningsprojektet. 3.2 Arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges i form af emner, hvori der indgår et alsidigt og varieret materiale. I engelsk som studieretningsfag indgår 8-10 emner. I engelsk som valgfag indgår 3-5 emner. Det skriftlige arbejde fordeles jævnt over uddannelsen og integreres i kernestoffet samt tilrettelægges med progression. 10 % af det skriftlige arbejde anvendes til screeninger, tests og afprøvning af sproglige færdigheder og sprogiagttagelse. Det øvrige skriftlige arbejde anvendes til dokumentation af elevernes færdigheder, til formidling og selvstændig bearbejdelse af problemstillinger, herunder essay-skrivning. I undervisningen indgår et selvvalgt emne, hvor eleverne enkeltvis eller i grupper på op til 4 elever arbejder med en eller flere tekster med et teknisk, teknologisk, naturvidenskabeligt, litterært eller alment emne. Der udarbejdes en synopsis og et præsentationsmateriale, der skal anvendes ved den mundtlige eksamen. Emnearbejde Ideen bag emnearbejde er, at eleverne opnår fortrolighed med et emne og det ordforråd og den sprogbrug, der knytter sig til det gennem et bredt spektrum af tekster og materialer, der belyser det fra flere sider, f.eks. informativt og kontroversielt, historisk og nutidigt, objektivt og subjektivt og i forskellige genrer f.eks. fiktion, fakta og faktion. Emnearbejde i starten af forløbet bør være begrænset i tekstmængde, ligesom teksternes sværhedsgrad bør overvejes og gloser og noter være til stede i fornødent omfang. I emnearbejde, der ligger mod slutningen af forløbet, anvendes i højere Htx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 11 11

12 grad råmateriale, som eleverne helt eller delvis selv fremskaffer. Ved at koncentrere læsningen om relativt få emner får eleven mulighed for at fordybe sig i emnerne. Herved oplever eleven, at emnerne er flertydige og komplekse i stedet for simple og ligetil, som en mere overfladisk gennemgang kunne give indtrykket af. Som eksempel kan man arbejde med emnet olie. Man kan inddrage videnskabelige tekster, der fortæller om, hvad olie er, hvor den findes, hvordan den udvindes, raffineres og distribueres, og hvilke miljømæssige følgevirkninger udvindingen og afbrændingen af olie fører med sig. Dernæst kan man arbejde med oliens geopolitiske og økonomiske betydning, herunder studere de mellemøstlige lande deres kulturelle, historiske, religiøse og indbyrdes forhold. Den israelskpalæstinensiske konflikt, og andre mellemøstlige landes syn på denne konflikt, vil også være relevant. Endvidere kan man se på terrorisme og dens følgevirkninger økonomisk, politisk og menneskeligt - og man kan se på de tre Golf-krige og diskutere, hvilken betydning olien måtte have haft for disse tre krige. Elevernes selvvalgte emne Elevernes selvvalgte emne skal godkendes af læreren. I forbindelse med godkendelse af elevernes selvvalgte emne, skal læreren vurdere, i hvilket omfang emnet er relevant i forhold til fagets mål, herunder relevans i forhold til klassens arbejde. Eleverne udarbejder en synopse til anvendelse i forbindelse med mundtlig eksamen. Synopsen kendes fra en række videregående studier ofte i lidt forskellig iklædning. Hvis flere fag bruger synopse, er det en god ide, at man på skolen samler sig om en og kun en form, som eleverne så skal følge uanset fag. I sprogfag, som jo typisk er tekstfag, kan en synopse beskrives som et kort skriftligt oplæg fra eleven til faglæreren i forbindelse med godkendelse af emne mundtlig eksamen, hvor synopsen supplerer elevens mundtlige præsentation af emne og resultater og giver eksaminator og censor mulighed for at forberede uddybende spørgsmål til det selvvalgte emne. Synopsen indeholder en redegørelse for emnet, det overordnede formål og de mere præcise mål for emnebehandlingen (problemformulering) samt en sammenfatning af hovedpunkterne i indholdet ( resume). Desuden skal det centrale i konklusionen medtages, og synopsen skal desuden omfatte en litteraturliste. Synopsens indhold: Indledning med problemformulering Metode/fremgangsmåde/teori/valg af tekst(er) Kort sammenfatning af indhold Konklusion Litteraturliste Synopsens længde afhænger af emne og mængden af litteratur, men der bør sættes et klart maksimum afhængig af niveau på ca. 2 maskinskrevne sider, der bør overholdes for ikke at flytte fokus fra, at det skriftlige her fungerer som oplæg til en mundtlig præsentation, der altså er det centrale i forbindelse med denne prøveform. Htx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 11 12

13 Induktive og deduktive arbejdsformer Undervisningen skal veksle mellem induktive og deduktive undervisningsformer. Ved projektarbejde vil der eksempelvis være en del induktiv undervisning. Her fungerer den stillede opgave som drivkraften for elevernes læring, idet eleverne for at gennemføre projektet er nødt til undervejs i projektet at tilegne sig ny viden og nye færdigheder. Den induktive læring i projektarbejdet forudsætter, at den opgave, eleverne stilles, rækker ud over de kompetencer eleverne har, når de går i gang med projektet. Omvendt må projektet ikke være så svært, at elevernes kompetencer ikke rækker til at komme godt i gang med projektet. Den deduktive undervisning kunne i projektforløbet bestå af små forløb, hvor eleverne f. eks via klasseundervisning eller foredrag tilegner sig noget teoretisk viden, der kan være en hjælp til eller nødvendig for gennemførslen af projektet. Den induktive undervisning forudsætter elevaktiverende undervisning. Det kan være gruppearbejde, hvor en tekst bliver diskuteret eller nogle opgaver lavet, eller det kan være elevoplæg, hvor eleverne selv skal finde og bearbejde informationer om et givent emne for derefter at fremlægge det for klassen, lave en PowerPoint-præsentation eller skrive en rapport. Projektarbejde er i sin natur også induktivt, idet eleverne selv må identificere og erhverve sig den nødvendige viden for at gennemføre projektet. Det skriftlige arbejde Den enkelte elevs skriftlige arbejde er sat til mindst 110 timer på engelsk A som studieretningsfag og til mindst 60 timer i engelsk A som valgfag. Det skriftlige arbejde anvendes til måling af elevernes udbytte af konkrete undervisningsforløb, af deres sproglige og grammatiske færdigheder, til besvarelse af eksamensforberedende opgaver og træning i eksamensopgaver. Skriftligt arbejde er for eksempel: - skriftlig besvarelse af arbejdsspørgsmål: Træner eleven i at formulere sig konkret om et emne. - resume: Træner evne til overblik. - oversættelse: Øger den almene sprogbevidsthed og træner grammatik. - alle former for større skriftlige fremstillinger: Træner eleven i diskurs, genre, perspektivering og argumentation. Progression i det skriftlige arbejde tager udgangspunkt i elevernes skriveerfaring fra folkeskolen. Det fremskridt, som skal aftegne sig i det skriftlige arbejde, lader sig lidt skematisk opstille således: Delmål 1 Svarer nogenlunde til indgangsniveauet for elever fra 9. klasse Kan skrive korte memoer der formidler almindelige, faktuelle oplysninger og angiver baggrunden for handlinger. Kan opsummere, rapportere og udtrykke en mening om faktuel information om velkendte anliggender. Kan referere handlingen i en bog eller en film og kommentere. Kan kort begrunde og forklare meninger, Htx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 11 13

14 planer og handlinger. Delmål 2 Svarer til det niveau, eleverne bør have nået efter afslutningen af grundforløbet ved indgangen til studieretningen Kan forklare et synspunkt på en aktuel problemstilling og angive fordele og ulemper ved forskellige løsningsmuligheder. Kan udvikle en argumentation for eller imod et bestemt synspunkt. Kan vurdere forskellige opfattelser af og løsninger på et problem. Kan sammenfatte oplysninger og argumenter fra mange forskellige kilder. Delmål 3 Svarer til det niveau, eleverne har nået ved afslutningen af 2. år i forbindelse med årsprøven. Kan opbygge en sammenhængende argumentation. Kan ræsonnere over årsager, konsekvenser og hypotetiske situationer. Kan uddybe og underbygge synspunkter i nogen udstrækning med underpunkter, begrundelser og relevante eksempler. Delmål 4 Svarer til kravene til skriftlig eksamen ved afslutningen af 3. år. Kilde: Dialang Kan udvikle en argumentation systematisk ved at fremhæve særligt vigtige pointer og præsentere relevante underbyggende detaljer. Kan beskrive komplekse emner klart og detaljeret. Kan som regel skrive uden brug af ordbog. Kan opbygge tekster logisk sammenhængende og hensigtsmæssigt., så det hjælper læseren til at finde det væsentlige. Progression i læseforståelse kan på samme måde opbygges i en række trin, som eleverne og læreren i fællesskab kan vurdere. Et eksempel gives nedenfor: Delmål 1 Svarer nogenlunde til indgangsniveauet for nogle elever fra 9. klasse og bør være minimumskravet til de elever, der afsluttet grundforløbet og skal i gang med studieretningen. Kan opfatte vigtige pointer i ukomplicerede avisartikler om kendte emner. Kan opfatte hovedkonklusionerne i klart formulerede, argumenterende tekster. Kan følge argumentationen i en tekst i hoved- Htx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 11 14

15 Delmål 2 Svarer nogenlunde til det niveau, eleverne bør have, når de afslutter 2. år. træk, men ikke nødvendigvis i detaljer. Kan forstå faglige artikler uden for ens område forudsat at der er adgang til en ordbog. Kan ret ubesværet læse mange forskellige slags tekster i forskelligt tempo og på forskellige måder, afhængigt af formål med at læse den pågældende tekst og teksttypen. Kan hurtigt gennemlæse lange og indviklede tekster og finde relevante detaljer. Kan indhente oplysninger, ideer og meninger fra højt specialiserede kilder inden for ens fagområde. Kan hurtigt bestemme indholdet og relevansen af nyheder, artikler og rapporter om en bred vifte af faglige emner og afgøre hvorvidt det er umagen værd at se nærmere på teksten. Kan forstå artikler og rapporter om tidens problemer, hvor forfatteren indtager bestemte standpunkter eller holdninger. Delmål 3 Kan i detaljer forstå en bred vifte af lange, Svarer til slutmålet i læseforståelse efter 3. år. indviklede tekster, forudsat at der er mulighed for at læse vanskelige afsnit flere gange. Kan opfatte de finere nuancer, også holdninger og meninger der ikke fremgår direkte i en lang række indviklede tekster af samfundsmæssig, faglig eller akademisk karakter. Kan forstå enhver form for korrespondance med lejlighedsvis brug af ordbog. Delmål 4. Nogle elever vil nå dette niveau for læseforståelse, men ellers må det siges at ligge over, hvad man kan forvente af en dansk elev i en gymnasial uddannelse. Kilde: Dialang Kan forstå og fortolke praktisk talt alle former for skrevet sprog, også abstrakte, strukturelt komplekse eller meget talesprogsprægede litterære eller ikke-litterære tekster. Kan forstå en bred vifte af lange og indviklede tekster og forstår fuldt ud nuancer i stil og betydningsindhold, hvad enten dette er direkte udtrykt eller underforstået. 3.3 It It anvendes som et redskab til støtte for skriftlig og mundtlig kommunikation, til informationssøgning og ved udvikling og afprøvning af sproglige færdigheder og integreres i undervisningen, hvor det er relevant. Htx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 11 15

16 It indgår som en naturlig del af engelskfaget. Opgaver skrives i et tekstbehandlingsprogram som Microsoft Word med dertil hørende stave- og grammatikkontrol, oftest med elektroniske ordbøger som hjælpemiddel. Man kan vælge at lade eleverne aflevere deres opgaver pr. eller via et konferencesystem, og læreren kan rette, kommentere og give opgaven tilbage elektronisk. Til skriftlig elektronisk kommunikation kan man benytte B-Log. Med et konferencesystem kan man åbne virtuelle fora for f.eks. studiekredse, afholde møder parvis eller i større grupper, kommunikere med elever, andre lærere og ledelse, rådgive elever og meget mere. Konferencesystemer og andre it-værktøjer kan være nyttige værktøjer til gennemførelse af fjernundervisning og kan bruges til kommunikation og samarbejde med elever eller klasser fra andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller udlandet. Elevernes informationssøgning foregår først og fremmest via Internettet. Her kan de bl.a. finde historiske dokumenter og databaser, videnskabelige oplysninger og tekster, søge og bestille biblioteksmaterialer og søge i virtuelle biblioteker. Da visse søgemaskiner ikke sorterer kilderne efter lødighed, er det vigtigt at arbejde med kildekritik. Til præsentation af projekter eller andet arbejde kan man inddrage it for eksempel ved at lade eleverne lave en hjemmeside, et diasshow i Microsoft PowerPoint eller en præsentationsvideo. Virtuel undervisning/fjernundervisning Ifølge bekendtgørelsen kan op til 10 % af undervisningen i grundforløbet og op til 25 % af undervisningen i studieretningsforløbet gennemføres som virtuel undervisning. Virtuel undervisning kan forbedre underviserens muligheder for at give eleven en individuel og målrettet feedback. I virtuel undervisning (via mail eller konference) er den enkelte elevs aktivitet langt tydeligere end i tilstedeværelsesundervisning, hvor det er nemt at dukke sig i klassen med mange elever. Læreren kan let følge den enkelte elevs aktivitet og får dermed bedre redskaber til at evaluere elevens faglige kompetencer. Eleven vil også ofte opleve at få et mere præcist billede af egne faglige kompetencer. Den virtuelle undervisning bliver nemt meget skriftlig, hvilket kan betyde at læreren kan få svært ved at give tilstrækkeligt grundige tilbagemeldinger til alle elever. Dette kan i nogen grad løses ved at læreren eller endnu bedre lærergruppen fælles udarbejder et evalueringsskema, der systematiser forskellige fejltyper og kommentarer, men selvfølgelig også med mulighed for individuelt feedback, ligesom lærer og elever skal være opmærksomme på, om feedback gives til et decideret skriftligt arbejde, eller der er tale om aktiviteter som ellers ville blive afleveret mundtligt, men på grund af virtualitet er foregået i elektronisk/skriftlig form. Rettelser af fejl i grammatik og formalia kan foregå enklere og hurtigere elektronisk end manuelt. Når først noteapparat med grammatiske forklaringer (rettenøgle) og toolboxes med vejledninger er opbygget eventuelt i fast skematisk form, kan der frigøres ressourcer til mere individuel feedback til den enkelte elev, både med henblik på sprogbehandling og indhold. De fleste skoler anvender efterhånden en eller anden form for konferencesystem. Her kan man etablere virtuelt gruppearbejde, idet der i de fleste konferencesystemer kan oprettes undergrupper med elever, der arbejder sammen i kortere eller længere tid om et fælles projekt også uden for den tid, de tilbringer på skolen. Her kan lærere lægge milepæle ind, hvor en eller flere elever skal opsummere gruppens arbejde til et aftalt tidspunkt. Læreren giver feedback på denne del af arbejdet og ikke nødvendigvis på hvert enkelt bidrag. Htx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 11 16

17 Undervisningsmaterialer Stadigt flere forlag udgiver lærebogsmaterialer, der egner sig både til it-støttet undervisning og egentlig virtuel undervisning. Det er derfor vigtigt, at skolen vurderer nye undervisningsmaterialers muligheder og anvendelighed med dette formål for øje. Endvidere er der en række danske og udenlandske undervisningsinstitutioner, der tilbyder abonnementer på fjernundervisningsmoduler, samt diverse materiale-sites som kan være relevante at anvende og som samtidig har et professionelt tilsnit eller man kan starte med det, der ligger under forskellige portaler: EMU og fagenes infoguide I traditionel tilstedeværelsesundervisning går der megen tid med at checke, at eleven har styr på faktuelt indhold og terminologi, og der bliver mindre tid til analyserende, debatterende og ræsonnerende elementer i undervisningen, som i høj grad udvikler elevens mundtlige sprogfærdigheder. Elementer som glose- og grammatikøvelser samt rene indholdsspørgsmål kan derfor med fordel foregå virtuelt, men undervisningen bør siden følges op i tilstedeværelsesundervisningen. Til grammatik- og sprogundervisning kan selvinstruerende grammatikopgaver, sprogøvelser og oversættelser bidrage til at differentiere undervisningen i forhold til hver enkelt elevs niveau. Hertil findes flere systemer med bog, Cd-rom og hjemmeside. Test, screeninger og evalueringer kan også udføres virtuelt. Den bedste udnyttelse af virtuel undervisning fås ved opgavetyper, hvor eleven straks får at vide, om besvarelsen er rigtig eller forkert. I nogle konferencesystemer er der værktøjer til udarbejdelse af elektroniske opgaver. Et program som Hot Potatoes kan frit downloades fra nettet. Virtuel undervisning i tekstlæsning kan være en fordel for de såkaldt stille piger/drenge, der på denne måde kan deltage i undervisningen i deres eget tempo uden at føle sig undertrykt af klassekammerater, der ikke er bange for at markere sig. Både skriftlige og mundtlige kompetencer hos eleven kan styrkes, hvis man sørger for, at der foregår et aktivt stykke arbejde under tekstlæsningen, f.eks. som diskussioner og løsning af opgaver på nettet, fordi eleven på denne måde bliver tvunget til aktiv sprogbehandling. Eleverne får mulighed for at overveje deres svar, før det skrives og lægges ud på konferencen dvs. de kan tænke, før de taler. En ulempe kan være, at man taber elever, der ikke besidder den selvdisciplin, det kræver at arbejde hjemmefra uden for et fastlagt skema. Dette problem kan imødegås ved, at det er obligatorisk at løse opgaver på konferencen og deltage i diskussioner på nettet inden for en given tidsramme. 3.4 Samspil med andre fag For engelsk som studieretningsfag gælder specielt, at undervisningen tilrettelægges som et sammenhængende 2½-årigt forløb efter grundforløbet, hvor indhold og metodik optræder med progression. 25 % af uddannelsestiden anvendes til fagligt samspil med fag med kommunikativt, teknisk, teknologisk og naturvidenskabeligt indhold og i forbindelse med temaer og projekter med en international dimension. For engelsk som valgfag gælder specielt, at faget tilrettelægges som en 1-årig overbygning til det obligatoriske engelsk B. 10 % af uddannelsestiden anvendes til fagligt samspil med fag med teknisk, teknologisk, naturvidenskabelig og kommunikativt indhold. 25 % af tiden skal på det 2½-årige studieretningsforløb bruges i samspil med fag med kommunikativt, teknisk, teknologisk og naturvidenskabeligt indhold. Engelsk indgår i studieretningsforløb med kommunikation/it A og skal i denne sammenhæng inddrage kompetencer fra dette fag, f.eks. kommunikative kompetencer, etiske aspekter i kommunikationsprocesser, genrebevidsthed og kildekritik. For engelsk A som 1-årigt valgfag drejer det sig om 10 % af tiden. Htx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 11 17

18 Disse fag kunne være dansk, kommunikation/it, samfundsfag, fysik, biologi, teknologi m.fl. En vigtig grundpille i et samarbejde med andre fag er valget af tema. Ved valg af tema må man tilstræbe, at temaet rammer alle de deltagende fags særfaglighed, så intet fag utilsigtet kommer til at fremstå som rent hjælpe- eller redskabsfag. Man bør derfor som engelsklærer gøre sig nøje overvejelser om, hvordan et givet tema kan bidrage til engelskfagets særfaglighed. Hvis temaet f.eks. er bioteknologi, kan man i engelsk vælge at se på de forskellige videnskabsetiske holdninger til gensplejsning, der er fremherskende i hhv. USA og Europa. Man kan så søge at belyse, hvilke amerikanske og europæiske værdier og normer, der kunne være årsag til de forskellige syn på sagen. Ved et egentligt projektarbejde, der involverer flere fag, skal man overveje nøje, hvordan engelsk kan bidrage til projektets slutprodukt. Projektets problemformulering kan f.eks. udformes således, at det virker naturligt, at en eventuel rapport skrives på engelsk, at der udarbejdes en PowerPoint præsentation eller en mundtlig fremlæggelse på engelsk, eller at der laves en tosproget internetside, sådan som mange danske virksomheder har gjort det. Dette opnås nemmest ved at give projektet en international dimension, hvorved engelsk kan blive det naturlige valg som arbejdssprog. Set over hele studieretningsforløbet skal der være en tydelig progression, der går fra emnelæsning mod flerfagligt projektarbejde. Det vil sige, at det samarbejdet mellem fagene gradvist bliver mere komplekst, og at man kan forvente stadigt stigende elevansvar og selvstændighed i arbejdet. Ved starten af studieretningsforløbet vil det således være tilstrækkeligt, hvis lærerne koordinerer det således, at de enkelte fag læser om det samme emne og belyser det fra hver deres side. Man kan så referere til og bygge på viden og færdigheder, som eleverne har opnået i de andre fag, der indgår i temalæsningen, men faggrænserne er stadig til at få øje på for eleverne. Graden og kompleksiteten af det flerfaglige samarbejde kan så gradvist øges hen imod egentligt integreret, flerfagligt projektorienteret samarbejde, hvor eleverne arbejder på det samme projekt i alle de involverede fags timer. Nøglen til denne progression ligger i udformningen og formuleringen af temaet og samarbejdet. Overordnet skal man ved valget af temaer være opmærksom på, at temaerne bør komplementere den studieretning, hvori engelsk A indgår. Engelsk A vil således blive farvet af sammensætningen af fag i den studieretning, som faget indgår i. Beskrivelse af typer af undervisningsmaterialer Alle analyserbare tekster kan benyttes i engelskundervisningen, blot sproget er engelsk. Det kan f.eks. være engelsksprogede romaner, digte, film, reklamer, noveller, Internetsider, s, manualer og tv-serier. Kernestoffet udgøres af ubearbejdede tekster, mens det supplerende stof i et vist omfang kan bestå af bearbejdede tekster. Det kan f.eks. være kommenterede udgaver af tekster, såsom York Notes til Shakespeares skuespil og andre store litterære værker, forkortede tekster, tekstuddrag, resumeer m.m. Progression Startniveauet i undervisningen på grundmodulet afpasses efter de kompetencer, eleverne forventes at have opnået ved afslutningen af folkeskolens niende årgang. Disse kompetencer er beskrevet nærmere under Centrale kundskabs- og færdighedsområder. For engelsk A i studieretningsforløbet kan kompetencemålene for B-niveauet indgå som delmål, der skal opfyldes, inden man kan arbejde videre mod A-niveauets kompetencemål. Studieretningsforløbet må ikke moduliseres, så det består af et B- og et A-niveau. Hele Htx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 11 18