Energipolitik globalt, EU og Danmark

Transkript

1 Energipolitik globalt, EU og Danmark Søren Dyck-Madsen

2 er en medlemsbaseret miljøorganisation, der arbejder for bæredygtig udvikling Vi arbejder både med landbrug, kemi, transport og energi og klima Vi får næsten hele vores økonomi fra projekter Det betyder, at vi har og er simpelthen nødt til at have et højt fagligt niveau Vi samarbejder meget med andre organisationer, både grønne, faglige, universitetsbaserede og erhvervsrettede Danmark er unikt mht. samarbejde mellem forskellige parter

3 Globalt

4 Det globale klima Det går virkelig den forkerte vej vi knækker ikke kurven Forskerne peger nu på 4 graders temperatur stigning i dette århundrede Sker det, så er vi efter al sandsynlighed over tipping point De globale klimaforhandlinger kan ikke løse problemerne Vi er nødt til at handle nationalt, bilateralt, regionalt Og vi er nødt til at etablere samarbejde mellem stat, virksomheder, forskere og borgere Der er god økonomi i energibesparelser og nogle typer VE

5 Ressourcer bliver dyrere

6 EU

7 CO 2 -Kvotehandelssystemet EU s handelssystem for CO 2 skulle sætte en markant pris på udledning af CO 2, således at CO 2 -fri produktioner fik markedsfordel Recessionen var ikke forudset, så der er uddelt alt for mange udledningsrettigheder / kvoter, så der i 2020 forventes at være hele 2,5 milliarder tons CO 2 kvoter til overs Prisen for at udlede CO 2 er nu så lav, at den ikke flytter det økonomisk incitament fra kul til vedvarende energi Connie Hedegaard fortæller, at hun i høj grad har mærket industriens skepsis i Bruxelles. Men mener samtidig, at det er legitimt nok, at industrien "har en interesse i at forurene så billigt som muligt". Kilde: Altinget

8 Kommissionens forslag Øge reduktion til 30 % i 2020 (men ikke via direktiv) Permanent udtag af 1,4 mia. tons CO 2 i Fremme revision for at øge reduktionstakt i tildeling før og efter 2020 Inddragelse af flere sektorer i ETS Begrænse adgang til at bruge klimakreditter / CDM Andre virkemidler, som minimumspris ved auktion eller reservering Alle tiltag er svære at få besluttet, da Polen og andre især øst-lande blokerer for løsninger

9 Energisparedirektivet Energisparedirektivet blev vedtaget i 2012 Indeholder forpligtelser for energiselskaber til at spare energi efter den danske model Indeholder mange andre ting og mange smuthuller Skal nu fortolkes i EU og derefter implementeres i landene Flere og flere lande indser, at der er både sund fornuft og sund økonomi, forbedret konkurrenceevne og god jobskabelse i energibesparelser især i industrien Forslaget medvirker til at reducere CO 2 kvoteprisen, så også virksomheder, som ingenting gør, vil se lavere omkostning ved forurening

10 VE-direktivet Stiller krav om samlet 20 % VE i EU i 2020 Fordelt mellem landene Et relativt mål nås omkostningseffektivt ved at reducere energiforbruget Der er behov for nye mål for 2030

11 EU s handelsbalance EU s budgetunderskud var i 2010 omkring 150 milliarder Euro men omkostningen alene til import af olie var omkring 315 milliarder Euro Citat fra Connie Hedegaard 2012 Kilde: WWF og Eurostat 2010

12 per cent Sårbarhed over for prisstigninger Stigning i omkostninger for samfund og industri ved fordoblede brændselspriser Energy-price sensitivity, whole Economy Energy -price sensitivity, industry EU Denmark Kilde: Nationalbanken, 2009

13 Danmark

14 Mange drivkræfter Den danske satsning på energi- og miljøprodukter og på omlægning fra fossil til vedvarende energi har mange drivkræfter: 1. Det globale klimaproblem 2. Forsyningssikkerhed for fossile brændsler 3. Økonomisk sikkerhed mod prisstigninger for fossile brændsler 4. Økonomiske fordele for Danmark og danske virksomheder

15 Den danske business case Kilde: Energierhvervsanalysen 2012

16 Energiforliget marts 2012 Brændslet til el-produktion skal være 50 % vind i 2020 Biogas får øget støtte Energiselskabernes energibesparelseskrav øges En meget lang række udredninger og arbejdsgrupper er igangsat

17 Vindkraft Ny havvind på Horns Rev (400 MW) og Kriegers Flak (600 MW) Kystnære havmøller (500 MW) frem til 2020 Landvindmøller opstilles på MW (1.300 MW nedtages) Der lægges loft over tilskuddet til landvind på 58 øre/kwh De fire elementer i VE-loven evalueres i første halvdel af 2013 Der regnes med 70 øre/ kwh for kystmøllerne

18 Skift i brændsel i el-produktionen 50 % vind i el kræver ændret fokus Anden VE er i 2020 biomasse, som opfører sig som kul Men biomassen skal også reduceres Kilde: Anne Høyer Simonsen fra Klima, energi og bygningsministeriet

19 Skiftet giver udfordringer Behov for udjævning af forbrugets kogespids

20 Skiftet giver udfordringer Behov for optag af svingende produktion fra vind

21 Skiftet giver udfordringer Behov for smart håndtering af kapacitets problemer i el-nettet

22 Skiftet giver udfordringer Behov for fleksibilitet i fjernvarmen med incitament til energibesparelser

23 Lagring og fleksibelt forbrug Minimering af det maksimale behov for el og varme vil reducere i de fremtidige energiomkostninger og gøre energisystemet billigere Interne systemer til udligning af varmeoverskud vil forhindre behov for køling f.eks. med faseskiftende materialer Hvis man kan flytte tidspunktet for forbruget fra en knap situation til en rigelig situation, så kan et moderat højere energiforbrug være OK Vi mangler en markedsmodel, hvor de små fleksibiliteter kan samles og anvendes f.eks. af de balanceansvarlige el-selskaber eller af andre kommercielle aktører Vi mangler timeafregninger især for ejere af varmepumper og el-biler

24 Energibesparelser Klimakommissionens rapport forudså ganske store energibesparelser, som det billigste virkemiddel Heating Appliances Transport Industry and agriculture Kilde: Green Energy, the report of the Danish National Commission on Climate Change Policy

25 Energibesparelser

26 Energibesparelser Den primære indsats er energiselskabernes spareforpligtelse Især industrien leverer store besparelser For bygninger er det især de tekniske installationer og forbedring og regulering heraf, som leverer besparelser Arbejdet med en bygningsrenoveringsstrategi er i fuld gang Vigtigt at sigte mod energihensyn sammen med forbedret indeklima, hver gang der røres ved bygninger Vigtigt at fokuserer på optimale energirenoveringer, når man alligevel er i gang chancen kommer måske aldrig igen

27 Fjernvarmens rolle Meget mere VE i el-sektoren vil medføre svingende priser Fjernvarmen vil ikke længere få leveret så meget spildvarme Fjernvarmen vil have behov for selv at lave varme hvilket er let og billigt om sommeren, hvor behovet er lille og sværere og dyrere om vinteren, hvor behovet er stort Både fjernvarme og el vil formentlig blive prissat, så anvendelse, når der er rigeligt, når det blæser og solen skinner, bliver billigere, og anvendelse, når vinden ikke blæser og solen ikke skinner om vinteren, bliver dyrere Lagringsmuligheder og fleksibilitet også i fjernvarmen vil have en stigende værdi

28 Gassens rolle Vi har et udbygget naturgasnet Gas er perfekt til at levere balance-, regulering og reservekraft i et fremtidigt energisystem med meget vindkraft Gas kan bruges i tung transport Gas kan lagres i de to store naturgaslagre Der er ganske meget naturgas, der kan udbygges med biogas, der kan laves syntesegasser og der kan laves methan fra CO 2 plus vind-el Men at brænde gas af for blot at skaffe 21 grader i en bygning er fremover uacceptabel omgang med et højkvalitetsbrændsel

29 Strategisk Energiplanlægning Danmark har ikke en egentlig energiplan i dag National Strategisk Energiplanlægning er igangsat og kommer formentlig ultimo 2013 Denne energiplanlægning skal sikre implementeringen af energiforliget Kommunerne arbejder typisk efter kommunale CO 2 -reduktionskrav Løsningerne er ikke altid sammenfaldende Vigtigt at kommunerne ikke foretager investeringer, som modvirker de nationale hensyn

30 Transmissionsforbindelser Den danske omstilling er lettere, hvis vi fortsat kan regne med at udnytte lagring og balancering i de omliggende lande via transmissionsforbindelser Men det kræver, at disse lande ikke selv udnytter mulighederne Tendens til, at Tyskland lukker af ved grænsen Tendens til, at Norge fremover vil levere balancekraft til flere markeder i stedet for el til en meget højere pris Peger mod øget vigtighed af, at Danmark selv etablerer fleksibilitet

31 Behov for helhedstænkning De danske brændsler vind og sol (og evt. bølger) er fluktuerende, og det er derfor altafgørende at tænke i fleksibelt forbrug og i lagring Produktion sker ganske meget på el men el er svær at lagre El kan konverteres og derefter meget lettere gemmes Derfor er det tvingende nødvendigt at se det danske energisystem som en samlet helhed

32 Smart Energy Strategi Kilde: Anne Høyer Simonsen fra Klima, energi og bygningsministeriet

33 Husk den økonomiske omstilling Især de centrale kraftvarmeværker står over for en svær tid Stigende mængder VE-el giver færre driftstimer med salg af el Der bliver flere timer med kørsel efter varmebehov = dyrere varme Hvis kommuner derfor etablerer ekstra produktion f.eks. på biomasse, så falder også varmesalget Resultatet kan blive, at der ikke er økonomi i at fortsætte Og hvad skal så levere de store byers varme (og el)???

34 Tak for opmærksomheden Søren Dyck-Madsen Oplægget vil blive lagt på vores hjemmeside