IFRS 9 Ny standard for nedskrivning af finansielle aktiver

Transkript

1 Kandidatafhandling Forfatter: Cand.merc.aud Louise Jørgensen Institut for økonomi Vejleder: Frank Thinggaard Antal tegn: IFRS 9 Ny standard for nedskrivning af finansielle aktiver Aarhus School of Business and Social Sciences Forår 2015

2 Executive summary The International Standard Board (IASB) presented the final version of IFRS 9: Financial Instruments in July They hereby confirmed that their project to reform the accounting of Financial Instruments was finished. IFRS 9 will be the new standard for recognition and measurement of Financial Instruments. The standard had been long expected. It replaces IAS 39: Financial Instruments Recognition and Measurements, which have been criticized for its complexity and have even gotten some of the blame for the financial crisis that started in In this thesis the focus is on the financial assets. It have been analyzed how to classify assets, the first recognition, measurement and impairments. The new standard introduces a new method for classification and measurement of financial assets, and introduces a new expected loss impairment model. The new classification method concludes that the classification of financial assets is dependent on the business model assessment, and the expected cash flow from the financial asset. The loan loss allowance in the new expected loss impairment model will be for either 12-month expected losses or lifetime expected losses. The lifetime expected losses option applies if credit risk has increased significantly since initial recognition of the financial instrument. In this thesis the new standard have been compared with the Conceptual Framework, to analyze whether or not the new standard arises more and better value of information within the. The conceptual framework marks two qualifications as the main sources for useful information. All information in a financial presentation should be relevant and faithfully presented. It is furthermore known that comparability, timeliness, understandability and verifiable information are qualities that furthermore supplies to useful and valuable information for the users of the financial report. It is found by analyzing IFRS 9 and comparing it to the current standard IAS 39, that IFRS 9 secures better and more valuable information in the financial report. It enables the investors to get information about the past, as well as the future, and makes them better able to make an informed decision. It has also been found that banks will be heavy influenced by the new standard, and implementing the new standard will be very resourceful. Side 1 of 63

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemstilling Problemformulering Struktur og metode Afgrænsning Kildekritik Begreber og supplerende standarder IAS Klassifikation Indregning og måling IFRS Formål Målgruppe Implementering af IFRS Indregning Klassifikation og måling Nedskrivninger Reklassificering Begrebsrammen Formål Regnskabsbrugeren Indhold i begrebsrammen Relevans Retvisende fremstilling Støttende kvalitative karakteristika Begrænsninger for nyttig information Analyse af informationsværdi i IFRS Side 2 of 63

4 5.1. IFRS 9 s opfyldelse af de kvalitative karakteristika i begrebsrammen Generelt Klassifikation, indregning og måling Nedskrivninger IFRS 9 og IAS 39 sammenlignet i forhold til begrebsrammen IFRS 9s betydning for regnskabsaflægger og regnskabsbruger Konklusion Litteraturliste Side 3 of 63

5 1. Indledning The International Accounting Standards Board (IASB) offentliggjorde den 24. juli 2014 at, deres arbejde med at reformere den regnskabsmæssige behandling af finansielle instrumenter endelig var afsluttet, og at den nye IFRS 9 var klar i dens endelig form (ifrs.org). Den endelige version af IFRS 9 Finansielle instrumenter samler alle faserne i IASB s arbejde med at erstatte IAS 39 nemlig klassifikation og måling, nedskrivninger og sikringsinstrumenter (iasplus.com). Standarden overskriver alle tidligere udgaver af IFRS 9, og den vil blive implementeret d. 1. januar 2018 (iasplus.com). IASB har siden 2008 arbejdet med at erstatte IAS 39, og de har taget arbejdet i faser. Formålet med IFRS 9 er at erstatte IAS 39 med en principbaseret og mindre kompleks standard (EFRAG). IASB udgav første udgave af IFRS 9 i 2009 med en ny model for klassifikation og måling af finansielle aktiver. Efterfølgende blev krav for finansielle forpligtelser tilføjet i Endelig blev IFRS 9 rettet til for at tilføje de nye regler for sikringsinstrumenter. Den endelige version af IFRS 9 tilføjer en ny forventet-tab nedskrivningsmodel (expected loss impairment) og erstatter klassifikations- og målings modellen, idet der tilføjes en den nye kategori dagsværdi gennem anden totalindkomst (Fair Value through other comprehensive income fremadrettet omtalt FVTOCI), samt en yderligere vejledning om hvordan man benytter forretningsmodellen og kontraktsmæssig cash flow test (iasplus.com). Finansielle aktiver og forpligtelser indregnes i dag efter reglerne i IAS 39. Efter finanskrisen mente man, at reglerne på området skulle strammes op, og man gik derfor i gang med at udarbejde en ny standard - IFRS 9 (ifrs.org). Særligt tab på udlån blev opdaget for sent og i for lille en grad too little to late (pwc.blogs.com). Formålet med IFRS 9 er, at indregningen af finansielle aktiver skal ske på en måde, der sikrer, at regnskabet afspejler virksomhedens situation bedre, end det har været tilfældet ved brug af reglerne i IAS 39. Det er regnskabsbrugeren, og informationsværdien for denne, der har været i fokus i forbindelse med udarbejdelsen af IFRS 9. På den anden side står den finansielle sektor, for hvem den nye standard vil få stor betydning i forhold til regnskabsaflæggelse. De har løbende under udarbejdelsen forsøgt at påvirke den endelige standard, og standarden er også blevet ændret flere gange, inden den overhovedet er blevet færdig Side 4 of 63

6 (iasplus.com). Fokus i denne opgave vil være på den endelige udgave fra juli 2014, der får virkning fra 1. januar Dog vil de løbende udgaver, ændringer og kommentarer blive inddraget i det omfang, at de kan bruges til at forklare, hvordan man er nået frem til den endelige udgave af IFRS 9. IFRS 9 er et modsvar til finanskrisen, hvorfor standarden indeholder nye modeller som løsning på nogle af de regnskabsmæssige problemer, der er konstateret under krisen. Med denne opgave ønskes det at lave en analyse af den nye standard og konsekvenserne heraf. Konsekvenserne for regnskabsbrugeren i forhold til øget informationsværdi i regnskabet vil være det primære fokus i opgaven. For at undersøge om et regnskab efter den nye standard vil have større informationsværdi for brugeren, sammenholdes standarden og dens dele med begrebsrammen under IFRS, hvilket danner grundlag for opgavens analyse. Det vil blive undersøgt, om de nye regler i IFRS 9 sikrer, at regnskabet i højere grad lever op til de kvalitative karakteristika for et regnskab, der er beskrevet i begrebsrammen, end det er tilfældet ved brug af IAS 39. Dermed undersøges den samlede informationsværdi for brugeren ved brug af IFRS 9 sammenlignet med IAS 39. Informationsværdien i en ny standard som IFRS 9 er vigtig, da hele formålet med udarbejdelsen af regnskaber er at sikre regnskabsbrugeren informationer, der støtter denne i at træffe økonomiske beslutninger. Hvis en standard ikke sikrer denne informationsværdi, vil det skabe regnskaber der er ikke er nyttige eller brugbare for regnskabsbrugeren. IFRS 9 og finansielle aktiver er valgt for denne opgave, da finansielle aktiver er et vigtigt bindeled mellem nutiden og fremtiden. De indeholder værdien af markedet, der i sig selv er intertemporale (Turner, 2010). Et lån har en værdi i dag, der bestemmes af de hændelser, der vil forekomme i fremtiden og et skiftende sæt af muligheder for at omsætte og handle fremtidig værdi for nutidsværdi via andre finansielle instrumenter (Turner 2010). Derfor er den nye standard, der forskriver hvordan man regnskabsmæssigt behandler finansielle aktiver, en vigtig del af grundlaget for et relevant og retvisende regnskab Problemstilling De største ændringer i den endelige udgave af IFRS 9 er de nye modeller for måling og klassifikation af finansielle aktiver, hedging og nedskrivninger af finansielle aktiver. Side 5 of 63

7 Klassifikationen er afgørende for måden hvorpå virksomhederne udfører indregning og løbende måling af finansielle aktiver. Oven på de nye klassifikationer kommer ændringerne i forhold til nedskrivning af finansielle aktiver. Her vil der blive stillet nye krav til hensættelser til forventede tab på kreditorer. Dette skal sikre at registrering og indregning af tab sker tidligere, end hvad det ellers har været tilfældet ved IAS 39. Den nye standard er relevant at undersøge som kommende revisor, da de nye regler som udgangspunkt vil få betydning for alle virksomheder med finansielle aktiver i deres balance. Desuden er det interessant at se hvordan en udvikling i samfundet, kan skabe grobund for en ny standard, samt se hvordan interessenter forsøger at påvirke lovens udformning. Slutteligt er det interessant at undersøge om loven har nogen positiv betydning for regnskabsbrugeren i form af en højere informationsværdi i regnskabet. Den sidste del vil være det primære fokus i denne opgave. Opgaven vil altså undersøge nærmere, hvad de ovenstående nye tiltag rent teknisk betyder for udarbejdelse af regnskabet, samt analysere på hvilken betydning det får for regnskabsaflæggelsen i virksomhederne. Den primære tilgang til analyserne vil være, hvilken betydning det får for informationsværdien i regnskabet set fra regnskabsbrugerens synspunkt. Dette betyder analysen vil tage afsæt i begrebsrammen, herunder de kvalitative karakteristika, hvorfra man vil kunne vurdere informationsværdien. Der vil blive analyseret på hvor det helt konkret er, at IFRS 9 adskiller sig fra de gældende regler på området, stadig med fokus på informationsværdien for regnskabsbrugeren. Den endelige konklusion i dette speciale kommer il at indeholde holde et overblik over hvad den nye IFRS 9 indeholder, og hvilken konsekvens det har for informationsværdien i regnskabet, samt hvad det kommer til at betyde for virksomhederne der aflægger regnskab efter IFRS 9. At skabe et klart overblik over hvad IFRS 9 indeholder er meget relevant for det fremtidige virke som revisor, da alle kunder der aflægger regnskab efter IFRS vil blive omfattet af de nye regler Problemformulering Hovedspørgsmål: - Hvordan ændrer IFRS9 på indregning og måling af nedskrivninger på finansielle aktiver i forhold til IAS39, og hvilken betydning har de nye krav for informationsværdien i regnskabet? Side 6 of 63

8 Supplerende spørgsmål: - Hvem er IFRS 9 relevant for? - Hvilket formål har IFRS 9? - På hvilken måde vil IFRS 9 sikre, at regnskaberne lever bedre op til de grundlæggende krav til regnskabet i følge begrebsrammen, end det er tilfældet ved brug af IAS 39? - Hvilken konsekvens får det forventede tab-princip på nedskrivninger af udlån og tilgodehavender for henholdsvis regnskabsaflægger og regnskabsbruger? 1.3. Struktur og metode Udgangspunktet for arbejdet med denne afhandling er en teoretisk og konceptbaseret analyse, der primært består i at undersøge hvorvidt IFRS 9 vil højne kvaliteten af rapportering og dermed informationsniveauet i rapportering for brugerne af regnskabet. Dette undersøges og analyseres ved at sammenholde IFRS 9 med begrebsrammen, der er udarbejdet af IASB, og som støtter udviklerne af nye standarder, samt sikrer ensartethed i regnskaber på internationalt plan. Hele omdrejningspunktet i opgaven er den nye standard. Som udgangspunkt vil jeg ikke henvise til standarden hver gang jeg kommenterer på den, da den er baggrunden for hele opgaven. Der vil dog blive inddraget henvisninger, de steder det findes relevant for forståelsen af beskrivelsen eller analysen. Da omdrejningspunktet i denne opgave er en helt ny standard, der først er endeligt vedtaget i 2014 og først gælder fra 1. januar 2018, er der valgt en teoretisk tilgang til opgaven. Det er ikke muligt at lave en empirisk undersøgelse af, hvad den nye regulering har af betydning, da ingen endnu har aflagt regnskab på baggrund af den. Derfor tager jeg udgangspunkt i lovteksten og de mange artikler der er skrevet om den nye lov. Jeg vil sammenligne IFRS 9 med IAS 39 der i dag er gældende på området. Sammenligningen vil både være i forhold til det rent regnskabspraktiske, men også sammenholdt med begrebsrammen. Begrebsrammen er valgt som udgangspunkt for analysen, da IAS 1 peger på begrebsrammen til udfyldelse af begrebet retvisende billede. Man vil Side 7 of 63

9 altså ved en analyse med baggrund i begrebsrammen kunne komme med en konklusion omkring, hvorvidt den nye standard sikrer, at vi får regnskaber, der giver et retvisende billede. Begrebsrammen benyttes ligeledes af IASB når de skal udvikle nye standarder og revidere nuværende. Ved sammenligningen af to standarder kan man sammenligne dem punkt for punkt, på et regnskabsteknisk niveau, men når det skal sammenlignes hvilken standard der sikrer det mest retvisende billede, vurderes begrebsrammen som det bedste grundlag for analyse og konklusion. Derfor benyttes begrebsrammen som et af hovedpunkterne i analysen. Hensigten med specialet er at bidrage til diskussionen om, om den regnskabsmæssige behandling af finansielle aktiver efter IFRS 9 er mere hensigtsmæssig end IAS 39 set i forhold til informationsværdien i regnskabet. Strukturen i opgaven er bygget op sådan at den første del er en kort beskrivelse af den nuværende standard IAS 39, en dybere gennemgang af IFRS 9 med henvisninger til forskelle fra metoderne i IAS 39. Dernæst følger en beskrivelse af begrebsrammen, og dennes rolle i udarbejdelsen, implementeringen og brugen af en ny standard som IFRS 9. Dernæst kommer analysen hvor begrebsrammens principper holdes op i mod den nye standard, for at finde ud af om den nye standard vil skabe regnskaber der lever op til de forskrifterne der er i begrebsrammen. Der vil altså i specialets diskussion tages udgangspunkt i IASB s begrebsramme, hvorfra det vil blive diskuteret hvorvidt principperne i IFRS 9 lever op til begrebsrammen. Analysen om hvorvidt der er mere hensigtsmæssig information indeholdt i regnskaberne, med en højere grad af informationsværdi for regnskabsbrugeren baseres på hvordan IFRS 9 bidrager til opfyldelse af de kvalitative karakteristika i begrebsrammen. Derudover følger en diskussion om hvorvidt de nye bestemmelser kan være med til at afspejle virksomheders økonomiske situation, herunder om de nye bestemmelser kan være med til i højere grad at bidrage til et mere retvisende og troværdigt billede af den virksomhed der aflægger regnskab. Der vil ske en sammenligning af IFRS 9 med IAS 39 med begrebsrammen som omdrejningspunkt, for at undersøge om der er en større grad af information i regnskaberne der aflægges efter den nye stanard. Slutteligt vil det blive undersøgt hvilken betydning IFRS 9 får for de der skal udarbejde regnskaberne, og for slut brugeren. Side 8 of 63

10 1.4. Afgrænsning IFRS 9 indeholder også bestemmelser om regnskabsmæssig sikring, også kaldt hedging, og ændringer i egen kreditværdighed. Disse emner vil ikke blive gennemgået i opgaven. Der er en naturlig sammenhæng mellem klassifikation og nedskrivninger, da klassifikationen har betydning for nedskrivningerne, der gør at opgavens fokus i stedet er lagt på disse to emner. Der vil i denne opgave blive lagt et primært fokus på de finansielle aktiver, og de finansielle forpligtigelser vil derfor ikke blive behandlet. Dette skyldes at ændringerne i IFRS 9 fra reglerne i IAS 39 får størst betydning på aktivsiden af balancen (Deloitte b). IFRS 9 indeholder dog to ændringer til bestemmelserne i IAS 39 for finansielle forpligtelser. Undtagelsen i IAS 39, der gør at afledte finansielle instrumenter relateret til unoterede aktier i visse tilfælde kan måles til kostpris, ophæves. Det vil sige at efter IFRS 9 skal alle afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi. Derudover skal virksomheder som vælger at måle finansielle forpligtelser til dagsværdi præsentere den del af periodens ændring i dagsværdi, som kan henføres til ændringer i virksomheden egen kreditværdighed i anden total indkomst efter IFRS 9 (Deloitte b). Grundet det begrænsede omfang af ændringer fra IAS 39 til IFRS 9, vurderes det rimeligt at afgrænse fra denne del af IFRS 9, da det ikke vil give nogen værdi til opgaven at analysere på forskellen på to næsten ens standarder Kildekritik Der anvendes til opgaven både primære og sekundær data i form af faglitteratur, regnskabsstandarder, publikationer o. lign. Informationssamlingen er afgrænset til 1. maj 2015 for offentliggjorte ændringer til standarderne. Dermed vil eventuelle ændringer i begrebsrammen der forventes at komme efter denne dato ikke blive behandlet. Da der er tale om en helt ny standard, der først blev endelig færdiggjort for et år siden, og som endnu ikke er godkendt i EU, er stort set alt litteraturen første håndsindtryk fra interessenter. Dette er i særdeleshed de fire store revisionshuse Pwc, Deloitte, KPMG og EY, samt de danske revisorers interesseorganisation i Danmark FSR (Foreningen for Statsautoriserede Revisorer). Der er endnu ingen der har aflagt regnskab efter de nye regler, og af samme grund har det ikke været muligt at Side 9 of 63

11 analysere på data fra virksomheder der benytter den nye standard. Denne observation af manglende dat bakkes op af EU kommissionen EFRAG, der udtaler at de først forventer at have nødvendig empirisk data i 2017 (EFRAG). Derfor indeholder mange af betragtningerne i den sekundære data noget subjektivitet, da man er nød til at tolke på det der står i standarden, fremfor at tolke på de resultater der fremkommer. De fire store revisionshuse er benyttet som kilder, da de alle er internationale revisionshuse og samlet set i 2013 stod for over 2/3 af al revision på verdensplan (economia.icaew.com) Grundlaget for opgaven er IASB s standard IFRS 9. Denne er brugt som kilde igennem hele opgaven hvis intet andet er oplyst. Der er tale om en primær kilde, som anses for objektiv og valid. De øvrige kilder består hovedsageligt af publikationer og artikler, men der er også inddraget en smule faglitteratur. Det benyttede data er sekundære kilder som, enten direkte kommenter på den nye standard, eller indirekte lader deres objektivitet præge dem når de tolker på standarden og dennes virkning. Da store dele af analysen baseres på disse objektive synspunkter, er der foretaget en kritisk vurdering af hver enkelt kilde. Det er ligeledes forsøgt at finde kilder med forskellige synspunkter og indgangsvinkler, for at sikre at analysen ikke bliver baseret på en enkelt synsvinkel. Det skal dog understeges at de sekundære kilder består af videnskabelige artikler, materiale fra big-4 og andre interessenter fra den regnskabsfaglige og finansielle sektor. De sekundære kilder vurderes derfor at indeholde høj grad af faglig indsigt, og er vurderet valide til at benytte i arbejdet med dette speciale. Der er benyttet blogindlæg fra PwC. Her er det vurderet at de medarbejdere der udtaler sig i bloggen, har tilstrækkelig indsigt i fagområdet, til at de kan benyttes som kilder. Deres titler ved PwC fremgår tydeligt, og der er kun benyttet blogindlæg fra partnere ved PwC. Desuden antages det at PwC som et af verdens største revisionshuse har kontrol over hvad der bliver fremlagt på deres blog, da det ville stille dem som revisions- og rådgivningshus i dårligt lys, hvis oplysningerne på bloggen skulle vise sig at være forkerte. Det desuden taget med i overvejelserne at de påstande der er i disse blogindlæg er subjektive. Side 10 of 63

12 1.6. Begreber og supplerende standarder Nedenfor følger nogen af de vigtigste begreber for forståelsen af opgaven. Finansielle instrumenter omfatter enhver aftale der udgør et finansielt aktiv i en virksomhed og en modsvarende finansiel forpligtelse eller et EK-instrument i en anden virksomhed (IAS 32 11). Når man ser på denne definition, ses det at der er nogen begrænsninger. Der skal være en aftale eller en kontrakt, derfor er udskudt skat ikke et finansielt aktiv. Det at der skal to parter til gør at hvis man opkøber egne aktier er det ikke gældende. Finansielle aktiver er; - Kontanter - Et egenkapital instrument i en anden virksomhed - En kontrakt fastsat rettighed: o (i) til at modtage kontanter eller et andet finansielt aktiv fra tredje mand o (ii) til at udveksle finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser med tredjemand på vilkår som er potentielt gunstige for indehaver - Kontrakter som afregnes med virksomhedens egne kapitalinstrumenter under visse betingelser. Hvis noget kan kategoriseres som et egenkapitalinstrument skal udstederen dog ikke bruge IFRS 9. Egenkapitalinstrumenter skal indregnes i egenkapitalen. IASB: (the International Accounting Standards Board). IASB støttes økonomisk af the Internationale Financial Reporting Standards Commitee Foundation, og er derfor afhængig af professionelle regnskabsenheder og forretnings organisationer i de lande der har adopteret IASB standarder. Hovedmålet for IASB er at udvikle standarder af høj kvalitet, der er forståelige og som kan håndhæves. Standarderne udvikles af en bestyrelse bestående af 16 personer. Standarderne benyttes blandt andet i Canada og EU. Kina har også adopteret størstedelen af IASB s standarder (Scott p.27). IASB standarder kaldes International Financial Reporting Standards (IFRS), begyndende med IFRS 1 der udkom i Standarder udgivet før dette kaldes International Accounting Standards (IAS) og har bibeholdt deres oprindelige titel og nummerering (Scott p. 31). Side 11 of 63

13 Regnskaber udarbejdes og præsenteres for eksterne brugere i mange forskellige organer verden over. Selvom sådanne regnskaber ved første øjekast ser forholdsvis ens ud fra land til land, er der forskelle som højst sandsynligt er opstået på grund af en forskellighed i de sociale, økonomiske og lovmæssige vilkår i de pågældende lande, samt det faktum at forskellige lande har egne regnskabsbrugere i tankerne når de fastsætter deres nationale krav til udformning af regnskab. Disse forskellige vilkår og brug af standarden har ført til brugen af mange forskellige definitioner på givne poster og elementer i regnskabet. Eksempelvis aktiver, indkomst, udgifter o.l. Det har også resulteret i brug af forskellige kriterier for indregning og måling. IASB s formål er at mindske disse forskelle, ved at skabe en harmonisering af regulativer, regnskabsstandarder og procedurer der relaterer sig til udarbejdelse og præsentation af regnskaber. IASB tror på at yderligere harmonisering kan opnås ved at have fokus på regnskaber der udarbejdes, med det formål at viderebringe informationer til regnskabsbrugeren der er nyttige når denne skal træffe økonomiske beslutninger (ifrs.org b). IASB s bestyrelse tror på at regnskaber der udarbejdes med dette formål typisk møder de samme behov ved de fleste brugere. Dette skyldes at næsten alle brugere træffer beslutninger for at: - Beslutte hvornår der skal købes, beholdes og sælges et egenkapital instrument - Vurdere forvaltningen eller ansvarligheden ved ledelsen - Vurdere evnen til at aflønne og stille andre fordele til rådighed for dets ansatte - Vurdere sikkerheden for det beløb man har lånt til enheden - Fastslå skattepolitikken for enheden - Fastslå udlodning af fortjeneste og udbytter - Forberede og bruge nationale indkomststatistikker - Regulere aktiviteterne i enheden Alle disse beslutninger vil kunne støttes af informationer i regnskaber der udarbejdes efter reglerne i IASB (ifrs.org b). Den enkelte stat kan have yderligere krav til regnskabet, der er til nytte for deres eget brug af regnskabet. Disse krav til regnskabet bør dog ikke have indflydelse på det regnskab der bliver opstillet for de øvrige brugere, medmindre det er også er relevant for de øvrige regnskabsbrugere. Side 12 of 63

14 IFRS 9 kan ikke stå alene. Der er nogle relevante standarder der skal benyttes og tages hensyn til i sammenhæng med IFRS 9, både i forhold til de der har skulle udvikle standarden, og for brugerne der skal tolke, forstå og benytte standarden. IAS 32 Finansielle instrumenter: Præsentation: Er standarden for klassifikation af finansielle aktiver, finansielle forpligtelser og egenkapitalinstrumenter set fra udstederens perspektiv. Denne indeholder desuden de centrale definitioner for finansielle instrumenter, finansielle aktiver osv (Deloitte c). IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger: Standard om oplysninger, der skal gives om finansielle instrumenter. Målet med denne standard er at give oplysninger, der sætter brugerne i stand til at vurdere betydningen af finansielle instrumenter for virksomhedens finansielle situation og resultat, samt arten og omfanget af de risici som virksomheden er udsat for som følge af dens anvendelse af finansielle instrumenter, og hvordan virksomheden styrer denne risiko (Deloitte c). IFRS 13 Dagsværdimåling: Dette er standarden som definerer dagsværdi begrebet, forklarer hvilke hovedprincipper der skal anvendes for at fastlægge dagsværdien. Slutteligt kræver standarden oplysninger om måling til dagsværdi. Man skal have for øje at IFRS 13 ikke kræver øget brug af dagsværdi, men blot definerer dagsværdi og støtter i benyttelsen af dagsværdi (Deloitte c). Side 13 of 63

15 2. IAS 39 For at kunne analysere og forstå indvirkningerne af den nye standard følger en meget kort og overordnet gennemgang af IAS 39. Der vil ikke blive gået i dybden med de enkelte elementer, da fokus i denne opgave er på IFRS 9. Der vil i den resterende del af opgaven blive henvist til disse grundelementer i IAS 39, med eventuel uddybning af standarden, hvor det findes relevant for analysen Klassifikation IAS 39 indeholder flere forskellige kategorier inden for klassificering og dertilhørende forskellige nedskrivningsmodeller (IFRS). Klassifikationen af aktiver i IAS 39 er regelbaseret, meget kompleks og svær at anvende, med flere forskellige nedskrivningsmodeller og komplicerede reklassifikations regler (IFRS) Indregning og måling Figur 1: Indregning og måling IAS 39 Egen tilvirkning med inspiration fra undervisningen i Videregående Regnskab ved Frank Thinggaard Side 14 of 63

16 Indregningen skal ske i regnskabet når og kun når virksomheden bliver omfattet af de kontraktlige betingelse i instrumentet jf. IAS Målingen skal på tidspunktet for første indregning ske til dagsværdi. Den efterfølgende måling følger ovenstående figur. Ved IAS 39 skal indbyggede afledte finansielle instrumenter udskilles fra hovedkontrakten og behandles separat, hvis dets økonomiske karakteristika ikke klart og tydeligt er tilknyttet hovedkontrakten (IAS 39 11). Desuden er det et krav at et særskilt instrument med samme betingelser som det indbyggede afledte finansielle instrument opfylder definitionen på et afledt finansielt instrument, og at det kombinerede instrument ikke allerede måles til dagsværdi med indregning af værdiændring i resultatopgørelse (Deloitte c). Nedskrivningerne under IAS 39 skal jf. 58 kun ske hvis der er objective evidence på at der er sket en nedskrivningsbegivenhed efter første indregning af et finansielt aktiv. Det vil sige at der skal ske en tabsgivende hændelse før end der skal ske nedskrivning. Side 15 of 63

17 3. IFRS 9 IASB udsendte d. 9. juli 2014 den endelige udgave af IFRS 9 om finansielle instrumenter. Den endelige version af IFRS 9 har været længe undervejs. Arbejdet med IFRS 9 startede allerede i 2008 da IASB udformede et discussion paper Reducing Complexity in Reporting Financial Instruments (IFRS9 - IN3). Formålet med udarbejdelse af en ny standard var at reducere kompleksiteten i rapportering af finansielle instrumenter (EFRAG), herunder diskutere kilder til og løsninger på kompleksiteten. Under udarbejdelsen er der er løbende sket ændringer og tilføjelser. IFRS 9 er endnu ikke vedtaget i EU jf. afsnit 3.3, hvorfor der endnu ikke er fastsat en dato for hvornår virksomhederne kan begynde implementeringen. Det fremgår dog af standarden at IFRS 9 er gældende fra regnskabsperioder efter den 1. januar Den internationale regnskabsstandard erstatter IAS 39 om finansielle instrumenter: Indregning og måling, hvorfor denne ikke længere vil være gældende fra 1. januar 2018 (fsr.dk) Formål IFRS 9 er blevet vedtaget i stedet for den gældende standard IAS 39, da man efter den globale finanskrise i så sig nødsaget til at sikre at informationsværdien i regnskaberne blev større, så brugerne nemmere ville kunne gennemskue hvis en virksomhed var på vej i krise. Krisen satte fokus på den finansielle risiko der var rundt om i verden i form af udlånsporteføljer med stadig mere komplekse finansielle instrumenter. Arbejdet blev fremskyndet da interessenter herunder G20, the Financial Crisis Advisory Board og rådet for finansiel stabilitet gjorde opmærksom på en række områder inden for den regnskabsmæssige behandling af finansielle instrumenter der havde brug for at blive ændret (EFRAG App A:A). Brugerne fortalt IASB at kravene i IAS 39 var svære at forstå, benytte og tolke (IFRS 9 IN2). De ønskede i stedet en mindre kompleks principbaseret standard. IFRS 9 er altså hovedsageligt et modsvar til den finansielle krise og de behov der er opstået herefter, hvorfor den indeholder nye modeller som løsning på nogle af de regnskabsmæssige problemer man har konstateret under og efter krisen (frs.dk a). Det er generelt anerkendt at den regnskabsmæssige behandling af finansielle instrumenter er kompleks ved brug af IAS 39, og ikke mindste så gjorde krisen og det finansielle efterspil IASB, Side 16 of 63

18 regnskabsbrugere og virksomheder opmærksomme på at under IAS 39 var nedskrivningerne too little too late. Særligt nedskrivningerne der i dag først sker efter der er sket en hændelse, er blevet hårdt kritiseret for at forsinke indregning af tab på kreditorer, og for at have være medvirkende til den finansielle krise (Turner, 2010). Ved brug af den nuværende standard sker en eventuel nedskrivning først når værditabet er sket, dette skal der nu ændres på. Som et resultat heraf har der været et betydeligt pres fra befolkningen, politikere og lovgivere om at nytænke og simplificere den regnskabsmæssige behandling af finansielle instrumenter (Pwc Comperio). Dette blev derfor målet med IFRS 9. Formålet med IFRS 9 er at forbedre regnskabsbrugerens mulighed for at vurdere beløb, tidsmæssig placering og usikkerhed ved fremtidige pengestrømme fra finansielle instrumenter. Meningen er altså at gøre det enklere for brugerne af regnskabet at forstå den information der er indeholdt i regnskabet omhandlende finansielle instrumenter, samt at reducere kompleksiteten og forbedre regnskabsreglerne for de finansielle instrumenter. IASB har været opsat på at finde en bedre regnskabsmæssig behandling af finansielle instrumenter, der vil producere meningsfyldte resultater, uden unødig kompleksitet. De har ligeledes haft for øje at det skulle være en langtidssikret standard, således at virksomhederne ikke igen inden for en kort årrække skal implementere en ny standard, hvilket er yderst ressourcekrævende Målgruppe Standarden skal benyttes af alle der aflægger regnskab i henhold til IFRS og for alle finansielle instrumenter, der tidligere blev indregnet og målt efter reglerne i IAS 39. Pengeinstitutter og andre virksomheder med store porteføljer af finansielle aktiver der måles til amortiseret kostpris eller FVOCI vil dog blive mest påvirket af den nye standard, og i særdeleshed af den nye nedskrivningsmodel (PwC). Der har været en tendens i mange af de artikler der er udgivet om IFRS 9, til kun at fokusere på IFRS 9 s betydning for pengeinstitutter. Det er da også den finansielle sektor der bliver hårdest ramt, men virksomheder i andre brancher er også nød til at forholde sig til den nye standard. Jessica Taurae, Partner ved PwC med speciale i finansielle instrumenter, gør i sit blogindlæg opmærksom på, at IFRS 9 ikke kun får betydning for pengeinstitutterne. Hun modsiger sig dog ikke at IFRS 9 Side 17 of 63

19 vil få størst betydning for pengeinstitutterne, hun gør blot de øvrige virksomheder der benytter IFRS 9 opmærksomme på, at det også kan få konsekvens for dem. Stort set alle balancer indeholder finansielle instrumenter. Nogle instrumenter er simple, og implementeringen af IFRS 9 vil derfor også være simpel, hvorimod andre er mere komplekse instrumenter vil kræve et større implementeringsarbejde. Man kan dog ikke som virksomhed blot regne med at hvis man ikke har komplekse finansielle aktiver, så vil man ikke blive berørt af IFRS 9 (pwc.blog.com b). Alle der aflægger regnskab efter IFRS bør sætte sig ind i den nye standard, og dens betydning for netop deres virksomhed Implementering af IFRS 9 IFRS 9 er gældende for regnskabsår, der begynder 1. januar 2018 eller senere. Europæiske virksomheder får dog først mulighed og pligt til at anvende IFRS 9, når den er endosseret af EUkommissionen (fsr.dk a). Den europæiske rådgivende regnskabsorganisation EFRAG (European Financial Reporting Advisory Group), der tager stilling til om IFRS 9 skal endosseres i EU, har indtil videre anmodet om kommentarer til en eventuel godkendelse af IFRS 9 fra interessenter. Derudover har EFRAG selv undersøgt IFRS 9, og lavet en foreløbig bedømmelse. Den foreløbige vurdering fra EFRAG er at standarden lever op til EU kriterier, og anbefaler derfor dens godkendelse. De mangler dog kvalitativ data særligt i forhold til nedskrivningsmodellen, men disse data er først tilgængelige i EFRAG ønsker derfor at få dybere indsigt ved hjælp af kommentarer til alle aspekter af deres analyse, samt den foreløbige konklusion (fsr c). Disse kommentarer forventer de at få både fra kommende regnskabsbrugere, revisorer og i særdeleshed den finansielle sektor, der som det ser ud bliver hårdest ramt af de ændringer IFRS 9 vil medføre. EFRAG har allerede nu vurderet at IFRS 9 ikke vil stille de europæiske virksomheder i en konkurrencemæssigt dårligere position i forhold til de virksomheder som benytter US GAAP (EFRAG p. 2) Det vurderes at et regnskab der benytter nedskrivningsmodellen i IFRS 9 vil indeholde mere relevant information end et regnskab der benytter nedskrivningsmodellen i US GAAP. Sammenligningen mellem de to er dog ikke en del af analysen i denne opgave. Det er dog alligevel interessant når vi sammenholder IFRS 9 med begrebsrammen, da to forskellige måder at behandle finansielle aktiver, i den sidste ende vil gøre det sværere at sammenligne to regnskaber der er opstillet efter forskellige standarder. Den finansielle branche, som ser ud til at blive hårdest Side 18 of 63

20 ramt af den nye standard, er i høj grad påvirket af de finansielle markeder i resten af verden, og med dette for øje ville det have været fordelagtigt, hvis man kunne være blevet enige om en fælles standard. IASB og de amerikanske standardsættere The Financial Accounting Standard Board (FASB) startede også oprindeligt arbejdet med udskiftning af standarden som et fælles projekt, der skulle sikre sammenlignelighed i hele den finansielle sektor. De kunne dog ikke blive enige om udformningen, og FASB arbejder stadig på en ny standard, der som det ser ud nu, ikke kommer til at indeholde de samme nedskrivningskrav som det er tilfældet i IFRS Indregning Den første indregning af et finansielt aktiv sker efter regler i IFRS Et finansielt aktiv skal først indregnes når der er en aftalemæssig rettighed til at afregne kontanter eller et andet finansielt instrument. Når en virksomhed først indregner et aktiv, skal dette klassificeres efter regler i IFRS 9 ( ) og måles efter reglerne i IFRS 9 ( ). Ved den første indregning måles finansielle aktiver, som ikke efterfølgende måles til dagsværdi via resultatet, til dagsværdi tillagt de transaktionsomkostninger, som direkte kan henføres til erhvervelsen af den finansielle aktiv. Dagsværdien opgøres efter reglerne i IFRS 13. De finansielle aktiver som efterfølgende måles til dagsværdi via resultatet, måles ved første indregning til dagsværdi uden tillæg af transaktionsomkostninger, som indregnes i resultatopgørelsen (Deloitte c) Klassifikation og måling Reglerne for klassifikation af finansielle aktiver følger IFRS Klassifikationen afgør hvordan et finansielt aktiv indregnes i et regnskab, og i hvordan de måles efterfølgende (ifrs.org). Kriterierne for klassifikation og måling er hele fundamentet for den regnskabsmæssige behandling af finansielle instrumenter. Betingelserne for nedskrivning er baseret på denne klassifikation. Klassifikation efter IFRS 9 er i modsætning til IAS 39, der som tidligere nævnt er regelbaseret, principbaseret. Det vil sige at frem for at klassificere ud fra nogle bestemte regler for forskellige typer aktiver, overgår man nu til at klassificere dem efter hvordan de behandles af virksomheden. Der benyttes én metode til klassifikation for alle aktiver, ligegyldigt om de indeholder indbyggede afledte funktioner eller ej. Indbyggede afledte finansielle instrumenter skal ikke, som vi eller Side 19 of 63

21 kender det fra IAS 39, adskilles fra hovedkontrakten, hvis hovedkontrakten er et finansielt aktiv under IFRS 8. Finansielle aktiver bliver altså klassificeret på baggrund af aktivet som helhed, i stedet for at være genstand for komplekse krav hvor aktivet skulle skilles ad. Klassifikationen og dermed også måling afhænger ved IFRS 9 af to kriterier: (1) Virksomhedens forretningsmodel: Hvordan virksomheden håndterer sine finansielle aktiver for at generere pengestrømme (2) De kontraktlige pengestrømme, som stammer fra det finansielle aktiv. (fsr.dk a) Disse kriterier afgør hvilken af de tre mulige kategorier aktivitet klassificeres i og dermed hvordan aktivet måles. Fremover skal finansielle aktiver altså klassificeres i en af følgende tre kategorier. Forløbet med at afgøre hvilken klassifikation et aktiv skal have ses i den nedenstående figur. Side 20 of 63

22 Som det ses i figur 2 er de tre mulige klassifikationer amortiseret kostpris, dagsværdi med værdiregulering via anden totalindkomst (FVTOCI) og dagsværdi med værdiregulering via resultatet (FVTPL). Den sidste kategori er en opsamlingskategori, der gælder for alle aktiver der ikke klassificeres til hverken amortiseret kostpris eller FVTOCI. Både FVTOCI og FVTPL benytter sig af dagsværdi begrebet i forbindelse med måling af de finansielle aktiver. Reglerne for dagsværdi er reguleret i IFRS 13 Fair Value Measurement. Dagsværdi defineres i IFRS 13 som den pris der ville blive modtaget ved et salg af aktivet i god ro og orden mellem markedsdeltagerne på målingsdagen. Et finansielt aktiv skal måles til amortiseret kostpris hvis begge de følgende betingelser er opfyldt. Hvis aktivet indgår i en forretningsmodel, hvor formålet er at inddrive de kontraktbaserede pengestrømme fra aktivets gennem dets levetid, og de kontraktbaserede pengestrømme udelukkende består af afdrag på hovedstoler og renter. Som udgangspunkt er det kun basale udlån der måles til amortiseret kostpris, de resterende finansielle aktiver indregnes til dagsværdi. Basale udlånsinstrumenter der, måles til amortiseret kostpris indregner renteindtægter og hensættelser til tabt i resultatet (EFRAG App. A.10). Et finansielt aktiv skal måles til dagsværdi gennem anden totalindkomst (FVTOCI) hvis begge af følgende betingelser er opfyldt. Det finansielle aktiv skal være indeholdt i en forretningsmodel, hvor formålet er både at opnå kontraktbaserede pengestrømme fra de finansielle aktiver, men også pengestrømme ved salg af aktiverne. Derudover skal pengestrømmen lige som ved amortiseret kostpris udelukke bestå af betaling af afdrag på hovedstol og renter. De basale udlånsinstrumenter der behandles i en forretningsmodel, for hvilken det både gælder om at opnå den kontraktbaserede pengestrøm og at sælge de finansielle aktiver præsenteres på samme måde som de udlånsaktiver vi behandlede overfor i resultatet. Men i balancen måles sådanne finansielle aktiver til dagsværdi. Forskellen mellem et instruments måling til amortiseret kostpris og dagsværdien indregnes via anden totalindkomst, med reklassifikation i resultatet ved ophør af indregning (EFRAF APP A.11). Da IASB i juli 2014 udsendte den endelige IFRS 9 tilføjede de en yderligere kategori vedrørende finansielle aktiver, der ikke havde været en del af de tidligere udkast til IFRS 9. Denne er gældende for de finansielle aktiver, som opfylder contractual cash flow test jf. ovenstående, men som indgår Side 21 of 63

23 i en forretningsmodel, hvor formålet er både at inddrives de kontraktlige pengestrømmen og også at sælge det det finansielle aktiv. Aktiver der kategoriseres således skal efter første indregning måles til dagsværdi, med indregning af renter, valutakursgevinster/-tab samt nedskrivning for værdiforringelse i resultatet, mens øvrige ændringer i dagsværdien indregnes i anden totalindkomst. FVTOCI blev altså først introduceret i den endelige udgave af IFRS 9, efter feedback fra brugerne om at der manglede denne mulighed for simple gældsinstrumenter. I denne forretningsmodel vil man se større og oftere salgsaktivitet end det var tilfældet ved Amortiseret kostpris. Dagsværdiændringer indregnes i anden totalindkomst. Udbytte indregnes i resultatet. FVTOCI er en obligatorisk klassifikation der benyttes til aktiver der består den kontraktbaserede pengestrøms karakteristik test, men som holdes inden for en forretningsmodel, hvor formålet opnås ved både at have aktiver for at opnå pengestrømmen og at sælge aktiverne. Det er dog muligt at indregne til dagsværdi, som et alternativ til FVTOCI hvis en måling til dagsværdi via resultatet ville eliminere eller reducere et regnskabsmæssigt mismatch (Deloitte a). Som nævnt er et af kriterierne når man skal klassificere finansielle aktiver, om den kontraktbaserede pengestrøm udelukkende består af betaling af afdrag på hovedstol og renter (der vil fremover benyttes forkortelsen SPPI Solely payments of principal and interest). Hovedstolen er både ved amortiseret kostpris og FVTOCI dagsværdien af det finansielle aktiv ved første indregning. Definitionen af SPPI findes i IFRS 9 (B4.1.7A). Renterne skal udelukkende være udtryk for tidsværdien af penge, omkostninger, en profitmargen, andre basale udlånsrisici og fordringens kreditrisiko i forhold til den tilbageværende restgæld (EFRAG App A:A:6). Restgælden er dagsværdien af det finansielle aktiv ved første indregning. Denne ændrer sig over tid, efterhånden som der sker afdrag af gælden. Det er kun finansielle aktiver med en sådan pengestrøm der er berettiget til at måle finansielle aktiver til amortiseret kostpris eller FVTOCI, alt afhængigt af hvilken forretningsmodel der benyttes jf. ovenstående. Den sidste mulighed for måling er dagsværdi gennem resultatet (FVTPL). Aktiver, som hverken passer på definitionen af aktiver der skal måles til amortiseret kostpris eller FVTOCI klassificeres til måling efter FVTPL, som løbende måles til dagsværdi, med alle værdiændringer indregnet i resultatet (Deloitte b). Denne kategori er en opsamlingskategori. Der er altså ikke en specifik definition på de aktiver der kategoriseres her, ud over en negativ definition på at de ikke opfylder Side 22 of 63

24 kravene for amortiseret kostpris eller FVTOCI. For gældsbreve der måles til FVOCI skal renteindtægter, forventede tab på udlån, og kursgevinster/tab indregnes i resultatet på samme måde som det er gældende for aktiver der måles til amortiseret kostpris. Øvrige gevinster eller tab indregnes i anden totalindkomst og reklassificeres til resultatet når indregningen ophører. FVTPL er en residual, da denne mulighed udelukkende benyttes, når de to andre kategorier ikke kan benyttes. Finansielle aktiver man udelukkende har med handel for øje er også i denne kategori. Det at skulle klassificere et finansielt aktiv ud fra en forretningsmodel er nyt for IFRS sammenlignet med IAS 39. En forretningsmodel referer til hvordan en virksomhed behandler dets finansielle aktiver, for at opnå en pengestrøm. Som virksomhed har man både mulighed for at opnå pengestrøm ved at sælge et aktiv, eller beholde det finansielle aktiv og indkassere den pengestrøm der er aftalt i kontrakten for det pågældende aktiv. Slutteligt kan virksomheden også vælge at opnå pengestrømme ved at kombinere de to øvrige muligheder. Forretningsmodellen kan typisk observeres gennem den eller de aktiviteter som virksomheden udfører for at opnå dets målsætning. Det er altså ikke ledelsens intentioner der er afgørende, men derimod dets handlinger. Under IAS 39 er det intentionerne ved første indregning der er afgørende. Forretningsmodellen i IFRS 9 baseres på fakta frem for påstande. I praksis skal man se på de subjektive oplysninger der er tilgængelige. Man er nød til at foretage en vurdering ud fra alle relevante og tilgængelige oplysninger. Dette være sig forretningsplanen, hvordan ledelsen i virksomheden kompenseres og mængden og hyppigheden af salg. Salgsinformationer afgør ikke alene forretningsmodellen, men man bør tage tidligere salgsinformationer og forventninger til fremtidige salg med i overvejelsen, når man skal bestemme forretningsmodellen. Alene det at man har salg af finansielle aktiver, betyder ikke at man ikke falder inden for denne forretningsmodel. Særligt hvis salg er meget sjældne og skyldes en særlig betingelse eller begivenhed, så kan forretningsmodellen stadig overholdes, således at der skal benyttes amortiseret kostpris. Man kan vurdere følgende når man skal vurdere forretningsmodellen. Hvordan resultatet af forretningsmodellen og de finansielle aktiver i forretningsmodellen evalueres og rapporteres til virksomhedens nøglemedarbejdere. Den risiko som påvirker forretningsmodellens præstation og måden hvorpå disse risici behandles. Vurderingen af forretningsmodellen skal foretages samlet for hele virksomheden, for en forretningsenhed eller for en portefølje af finansielle aktiver, som denne Side 23 of 63

25 er fastlagt af ledelsen, og ikke for det enkelte instrument (Deloitte c). Virksomhederne er nød til at specificere de enkelte forretningsmodeller, således at det bliver nemmere og mindre ressourcekrævende at klassificere aktiverne. Derudover er det vigtigt som virksomhed at være opmærksom på at hvis man ønsker at et aktiv skal måles til dagsværdi, enten via anden totalindkomst eller via resultatet, så skal det indregnes som dette ved den første indregning. Hvis man eksempelvis har et aktiv, som først identificeres som værende et aktiv der lever op til kravene for FVTOCI efter første indregning, så har man ikke længere mulighed for måling til dagsværdi. Egenkapitalinstrumenter, som ikke besiddes med handel for øje kan dog ved første indregning uigenkaldeligt klassificeres som måling til dagsværdi via anden totalindkomst (FVTOCI). Gældende for aktiverne i denne kategori er det at alle realiserede og ikke-realiserede værdireguleringer inkl. valutakurs-reguleringer indregnes i anden totalindkomst uden efterfølgende recirkulering til resultatet, når indregning af aktivet ophører (Deloitte b). Som vi kender det fra IAS 39 tillader IFRS 9 at finansielle aktiver ved første indregning kategoriseres som FVTPL, hvis dette kan fjerne eller mindske en målings- eller indregningsinkonsistens (Deloitte b). Hvis man klassificerer et aktiv således at det måles til kostpris eller FVOCI, og dette skaber en uoverensstemmelse i regnskabet (accounting mismatch), så kan en virksomhed lave et uigenkaldeligt valg om at klassificere aktivet til FVTPL, men kun hvis dette gør uoverensstemmelsen mindre (kpmg). Det er dog her værd at bemærke at beslutningen om at indregne et aktiv til FVTPL ikke kan ændres siden hen Nedskrivninger I løbet af den finansielle krise blev den forsinkede indregning af tab på udlån identificeret som en svaghed ved den eksisterende regnskabsstandard IAS 39. Som en del af IFRS 9, har IASB introduceret en ny model for nedskrivning af forventede tab, der vil kræve at indregning af forventede tab på udlån sker tidligere. Bestemmelser omkring værdiforringelse af finansielle aktiver tager i FRS 9 udgangspunkt i et forventet tab-princip. I modsætning til de nuværende regler i IAS 39, som er baseret på et princip om faktisk indtrufne tab (Deloitte b). IASB har annonceret at de har til hensigt at skabe en ressource gruppe til overgangen, for at støtte interessenter i overgangen til de nye krav til nedskrivninger. Nedskrivningstesten er gældende for finansielle Side 24 of 63

26 aktiver der (1) er gældsinstrumenter der indregnes i balancen, som eksempelvis lån eller obligationer og (2) klassificeret således at de måles til amortiseret kostpris eller FVTOCI (KPMG). Den nye nedskrivningsmodel stiller krav om at virksomheder skal estimere og regnskabsføre fremtidige forventede kredittab for alle relevante finansielle aktiver. Alle relevante oplysninger skal inddrages ved estimering af fremtidige forventede kredittab både historiske oplysninger og oplysninger om fremtidige hændelser for at opnå en så præcis opgørelse som muligt. Nedskrivningsmodellen i IFRS 9 expected loss impairment model er baseret på et koncept hvor der hensættes til forventede tab allerede ved påbegyndelsen af en kontrakt, bortset fra de tilfælde hvor der er tale om instrumenter hvor det forventede tab på kreditorer er indarbejdet i den effektive rente. Indregningen af fremtidige forventede kredittab skal allerede ske fra det øjeblik, virksomheden enten udlåner penge eller foretager en investering. Det øgede informationskrav giver anledning til øgede krav om noteoplysninger i regnskaberne. Opgørelse af fremtidige forventede kredittab kræver visse estimater fra virksomhedens side, hvorfor IFRS 9 ligeledes stiller krav til oplysninger vedrørende disse opgørelser (fsr.dk a) Der er kun en nedskrivningsmodel, og denne benyttes for alle finansielle aktiver der bliver målt efter amortiseret kostpris og FVTOCI efter første indregning. Med undtagelse af de finansielle aktiver med indbygget kreditering af nedskrivninger, skal forventede tab på tilgodehavende måles gennem hensættelser til tab med beløb svarende til 12 måneders forventede tab på tilgodehavender (forventet tab på tilgodehavender der opstår som et følge af de misligholdelser der er mulige indenfor 12 måneder efter rapporteringen) eller forventede tab på tilgodehavender i hele aktivets levetid (iasplus). De samlede forventede tab i hele aktivets løbetid beregnes som nutidsværdien af forskellen mellem den kontraktsbaserede pengestrøm og den pengestrøm de faktisk forventer, ganget med sandsynligheden for misligholdelse i hele aktivets løbetid. Hensættelserne skal vurderes hvert år til regnskabsafslutning. En hensættelse til tab for aktivets forventede tab i hele aktivets levetid eller blot for de kommende 12 måneder vurderes ud fra om kreditrisikoen på det pågældende instrument er steget betydeligt siden den oprindelige indregning. Når virksomhederne vurderer kreditrisikoen på et givent aktiv er det virksomhedens risiko for at lide et tab på det pågældende aktiv grundet misligholdelse. Hvis kreditrisikoen er steget betydelig skal der hensættes til forventede tab i hele aktivets levetid. Enhver måling af forventet tab på Side 25 of 63