Fra udkant til udvikling af Odsherred

Transkript

1 Initialer: Direktionen Sag: Dok.: Dato: 9. marts 2011 Odsherred Byråds ansøgning om deltagelse i Regeringens frikommuneforsøg Odsherred Kommune har haft en udfordrende start. Siden kommunalreformen smeltede Nykøbing-Rørvig, Trundholm og Dragsholm kommuner sammen til den nye Odsherred Kommune med borgere, har den politiske dagsorden været præget af økonomisk ubalance med en deraf følgende stærk fokus på genopretning og en nødvendig - relativt kortsigtet udviklingshorisont. Byrådet måtte således i 2008 bede om dispensation fra lånebekendtgørelsen og kom under administration frem til udgangen af Kommunernes generelle udfordringer i 2011, og de specifikke socioøkonomiske rammevilkår, udfordrer naturligvis stadig i Odsherred. Men økonomien er i bedring og følger planmæssigt aftalen med Indenrigsog Sundhedsministeriet om likviditetsopbygning. Ligeledes er den organisatoriske og servicemæssige fusion i god gænge, og Byrådet står med sin anden langtrækkende kommuneplanproces med bedre kort på hånden end for 4 år siden. Byrådet ønsker derfor nu at hæve blikket og fokusere på egnens udviklingsmuligheder de næste 10 år. Odsherred Kommune vedkender sig sine udfordringer, men ønsker ikke de næste mange år at lade begreber som Udkantsdanmark eller rådden banan skygge for de utallige udviklings- og vækstmuligheder, som vores egn indeholder i balancen mellem natur, kultur, erhverv og turisme. Det er dette udviklingsfokus, som motiverer Byrådets ansøgning om at komme i betragtning som frikommune i perioden Byrådet har naturligvis noteret sig regeringens initiativ om udfordringsrettens mulighed for at afbureaukratisere og regelforenkle på såvel velfærdsområderne som i administrationen. Byrådet ser gode muligheder i udfordringsretten, men opfatter den som mere sektorrettet og målrettet mod enkeltdele af lovgivningen. En eventuel status som frikommune vil i Odsherred blive anvendt bredere. Forenkling og afbureaukratisering af konkrete og uhensigtsmæssige regler, procedurer og bekendtgørelser er stadig målet. Det gælder både de regler, som stammer fra central lovgivning på Slotsholmen og dem, vi selv i kommunen har vedtaget og bygget op. Men Byrådet har valgt at se en eventuel frikommunestatus som en samlet udviklingsmulighed for Odsherred. Byrådet anerkender dog samtidig, at hvis en forsøgsperiode skal have effekt, så kan ikke alle velfærdsområder og lovområder bringes i spil. Odsherred Byråd har derfor i nærværende ansøgning udvalgt og fokuse-

2 ret på et mindre antal udviklingstemaer med stor betydning for egnens udvikling. Temaer som, hvis Odsherred Kommune kommer i betragtning som frikommune, nærmere skal specificeres og uddybes i forhold til hvilke helt specifikke lovområder, regelsæt og procedurer, som vi ønsker at se nærmere på. Vi har ikke overraskende udvalgt temaerne ud fra vores lokale udfordringer, men mener samtidig, at en række kommuner landet over vil kunne drage nytte af de resultater, som kan opnås ved at give Odsherred nye og udvidede frihedsgrader i forsøgsperioden. De fire frikommune-temaer som Odsherred Byråd som udgangspunkt ønsker at inddrage i forsøgsperioden er: 1. Nye muligheder for finansiering af turismeaktiviteter 2. Trafik Odsherred nye løsninger i den kollektive trafik og borgernes transportbehov 3. Borgeren i centrum tilkøbsydelser og inddragelse af frivillige på ældreområdet 4. Uddannelsespligt til ungdomsuddannelsen er afsluttet Tema 1: Nye muligheder for finansiering af turistaktiviteter Odsherred er ubetinget Danmarks største sommerhusområde med sommerhuse. Turisme og fritidsborgere spiller derfor, på både kort og langt sigt, en afgørende rolle for egnens udviklingsmuligheder og økonomi. Dansk turisme har i de seneste 10 år haft store udfordringer med at opretholde den internationale efterspørgsel og har på den måde tabt betydelige markedsandele til både nærområder og fjerndestinationer. I arbejdet for at erobre markedsandele og opretholde konkurrenceevnen har vi også i Odsherred sat fokus på at udvikle nye produkter og kvalitetssikre det danske turistprodukt, herunder bl.a. skabe adgang til og give mulighed for flere aktiviteter i naturen. Og om end Odsherred har klaret sig hæderligt, så taber de danske destinationer samlet konkurrencen om turisterne, da de hårdt pressede lokale økonomier ikke alene kan holde det niveau, som kræves for at kunne tilbyde turisterne et samlet kvalitetsprodukt. Det gælder også i Odsherred Kommune. Specifikt er det en væsentlig udfordring i dansk turisme at sikre den fornødne kvalitet i de helt basale oplevelser: Turismens såkaldte fællesgoder. Fællesgoder i turismen er services, anlæg eller infrastruktur til fælles gavn for gæsterne, altså goder som supplerer det private og kommercielle udbud på en feriedestination. Eksempler på fællesgoder i Odsherred er etablering og vedligehold af grønne områder, rastepladsfaciliteter, strandfaciliteter og strandvedligeholdelse samt udvikling og vedligeholdelse af vandre- og cykelstier. Fællesgodeopgaverne løses traditionelt af kommunen og med kommunal medfinansiering i samspil med Odsherred Turistråd. Men med en udfordret økonomi som Odsherred Kommunes opstår nemt det dilemma, at selv om Byrådet prioriterer turismen meget højt, så indgår finansieringen af denne opgave på lige vilkår med kommunens velfærdsområder i den nødvendige politiske prioritering. En konsekvens kan derfor være, at det nødvendige finansieringsrum til at vedligeholde og investere i fællesgoder begrænses af behovet for at finansiere mere borgernære opgaver (skoler, ældrepleje, børnepasning m.m.). 2/10

3 Man kan naturligvis argumentere for, at vores nuværende skattefinansierede system reelt er en fællesgodemodel, der burde kunne løfte udviklingen af den basale turisme. Virkeligheden er imidlertid en anden, og det danske turistprodukt kan ikke i længden holde til at operere på disse forudsætninger. Den udvikling kan på den lange bane også i Odsherred - betyde, at dansk turisme står med et basalt turismeprodukt, som sakker bagud i forhold til den lande, som vi konkurrerer med. Der er for tiden tendens til, at den aktuelle krisesituation i dansk turisme med faldende omsætning og tabte internationale markedsandele søges løst fra nationalpolitisk hold ved at investere udelukkende i international markedsføring. De seneste lovgivningsmæssige ændringer i forhold til VisitDenmark er et udtryk for det. De danske destinationer gør i forlængelse heraf en ihærdig indsats med at positionere sig som attraktive ferieområder med adgang til natur og aktiviteter i naturen. Men når fællesgoderne mangler finansieringsmuligheder, må de selvsamme destinationer hvad angår kvaliteten af de basale turismeprodukter se sig overhalet i stor stil af konkurrenter mod nord og syd. Destinationerne slås således ikke kun med at påvirke efterspørgslen, men også mod en dårligere konkurrenceevne og en stadig større uoverensstemmelse mellem gæsternes forventninger og det reelle basisudbud. Som frikommuneforsøgets første tema ønsker Byrådet derfor i samarbejde med Odsherreds Turistråd at finde nye modeller for, hvordan vi kan finansiere turistområdet i Odsherred på nye måder. Hos konkurrerende destinationer i bl.a. Tyskland arbejder de målrettet og prioriterer det basale produkt i samlede planer for hele destinationens vækst og udvikling. Det betyder bl.a. lovbestemte finansieringsmodeller, såkaldt kur tax (kurskat), og inddragelse af nye private og offentlige kilder til at finansiere udviklingen. Det har konkret resulteret i markante investeringer i anlæg, infrastruktur, vedligeholdelse af naturprodukter og oprydning på strande i et omfang, der er på vej til at sætte det danske kystferieprodukt delvist ud af spillet. En løsning til at gennemføre reelle kvalitetsløft i Odsherred kræver, at vi også i Danmark tænker nyt og indfører nye modeller for, hvordan vi finansierer og prioriterer de konkrete opgaver, der skal styrke det samlede danske ferieprodukt. Mulige finansieringskilder er kommunen, turisterhvervets lokale aktører, fritidsborgere, overnattende og besøgende turister, helårsborgere m.v. Men hvordan skal modellen helt præcis skrues sammen? Et pilotprojekt i Odsherred i forbindelse med frikommunestatus vil kunne afklare de muligheder og udfordringer, der er ved at indføre lovbestemte ordninger til at finansiere særligt prioriterede opgaver. I dette tilfælde handler forsøget samlet set om at løfte kvaliteten på Odsherred som feriedestination, hvilket også vil komme andre af landets turistdestinationer til gavn. Temaets formål Formålet er at afsøge nye modeller for finansiering af turismen i Odsherred med henblik på et markant kvalitetsløft til turismeproduktet - med særlig fokus på det basale turismeprodukt. Det vil ligeledes være et formål at afsøge de eksisterende lovgivningsmæssige eller politiske barrierer for ad den vej at udfolde finansiering af turismen på niveau med fx Tyskland og Kroatien. Det skal understre- 3/10

4 ges, at Byrådet naturligvis som frikommune anerkender politiske rammer som fx skattestoppet. Det er inden for rammer som denne, at vi vil finde ud af, hvordan finansieringen kan omlægges og øges. Forventede resultater Byrådet forventer, at nye finansieringsmodeller vil føre til forbedrede forhold for både turister og helårsbeboere, hvilket vil føre til såvel forøget turisme og strukturelle forbedringer i kommunens økonomi. Ligeledes er det et forventet resultat, at nye former for finansiering på turistområdet kan anvendes i andre af landets store turistdestinationer, bl.a. som inspiration i forhold til nye samarbejdsformer mellem offentlige og private aktører i turimeerhvervet til gavn for dansk turisme. Målgruppe Turistdestinationen Odsherred. Start- og sluttidspunkt Tema 2: Trafik Odsherred nye løsninger i den kollektive trafik og borgernes transportbehov Odsherred Kommune dækker med sine 355 km 2 et stort geografisk område i Nordvestsjælland. Både strategisk for egnen og på hverdagsniveau for borgerne spiller vores infrastruktur derfor en afgørende rolle, når vi arbejder med alt fra et godt hverdagsliv for vores nuværende borgere og erhvervsvirksomheder, fremtidig bosætning for fremtidige borgere og erhvervsvirksomheder og mulighederne for at effektivisere og optimere kommunens interne drift. Kort sagt: Det meste! Geografisk er Odsherred infrastrukturelt umiddelbart - placeret på nogen afstand af trafikknudepunkter og væksttrekanter. Men man kan også vælge at placere Odsherred i centrum af Danmark. Danmarks geografiske midtpunkt ligger således nær Rørvig i den nordlige del af kommunen. Med 1 times transport til både København og Aarhus har vi umiddelbart nem adgang til landets største byer, og disse byers borgere har let og hurtig adgang til Odsherred Kommune. Men vi har langt fra Odden Færgehavn i nord til Audebo Dæmning i syd, både i fysisk forstand og i mental forstand, og Århus ligger til daglig langt længere væk end blot en færgetur. Den trafikale infrastruktur skal og bør derfor være med til at binde vores område sammen, og det formår den ikke i tilstrækkeligt omfang at gøre i dag. Ligeledes har udviklingen i den kollektive trafik internt i kommunen betydet væsentlige udfordringer for vores borgere. Kommunens mange mindre lokalsamfund trafikbetjenes på en måde, så hverdagen af vores borgere opfattes besværliggjort af den nuværende løsning. For eksempel er det svært at skabe overensstemmelse mellem Byrådets ønske om markant at løfte andelen af unge, som gennemfører en ungdomsuddannelse, og så det faktum at det for de unge dagligt kan tage ganske langt tid at transportere sig med offentlig transport til og fra gymnasium, erhvervsskole eller andre uddannelsestilbud. I forhold til kommunens egne servicetilbud bør der også tænkes nyt. Vores ældre borgere transporteres naturligvis til og fra dagtilbud eller lignende, men at naboens søn samtidig, dvs. på cirka samme tid, skal i 4/10

5 skole, sker helt uden at det samlede transportbehov ses i sammenhæng. Her er lovgivningens begrænsninger i forhold til at se åbne og lukkede ruter i sammenhæng en ganske stor begrænsning for at optimere transporten til gavn for vores borgere og kommunekassen. Endelig har Byrådet på transportområdet også inddraget den effektiviseringsstrategi, som Byrådet vedtog i Således ønsker vi at se på tværs af den kommunale organisation med henblik på at inddrage alle interne kørselsmønstre i en helhed: intern kørsel mellem vores tre administrative lokaliteter, medarbejdernes kørsel i ældreplejen, anvendelsen af egne eller leasede køretøjer, de sociale institutioners kørsel i hverdagen i egne biler m.v. Kan det gøres mere effektivt? Odsherred Kommune yder ca. 22 mio. kr. om året i tilskud til lokale busruter, kommunale ordninger, Flextrafik, handicapkørsel og bruger internt i kommunen i omegnen af 7,5 mio. kr. på kørsel på institutioner, administrationscentre, ældrepleje m.v. At Byrådet ønsker at inddrage trafik i frikommuneforsøget skal ses i sammenhæng med, at Folketinget i 2009 vedtog at udvide Rute 21 op gennem Odsherred til motortrafikvej fra Holbæk til Vig. I 2013 bliver forbindelsen i bil til og fra København og Jylland både hurtigere, sikrere og nemmere. Det ser Byrådet som en stor strategisk mulighed for at udvikle Odsherred. Men hvordan udnyttes den nye og bedre infrastruktur til at få bosætning af borgere og erhvervsvirksomheder? Hvordan kan den forbedrede vejføring sikres gennemslag i fornyede muligheder for helårsturisme? Og hvordan sikres en hensigtsmæssig sammenhæng mellem den nye vejføring og de eksisterende lokale trafikbehov? Det er spørgsmål som disse, som Byrådet i øjeblikket arbejder med, og her ses en sammenhæng i alle transportbehov som afgørende for, at potentialet i den nye Rute 21 kan udnyttes i sammenhæng med vores lokale transportbehov. Det gælder også Odsherredbanen, vores togforbindelse fra Holbæk i syd til Nykøbing Sj. i nord, som pr. 1. januar 2011 er overgået til halvtimesdrift i dagtimerne. Et tog fra København direkte til Nykøbing Sj. uden skift i Holbæk ville begrænse rejsetiden og gøre vores lokalbane til et mere attraktivt alternativ til bilen for områdets mange udpendlere. Som frikommuneforsøgets andet tema ønsker Byrådet derfor at arbejde med temaet under arbejdstitlen Trafik Odsherred. Ikke fordi vi vil etablere et eget trafikselskab, men for - naturligvis med respekt for sammenhængen til trafikbehov uden for Odsherred at eksperimentere med, hvor langt ad vejen vi kan komme med helt at nytænke trafikmønstrene på vores nordvestsjællandske egn og finde ud af, hvor en sådan tilgang støder ind i den nuværende lovgivning. Temaets formål Formålet er at se på, hvordan de nuværende lovgivningsmæssige rammer for kollektiv trafik udfordrer en samlet tilgang til alle trafikbehov i Odsherred, herunder tog, bustrafik, kommunekørsel og borgernes behov for sammenhæng mellem transportformerne. Forventede resultater Byrådet forventer, at forsøget viser et overordnet økonomisk rationale ved at se samlet på vores samlede trafikforbrug, og Byrådet forventer, at den nye Rute 21 s vækstmuligheder udnyttes i sammenhængen med de øvrige transportformer. 5/10

6 Målgruppe Bosættere, børn, unge, ældre, pendlere, handicappede, kommunale institutioner, den kommunale administration m.v. Start- og sluttidspunkt Tema 3: Borgeren i centrum tilkøbsydelser og inddragelse af frivillige på ældreområdet Odsherred Kommune har været gennem væsentlig omstillinger på ældreområdet. Siden 2008 har budgettet udfordret, og organisationen er som følge heraf omlagt med en ganske ny budgetmæssig og organisatorisk ramme for vores medarbejderes service til borgerne i hverdagen. Men på længere sigt er det Byrådets opfattelse, at ældreområdet som en af de store velfærdsudfordringer må nytænkes. Demografien udvikler sig i Odsherred i retning af stadig flere ældre med et stadig mere differentieret behov for hjælp og pleje, og i retning af flere forventninger til de ydelser, vi leverer. Samtidig er vi efterhånden gået ganske langt i en samfunds- og organisationstænkning, hvor jagten på ensartet visitation og objektive kriterier og standarder måske har påvirket vores nødvendige fokus på den enkelte borgers konkrete behov uhensigtsmæssigt. Skal den fremadrettede service passe til de ældres fremadrettede behov, og skal en kommune som Odsherred være i stand til at finansiere en større mænge ældre uden enten at hente finansieringen fra andre velfærdsområder eller forringe serviceniveauet, så må der med andre ord tænkes nyt. Byrådet ønsker derfor med dette tema at udfordre de rammer og strukturer, som på nuværende tidspunkt umiddelbart er en barriere for nytænkning. I servicelovens 83, stk. 1 fastlægges, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde personlig pleje og hjælp, tilbyde hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet samt tilbyde madservice. Som frikommuneforsøgets tredje tema ønsker Byrådet med dette in mente at tage afsæt i to temaer: Øget anvendelse af tilkøbsydelser for betalingsdygtige ældre Medborgerskab på ældreområdet med fokus på inddragelse af pårørende og frivillige i ældreplejens serviceydelser Kommunerne har i dag ikke mulighed for at tilbyde sine borgere tilkøbsydelser. Hvis Odsherred Kommune får lov til mod betaling at tilbyde ekstra rengøring, snerydning, oprydning m.v., vil det give vores borgere en større valgfrihed og en mere tidssvarende service. Nogle af de mulige tilkøbsydelser vil tilmed have et direkte rehabiliterende, forebyggende og livskvalitetsforbedrende formål, fx hjælp til at købe ind og lave mad, hjælp på ferier eller weekendophold eller ledsagelse af den ældre til sociale og kulturelle oplevelser. Ud over at serviceloven sætter en del begrænsninger for, hvad kommunen kan tilbyde sin borgere, så er der ligeledes i kølvandet på lovgivningen også i Odsherred etableret en BUM-baseret styringsmodel. 6/10

7 BUM-modellen er implementeret i Odsherred Kommune, ved at ældrevelfærden organiseres i en bestillerenhed, en udførerenhed og en modtagerenhed. Hensigten er at få en klar adskillelse mellem, hvem der bestiller opgaverne løst, og hvem der udfører opgaverne. Formålet med en adskillelse af bestiller- og udførerfunktionerne har i Odsherred, i lighed med andre kommuner, været at sikre en mere ensartet visitation på baggrund af objektive kriterier og standarder formuleret for det enkelte serviceområde og dermed en højere kvalitet i kommunen som helhed. BUM-modellen har mange fordele. Problemet med BUM-modellen er dog, at det er kommunen/forvaltningen/administrationen, der står som første og vigtigste led i ydelsen. Bestiller står først, og det er kommunen, der bestiller. Så altså: Kommunen er i centrum for ydelserne til borgerne. I Odsherred Kommune vil vi med frikommuneforsøgets opbakning gerne vende BUM-modellen om. Mest af alt: Vi vil gerne vende den tænkning om, som modellen står for. Vi vil gerne i forsøgsperioden i stedet anvende, hvad man som arbejdstitel kunne kalde MUB-modellen. I MUB-modellen kommer modtageren, altså borgeren, først, for det grundlæggende problem ved BUMmodellen er, at den fagprofessionelle udfører altid vil vide mere end bestilleren, og når bestilleren ikke kan matche det, kan hun ikke gå i dialog med udføreren på lige vilkår. Meningen er derfor i stedet, at modtageren mødes med de fagprofessionelle udførere, hvilket typisk er hjemmehjælperen, sygeplejersken og også gerne træningsmedarbejderen, og sammen finder de ud af, hvad borgeren har behov for. Tilkøbsydelser er kun en mindre del af dette. Derefter afleverer de ordren til bestilleren. Borgeren er i centrum, ikke kommunen. Den særlige udfordring for Odsherred Kommune i denne sammenhæng vil være at udvikle en styringsmodel for MUB-modellen, som er fuldt på højde med BUM-modellens effektivitet. Friheden til at disponere frit er, at kvaliteten af arbejdet kan dokumenteres, hvilket igen bringer borgeren i centrum. Men den nuværende lovgivning udfordrer en sådan tænkning. En af konsekvenserne af at sætte borgeren i centrum er samtidig at erkende, at den gode service specielt over for vores ældre medborgere i fremtiden bør involvere en større inddragelse af den ældre medborgers pårørende og lokalområdets uundværlige frivillige, fordi pårørende og frivillige i samspil med kommunens medarbejdere kan yde en bedre, billigere, mere varieret og mere nærværende service. Byrådet ønsker derfor med frikommuneforsøget at eksperimentere med Medborgerskab i ældreplejen. Hvordan involveres de frivillige mere aktivt? Der tales hos os ofte om, at loven er en begrænsning for en omfattende inddragelse, men hvad er fup og fakta i det synspunkt? Og hvad er det egentlig de ældre og deres pårørende lægger vægt på, hvis der i højere grad skal opbygges et frivillighedselement i den kommunale serviceydelse til gavn for såvel den ældres oplevede kvalitet og kommunekassens udfordring med at finansiere en stærkt stigende ældrebefolkning i Odsherred. Temaets formål Formålene er at: 7/10

8 afprøve mulighederne for at lade tilkøbsydelser inddrage som dels en fleksibilitetsforøgelse i de ældres frie valg af serviceydelser, og dels at justere i incitament-strukturerne og efterspørgselsmønstrene på et af kommunens mest udgiftstunge velfærdsområder. vende BUM til MUB og udvikle en styringsmodel inden for det beskrevne på ældreområdet, som sætter borgeren i centrum og bringer pårørende og frivillige i spil. Forventede resultater Byrådet forventer, at overgangen fra BUM- til MUB-model vil give mere fokus på trivsel, velvære, rehabilitering og livskvalitet for både borgere og medarbejdere. Ligeledes forventer Byrådet, at en større udbredelse af tilkøbsydelser i specielt ældreområdets sekundærydelser vil frigøre ressourcer i ældreområdets budget, som kan målrettes mod ældre med særlige behov. Målgruppe Målgruppen er hele ældreplejen, såvel hjemmeplejen i eget hjem som den del, der foregår på kommunens plejecentre. Start- og sluttidspunkt Tema 4: Uddannelsespligt til ungdomsuddannelsen er afsluttet I Odsherred har mere end 30 % af en ungdomsårgang ikke gennemført en ungdomsuddannelse ti år efter, de har forladt folkeskolen. Det er en af landets laveste andele af unge, som gennemfører en ungdomsuddannelse, og vi har som supplement til det en gevaldig udfordring med det generelle uddannelsesniveau i befolkningen. Manglende uddannelse fører bl.a. til galopperende udgifter til specialtilbud til både børn og voksne, støt stigende sundhedsudgifter og et vedvarende begrænset skattegrundlag. Ligeledes udfordres arbejdsmarkedsområdet p.t. af en ungdomsarbejdsløshed over gennemsnittet, specielt blandt unge uuddannede mænd, hvor kombinationen af finanskrise og den markante nedgang i ufaglærte jobs slår eklatant igennem på en egn med lavt uddannelsesniveau. Som frikommuneforsøgets fjerde tema ønsker Byrådet at etablere nye initiativer på følgende to områder målrettet mod de unges uddannelsesniveau: At skabe en tilgang til ungdomsuddannelse, hvor den samlede indsats tager udgangspunkt i at unge i Odsherred har uddannelsespligt til ungdomsuddannelsen er afsluttet At afbureaukratisere og regelforenkle jobcentrets indsatser over for de unge i Odsherred. Byrådet har allerede på nuværende tidspunkt etableret et styrket 10. klasse-tilbud efter flere års grundigt forarbejde. 10. klasse vil fra næste skoleår, dvs. fra august 2011, kunne tages i Odsherred Kommune to steder, nemlig på henholdsvis Odsherreds Gymnasium i Asnæs eller på EUC Nordvestsjælland. Det sker i øvrigt efter en proces, som ikke har været uden sværdslag i forhold til den gældende lovgivning, idet Byrådet har været nødt til at etablere tilbuddet på baggrund af en midlertidig dispensation fra lånebekendtgørelsen regler. 8/10

9 En af hovedteserne bag det nye 10-klassestilbud er, at ungdomsuddannelsen skal begynde i folkeskolens overbygning og ikke den første dag på HTX eller den første dag på SOSU-skolen. Overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse skal være naturlig, forventet, selvfølgelig. Vi håber, at vi med denne todelte løsning giver de unge de bedste muligheder for at træffe det helt rigtige valg af ungdomsuddannelse og senere videre uddannelse. Men Byrådet ønsker at gå endnu mere gennemgribende til værks i forhold til den fremadrettede tilgang til ungdomsuddannelser. Vores problemer på dette område løses ikke ved mindre og afgrænsede tiltag. Der er brug for en total nytænkning af vores skolesystems krav og forventninger til vores børn og deres forældre og med et særligt med fokus på en mere sammenhængende og tværgående indsats for børn og unge i familier med særlige behov. Byrådet har derfor for nyligt nedsat 17, stk. 4-ad hoc-udvalget for Uddannelse til alle og etableret følgegruppen Odsherred Ungeforum. Heri deltager alle relevante aktører, fx byrådspolitikere, UU, erhvervsskolerne, det lokale erhvervsliv, forvaltningen, produktionsskolen, folkeskolerne m.fl. Udvalget og forummet har til formål at fokusere kommunens indsats på ungeindsatsen, men vil også, hvis Byrådets ansøgning om frikommunestatus imødekommes, blive anvendt til at drøfte et gearskifte i indsatsen. Med de mål som regeringen har fastsat for antallet af unge i en årgang, som skal gennemføre en ungdomsuddannelse, altså 95 %-målsætningen, ligger det i Odsherred ligefor, at vi via frikommuneforsøget arbejder med en arbejdstitel som kunne hedde Uddannelsespligt til endt ungdomsuddannelse. Det er en uddannelsespligt, som ikke direkte skal sammenholdes med den traditionelle opfattelse af uddannelsespligt, men skal ses som en overligger for, hvilken ambition kommunen sammen med alle relevante aktører har på de unges vegne. Men hvilke love, regler, interne procedurer og holdninger er det, som hindrer, at de unges uddannelsesforløb ses i sammenhæng fra folkeskole til endt ungdomsuddannelse? Det er denne overordnede idé, som Odsherred Kommune ønsker at ansøge om at eksperimentere med indholdet i og konsekvenserne af. Herudover ønsker Byrådet, i forlængelse af ovenstående, at der i frikommuneforsøget bliver sat et stift fokus på afbureakratisering og forenkling af reglerne på Jobcenter Odsherreds indsats på ungeområdet. På Odsherred Jobcenter ønsker Byrådet en aktiv og målrettet indsats for at få unge i uddannelse eller job og vil derfor gerne iværksætte en mere helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i den enkelte unges situation, hvor fokus er på indhold og kvalitet frem for formkrav og varighedsbegrænsninger. For det første ønsker Odsherred at eksperimentere med de gældende regler for samtaler, som skal gennemføres med ungegruppen. Mere fleksible samtaleregler kunne dreje fokus og tidsforbruget væk fra papirarbejdet og mere i retning af afklaring, diagnosticering og behandling med uddannelse som mål. For det andet ønsker Byrådet, at det etableres mere fleksible regler for, hvornår der kan gives tilbud om uddannelse og private løntilskud, idet den nuværende situation opleves begrænsende i forhold til tidspunktet for, hvornår Jobcenteret kan afgive tilbud om uddannelsesforløb og private løntilskud. Mindre 9/10

10 restriktive procedureregler vil kunne skabe mere plads til fokus på substansen i indsatsen, og resultaterne/effekterne kan vurderes i forhold til øvrige kommuner. For det tredje bør der ses på reglerne for aktivering af unge i forhold til mere fleksible regler for tilbuds længde og omfang. For de unge er der i dag krav om 26 ugers kontinuerlig aktivering. Hvis kravene til tilbuddets længde og omfang var mere fleksible, kunne vi bedre fokusere på kvaliteten i indsatsen, og en sammenhængende indsats med udgangspunkt i den enkelte unges behov ville kunne understøttes bedre. Temaets formål Formået er at få flere unge til at gennemføre en uddannelse med udgangspunkt i en sammenhængende og tværgående indsats med særligt fokus på børn og unge i familier med særlige behov. Ligeledes er det formålet at sikre en mere sammenhængende tilgang til de unges situation, hvor behov og kvalifikationer kommer til at fylde mere end regler, papirarbejde og ufleksible tidsgrænser i jobcenterindsatsen. Forventede resultater Byrådet forventer, at antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse på 6 år kan nå 95 %, hvis Byrådet får lov til at arbejde med en tilgang som fx uddannelsespligt frem til gennemført ungdomsuddannelse for alle i målgruppen. Ligeledes vil følgende resultater være vigtige på arbejdsmarkedsområdet: Vi vil sikre en individuel tilgang til den unge, hvor det er den unge og ikke formkravet, der er i centrum. Vi vil arbejde mere målrettet med uddannelsesvalg; længere tid med udviklingsfokus i praktikken kan være med til at kvalificere valget og mindske frafaldet fra uddannelse. Vi vil skabe bedre afsæt for evt. løntilskud eller ordinær beskæftigelse, herunder lærepladser. Målgruppe Unge mellem 15 og 25 år, dog fortrinsvis unge mellem år. Start- og sluttidspunkt Byrådets vedtagelse af ansøgningen Odsherred Byråd har på sit møde den 22. februar 2011 enstemmigt godkendt, at Odsherred Kommune ansøger om at blive frikommune på baggrund af temaerne i denne ansøgning. Kontaktperson Borgmester Thomas Adelskov, thoad@odsherred.dk, Kommunaldirektør Lars Holte, larho@odsherred.dk, /10