Vrå Skole - Nyhedsbrev. Skolegade 6, 9760 Vrå, Tlf.: Fax.:

Transkript

1 Vrå Skole - Nyhedsbrev Skolegade 6, 9760 Vrå, Tlf.: Fax.: vraaskole@loekkenvraa.dk Februar 2006 Skolen ønsker alle elever, familier og medarbejdere: En rigtig god Vinterferie! Vi møder i skolen igen mandag den 27. februar 2006 kl Venlig hilsen Rolf Nordsborg Orientering om skoleom- og udbygning. Skolen er nu godt i gang med om- og udbygningen af klasseværelserne i A-bygningen (forventes færdig i uge 12). Derfor er eleverne i og 5. årgang samlet i B-bygningen og Håndarbejde i midlertidige klasselokaler. I uge 8 går vi i gang med Barakken, så 7. klasserne flytter til midlertidige lokaler i realskolens bygning i uge 7. Barakken forventes færdig i uge 12. Billedkunst skal udvides og man startede allerede den 9/2, selvom ombygning af billedkunst først var sat til at starte i uge 9 (færdig uge 19,- eller før?) og fra april/maj er turen kommet til B-bygningens 5. og 6. årg. (forventes færdig uge 24) Efter sommerferien er det Realskolen med 8. og 9. årg. der skal have større klasseværelser (forventes færdig i uge 49). I forbindelse med ombygningens start har skolens oplevelse en ret smertefrit byggestart i forhold til både håndværkerne, trafik, klasseflytninger og humør fra alle sider. Det vil vi gerne kvittere for med tak. Skolen håber på fortsat forståelse for de gener, der følger med denne ombygning. Husk at benytte Vestre Skolevej, når du som forælder afleverer dit barn i bil til skole tak. Der bygges om i røg og damp i A-bygning 60 m2 klasseværelser og grupperum tager form..

2 Jul i Indskolingen December måned er fyldt med aktiviteter, hvor hele afdelingen juler sammen, f.eks med Hasselnøddedans, julehistorie, Luciaoptog og et julespil. I år havde 2. årgang kastet sig ud i en stor opsætning af det meget populære stykke Da julegaverne blev stjålet hvor alting endte godt til sidst,- heldigvis,- pyhh! Her et par vintermørke og troldeagtige glimt i det handlingsmættede og suværent opførte stykke: Da bedsteforældrene drog forbi.. Den 18. januar var der åben hus i Indskolingen for bedsteforældrene,- og hvor de strømmede ind i løbet af hele formiddagen! Eleverne var alle spændte på om nu lige mine bedsteforældre kom og synes det var vældigt sjovt at være sammen med seniorerne,- de er jo faktisk rigtig gode til at hjælpe med lektierne,- de kan endda lave dem for en! Skolen er glad for at bedsteforældrene i så stort tal kom forbi og hilste på det var dejligt at se den store opbakning til børnebørnene. Indtruktør: Kirsten Von Trier Sørensen Vråliwood.dk I musiktimen viste eleverne hvad de kunne,- og så skulle bedstemor og bedstefar også vise hvor indlæringsparate de var, da de pludselig skulle deltage i undervisningen, med sang, dans og rytmik! EDB og prøver for 9. årgang i maj - juni Der er nyheder vedrørende aflæggelse af folkeskolens afgangsprøver: Ny fælles skriftlig prøve i fysik/biologi (undervisningsministeriet) EDB kabling og nye PC`ere (skolen) Som en spændende nyhed skal skolerne afholde prøve i biologi. Vrå Skole har valgt en fælles prøve, både mundtlig og skriftlig for begge fag. Den skriftlige prøve aflægges af alle elever på 9. årgang på én gang online, hver elev har sin egen EDB-maskine, som tilhører skolen. Det bliver spændende dels om det tekniske virker, og dels prøvens indhold. Prøven stilles af undervisningsministeriet til alle elever i Danmark på samme tid torsdag den 11. maj kl. 13:00. Ministeriet forventer at gennemføre et par prøvekørsler på udvalgte skoler (de udvalgte får besked den 16. februar) inden selve prøvegennemførelsen. De skriftlige prøver afholdes: Mandag den 8. maj 2006 kl. 13:00 14:00 Dansk, retstavning Tirsdag den 9. maj 2006 kl. 09:00 13:00 Matematik Onsdag den 10. maj 2006 kl. 09:00 13:00 Dansk, skriftlig fremstilling Torsdag den 11. maj 2006 kl. 13:00 -? (usikkert, men ca.1 time forventes) Fysik/biologi De mundtlige prøver afholdes i tidsrummet 30. maj 21. juni Personalenyt - Velkommen til Som barselsvikar for Pia Christiansen er ansat Karen Nørrelykke. Karen har stor erfaring som lærer i Århus, desuden er Karen også uddannet cand.mag i dansk og engelsk og har undervist på Skive og Hjørring seminarium. Karen fører eleverne til prøve i dansk og engelsk. Som barselsvikar for Anne Bonnerup er ansat Kasper Westerå. Kasper har virket som vikar på skolen gennem længere tid. Kasper er særdeles faglig velfunderet, bl.a. via universitetsstudie i fysik/kemi. Kasper fører eleverne til prøve i matematik, fysik/kemi og biologi.

3 Orientering om Ny Hjørring Kommune og Folkeskolen (Rapport fra Områdestyregruppen vedrørende distriktsstrukturen på området for børn, familier, kultur og fritid) Forslag til inddeling i distrikter I det følgende vil der blive præsenteret fire eksempler på, hvordan inddelingen i distrikter på området for børn, familier, kultur og fritid kan se ud i Ny Hjørring Kommune. (Kun model 3 er præsenteret, red.) Udformningen af distrikterne tager udgangspunkt i de eksisterende skoledistrikter. Eksemplerne fordeler sig med to, hvor der indgår fire distrikter samt et forslag med henholdsvis tre og fem distrikter. Integration af de hidtidige kommuner i en ny fælles kultur I alle modellerne indgår der distrikter fra mindst to kommuner. Endvidere indgår der i alle distrikterne i model III distrikter fra tre kommuner. Herudover indgår der også i alle distrikterne i de fire modeller mindst et distrikt fra Hjørring by. Etablering af et helhedssyn for de 0-18 årige Hvad angår første punkt, rummer alle distrikterne i de fire modeller tilbud på forvaltningens kerneydelser fra dagpleje/vuggestue, daginstitutioner, skole, fritidstilbud, ungdoms- og musikskole samt børne- og familieydelser (der tages dog først stilling til musikskolens inddragelse senere). Problemstillingen i punkt tre omkring indarbejdelsen af støtte- og rådgivningsfunktionerne i distrikternes arbejde har primært at gøre med distrikternes størrelse. Her er det umiddelbart en fordel med større distrikter, da der på denne måde er en større bæredygtighed til at understøtte en decentral placering. Dette opfyldes bedst i den tredje model. Faglig bæredygtighed og løsninger på et højt fagligt niveau Ansvaret for, at den samlede pædagogiske ekspertise i distriktet udnyttes, hviler på de enkelte distrikters ledergrupper. Sikringen af bredden i den pædagogiske ekspertise er på plads, jævnfør de to foregående punkter. Den model, hvor der eventuelt kunne opstå problemer, er den fjerde, hvor der indgår fem distrikter, hvilket gør, at antallet af institutioner bliver fordelt på et større antal distrikter samtidig med, at ressourcerne i støtte- og rådgivningsfunktionerne bliver mere spredt. Det samme gør sig gældende for den faglige sparring, der foregår på distriktsniveau. Hvad angår børnegrundlaget i de enkelte distrikter, er der i alle modellerne taget hensyn til, at der ikke må være en for stor spredning i antallet af 0-18 årige imellem de enkelte distrikter. Ser man på gruppen af 0-18 årige er det gennemsnitlige grundlag af børn og unge på henholdsvis (fem distrikter), (fire distrikter) og (tre distrikter). En bred vifte af institutionstyper Som allerede nævnt er der i alle modeller taget højde for, at der skal være en bred vifte af institutionstyper (samt støtte- og rådgivningsfunktioner). I alle modellerne er der i hvert distrikt skoler, der har indtil 9. klasse således, at det er muligt at fortsætte fra en fødeskole til en overbygningsskole i samme distrikt. Under de enkelte modeller vil de tilfælde blive nævnt, hvor der brydes med en eksisterende sammenhæng mellem fødeskole og overbygningsskole. Distriktets befolkningsgrundlag demografiske forhold Som nævnt er der sikret en nogenlunde ligelig fordeling af 0-18 årige i de forskellige forslag. Derudover er der også set på, hvordan de øvrige relevante aldersgrupperinger fordeler sig. Disse grupperinger er 0-2 årige, 3-5 årige, 6-10 årige, årige, årige, 6-16 årige samt befolkningstallet som helhed (se bilag 3). Til at give et bud på den fremtidige udvikling i de forskellige aldersgrupperinger i de enkelte skoledistrikter, er der foretaget en befolkningsfremskrivning til Da den foretages helt nede på skoledistriktsniveau, er den selvfølgelig behæftet med stor usikkerhed, men på den anden side er den med til at pege på den tendens, som de seneste års udvikling i skoledistriktet peger på fremover (se bilag 4). På samme måde er den planlagte byudvikling også en faktor, der er behæftet med nogen usikkerhed, særligt på lidt længere sigt. Generelt må det siges, at der ikke er nogle af skoledistrikterne, der i løbet af en kortere årrække står overfor en så kraftig udbygning, at det har haft en afgørende betydning for fastlæggelsen af distriktsgrænserne i modellerne. Der er dog skoledistrikter, som ifølge planerne står overfor væsentlige udbygninger i perioden frem mod midten af næste årti. Det drejer sig først og fremmest om Lundergård, Løkken og Højene skoledistrikter.

4 Model III I den tredje model indgår der kun tre distrikter. Som tidligere nævnt kan fordelene ved denne model være, at der generelt skabes et mere bæredygtigt grundlag for det decentrale arbejde (blandt andet med støtte- og rådgivningsfunktionerne). På den anden side skal der så også ses på, om distrikterne i en model med kun tre distrikter eventuelt bliver for store. Med det mindre antal distrikter er det også i denne model blevet muligt at indlemme skoledistrikter fra tre kommuner i alle distrikterne. Tabel 5: Oversigt over distrikterne i model III Distrikt 1 Distrikt 2 Distrikt 3 Højene Skole Lundergårdskolen Muldbjergskolen Holmegårdskolen Skallerup Skole Bagterpskolen Sindal Skole Bjergby Mygdal Skole Vrejlev-Hæstrup Skole Astrup Skole Ulvkjærskolen Tårs Skole Mosbjerg Skole Horne-Asdal Skole Vrå Skole Hørmested Skole Tornby-Vidstrup Skole Rakkeby Centralskole Bindslev Skole Hundelev Centralskole Lendum Skole Hirtshals Skole Løkken Centralskole Lørslev Skole Tversted Skole Vrensted Skole Rapporten anbefaler: at model III bruges som grundlag i Sammenlægningsudvalget for det videre arbejde med træffe beslutninger omkring distriktsinddelingen. Rapporten anbefaler følgende om skolestrukturen: at de nuværende skoledistrikter fastholdes ved overgangen til Ny Hjørring Kommune, at der træffes principbeslutning om, at overgangen fra grundskole til overbygningsskole sker efter 6. klasse, og at der udarbejdes plan for gennemførelsen, at undervisningen i 10. klasse tilbydes på Hjørring Ny 10. og på Sindal Skole, at der udarbejdes konkret forslag til ændring af landsbyordninger til samdriftsordninger og at der udarbejdes forslag til fremtidig organisering af undervisningen efter lovens 33 (opfyldelse af undervisningspligten). For Vrå Skole vil dette betyde: at Hundelev Skole ikke længere sender elever ind til Vrå Skole efter 7. klasse. at Vrå Skole modtager elever fra Rakkeby Skole efter 6 klasse at der endnu ikke er taget stilling til serviceharmonisering på skoleområdet. Dette vil blive aktuelt til skoleåret Skolen er dog ved at indføre nye administrative edb-programmer, der er i overensstemmelse med kommunesammenlægningen harmonisering. Vrå Skole tænkes at indgå i det blå syd-østlige distrikt i model 3.

5 Overbygningens valgfagshold var virkelig på glat is den 26. januar! Fra Hjørring Kommune har alle skoler i Løkken-Vrå modtaget tilbud om at benytte den udendørs skøjtebane på Hjørring Stadion og det tilbud takkede valgagsholdet JA TAK til. Nyd den dejlige stemning fra glade unge på glat is og i højt humør: Hej moar se hvad jeg kan! Hvor er drengene, når man skal bruge dem? Find en lærer.?! -Vi kan dét der! Heppedag på Mellemtrinnet den 2. februar Endnu en gang afholdt mellemtrinnet på Vrå Skole hockeydag. Eleverne mødtes fra morgenstunden i Vrå Hallen, hvor lærere og elever i fællesskab satte bander op. Kl var eleverne pyntet til narrestreger med pom-poms og flotte kostumer. Mange klasser havde desuden lavet flotte plakater/bannere. Den ene mere farvestrålende end den anden. Udover at spille hockey blev der også danset. Alle klasser havde indøvet deres helt egen heppedans. Heppedansen blev vist inden klassens kamp, og medvirkede til eleverne fightede, så sveden drev. En stor ros til eleverne for deres fairplay. I pauserne blev slappet af og hyggesnakket i Vrå Hallens cafeteria. Flere forældre kiggede forbi, for at følge slagets gang. Dagen sluttede, traditionen tro med klapsalver til klasserne, der endnu engang viste de fantastiske heppedanse. Vi ser frem til en dansende og målrig hockeydag igen til næste skoleår. Teambuilding inden slaget? We are the Champions! En pow-wow ved resultattavlen spores der bekymring? I kampens hede!

6 Ny skoleaftale indgået i Folketinget Regeringen og de øvrige forligspartier bag folkeskoleloven (Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti) har netop indgået en aftale om en styrkelse af folkeskolen. Aftalen indebærer - ny formålsparagraf for folkeskolen - flere timer i dansk og historie - hver skoleelev får en elevplan - offentliggørelse af de samlede landsresultater af test i form af en national præstationsprofil - præcisering af det kommunale ansvar - oprettelse af et uafhængigt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen. Man kan læse mere på: Valg til skolebestyrelsen - Forældre på valg Valget til landets skolebestyrelser har været i fuld gang i de forløbene uger. Og efter fire gange valg med konstant dalende deltagelse både spår og håber forældreorganisationen Skole og Samfund og Kommunernes Landsforening på fremgang. Optimismen bunder i en række ændringer, der skal gøre det nemmere at stemme til valget Efter en pæn interesse fra forældreside i 1990, hvor skolebestyrelserne startede op, er interessen støt og roligt faldet. Ved sidste valg i 2002 var der kampvalg på blot 14 procent af skolerne, og ved hvert af disse brugte knap en tredjedel af forældrene muligheden for at gøre deres indflydelse gældende. For at vende den udvikling har Undervisningsministeriet efter drøftelser med Skole og Samfund og Kommunernes Landsforening ændret bekendtgørelsen om valg til landets skolebestyrelser. En af de væsentligste ændringer er, at forældrene ikke længere behøver at møde op på skolen for at afgive deres stemme. Nu kan de give barnet stemmesedlen med i skoletasken eller stemme via brev. Det er også slut med listevalg, som man for eksempel kender det fra kommunalvalg. Til dette valg stiller forældrene op hver for sig. Danske forældre har mest indflydelse Der er dog ingen grund til panik, hvis ikke valgdeltagelsen ryger i vejret denne gang. Det mener professor og valgforsker ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen. Før det første er det meget naturligt, at nyhedens interesse gav pæne valgresultater, da skolebestyrelserne startede op i sin tid. Derudover peger han på, at der ifølge flere undersøgelser ikke findes noget skolesystem i verden, hvor forældrene føler, at de har større indflydelse, end i netop Danmark. Forældrene skal nok komme på banen, hvis de er utilfredse med noget. De føler sig faktisk godt repræsenteret og er generelt glade for, at nogle tager tørnen i bestyrelsen. Fire års forpligtigelse er lang tid i et moderne samfund, og bestyrelsesarbejdet kræver meget af den kostbare tid for den enkelte. Jeg ville være mere bekymret, hvis forældrene ikke kom til forældremøder og den slags. Jørgen Goul Andersen tør ikke give et bud på, hvordan valgdeltagelsen bliver. Men især muligheden for at stemme via nettet ser han som en oplagt metode til at få flere forældre til at sætte deres kryds. (Uvm, 9/2/6) På Vrå Skole blev konklusionen et fredsvalg, altså ingen afstemning. Den kommende skolebestyrelse for perioden april 2006 til april 2010 præsenteres i næste nyhedsbrev. Spændende opgaver ligger klar til den kommende skolebestyrelse!