vand Opgaver om vand på Danskerne deler vand med dinosaurerne Vanddråbens magiske rejse Hvordan bruger vi vand?

Transkript

1 En undervisningsavis fra og vand 2004 Danskerne deler vand med dinosaurerne Vanddråbens magiske rejse Hvordan bruger vi vand? Volmer Vandhunds Store Vandvids-Quiz Hvad sker der,når vi trækker ud i toilettet? Find 10 vandvittige fejl! 19 tankvogne med vand til Jacob og Marie Opgaver om vand på

2 2 V A N D Vand en undervisningsavis fra 1. udgave, 1. oplag 2004 I 2004 by Dagbladet Politiken og Gyldendalske Boghandel. Nordisk Forlag A.S., Copenhagen. Kopiering fra denne udgivelse må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. ISBN Pris Klassesæt (28 stk.): 400 kr. Pris er uden moms og forsendelse. Tryk Politikens Trykkeri Udgivere Dagbladet Politiken Rådhuspladsen København V. Gyldendal Klareboderne København K. Hjemmeside med undervisningsmateriale Redaktør Ulrik T. Skafte Tlf.: eller undervisningsavisen@gyldendal.dk Layout Per Bülow Tegninger Lars Ole Nejstgaard Grafik Jens Herskind Webredaktør Troels Rydahl I redaktionen Bo Maltesen, Anders Jerichow, Kim Møller Hansen, Marianne Harboe og Troels Rydahl. Eksterne faglig konsulenter Hans Erik Berthelsen og Tonny Sjelle. Produceret i samarbejde med Københavns Energi. og VANDBÆRER FRA VIETNAM. Mange steder transporteres vand stadig, som bønderne gjorde det hjemme i Danmark for flere hundrede år siden. Foto: Nguyen Huu Tuan Danskerne deler vand med dinosaurerne Ingen ved præcis, hvor Jordens vand kommer fra, men forskere mener, at vand oprindeligt kom fra universet med kometer, der slog ned på kloden som gigantiske snebolde. Af Ulrik T. Skafte Jorden ville være lige så gold og tom som Månen eller planeten Mars, hvis ikke der var vand på kloden. Der ville ikke have været noget som helst, der rørte på sig, end ikke en skaldet lille kakerlak ville være i stand til at overleve uden vand. Man ville ikke kunne se mennesker, dyr og planter nogen steder på Jordens overflade, der ville bestå af støv, sten og store, golde klippestykker. Vandet på Jorden findes flydende i have og oceaner, i floder, åer eller søer. Det findes også langsomt flydende som grundvand, der ligger i underjordiske lag dybt under jordoverfladen. Vandet findes også som damp i luften. Andre steder er det frosset til is på bjergtoppe eller i gletsjere ved Jordens poler. Mere end 70 procent af Jordens overflade er dækket af vand. Det meste af vandet finder man i klodens enorme oceaner. Vandet i havet indeholder salt og kaldes derfor saltvand. Saltvand er den mest almindelige slags vand på Jorden. Man regner med, at godt 97 procent af alt vand er salt. Hvordan er vandet opstået? I årevis har forskerne diskuteret, hvordan vandet er dannet. De er ikke rigtig blevet enige om en forklaring. Mange forskere mener, at vandet kan være kommet til Jorden fra universet med kometer, der bestod af is. Kometerne slog ned på Jorden, da den stadig var ny og ved at samle sig som en glødende ildkugle. En tynd skorpe størknede omkring kloden og dannede den første jordoverflade. Som store gigantiske og beskidte snebolde slog kometerne ned på Jordens tynde overflade. Nogle af dem trængte igennem skorpen og smeltede. Andre lå på overfladen, smeltede langsomt og blev til damp. Temperaturen på overfladen var lav nok til, at dampen samlede sig i dråber, der igen blev til vand. Vandet løb sammen i Jordens fordybninger og dannede have og oceaner. Sådan mener nogle forskere, at det er gået til. Men ingen er sikre på, at de har den rigtige forklaring. De fleste forskere er dog enige om, at livet på Jorden engang opstod i vandet. Det livsvigtige vand Den vigtigste bestanddel i alle levende væsner er vand. Af for eksempel et menneskes krop er 61 procent vand. En melon består for 95 procents vedkommende af vand. Uden vand tørrer livet i alle planter, dyr og mennesker ud. Og vandet skal være fersk. Det må kun indeholde en lille bitte smule salt. Det meste vand på kloden findes i havet, og det indeholder salt. Kun på landjorden og i luften er vandet fersk. Dyr og planter, der lever i havet, kan fjerne saltet fra vandet. Det kan mennesker, dyr og planter på land ikke. Vi er afhængige af det vand, der kommer ned til os som regn fra himlen. Vi er afhængige af det vand, der hentes i floder, søer eller som grundvand i jorden. Uden vand kan vi ikke overleve. Alle levende væsner på landjorden skal altså klare sig med de 2,5 procent af Jordens vand, der er fersk. Hvad består vand af? Det er underligt at forestille sig, at en gennemsigtig vanddråbe skulle kunne bestå af noget, men det gør den. En vanddråbe og alt andet flydende vand består af vandmolekyler. Et vandmolekyle består af ilt og brint. Den kemiske formel er H2O. Det betyder, at vandet består af to brint-atomer og et ilt-atom. Et hav, en sø eller et glas vand består altså igen af milliarder af molekyler, der hænger sammen i en væske. Et vandmolekyles tidsrejse Selv om man ikke skulle tro det, deler nutidens mennesker faktisk vand med alle de væsner, der har levet i fortiden. Vi deler også vand med de væsner, der kommer til at leve i fremtiden. Det er mærkeligt at tænke på, at vort vand indgår i et uendeligt kredsløb, der har fungeret, siden kloden blev dannet. Grundvand dannes eksempelvis af vand, der fordamper fra Jordens overflade og senere falder som regn over land. Fra landjorden løber vandet ud i havet, hvorfra det igen fordamper op i luften. Hvert enkelt vandmolekyle opholder sig forskellige steder i dette kredsløb. Nogle gange i få minutter og andre gange i millioner af år. Det giver stof til eftertanke, når man tænker på, at et vandmolekyle, der i øjeblikket opholder sig i ens egen krop, kan have været inde i en dinosaur, i en hval, i en viking eller i en plante et eller andet sted i den sydamerikanske regnskov for mange hundrede år siden. BOMBARDEMENT AF KOMETER. Mange forskere mener, at vandet kan være kommet til Jorden fra universet med kometer, der bestod af is. Kometerne slog ned på Jordens tynde overflade som gigantiske, beskidte snebolde. Nogle kometer slog gennem jordskorpen. Andre lå på overfladen og smeltede. Langsomt samlede smeltevandet sig i søer, der senere skulle bliver til Jordens oceaner. VANDMOLEKYLER. Et vandmolekyle består af ilt og brint. Den kemiske formel er H2O. Det betyder, at vandet består af to brint-atomer og et ilt-atom. Et hav, en sø eller et glas vand består altså igen af milliarder af molekyler, der hænger sammen i en væske.

3 Dengang vand ikke bare kom ud af hanen Siden helt tilbage i stenalderen, da danskerne var jægere og samlere, hentede vi vort friske drikkevand i vandløb, søer eller åer. Senere, da stenalderfolket begyndte at dyrke jorden, bosatte man sig i huse og gårde tæt ved en sø eller en kilde. Hvis der ikke var vand, gravede man fordybninger i jorden tæt ved husene, hvor regnvandet blev opsamlet. Senere igen begyndte man at grave brønde, der var så dybe, at bonden kunne hejse grundvandet op af hullet med en træspand til sin familie og husdyr. I 1800-tallet kunne man se en bondekone hente vand fra brønden med et åg af træ hen over skuldrene. Med åget kunne hun tage to spande vand med sig i stedet for én spand. Det siger sig selv, at det på den måde var besværligt at hente vand til en hel husholdning. V A N D 3 Drikkevand med kokassesmag I 1800-tallet måtte de fattigste bønder ude på landet hente drikkevand i små vandhuller, hvor større bønder samtidig vandede deres kreaturer. Køerne vadede nogle gange ud midt i vandhullet og lod et par saftige kokasser dumpe ned i det vand, der også skulle drikkes af mennesker. Efterhånden fik de fleste danskere dog adgang til en brønd, hvor vandet var renere, og hvor der ikke var så stor fare for at få smitsomme sygdomme. I dag er 99 procent af det danske drikkevand grundvand. Man kalder vandet grundvand, fordi det er pumpet op fra undergrunden. Dette vand er i reglen meget rent og kan drikkes uden problemer. UDSIGT TIL STØV. Sådan ville der se ud på Jorden, hvis der ikke fandtes vand. Billedet her er fra planeten Mars. Foto: Polfoto VANDDRÅBE. En vanddråbe består af milliarder af molekyler. Foto: Jan Steving ET VANDMOLEKYLES REJSE. Vort vand indgår i et uendeligt kredsløb, der har fungeret, siden kloden blev dannet. Hvert enkelt vandmolekyle opholder sig forskellige steder i dette kredsløb. Nogle gange i få minutter og andre gange i millioner af år. Et vandmolekyle, der i øjeblikket opholder sig i ens egen krop, kan have været inde i en dinosaur, i en blomst, i en viking eller kommer måske til at være brændstof i en bil engang i fremtiden. HAJ. Forskere mener, at livet på Jorden opstod i vand. Her er en af Jordens mest frygtede skabninger fotograferet på Nordsømuseet, inden det brændte i Foto: Peter Olsen DINOSAURER. Det vand, som dinosaurerne drak, er det samme som det vand, vi drikker. Fotoet er fra filmen Dinosaurerne. Foto: Polfoto Tjek på dit drikkevand? GRØNLAND. Vandet cirkulerer i et gigantisk kredsløb mellem himmel, Jord og hav. Foto: Karsten Bidstrup VI BESTÅR AF VAND. Den vigtigste bestanddel af alle levende væsner er vand. Af for eksempel et menneskes krop er 61 procent vand. En melon består for 95 procents vedkommende af vand. Uden vand tørrer livet i alle planter, dyr og mennesker ud. Og vandet skal være fersk. Det må kun indeholde en lille bitte smule salt. I milliarder af år er vandet sunket i jorden og løbet i havet. I millioner af år har planter suget vand op, og dyr og mennesker har drukket af det. Hvordan kan der blive ved med at være vand? Find flere spørgsmål om drikkevand på Deltag i quiz om drikkevand på og vind en fantastisk badedag i DGI-byens vandkulturhus.

4 4 V A N D Jordens vandtank I løbet af kun 100 år er menneskets forbrug af vand steget seks gange. Det betyder altså, at hvor vi for 100 år siden brugte én spand vand hver, bruger vi i dag seks spande vand hver. I Vestasien, Nordafrika, Kina, Indien, Rusland og USA bruger man meget mere ferskvand, end naturen kan bringe tilbage. Disse lande og områder bruger altså for meget vand. Når der bruges for meget vand, og når vandet samtidig forurenes af kloakvand, der løber direkte ud på jorden, er det klart, at der opstår problemer for de mennesker, der bor i området. Verdens ferskvandsressourcer GLETSJERE OG PERMANENTE ISKAPPER Grønland Nordamerika Sydamerika 900 Kilde: DMI Afrika 0,2 Europa GRUNDVAND Tal i km 3 Tal i km 3 Nordamerika Europa Antarktis Asien Australien 180 Sydamerika Afrika Asien Australien KILDEVAND. Borgere i Valdisvostok, Rusland, tapper rent kildevand. Foto: S. Vladimir Vanddråbens magiske rejse Alt vand på kloden cirkulerer rundt mellem himlen, havet og Jorden i et mageløst kredsløb. Af Ulrik T. Skafte Hvis man kunne ride på en vanddråbe og surfe med dråben ud i det blå, ville man komme på en ganske fantastisk rejse, der strækker sig gennem søer, under jorden, over bjerge og højt op i luften. Vandet på Jorden er i konstant bevægelse. I floder og vandløb kan man se vandet strømme af sted, mens bevægelsen andre steder ikke kan ses med det blotte øje. Når en kedel koger, eller når man ånder i frostvejr, kan man se damp. Dampen består i virkeligheden af bittesmå vanddråber. På samme måde som damp stiger op fra en gryde vand, der koger, stiger der masser af vanddamp i vejret fra Jordens oceaner. Man kan ikke se det, men det ene ocean efter det andet løftes ganske langsomt op i himlen som damp. Fra overfladen af havet, søer og vandløb fordamper vandet op i luften. Vandet kan undervejs tage omveje. Det kan eksempelvis komme omkring en fabrik i Danmark, der laver sodavand og hælder vandet på en flaske. Noget andet vand kan blive drukket af en bjørn i Alaska, der skiller sig af med vandet igen som sved eller tis. Hver gang bjørnen ånder ud, følger der vanddamp med ud. I regn og damp Vanddampen stiger til vejrs og ender højt oppe i kolde luftlag. Her samler den sig til små dråber vand eller krystaller af is. Når dråberne eller krystallerne er blevet for tunge, falder de på grund af tyngdekraften mod jorden som regn eller sne. En masse regn vil falde i havet, da 70 procent af klodens overflade består af vand. Fra havets eller jordens overflade vil en hel del af vandet hurtigt fordampe igen. Noget af det vand, der falder på landjorden, samler sig og strømmer ud mod havet i vandløb. Mange steder leder mennesket vandet væk med drænrør og kanaler, så jorden kan dyrkes. Andre steder samles vandet for en kort stund i en sø eller i et badeland, hvor man kan bade og have det sjovt. Men én ting er sikkert. Vandet bliver ikke for evigt i søen eller i badelandet. Det fordamper eller strømmer langsomt ud gennem et vandløb eller siver ned i jorden. En del af den regn, der ikke ledes væk og ud mod havet, synker i jorden. Det øverste jordlag er løst. Her er jorden fuld af både luft og vand i mikroskopiske hulrum. Denne del af jorden kaldes den umættede zone. Vandet kan let synke ned i dette lag. Hvis undergrunden består af løst sand eller grus, kan vandet bevæge sig nedad med fire meter om året. Hvis jorden er leret, bevæger vandet sig langsomt og kommer ned med en halv meter om året. Grundvandet Et stykke nede i jorden finder man grundvandet. Det ligger ikke samlet i en stor underjordisk sø, som man kunne forestille sig. Vandet samler sig i de bitte små hulrum, der normalt opstår mellem for eksempel sandkorn. Hvor undergrunden er fuld af sand og grus, kan der altså være meget vand. Grundvandets overflade kalder man grundvandsspejlet. Under det ferske grundvand ligger der ofte et lag af salt grundvand. Det salte grundvand er tungere end ferskvand, der derfor flyder ovenpå. Når først vandet er kommet ned i grundvandet, synker det ikke længere ned. Det øverste lag grundvand strømmer mod de steder, hvor grundvandsspejlet er lavest. Det er det i reglen ved søer, vandløb eller ved havet. Grundvandet siver altså på et eller andet tidspunkt ud i havet. Alt vand løber dog ikke med den samme hastighed. Noget løber ned ad en bjergskråning og ud i en flod, hvor det måske kun er et par dage om at nå ud i havet. Grundvand bevæger sig til gengæld kun langsomt fremad. Det kan være mange tusinde år om at nå ud i havet igen. Fra havet fordamper vandet igen op i luften. Og så er vanddråben klar til en ny magisk rejse rundt i hele systemet. Danskernes vand TUSIND ÅRS REJSE. Tegningen viser, hvor længe vandet kan opholde sig forskellige steder i dets kredsløb. I kalklaget kan det eksempelvis opholde sig i år, mens det måske kun opholder sig 20 dage i en å. Kilde og forlæg: GEUS. Vandet i jorden ligger i lag. Det nederste lag rummer det ældste vand, men de øverste lag rummer vand, der er faldet som regn for ikke så lang tid siden. Vandet eller et vandmolekyle opholder sig måske kun 20 dage i et vandløb, mens det kan opholde sig 20 år i en sø. Vand fra Jordens overflade siver langsomt ned i jorden. Det siver så langsomt, at lagene af vand ikke sådan lige blandes, som når man hælder et krus vand ned i en stor spand vand. Det øverste lag i jorden kaldes den umættede zone. Det er den zone, der ligger over grundvandsspejlet. Her er der både luft og vand i bittesmå hulrum. Vandet løber næsten lodret nedad i denne zone. Zonen under grundvandsspejlet hedder den mættede zone. Her er alle hulrum i jorden fulde af vand. Vandet løber her oftest vandret mod steder, hvor grundvandet ligger lavest. Eller også løber det mod vandløb, søer eller ud mod havet.

5 V A N D 5 Hvor tørsten er størst Den portion vand, der er på vores planet, forandrer sig ikke; den er konstant. Man siger, at 2.53 % af Jordens vand er fersk. To ud af tre liter ferskvand på Jorden er frosset fast i gletsjere, is og sne omkring Polerne, så der er altså under en procent af Jordens vand, der kan tappes fra, når vi skal have drikkevand. Kortet her viser, hvordan ferskvandet fordeler sig i procent på kloden. På kortet kan du også se og sammenligne, hvordan Jordens befolkning fordeler sig. Manglen på vand er værst for de mennesker, der lever i Asien. Her bor mere end hver sjette af alle Jordens mennesker. NORD- OG CENTRAL- AMERIKA 15 % 8 % SYDAMERIKA 26 % 6 % Andel af verdens ferskvand Andel af verdens befolkning Verdens vandreserver og befolkning EUROPA 8 % 13 % AFRIKA 11 % 13 % Kilde: UNESCO ASIEN 36 % 60 % AUSTRALIEN OG OCEANIEN 5 % u. 1 % VAND PÅ DUNKE. Mangel på drikkevand i Pakistan under alvorlig hedebølge juni Foto: A Qureshi VAND. Det er vigtigt, at vi passer på det vand, som vi har. Vi har nemlig ikke andet end dét. Der kommer ikke mere vand til Jorden end det vand, der allerede er her. Foto: Polfoto SKYER. Skyerne på himlen består i virkeligheden af bittesmå vanddråber, der på et eller andet tidspunkt bliver så store, at de falder til jorden som regndråber. Foto: Michael Mottlau SKØJTELØB. Vand kan mange sjove ting. Det kan for eksempel fryse til is, så man kan løbe på skøjter oven på det. Foto: Ole Buntzen IS. Hvad ville en sodavandsis være uden vand? Ingenting. Foto: Ole Steen SPRINGVAND. Vandet fornøjer mange mennesker i flotte springvand. Foto: Nicolai Perjesi Vand i undergrunden Lagene nede i jorden under os består af små bitte korn af sten eller mineraler. Kornene har forskellige former. Det betyder, at de aldrig kan komme til at ligge helt tæt op ad hinanden. Der opstår på den måde et hulrum mellem stenene. Det er i dette hulrum, vandet flyder rundt. Jo større kornene er, jo større hulrum er der, og jo mere vand kan der være. Det betyder eksempelvis, at der kan være meget vand, hvor der er grus i undergrunden. Her kan vandet kan let bevæge sig og blive pumpet op. Lagene i jorden betyder altså meget for, hvor der findes vand. KARTOFLER. Vand bruges også til at lave mad i. Det er for eksempel en god ide at bruge vand, når man skal koge kartofler. Foto: Martin Zakora Tjek på dit drikkevand? Jord er nok noget af det, som du er blevet mest snavset af, når du har leget eller spillet fodbold. Hvordan går det til, at det vand, vi pumper op af jorden, kan være så rent? Find flere spørgsmål om drikkevand på Deltag i quiz om drikkevand på og vind en fantastisk badedag i DGI-byens vandkulturhus.

6 6 V A N D Danskerne sparer på vandet Danskerne er blevet meget bedre til at spare på vandet. År for år er forbruget faldet. Det hænger sammen med, at staten har lagt afgifter på forbrug af vand. Danskerne skal altså betale afgifter til staten, hver gang de åbner en vandhane. Vi betaler også en afgift for det vand, der løber ud gennem kloakken. Når det bliver for dyrt at bruge en vare, må man spare altså skære ned på sit forbrug. Sådan gælder det også for vandforbruget. mio. m Erhvervsvanding Forbrug af vand i Danmark Kilde: Danmarks Statistik Tab Industri mv. Husholdning ILTNINGSTRAPPE. Hvidovre vandværk. Foto: Martin Zakora Hvordan bruger vi vand? Vand er til glæde for masser af mennesker hver dag. Vi bader i det, vasker bil i det eller drikker det, når vi er tørstige. Vand er uundværligt. Vi kan bogstaveligt talt ikke leve uden. Af Ulrik T. Skafte Alt vand her på kloden bevæger sig rundt i et evigt kredsløb mellem himmel, Jord og hav. Jordens mennesker bruger dette kredsløb. De er afhængige af det. Kredsløbet sørger for, at der er et klima, som vi kan leve i. Regn giver eksempelvis væde til jorden, så planter, dyr og mennesker kan leve. Jordens folk bruger en større og større del af vandet. Vi griber ind i kredsløbet. Vand bliver eksempelvis brugt i boliger, til industri og til at lave energi. Vand er så vigtig en del af vores liv og dagligdag, at vi ikke ville kunne leve uden. Danskerne selv brugte i 2002 derhjemme i husholdningen i gennemsnit 126 liter vand i døgnet per person (Danmarks Statistik). Hvis vi tager alt det vand, der bruges i Danmark til for eksempel husholdninger, erhverv, skoler, hospitaler, havevanding med mere, så bliver det faktisk til en ordentlig balje på 646 millioner kubikmeter vand. Én kubikmeter svarer til liter eller til indholdet i kartoner med mælk. Forestil dig en gigant af en terning, der er 865 meter på alle leder. Det vil sige, at terningen er 865 meter høj, 865 meter bred og 865 meter lang. Hvis du fylder denne terning med vand, svarer det til, hvad danskerne samlet bruger af ferskvand i løbet af et år. Dertil skal man lægge en ukendt mængde vand, der af landmændene pumpes op fra egne boringer, vandløb og søer til kunstvanding. Er der vand nok? I forhold til andre steder på kloden er danskerne heldige. Vi har vand nok. Og det drikkevand, som vi har, er af en meget høj kvalitet. Faktisk smager det så godt, at Mange andre steder på Jorden kan man ganske enkelt ikke drikke det vand, der løber ud af hanen. Det er for urent. Det kan også smage af klor. Det er et kemikalie, man kommer i vandet for at slå bakterier ihjel. I stedet må mennesker i disse områder eller lande købe drikkevand på flaske. Smager kildevand bedre end postevand? Drikkevand på flaske er dyrt. En liter kildevand koster 730 øre, mens en liter postevand koster 3 øre. Smager kildevandet så bedre? Tv-programmet Boomerang lod i en test 52 mennesker smage Kildevæld fra Carlsberg, Harilds Kildevand og vand fra en vandhane på Østerbro i København. De fik til opgave at udvælge den, der smagte bedst. Resultatet blev, at 15 syntes, at Kildevæld smagte bedst. 15 syntes, at Harilds Kildevand smagte bedst. Men vinderen blev postevandet fra Østerbro. Det, syntes 22 mennesker, smagte bedst! Danskernes vandforbrug 99 procent af det vand, som vi bruger i Danmark, pumper vi op fra undergrunden. Dette vand kalder man grundvand. Danmarks Statistik har regnet ud, at hver dansker i gennemsnit bruger 126 liter ferskvand (2002) hjemme i husholdningen. Her bruger vi det til bl.a. drikkevand. Vi kan ikke undvære vand. Vi ville dø, hvis vi ikke kunne få vand. Man skal drikke mindst to liter vand om dagen, før kroppen er tilpas forsynet med vand. Hvis vi drikker mindre, kan vi blive syge og trætte. Og så kan vi ikke yde vort bedste på f.eks. et dansegulv eller på en håndboldbane. Vi bruger vand i det uendelige. Vi vasker os i vand, koger mad i vand og vasker op i vand. Vi gør rent, vasker tøj og bil i vand. Når vi maler vore huse, er der vand i malingen. Vi drikker sodavand eller spiser is med vand i. Vi bader i vandland eller skyder med vandpistol. Vi bruger vand i springvand på byens torve. Vi svømmer i vand eller holder fisk i vandet. Vanding Når danskerne er på arbejde, bruger de også vand. Faktisk er der nogle erhverv, der ikke kunne tjene penge uden ferskvand. Det er f.eks. landbruget det erhverv i Danmark, der bruger mest vand. Bønderne vander marker, sprøjter med gift eller giver deres køer vand at drikke. Hver dansk bonde bruger i gennemsnit liter rent vand om dagen. Bønder har ofte deres egne vandboringer eller pumper vandet op fra vandløb eller søer. Industri og institutioner Men det er ikke kun landbruget, der bruger vand. Industrien poster vand op, når der skal fremstilles eksempelvis sodavand, is eller øl. Et mejeri, et slagteri eller et gartneri benytter masser af vand hver dag. På mange fabrikker er det nødvendigt at køle maskiner ned med vand, så de ikke brænder sammen. Også søens erhverv har brug for ferskvand. Skibe tanker frisk vand, når de er i land. Vandet hældes op som drikkevand til passagerer eller medlemmer af besætningen. Tog og fly tanker vand på stationer og i lufthavne. Togene har måske endda brug for at kunne køle motoren med vand. Der bruges også vand til at varme huse op med. Det sker ved, at et kraftværk varmer vand op i store kedler. Herfra ledes det ud gennem fjernvarmerør i byområder. Det kalder man fjernvarme. Alle skolebørn, gamle mennesker og selv en borgmester har brug for vand. Ud over husholdninger og i erhverv bruges der også vand i institutioner. En institution er f.eks. en skole, et alderdomshjem eller et rådhus. Noget vand går tabt Mange af de vandrør, der ligger i jorden, er meget gamle. De er derfor utætte. Og de kan ikke holde på vandet. Hvert år forsvinder mindst 8 procent af vandet fra vandværkerne gennem utætte rør. Vandet kan også blive brugt til at slukke ildebrande med. Og vand kan gå tabt, når vandværket renser sine filtre. Det er dog ikke helt rigtigt at sige, at vandet går tabt. Det går selvfølgelig tabt for vandværker og mennesker. Men det går ikke tabt for naturen. Vandet ender nemlig tilbage i det store kredsløb. Her vil det engang i fremtiden måske blive brugt af dit tiptiptiptiptip-oldebarn til at børste tænder i!

7 V A N D 7 Regnvejr over Danmark Hvis man ikke kan lide regnvejr, skal man bo på det yderste af Sjællands Odde, på Sejerø eller på det yderste af Røsnæs ved Kalundborg fjord. Her regner det nemlig ikke ret meget. Som man kan se på kortet falder der masser af regn i Sønderjylland. Selv om vestjyderne får nogle pæne regnbyger, er der mangel på drikkevand flere steder langs den jyske vestkyst. Vandet siver hurtigt i undergrunden på grund af sandjorden, derfor må bønderne vande deres jord. Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut Forbrug af vand i Danmark Årlig gennemsnitsnedbør under 500 mm mm mm mm mm over 900 mm Værsgo og drik! Danskerne bruger 646 millioner kubikmeter vand om året DANSKERNES FORBRUG AF VAND på et år: en terning på 865 meter på hver led RUNDETÅRN: 36 meter KUNSTIG REGN. Landmændene bruger meget vand til deres afgrøder. Foto: Kasper Solberg VANDHANE. Det er blevet dyrt at lade vandet løbe på grund af afgifter. Et toilet, der løber, kan koste tusinder af kroner, hvis man ikke får stoppet utætheden. Foto: Nicolai Perjesi DANS. Det er vigtigt at holde kroppen i form med vand, når man danser. Man skal have mindst to liter vand om dagen. Foto: Tine Harden MUDDERSKRED. Der er enorm kraft i vand. Det måtte denne bilejer sande, da hans bil druknede i et mudderskred i Schweiz. Foto: Eli Riva SPILD AF VAND. Når brandmændene bruger vand til at slukke en brand med tæller det i statistikkerne som tab af vand. Foto: Thomas Borberg VI BRUGER ALLE SAMMEN VAND. Meget ferskvand bliver brugt i bad og toiletter i husholdninger. Landbruget bruger rigtig meget vand til at vande deres marker med. Men også industrien poster vand op, når der skal laves eksempelvis sodavand, is eller øl. Et mejeri, et slagteri eller et gartneri benytter masser af vand hver dag. På mange fabrikker er det nødvendigt at køle maskiner ned med vand, så de ikke brænder sammen. Skibe tanker frisk vand, når de er i land. Vandet hældes op som drikkevand til passagerer eller medlemmer af besætningen. Tog og fly tanker vand på stationer og i lufthavne. Togene har måske endda brug for at kunne køle motoren med vand. Alle skolebørn, gamle mennesker og selv en borgmester har brug for vand. Ud over i husholdninger og i erhverv bruges der vand i institutioner. En institution er f.eks. en skole, et alderdomshjem eller et rådhus. Tjek på dit drikkevand? Hvor bruges mest vand i Danmark, i hjemmene, på f.eks. skoler og hospitaler, på fabrikker eller i landbruget? Hvad bruges det meste vand til? Find flere spørgsmål om drikkevand på Deltag i quiz om drikkevand på og vind en fantastisk badedag i DGI-byens vandkulturhus.

8 8 V A N D Volmer Vandhunds Store Vandvids-Quiz Af Ulrik T. Skafte Du skal bruge en terning, en ludobrik og slå dig frem gennem felterne. Hvis du lander på et gult felt, skal du svare på et spørgsmål. På hvert gult felt står der et nummer. Nummeret svarer til et spørgsmål, som du finder nederst i teksten. Hvis du svarer rigtigt, må du rykke tre felter frem. Hvis du svarer forkert, skal du rykke fire felter tilbage. Du finder de rigtige svar yderst på side 9. Du kan spille med dig selv eller mod andre. Den, der først kommer frem til Den Store Vandbalje, har vundet spillet og kan kalde sig Lokal Mester i Vandvid! KONKURRENCE. Bliv populær og vind en tur i DGI-byens badeland ved at svare på quizzen Foto: Lars Hansen Vind en tur i badeland! Du kan også deltage i Volmer Vandhunds Store Vandvids-Quiz på nettet og bl.a. vinde en tur for hele klassen eller for din familie i DGI-byens Vandkulturhus. Konkurrencen, der er udskrevet af Københavns Energi, finder du på 10 spørgsmål om vand 1. Bruger en københavner 55 liter vand til at bade og vaske sig i? 2. Er der lagt mere end kilometer kloakrør ud i Danmark? 3. Kan et fingerbøl gift slå fisk ihjel på en 22 kilometer lang strækning i en å? 4. Bruger københavnerne mest vand om lørdagen? 5. Bruger hver dansker i gennemsnit 126 liter vand om dagen? 6. Består et menneske for 90 procents vedkommende af vand? 7. Bruger en familie på fire personer i gennemsnit 18 tankvogne med liter vand om året? 8. Er 60 procent af Jordens vand fersk? 9. Ligger Vandværkstedet i Valby i København? 10. Er spildevand det samme som det vand, der løber ud i en kloak? De rigtige svar findes på modsatte side.

9 V A N D 9 RIGTIGE SVAR PÅ VOLMER VANDHUNDS STORE VANDVIDS-QUIZ 1.Nej 2.Ja 3.Ja 4.Nej 5.Ja 6.Nej 7. Ja 8.Nej 9.Ja 10 Ja

10 10 V A N D KATTEPINE. Man kan hurtigt komme i en slem kattepine med sin vandregning, hvis man sørger for frisk vand til sin kat ved at lade vandet løbe, mens man ikke er hjemme. Foto: Polfoto. Spar på vandet! Det er stadig muligt at spare på vandet. På den måde tjener du penge til din familie, og du er med til at passe på miljøet. Brug sparebrusere. Luk for vandet, når du sæber dig ind eller vasker håret. Lad ikke vandet løbe, når du børster tænder. Brug toiletter med lavt skyl. Sæt en kande vand i kølskabet, så har du altid koldt vand og skal ikke lade hanen løbe. Genbrug vand så ofte som mulig. REGNTØNDE. Danskerne er blevet rigtig gode til at spare på vandet. Danskerne har siden 1989 skåret hver fjerde liter vand væk i vandforbruget derhjemme i boligen. - Foto: Ole Buntzen 19 tankvogne med vand til Jacob Af Ulrik T. Skafte 126 liter vand bruger hver dansker i gennemsnit om dagen. En familie på fire bruger på et år liter vand. På tegningen ved siden af ser du Jacob og Marie og den lejlighed i Vanløse, som de bor i sammen med deres mor og far. Jacob og Marie er nogle pæne, rene børn. De vasker sig rigeligt og tager gerne et langt brusebad hver morgen. De går på toilettet, børster tænder og vasker deres tøj, som de skal. Det er fint. De skulle jo nødigt lugte som gamle visne kameler, når de kommer i skole. 126 liter vand bruger de to hver i gennemsnit ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik. I gennemsnit bruger de to teenagere og deres familie liter vand om året. Man kan forestille sig, at der ikke er lagt vand ind til Jacob og Maries bolig. Hvordan skulle de så få vand? Vi ringer til brandvæsenet! De rykker ud med en vandvogn, der rummer liter vand. Hvis brandvæsenet med en tankvogn skal forsyne Jacob og Maries familie med vand i et år, betyder det, at brandmændene skal køre frem og tilbage 19 gange med en tankvogn, før familien har vand nok til deres daglige forbrug i et år. Man kan også forestille sig, at Jacob og Marie bor i Vietnam. Deres familie skal stadig bruge den samme mængde vand. I Vietnam bærer man ofte vand til huset med to spande, der hænger i et åg over skulderen. Hvis der kan være 10 liter vand i hver spand, betyder det, at deres stakkels far skal løbe frem og tilbage 26 gange om dagen mellem brønden og sit eget hus for at følge med i familiens vandforbrug. Nu er Marie og Jacob heldige. De kan bare dreje på hanen, så løber vandet ud af sig selv til glæde og fornøjelse for dem. Men hvad er det egentlig, der sker, inden vandet kommer til Marie og Jacobs hus? Vandværket Det vand, som Marie og Jacob bruger, er pumpet op fra undergrunden af et vandværk. Dette vand kaldes råvand. Råvand samles op af pumpestationer, hvorfra det igen sendes videre til iltning. Vandet iltes af tre grunde. Iltningen giver vandet en frisk smag. For det andet kan man lettere fjerne gasser som metan og svovlbrinte og metaller som jern og mangan fra vandet, når det bliver iltet. Metallerne er ikke farlige. Men vandet bliver misfarvet og lugter, hvis der er jern og mangan i det. For det tredje skal man sørge for ilt til de bakterier i vandet, der er med til at fjerne de rester af gødning, der kan være i jorden sammen med vandet. Bagefter løber vandet gennem to filtre et groft (forfilter) og et mindre groft (efterfilter), hvor bl.a. jernslam filtreres fra. Vandet løber videre til en stor, underjordisk beholder med rent vand. Fra beholderen pumpes vandet ind til den nærmeste storby, eksempelvis København, fra et maskinhus. Vandtårnet Nogle steder pumpes vandet op i et vandtårn, så der kan opretholdes et pænt tryk i nettet. Det er trykket fra vandet i vandtårnet, der leder vand ud til husene i nærheden. De fleste steder bruger vandværkerne dog pumper til at holde trykket oppe. Marie og Jacob bor i et højhus, der ligger på en bakketop. Her kan det være et problem at få trykket højt nok, så vandet kan komme op. Højhuset ligger højere end vandtårnet. Og så må man have en vandpumpe til at pumpe vandet op, så det kan nå op til den øverste etage. Hvis der er brud på vandledningen, falder trykket og så kan man opleve, at der ikke kommer vand ud af vandhanen, når man drejer på den. Det sker dog yderst sjældent. Hvad bruger Jacob og Marie vand til? Over halvdelen af det vand, der føres ind i familiens lejlighed i Vanløse, bruges på badeværelset. 36 procent af vandet i en dansk gennemsnitsfamilie bliver brugt til bad og vask, men 27 procent skylles ud i toilettet. Jacob og Marie vasker tøj to gange om ugen. Det kræver vand. 13 procent af de danske familiers vandforbrug bruges til tøjvask. Ved opvask og rengøring forsvinder 10 procent. I køkkenet bruger familien dog kun 7 procent af vandet. Her tapper de vand af hanen til at drikke og til at lave mad i og med. De sidste 7 procent bruges til lidt af hvert eksempelvis når Marie vander blomster, eller når Jacob skifter vand i sit akvarium og en af hanerne i lejligheden er utæt og drypper. Det kan faktisk blive rigtigt dyrt at lade den dryppe. Hvis den drypper hurtigt, kan den lade liter vand forsvinde i kloakken på et år. Det svarer til, at vandet fra tre af brandvæsenets tankvogne løber direkte ud i kloakkerne igen. Vand bringer varme til vore boliger Jacob og Marie kan bare skrue op på en termostat, hvis de fryser. Der er nemlig 90 grader varmt vand fra et fjernvarmeværk i lejlighedens radiatorer. Fjernvarmeværket ligger 10 kilometer væk. Mange boliger i Danmark varmes op med fjernvarme. I dag er der cirka 1,5 millioner mennesker i Danmark i 1,2 millioner boliger, der har fjernvarme. Seks ud af ti boliger i Danmark varmes op med fjernvarme erhvervsejendomme, skoler, alderdomshjem og andre institutioner varmes også op med fjernvarme. Fjernvarmen bruges også til at varme det vand op, der gør, at Jacob og Marie kan tage et dejligt varmt brusebad hver morgen. SÅDAN BRUGER EN FAMILIE VAND. 36 % af vandet i en dansk gennemsnitsfamilie bliver brugt til bad og vask, men 27 procent skylles ud i toilettet. 13 % bruges til at vaske tøj i. Til opvask og rengøring forsvinder 10 procent. I køkkenet bruger familierne dog kun syv procent af vandet. Her tapper de vand af hanen til at drikke og til at lave mad i. De sidste syv procent bruges til lidt af hvert - eksempelvis til at vande blomster, vaske bil eller som vand i familiens akvarium.

11 V A N D 11 KLOAKROTTE. Elever fra Hyltebjerg Skole er på vej ned i kloakken for at lære om vand og miljø. Foto: Kim Agersten Besøg vandværkstedet og bliv våd! Hvis tavlen er for kedelig at kigge på i timerne, så tag en tur ud til Damhussøen i Valby. Her ligger Energi- og Vandværkstedet i det gamle vandværk. Det er et spændende sted at besøge for elever fra 3. til 6. klasse. Det er en rigtig god ide at tage gummistøvler med, når man besøger Vandværkstedet. Det er nemlig stor chance for at blive våd på den gode måde. I Vandværkstedet kan man se, hvordan vand pumpes op af undergrunden. Man kan også komme ned i klamme kloakker og se, hvor vort toiletaffald flyder hen, når vi trækker ud. Udenfor er der bygget en 200 meter lang kunstig å, der ender i et lille vandhul. Klasser, der er på lejrskole i København, er også altid velkomne. I skal bare huske at ringe i forvejen på tlf Yderligere informationer fås på VANDLØB. Udenfor ved Vandværkstedet er der en kunstig å, hvor man kan lege med og lære om vand. Foto: Lars Hansen og Marie ILTNING. Vandet iltes på vandværket og bliver renset for gasser og metaller. Gasserne er ikke sunde. Metallerne sætter sig i rør og misfarver tøj, derfor fjerner man dem. Foto: Martin Zakora UDGRAVNING. Nye vandrør lægges ned. Det er vigtigt at skifte rørene ud. Det er dyrt at miste vand på grund af utætheder. Foto: Rene Schütze VANDSKADE. En computer skruede op for trykket. Det betød, at vandrørene sprang otte steder i København. I Klerkegade stod vandsøjlen op i fire etagers højde. Beboerne måtte dagen efter hente vand fra brandhanerne. Foto: Thomas Borberg UDEN VAND. Det er ikke sjovt, når der er noget galt med drikkevandet. Så bliver livet pludselig besværligt. Her henter lille Tobias og hans mor frisk vand fra en tank sat op af brandvæsenet, fordi der var fundet farlige bakterier i drikkevandet. Foto: Claus Bonnerup Tjek på dit drikkevand? VANDVÆRKET. Grundvand pumpes op af boringer, hvorfra det igen sendes videre til iltning. Vandet iltes af tre grunde. Iltningen giver vandet en frisk smag. For det andet kan man lettere fjerne gasser og metaller, når det bliver iltet. For det tredje skal man sørge for ilt til de bakterier i vandet, der er med til at fjerne de rester af gødning, der kan være i jorden sammen med vandet. Bagefter løber vandet gennem to filtre - et groft (forfilter) og et mindre groft (efterfilter), hvor bl.a. jernslam filtreres fra. Fra et vandtårn eller en beholder pumpes vandet ind til den nærmeste by eksempelvis København. Med mellemrum bliver vores drikkevand kontrolleret. Hvorfor er det godt, og hvad kunne der ske, hvis det ikke blev undersøgt? Find flere spørgsmål om drikkevand på Deltag i quiz om drikkevand på og vind en fantastisk badedag i DGI-byens Vandkulturhus.

12 12 V A N D RENT. Det danske postevand smager godt og er fri for kemikalier. Foto: Michael Mottlau Dansk vand er postevand Vi er heldige i Danmark. Her er masser af drikkevand i undergrunden. Vandet er i reglen så rent, at vi kan drikke det direkte fra pumpen. Vandet skal kun iltes og filtreres, så er det klar til at blive drukket. I Tyskland, Frankrig og England er man derimod nødt til at pumpe vand op af søer og floder. I disse lande må man ofte rense vandet med kemikalier, inden det sendes ud til borgerne. Hvis de ikke kan lide smagen af vandet, må de i stedet købe drikkevand på flaske i supermarkedet. Vand fra vandhanen er billigt. Det koster kun 3 øre pr. liter. Det betyder, at man kan få 243 liter postevand for det samme, som 1 liter kildevand koster i supermarkedet. UDTØRRING. Man skal huske at drikke mindst to liter vand om dagen. Foto: Claus Lunde Hvad sker der, når vi trækker ud i Det meste af det vand, der kommer ind som rent vand i en lejlighed, ender som spildevand i en kloak. Herfra ledes vandet til et rensningsanlæg og tilbage i naturen. Af Ulrik T. Skafte Låner man sin minidisk ud til sin bedste ven, bliver man ked af det, hvis den ikke fungerer, når den leveres tilbage igen. Sådan er det også med det vand, som vi hver dag låner fra naturen. Det må ikke være forurenet eller ødelagt, når vi afleverer det igen. Da alt vand her på Jorden cirkulerer i et evigt kredsløb, kan man egentlig sige, at vi låner vandet af de mennesker, der skal leve på jorden i fremtiden. Hvis vandet ikke er rent, når det afleveres til naturen, serverer vi altså beskidt og snavset vand til de mennesker, der skal leve på Jorden engang i fremtiden. Jacob og Maries familie, som du kan se på tegningen ved siden af, låner hvert år liter vand fra naturen. Dette vand trækkes for en kort stund ud af naturens store kredsløb og gør gavn i familiens husholdning. Jacob og Maries familie bruger for eksempel vandet til at tage brusebad i, til toiletskyl, til at børste tænder i, til at vaske tøj eller gulerødder i eller til at vande blomster med. Når vi trækker ud Fra badeværelset, køkkenet og bryggerset i Jacob og Maries lejlighed løber det brugte vand ud i nogle kloakrør. Rørene fører fra boligen eller huset ud under gaden eller vejen, hvor der ligger nogle endnu større rør. Disse rør leder det snavsede vand til et rensningsanlæg. Der er i alt kilometer kloakrør lagt ud i Danmark. Hvad er der i vandet? Vandet, der løber ud i kloakken fra boligen, kaldes spildevand. Det indeholder sæbe-, mad-, kemikalie- og medicinrester. Der findes også bakterier og afføring fra toiletbesøg. Derudover følger der papir, tamponer, sutter og andre ting og sager ud med toiletvandet. Det er ikke godt at sende for mange kemikalier eller næringsstoffer tilbage i naturen igen. Det ødelægger vort grundvand og vandet i søer, i åer og i havet, så fiskene ikke kan leve der. Urent vand spreder sygdomme Man kan ikke bare hælde sit spildevand direkte ud på jorden eller ud i haven. Forestil dig, at der hældes spildevand fra din families bolig ud i haven eller ned i jorden udenfor huset. Der ville komme masser af ulækre vandpytter med kloakvand. Vandet ville stinke, og du skulle passe på ikke at træde i det. Det er farligt at lade spildevand ligge på jorden eller i åbne vandhuller. Vandet kan sive ned i det rene grundvand. Det urene vand gør mennesker og dyr syge. I 1853 døde mennesker i København af den meget smitsomme sygdom kolera. Koleraen hærgede på grund af den elendige kloakering, der var i byen dengang. I dag har vi ikke kolera i Danmark. Sygdomme, der opstår på grund af urent vand, kræver stadig tusinder af ofre rundt om på kloden. Men ikke i Danmark. Vi har noget af det mest rene vand i verden. Love om vandet Det er klart, at vi ikke må hælde vort spildevand ud i naturen. Men det er ikke alle mennesker, der forstår det. Folketinget har derfor gennem årene vedtaget en lang række love, der siger, at vi skal rense det vand, som vi bruger. Nogle mener, at lovene burde være endnu mere skrappe end de er. Andre mener, at lovene er for stramme. Nogle af de nyeste love gør, at vi i dag skal betale for at slippe af med vort spildevand. Vi skal betale en afgift, der hedder spildevandsafgift. Afgiften betales efter, hvor meget vand vi bruger. Når det koster penge at komme af med spildevandet, sparer de fleste lidt mere på vandet. Og det er godt for vores egen pengepung og for miljøet. Rensningsanlægget Der er forskellige måder at rense vandet på i rensningsanlæg. Man siger dog, at vandet skal renses mekanisk, kemisk og biologisk, før det er rent. På rensningsanlægget bliver vandet først mekanisk renset (1). Hygiejnebind, vatpinde og poser sies fra i en rist, der fanger tingene. Affaldet køres på en losseplads eller brændes i et forbrændingsanlæg. Herefter løber spildevandet videre til et sand- og fedtfang (2), hvor også sand, fedt og olie udskilles. Vandet renses herefter kemisk og biologisk. I første omgang hældes kemikalier i vandet for at fjerne bl.a. fosfor (3). Fosfor kommer af fosfat, der er en slags salt, der bruges i f.eks. vaskepulver og kunstgødning. Fosfor kommer også i spildevandet fra menneskets afføring. Vandet renses bagefter biologisk (4). Det siver igennem store skærvelag (5). Skærver er små sten. På skærverne sidder millioner af bakterier og mikroorganismer. De guffer de bitte små næringsstoffer og nitrater i sig. Et næringsstof er f.eks. et sukkerstof eller et protein. Næringsstoffer er nødvendige for alle levende væsner og vækster. Næringsstoffer i kloakvand kommer især fra vores madlavning. Nitrat kommer fra bl.a. kunstgødning. Vand med mange næringsstoffer eller meget fosfor er for eksempel guf for alger i søer og hav. Når algerne dør, rådner de og opbruger ilten i vandet og så er det, at fiskene ikke kan ånde. Hver sommer ser vi, at fisk dør i danske farvande på grund af mangel på ilt. Slam bliver til gas Spildevandet opsamles til sidst i store tanke, hvor det sidste grums får lov til at synke mod bunden som slam (6). Vandet iltes, inden det sendes tilbage i naturen (7). Slammet samles i en rådnetank (8), hvorfra nogle rensningsanlæg udvinder biogas, der igen kan bruges til at lave elektricitet (9). Resten af slammet renses for de sidste stoffer, der skader miljøet. Herefter brændes det af eller køres ud på markerne som gødning (10). Der er i alt kommunale og private rensningsanlæg i Danmark. De fleste steder kan man godt få lov til at besøge rensningsanlægget og se, hvad der sker, inden vi sender vort vand tilbage til naturens store kredsløb. Naturen og havet er i sig selv et kæmpe stort rensningsanlæg. Her bliver de sidste rester af forurening i reglen fjernet fra vandet, så vandet er helt rent, når det kommer tilbage til os igen.

13 V A N D 13 Godt nyt om drikkevandet Der er mange gode nyheder om vandet. For det første sparer danskerne på det. Siden 1989 har vi sat vort forbrug ned med 30 procent. For det andet er rensningsanlæggene blevet rigtig gode til at rense vand gennem de sidste 15 år. Vandet er ikke så forurenet, når det lukkes ud i naturen igen. Og vi lukker ikke nær så meget fosfor ud fra rensningsanlæg og husholdninger, som vi gjorde for 10 år siden. Det er godt for naturen og for os selv. Problemet er bare, at der stadig strømmer rester af gifte, fosfor og næringsstoffer i havet fra landbrug og gartnerier. Her skal der gøres noget. Mindre fosfor i naturen Kilde: DST, MST I 1993 sendte husholdningerne ton fosfor i naturen. I 2001 sendte familier i Danmark kun 291 ton ud. ton LUKKET BRØND. Vandboring i Vallensbæk lukket på grund af sprøjtegifte i vandet. Foto: Finn Frandsen toilettet? Når jorden er giftig IKKE NOGET AT GRINE AD. Denne familie fra Sønderjylland har deres egen brønd. Men det viste sig, at vandet i brønden var så fuldt af sprøjtemidler, at brønden måtte lukkes. Foto: Lars Skaaning I Danmark findes vandboringer, som forsyner de danske vandværker med vand. Siden 1987 er næsten hver syvende af disse boringer blevet lukket. Mange boringer er lukket, fordi vandet var forurenet af landbrug, skovbrug og gartnerier. Derudover findes private brønde. Det vil sige brønde, der forsyner et enkelt hus eller en gård med vand. Hver tredje af disse brønde er så fyldt med giftrester, at Miljøstyrelsen vurderer, at det kun er et spørgsmål om tid, før brøndene må lukkes. Vandet i boringer og brønde bliver for det meste ødelagt af gifte eller gødning fra have- eller landbrug. Når bonden sprøjter med gift eller spreder gødning, siver det ned i jorden. Hernede blander det sig langsomt med grundvandet, der i værste fald ikke kan bruges som drikkevand. ØKOLOGISK MÆLK. Køb økologisk og undgå, at du er med til at sende sprøjtegifte i jorden. Foto: Thomas Borberg Pas på dit vand! Selv om rensningsanlæggene er blevet gode til at rense vand, skal det ikke være nogen undskyldning for, at du ikke selv tænker dig om, når du bruger vand. Det koster nemlig penge at rense vandet. Man kan også spørge sig selv, om det ikke er bedre bare at holde vandet rent end at skulle rense det, før det sendes tilbage i naturen. Her kommer nogle gode råd, så du ikke griser med vandet: Brug ikke mere vand end nødvendigt! Lad ikke hanen løbe, når du vasker op eller børster tænder! Fyld vaskemaskinen helt, når du vasker! Put ikke mere vaskepulver i vaskemaskinen end nødvendigt! Brug ikke så meget rengøringsmiddel, når du gør rent! Bruger din far eller mor gift i haven, så få dem til at holde op! Køb helst kun økologisk mælk og økologiske grøntsager! Tænk dig om, hver gang du bruger vand! Tjek på dit drikkevand? Hvorfor er det så vigtigt, at det brugte vand bliver renset, inden det sendes ud i naturen igen? Find flere spørgsmål om drikkevand på Deltag i quiz om drikkevand på og vind en fantastisk badedag i DGI-byens Vandkulturhus.

14 14 V A N D Vand til byens borgere Københavns forbrug af vand Danmark har mere end vandværker. Blot syv af disse, som Københavns Energi ejer, forsyner knapt en femtedel af Danmarks befolkning med vand. 366 kilometer rørledning leder dagligt vand til Københavnerne. Det friske drikkevand leveres direkte til borgerne gennem et bynet på km. Den ældste del af ledningsnettet er lagt helt tilbage i midten af 1800-tallet. Halvdelen af rørledningerne er lagt før mio. m I 1970 erne var københavnerne nogle rigtige vandgrise. Men siden er forbruget gået ned, fordi vand er blevet dyrere, og fordi vi er blevet bedre til at passe på det m Onsdag Gennemsnmitlig bader københavnerne levering Onsdag er den ugedag, hvor borgerne i København bruger mest vand. Om lørdagen bruger de mindst vand. man. tirs. ons. tors. fre. lør. søn. Københavns Energis Årsberetning 2000 og 2001 København: En tørstig storby Vand til københavnerne Københavns Energi indvinder årligt over 60 millioner kubikmeter grundvand til cirka 1. million borgere i København og omegn. Indvindingen af vandet sker fra et stort område af Sjælland. København og 19 andre kommuner bruger godt 60 millioner kubikmeter vand om året. Det svarer til, at man skal fylde Rundetårn gange for at få nok vand til cirka 1 million borgere i byen i et år. Af Ulrik T. Skafte Forestil dig, at man fylder en beholder på størrelse med Rundetårn i København med vand. Forestil dig, at alle københavnere for en stund kobler en vandslange til Rundetårn. De skal alle sammen tappe det vand, som de dagligt bruger, fra Rundetårn. Efter 1 time og 15 minutter vil der ikke være en dråbe vand tilbage i tårnet. København og kommunerne i omegnen, der får leveret vand fra Københavns Energi, bruger i alt 60 millioner kubikmeter vand om året. Vandet bruges af cirka 1 million mennesker. Det svarer til, at man skal fylde Rundetårn gange om året med vand, før man har vand nok til at forsyne alle københavnere med vand. Hver københavner brugte i liter vand i døgnet. Ikke vand nok til København Selv om byens borgere er gode til at spare på vandet, er der slet ikke vand nok i Københavns undergrund til at forsyne byen med vand. Meget af vandet i jorden under København er forurenet fra de forskellige fabrikker, der i løbet af flere hundrede år har ligget i byen. Både borgere og fabrikker lod i mange år bare kloakvand flyde direkte ud i jorden. Tidligere vidste man jo ikke, at forurening ville skabe så store ødelæggelser i grundvandet. Det ved vi nu. København og kommunerne i omegnen er derfor nødt til at få leveret vand fra store dele af Sjælland. Vandværker beliggende i fire amter leverer vand til byen. Det er Roskilde, Vestsjællands, Frederiksborg og Københavns amter. Vand til storbyen Når en storby med millioner af mennesker hvert år pumper vand op fra undergrunden omkring byen, sker der naturligvis noget. Lagene i den øverste undergrund omkring byen kan ikke give nok vand. Det betyder igen, at man flere steder er nødt til at bore dybere for at hente vand. Samtidig er man nødt til at gå længere og længere væk fra byen for at hente vand. Grundvandspejlet er derfor sunket flere steder på Sjælland. Nogle vandløb og søer er i fare for at tørre ud, fordi det øverste grundvand synker hurtigere ned. Når det øverste grundvand synker ned, sker der desværre også det, at der bliver bragt rester af sprøjtegifte hurtigere og dybere ned i det grundvandet. Det betyder igen, at man er nødt til at bore endnu dybere for at hente rent vand. Et fingerbøl kan vælte læsset Det gælder altså om at passe på det vand, som vi nu engang har. Det vil sige, at man ikke skal bruge mere vand end nødvendigt. Det handler også om at undgå spild. Københavns Energi har derfor i de sidste år brugt tid og penge på at få skiftet gamle vandrør ud. Utætte vandrør taber nemlig vand. Fra 2000 til 2002 lykkedes det Københavns Energi at sætte tabet af vand ned fra 14 liter pr. person pr. døgn til seks liter pr. person pr. døgn. Det gælder også om at beskytte det vand, der er i undergrunden, og som vi skal bruge i fremtiden. Vandet skal beskyttes mod forurening. Haveejere bør derfor stoppe med at bruge sprøjtemidler. Det samme gælder landmændene. Det, der svarer til bare et lille fingerbøl sprøjtegift, var for eksempel nok til at slå alle fisk ihjel på en 22 kilometer lang strækning i Sallinge å på Fyn. Det er altså stærke dråber, der hældes i jorden, når der sprøjtes Kampen mod gift i drikkevand Havefolkets og landmændenes brug af sprøjtegifte og gødning har i de sidste år gjort, at 200 vandboringer i Danmark er blevet lukket. Mange af dem ligger i området omkring København. Der er klart, at landmændene skal have så gode vilkår som muligt for at dyrke deres jord. Mange landbrugsvarer sælges til udlandet og giver penge i statens kasse. Vi er dog nødt til at opveje fordele og ulemper for alle danskere samlet. Det gælder både dyrkning af jorden og indvinding af vand i jorden. Salget af varer fra landbruget giver penge i kassen lige nu, mens forurening af drikkevand giver udgifter og problemer på langt sigt. Det gælder derfor om at tænke sig godt om. Vi bor jo alle oven på det vand, som vi drikker. Ny skov sikrer vand Københavns og Frederiksberg kommune er holdt op med at bruge sprøjtegifte på de fleste af de områder, der er ejes eller passes af kommunen. Jorden omkring en vandboring ejer kommunerne dog i reglen ikke. Boringen ligger ofte på marker, der er ejet af en landmand. Det er oplagt at beskytte den jord, der ligger lige omkring en grundvandsboring. I dag sprøjter landmænd mindre en ti meter fra en boring. Sprøjtemidlerne kan løbe ned langs boringen og direkte ned i grundvandet. Mange vandværker vil derfor gerne købe jorden i en omkreds af 30 meter fra hver boring. Jorden skal ikke dyrkes, men bare ligge brak. Der må ikke sprøjtes på området. Men landmændene er ikke glade for at komme af med deres jord og stritter ofte i mod. Alle kunder, der får leveret vand gennem Københavns Energi, betaler 50 øre pr. kubikmeter vand til en grundvandspulje. Pengene skal bruges til at beskytte grundvandet. Mange af pengene i puljen bruges for eksempel til at købe træer, der kan plantes i områder, hvor det er særligt godt at beskytte grundvandet. Når man planter skov oven på jord, der rummer mest grundvand, er der ikke så stor risiko for, at vandet bliver forurenet. Skov og Naturstyrelsen, der er en offentlig organisation, har kig på en del områder på Sjælland, hvor det kunne være godt at plante skov. Otte af disse områder ligger oven på områder med grundvand, som Københavns Energi gerne vil være med til at beskytte. Man skal huske på, at skoven ikke kun beskytter grundvand. Skoven giver også dyr og insekter bedre mulighed for at klare sig. Samtidig bliver landskabet flottere at kigge på. Borgerne kan også nyde en tur i skoven. Danmark er i forvejen meget fattig på skov, Store områder i vort land bruges af landbruget, der har opdyrket jorden. Landmændene vil ikke gerne af med jorden igen til samfundet. Penge fra grundvandspuljen er dog allerede blevet brugt til at rejse den første nye skov. Det er Gulddysse Skoven i Gundsø i Roskilde Amt. Ned på 110 liter! Det er et mål for Københavns Energi, at hver københavner bringer sit gennemsnitlige forbrug af vand i et døgn ned på 110 liter.

15 V A N D 15 Størst og mindst om levering af vand Den 1. juni 1978 satte københavnerne rekord med forbrug af vand på én dag ved at bruge kubikmeter vand Københavns vandforbrug Gennemsnmitlig måned levering for måned I maj måned åbner København for vandhanerne, mens der i feriemåneden juli bliver lukket for vandet. Til gengæld stiger vandforbruget ude på landet i Sjælland, hvor sommerhusene ligger m Den 25. december 2000 er foreløbig det døgn, hvor københavnerne brugte mindst vand, nemlig kubikmeter vand jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec En vision for år 2015 Københavns Energi (KE) har en vision eller et ønske for fremtiden, hvor man gerne vil beskytte områder, der ligger tæt på en vandboring. Hver kunde i KE betaler derfor 50 øre ekstra pr. kubikmeter vand til en grundvandspulje, der skal gøre det muligt at beskytte grundvandet. Det kan man gøre ved at plante skov i de områder, hvor grundvandet skal beskyttes. Man kan samarbejde med landbruget om at beskytte grundvandet. Eksempelvis kan der oprettes en mere miljøvenlig og økologisk landbrugsdrift i områder, hvor man skal passe på grundvandet. VANDAFGIFT. Det er blevet dyrt at frådse med vandet på grund af vandafgifter. Foto. Jan Unger Postevand på langfart Københavnerne får leveret vand så langt væk fra som for eksempel Stenløse og Slangerup. Vandet kommer fra kildepladser og vandværker og ledes gennem 366 kilometer rør ind til København. Rørene ligger gravet ned under jorden og kan ikke ses. BØGESKOV. En skov er dejlig at gå tur i. Og så er det jo rart at vide, at grundvandet under en skov er dejligt rent. Foto: Cyranek Ireneusz Byboere, landboere og det fælles drikkevand København er som mange andre storbyer afhængig af at få leveret vand fra et stort opland uden for byen. Det er derfor nødvendigt at få skabt et samarbejde mellem land og by. Det er jo ikke til gavn for nogen, hvis storbyen suger så meget vand fra oplandet, at vandløb og søer tørrer ud. På den anden side gavner det heller ikke nogen, at blandt andet landbruget bruger sprøjtemidler og dermed ødelægger det drikkevand, som både byboere og landbefolkning i skal drikke. Tjek på dit drikkevand? VANDSKADE. Nogle af de ældste rørledninger under København er 150 år gamle. Rørene er utætte og lader meget vand gå til spilde. Men de gamle vandrør bliver nu gradvist skiftet ud. Foto: Thomas Borberg Tænk over: Hvordan kan plantning af skov være med til at beskytte vores drikkevand mod forurening af gift og gødning? Find flere spørgsmål om drikkevand på Deltag i quiz om drikkevand på og vind en fantastisk badedag i DGI-byens vandkulturhus.

16 16 Find 10 vandvittige fejl! Volmer Vandhund er vild med vand. Men han glemmer, at man godt kan bruge vand uden at svine hæmningsløst med det. Hjælp Volmer Vandhund med at finde 10 fejl, så han kan blive en god vandhund. V A N D 1. Vandhane: Mange tusinde liter vand kan løbe ud i kloakken fra en utæt vandhane. 2. Karbad: Det er bedre at tage brusebad end karbad. 3. Bruser: Det er ikke nødvendigt at lade bruseren løbe, mens man er i karbad. 4. Toilet: Det kan være rigtig dyrt at lade et utæt toilet løbe. 5. Vaskemaskine: Fyld vaskemaskinen helt. 6. Sæbeskuffe: Brug ikke mere sæbe end nødvendigt. 7. Havevander: Haven skal vandes med måde. Vand blomster og planter, men ikke græsplænen. Brug helst regnvand. 8. Giftsprøjte. Gift skader vandet i jorden. 9 Maling: Skal helst være vandbaseret, da det er mest skånsomt for miljøet. 10 Knallert: Lad aldrig kemikalier som eksempelvis benzin, maling eller syre løbe ud på græsset eller i kloakken. Rigtige svar: